ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune"

Transkript

1 ÆBLEKINDER Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune

2 Arbejdsgruppen Leder af Dagplejen Vest Bente Brandorf Tidl. souschef i Dagplejen Øst Lone Bak Dagplejepædagog Anne Marie Møller Dagplejepædagog Kirsten Birgit Pedersen Sikkerhedsrepræsentant Lise Lotte Winther Sikkerhedsrepræsentant Linda Germansen Sundhedsplejerske Malene Panduro Christensen Sundhedskonsulent og bachelor i Human Ernæring Lene Jakobsen Dagplejefølgegruppe Mette Aabenhuus Lisbeth Marie Hansen Lorenz Jensen Birgitte Kristiansen Bente Knudsen Charlotte Kolding Else Mortensen Anne-Marie Paaske Anita Olesen Rod Lisbeth Sørensen Mad og måltidspolitikken er udarbejdet - marts 2010 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppen...2 Dagplejefølgegruppe...2 Forord...3 Det vil vi...4 Det gør vi...4 Succeskriterier...5 Ernæringsrigtig mad og drikke...6 Kostråd...7 Kostråd generelt Børn med anden kultur Diætkost Børnene skal have mad i tilpas mængde Morgenmad Frokost Mellemmåltider Børn med lille appetit Opmærksomhedspunkter Det gode måltid God hygiejne Understøttende elementer Evaluering Links Referencer

3 Forord Med mad & måltidspolitikken Æblekinder for dagplejen i Hedensted Kommune har Dagplejen bidraget med et godt supplement til Hedensted Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik for dagtilbudsområdet. Æblekinder er resultatet af en arbejdsgruppes fortolkning af de officielle ernæringsmæssige anbefalinger koblet med inspiration og erfaringer fra dagplejernes hverdag. Tak til dagplejere og forældre, der har indsendt forslag og ideer til mad & måltidspolitikken. Æblekinder er præsenteret i forældrebestyrelserne og godkendt af Børne- og undervisningsudvalget. Med Æblekinder udtrykker Dagplejen i Hedensted Kommune et medansvar for småbørns læring om mad og måltider, ligesom politikken skal bidrage til at sikre, at alle børn i dagplejen tilbydes mad af god ernæringsmæssig kvalitet. Det er ligeledes af stor betydning, at mad & måltidspolitikken fremmer kulturen og stemningen omkring måltiderne. Æblekinder skal være en støtte og hjælp for den enkelte dagplejer i hverdagen. Dagplejerne og forældrene er aktive samarbejdspartnere omkring børns opdragelse, udvikling og trivsel, og et godt samarbejde er en forudsætning for, at børn udvikles og har det godt i det enkelte dagtilbud. Politikken skal indgå som en naturlig og vigtig del i dagplejerens dialog og samspil med forældrene. Må Æblekinder blive til glæde og inspiration for personale og forældre samt bidrage til sunde og glade børn. Birthe Lisby Dagpasningschef i Hedensted Kommune 3

4 Det vil vi Det gør vi Det vil vi Æblekinder skal bidrage til: Sunde, raske og glade børn, der trives og har energi til dagens aktiviteter At modvirke sygdomme, fejlernæring, overvægt og undervægt At fremme børns fysiske, psykiske og sociale udvikling Nysgerrige børn, der får mad for alle sanser At synliggøre Dagplejens retningslinjer for mad og drikke Det gør vi Dagplejen: Tilbyder mad og drikke, der lever op til de officielle ernæringsmæssige anbefalinger Tilbyder mad i tilpas mængde Er opmærksom på mad, som småbørn ikke kan tåle/frarådes Udviser hensyn til andre kulturer, allergi og lign. Er en god rollemodel og skaber gode rammer om måltiderne Sikrer god hygiejne Bistår med viden, inspiration mm 4

5 Succeskriterier Succeskriterier Til at vurdere om Æblekinders formål og mål opfyldes, anvendes nedenstående tegn: Dagplejere og forældre observerer, at børnene trives og udvikler sig Dagplejere og forældre observerer, at børnene er nysgerrige i forhold til mad Dagplejerne udtrykker, at politikken er en hjælp i dagligdagen Forældre udtrykker tilfredshed med synlige retningslinjer for mad og måltider i Dagplejen Ledelse og pædagoger udtrykker, at politikken gør det lettere at tale med dagplejerne om mad og måltider Ovenstående tegn drøftes bl.a. på møder i Dagplejen, på forældrebestyrelsesmøder og er et selvfølgeligt fokus ved pædagogernes dagplejebesøg, hvor dagplejepædagogen og dagplejeren taler herom, ligesom pædagogen iagttager måltidet, tilberedning etc. Her kan dagplejeren ligeledes videreformidle forældrenes kommentarer. 5

6 Ernæringsrigtig mad og drikke hos dagplejeren Småbørn har et stort behov for energi til at vokse og udvikle sig. Energien kommer fra mad og drikke, og det er derfor vigtigt, at børn får sund og varieret mad og drikke i rette mængde. De 8 kostråd er Dagplejens udgangspunkt til at sikre dette. De 8 kostråd er de officielle danske råd om, hvad måltider skal indeholde: Spis frugt og grønt Spis fisk og fiskepålæg 6 om dagen flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker Spar på fedtet især fra sodavand, slik og kager især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kostrådene gælder generelt for raske voksne og børn fra 3 år og op efter. Med få undtagelser, f. eks. vedrørende fedtindtag og mængdeangivelser, gælder kostrådene også for yngre børn. Det beskrives bl.a. efterfølgende. 6

7 KOSTRÅD Kostråd 1 Spis frugt og grønt Frugt og grønt indeholder bl.a. vitaminer, mineraler og kostfibre. Anbefalingen for frugt og grønt til småbørn er g til frokostmåltidet, hvor grøntsagerne bør udgøre hoveddelen. Frugt og grønt på dåse, frossen frugt og grønt, grøntsager i kødsauce mv. tæller også med i anbefalingen. Kartofler tæller ikke med som grønt (se kostråd 3). Udover frugt og grønt til frokost, tilbydes dagplejebørnene også frugt og grønt til mellemmåltiderne. Børnene tilbydes forskellige slags frugt og grønt, gerne årstidsbestemte og i en form, der passer til det enkelte barns alder og udvikling. F. eks. moses frugter og grøntsager, og hårde typer koges til de yngste børn, mens børn der kan tygge, får frugt og grønt skåret i små stykker med hensyntagen til risikoen for fejlsynkning. Jeg skærer frugt og grønt ud som dyr. Agurker, gulerødder og bananer kan hurtigt blive til krokodiller ved at skære dem halvt over og lave hakker i den runde side. De afskårne stykker bruges som ben. Vicky Månsson, dagplejer i Rask Mølle Obs! Spinat, rødbede, fennikel og knoldselleri er nitratrige grøntsager, som dagplejebørn i 6-12 måneders-alderen kun tilbydes i små mængder, da bakterier i maden kan omdanne nitrat til nitrit 1. 1 Store mængder nitrit kan medføre opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, der herved ikke kan binde og transportere ilt. Disse grøntsager bør derfor kun udgøre ca. 1/10 af mosen/retten, og større mængder af nitratrige grøntsager bør kun tilbydes med 14 dages mellemrum. 7

8 Kostråd 2 Spis fisk Fisk indeholder vigtige fiskeolier, jod, D-vitamin og selen. Derfor tilbydes dagplejebørnene fiskepålæg næsten hver gang, der serveres brød og også gerne fisk til en varm frokost. Der varieres mellem de forskellige fisketyper, så børnene får både magre og fede fisk; f. eks. sild, laks, makrel, torsk, rejer, rødspætte etc. Fisk på dåse, f. eks. makrel i tomat, torskerogn og tun er også gode valg, når bare rester ikke opbevares i konservesdåsen. Obs! Børn under 3 år bør højest spise 25 g pr. uge af store rovfisk som tun, sværdfisk, sildehaj og gedde pga. indholdet af kviksølv. Dåsetun er et fint valg, da indholdet af kviksølv heri generelt er lavt. Vi får fisk hver dag. Vi får for eksempel sild, rejer, fiskefrikadeller, tun eller makrel. Bente Buhl, dagplejer i Løsning 8

