Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1"

Transkript

1 Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1

2 Ishøj Kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler sundhed, er målet at alle børn skal have adgang til sund kost og motion hver dag i skoler og dagtilbud samt at alle børn og forældre skal tilbydes information om, hvad der skaber sunde vaner. Det fælles ansvar betyder, at det både er de professionelle voksne i skoler og dagtilbud samt forældrene hjemme, der skal samarbejde om at sikre børnene mulighed for at træffe det sunde valg. Dette mål skal bl.a. opfyldes ved hjælp af disse ernæringsprincipper. Sund, økologisk og ernæringsrigtig kost indtaget i en rolig og rar atmosfære samt mindst en times fysisk aktivitet dagligt er sundhedsfremmende tiltag, der giver børn gode livsbetingelser og børn, der trives, har også lyst og energi til leg og læring. Fysisk aktivitet hører ikke til under ernæringsprincipper, men da kost og motion er så tæt forbundne sundhedsfremmende komponenter får motion også plads i disse ernæringsprincipper. Livsstilssygdomme grundlægges i mange tilfælde allerede i barndommen. Det er især sygdomme som overvægt og diabetes 2, men også tegn på begyndende hjerte-karsygdomme ses tidligt hos børn. Det er en konsekvens af, at børn bevæger sig for lidt og ikke lever op til Ernæringsrådets anbefalinger. På nationalt plan er bevidstheden om kostens betydning som sundhedsfremmende faktor blevet skærpet og indgår som et af fire punkter, som Det Nationale Råd for Folkesundhed har anbefalet kommunerne at arbejde med (KRAM, hvor K=kost). På det lokale plan vedtog Ishøj kommune i 2003 sin første ernæringspolitik. Siden da er der implementeret økologisk kost for børn og unge i børnehaver, integrerede institutioner, SFO er og fritidsklubber, skolekantiner og delvis økologisk kost i dagplejen. Desuden er en kostkonsulent blevet ansat. De professionelle voksne skal kunne give børn og unge gode og sundhedsfremmende livsvaner, der forebygger kostrelaterede sygdomme senere i livet. De reviderede ernæringsprincipper skal være et af redskaberne til dette. Derudover skal ernæringsprincipperne bidrage til at informere forældre om sunde kostvaner og sætte det på dagsordenen på forældre- og bestyrelsesmøder. 2 Ernæringsprincipper

3 Ernæringsprincipper 1. Det er målet at de måltider, som kommunen serverer eller sælger i skoler og dagtilbud, skal være økologiske og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat inden udgangen af 2010 I dagplejen arbejdes der hen imod at øge andelen af økologiske fødevarer 2. Børnene skal spise regelmæssigt for at dække deres energibehov 3. Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og den kommunale dagpleje arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget 4. Skoler, dagtilbud og den kommunale dagpleje udarbejder en kostpolitik 5. Forældrene orienteres om kommunens ernæringsprincipper og de enkelte dagtilbuds kostpolitik 6. Alle måltider serveres og spises i en hyggelig atmosfære, så børnene får lyst til at spise 7. Så vidt det er muligt skal børnene være med til at lave og servere maden 8. Specialkost skal være lægeligt begrundet 9. Det er målet at alle børn og unge skal være moderat fysisk aktive 1 time hver dag og intensivt fysisk aktive minutter to gange om ugen i dagtilbud og skoler Ernæringsprincipper 3

4 4 Ernæringsprincipper

5 Anbefalinger for børns daglige indtag af næringsstoffer Børn 1-3 år Børn 3-6 år Børn 7-10 år Børn år Brød, gryn 125 g 150 g 200 g 250 g Mælkeprodukter ½ L ½ L ½ L ½ L Ost 20 g 10 g 10 g 10 g Kartofler, pasta, ris 75 g 150 g 200 g 250 g Grøntsager 75 g 150 g 225 g 300 g Frugt 50 g 150 g 225 g 300 g Kød, fisk, indmad, pålæg 50 g 125 g 137 g 142 g Æg ½ ½ ½ ½ Fedtstof, max 20 g 15 g 20 g 25 g Kilde: Nordiske næringsstofanbefalinger Dette er vejledende retningslinjer. Sammenholdt med tabellen over fordelingen af dagens energiindtag på dagens måltider (s.7) giver det en rettesnor for, hvor meget børn i forskellige aldre skal indtage. Ernæringsprincipper 5

6 Kostråd for børn og unge Både børn og voksne spiser for at få energi og næringsstoffer. Børn skal desuden vokse og udvikle sig. Derfor skal kosten sammensættes, så barnet/den unge har de bedste forudsætninger for at dække sit energibehov og få de nødvendige næringsstoffer. Tag også højde for måltidsmønstret altså hvornår barnet spiser. For at føle sig mæt og tilfreds, så barnet kan lege og være i stand til at indlære, bør kosten fordeles over 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Morgenmad Et sundt og mættende morgenmåltid giver et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde og mindske lysten til at spise usundt. Med morgenmad i maven er det nemmere at koncentrere sig og konflikter tackles bedre. Frokost Frokost er vigtig, fordi den er hovedenergikilden indtil aftensmaden. En frokost, som ser lækker ud, giver alle lyst til at spise. Og så er det rent ernæringsmæssigt underordnet om den er varm eller kold bare den er rigtig sammensat. I vuggestuer og dagpleje, hvor der serveres frokost, kan tallerkenmodellen være en god vejledning. Den viser fordelingen af kød, grøntsager og kartofler, ris, brød eller pasta, som måltidet bør indeholde. På tallerkenen skal ca. 1/5 være kød, 2/5 skal være grøntsager og 2/5 enten kartofler, ris, brød eller pasta. Grøntsager Kød kartofler, ris, brød eller pasta 6 Ernæringsprincipper

7 Mellemmåltid Børn har i forhold til voksne et stort energi- og næringsbehov, da de er fysisk aktive og samtidig skal vokse. Derfor er det nødvendigt med mellemmåltider. De har to funktioner: nemlig at forhindre at barnet overspiser til hovedmåltiderne og formindske lysten til søde sager og junkfood. Imellem morgenmad og frokost kan sulten oftest klares med et mindre måltid bestående af lidt frugt eller grønt og noget at drikke. I de mange timer mellem frokost og aftensmad er groft brød med magert pålæg, sammen med frugt, grønsager og noget at drikke et passende måltid. I princippet kan de samme fødevarer som i hovedmåltiderne indgå bare i mindre mængder. Hvis morgenmad og frokost ikke har indeholdt så meget frugt, brød eller mælk, så bør det indgå i mellemmåltidet. Dagens energiindtag - fordelt på dagens måltider: Morgenmad % Formiddagsmellemmåltid 5-10 % Frokost % Eftermiddagsmellemmåltid % Aftensmad 25 % Sen aften 5 % Ernæringsprincipper 7

8 Fedt: Fedt i kosten skal begrænses. Det gælder især mættet fedt, som på længere sigt øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. Mættet fedt findes hovedsageligt i kød, kødpålæg og fede mejeriprodukter. Umættet fedt kommer fra fede fisk, planteolier, kerner og nødder og er bedre for helbredet. Light-produkter indeholder mindre fedt end de almindelige udgaver af fx dressing. Men produktet kan dog stadig indeholde mange kalorier, fordi der oftest er tilsat ekstra sukker som smagsforstærker. Fedtenergiprocenter bør for den 1-3 årige ligge mellem 30-35%. Her serveres der letmælk. Dog skal der altid tages individuelle hensyn. Og er I som personale i tvivl, kan I altid spørge en sundhedsplejerske til råds. Fedtbehovet for børn over 3 år. Børn over 3 år bør spise som voksne, hvor fedtenergiprocenten ikke skal overstige 30 %. De magre mejeriprodukter bør foretrækkes såsom skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Fedtbehovet for børn mellem 0-3 år. Hos børn under 3 år er behovet for fedt større end hos voksne. Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilsætte ekstra fedt til barnets kost for den 0-1 årige (vegetabilsk fedt og planteolie) og servere sødmælk. FAKTA Overvægt skyldes for meget sukker og fedt Overvægt har mange konsekvenser for barnet både socialt, fysisk og psykisk og bør derfor forebygges. Overvægtige børn har desuden øget risiko for at blive overvægtige som voksne. 8 Ernæringsprincipper

