Notat. Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN. Afværgeforanstaltninger for flagermus. 10. oktober 2008

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Afværgeforanstaltninger for flagermus 10. oktober BAGGRUND I VVM-redegørelsen for Kalundborg Ny Vesthavn konkluderes det, at projektområdet omfatter potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. Desuden fungerer bræmmen af træer og buske langs kysten som fourageringshabitat for flagermus og som ledelinie mellem de gode flagermusbiotoper i Forskov og ved Lerchenborg. Figur 1: Oversigtskort Da bræmmen af træer og buske langs kysten vil blive fældet ved anlæggelsen af Ny Vesthavn konkluderes det i VVM-redegørelsen, at anlægget vil påvirke flagermusene i området. Det kan derfor sandsynligvis ikke tillades, at projektet gennemføres med mindre det sikres, at områdets vedvarende økologiske funktionalitet som levested for flagermus opretholdes.

2 2 I de følgende afsnit gennemgås den eksisterende viden om flagermusene i området og de beskyttelsesmæssige hensyn. De mulige afværgeforanstaltninger beskrives og der gives anbefalinger til, hvilke tiltag der kan iværksættes. 2. BESKYTTELSE AF FLAGERMUS Flagermus i og ved projektområdet I forbindelse med VVM-processen udførte Amphi Consult for NIRAS undersøgelser af flagermusaktiviteten i og ved projektområdet. Resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i VVM-redegørelsens bilag 5 1. Ved undersøgelsen blev der i bræmmen af træer og buske langs kysten, i parken ved Lerchenborg og i Forskov registreret vandflagermus (Myotis daubentoni), sydflagermus (Eptesicus serotinus) og dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus). De gennemførte undersøgelser giver et billede af flagermusaktiviteten i området. De forskellige arter benytter adskillige rastepladser og kan også skifte mellem yngleområder. Flagermus, især hannerne, strejfer samtidig meget, og mange arter kan gemme sig i få centimeter store hulheder og sprækker. Det er meget svært at foretage en egentlig bestandsanalyse af flagermus, og det er ikke muligt at registrere samtlige raste-, yngle- og overvintringssteder 2. Undersøgelserne viser, at de registrerede arter benytter den eksisterende bræmme som ledelinie og fourageringshabitat. Derudover vurderes det på baggrund af vegetationstypen, at det er sandsynligt, at arterne bruger bræmmen som rasteområde og muligvis som yngleområde. Det anses dog for usandsynligt, at sydflagermus yngler og overvintrer i bræmmen 2. De observerede arter har alle gunstig bevaringsstatus og er almindeligt forekommende i Danmark. Beskyttelsesstatus Alle flagermus i Danmark er opført på habitatdirektivets bilag IV. Arterne på bilag IV er beskyttet efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1. Det betyder, at der er forbud mod: a. Forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen b. Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer 1 Kalundborg Vesthavn: Bilag 5: Baggrundsrapport med bidrag til VVM-redegørelse vedrørende padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter, Amphi Consult, Morten Elmeros, Danmarks Miljøundersøgelser, Personlig kommentar, 2008

3 3 c. Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen d. Forringelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder Bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 12 er implementeret i dansk lov i 11 i bekendtgørelse 408 af 1. maj Rækkevidden af denne artsbeskyttelse er blandt andet omtalt i vejledninger fra EU- Kommissionen og i et dansk udkast til en vejledning på området 4,5,6. I det følgende afsnit fokuseres der på, hvilke mulige afværgeforanstaltninger, der kan gennemføres. Der vil desuden blive vurderet, hvilke tiltag der kan anbefales gennemført. 3. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I VVM-redegørelsen anbefales det, at der som afværgeforanstaltning for faunaen i området anlægges et beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den Ny Vesthavn. Det anbefales desuden, at bæltet videreføres langs havneanlæggets vestlige afgrænsning ned til stranden. Med det beskrevne forløb bliver bæltet ca m langt. I lokalplanforslag 500 for Kalundborg Ny Vesthavn er bredden på bæltet angivet til 20 m. Etableringen af et sådant bælte er nødvendigt for at erstatte effekten af bræmmen af træer og buske langs kysten som ledelinie, fourageringshabitat og som eventuelt yngle- eller rasteområde for flagermus. I dette afsnit gennemgås, hvilke hensyn der anbefales taget i forbindelse med etableringen af beplantningsbæltet og fældningen af den eksisterende træbræmme. Først gennemgås dog de begrænsninger som beplantningsbæltet har som flagermushabitat i forhold til den eksisterende træbræmme. Beplantningsbæltets begrænsninger Arealet af det nye beplantningsbælte bliver ca m 2. Dermed bliver arealet større end det areal med træer og buske, der ryddes i den eksisterende bræmme (ca m 2 ). En træbræmme med en flere hundrede år gammel vegetation kan dog ikke i alle henseender erstattes af et nyetableret beplantningsbælte. Desuden vil beplantningsbæltets omgivelser adskille sig fra den eksisterende bræmmes omgivelser. 3 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 408 af 1. maj Managing Natura 2000 Sites, The provisions of Article 6 of the Habitats Directive 92/43/CEE, Assessment of plans and projects significantly affecting Natura 2000 sites, Methodological guidance on the provisions of Article 6(3) and (4) of the Habitats Directive 92/43/EEC, Udkast til vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Ekstern høringsudgave 2008

4 4 Træbræmmen afgrænses mod nord af et strandoverdrev af varierende bredde og mod syd af et ca. 25 m bredt midlertidigt græsbælte. Græsbæltet består af et braklagt areal, der ifølge ejeren må forventes helt eller delvist taget i drift i Sammenlagt er den nuværende korridor, der ikke dyrkes ca m bred. Det nye beplantningsbælte vil mod nord blive afgrænset af havnen og adgangsvejen til havnen. Det betyder, at der her vil være en lys- og trafikpåvirkning. Da flagermus af Myotis-slægten jager i lav højde er de normalt følsomme over for øget trafik. På Ny Vesthavn vil lyspåvirkningen betyde, at vandflagermus og andre arter af denne slægt ikke vil anvende området nord for beplantningsbæltet som fourageringsområde. Det betyder dog, at lyset minimerer risikoen for, at de at blive dræbt af trafikken til og fra havnen Sydflagermus og en del andre arter, som for eksempel brun- og skimmelflagermus, tiltrækkes til gengæld af især hvidt lys. Grunden til dette er, at lyset tiltrækker insekter som flagermusene jager. Disse arter jager så højt, at risikoen for trafikdrab er minimal 7. Figur 2: Beplantningsbælte med mere Mod syd vil beplantningsbæltet blive afgrænset af dyrkede arealer. I umiddelbar nærhed af bæltet ligger der dog flere våde og tørre naturarealer. Disse arealer er omkranset af røde cirkler på figur 2. Desuden etableres der en sø i forbindelse med anlæggelsen af havnen. Disse naturarealer betyder, at der vil være en vis insektproduktion i umiddelbar nærhed af beplantningsbæltet. 7 Hans J. Baagøe, Zoologisk Museum i København, Personlig kommentar, 2008

5 5 Beplantningsbæltet og de nævnte naturarealer vil formentlig ikke have en insektproduktion, der er på højde med den eksisterende træbræmme og græsbræmme i den første tid efter etableringen. Det vurderes dog, at der både nord og syd for beplantningsbæltet vil være en insektfauna, som gør arealerne egnede som fourageringsområder for flagermus allerede fra etableringstidspunktet. Det vurderes på den baggrund, at beplantningsbæltets begrænsninger som flagermushabitat i forhold til den eksisterende træbræmme ikke betyder, at der ikke kan opretholdes vedvarende økologisk funktionalitet i området. Udover selve etableringen af beplantningsbæltet kræver opretholdelse af vedvarende økologisk funktionalitet dog en række yderligere afværgeforanstaltninger. Disse foranstaltninger beskrives i de følgende afsnit. Fældning af den eksisterende bræmme Flagermusenes følsomhed i forhold til forstyrrelser varierer hen over året. Foråret er en kritisk tid. Flagermusene er magre efter vinterdvalen og der er få insekter tilgængelige 8. Om sommeren har flagermusene unger, der ikke er i stand til at flyve og jage. Det er derfor vigtigt, at fourageringen ikke forstyrres. Om vinteren er flagermusene i dvale. Det kan ikke udelukkes, at flagermus benytter den eksisterende bræmme som vinterkvarter. Af forsigtighedshensyn bliver man derfor nødt til at antage, at dette er tilfældet. Ifølge artsfredningsbekendtgørelsen 9 må hule træer og træer med spættehuller kun fældes i september og oktober. Det vides ikke med sikkerhed om træerne i den eksisterende bræmme er omfattet af denne bekendtgørelse, men ved at gennemføre fældning og rydning (navnlig af de store træer) i denne periode, minimeres risikoen for at forstyrre flagermus i træerne, som enten yngler eller er i dvale. Det anbefales desuden, at den endelige fældning og rydning ikke gennemføres før det nye beplantningsbælte i al væsentlighed er tilplantet. Det vil anlægsteknisk være muligt at etablere beplantningsbæltet i hele dets udstrækning og i næsten fuld bredde, før fældning og rydning af den eksisterende beplantning foretages. Herefter kan vejtracé 8 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning, Faglig rapport fra DMU nr. 635, Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt, bek. nr. 901 af 11. juli 2007

6 6 udgraves og de nærmeste meter af beplantningsbæltet ind mod vejen tilplantes. Flagermuskasser En mulighed for at erstatte eventuelle yngle- og rasteområder i den eksisterende bræmme kan være at opsætte flagermuskasser i beplantningsbæltet. Der findes en del internationale erfaringer med opsætning af flagermuskasser. Resultaterne er dog ikke entydige og danske fagfolk er skeptiske over for brugen af kasserne 8. Forbeholdene er baseret på, at kasserne ofte kun anvendes som rastepladser og ikke som ynglepladser. Kasserne er ofte også for dårligt isolerede til at være velegnede som vinterkvarterer. Det kan derfor ikke anbefales at bruge flagermuskasser som eneste afværgeforanstaltning for tab af rasteområder ved anlæggelsen af Kalundborg Ny Vesthavn. Kasserne kan dog bruges som midlertidigt supplement til mere langsigtede tiltag. Hvis der bruges flagermuskasser, bør der opsættes flere kasser for at øge chancen for benyttelse og give flagermusene mulighed for skift af opholdssted. Det anbefales som minimum at opsætte en kasse for hvert træ i den eksisterende bræmme med en diameter på cm og to for hvert træ med en diameter på over 50 cm. Det anbefales samtidig at ophænge mejsekasser. Derved undgås, at mejserne benytter flagermusenes kasser og dermed gør dem uanvendelige for flagermusene. Inden valg af type og antal af kasser bør en af de førende flagermuseksperter i Danmark tages med på råd. Flytning af gamle træer En anden måde at bevare yngle- og rasteområder i beplantningsbæltet kan være at flytte et antal af de største træer fra den eksisterende bræmme. Der findes kun en meget begrænset international erfaring med flytning af træer af hensyn til flagermus. Fra England kendes et eksempel, hvor det i forbindelse med et vejbyggeri blev vurderet, at et enkelt træ var så vigtigt for den lokale flagermusbestand, at en fældning skulle følges op med afværgeforanstaltninger 10. Træet blev fældet i sektioner, og de enkelte sektioner blev i opret tilstand fastgjort til andre træer. NIRAS har ikke kendskab til lignende foranstaltninger fra Danmark. Der findes så vidt vides ingen danske eller internationale erfaringer 10 Andrew Cowan, Elevating Bat Culture To A Fine Art, Review published in essentialarb, issue 12, Summer 2004

7 7 med effekten af sådanne foranstaltninger. Det må dog formodes, at træer, der er egnede som yngle- og rasteområder vil bevare disse egenskaber i en længere årrække, hvis de fældes og placeres i opret tilstand et andet sted. Flagermusopholdssteder i træer findes ofte i træer, der rager op over omgivelserne, hvilket sikrer fri indflyvning og øger solopvarmningen af hulrummene 11. Placering af liggende træer i beplantningsbæltet vil derfor ikke sikre lige så velegnede yngle- og rasteområder som træer i opret tilstand. Den oprette tilstand vil muligvis samtidigt sikre, at træerne bevares i længere tid end liggende træer på grund af, at forrådnelsesprocessen sker langsommere når træet holdes relativt tørt. Umiddelbart vurderet findes der ca. 15 store, gamle ege- og bøgetræer i den nuværende bræmme, som er egnede som raste- og eventuelt yngleområde for flagermus. Det gør det muligt at placere træer med ca. 100 m mellemrum i beplantningsbæltet. Udvælgelsen af træer bør ske af en af de førende flagermuseksperter i Danmark. De udvalgte træer bør fældes og placeres i beplantningsbæltet inden den egentlige rydning af den eksisterende bræmme. Af trafiksikkerhedsmæssige hensyn bør træerne placeres så langt væk fra adgangsvejen som muligt i den sydlige udkant af beplantningsbæltet. Så meget af stammen og så mange af sidegrenene på træerne som muligt bør bevares. Af hensyn til muligheden for at opnå en stabil placering kan det dog blive nødvendigt at bortskære træernes krone og dele af sidegrenene. Udover en eventuel effekt som yngle- og rasteområde vil de flyttede træer, med en indbyrdes afstand på ca. 100 m, bevirke at beplantningsbæltet hurtigt kan fungere som ledelinie og fourageringshabitat for flagermusene. Boring af huller Der foregår i øjeblikket undersøgelser i udlandet, der skal afklare effekten af at bore huller i træer 7. Baggrunden for disse undersøgelser er en forventning om, at hullerne vil være bedre habitater for flagermus end flagermuskasser. Inden etableringen af beplantningsbæltet bør en af de førende flagermuseksperter i Danmark vurdere om, og i hvilket omfang, det er ønskværdigt at bore huller i de træer, der skal flyttes for at forbedre 11 Kunz, T.H. & M.B. Fenton (eds.) 2003: Bat Ecology. University of Chicago Press.

8 8 egnethed som yngle- og rasteområde for flagermus. Antal, størrelse, dybde og placering af eventuelle huller bør fastlægges. For at forbedre den økologiske funktionalitet af nærområdet som helhed bør det desuden overvejes om det kan være en fordel at bore huller i levende træer i parken ved Lerchenborg, Forskoven eller parkanlægget ved Asnæsværket. Artssammensætning og struktur i beplantningsbæltet For at opnå vedvarende økologisk funktionalitet i nærområdet er det vigtigt, at der ved etableringen af beplantningsbæltet tages hensyn til en række forhold, som har betydning for flagermusene. Det er vigtigt, at beplantningsbæltet kommer til at fremstå som en mosaik af forskellige arter. De forskellige arter vokser med forskellig hastighed, hvilket hurtigt giver bæltet en varieret struktur. De forskellige arter tiltrækker desuden forskellige insekter. Dermed sikres et godt fødeudbud for flagermusene. Ved at vælge at plante hjemmehørende arter i bæltet sikres det, at bæltet kommer til at bestå af arter, der har en naturlig tilknyttet insektfauna. Ved de botaniske undersøgelser i den eksisterende bræmme blev de i tabel 1 beskrevne træer og buske registreret. Tabel 1 kan derfor bruges som udgangspunkt for en udvælgelse af, hvilke arter der skal plantes i beplantningsbæltet, og med hvilken hyppighed de skal indgå i bæltet. Af andre hjemmehørende arter, der kan indgå i bæltet kan nævnes alm. røn, seljerøn og hassel. Dansk navn Latinsk navn Hyppighed Hjemmehørende Alm. hvidtjørn Crataegus laevigata 3 Ja Alm. hyld Sambucus nigra 2 Ask Fraxinus excelsior 1 Ja Balsampoppel Populus trichocarpa 2 Bøg Fagus sylvatica 2 Ja Storbladet elm Ulmus glabra 2 Ja Skovæble Malus sylvestris 1 Ja Slåen Prunus spinosa 3 Ja Småbladet elm Ulmus minor 2 Ja Stilkeg Quercus robur 2 Ja Syren Syrenga vulgaris 1 Sølvpoppel Populus alba 2 Vortebirk Betula pendula 1 Ja Vrietorn Rhamnus cathartica 1 Ja Tabel 1: Træer og buske i bræmmen langs kysten (Hyppighed: 1 = få, 2 = almindelig, 3 = dominerende)

9 9 Beplantningsbæltets artssammensætning bør fastlægges af en af de førende flagermuseksperter i Danmark. Denne person kan også vurdere om det er hensigtsmæssigt at opgrave et antal mindre træer og buske i den eksisterende bræmme og genplante dem i beplantningsbæltet. Udover at artssammensætningen i beplantningsbæltet skal fastlægges, skal det også vurderes, hvor mange træer og buske, der skal plantes i bæltet. Beplantningsbæltet har også andre funktioner end at sikre et optimalt fødeudbud for flagermusene. Der skal derfor plantes et antal træer i bæltet, der så hurtigt som muligt kan varetage disse funktioner. Det anbefales derfor, at der mellem hvert af de flyttede træer fra den eksisterende bræmme plantes mindst ét træ, der på sigt kan overtage de flyttede træers rolle som eventuelt yngle- og rasteområde, og mindst ét hurtigvoksende træ, som hurtigt kan forstærke beplantningsbæltets rolle som ledelinie. Træerne, der er tiltænkt en rolle som yngle- og rasteområde bør være eg og bøg. De hurtigvoksende træer kan f.eks. være hanplanter af ask. Til forskel fra de træer og buske, der skal sikre en god og naturlig insektfauna i beplantningen, bør de træer, som er tiltænkt en rolle som yngleområde, rasteområde eller ledelinie ved udplantningen være så store som muligt. Forvaltningsplan Muligheden for at opnå vedvarende økologisk funktionalitet i nærområdet er blandt andet afhængig af, at beplantningsbæltets struktur udvikler sig hensigtsmæssigt. Det anbefales derfor, at beplantningsbæltet hvert andet år i de første seks år efter etableringen gennemgås af en af Danmarks førende flagermuseksperter. Derefter bør behovet for en fortsat gennemgang vurderes. Gennemgangen bør resultere i en vurdering af behovet for at udtynde vegetationen, plante nye træer og buske, eller for at gennemføre andre tiltag til gavn for flagermusene. Vidensopbygning Der er kun begrænsede erfaringer på nationalt og internationalt plan med afværgeforanstaltninger for flagermus. Det kan derfor være en fordel i forhold til fremtidige projekter, hvis der indsamles erfaringer med effekten af de foreslåede afværgeforanstaltninger. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis det undersøges om en dansk forskningsinstitution eller lignende har interesse i og ressourcer til at udføre effektundersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborg Ny Vesthavn

10 4. KONKLUSION Det vurderes, at ovennævnte samlede afværgeforanstaltninger vil betyde, at projektet kan gennemføres uden at påvirke den vedvarende økologiske funktionalitet for flagermus i nærområdet. Dermed må artsbeskyttelsen i habitatbekendtgørelsens 11 anses som overholdt. 10