9 Kostråd 3 Spis kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød Kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød giver god mæthed, og indeholder bl.a. vigtige kostfibre. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Når børnene fra omkring 8-måneders alderen kan tygge godt, tilbydes de kartofler skåret i små stykker eller hele til at gnave af, ris, pasta, rugbrød og andet fuldkornsbrød. Vi laver boller med lidt revet rødbede. Så bliver bollerne lyserøde. Birthe Christensen, dagplejer i Tørring Til den kolde frokost og til mellemmåltiderne tilbydes dagplejebørnene primært rugbrød, men også grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød, landbrød og lign. uden hele kerner 2 i stedet for hvidt brød som f. eks. toastbrød og teboller. Der skal være gods i brødet, dvs. at brødet skal veje godt i hånden og være lavet af fuldkornsmel, men det behøver ikke være brød, hvor man kan se de hele kerner. Dagplejeren bager desuden gerne brød sammen med børnene her bør 1/3 af melet være fuldkornsmel. Ved den varme frokost er kartofler primære frem for pasta og ris, idet kartofler indeholder flere næringsstoffer. Fuldkornpasta og -ris er desuden primære frem for hvedepasta og hvide ris, idet indholdet af vitaminer, mineraler og kostfibre er højere heri. Dagplejebørnene tilbydes alternativt halv fuldkornspasta og halv hvedepasta. Til de yngste i dagplejen, der stadig får grød, serveres bl.a. havregrød og øllebrød, da disse grødtyper indeholder mange kostfibre, og har et lavt glutenindhold 3. Der holdes igen med grød lavet af hvede, f. eks. fuldkornshvedegrød og mannagrød, så børnene ikke pludselig får meget hvede og dermed gluten. 2 Hvis børn ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende, hvilket kan give løs afføring. 3 Gluten: Produkter, der indeholder hvede, indeholder også gluten. Gluten findes desuden i rug, havre og byg. Børn under 6 måneder må ikke få gluten pga. risikoen for at udvikle cøliaki, der er en kronisk tarmsygdom, som indebærer, at man ikke kan tåle gluten. Introducer derfor langsomt og i stigende mængde produkter med gluten. Vælg brød, ris, pasta og morgenmadsprodukter med fuldkornslogoet. Fuldkornslogoet betyder, at varen indeholder godt med fuldkorn og dermed kostfibre, vitaminer og mineraler. 9

10 Kostråd 4 Spar på sukkeret Det er vigtigt, at børn ikke vænnes til, at al mad og drikke skal smage sødt. Sukker er tomme kalorier, dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer eller mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn behøver for at vokse og udvikle sig. Derfor anvender dagplejeren mindst muligt sukker til/i måltiderne. Derimod anvendes det naturligt forekommende sukker, der er i frugt. I begrænset mængde kan slik, kage og lign. indgå i en sund og varieret kost. Det er vigtigt, at dagplejebørnene får et naturligt og afslappet forhold til søde sager. Derfor kan der ved festlige lejligheder som f. eks. fødselsdage, jul og fastelavn serveres et lille stykke kage, et par stykker slik e.l. og gerne i kombination med frugt/grønt eller anden mad. F. eks.: Lidt hjemmebagt kage og frugt i mundrette stykker Fuldkornsbrød med pålæg og et lille stykke chokolade Frugtsalat uden flødeskum og en flødebolle Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis fejres med mad. F. eks. kan fødselsdage i stedet fejres med levende lys, en bestemt plads til fødselaren, en sang eller en T-shirt, som fødselaren har på etc. Medbragt slik, kage og lign. sker kun efter aftale med dagplejeren. Ud over de festlige lejligheder serveres der ikke slik, is, kage mv. Sukker er tilsat i mange madvarer, f. eks. yoghurt, morgenmadsprodukter som guldkorn, chocopops og lign., mælkesnitter og kiks, der derfor ikke er hverdagsmad hos dagplejeren. Ved fødselsdage bager jeg nogle gange grovboller, som jeg lægger tæt sammen som en kagemand eller kagekone. Bollerne pynter jeg med udskåret frugt. Inger Nordvig, dagplejer i Rask Mølle 10

11 Kostråd 5 Spar på fedtet Kroppen kan ikke leve uden fedt. Eftersom småbørn har et stort energibehov til vækst, og samtidig ikke kan spise store mængder mad ad gangen, er det vigtigt, at maden er energirig. Fedt er en god kilde til at imødekomme dette, og dagplejebørn under 1 år får derfor ekstra fedtstof i maden: Der anvendes fedtstof, f. eks. plantemargarine, minarine eller majonæse under pålæg. Efter 1-års alderen anvendes et skrabet lag fedtstof kun under pålæg, der ellers let glider af brødet. Der tilsættes 1 tsk. fedtstof til hjemmelavet grød og mos. Når børnene ikke længere får grød og mos serveres der fedtholdig sovs eller lidt fedtstof på kogte kartofler/ grøntsager til den varme frokost. Dagplejerne anbefales at variere mellem brugen af smør, smørlignende produkter, plantemargariner og olier. Især er det en god idé at vælge plantemargarine, olier og lign. i stedet for smør, kærgården og lign., der indeholder meget af det dårlige mættede fedt. Fra 1 års alderen er energibehovet stadig stort, men da børnene nu kan spise større portioner samt drikker letmælk, bør madens fedtindhold gradvist reduceres, så børnene fra 2 års alderen spiser magert som ældre børn og voksne. Derfor spares der nu på indholdet af fedt i brød, ost, kød, sovs, dressing og lign. (Se tabel). Vi har levende lys på bordet. Når vi er færdige med at spise, skiftes børnene til at puste lyset ud. Gitte Lindved, dagplejer i Hedensted Anbefalet fedtindhold pr. 100 g af varen Hvedebrød Rugbrød Morgenmadsprodukter Ost Kød og pålæg Fisk (uden panering) Færdigretter Dressing, sovs, pålægssalater max 5 g max 8 g max 10 g max17 g max 10 g ingen øvre grænse max 5 g max 5 g 11

12 Nøglehullet er en hjælp til at vælge madvarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Nøglehullet betyder, at en vare har et lavere indhold af mættet fedt/sukker/salt samt et højere indhold af kostfibre end andre madvarer af samme type. Det er ikke relevant at se efter nøglehullet på mælk og mælkeprodukter til småbørn, idet de behøver mere fedt i mælken for at imødekomme deres energibehov (se nedenfor). Mælk og mælkeprodukter Mælk er livet igennem en vigtig kilde til energi, fedt, protein, vitaminer og kalk. Sojamælk, rismælk og lign. kan ikke erstatte komælk, idet indholdet af vitaminer, mineraler og protein typisk er lavt heri. Der er forskel på, hvilken type mælk og mælkeprodukt småbørn behøver og i hvilken mængde. I dagplejen tilbydes alderssvarende mælk til hovedmåltider: Alder Mælk/mælkeprodukt Mængde pr. dag 6-9 mdr Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og surmælksprodukter 4 af sødmælk (min 3,5 g fedt, max 3,5 g protein pr. 100 g) 9-12 mdr Modermælk, modermælkserstatning, større mængder sødmælk og surmælksprodukter 4 af sødmælk (min 3,5 g fedt, max 3,5 g protein 5 pr. 100 g). 1-3 år Letmælk og surmælksprodukter 4 af letmælk (max 1,5 g fedt pr. 100 g). Indtaget af ylette skal stadig være begrænset pga. proteinindholdet 5. Over 3 år Skummetmælk, minimælk, kærnemælk og surmælksprodukter af samme slags. Max 3/4 liter/dag ved 9 måneders alderen. Frem mod 1 års alderen reduceres den samlede mængde til ½ liter/dag. ½ liter/dag ½ liter/dag 4 Sukkerindholdet i surmælksprodukter med frugt kan være højt, og bør derfor begrænses. Dagplejebørnene tilbydes primært mælkeprodukter med et lavt sukkerindhold. Frugt og bær kan anvendes til at give den søde smag. 5 For meget protein kan overbelaste nyrerne. Proteinindholdet i ylette, ymer og kvark (inkl. frugtkvark) er for højt for børn i 6-12 måneders alderen. Af samme grund frarådes større mængder sødmælk før 9-måneders alderen. Proteinindholdet i ylette er stadig for højt frem til 3 års alderen. 12