9 Kulhydrater, protein, vitaminer og mineraler: Behovet for kulhydrater Kulhydrater er kostens hovedingrediens og skal udgøre % af det samlede energiindtag for børn over 1 år. Kulhydrater opdeles i komplekse og simple kulhydrater. De simple kulhydrater (dvs. hvidt sukker) må ikke udgøre mere end 10 % af kosten. De komplekse kulhydrater, som indeholder fibre og dermed mætter, findes i groft brød, gryn, fuldkornspasta, kartofler og grove grøntsager. FAKTA Behovet for protein Protein skal udgøre % af det samlede energiindtag. Protein er vigtig for muskelopbygning og vedligeholdelse af cellerne. Protein findes særligt i kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Proteinindholdet er det samme i fede og magre mælkeprodukter, så vælg de magre produkter. Behovet for vitaminer og mineraler Hvis kosten er alsidig og varieret og følger anbefalingerne, bliver behovet for vitaminer og mineraler dækket. For at sikre behovet for kalk anbefales ½ liter magert mælkeprodukt dagligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 4-10 år spiser 400 gram frugt og grønt i løbet af dagen. For børn over 10 år anbefales 600 gram. Ernæringsprincipper 9

10 Sukker Børn og unges sukkerindtag er steget kraftigt i de senere år, blandt andet på grund af magnumstørrelser af både slikposer og sodavand. Sukker giver huller og syreskader i tænderne. Dertil kommer overvægt, som kan give trivsels,- adfærds- og indlæringsproblemer hos børnene. I den modsatte ende af vægtskalaen findes også tynde sukkerbørn, der lever af søde drikke, hvidt brød, slik osv. Disse børn har et meget ustabilt blodsukker og er derfor urolige, ukoncentrerede og pirrelige Hyggebegrebet i hjemmene er meget ofte forbundet med at spise chips og slik, skyllet ned med saft og sodavand. Der hygges i hverdagen med venner, forældre, bedsteforældre, i biografen, foran tv og computer. Mange børn har flere hjem, hvor der hygges ekstra meget, når de er der, men børnene får hurtigt for meget sukker. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan børn hver dag tåle: g sukker 30 g sukker 40 g sukker 50 g sukker år 3-6 år 6-12 år > 12 år For at begrænse skaderne og lære børnene gode madvaner er det vigtigt, at de professionelle i dagtilbud, skoler, klubber o.l. ikke tilbyder slik, saft, sodavand og søde morgen- og mellemmåltider. Til fødselsdage findes gode alternativer til is og kage på Disse forslag kan videregives til forældrene. Begrænsning af sukkerforbruget skal ikke ses som en opfordring til at være sukkerforskrækket eller erstatte sukkeret med kunstige sødemidler, men som et middel til at reducere det totale sukkerindtag. Da kunstige sødemidler er mistænkt for at være sundhedsskadelige, skal sødemidler kun bruges når dagtilbuddet har et barn med diabetes. Børn og unge bør derimod have let adgang til frugt, grøntsager og postevand og gøres bevidste om det sunde valg. 10 Ernæringsprincipper

11 Økologi Ishøj Kommune anvender økologiske produkter for at beskytte miljøet, dyrene og fremme sundheden. Ved økologi forstås at minimum 95 % af de anvendte fødevarer er økologiske. Miljøet Økologisk produktion er uden brug af pesticider og kunstgødning og er derfor optimal for miljøet. Der kommer ingen pesticidrester i grundvandet, jorden bliver ikke udpint for næringsstoffer og planterne optager næring optimalt. Dyrevelfærd Dyrene har et naturligt liv, fx er køer på græs minimum 150 dage om året og har generelt mere plads, får grovfoder og ingen forebyggende medicin. Sundhed Mange undersøgelser viser, at der ofte er flere vitaminer, mineraler og sekundære stoffer i de økologiske råvarer end tilsvarende konventionelt (almindeligt) dyrkede. Det hidtil største forskningsprojekt fra 2007, finansieret af EU, konkluderer at økologiske fødevarer er sundere end traditionelt dyrkede. I færdigproducerede økologiske varer undgås mange tilsætningsstoffer, kunstige sødestoffer samt kemiske farve- og aromastoffer. FAKTA hver gang man køber 1 liter økologisk mælk sparer man 200 liter grundvand for mødet med pesticider og det 10-dobbelte, når man vælger 1 kilo økologisk ost Man sparer 680 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, når man køber 1 kilo økologisk havregryn frem for konventionelle Man sparer 60 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, når man vælger 1 kilo økologiske kartofler frem for konventionelle Ernæringsprincipper 11

