ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune

Transkript

1 ÆBLEKINDER Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune

2 Arbejdsgruppen Leder af Dagplejen Vest Bente Brandorf Tidl. souschef i Dagplejen Øst Lone Bak Dagplejepædagog Anne Marie Møller Dagplejepædagog Kirsten Birgit Pedersen Sikkerhedsrepræsentant Lise Lotte Winther Sikkerhedsrepræsentant Linda Germansen Sundhedsplejerske Malene Panduro Christensen Sundhedskonsulent og bachelor i Human Ernæring Lene Jakobsen Dagplejefølgegruppe Mette Aabenhuus Lisbeth Marie Hansen Lorenz Jensen Birgitte Kristiansen Bente Knudsen Charlotte Kolding Else Mortensen Anne-Marie Paaske Anita Olesen Rod Lisbeth Sørensen Mad og måltidspolitikken er udarbejdet - marts 2010 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppen...2 Dagplejefølgegruppe...2 Forord...3 Det vil vi...4 Det gør vi...4 Succeskriterier...5 Ernæringsrigtig mad og drikke...6 Kostråd...7 Kostråd generelt Børn med anden kultur Diætkost Børnene skal have mad i tilpas mængde Morgenmad Frokost Mellemmåltider Børn med lille appetit Opmærksomhedspunkter Det gode måltid God hygiejne Understøttende elementer Evaluering Links Referencer

3 Forord Med mad & måltidspolitikken Æblekinder for dagplejen i Hedensted Kommune har Dagplejen bidraget med et godt supplement til Hedensted Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik for dagtilbudsområdet. Æblekinder er resultatet af en arbejdsgruppes fortolkning af de officielle ernæringsmæssige anbefalinger koblet med inspiration og erfaringer fra dagplejernes hverdag. Tak til dagplejere og forældre, der har indsendt forslag og ideer til mad & måltidspolitikken. Æblekinder er præsenteret i forældrebestyrelserne og godkendt af Børne- og undervisningsudvalget. Med Æblekinder udtrykker Dagplejen i Hedensted Kommune et medansvar for småbørns læring om mad og måltider, ligesom politikken skal bidrage til at sikre, at alle børn i dagplejen tilbydes mad af god ernæringsmæssig kvalitet. Det er ligeledes af stor betydning, at mad & måltidspolitikken fremmer kulturen og stemningen omkring måltiderne. Æblekinder skal være en støtte og hjælp for den enkelte dagplejer i hverdagen. Dagplejerne og forældrene er aktive samarbejdspartnere omkring børns opdragelse, udvikling og trivsel, og et godt samarbejde er en forudsætning for, at børn udvikles og har det godt i det enkelte dagtilbud. Politikken skal indgå som en naturlig og vigtig del i dagplejerens dialog og samspil med forældrene. Må Æblekinder blive til glæde og inspiration for personale og forældre samt bidrage til sunde og glade børn. Birthe Lisby Dagpasningschef i Hedensted Kommune 3

4 Det vil vi Det gør vi Det vil vi Æblekinder skal bidrage til: Sunde, raske og glade børn, der trives og har energi til dagens aktiviteter At modvirke sygdomme, fejlernæring, overvægt og undervægt At fremme børns fysiske, psykiske og sociale udvikling Nysgerrige børn, der får mad for alle sanser At synliggøre Dagplejens retningslinjer for mad og drikke Det gør vi Dagplejen: Tilbyder mad og drikke, der lever op til de officielle ernæringsmæssige anbefalinger Tilbyder mad i tilpas mængde Er opmærksom på mad, som småbørn ikke kan tåle/frarådes Udviser hensyn til andre kulturer, allergi og lign. Er en god rollemodel og skaber gode rammer om måltiderne Sikrer god hygiejne Bistår med viden, inspiration mm 4

5 Succeskriterier Succeskriterier Til at vurdere om Æblekinders formål og mål opfyldes, anvendes nedenstående tegn: Dagplejere og forældre observerer, at børnene trives og udvikler sig Dagplejere og forældre observerer, at børnene er nysgerrige i forhold til mad Dagplejerne udtrykker, at politikken er en hjælp i dagligdagen Forældre udtrykker tilfredshed med synlige retningslinjer for mad og måltider i Dagplejen Ledelse og pædagoger udtrykker, at politikken gør det lettere at tale med dagplejerne om mad og måltider Ovenstående tegn drøftes bl.a. på møder i Dagplejen, på forældrebestyrelsesmøder og er et selvfølgeligt fokus ved pædagogernes dagplejebesøg, hvor dagplejepædagogen og dagplejeren taler herom, ligesom pædagogen iagttager måltidet, tilberedning etc. Her kan dagplejeren ligeledes videreformidle forældrenes kommentarer. 5

6 Ernæringsrigtig mad og drikke hos dagplejeren Småbørn har et stort behov for energi til at vokse og udvikle sig. Energien kommer fra mad og drikke, og det er derfor vigtigt, at børn får sund og varieret mad og drikke i rette mængde. De 8 kostråd er Dagplejens udgangspunkt til at sikre dette. De 8 kostråd er de officielle danske råd om, hvad måltider skal indeholde: Spis frugt og grønt Spis fisk og fiskepålæg 6 om dagen flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker Spar på fedtet især fra sodavand, slik og kager især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kostrådene gælder generelt for raske voksne og børn fra 3 år og op efter. Med få undtagelser, f. eks. vedrørende fedtindtag og mængdeangivelser, gælder kostrådene også for yngre børn. Det beskrives bl.a. efterfølgende. 6

7 KOSTRÅD Kostråd 1 Spis frugt og grønt Frugt og grønt indeholder bl.a. vitaminer, mineraler og kostfibre. Anbefalingen for frugt og grønt til småbørn er g til frokostmåltidet, hvor grøntsagerne bør udgøre hoveddelen. Frugt og grønt på dåse, frossen frugt og grønt, grøntsager i kødsauce mv. tæller også med i anbefalingen. Kartofler tæller ikke med som grønt (se kostråd 3). Udover frugt og grønt til frokost, tilbydes dagplejebørnene også frugt og grønt til mellemmåltiderne. Børnene tilbydes forskellige slags frugt og grønt, gerne årstidsbestemte og i en form, der passer til det enkelte barns alder og udvikling. F. eks. moses frugter og grøntsager, og hårde typer koges til de yngste børn, mens børn der kan tygge, får frugt og grønt skåret i små stykker med hensyntagen til risikoen for fejlsynkning. Jeg skærer frugt og grønt ud som dyr. Agurker, gulerødder og bananer kan hurtigt blive til krokodiller ved at skære dem halvt over og lave hakker i den runde side. De afskårne stykker bruges som ben. Vicky Månsson, dagplejer i Rask Mølle Obs! Spinat, rødbede, fennikel og knoldselleri er nitratrige grøntsager, som dagplejebørn i 6-12 måneders-alderen kun tilbydes i små mængder, da bakterier i maden kan omdanne nitrat til nitrit 1. 1 Store mængder nitrit kan medføre opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, der herved ikke kan binde og transportere ilt. Disse grøntsager bør derfor kun udgøre ca. 1/10 af mosen/retten, og større mængder af nitratrige grøntsager bør kun tilbydes med 14 dages mellemrum. 7

8 Kostråd 2 Spis fisk Fisk indeholder vigtige fiskeolier, jod, D-vitamin og selen. Derfor tilbydes dagplejebørnene fiskepålæg næsten hver gang, der serveres brød og også gerne fisk til en varm frokost. Der varieres mellem de forskellige fisketyper, så børnene får både magre og fede fisk; f. eks. sild, laks, makrel, torsk, rejer, rødspætte etc. Fisk på dåse, f. eks. makrel i tomat, torskerogn og tun er også gode valg, når bare rester ikke opbevares i konservesdåsen. Obs! Børn under 3 år bør højest spise 25 g pr. uge af store rovfisk som tun, sværdfisk, sildehaj og gedde pga. indholdet af kviksølv. Dåsetun er et fint valg, da indholdet af kviksølv heri generelt er lavt. Vi får fisk hver dag. Vi får for eksempel sild, rejer, fiskefrikadeller, tun eller makrel. Bente Buhl, dagplejer i Løsning 8

9 Kostråd 3 Spis kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød Kartofler, ris, pasta og fuldkornsbrød giver god mæthed, og indeholder bl.a. vigtige kostfibre. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Når børnene fra omkring 8-måneders alderen kan tygge godt, tilbydes de kartofler skåret i små stykker eller hele til at gnave af, ris, pasta, rugbrød og andet fuldkornsbrød. Vi laver boller med lidt revet rødbede. Så bliver bollerne lyserøde. Birthe Christensen, dagplejer i Tørring Til den kolde frokost og til mellemmåltiderne tilbydes dagplejebørnene primært rugbrød, men også grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød, landbrød og lign. uden hele kerner 2 i stedet for hvidt brød som f. eks. toastbrød og teboller. Der skal være gods i brødet, dvs. at brødet skal veje godt i hånden og være lavet af fuldkornsmel, men det behøver ikke være brød, hvor man kan se de hele kerner. Dagplejeren bager desuden gerne brød sammen med børnene her bør 1/3 af melet være fuldkornsmel. Ved den varme frokost er kartofler primære frem for pasta og ris, idet kartofler indeholder flere næringsstoffer. Fuldkornpasta og -ris er desuden primære frem for hvedepasta og hvide ris, idet indholdet af vitaminer, mineraler og kostfibre er højere heri. Dagplejebørnene tilbydes alternativt halv fuldkornspasta og halv hvedepasta. Til de yngste i dagplejen, der stadig får grød, serveres bl.a. havregrød og øllebrød, da disse grødtyper indeholder mange kostfibre, og har et lavt glutenindhold 3. Der holdes igen med grød lavet af hvede, f. eks. fuldkornshvedegrød og mannagrød, så børnene ikke pludselig får meget hvede og dermed gluten. 2 Hvis børn ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende, hvilket kan give løs afføring. 3 Gluten: Produkter, der indeholder hvede, indeholder også gluten. Gluten findes desuden i rug, havre og byg. Børn under 6 måneder må ikke få gluten pga. risikoen for at udvikle cøliaki, der er en kronisk tarmsygdom, som indebærer, at man ikke kan tåle gluten. Introducer derfor langsomt og i stigende mængde produkter med gluten. Vælg brød, ris, pasta og morgenmadsprodukter med fuldkornslogoet. Fuldkornslogoet betyder, at varen indeholder godt med fuldkorn og dermed kostfibre, vitaminer og mineraler. 9

10 Kostråd 4 Spar på sukkeret Det er vigtigt, at børn ikke vænnes til, at al mad og drikke skal smage sødt. Sukker er tomme kalorier, dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer eller mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn behøver for at vokse og udvikle sig. Derfor anvender dagplejeren mindst muligt sukker til/i måltiderne. Derimod anvendes det naturligt forekommende sukker, der er i frugt. I begrænset mængde kan slik, kage og lign. indgå i en sund og varieret kost. Det er vigtigt, at dagplejebørnene får et naturligt og afslappet forhold til søde sager. Derfor kan der ved festlige lejligheder som f. eks. fødselsdage, jul og fastelavn serveres et lille stykke kage, et par stykker slik e.l. og gerne i kombination med frugt/grønt eller anden mad. F. eks.: Lidt hjemmebagt kage og frugt i mundrette stykker Fuldkornsbrød med pålæg og et lille stykke chokolade Frugtsalat uden flødeskum og en flødebolle Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis fejres med mad. F. eks. kan fødselsdage i stedet fejres med levende lys, en bestemt plads til fødselaren, en sang eller en T-shirt, som fødselaren har på etc. Medbragt slik, kage og lign. sker kun efter aftale med dagplejeren. Ud over de festlige lejligheder serveres der ikke slik, is, kage mv. Sukker er tilsat i mange madvarer, f. eks. yoghurt, morgenmadsprodukter som guldkorn, chocopops og lign., mælkesnitter og kiks, der derfor ikke er hverdagsmad hos dagplejeren. Ved fødselsdage bager jeg nogle gange grovboller, som jeg lægger tæt sammen som en kagemand eller kagekone. Bollerne pynter jeg med udskåret frugt. Inger Nordvig, dagplejer i Rask Mølle 10

11 Kostråd 5 Spar på fedtet Kroppen kan ikke leve uden fedt. Eftersom småbørn har et stort energibehov til vækst, og samtidig ikke kan spise store mængder mad ad gangen, er det vigtigt, at maden er energirig. Fedt er en god kilde til at imødekomme dette, og dagplejebørn under 1 år får derfor ekstra fedtstof i maden: Der anvendes fedtstof, f. eks. plantemargarine, minarine eller majonæse under pålæg. Efter 1-års alderen anvendes et skrabet lag fedtstof kun under pålæg, der ellers let glider af brødet. Der tilsættes 1 tsk. fedtstof til hjemmelavet grød og mos. Når børnene ikke længere får grød og mos serveres der fedtholdig sovs eller lidt fedtstof på kogte kartofler/ grøntsager til den varme frokost. Dagplejerne anbefales at variere mellem brugen af smør, smørlignende produkter, plantemargariner og olier. Især er det en god idé at vælge plantemargarine, olier og lign. i stedet for smør, kærgården og lign., der indeholder meget af det dårlige mættede fedt. Fra 1 års alderen er energibehovet stadig stort, men da børnene nu kan spise større portioner samt drikker letmælk, bør madens fedtindhold gradvist reduceres, så børnene fra 2 års alderen spiser magert som ældre børn og voksne. Derfor spares der nu på indholdet af fedt i brød, ost, kød, sovs, dressing og lign. (Se tabel). Vi har levende lys på bordet. Når vi er færdige med at spise, skiftes børnene til at puste lyset ud. Gitte Lindved, dagplejer i Hedensted Anbefalet fedtindhold pr. 100 g af varen Hvedebrød Rugbrød Morgenmadsprodukter Ost Kød og pålæg Fisk (uden panering) Færdigretter Dressing, sovs, pålægssalater max 5 g max 8 g max 10 g max17 g max 10 g ingen øvre grænse max 5 g max 5 g 11

12 Nøglehullet er en hjælp til at vælge madvarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Nøglehullet betyder, at en vare har et lavere indhold af mættet fedt/sukker/salt samt et højere indhold af kostfibre end andre madvarer af samme type. Det er ikke relevant at se efter nøglehullet på mælk og mælkeprodukter til småbørn, idet de behøver mere fedt i mælken for at imødekomme deres energibehov (se nedenfor). Mælk og mælkeprodukter Mælk er livet igennem en vigtig kilde til energi, fedt, protein, vitaminer og kalk. Sojamælk, rismælk og lign. kan ikke erstatte komælk, idet indholdet af vitaminer, mineraler og protein typisk er lavt heri. Der er forskel på, hvilken type mælk og mælkeprodukt småbørn behøver og i hvilken mængde. I dagplejen tilbydes alderssvarende mælk til hovedmåltider: Alder Mælk/mælkeprodukt Mængde pr. dag 6-9 mdr Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og surmælksprodukter 4 af sødmælk (min 3,5 g fedt, max 3,5 g protein pr. 100 g) 9-12 mdr Modermælk, modermælkserstatning, større mængder sødmælk og surmælksprodukter 4 af sødmælk (min 3,5 g fedt, max 3,5 g protein 5 pr. 100 g). 1-3 år Letmælk og surmælksprodukter 4 af letmælk (max 1,5 g fedt pr. 100 g). Indtaget af ylette skal stadig være begrænset pga. proteinindholdet 5. Over 3 år Skummetmælk, minimælk, kærnemælk og surmælksprodukter af samme slags. Max 3/4 liter/dag ved 9 måneders alderen. Frem mod 1 års alderen reduceres den samlede mængde til ½ liter/dag. ½ liter/dag ½ liter/dag 4 Sukkerindholdet i surmælksprodukter med frugt kan være højt, og bør derfor begrænses. Dagplejebørnene tilbydes primært mælkeprodukter med et lavt sukkerindhold. Frugt og bær kan anvendes til at give den søde smag. 5 For meget protein kan overbelaste nyrerne. Proteinindholdet i ylette, ymer og kvark (inkl. frugtkvark) er for højt for børn i 6-12 måneders alderen. Af samme grund frarådes større mængder sødmælk før 9-måneders alderen. Proteinindholdet i ylette er stadig for højt frem til 3 års alderen. 12

13 Kostråd 6 Spis varieret Dagplejeren anvender gode råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt. Maden skal være indbydende, og gerne i forskellige farver, så der er noget for både øjet og ganen. Ingen madvarer indeholder alle vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, derfor skal kosten være varieret. For at sikre børnene (fra 9 måneder) de næringsstoffer, de behøver, varieres der både mellem og inden for fødevaregrupperne. Dvs. at dagplejebørnene tilbydes: Brød, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt til hvert måltid Kød, fisk, mælkeprodukter, ost og æg i mindre mængder Lidt fedtstof Dagplejeren sørger for at variere inden for fødevaregrupperne. I min legestuegruppe laver vi ofte bålmad med børnene. Over bålet laver vi f. eks. små frikadeller og pandekager. I små bokse medbringer vi agurk, gulerod, majs, ærter og lidt sødt til pandekagerne. Lis Reedtz, dagplejer i Bjerre Y-tallerkenmodellen, der gælder for børn fra 9-måneders alderen og op, kan være en hjælp til at sikre, at maden bliver varieret: 1/5 er kød, fisk, æg og/eller ost 2/5 er grøntsager og frugt 2/5 er brød, kartofler, ris eller pasta Ved den varme frokost, hvor der serveres sammenkogte retter, anvendes dobbelt så meget grønt som kød. FDB s madpyramide Madpyramiden supplerer de 8 kostråd, og er et godt bud på en varieret kost. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen. 13

14 Kostråd 7 Sluk tørsten i vand Koldt vand er det bedste at slukke tørsten med. I dagplejen tilbydes dagplejebørnene, ud over mælk, vand både til og mellem måltiderne. Det er barnets tørst, der afgør mængden af vand. Der tilbydes ikke saft, juice, sodavand e.l. Hvis vandet skal smage af noget, kan der tilsættes citron, agurk, æble mv. Jeg har købt små drikkedunke til børnene og mig. Dem har vi med ud, når det er varmt. Jeg fylder dem med koldt vand og et par isterninger og opbevarer dem i en køletaske. Når jeg tager min dunk frem, vil børnene også drikke af deres. Else Ibsen, dagplejer i Bjerre Råd 8 Vær fysisk aktiv Fysisk aktivitet har, ligesom sund og varieret mad, positiv betydning for helbredet. Derfor er der hver dag mulighed for at bevæge sig hos dagplejeren. Småbørn skal rulle rundt, kravle, øve sig i at rejse sig op og gå, øve sig i at hoppe og de skal lege i den friske luft. 14

15 Kostråd - generelt Børn med anden kultur Børn fra andre kulturer tilbydes dagplejerens mad, men religiøse forbud og lign. respekteres. Det er forældrenes ansvar at oplyse, hvilke madvarer barnet ikke må spise. Kræver det madvarer, som ikke forhandles i et almindeligt supermarked, medbringer forældrene det selv. Diætkost Der tages hensyn til børn med behov for særlig diæt, f. eks. fødevareallergi. Hvis et barn bliver sat på en forkert diæt, risikerer det at blive fejlernæret. Derfor skal barnet være undersøgt af en læge, og diæten skal være ordineret af lægen. Det er vigtigt, at forældrene løbende orienterer dagplejeren om diætens omfang og eventuelle ændringer. I tilfælde af en omfattende diæt skal forældrene selv medbringe mad til barnet. Jeg hakker peberfrugt og agurk fint og pynter maden med det. Vi sår også karse, som vi får på maden. Jette Pedersen, dagplejer i Løsning Børnene skal have mad i tilpas mængde Da småbørn ikke kan rumme så meget mad på en gang, skal de have mange måltider i løbet af en dag. Det er normalt, at appetitten svinger hos børn, og de er gode til at regulere deres energiindtag ud fra sult og mæthed. Nogle dage spiser de som en fugl og andre dage som en hest. Hos dagplejeren er muligheden der for at spise sig mæt ved alle måltider også ved mellemmåltiderne. Det vil være børnenes sult, der afgør, hvor meget de spiser, og de vil ikke blive tvunget til at smage på/spise maden. Dagplejebørnene tilbydes mad ca. hver time, så de får ét mellemmåltid om formiddagen, et frokostmåltid, og 1-2 mellemmåltider om eftermiddagen. Måltidsmønstret skal naturligvis passe til hverdagen i den enkelte dagpleje. Det anbefales, at dagplejeren og forældrene taler om, hvad børnene har spist, så forældrene kan supplere dagplejemaden. 15

16 Morgenmad Forældrene er ansvarlige for børnenes morgenmad, og det forventes, at børnene har fået et mættende morgenmåltid hjemmefra. Efter aftale med dagplejeren kan forældrene medbringe morgenmad, som barnet kan spise hos dagplejeren. Det kan f. eks. være havregryn eller øllebrød. Medbringes andre morgenmadsprodukter, bør der max være 13 g sukker pr. 100 g. Jeg lader børnene hjælpe med borddækningen. Ved bordet fortæller børnene, hvilken rugbrødsmad de vil have. På den måde lærer de navnet på forskelligt pålæg. Tina Birch Nielsen, dagplejer i Løsning Frokost Frokosten kan være varm eller kold begge dele er ernæringsmæssigt lige godt. Varm frokost kan bestå af: Kold frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Rugbrød eller fuldkornsbrød Grøntsager Grøntsager Fisk, kød, fjerkræ eller æg 6 Fisk, kød, ost eller æg 6 Frugt Frugt Den kolde frokost i dagplejen kan f. eks. være 4 små kvarte rugbrødssnitter: Én med kød, én med fisk, én med grønt og én med frugt. I hvilken rækkefølge børnene spiser deres mad er underordnet, så længe de generelt spiser varieret. Derfor får børnene hos dagplejeren som udgangspunkt mulighed for selv at vælge, hvad de spiser først og sidst. De yngste børn tilbydes især smørbart pålæg, f. eks. fiskepålæg, leverpostej og moset banan. Børn, der kan bide af brødet og tygge hårdere mad, tilbydes især løst pålæg, f. eks. fiskefrikadelle, kødrester fra aftensmaden og skiver af frugt/grønt på brødet. Dagplejerne kan desuden udfordre det gængse pålæg med f. eks. most avokado, ærtepuré, hytteost og hummus. Frokosten kan også indeholde lune retter, f. eks. æggekage med grøntsager, kartoffelporresuppe, fiskefrikadeller med grønsagsstave etc. 6 Æg skal være hårdkogt i børns første leveår pga. risikoen for salmonella. 16

17 Det anbefales, at dagplejeren serverer lidt mad ad gangen i stedet for det hele på tallerkenen på en gang, ligesom det kan være en god idé at holde de enkelte madvarer i en varm frokost adskilte. Mellemmåltider Mellemmåltider skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage til, at dagens samlede kost bliver varieret. Et mellemmåltid kan bestå af det samme som et hovedmåltid bare i mindre mængde. Et mellemmåltid hos dagplejeren består som hovedregel af både drikkevarer, frugt og/eller grønt samt fuldkornsbrød (rugbrød, grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød, landbrød og lign.) med pålæg. Mellemmåltiderne kan med fordel indeholde de madvarer, som det kniber med at få nok af ved frokosten. Mellemmåltidet kan f. eks. være: Rugbrødssnitter med pålæg og lidt gnavegrønt Grovbolle eller andet fuldkornsbrød med ost eller marmelade og lidt frugt i mundrette stykker En lille portion A38 med rugbrødsdrys og revet frugt Vi bager tit brød med mange forskellige kornsorter. Brødet spiser børnene til mellemmåltid, hertil får de forskelligt frugt og grønt. Andre gange får børnene hjemmelavet frugtgrød til mellemmåltid. Lisbeth Rosendal, dagplejer i Rask Mølle Børn med lille appetit I dagplejen tilbydes undervægtige børn med lille appetit ikke frugt, grønt, brød og lign. i større mængder, da disse madvarer mætter godt og indeholder relativt få kalorier. Til gengæld tilbydes lidt ekstra pålæg, majonæse/remoulade og fedtstof. Dagplejere og forældre opfordres til generelt at være opmærksomme på, om det enkelte barn vokser tilpas. Hvis det ikke er tilfældet, kan det være tegn på, at maden indeholder for mange kostfibre og for lidt fedt. Vi får nogle gange pitabrød med forskelligt fyld til frokost. Helle Flohr, dagplejer i Rask Mølle 17

18 Opmærksomhedspunkter Peanuts, nødder og popcorn Børn under 3 år må ikke få peanuts, nødder, popcorn og lign. pga. risikoen for fejlsynkning. Rosiner og anden tørret frugt Børn under 3 år bør max få 50 g rosiner om ugen, idet rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Det gælder ikke anden tørret frugt. Dog bør indtaget af tørret frugt begrænses pga. det høje indhold af frugtsukker og kalorier. Honning Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbarnsbotulisme, der er en alvorlig forgiftning. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen kan opformeres og danne giftstof. Salt Saltforbruget til børn under 2 år bør begrænses dels pga. nyrernes begrænsede evne til at udskille salt og dels for at undgå, at børnene vænnes til den salte smag. Brug i stedet krydderi til at give maden smag. Saltindholdet i forarbejdet mad som suppe og pulversauce kan desuden være højt. Grønt drys På persille, purløg og andre krydderurter kan der være jordbakterier selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse ved henstand og genopvarmning, og kan medvirke til dannelsen af nitrit. Grønt drys på varm mad må derfor ikke tilbydes til småbørn. Friske krydderurter må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med. Grønt drys på kold mad må desuden gerne tilbydes, men alle rester med grønt drys skal kasseres. Solsikkekerner og hørfrø Indtaget af solsikkekerner og hørfrø bør begrænses pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan dog indgå i brød, hvor de udgør en mindre del. 18

19 Det gode måltid og god hygiejne Det gode måltid Rammerne om måltidet er af stor betydning. Derfor spiser dagplejeren sammen med børnene og snakker med dem om, hvad de har lavet den dag, hvor maden kommer fra etc. Det er vigtigt, at dagplejeren bruger den tid, det tager for småbørn selv at spise. Det er dagplejerens ansvar at skabe ro og hygge omkring måltidet, så det bliver en god oplevelse, og så børnene lærer gode bordmanérer. Børn har en medfødt skepsis overfor ukendt mad, og skal derfor ofte præsenteres for en madvare mange gange, inden de tør smage herpå. Dagplejeren tilskynder børnene til at lytte til deres krop. Børnene skal være selv- og medbestemmende for, hvad de spiser, og dagplejeren respekterer, hvis et barn ikke bryder sig om en madvare, eller ikke har lyst til at smage. Jeg samler alle børnene ved bordet kl Først får vi lidt at spise, og derefter synger vi. Børnene foreslår, hvad vi skal synge med ord, mimik eller fagter. Det er hyggeligt, og samtidig en god øvelse i at lytte, vente på tur, lære fagter og sange. Charlotte Sørensen, dagplejer i Rårup Bordet dækkes gerne med porcelænsservice, lys, servietter, blomster og/eller dug. Desuden deltager børnene gerne i madlavningsprocessen, herunder planlægning af menuen, indkøb, tilberedning og borddækning med udgangspunkt i det enkelte barns alder og udviklingstrin. Dagplejebørnene kan klippe purløg, spire bønner, hive gulerødder op og lægge kartofler. Børn kan sagtens føle, de har tilberedt hele måltidet, når de blot har skåret tre skiver agurk. De yngste dagplejebørn kan naturligvis ikke deltage i madlavningen på samme niveau som de ældste børn, men bare de er en del af fællesskabet ved f. eks. at se på, smage på maden etc. God hygiejne God hygiejne er vigtig, så der ikke kommer bakterier i maden. Derfor vasker både børn og dagplejer hænder under rindende vand og med sæbe inden tilberedning af maden og inden måltidet, ligesom børnene lærer, at man ikke putter fingrene i mund, næse, ører eller hår, når man laver mad. Frugt og grønt skylles grundigt, og de enkelte madvarer holdes adskilte. Køleskabet holdes ligeledes rent. Hvert barn bør have sin egen vaskeklud. Både karklude, vaskeklude og håndklæder skiftes dagligt. Denne sang synger vi, når vi har spist. Melodi: Falderi og faldera Tak for maden vi siger, både drenge og piger. Vi er mætte og glade, og vi synger i kor: Tak for mad. Tumlebakken, stordagplejen i Lindved 19

20 Understøttende elementer og evaluering Understøttende elementer Alle dagplejere i Hedensted Kommune gennemfører inden medio 2012 et tre-dages kursus om ernæringsrigtig mad til småbørn. Kurset afholdes af Syddansk Erhvervsskole, Center for Fødevareuddannelser, og er tilrettelagt specifikt til gruppen og med udgangspunkt i Æblekinder. Kurset skal give dagplejerne inspiration til og erfaring med at tilberede sund mad i børnehøjde. Evaluering Dagplejepædagogerne taler løbende med dagplejerne om mad og måltider, både på områdemøder og ved besøg i de enkelte hjem. Her har dagplejerne mulighed for at tilkendegive deres erfaringer med og kommentarer til mad & måltidspolitikken. Efter det første år af Æblekinders levetid mødes den tværfaglige arbejdsgruppe og dagplejefølgegruppen igen med henblik på at drøfte: Status; hvordan går det? Er målene og succeskriterierne blevet indfriet og skal der laves nye mål/succeskriterier? Fordele og udfordringer ved politikken? Eventuelle justeringer af politikken? Ovenstående punkter fremlægges og diskuteres på leder/souschef-møde. Æblekinder evalueres efterfølgende årligt på leder/souschef-møde. 20

21 Links og referencer Links Referencer Fødevarestyrelsen (2009). Anbefalinger for den danske institutionskost. 4. udgave. Fødevarestyrelsen (2009). Det fælles frokostmåltid - anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen (2009). Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. 10. udgave, 2. oplag. Sundhedsstyrelsen (2008). Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 11. udgave. 21

22