13 Kostråd 6 Spis varieret Dagplejeren anvender gode råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt. Maden skal være indbydende, og gerne i forskellige farver, så der er noget for både øjet og ganen. Ingen madvarer indeholder alle vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, derfor skal kosten være varieret. For at sikre børnene (fra 9 måneder) de næringsstoffer, de behøver, varieres der både mellem og inden for fødevaregrupperne. Dvs. at dagplejebørnene tilbydes: Brød, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt til hvert måltid Kød, fisk, mælkeprodukter, ost og æg i mindre mængder Lidt fedtstof Dagplejeren sørger for at variere inden for fødevaregrupperne. I min legestuegruppe laver vi ofte bålmad med børnene. Over bålet laver vi f. eks. små frikadeller og pandekager. I små bokse medbringer vi agurk, gulerod, majs, ærter og lidt sødt til pandekagerne. Lis Reedtz, dagplejer i Bjerre Y-tallerkenmodellen, der gælder for børn fra 9-måneders alderen og op, kan være en hjælp til at sikre, at maden bliver varieret: 1/5 er kød, fisk, æg og/eller ost 2/5 er grøntsager og frugt 2/5 er brød, kartofler, ris eller pasta Ved den varme frokost, hvor der serveres sammenkogte retter, anvendes dobbelt så meget grønt som kød. FDB s madpyramide Madpyramiden supplerer de 8 kostråd, og er et godt bud på en varieret kost. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen. 13

14 Kostråd 7 Sluk tørsten i vand Koldt vand er det bedste at slukke tørsten med. I dagplejen tilbydes dagplejebørnene, ud over mælk, vand både til og mellem måltiderne. Det er barnets tørst, der afgør mængden af vand. Der tilbydes ikke saft, juice, sodavand e.l. Hvis vandet skal smage af noget, kan der tilsættes citron, agurk, æble mv. Jeg har købt små drikkedunke til børnene og mig. Dem har vi med ud, når det er varmt. Jeg fylder dem med koldt vand og et par isterninger og opbevarer dem i en køletaske. Når jeg tager min dunk frem, vil børnene også drikke af deres. Else Ibsen, dagplejer i Bjerre Råd 8 Vær fysisk aktiv Fysisk aktivitet har, ligesom sund og varieret mad, positiv betydning for helbredet. Derfor er der hver dag mulighed for at bevæge sig hos dagplejeren. Småbørn skal rulle rundt, kravle, øve sig i at rejse sig op og gå, øve sig i at hoppe og de skal lege i den friske luft. 14

15 Kostråd - generelt Børn med anden kultur Børn fra andre kulturer tilbydes dagplejerens mad, men religiøse forbud og lign. respekteres. Det er forældrenes ansvar at oplyse, hvilke madvarer barnet ikke må spise. Kræver det madvarer, som ikke forhandles i et almindeligt supermarked, medbringer forældrene det selv. Diætkost Der tages hensyn til børn med behov for særlig diæt, f. eks. fødevareallergi. Hvis et barn bliver sat på en forkert diæt, risikerer det at blive fejlernæret. Derfor skal barnet være undersøgt af en læge, og diæten skal være ordineret af lægen. Det er vigtigt, at forældrene løbende orienterer dagplejeren om diætens omfang og eventuelle ændringer. I tilfælde af en omfattende diæt skal forældrene selv medbringe mad til barnet. Jeg hakker peberfrugt og agurk fint og pynter maden med det. Vi sår også karse, som vi får på maden. Jette Pedersen, dagplejer i Løsning Børnene skal have mad i tilpas mængde Da småbørn ikke kan rumme så meget mad på en gang, skal de have mange måltider i løbet af en dag. Det er normalt, at appetitten svinger hos børn, og de er gode til at regulere deres energiindtag ud fra sult og mæthed. Nogle dage spiser de som en fugl og andre dage som en hest. Hos dagplejeren er muligheden der for at spise sig mæt ved alle måltider også ved mellemmåltiderne. Det vil være børnenes sult, der afgør, hvor meget de spiser, og de vil ikke blive tvunget til at smage på/spise maden. Dagplejebørnene tilbydes mad ca. hver time, så de får ét mellemmåltid om formiddagen, et frokostmåltid, og 1-2 mellemmåltider om eftermiddagen. Måltidsmønstret skal naturligvis passe til hverdagen i den enkelte dagpleje. Det anbefales, at dagplejeren og forældrene taler om, hvad børnene har spist, så forældrene kan supplere dagplejemaden. 15

16 Morgenmad Forældrene er ansvarlige for børnenes morgenmad, og det forventes, at børnene har fået et mættende morgenmåltid hjemmefra. Efter aftale med dagplejeren kan forældrene medbringe morgenmad, som barnet kan spise hos dagplejeren. Det kan f. eks. være havregryn eller øllebrød. Medbringes andre morgenmadsprodukter, bør der max være 13 g sukker pr. 100 g. Jeg lader børnene hjælpe med borddækningen. Ved bordet fortæller børnene, hvilken rugbrødsmad de vil have. På den måde lærer de navnet på forskelligt pålæg. Tina Birch Nielsen, dagplejer i Løsning Frokost Frokosten kan være varm eller kold begge dele er ernæringsmæssigt lige godt. Varm frokost kan bestå af: Kold frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Rugbrød eller fuldkornsbrød Grøntsager Grøntsager Fisk, kød, fjerkræ eller æg 6 Fisk, kød, ost eller æg 6 Frugt Frugt Den kolde frokost i dagplejen kan f. eks. være 4 små kvarte rugbrødssnitter: Én med kød, én med fisk, én med grønt og én med frugt. I hvilken rækkefølge børnene spiser deres mad er underordnet, så længe de generelt spiser varieret. Derfor får børnene hos dagplejeren som udgangspunkt mulighed for selv at vælge, hvad de spiser først og sidst. De yngste børn tilbydes især smørbart pålæg, f. eks. fiskepålæg, leverpostej og moset banan. Børn, der kan bide af brødet og tygge hårdere mad, tilbydes især løst pålæg, f. eks. fiskefrikadelle, kødrester fra aftensmaden og skiver af frugt/grønt på brødet. Dagplejerne kan desuden udfordre det gængse pålæg med f. eks. most avokado, ærtepuré, hytteost og hummus. Frokosten kan også indeholde lune retter, f. eks. æggekage med grøntsager, kartoffelporresuppe, fiskefrikadeller med grønsagsstave etc. 6 Æg skal være hårdkogt i børns første leveår pga. risikoen for salmonella. 16

17 Det anbefales, at dagplejeren serverer lidt mad ad gangen i stedet for det hele på tallerkenen på en gang, ligesom det kan være en god idé at holde de enkelte madvarer i en varm frokost adskilte. Mellemmåltider Mellemmåltider skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage til, at dagens samlede kost bliver varieret. Et mellemmåltid kan bestå af det samme som et hovedmåltid bare i mindre mængde. Et mellemmåltid hos dagplejeren består som hovedregel af både drikkevarer, frugt og/eller grønt samt fuldkornsbrød (rugbrød, grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød, landbrød og lign.) med pålæg. Mellemmåltiderne kan med fordel indeholde de madvarer, som det kniber med at få nok af ved frokosten. Mellemmåltidet kan f. eks. være: Rugbrødssnitter med pålæg og lidt gnavegrønt Grovbolle eller andet fuldkornsbrød med ost eller marmelade og lidt frugt i mundrette stykker En lille portion A38 med rugbrødsdrys og revet frugt Vi bager tit brød med mange forskellige kornsorter. Brødet spiser børnene til mellemmåltid, hertil får de forskelligt frugt og grønt. Andre gange får børnene hjemmelavet frugtgrød til mellemmåltid. Lisbeth Rosendal, dagplejer i Rask Mølle Børn med lille appetit I dagplejen tilbydes undervægtige børn med lille appetit ikke frugt, grønt, brød og lign. i større mængder, da disse madvarer mætter godt og indeholder relativt få kalorier. Til gengæld tilbydes lidt ekstra pålæg, majonæse/remoulade og fedtstof. Dagplejere og forældre opfordres til generelt at være opmærksomme på, om det enkelte barn vokser tilpas. Hvis det ikke er tilfældet, kan det være tegn på, at maden indeholder for mange kostfibre og for lidt fedt. Vi får nogle gange pitabrød med forskelligt fyld til frokost. Helle Flohr, dagplejer i Rask Mølle 17

18 Opmærksomhedspunkter Peanuts, nødder og popcorn Børn under 3 år må ikke få peanuts, nødder, popcorn og lign. pga. risikoen for fejlsynkning. Rosiner og anden tørret frugt Børn under 3 år bør max få 50 g rosiner om ugen, idet rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Det gælder ikke anden tørret frugt. Dog bør indtaget af tørret frugt begrænses pga. det høje indhold af frugtsukker og kalorier. Honning Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbarnsbotulisme, der er en alvorlig forgiftning. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen kan opformeres og danne giftstof. Salt Saltforbruget til børn under 2 år bør begrænses dels pga. nyrernes begrænsede evne til at udskille salt og dels for at undgå, at børnene vænnes til den salte smag. Brug i stedet krydderi til at give maden smag. Saltindholdet i forarbejdet mad som suppe og pulversauce kan desuden være højt. Grønt drys På persille, purløg og andre krydderurter kan der være jordbakterier selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse ved henstand og genopvarmning, og kan medvirke til dannelsen af nitrit. Grønt drys på varm mad må derfor ikke tilbydes til småbørn. Friske krydderurter må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med. Grønt drys på kold mad må desuden gerne tilbydes, men alle rester med grønt drys skal kasseres. Solsikkekerner og hørfrø Indtaget af solsikkekerner og hørfrø bør begrænses pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan dog indgå i brød, hvor de udgør en mindre del. 18