12 Økologi og økonomi Økologiske produkter er dyrere end konventionelt dyrkede. Det er de fordi udbyttet er lavere pr. produktionsenhed, når man ikke anvender pesticider, kunstgødning og vækstfremmere. Ved at lave om på vaner og sikre en sund kostsammensætning bliver det ikke dyrere at lave økologisk mad. Fødevaregruppe Anslået økologisk forbrug i procent Brød 10 % Mel, gryn og pasta 5 % Mælk og surmælksprodukter 15 % Ost 5 % Æg 3 % Kød, pålæg og fisk 15 % Kartofler 5 % Frisk frugt, tørret frugt, syltevarer og frost 10 % Friske grønsager, konserves og frost 20 % Fedtstof: smør, olie, margaringe, mayonaise, remolade etc. 5 % Drikkevarer (varierer meget) 5 % Diverse 2 % Fisk: Økologi og fisk snakker man kun om, når man arbejder med fisk fra dambrug. 12 Ernæringsprincipper

13 Inspiration Det økologiske køkken er kendetegnet ved, at man spiser efter årstiden og dermed anvender de billigste, mest smagfulde og næringstætte råvarer. Det er et rationelt køkken, med planlægning og fleksibilitet. Det økologiske, økonomiske og rationelle køkken er kendetegnet ved: 1. indkøb 1-2 gange ugentligt 2. grønt og frugt vælges efter årstiden 3. maden serveres således at sammensætningen er sund tallerken princippet. (se side 4). Dvs. -mange kulhydrater i form af brød, bulgur, ris, pasta - fibre i form af groft brød, fuld kornspasta og grove grøntsager - frugt og grønt - lidt fisk og kød 4. stor genanvendelse af rester og udnyttelse af disse i den videre madlavning 5. alle spiselige dele af råvarerne anvendes, fx stokke på broccoli 6. mere mad laves fra bunden. Der er mange penge at spare ved fx selv at bage brød. Udarbejdelse af kostpolitik Som en del af virksomhedsplanen udarbejder skoler og dagtilbud en kostpolitik, der tilpasses de fysiske rammer og sammensætningen af børnegruppen. Kostgruppen, der har udarbejdet kommunens ernæringsprincipper, kan bistå med råd og vejledning. Der vil være en årlig dialog mellem kostgruppen skoler og dagtilbud som opfølgning på de lokale kostpolitikker. Orientering til forældre Orientering til forældrene om kommunens ernæringsprincipper sker via Ishøj Nyt, TV-Ishøj og kommunens hjemmeside. Dagtilbud og skoler er ansvarlige for at formidle deres kostpolitik til forældrene via nyhedsbreve, skoleblade, intranet og forældremøder. Ernæringsprincipper 13

14 God atmosfære Mange børn er langsomt spisende og skal derfor have god tid til at spise deres mad. I skolerne er det egentlige spisefrikvarter på 15 minutter, hvilket for nogle af især de yngste elever er meget kort tid. Voksne skal være opmærksomme på at fremstå som et godt eksempel for børnene ved at smage på nye retter med anerkendelse og begejstring. Børn som medbringer madpakker til institutionen/skolen har et stykke af hjemmet med sig i madpakken. Den kan derfor for barnet være forbundet med følelser til hjemmet/forældrene. Voksne bør derfor altid udvise anerkendelse overfor barnets mad og være opmærksomme på, at børnene udviser respekt for hinandens medbragte mad og den kultur, som madpakken afspejler. Aktiviteter Børn skal vokse op med muligheden for at blive sundheds- og miljøbevidste forbrugere. Derfor er det vigtigt, at børn gennem hele deres opvækst inddrages i aktiviteter omkring sund mad, fysisk aktivitet og bæredygtighed. Institutioner og skoler skal derfor iværksætte læring om sundhed og miljø, så børnene via mange sanserige oplevelser gør sig erfaringer indenfor emnet. Fx krop-mad, jord-bordaffald, årets gang, sæson-køkkenhave, indkøb-madlavning-borddækning-oprydning. Specialkost Det kan være svært at skelne mellem egentlig fødevareallergi eller intolerans og de ting, som forældrene mener, deres børn ikke kan tåle. For at begrænse kravene om særlig kost til børnene til det strengt nødvendige, skal der foreligge lægelig dokumentation eller indikation for specialkost. Fysisk aktivitet Flere års forskning og erfaring har vist, at regelmæssig fysisk aktivitet og sund kost hver for sig er vigtige faktorer for at opnå og bibeholde en sund og rask krop. At være fysisk aktiv i hverdagen og dyrke motion er med til at forebygge mange sygdomme. Samtidig er det godt for sundheden her og nu, fordi regelmæssig fysisk aktivitet giver en bedre fysisk og psykisk trivsel. Daglig fysisk aktivitet gør det også lettere at bibeholde normalvægten, fordi energiomsætningen øges og appetitreguleringen forbedres. Det er med til at nedsætte tendens til overspisning og mindske risikoen for at udvikle overvægt. Undersøgelser har yderligere påvist, at børn og unge, der er regelmæssigt fysisk aktive, ofte har et større selvværd, er bedre til at koncentrere sig og lærer mere end børn og unge, som ikke er fysisk aktive. 14 Ernæringsprincipper

15 Moderat fysisk aktivitet Da børn og unges livsstil grundlægges tidligt, er det vigtigt, at alle børn og unge møder voksne, der som gode rollemodeller introducerer og opfordrer børn til idrætsaktiviteter også i fritiden. Fysisk aktivitet skal gøres til en integreret del af hverdagens leg, frikvarter og undervisning. Også den daglige transport mellem dagtilbud, skole og hjem vil bidrage til sunde bevægelsesvaner, hvis det foregår på cykel eller på gåben. Kommunen er så veludbygget med stisystemer, at det er nemt og sikkert at færdes på denne måde. Moderat fysisk aktivitet er alle former for ustruktureret aktivitet og motion såsom at gå en tur, lege gemme eller cykle til og fra skole og dagtilbud. Ved moderat fysisk aktivitet kan man stadig føre en samtale og aktiviteterne kan indgå som en naturlig del af hverdagens gøremål, legeaktiviteter og undervisning. Intensiv fysisk aktivitet Intensiv fysisk aktivitet er alle former for aktivitet og motion såsom at hoppe, løbe eller spille fodbold. Ved intensiv fysisk aktivitet kommer pulsen i vejret og man bliver så forpustet, at det er svært at føre en samtale. Ernæringsprincipper 15

16 Kolofon: Enæringsprincipper er udgivet af Ishøj Kommune, Center for Børn og Undervisning og Center for Social og Sundhed, januar 2009 Redaktion: Eilif Tommy Johansen og Tove Billeskov Layout: Eva Flinch Gjedde Foto: Thomas Mikkel Jensen mfl. Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 1000 stk. Links og referencer Ingeniøren: Økologi er sundere sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsens hjemmeside om kost alt om frugt og grønt, sunde opskrifter m.m. - her findes forslag og ideer til sunde og sjove fester - for børn, der gerne vil lave mad. - Max og Munju lærer børn om mad og motion på en sjov måde - univers for børn, der vil lære mere om bevægelse og sund livsstil Her kan man teste vaner og viden, oprette en personlig motionsdagbog og meget mere Gode idder til sunde og indbydende madpakker 16 Ernæringsprincipper

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Et sundt liv er et godt liv hele livet Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere