DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES"

Transkript

1 DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING UNDERSØGELSER DIÆTPRINCIPPER VEJLEDNINGSFORLØBET VED SYGDOMSDEBUT VEJLEDNINGSFORLØBET EFTER SYGDOMSDEBUT YDERLIGERE NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING TIDSFORBRUG EVALUERING VEJLEDNINGSMATERIALE LITTERATUR BILAG

3 3 1. INDLEDNING Individuel diætbehandling er en vigtig del af behandlingen af type 2 diabetes. Formålet med den individuelt tilrettelagte diætbehandling er: * at opnå og opretholde et nær normalt blodglukoseniveau * at opnå og opretholde en normalisering af lipidniveau og blodtryk * at opnå og opretholde en acceptabel vægt, hvilket hos overvægtige ofte vil dreje sig om en vægtreduktion på omkring 10-15% * at forebygge eller forsinke udviklingen af sendiabetiske komplikationer (Pedersen O et al 1992, UKPDS 33, 1998). Baggrund Type 2 diabetes er en livslang sygdom, som giver anledning til både mikro- og makrovaskulære følgesygdomme og som resulterer i en overdødelighed på omkring 100% (Pedersen O et al 1992, UKPDS 33, 1998). Det skønnes at ca personer i Danmark har erkendt type 2 diabetes, svarende til en prævalens på 2 %. Prævalensen er stigende og vil formentlig være mellem 4 og 5 % i år Gennemsnitsalder for diabetesdebut er omkring år, men mange diagnosticeres i dag i års alderen (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). I Danmark behandles % af type 2 diabetikere med insulin, % med perorale antidiabetika, mens % behandles med diabeteskost alene (Dansk selskab for Interne Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). Allerede på diagnosetidspunktet har halvdelen af type 2 diabetespatienterne mindst én diabetisk følgesygdom (Klaringsrapport nr. 6, 2000). Type 2 diabetes er karakteriseret ved hyperglykæmi og abnormiteter i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Sygdommen skyldes insulinresistens og en betacelledefekt, som forhindrer, at en forøget insulinsekretion kompenserer for insulinresistensen. Den klassiske type 2 diabetes er karakteriseret ved overvægt og synes at kunne udvikles på baggrund af det metaboliske syndrom. Herved forstås en ophobning af risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom, hvoraf insulinresistens, abdominalfedme og dyslipidæmi er det centrale, men også glukoseintolerans og arteriel hypertension indgår i syndromet. 80 % af type 2 diabetespatienterne er overvægtige ved diabetesdebut, % har hypertension og % har dyslipidæmi forhøjet serum-triglycerid og lavt HDL-kolesterol (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000, Pedersen O 1992). Sammenlignet med den danske befolkning er type 2 diabetikerens mortalitet ca. dobbelt så høj, selv ved en nyopdaget diabetes. Ca. 75 % dør af kardiovaskulær sygdom. Risikofaktorer for tidlig død inkluderer, ud over alder og diabetesvarighed, hypertension, dyslipidæmi, hyperglykæmi, rygning, mikroalbuminuri og fysisk inaktivitet (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000).

4 4 Type 2 diabetes er en dyr sygdom for samfundet - ikke mindst på grund af komplikationsbehandling under indlæggelse. I Danmark anvendes omkring 2 mia. kr. per år på denne sygdom (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). Ambulant behandling i et diabetesambulatorium er beregnet til at koste omkring kr. per patient per år (data fra Odense Universitetshospital), mens behandling under indlæggelse i forbindelse med komplikationer koster det 10-dobbelte (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000). I UKPDS viste man også, at de ekstra udgifter, der er forbundet med intensiv behandling blev mere end opvejet ved en reduktion i udgifterne til behandling af komplikationer (UKPDS 40, 1998). Mål De ideelle værdier for blodglukose og en række risikofaktorer kan være de nedenfor nævnte ifølge Klaringsraport nr.6, 2000, Dansk Selskab for Intern Medicin. Behandlingsmålene er dog altid individuelle og sker i et tæt samarbejde mellem patient og behandlere. Variabel Faste-blodglukose Værdi < 6 mmol/l HbA1c < 6,5% Totalkolesterol Triglycerider LDL-kolesterol HDL-kolesterol Blodtryk Legemesvægt <5 mmol/l < 2 mmol/l < 3 mmol/l > 1 mmol/l < 135/85 mmhg Normalvægt (hos overvægtige dog mindst 10-15% reduktion)

5 5 2. UNDERSØGELSER Dataindsamling Basisdata: Navn, CPR.nr. Journaldata: * sygehistorie * sekundære diagnoser * antropometriske data: højde, vægt, BMI (Body Mass Index), vægtudvikling * medicin: antidiabetica (type, dosis og tidspunkt), insulin (type, dosis og tidspunkt), lipidsænkende medicin, antihypertensiva, anorexica * sociale data * laboratoriedata: HbA1c, blodglukosedøgnprofil, urinalbumin, serum-lipider (Scholesterol, S-HDL-cholesterol, S-LDL-cholesterol og S-triglycerid), blodtryk, S- albumin, C-peptid, S-insulinantistof, S-creatinin og S-carbamid (bilag 1). Inklusionskriterier Diagnosen type 2 diabetes er stillet. Eksklusionskriterier Ingen 3. DIÆTPRINCIPPER Diætbehandlingen er hjørnestenen i behandlingen af type 2-diabetes. For den overvejende del af type 2-diabetikerne, der er adipøse, er formålet med diætbehandlingen vægttab. Selv et moderat vægttab på % vil hos langt de fleste type 2-diabetikere medføre en nærnormalisering af blodglukosen som følge af en øget insulinfølsomhed og postprandial insulinsekretion. Vægttab ledsages desuden oftest af fald i blodtrykket samt en hel eller delvis normalisering af serumlipiderne. Hvis et vægttab ikke kan opnås, må den kostpædagogiske indsats rettes mod at motivere den adipøse patient til en kvalitativ forbedring af kostvanerne og dermed sikre at vægten ikke stiger yderligere Diætprincipperne for adipositas hos type 2- diabetikere adskiller sig ikke væsentligt fra diætprincipperne for adipositas generelt: En fedtfattig, kulhydrat- og fiberrig kost fordelt på 5-6 daglige måltider. Rekommandationerne for diabetesdiæten for normalvægtige type 2-diabetikere er overordnet på linie med de generelle kostråd (NNA). Men rekommandationerne for diabetesdiæt adskiller sig fra de almene kostråd, ved at der udover et regelmæssigt måltidsmønster anbefales en fedtfattig kost med et relativt større indhold af polysakkarider og kostfibre. Det daglige indtag af grønsager og frugt bør være min g. Der bør indtages 300 g fisk ugentlig og gerne fede fisk. For at forebygge postprandial hyperglycæmi eller hypoglycæmi mellem måltiderne er det vigtigt at kosten fordeles over 5-6 måltider (Dansk selskab for Intern Medicin, klaringsrapport nr. 6, 2000).

6 6 Energitilførslen Skal sikre opnåelse af normalvægt og/eller et realistisk vægttab. Energifordeling Kulhydrat: Fedt: Protein: 55 E% (variation:50-60) 30 E% (variation:25-30) 15 E% (variation:10-20). Måltidsmønster 3 hoved- og 2-3 mellemmåltider. Kulhydrat Overvejende polysakkarider med lavt glykæmisk index og højt indhold af kostfibre (20 g pr kj). Omkring 1/3 bør være i form af vandopløselige kostfibre. Der kan anvendes 25 g tilsat sukker dagligt, jævnt fordelt på dagens måltider. Glykæmisk index Undersøgelser af en eksperimentel kost med lavt glykæmisk index (GI) hos personer såvel med som uden diabetes har vist dæmpning af glukoseudsving samt sænkning af HbA1c, kolesterolog triglyceridniveauerne. GI er undersøgt og beskrevet i forskellige tabeller for en lang række levnedsmidler. Man kan dog ikke umiddelbart forudsige GI af en blandet kost ud fra de enkelte levnedsmidlers GI. Således er GI af et blandet måltid afhængig af ikke blot madens sammensætning og forarbejdning, men også af en lang række andre faktorer som diabetestype, fasteblodsukker, vægt, alder mv. At sammensætte en diabeteskost med udgangspunkt i tabeller over GI er derfor ikke hensigtsmæssigt. Såfremt man i diætvejledningen måtte ønske at anvende tabellerede GI med henblik på, at nedsætte kostens GI, er det afgørende, at kosten er fedtfattig og især fattig på mættede fedtsyrer. Den anbefalede kostsammensætning til diabetikere sikrer en passende fedtmængde og sammensætning samt valg af levnedsmidler med moderate til lave GI (Brand-Miller J and Foster-Powell K 1999, Beebe C 1999, Foster-Powell K and Brand-Miller 1995). Fedtstoffer Monoumættet: min. 10 E% Polyumættet: max. 10 E% Mættet: max. 10 E% Hvis indtagelsen af fedt udgør mere end 30 E%, bør det være i form af monoumættet fedt. Protein 0,8 g pr. kg legemsvægt pr. døgn svarende til en protein-energiprocent på

7 7 Salt Der anbefales en reduktion af saltindtagelsen, specielt til patienter med hypertention. Der foreslås en reduktion til ca. 6 g pr. dag. Alkohol Et større forbrug af alkohol frarådes. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på henholdsvis 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd er gældende. Alkohol frarådes ved forhøjet serum-triglycerid. Vitaminer og mineraler Der gælder de samme rekommendationer som for raske (NNA). 4. VEJLEDNINGSFORLØB VED SYGDOMSDEBUT Beskrivelse af mål og indhold for de enkelte individuelle samtaler: Målet med diætbehandlingen i forbindelse med sygdomsdebut er niveau 1 = overlevelsesniveauet og niveau 2 = selfcare-niveauet. Indledende samtaler Mål: at pt. får kendskab til diætprincipperne og til diabetes. Delmål Delemner Materialer At pt: - får kendskab til diætprincipperne. - får kendskab til sygdommen. Præsentation/indledende samtale. Kostanamnese. Diætprincipper - kort. Sygdomslære - kort. Evt. skitsere en diætplan sammen med pt. Pjecen: "Sund mad, når du har diabetes". Tallerkenmodellen. Smørrebrødsmodellen. 8

8 Efterfølgende samtaler: Mål: at pt. forstår betydningen af fedt og kulhydrat. Delmål Delemne Materialer At pt: - kender og forstår diætprincipperne. - kender og forstår sammenhængen mellem fedt, fedme, insulinresistens og type 2 diabetes. - forstår sammenhængen mellem kulhydrat, motion, måltidsfrekvens og blodglucose. - kan anvende variationslisten for frugt. - forstår en evt. diætplan. Repetition af diætprincipper. Fedt, fedme, insulinresistens og type 2 diabetes. Kulhydrater, blodglucose, insulin, motion, og måltidsfrekvens. Variationsliste for frugt. Gennemgang af evt. diætplan. Materiale der forklarer sammenhængen mellem kulhydrat, blodglucose, insulin, fedt, fedme, motion og måltidsfrekvens. Pjecen "Gode råd til aldersdiabetikere ". Evt. variationslister. Pjecen:"Kulhydrater og diabetes". Evt. diætplan. 9

9 Mål: at pt. får et grundlæggende kendskab til fedtstoffernes betydning og er i stand til at omsætte denne viden til praksis Delmål Delemne Materialer At pt: - kender og forstår diætprincippet om at spise mindre fedt. - kender og forstår diætprincippet om at spise mindre mættet fedt og mere umættet fedt. - kan købe ind til og tilberede fedtfattige måltider (morgenmad, frokost, - middagsmad og mellemmåltider) Fedtstoffer: Hvor findes fedt? Hvor findes SFA, MUFA og PUFA? Fedtstof - brødmåltider: Fedt i ost, pålæg og salater. Smørrebrødsmodel. Fedtstof - middagsmad: Fedt i kød, sovs, dressing, færdigretter. Tilberedningsmetoder. Tallerkenmodel. Varedeklarationer. Pjecen: "Gode råd til aldersdiabetikere" Pjecer omhandlende hvordan man kan spise mindre fedt. Emballager, varedeklarationer og illustrationer. Opskrifter. Mål: at pt. lærer hvordan sukker, kunstige sødestoffer og alkohol kan indgå i diæten. Delmål Delemne Materialer At pt.: - har kendskab til og kan anvende sukker i begrænsede mængder. - pt. har kendskab til og kan anvende kunstige sødestoffer. - er i stand til at vurdere, hvilke sukkerfri varer der er egnet til diabetikere. - alkohol. Sukker i diabetesdiæten. Kunstige sødestoffer. Sukkerfrie varer. Varedeklarationer. Evt. revision af diætplanen efter at have prøvet den et par dage. Drikkevarer. Alkohol. Diætplan. Variationslister. Emballager,varedeklarationer og illustrationer. Opskrifter. Pjecen:" Mad og diabetes. Gode råd til aldersdiabetikere." 10

10 Gruppeundervisning: Som supplement til den individuelle diætbehandling og som led i det generelle undervisningstilbud til type 2 diabetikere. 5. VEJLEDNINGSFORLØB EFTER SYGDOMSDEBUT Det efterfølgende vejledningsforløb omfatter en evaluering af behandlingseffekt, patientens viden og forståelse samt diætcompliance. På baggrund heraf planlægges det videre forløb indholds- og omfangsmæssigt. Det efterfølgende vejledningsforløb vil typisk indeholde følgende elementer: * spørgsmål, uddybning og repetition af emner gennemgået i forbindelse med debut. Hvis type 2-diabetikeren er overvægtig kan vedkommende tilbydes vægtkontrol, individuel eller i grupper, afhængig af behov og ressourcer. Derefter * Hvis der er tilbud om status bør der optages en ny kostanamnese, og der bør foretages revejledning. 6. YDERLIGERE NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING Som hovedregel skal den primære behandling (diæt + tabletter/insulin) altid fortsættes. Eventuelle ændringer aftales med behandlerne. Generelt anbefales alternativ behandling ikke. Tilskud af diverse vitaminer og mineraler er i orden, så længe indtagelsen er under den toksiske grænse. Fiskeolie har ikke en negativ indflydelse på HbA1c. Det kan være et supplement i behandlingen af forhøjet triglycerid. Der er ikke holdepunkt for en generel anbefaling af et tilskud af fiskeolie. Evt. tilskud bør vurderes i relation til lipidprofil (Friedberg et al 1998). 7. TIDSFORBRUG Antal samtaler og det gennemsnitlige direkte patientrelaterede tidsforbrug: * 4-5 samtaler à 3/4-1 times varighed foruden evt. gruppeundervisning. * Evaluering og opfølgning: samtaler à ca. ½ times varighed ved behov. * Hvis overvægt: vægtkontrol individuelt eller i grupper. 11

11 8. EVALUERING Evalueringen foretages som hovedregel løbende. Evalueringen omfatter følgende: 1. Effekt af behandlingen: Blodglukosedøgnprofiler, HbA1c, serumlipider, vægtudvikling. 2. Viden, forståelse og adfærdsændringer: Samtaler ud fra f.eks. kostcirklen eller andet visuelt materiale, multiple choiceskema og/eller anden form for spørgeskema. Aftaleark for livsstilændringer. 3. Diætcompliance: Samtale ved status og behov. Fornyet kostanamnese eller 3-4 dages kostregistrering. 9. VEJLEDNINGSMATERIALE Materiale, der anvendes i forbindelse med vejledningen eller udleveres til patienten 1. Diabetesforeningens pjecer 2. Pjecer omhandlende: fedtindhold i madvarer, varedeklarationer, kunstige sødestoffer og drikkevarer. 3. Diabetesspillet og andre spil incl. CD-rom spil. 4. Videofilm. Patientlitteratur * Kogebøger: 1. Den nye kogebog. Diabetesmad til hverdag og fest. Susanne Elman Pedersen, Inge Vinding Christensen og Karen Søndergaard. Diabetesforeningen God mad til små gryder. Margit Kristiansen og Susanne Elman Pedersen. Diabetesforeningen, Italiensk mad for diabetikere og folk med vægtproblemer af Francesco Vitagliano. Forlaget Ausonia, Let mad-slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. Susanne Elman Pedersen og Margit Kristiansen. Diabetesforeningen, Dejlige desserter - til diabetikere. Susanne Elman Pedersen og Sonja Bruun. Diabetesforeningen Kager der smager. Birgit Schelde og Inge Vinding. Diabetesforeningen Sødt og surt. Susanne Elman Pedersen, Margit Kristiansen og Jette Gustavsen. Diabetesforeningen Sund og spændende mad fra mange lande. Diabetesforeningen * Madsider og artikler fra Diabetesbladet. * Sukkersyge - en håndbog for aldersdiabetikere. Diabetesforeningen

12 10. LITTERATUR Bech-Nielsen H et al. Ikke insulin-krævende diabetes mellitus. Ugeskr Læger 1990;152(1):2-10 (IV). Beebe C. Diets with a low glycemic index: not ready for practice yet! Nutrition Today 1999;34:82-86 (IV). Brand-Miller J, Foster-Powell K. Diets with low glycemic index: from theory til practice. Nutrition Today 1999;34:64-72 (IV). Diabetes and Nutrition Study Group of the European Association for the Study of Diabetes 1999: Recommendations for the nutritional management of patients with diabetes mellitus. Eur J Clin Nutr 2000;54: (IV). Foster-Powell K and Brand-Miller J. International tables af glycemic index. Am J Clin Nutr 1995;62:871S-93S (IV). Friedberg et al. Fish Oil and Glycemic Control in Diabetes. A meta-analysis. Diabetes Care 1998;21: (Ia). Klaringsrapport nr. 6, Type 2 diabetes og det metaboliske syndrom - diagnostik og behandling. Fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin i samarbejde med Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin (IV). Nutrition Recommendations and Principles for People with Diabetes Mellitus. ADA. Diabetes Care 2000;23(suppl1):43-46 (IV). Pedersen O. Insulinresistens - en patofysiologisk tilstand med omfattende følgesygdomme: Ikke-insulinkrævende diabetes (NIDDM), android fedme, essentiel hypertension, dyslipidæmi og aterosklerose. Ugeskr Læger 1992;154(20): (IV). Pedersen O et al. Diætbehandling ved diabetes mellitus. Baggrund og rationale for rekommendationer i 1990`erne. Ugeskr Læger 1992;154(14): (IV). UKPDS 33. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes. UK Prospective Diabetes Study. Lancet 1998;352: (Ib). UKPDS 40. Cost effectiveness analysis of improved blood pressure control in hypertensive patients with type 2 diabetes. UK Prospective Diabetes Study Group. BMJ 1998;31:720-6 (IIb). Romertallene i parentes angiver artiklernes evidensniveau. la = artiklen er en metaanalyse af randomiserede kliniske undersøgelser, lb = artiklen er en randomiseret kontrolleret undersøgelse, lla = artiklen er en kontrolleret, men ikke randomiseret undersøgelse, llb = artiklen er en eksperimentiel, men ikke- kontrolleret og ikke randomiseret undersøgelser, lll = artiklen er en deskriptiv undersøgelse (kohorte, case-kontrol, sammenlignende eller enkelt tilfælde), lv = artiklen er skrevet af en ekspertkomité eller anden velstitueret autoritet (fra: Manuskriptvejledning for Ugeskrift for Læger, Videnskab og praksis. 15. udgave, januar 1999).

13 BILAG 1 Udvalgte laboratorieværdier: S-lipider: risikomarkør for kardiovaskulær sygdom urinalbumin: risikomarkør for kardiovaskulær sygdom og indikator for udvikling af nyresygdom blodtryk: risikomarkør for kardiovaskulær sygdom S-albumin: en lav værdi korrelerer med øget forekomst af komplikationer C-peptid: vejledende for diabetesklassificering S-insulinantistof: vejledende for diabetesklassificering S-creatinin: indikator for udvikling af nyresygdom S-carbamid: indikator for udvikling af nyresygdom.

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE) FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE Rammeplanen er udarbejdet af: Karen Søndergaard og Annette Saaek Med deltagelse af: Dorthe Bierre, Jytte Kristensen, Anette Thurøe, Margit

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Adipositas. Adipositas1997(ad.ram)

Adipositas. Adipositas1997(ad.ram) Adipositas INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 UNDERSØGELSER... 3 3.0 DIÆTPRINCIPPER... 4 4.0 BEHANDLING AF ADIPOSITAS... 5 5.0 SELVMONITORERING... 8 6.0 BEHANDLINGSPLAN... 9 7.0 ANTAL SAMTALER

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE

MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE SERVICEBESKRIVELSE 2015 MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. LOVGRUNDLAG Side 2. 2. MÅLSÆTNING Side 2. 3. VEJEN KOMMUNES TILBUD Side 3. 3.1. Tilbud Side 3. 3.2.

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: klinisk diætist Birgit Schelde, Århus Universitetshospital; klinisk diætist Bente Pallesen, Odense Universitetshospital og

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er revideret for FaKD s kvalitetsikringsudvalg af Louise Skovbjerg Jensen, Maria Jørgensen og Maria Bechmann Christensen Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes

Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes Februar 2006 Forord Sundhedsvæsenet bruger mange ressourcer på at undervise personer med diabetes, så de kan håndtere deres

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

DIÆTBEHANDLING. Revideret af Berit Knold, Charlotte Wolff, Birgitte Jensen & Pia Brown

DIÆTBEHANDLING. Revideret af Berit Knold, Charlotte Wolff, Birgitte Jensen & Pia Brown FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING ved prægestationel diabetes mellitus Revideret af Berit Knold, Charlotte Wolff, Birgitte Jensen & Pia Brown Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund...

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE FAKD S R AMMEPLANER Udarbejdet af Karen Søndergaard og Annette Saaek. Med deltagelse af Dorthe Bierre, Jytte Kristensen, Anette Thurøe, Margit Vesterlund og Lone Viggers Oktober 2001 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere