Cases til ernæringsfysiologi
|
|
- Gregers Arne Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cases til ernæringsfysiologi Vurdering af en dagskost for Laura på 11 år Laura er en pige på 11 år, der er høj og tynd. Hun er delebarn og bor derfor skiftevis en uge hos hhv. hendes mor og far og udnytter bl.a. situationen til at få lov til at spise efter eget ønske. Til morgenmad spiser hun ½ rundstykke (20 g) med smør (5 g) og et stk. pålægschokolade (4 g) samt drikker et glas kakaomælk (150 g). I løbet af formiddagen spiser hun slik. Hun har fået en stor pose matadormix (500 g), som hun spiser en tredjedel af i løbet af dagen. Til frokost spiser hun ½ stk. rugbrød (25 g) med smør (3 g) med to skiver spegepølse (18 g) og drikker et glas juice (150 g). Til aftensmad får hun kyllingenuggets med pommes frites og remoulade. 1. Hvilke typer kulhydrater indgår i et rundstykke (= franskbrød)? Hvad er navnet på de kemiske bindinger i stivelsesmolekylet og skitser de to bindinger? Nævn tre funktioner af de indgående kulhydrater i kroppen. 2. Beregn energi fra sukker i % (sukker-e-%) i morgenmaden og giv en vurdering af sukkerindtaget i forhold til de officielle kostanbefalinger. Til beregning benyttes fødevaredatabanken, dk eller et kostberegningsprogram. 3. Et forslag til Laura kunne være at erstatte rundstykket med en skrive fuldkornsrugbrød. Sammenlign den forventede virkning på koncentrationen af insulin og glukose i blodet ved indtag af henholdsvis fuldkornsrugbrød og franskbrød. Forklar sammenhængen mellem blodglukosekoncentrationen og insulinudskillelsen. 4. Hvad forstås ved glykæmisk load? Giv en vurdering af glykæmisk load i Lauras dagskost. Hvad er forskellen på glykæmisk load og glykæmisk index, og hvordan kan de hver især anvendes i forbindelse med kostplanlægning? cases til ernæringsfysiologi 1
2 5. Hvilke typer fedtsyrer er fremherskende i fødevarerne i Lauras dagskost? 6. Laura er slank og hendes vægt er stabil. Hvad sker der med kostens sukker og fedtstoffer, når det optages i hendes celler? 7. Vurdér Lauras dagskost i forhold til De 8 Kostråd. 2 cases til ernæringsfysiologi
3 Analyse af en stresset 50-årig mandlig butiksindehavers livsstil Jørgen er en 50-årig (1,75m høj og 85 kg) mandlig butiksejer. Han har mange ansatte i butikken, men er alligevel nødt til at møde på arbejde hver dag. Det gælder både hverdag og de fleste weekender. Han arbejder fra tidlig morgen til sen aften for at holde virksomheden kørende. En stor del af arbejdet foregår på kontoret med mange telefonsamtaler, hvor der bl.a. kommer mange klager fra kunder. Hans kost består overvejende af drikkevarer, hvoraf sodavand og kaffe med fløde udgør en stor andel, og en hel del wienerbrød om dagen, og aftensmaden bliver meget ofte indtaget i fastfoodforretninger. I den sidste tid har han følt jævnlig tilbagevendende smerter i venstre arm og trykken for brystet. 1. Beregn Jørgens BMI og vurdér, om han har en fornuftig vægt i forhold til hans højde. Nævn to fordele og to ulemper ved anvendelse af BMImåling i vurdering af sundhed. 2. Diskuter Jørgens livsstil generelt. Med udgangspunkt i, at hans hverdag ikke kan ændres betydeligt, med mindre han lukker butikken, hvordan kan han da forbedre sin livsstil ved ændringer i kosten? 3. Hvorledes kan hans energiomsætning (BMR) beregnes? Beregn det. Diskuter hvilke forhold, der kan medvirke til at det beregnede BMR afviger fra hans reelle BMR. 4. Hvilke hormoner øges i blodet, når kroppen påvirkes af stress? 5. Redegør for mindst to af de nævnte hormoners indvirkning på kulhydratstofskiftet. 6. Redegør for mindst to af de nævnte hormoners indvirkning på fedtstofskiftet. 7. Giv et forslag til en dagskostplan, der tilgodeser hans dagligdag og hans ønske om at tabe sig på en sund måde. 8. Giv et forslag til, hvad Jørgens symptomer kan skyldes, og vurdér hvilken rolle kosten har i den sammenhæng. cases til ernæringsfysiologi 3
4 Slik og sodavand blandt børn Danske børn spiser for søde mellemmåltider. Det er blevet en tradition, at forældre giver deres børn søde sager i weekenden. Forældrene relaterer i mange tilfælde hyggekulturen til bestemte usunde fødevarer som slik, sodavand og kager. Mange børn indtager også dagligt sukkerholdige mellemmåltider hos kammerater, bedsteforældre eller i forbindelse med idrætsaktiviteter. 1. Hvad er det kemiske navn for sukker? Skitser den kemiske struktur for sukkermolekylet. Hvad er navnet på den kemiske binding i sukkermolekylet? 2. Hvorfor kan et dagligt, stort indtag af sodavand medvirke til udvikling af fedme blandt børn? 3. Redegør for, hvad sukkerarter betyder, og nævn fødevarer, som indeholder en eller flere sukkerarter. 4. Hvad er anbefalingerne for maksimalt indtag af tilsat sukker per dag hos børn? Hvad svarer det til i fødevarer indeholdende tilsat sukker? 5. Beregn indholdet af energi og protein i et par mellemmåltider, der består af ½ l cola, 50 g chokoladekage (= skærekage) og 100 g slik (= bolsjer og lakrids). dk 6. Beregn, hvor stor en andel ovennævnte mellemmåltider udgør i procent af det daglige energibehov (9200 kj) for en dreng på 10 år. 7. Giv alternative forslag til drengens mellemmåltider. 4 cases til ernæringsfysiologi
5 McDonald-kost Fastfood er populært blandt børn, unge og voksne og er nemt for forældre. Især er burgere og menuforslagene fristende, nemt tilgængelige og billige. Så følger der også altid sodavand med i tilbuddet. 1. Burgeren, Big Tasty, er meget populær blandt de unge. Hvor mange kj indeholder den sammen med en stor portion pommes frites? Se bilag Beregn fedtenergiprocenten i ovennævnte måltid. 3. Hvordan påvirkes energiprocentfordelingen og energiindholdet, når der indtages en stor Coca Cola sammen med Big Tasty og den store pommes frites-portion? 4. Hvorledes forventes det, at blodglukoseudviklingen og blodets fedtindhold påvirkes, når måltidet og Coca Colaen indtages i løbet af ½ time? 5. Hvor stort er det daglige energibehov for en 14-årig normalvægtig stillesiddende dreng? Hvor stor en andel vil det angivne måltid inkl. Coca Cola udgøre af det totale daglige energibehov? 6. Hvor lang tid bør der gå, inden næste måltid indtages, når det forudsættes, at Big Tasty-måltidet indtages, mens der arbejdes på computer? 7. Hvor meget udgør måltidets samlede fiberindhold af det anbefalede daglige indtag? Hvilke fysiologiske virkninger har kostfibre? 8. Vurder betydningen af fastfood i forhold til en sund og varieret kost. cases til ernæringsfysiologi 5
6 Alkohol og energifordeling i kosten Alkoholindtaget har været jævnt stigende i den danske befolkning i de sidste 50 år. Især har rødvin bidraget til denne stigning, hvorimod indtaget af øl er faldet. 1. Opskriv den kemiske formel for alkohol, og beskriv absorptionen af alkohol i mavetarmkanalen. 2. Hvorledes omsættes alkohol i leveren? Hvor meget energi bidrager et gram alkohol med? 3. Hvordan påvirkes leverens omsætning af andre næringsstoffer, når den omsætter alkohol? 4. Hvordan ændres nedenstående kosts energiprocentfordeling, når der indtages en alkoholmængde på 1 MJ ud over behovet på 10 MJ? - 40-E% fedt - 15-E% protein E% kulhydrat 5. Beregn blodets alkoholpromille hos en voksen mand på 75 kg (normal kropssammensætning) efter indtagelsen af ½ flaske rødvin på en ½ time. 6. Begrund, hvorledes alkoholpromillen hos en kvinde på 75 kg bliver efter indtagelse af ½ flaske rødvin. Hvorfor får kvinder en højere alkoholpromille end mænd ved samme alkoholindtag? 7. Hvilke positive effekter på blodets sammensætning kan rødvin have? 8. Diskuter den sundhedsmæssige betydning af et højt alkoholindtag. 9. Angiv og diskuter genstandsgrænsen i Danmark. 6 cases til ernæringsfysiologi
7 Diætkost og vægttab Peter er 35 år. Han er 180cm høj og svær overvægtig (adipøs) med et BMI på 35. Han er begyndt på en diæt, der skal reducere hans kropsvægt. 1. Hvor meget bør han veje, hvis hans BMI skal ned på 25? 2. Hvorfor er det en god ide at opnå et BMI, der ligger mellem 20 og 25? 3. Hvor stort er hans daglige energibehov, antaget at han hovedsageligt er stillesiddende? Diskuter beregningen. 4. Hvor meget skal han reducere energiindtaget med for at opnå et gennemsnitligt ugentligt vægttab på et kg? Giv et eksempel på, hvad det svarer til i reelle fødevarer. 5. Hvorfor er vægttabet typisk større i starten af en diæt i forhold til de efterfølgende uger, selvom energireduktionen er den samme? 6. Hvad er LDL- og HDL-kolesterol, og hvad er kolesterolets og partiklernes funktioner? Hvorledes påvirkes HDL- og LDL-kolesterolindholdet i blodet, når vægten reduceres på grund af diæten? 7. Redegør for, hvorledes en dagskosts sammensætning skal være for at optimere vægtreduktionen og samtidig tilgodese næringsstofbehovet. cases til ernæringsfysiologi 7
8 Maratonudøverens næringsstofbehov Når meter løbes i et maraton, forbrændes der mange kj. En veltrænet motionist kan gennemføre maratondistancen på ca. tre timer. Det vil sige, at den pågældende løber med ca. 14 km i timen. 1. Udregn, hvor meget energi en 35- årig mand, der vejer 80 kg, bruger i løbet af tre timers løb med 14 km/t, svarende til en høj moderat aerob belastning med en gennemsnitlig iltoptagelse på 3 L/min (antag, at iltens energetiske værdi er 20 kj/l O 2 ). 2. Hvor mange gram kulhydrat og fedt forbrændes, når RQ gennemsnitligt er 0,9 gennem løbet? (Der ses bort fra proteinbidraget). 3. Begrund, hvorfor mange maratonløbere bliver meget trætte samt af og til svimle, når de mangler at løbe de sidste 10 km eller har løbet i 1½-2 timer. 4. Ved superkompensation forstås en kostindtagsmetode, der fylder glykogenlagrene i lever og muskler optimalt. Hvilke fødevaretyper er ideelle til at superkompensere og hvorfor? 5. Hvorfor skal maratonløbere være meget påpasselige med væskebalancen? Hvorledes reguleres væskebalancen, og hvor meget væske kan der maksimalt optages i mavetarm-systemet pr. time? 6. Hvilken betydning har væskeindtagets elektrolytindhold for løberen, herunder optagelseshastigheden af væske i tarmen? Hvilken koncentration af elektrolytter anbefales at tilsætte en sportsdrik, og hvor langvarende bør det fysiske arbejde være, før det er relevant at tilsætte elektrolytter til sin sportsdrik? 7. Hvilke typer kulhydrat og hvilken koncentration af de enkelte typer anbefales at tilsætte en sportsdrik? Hvilken rolle spiller omgivelsernes temperatur for, hvor stor en koncentration af kulhydrater der kan tilsættes en sportsdrik? 8. Hvilken betydning har kostens jernindhold på blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen? 8 cases til ernæringsfysiologi
9 D-vitamin solbestråling og fødevarevalg Der advares mod ophold i solen mellem kl.12 og 15. Hvis det alligevel sker, bør der anvendes solcreme med beskyttelsesfaktor mod de ultraviolette stråler. 1. Redegør for, hvorledes D-vitaminstatus påvirkes af solbestråling. 2. Hvilke organer er involveret i D- vitaminomsætningen og hvordan? 3. Hvorledes dannes det aktive D- vitamin i organismen? 4. Hvordan påvirker D-vitamin calciumabsorptionen og omsætningen? 5. Hvilke hormoner er involveret i calciumomsætningen? 6. Redegør for D-vitamins andre virkninger i kroppen. Nævn mindst tre funktioner. 7. Hvilke fødevarer bidrager med D- vitamin? Hvor stor mængde af de respektive fødevarer skal der indtages, for at få dagsbehovet dækket? 8. Hvorfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til advarslen mod solbestråling? cases til ernæringsfysiologi 9
10 Kost fra andre kulturer Tilsyneladende fastholder indvandrere fra andre kulturer, der kommer til de nordiske lande, deres traditionelle retter og kostvaner. Imidlertid viser en nærmere analyse af deres kost, at vigtige ingredienser er udskiftet, så den ernæringsmæssige sammensætning af kosten kommer til at ligne sammensætningen af kosten i Norden. Portionerne af kød bliver større, mens portionerne af det stivelsesholdige tilbehør og grønsager bliver mindre. Smør erstatter til dels olie i madlavningen. Grovhvedebrød erstattes af hvidt sandwichbrød. Frisk frugt til dessert bliver erstattet af is og Coca Cola. Men mange indvandrere fra bestemte kulturer bibeholder typisk et relativt højt indtag af frugt og grønt i deres madkultur, når de kommer til Danmark, i forhold til danske madtraditioner. 1. Hvorledes påvirkes kostens fedtsyresammensætning, når smør erstatter olie i kosten? Hvilke fedtsyrer er karakteristiske for fedtsyresammensætningen i smør? 2. Hvad forstås ved en mættet fedtsyre? Skitser opbygningen af en mættet fedtsyre. Hvilken funktion har mættet fedt i kroppen? 3. Redegør for fedtfordøjelsen. 4. Hvorledes transporteres kostens fedt i blodbanen efter absorption i tarmen? 5. Hvorledes påvirker mættet fedt blodets lipoproteinsammensætning, og hvilken fysiologisk betydning har det? 6. Hvilke ernæringsmæssige fordele kan det have for en ung, overvægtig (BMI 29) indvandrerkvinde at øge sit daglige kødindtag fra 25 g til 125 g? 7. Giv en begrundet forklaring på, at kød er en god jernkilde i modsætning til fx brune bønner. 8. Hvad forstås ved en antioxidant? Beskriv virkningen af E-vitamin fra vegetabilske olier i kroppen. 9. Hvilke antioxidanter findes især i frugt og grøntsager? Giv et eksempel på, at to antioxidanter kan supplere hinandens virkning. 10. Angiv eksempler på, hvordan madkulturen blandt etniske minoriteter forandres, når de kommer til Danmark, og vurder hvilken sundhedsmæssig betydning det har. 10 cases til ernæringsfysiologi
11 Ny og gammel madpyramide Madpyramiden viser, at der skal spises noget fra alle fødevaregrupper, men det kvantitative indtag fra hver fødevaregruppe skal være forskelligt. Den gamle madpyramide: Fødevarerne i bunden består af brød (uspecificeret), gryn, mel, kartofler, mælk, ost og fedtstof. I det midterste felt er der grøntsager, frugt samt bælgfrugter. Gruppen i toppen består af kød, fisk og æg. Den nye madpyramide: Fødevarerne i det nederste felt består af fuldkornsbrød, fuldkorn, kartofler, vand og grove grøntsager. I det midterste felt er der hvedebrød, ris, mælkeprodukter, frugt og nødder. I toppen er der fjerkræ, fisk, ost, fedtstof og rødt kød allerøverst. 1. Redegør for de væsentlige forskelle i udvalget af fødevarer mellem de to pyramider. Angiv ernæringsmæssige forskelle i udvalget af fødevarer i bunden af de to pyramider. 2. Hvilke andre gode kilder er der til calcium i den nye madpyramide? Giv en samlet vurdering af calciumindtaget, hvis kosten til et barn (10 år) sammensættes efter principperne i den nye madpyramide og med ¼ l mælkeprodukt (www. foodcomp.dk). 3. Angiv, hvilke fødevarer i den nye madpyramide der har et højt indhold af umættede fedtsyrer. Nævn mindst tre funktioner af umættede fedtsyrer i kroppen. 4. Hvilke fødevarer er rige på hhv. monoumættede og polyumættede fedtsyrer? Hvilke fedtsyrer er essentielle? 5. Hvilke fysiologisk aktive stoffer kan de essentielle fedtsyrer omdannes til, og hvorledes påvirker disse blodkredsløbet? 6. Hvordan omsættes og metaboliseres fedtsyrer i cellerne, når der er hhv. energioverskud og -underskud i organismen? cases til ernæringsfysiologi 11
12 Ældre og energiunderskud Det er et kendt fænomen, at ældre mænd og kvinder ændrer kropssammensætning og taber sig, jo ældre de bliver. 1. Redegør for, hvorledes vægttabet hos ældre udmønter sig med hensyn til kropssammensætningen. 2. Når energiindtaget er lavere end energibehovet, og proteinindtaget er væsentligt reduceret, hvorledes påvirker det proteinturnover? Hvad resulterer det i på sigt, og hvilken funktionel betydning har det for ældre mennesker? 3. Hvilke proteiner i kroppen bliver især nedbrudt, og hvad er nedbrydningsprodukterne? 4. Hvorledes opretholdes blodglukosen, når kost- og energiindtaget er mangelfuldt over lange perioder? 5. Redegør for den hormonelle regulering af lipolysen. Hvordan påvirkes lipolyseaktiviteten, når energibalancen er negativ? 6. Hvilke fysiske aktiviteter kan medvirke til at nedsætte det aldersbetingede vægttab? Hvordan og hvorfor? 7. Hvorfor kan kosttilskud være relevante, både med hensyn til vitaminer og makronæringsstoffer? Begrund svaret. 8. Angiv, hvilke kostråd der gælder ældre med en sund appetit og livsstil. 12 cases til ernæringsfysiologi
13 Kost til gravide Kvinder i Danmark starter typisk graviditeten med jerndepoter, som er helt eller delvis tømte. En årsag hertil kan være, at de regulerer vægten ved at begrænse fødeindtaget. De spiser forholds vis lidt kød. De spiser salater, flute eller lign., raffineret brød, frugt og kager. Konsekvensen kan blive, at de udvikler jernmangelanæmi under den sidste del af graviditeten. 1. Hvilke jernholdige proteiner findes i organismen? Hvad er deres funktion? 2. Hvilke fødevarer er rige på jern? 3. Beregn, hvor meget oksekød der skal indtages for at imødekomme den anbefalede daglige mængde jern til den gravide kvinde. Angiv et eksempel på en vegetarkost, der imødekommer den anbefalede daglige mængde jern til gravide kvinder. 4. Kostens jernindhold indeholder to typer jern; hvilke fødevarer indeholder hvilke jerntyper? Nævn mindst seks eksempler. Hvilken type jern har størst biologisk værdi? 5. Hvorledes påvirkes jernabsorptionen af kostsammensætningen? 6. Hvordan indvirker de raffinerede fødevarer på tarmens absorptionsevne og peristaltik? 7. Hvorledes indvirker motion positivt på fødeindtaget og tarmsystemet? 8. Gravide har behov for mere energi, end når de ikke er gravide. Hvor meget anbefales det at øge energiindtaget generelt? 9. Angiv de generelle kostanbefalinger til gravide. 10. Hvilke kosttilskud anbefaler sundhedsstyrelsen gravide at tage? cases til ernæringsfysiologi 13
14 Skiftende måltidsmønstre og købemad For en travl familie med to fuldtidsjob, ofte med overarbejde, og mange fritidsaktiviteter er det ofte vanskeligt at opretholde et ideelt måltidsmønster. Det går udover morgenmaden, frokosten, mellemmåltider og aftensmaden. 1. Hvordan anbefales dagens energiindtag fordelt (måltidsfordelingen)? Nævn mindst tre fysiologiske årsager til at anbefalingerne netop er sådan. 2. Hvad er den fysiologiske og biokemiske baggrund for, at alle, men især børn, bør indtage morgenmad? 3. Giv forslag til og beregn et morgenmåltid, der lever op til anbefalingerne for en stor aktiv dreng på 14 år. Beregn energifordelingen og diskuter fødevarevalgene i forhold til blodglukose. 4. Færdige forarbejdede retter og industriprodukter indgår ofte i dagskosten, når tiden er knap. Hvilke ernæringsmæssige problematikker er ofte knyttet til disse produkter? Diskuter saltindhold, fiberindhold og fedt. 5. Travle voksne med god økonomi har vist sig at have et relativt stort alkoholindtag. Redegør for anbefalingerne for alkohol. 6. Beregn energiindholdet i en almindelig flaske rødvin og i en 50 cl pilsner. 7. Hvor meget vil en voksen mand tage på i løbet af en måned, hvis han hver dag drikker en halv flaske rødvin, der energimæssigt overstiger hans energibehov? 14 cases til ernæringsfysiologi
15 Bilag 1 Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Sandwich m.m. Hamburger 105 g , ! + Cheeseburger 119 g , ! + + Big Mac 217 g , Quarter Pounder 205 g , McFeast 253 g , Big Tasty 347 g , Filet-O-Fish 147 g , ! Fisk Junior 122 g , ! McChicken 193 g , ! + Chicken McNuggets 4 stk. 72 g , Chicken McNuggets 6 stk. 107 g , Chicken McNuggets 9 stk. 161 g , Grilled Chicken Caesar Salad 266 g , ! + Crispy Chicken Caesar Salad 291 g , ! + Tunsalat 230 g , DERTIL Pommes Fries, lille 80 g , Pommes Frites, mellem 114 g , Pommes Frites, stor 160 g , Grøn salat 90 g , Små gulerødder 85 g , Frugtpose 80 g , DRIKKEVARER Coca Cola, lille 250 ml , Coca Cola, mellem 400 ml , cases til ernæringsfysiologi 15
16 Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Coca Cola, stor 500 ml , Coca Cola light, lille 250 ml , Coca Cola light, mellem 400 ml , Coca Cola light, stor 500 ml , Fanta, lille 250 ml , Fanta, mellem 400 ml , Fanta, stor 500 ml , Sprite zero, lille 250 ml , Sprite zero, mellem 400 ml , Sprite zero, stor 500 ml , Icetea Fersken 500 ml , Appelsinjuice 250 ml , Æblejuice 250 ml , Kildevand 500 ml , Økologisk letmælk 259 g/250 ml , Chokolade milkshake, lille 179 g/250 ml , Chokolade milkshake, mellem 287 g/400 ml , Chokolade milkshake, stor 359 g/500 ml , Jordbær milkshake, lille 180 g/250 ml , !! + + Jordbær milkshake, mellem 287 g/400 ml , !! + + Jordbær milkshake, stor 359 g/500 ml , !! + + Vanilje milkshake, lille 179 g/250 ml , !! + + Vanilje milkshake, mellem 287 g/400 ml , !! + + Vanilje milkshake, stor 358 g/500 ml , !! + + TILBEHØR Barbeque sauce 30 g , Sur/sød sauce 30 g , Sennep sauce 28 g , cases til ernæringsfysiologi
17 Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Karry sauce 29 g , Ketchup 14 g , Pommes Frites sauce 14 g , Cheddar Cheese Sauce 25 g , Garlic Sauce 24 g , Hot Chili Sauce 29 g , Croutoner 14 g , Dressing til Caesar Salad kalorielet 78 g , Balsamico dressing kalorielet 32 g , DESSERT Fruit & Yogurt 150 g , Vaffelis 86 g , !! + Sundae m/chokolade-topping 146 g , Sundae m/karamel-topping 148 g , ! + + Sundae m/jordbær-topping 144 g , ! + + McFlurry m/smarties 185 g , !! + McFlurry m/daim 185 g , !! + + McDonut m/sukkerdrys 69 g , McDonut m/chokoladeovertræk 77 g , Kanelsnegl 90 g , Triple Chocolate Muffin 135 g , Gulerodskage 65 g , ! KAFFE M.M. Kaffe, lille 200 ml , Kaffe, stor 300 ml , Kaffe, Kenyan Mountain 200 ml , Espresso 50 ml , Cappuccino, lille 203 g/200 ml , cases til ernæringsfysiologi 17
18 Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Cappuccino, stor 304 g/300 ml , Caffe Latte, lille 205 g/200 ml , Caffe Latte, stor 308 g/300 ml , Te alle slags 300 ml , ! + Kakao, lille 200 ml , Kakao, stor 300 ml , = Indeholder allergenet.! = Kan indeholde allergenet (tilstedeværelse kan ikke udelukkes). IA = Ikke analyseret. 0 = Intet indhold eller mindre end 0,5 %. GDA = Guideline for daglig indtag; med mindre andet er angivet er alle GDA-værdier. Baseret på en gennemsnitskvinde mellem år, 2000 kcal. 18 cases til ernæringsfysiologi
Cases til ernæringsfysiologi
Cases til ernæringsfysiologi 1 Vurdering af en dagskost for Laura på 11 år Laura er en pige på 11 år, der er høj og tynd. Hun er delebarn og bor derfor skiftevis en uge hos hhv. sin mor og far og udnytter
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereAf Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereHvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereOptimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Læs mereK4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN
ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013
21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereEnergiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?
Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKost 6 måneder efter gastric bypass
Kost 6 måneder efter gastric bypass Kliniske diætister December 2010 1 Kostregistrering Udfyldelse af kostregistrering Beskrivelse af en typisk hverdag Udgangspunkt i denne Typiske problemstillinger efter
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER
ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs meremad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring
mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mere