19 Det gode måltid og god hygiejne Det gode måltid Rammerne om måltidet er af stor betydning. Derfor spiser dagplejeren sammen med børnene og snakker med dem om, hvad de har lavet den dag, hvor maden kommer fra etc. Det er vigtigt, at dagplejeren bruger den tid, det tager for småbørn selv at spise. Det er dagplejerens ansvar at skabe ro og hygge omkring måltidet, så det bliver en god oplevelse, og så børnene lærer gode bordmanérer. Børn har en medfødt skepsis overfor ukendt mad, og skal derfor ofte præsenteres for en madvare mange gange, inden de tør smage herpå. Dagplejeren tilskynder børnene til at lytte til deres krop. Børnene skal være selv- og medbestemmende for, hvad de spiser, og dagplejeren respekterer, hvis et barn ikke bryder sig om en madvare, eller ikke har lyst til at smage. Jeg samler alle børnene ved bordet kl Først får vi lidt at spise, og derefter synger vi. Børnene foreslår, hvad vi skal synge med ord, mimik eller fagter. Det er hyggeligt, og samtidig en god øvelse i at lytte, vente på tur, lære fagter og sange. Charlotte Sørensen, dagplejer i Rårup Bordet dækkes gerne med porcelænsservice, lys, servietter, blomster og/eller dug. Desuden deltager børnene gerne i madlavningsprocessen, herunder planlægning af menuen, indkøb, tilberedning og borddækning med udgangspunkt i det enkelte barns alder og udviklingstrin. Dagplejebørnene kan klippe purløg, spire bønner, hive gulerødder op og lægge kartofler. Børn kan sagtens føle, de har tilberedt hele måltidet, når de blot har skåret tre skiver agurk. De yngste dagplejebørn kan naturligvis ikke deltage i madlavningen på samme niveau som de ældste børn, men bare de er en del af fællesskabet ved f. eks. at se på, smage på maden etc. God hygiejne God hygiejne er vigtig, så der ikke kommer bakterier i maden. Derfor vasker både børn og dagplejer hænder under rindende vand og med sæbe inden tilberedning af maden og inden måltidet, ligesom børnene lærer, at man ikke putter fingrene i mund, næse, ører eller hår, når man laver mad. Frugt og grønt skylles grundigt, og de enkelte madvarer holdes adskilte. Køleskabet holdes ligeledes rent. Hvert barn bør have sin egen vaskeklud. Både karklude, vaskeklude og håndklæder skiftes dagligt. Denne sang synger vi, når vi har spist. Melodi: Falderi og faldera Tak for maden vi siger, både drenge og piger. Vi er mætte og glade, og vi synger i kor: Tak for mad. Tumlebakken, stordagplejen i Lindved 19

20 Understøttende elementer og evaluering Understøttende elementer Alle dagplejere i Hedensted Kommune gennemfører inden medio 2012 et tre-dages kursus om ernæringsrigtig mad til småbørn. Kurset afholdes af Syddansk Erhvervsskole, Center for Fødevareuddannelser, og er tilrettelagt specifikt til gruppen og med udgangspunkt i Æblekinder. Kurset skal give dagplejerne inspiration til og erfaring med at tilberede sund mad i børnehøjde. Evaluering Dagplejepædagogerne taler løbende med dagplejerne om mad og måltider, både på områdemøder og ved besøg i de enkelte hjem. Her har dagplejerne mulighed for at tilkendegive deres erfaringer med og kommentarer til mad & måltidspolitikken. Efter det første år af Æblekinders levetid mødes den tværfaglige arbejdsgruppe og dagplejefølgegruppen igen med henblik på at drøfte: Status; hvordan går det? Er målene og succeskriterierne blevet indfriet og skal der laves nye mål/succeskriterier? Fordele og udfordringer ved politikken? Eventuelle justeringer af politikken? Ovenstående punkter fremlægges og diskuteres på leder/souschef-møde. Æblekinder evalueres efterfølgende årligt på leder/souschef-møde. 20

21 Links og referencer Links Referencer Fødevarestyrelsen (2009). Anbefalinger for den danske institutionskost. 4. udgave. Fødevarestyrelsen (2009). Det fælles frokostmåltid - anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen (2009). Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. 10. udgave, 2. oplag. Sundhedsstyrelsen (2008). Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 11. udgave. 21

22

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2

ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2 ÆBLEKINDER Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2 Indhold Forord... 3 Det vil vi... 4 Det gør vi... 4 Succeskriterier... 5 Kostråd... 7 Dagens måltider og mængder...23 Det sociale

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 Kostpolitik Kostpolitik 2 Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 4 2. Indledning... 4 3. Dagplejens kostpolitik... 6 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 5. Dagens kost i dagplejen... 11 6. Oversigtsskema...

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 5 Hvad bør kosten indeholde? 6 Børns energibehov

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Et sundt liv er et godt liv hele livet Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere