DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES"

Transkript

1 DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING UNDERSØGELSER DIÆTPRINCIPPER VEJLEDNINGSFORLØBET VED SYGDOMSDEBUT VEJLEDNINGSFORLØBET EFTER SYGDOMSDEBUT YDERLIGERE NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING TIDSFORBRUG EVALUERING VEJLEDNINGSMATERIALE LITTERATUR BILAG

3 3 1. INDLEDNING Individuel diætbehandling er en vigtig del af behandlingen af type 2 diabetes. Formålet med den individuelt tilrettelagte diætbehandling er: * at opnå og opretholde et nær normalt blodglukoseniveau * at opnå og opretholde en normalisering af lipidniveau og blodtryk * at opnå og opretholde en acceptabel vægt, hvilket hos overvægtige ofte vil dreje sig om en vægtreduktion på omkring 10-15% * at forebygge eller forsinke udviklingen af sendiabetiske komplikationer (Pedersen O et al 1992, UKPDS 33, 1998). Baggrund Type 2 diabetes er en livslang sygdom, som giver anledning til både mikro- og makrovaskulære følgesygdomme og som resulterer i en overdødelighed på omkring 100% (Pedersen O et al 1992, UKPDS 33, 1998). Det skønnes at ca personer i Danmark har erkendt type 2 diabetes, svarende til en prævalens på 2 %. Prævalensen er stigende og vil formentlig være mellem 4 og 5 % i år Gennemsnitsalder for diabetesdebut er omkring år, men mange diagnosticeres i dag i års alderen (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). I Danmark behandles % af type 2 diabetikere med insulin, % med perorale antidiabetika, mens % behandles med diabeteskost alene (Dansk selskab for Interne Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). Allerede på diagnosetidspunktet har halvdelen af type 2 diabetespatienterne mindst én diabetisk følgesygdom (Klaringsrapport nr. 6, 2000). Type 2 diabetes er karakteriseret ved hyperglykæmi og abnormiteter i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Sygdommen skyldes insulinresistens og en betacelledefekt, som forhindrer, at en forøget insulinsekretion kompenserer for insulinresistensen. Den klassiske type 2 diabetes er karakteriseret ved overvægt og synes at kunne udvikles på baggrund af det metaboliske syndrom. Herved forstås en ophobning af risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom, hvoraf insulinresistens, abdominalfedme og dyslipidæmi er det centrale, men også glukoseintolerans og arteriel hypertension indgår i syndromet. 80 % af type 2 diabetespatienterne er overvægtige ved diabetesdebut, % har hypertension og % har dyslipidæmi forhøjet serum-triglycerid og lavt HDL-kolesterol (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000, Pedersen O 1992). Sammenlignet med den danske befolkning er type 2 diabetikerens mortalitet ca. dobbelt så høj, selv ved en nyopdaget diabetes. Ca. 75 % dør af kardiovaskulær sygdom. Risikofaktorer for tidlig død inkluderer, ud over alder og diabetesvarighed, hypertension, dyslipidæmi, hyperglykæmi, rygning, mikroalbuminuri og fysisk inaktivitet (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000).

4 4 Type 2 diabetes er en dyr sygdom for samfundet - ikke mindst på grund af komplikationsbehandling under indlæggelse. I Danmark anvendes omkring 2 mia. kr. per år på denne sygdom (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). Ambulant behandling i et diabetesambulatorium er beregnet til at koste omkring kr. per patient per år (data fra Odense Universitetshospital), mens behandling under indlæggelse i forbindelse med komplikationer koster det 10-dobbelte (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). I UKPDS viste man også, at de ekstra udgifter, der er forbundet med intensiv behandling blev mere end opvejet ved en reduktion i udgifterne til behandling af komplikationer (UKPDS 40, 1998). Mål De ideelle værdier for blodglukose og en række risikofaktorer kan være de nedenfor nævnte ifølge Klaringsraport nr.6, 2000, Dansk Selskab for Intern Medicin. Behandlingsmålene er dog altid individuelle og sker i et tæt samarbejde mellem patient og behandlere. Variabel Faste-blodglukose Værdi < 6 mmol/l HbA1c < 6,5% Totalkolesterol Triglycerider LDL-kolesterol HDL-kolesterol Blodtryk Legemesvægt <5 mmol/l < 2 mmol/l < 3 mmol/l > 1 mmol/l < 135/85 mmhg Normalvægt (hos overvægtige dog mindst 10-15% reduktion)

5 5 2. UNDERSØGELSER Dataindsamling Basisdata: Navn, CPR.nr. Journaldata: * sygehistorie * sekundære diagnoser * antropometriske data: højde, vægt, BMI (Body Mass Index), vægtudvikling * medicin: antidiabetica (type, dosis og tidspunkt), insulin (type, dosis og tidspunkt), lipidsænkende medicin, antihypertensiva, anorexica * sociale data * laboratoriedata: HbA1c, blodglukosedøgnprofil, urinalbumin, serum-lipider (Scholesterol, S-HDL-cholesterol, S-LDL-cholesterol og S-triglycerid), blodtryk, S- albumin, C-peptid, S-insulinantistof, S-creatinin og S-carbamid (bilag 1). Inklusionskriterier Diagnosen type 2 diabetes er stillet. Eksklusionskriterier Ingen 3. DIÆTPRINCIPPER Diætbehandlingen er hjørnestenen i behandlingen af type 2-diabetes. For den overvejende del af type 2-diabetikerne, der er adipøse, er formålet med diætbehandlingen vægttab. Selv et moderat vægttab på % vil hos langt de fleste type 2-diabetikere medføre en nærnormalisering af blodglukosen som følge af en øget insulinfølsomhed og postprandial insulinsekretion. Vægttab ledsages desuden oftest af fald i blodtrykket samt en hel eller delvis normalisering af serumlipiderne. Hvis et vægttab ikke kan opnås, må den kostpædagogiske indsats rettes mod at motivere den adipøse patient til en kvalitativ forbedring af kostvanerne og dermed sikre at vægten ikke stiger yderligere Diætprincipperne for adipositas hos type 2- diabetikere adskiller sig ikke væsentligt fra diætprincipperne for adipositas generelt: En fedtfattig, kulhydrat- og fiberrig kost fordelt på 5-6 daglige måltider. Rekommandationerne for diabetesdiæten for normalvægtige type 2-diabetikere er overordnet på linie med de generelle kostråd (NNA). Men rekommandationerne for diabetesdiæt adskiller sig fra de almene kostråd, ved at der udover et regelmæssigt måltidsmønster anbefales en fedtfattig kost med et relativt større indhold af polysakkarider og kostfibre. Det daglige indtag af grønsager og frugt bør være min g. Der bør indtages 300 g fisk ugentlig og gerne fede fisk. For at forebygge postprandial hyperglycæmi eller hypoglycæmi mellem måltiderne er det vigtigt at kosten fordeles over 5-6 måltider (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000).

6 6 Energitilførslen Skal sikre opnåelse af normalvægt og/eller et realistisk vægttab. Energifordeling Kulhydrat: Fedt: Protein: 55 E% (variation:50-60) 30 E% (variation:25-30) 15 E% (variation:10-20). Måltidsmønster 3 hoved- og 2-3 mellemmåltider. Kulhydrat Overvejende polysakkarider med lavt glykæmisk index og højt indhold af kostfibre (20 g pr kj). Omkring 1/3 bør være i form af vandopløselige kostfibre. Der kan anvendes 25 g tilsat sukker dagligt, jævnt fordelt på dagens måltider. Glykæmisk index Undersøgelser af en eksperimentel kost med lavt glykæmisk index (GI) hos personer såvel med som uden diabetes har vist dæmpning af glukoseudsving samt sænkning af HbA1c, kolesterolog triglyceridniveauerne. GI er undersøgt og beskrevet i forskellige tabeller for en lang række levnedsmidler. Man kan dog ikke umiddelbart forudsige GI af en blandet kost ud fra de enkelte levnedsmidlers GI. Således er GI af et blandet måltid afhængig af ikke blot madens sammensætning og forarbejdning, men også af en lang række andre faktorer som diabetestype, fasteblodsukker, vægt, alder mv. At sammensætte en diabeteskost med udgangspunkt i tabeller over GI er derfor ikke hensigtsmæssigt. Såfremt man i diætvejledningen måtte ønske at anvende tabellerede GI med henblik på, at nedsætte kostens GI, er det afgørende, at kosten er fedtfattig og især fattig på mættede fedtsyrer. Den anbefalede kostsammensætning til diabetikere sikrer en passende fedtmængde og sammensætning samt valg af levnedsmidler med moderate til lave GI (Brand-Miller J and Foster-Powell K 1999, Beebe C 1999, Foster-Powell K and Brand-Miller 1995). Fedtstoffer Monoumættet: min. 10 E% Polyumættet: max. 10 E% Mættet: max. 10 E% Hvis indtagelsen af fedt udgør mere end 30 E%, bør det være i form af monoumættet fedt. Protein 0,8 g pr. kg legemsvægt pr. døgn svarende til en protein-energiprocent på

7 7 Salt Der anbefales en reduktion af saltindtagelsen, specielt til patienter med hypertention. Der foreslås en reduktion til ca. 6 g pr. dag. Alkohol Et større forbrug af alkohol frarådes. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på henholdsvis 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd er gældende. Alkohol frarådes ved forhøjet serum-triglycerid. Vitaminer og mineraler Der gælder de samme rekommendationer som for raske (NNA). 4. VEJLEDNINGSFORLØB VED SYGDOMSDEBUT Beskrivelse af mål og indhold for de enkelte individuelle samtaler: Målet med diætbehandlingen i forbindelse med sygdomsdebut er niveau 1 = overlevelsesniveauet og niveau 2 = selfcare-niveauet. Indledende samtaler Mål: at pt. får kendskab til diætprincipperne og til diabetes. Delmål Delemner Materialer At pt: - får kendskab til diætprincipperne. - får kendskab til sygdommen. Præsentation/indledende samtale. Kostanamnese. Diætprincipper - kort. Sygdomslære - kort. Evt. skitsere en diætplan sammen med pt. Pjecen: "Sund mad, når du har diabetes". Tallerkenmodellen. Smørrebrødsmodellen. 8

8 Efterfølgende samtaler: Mål: at pt. forstår betydningen af fedt og kulhydrat. Delmål Delemne Materialer At pt: - kender og forstår diætprincipperne. - kender og forstår sammenhængen mellem fedt, fedme, insulinresistens og type 2 diabetes. - forstår sammenhængen mellem kulhydrat, motion, måltidsfrekvens og blodglucose. - kan anvende variationslisten for frugt. - forstår en evt. diætplan. Repetition af diætprincipper. Fedt, fedme, insulinresistens og type 2 diabetes. Kulhydrater, blodglucose, insulin, motion, og måltidsfrekvens. Variationsliste for frugt. Gennemgang af evt. diætplan. Materiale der forklarer sammenhængen mellem kulhydrat, blodglucose, insulin, fedt, fedme, motion og måltidsfrekvens. Pjecen "Gode råd til aldersdiabetikere ". Evt. variationslister. Pjecen:"Kulhydrater og diabetes". Evt. diætplan. 9

9 Mål: at pt. får et grundlæggende kendskab til fedtstoffernes betydning og er i stand til at omsætte denne viden til praksis Delmål Delemne Materialer At pt: - kender og forstår diætprincippet om at spise mindre fedt. - kender og forstår diætprincippet om at spise mindre mættet fedt og mere umættet fedt. - kan købe ind til og tilberede fedtfattige måltider (morgenmad, frokost, - middagsmad og mellemmåltider) Fedtstoffer: Hvor findes fedt? Hvor findes SFA, MUFA og PUFA? Fedtstof - brødmåltider: Fedt i ost, pålæg og salater. Smørrebrødsmodel. Fedtstof - middagsmad: Fedt i kød, sovs, dressing, færdigretter. Tilberedningsmetoder. Tallerkenmodel. Varedeklarationer. Pjecen: "Gode råd til aldersdiabetikere" Pjecer omhandlende hvordan man kan spise mindre fedt. Emballager, varedeklarationer og illustrationer. Opskrifter. Mål: at pt. lærer hvordan sukker, kunstige sødestoffer og alkohol kan indgå i diæten. Delmål Delemne Materialer At pt.: - har kendskab til og kan anvende sukker i begrænsede mængder. - pt. har kendskab til og kan anvende kunstige sødestoffer. - er i stand til at vurdere, hvilke sukkerfri varer der er egnet til diabetikere. - alkohol. Sukker i diabetesdiæten. Kunstige sødestoffer. Sukkerfrie varer. Varedeklarationer. Evt. revision af diætplanen efter at have prøvet den et par dage. Drikkevarer. Alkohol. Diætplan. Variationslister. Emballager,varedeklarationer og illustrationer. Opskrifter. Pjecen:" Mad og diabetes. Gode råd til aldersdiabetikere." 10

10 Gruppeundervisning: Som supplement til den individuelle diætbehandling og som led i det generelle undervisningstilbud til type 2 diabetikere. 5. VEJLEDNINGSFORLØB EFTER SYGDOMSDEBUT Det efterfølgende vejledningsforløb omfatter en evaluering af behandlingseffekt, patientens viden og forståelse samt diætcompliance. På baggrund heraf planlægges det videre forløb indholds- og omfangsmæssigt. Det efterfølgende vejledningsforløb vil typisk indeholde følgende elementer: * spørgsmål, uddybning og repetition af emner gennemgået i forbindelse med debut. Hvis type 2-diabetikeren er overvægtig kan vedkommende tilbydes vægtkontrol, individuel eller i grupper, afhængig af behov og ressourcer. Derefter * Hvis der er tilbud om status bør der optages en ny kostanamnese, og der bør foretages revejledning. 6. YDERLIGERE NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING Som hovedregel skal den primære behandling (diæt + tabletter/insulin) altid fortsættes. Eventuelle ændringer aftales med behandlerne. Generelt anbefales alternativ behandling ikke. Tilskud af diverse vitaminer og mineraler er i orden, så længe indtagelsen er under den toksiske grænse. Fiskeolie har ikke en negativ indflydelse på HbA1c. Det kan være et supplement i behandlingen af forhøjet triglycerid. Der er ikke holdepunkt for en generel anbefaling af et tilskud af fiskeolie. Evt. tilskud bør vurderes i relation til lipidprofil (Friedberg et al 1998). 7. TIDSFORBRUG Antal samtaler og det gennemsnitlige direkte patientrelaterede tidsforbrug: * 4-5 samtaler à 3/4-1 times varighed foruden evt. gruppeundervisning. * Evaluering og opfølgning: samtaler à ca. ½ times varighed ved behov. * Hvis overvægt: vægtkontrol individuelt eller i grupper. 11

11 8. EVALUERING Evalueringen foretages som hovedregel løbende. Evalueringen omfatter følgende: 1. Effekt af behandlingen: Blodglukosedøgnprofiler, HbA1c, serumlipider, vægtudvikling. 2. Viden, forståelse og adfærdsændringer: Samtaler ud fra f.eks. kostcirklen eller andet visuelt materiale, multiple choiceskema og/eller anden form for spørgeskema. Aftaleark for livsstilændringer. 3. Diætcompliance: Samtale ved status og behov. Fornyet kostanamnese eller 3-4 dages kostregistrering. 9. VEJLEDNINGSMATERIALE Materiale, der anvendes i forbindelse med vejledningen eller udleveres til patienten 1. Diabetesforeningens pjecer 2. Pjecer omhandlende: fedtindhold i madvarer, varedeklarationer, kunstige sødestoffer og drikkevarer. 3. Diabetesspillet og andre spil incl. CD-rom spil. 4. Videofilm. Patientlitteratur * Kogebøger: 1. Den nye kogebog. Diabetesmad til hverdag og fest. Susanne Elman Pedersen, Inge Vinding Christensen og Karen Søndergaard. Diabetesforeningen God mad til små gryder. Margit Kristiansen og Susanne Elman Pedersen. Diabetesforeningen, Italiensk mad for diabetikere og folk med vægtproblemer af Francesco Vitagliano. Forlaget Ausonia, Let mad-slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. Susanne Elman Pedersen og Margit Kristiansen. Diabetesforeningen, Dejlige desserter - til diabetikere. Susanne Elman Pedersen og Sonja Bruun. Diabetesforeningen Kager der smager. Birgit Schelde og Inge Vinding. Diabetesforeningen Sødt og surt. Susanne Elman Pedersen, Margit Kristiansen og Jette Gustavsen. Diabetesforeningen Sund og spændende mad fra mange lande. Diabetesforeningen * Madsider og artikler fra Diabetesbladet. * Sukkersyge - en håndbog for aldersdiabetikere. Diabetesforeningen

12 10. LITTERATUR Bech-Nielsen H et al. Ikke insulin-krævende diabetes mellitus. Ugeskr Læger 1990;152(1):2-10 (IV). Beebe C. Diets with a low glycemic index: not ready for practice yet! Nutrition Today 1999;34:82-86 (IV). Brand-Miller J, Foster-Powell K. Diets with low glycemic index: from theory til practice. Nutrition Today 1999;34:64-72 (IV). Diabetes and Nutrition Study Group of the European Association for the Study of Diabetes 1999: Recommendations for the nutritional management of patients with diabetes mellitus. Eur J Clin Nutr 2000;54: (IV). Foster-Powell K and Brand-Miller J. International tables af glycemic index. Am J Clin Nutr 1995;62:871S-93S (IV). Friedberg et al. Fish Oil and Glycemic Control in Diabetes. A meta-analysis. Diabetes Care 1998;21: (Ia). Klaringsrapport nr. 6, Type 2 diabetes og det metaboliske syndrom - diagnostik og behandling. Fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin i samarbejde med Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin (IV). Nutrition Recommendations and Principles for People with Diabetes Mellitus. ADA. Diabetes Care 2000;23(suppl1):43-46 (IV). Pedersen O. Insulinresistens - en patofysiologisk tilstand med omfattende følgesygdomme: Ikke-insulinkrævende diabetes (NIDDM), android fedme, essentiel hypertension, dyslipidæmi og aterosklerose. Ugeskr Læger 1992;154(20): (IV). Pedersen O et al. Diætbehandling ved diabetes mellitus. Baggrund og rationale for rekommendationer i 1990`erne. Ugeskr Læger 1992;154(14): (IV). UKPDS 33. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes. UK Prospective Diabetes Study. Lancet 1998;352: (Ib). UKPDS 40. Cost effectiveness analysis of improved blood pressure control in hypertensive patients with type 2 diabetes. UK Prospective Diabetes Study Group. BMJ 1998;31:720-6 (IIb). Romertallene i parentes angiver artiklernes evidensniveau. la = artiklen er en metaanalyse af randomiserede kliniske undersøgelser, lb = artiklen er en randomiseret kontrolleret undersøgelse, lla = artiklen er en kontrolleret, men ikke randomiseret undersøgelse, llb = artiklen er en eksperimentiel, men ikke- kontrolleret og ikke randomiseret undersøgelser, lll = artiklen er en deskriptiv undersøgelse (kohorte, case-kontrol, sammenlignende eller enkelt tilfælde), lv = artiklen er skrevet af en ekspertkomité eller anden velstitueret autoritet (fra: Manuskriptvejledning for Ugeskrift for Læger, Videnskab og praksis. 15. udgave, januar 1999).

13 BILAG 1 Udvalgte laboratorieværdier: S-lipider: risikomarkør for kardiovaskulær sygdom urinalbumin: risikomarkør for kardiovaskulær sygdom og indikator for udvikling af nyresygdom blodtryk: risikomarkør for kardiovaskulær sygdom S-albumin: en lav værdi korrelerer med øget forekomst af komplikationer C-peptid: vejledende for diabetesklassificering S-insulinantistof: vejledende for diabetesklassificering S-creatinin: indikator for udvikling af nyresygdom S-carbamid: indikator for udvikling af nyresygdom.

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE Rammeplanen er udarbejdet af: Karen Søndergaard og Annette Saaek Med deltagelse af: Dorthe Bierre, Jytte Kristensen, Anette Thurøe, Margit

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Adipositas. Adipositas1997(ad.ram)

Adipositas. Adipositas1997(ad.ram) Adipositas INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 UNDERSØGELSER... 3 3.0 DIÆTPRINCIPPER... 4 4.0 BEHANDLING AF ADIPOSITAS... 5 5.0 SELVMONITORERING... 8 6.0 BEHANDLINGSPLAN... 9 7.0 ANTAL SAMTALER

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er revideret for FaKD s kvalitetsikringsudvalg af Louise Skovbjerg Jensen, Maria Jørgensen og Maria Bechmann Christensen Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: klinisk diætist Birgit Schelde, Århus Universitetshospital; klinisk diætist Bente Pallesen, Odense Universitetshospital og

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

I N D L E D N I N G. i n d l e d n i n g

I N D L E D N I N G. i n d l e d n i n g F O R O R D En sund kostplan er vigtigere for en diabetiker end for selv den ivrigste madkender. Langt ud over at fryde smagsløgene, så er den hjørnestenen til god blodsukkerkontrol og befrier diabetikeren

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark

Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark Diabeteshåndbog i Region Syddanmark Forord Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundhedspersonale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.), der arbejder

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere Din guide til en Lev bedre længere sundere hverdag CardioLab Lev bedre længere Overvægt Sundhed starter indefra I denne folder finder du masser af nyttige oplysninger gode råd til, hvordan du kan holde

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere