Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU E"

Transkript

1 NIVEAU E

2 Indhold Kost... 3 Kostberegning... 3 Energi... 6 Fordøjelse Næringsstoffer Vitaminer og mineraler Hygiejne Mikroorganismer Personlighygiejne Køkkenhygiejne Arbejdsmiljø Ergonomi Sikkerhed og miljø Rengøringsprodukter...40 Enzymer Dosering og fortynding Syrer og baser

3 Korridoren>E>Kost>Kostberegning Kost Kostberegning Lær at tyde madvarernes etiketter På mange madvarer, som gerne vil fremstå som sunde, står der med stor og tydelig skrift fx "Kun 15% fedt". De fleste forbrugere laver hurtigt en sammenligning i hovedet med de anbefalede maks. 30%fedt og tænker, at det så må det være et fedtfattigt produkt. Men, men, men Sådan en sammenligning kan du ikke lave selv om det sikkert er det, fabrikanterne gerne vil have os forbrugere til at gøre. Forklaringen ligger i forskellen mellem vægtprocent ogenergiprocent. Mange madvarer reklamerer med et lille indhold af fx fedt men kan man nu helt stole på det? Vægtprocent (også kaldet masseprocent) På madvarers varedeklaration står der, hvor mange gramnæringsstoffer der er i 100 gram af varen. Da procent betyder "ud af 100", er det nemt at omskrive antallet af gram fra varedeklarationen til procenter: 15 gram i 100 gram madvarer svarer til 15%. Dette er en vægtprocent. 3

4 Korridoren>E>Kost>Kostberegning Energiprocent De maks. 30%, som Fødevarestyrelsen anbefaler, er enenergiprocent, derfor skal mængden af fedt i madvaren omregnes til en energiprocent. Vi ved, at 1 gram fedt giver 38 kj. Hvis der i et cremefraicheprodukt fx er 15 gram fedt, bliver energien fra fedt: 38 kj/g x 15 gram = 570 kj For cremefraichen er 100% af energien = 640 kj. Så 1% af energien er: 640kJ / 100% = 6,40 kj/% Energiprocent for fedt: 570 kj / 6,40 kj/% = 89% (procentregning) De 15% fedt, som fabrikanterne skriver med stort, er jo ikke forkert, men man skal huske på, at det er en vægtprocent og ikke enenergiprocent, så man kan ikke sammenligne med de anbefalede maks. 30%! Beregning af måltider og dagskost Hvis du ønsker at finde energiindholdet og energifordelingen af et måltid, er det en god idé at opsætte det i et skema for at kunne beregne det. Det er nødvendigt at finde oplysninger om madvarerne enten på deres varedeklarationer eller i en levnedsmiddeltabel. Her er et eksempel på en beregning af et morgenmåltid. Morgenmaden består af : 1 portion cornflakes (40 gram) med letmælk til (2 dl) 1 glas appelsinjuice (2 dl) Ud fra tallene på varedeklarationer kan man beregne det faktiske energiindhold i morgenmaden, og hvordan energien er fordelt. 4

5 Korridoren>E>Kost>Kostberegning Tabellen viser en udregning af energiindholdet og energifordelingen for et morgenmåltid bestående af 40 gr. cornflakes, 2 dl. letmælk og 2 dl appelsinjuice. De røde tal i rækkernes øverste højre hjørne viser de enkeltes madvarers energiindhold (for 100 gr. af varen). De sorte tal viser madvarernes energiindhold for den mængde der er indtaget. I 5. række er tallene lagt sammen, så du kan se, hvor meget energi og næringsstoffer der i alt er i morgenmaden. I 6. række bliver mængden af næringsstoffer omregnet til energi. De gule tal i øverste højre hjørne viser hvor meget energi, der er i 1 gram af madvaren. Tjekfeltet for enden af rækken bruges til at tjekke udregningen. Tjekfeltet skal sammenlignes med energien i alt i 5. række. I 7. række omregnes energien fra hvert næringsstof til procent af den samlede mængde energi. Her er igen et tjekfelt, hvor de udregnede tal i rækken bliver lagt sammen. De to tjekfelter vil ofte være lidt forskellige fra de tal de skal tjekkes op mod, det kan fx skyldes afrundinger af værdierne i varedeklarationen. Men er der stor forskel på de to tal, har man nok lavet en regnefejl. Energiindholdet og energifordelingen for måltidet kan nu sammenlignes med det anbefalede energiindtag og energifordeling. Som det fremgår, skal der regnes en del, før du når frem til nogle brugbare tal for et måltid. Det bliver meget omfattende, hvis man skal regne på en hel dagskost! Derfor er der heldigvis computerprogrammer, som kan hjælpe med at udregne det hele for dig. I disse programmer skal du blot indtaste hvilken madvare, du har spist og hvor meget, så regner programmet resten ud. Som sosu-hjælper kan du have brug for at kunne udregne dagskosten for en borger. Det kan enten være for at registere om borgeren får energi nok (småtspisende). Eller det kan være for at registere om borgeren får for meget energi (overvægtige). Der findes flere forskellige programmer på skoler bruges ofte f.eks. Winfood eller Kend din kost. Fødevaredirektoratet har også en let lille gratis kostberegner, som dog ikke er så omfattende. 5

6 Korridoren>E>Kost>Energi Energi Energi hvor får du det fra? Du møder ordet energi mange steder i din hverdag. Når du tænder for lyset, når du skruer op for din radiator, når du spiser osv. Men hvad betyder energi egentlig? Man kan sige, at energi betyder "arbejdsevne". Energi kan altså bruges til at lave et stykke arbejde med. Det kan være, når du skal bevæge dig, eller når du bruger strøm derhjemme, hvor energien bruges til fx at tænde en håndmikser eller en føntørrer. Den energi, maden indeholder, kaldes kemisk energi. Madensnæringsstoffer er alle opbygget af atomer, der er bundet sammen med noget energi til store molekyler. Hvis maden stammer fra planter, er det kemisk energi, som planten har produceret ved hjælp af solenergi. Energi kan altså omdannes fra en form til en anden. Udnyttelse af energien Når du skal udnytte den kemiske energi, der er i madensnæringsstoffer, sker der en forbrænding i kroppens celler. Dette foregår, ved at cellerne nedbryder næringsstoffer som fx glukose(c 6 H 12 O 6 ). Det kan cellerne kun gøre effektivt, hvis der samtidig er ilt (O 2 ) til stede. Ved forbrændingen produceres der energi, samtidig med at affaldsstofferne kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O) bliver dannet. Forbrændingsprocessen i cellerne ser altså således ud: C 6 H 12 O 6 + O 2 CO 2 + H 2 O + energi Hvor stort er dit daglige energibehov? Menneskers daglige energibehov er forskelligt og afhænger af flere ting: Vægt jo større din krop er, jo mere energi skal du bruge på at bevæge den. Køn mænd har brug for mere energi end kvinder, da muskelvæv behøver mere energi end fedtvæv. Alder ældre har et lavere energibehov, da muskelmassen og stofskiftet falder med alderen. Aktivitetsniveau din krop skal bruge mere energi, jo højere aktivitetsniveau du har. Det kan være, hvis du fx har et hårdt fysisk arbejde, eller hvis du dyrker meget sport. 6

7 Korridoren>E>Kost>Energi Helbredstilstand hvis kroppen er svækket eller fx er nyopereret, er der brug for ekstra meget energi til at gendanne og reparere væv. Her kan du aflæse energibehovet, afhængigt af køn og alder, ved en moderat aktivitet. Her er altså ikke taget højde for vægt og aktivitetsniveau, der er anderledes end gennemsnittet. Hvis du vil lave en mere præcis beregning af energibehovet, skal du altså tage hensyn til vægt, køn, alder og aktivitetsniveau. Når du her lærer at beregne energibehovet, tager vi ikke hensyn til din helbredstilstand. Beregn energibehov Når du skal beregne en persons energibehov, skal du inddrage tre faktorer: 1. Start med at beregne basalstofskiftet Basalstofskiftet kaldes også hvilestofskiftet. Det fortæller, hvor meget energi kroppen skal bruge, når personen ligger og hviler i et tilpas varmt rum. Energien skal bruges til hjertets pumpearbejde, vejrtrækning, temperaturregulering og arbejdet i alle de forskellige indre organer. Basalstofskiftet er 100 kj pr. kg kropsvægt. Hvis en borger fx vejer 65 kg, er basalstofskiftet altså 65 kg x 100 kj = 6500 kj. 2. Juster for køn og alder Basalstofskiftet skal korrigeres for køn og alder. Se hvordan i nedenstående tabel. 3. Juster for aktivitetsniveau Ud over basalstofskiftet skal du bruge en vis mængde ekstra energi, der afhænger af, hvor aktiv du er. 7

8 Korridoren>E>Kost>Energi Ved at vælge det aktivitetsniveau, der passer til personen, kan du nu gange det med basalstofskiftet og få et ret præcist tal for energibehovet. Dit energibehov er afhængigt af dit køn og din alder, så her i tabellen kan du finde en såkaldt korrektionsfaktor for køn og alder. Dit energibehov er også afhængigt af, hvor meget du bevæger dig, så her i tabellen kan du finde dit aktivitetsniveau og den tilhørende aktivitetsfaktor. Hvad betyder BMI? BMI står for BodyMassIndex (kropsmasseindeks), og det kan bruges til at vurdere din eller en andens kropsvægt. Beregningen laves ud fra højde og vægt og tager derfor ikke hensyn til kropsbygning, alder osv. 8

9 Korridoren>E>Kost>Energi Beregningen laves på følgende måde: vægt i kg/(højde i meter x højde i meter) Hvis du fx. er 178 cm høj og vejer 65 kg vil dit BMI være: 65 kg/1,78 m x 1,78 m = 20,52 I tabellen kan du se, at det betyder, at man er normalvægtig. Her kan du se sammenhængen mellem BMI-tal og ernæringstilstand altså om man er under-, overeller normalvægtig. Læg mærke til, at BMI gerne må ligge højere hos ældre over 65 år. Hvornår skal man spise? Hvornår skal man spise? Det er vigtigt at få det daglige energibehov dækket ved at spise mange måltider i løbet af dagen. Det anbefales at spise tre hovedmåltider samt to-tre mellemmåltider. Som sosu-hjælper skal du især være opmærksom på småtspisende eller syge borgeres kost. Hos småtspisende kan mellemmåltiderne have stor betydning for borgerens samlede energiindtag på en dag. Når du vejleder småtspisende, kan du anbefale energitætte madvarer. Energitæt mad har et højt indhold af energi og kun lidt fyldstof som vand og fibre. Eksempler på energitætte mellemmåltider kan være nødder, chips og is. 9

10 Korridoren>E>Kost>Energi Her ses den anbefalede fordeling af energiindtaget i løbet af et døgn. Læg mærke til, at mellemmåltider tilsammen står for 15-20% af det samlede energiindtag i døgnet. 10

11 Korridoren>E>Kost>Fordøjelse Fordøjelse Hvad betyder det, at du fordøjer din mad? Maden, du spiser, skal bruges af din krop til energi og byggemateriale, men for at din krop kan udnytte maden, skal den først nedbrydes. Nedbrydningen af maden sker i munden og mave-tarm-kanalen. Man kalder denne nedbrydning af maden for fordøjelsen. Der foregår to former for nedbrydning: mekanisk og kemisk. Når du spiser noget mad, starter nedbrydningen/fordøjelsen i munden. Maden bliver tygget og æltet i munden og tilsat spyt. Den mekaniske nedbrydning skyldes bevægelse, fx tænderne, som tygger maden i mindre stykker. Nu er maden allerede blevet noget nedbrudt, og denne nedbrydning fortsætter i mave-tarm-kanalen. Den kemiske nedbrydning skyldes enzymer, som hjælper med at dele maden i mindre stykker. Der findes enzymer både i dit spyt og i mave-tarm-kanalen. Vidste du at... Hvad er enzymer? Måske har du hørt om enzymer i forbindelse med vaskepulver eller med fordøjelsen. Enzymer findes dog mange andre steder og er vigtige for stort set alle de processer, der sker i din krop. Der findes mange forskellige enzymer, men de er alle opbygget efter samme skabelon: Enzymer består af protein og et såkaldt co-enzym, som oftest er et vitamin eller et mineral. Dine enzymer bliver dannet i dine celler. For at enzymerne kan dannes, kræver det altså både protein og vitaminer/mineraler. Derfor er det vigtigt, at din krop får disse tilført via kosten. Enzymernes rolle er at sætte processer i gang og få dem til at gå meget hurtigere, end de ellers ville. Enzymer virker som katalysatorer for processer. Det betyder, at de sætter gang i en proces uden selv at blive forbrugt. Det enkelte enzym kan kun virke på én bestemt proces, til gengæld kan det enkelte enzym bruges mange gange til at sætte netop denne proces i gang. Enzymer kan altså sætte en proces i gang uden selv at blive ødelagt eller forbrugt. Enzymer kan både sætte processer i gang, hvor molekyler bliver nedbrudt, og hvor molekyler bliver opbygget. 11

12 Korridoren>E>Kost>Fordøjelse Enzymer i fordøjelsen I fordøjelsen bliver madens molekyler nedbrudt ved hjælp afenzymer. Du kan sammenligne disse enzymer med en saks, der klipper maden i stykker. Andre steder i kroppen er der enzymer, der virker som en limstift og limer molekyler sammen. Enzymer er altså uundværlige for os, men de er desværre ret sarte. Det enkelte enzym kan kun virke optimalt under bestemte forhold. Det tåler ikke udsving i: temperatur ph-værdi Enzymerne i din krop virker bedst ved kropstemperatur. Kommer temperaturen over eller under C, virker enzymerne ikke så godt. Enzymerne virker bedst ved den surhedsgrad (ph-værdi), de er vant til. I din mavesæk findes der syrer, så ph-værdien ligger på 1-2. Det passer med, at det enzym, der findes i din mavesæk, fungerer bedst under sure forhold. Omvendt er der i din mund et enzym, som virker bedst ved neutral ph, som netop er denph-værdi, dit spyt har. Derudover kan nogle kemiske stoffer nedsætte enzymernes aktivitet. Bly og kviksølv kan fx påvirke enzymerne. I vores fordøjelse bliver maden nedbrudt ved hjælp af enzymer her symboliseret med en saks, der klipper maden i stykker. Den enkelte slags enzym kun kan hjælpe med at "klippe" en bestemt slags næringsstof, men til gengæld kan den gøre det mange gange. Syrer og baser i kroppen Syrer og baser i kroppen Forskellige steder i vores krop er der forskellige ph-værdier, altså en bestemt syre- og basemængde. 12

13 Korridoren>E>Kost>Fordøjelse Her ser du de forskellige ph-værdier i kroppen. Den lave ph-værdi (ph under 7) på huden har til opgave at beskytte os mod mikroorganismer. Mange bakterier kan ikke leve og formere sig i sure miljøer. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på din krop, bl.a. ved at bruge en sæbe, som har samme ph-værdi som huden. Enzymerne, som sørger for, at de kemiske processer i vores krop fungerer, er meget afhængige af syre- og basemængden. Enzymerkan kun fungere, når der er en bestemt ph-værdi til stede, fx har vi saltsyre i maven. Enzymet pepsin, som nedbryder proteiner, kan kun virke, når ph-værdien er meget lav. Når du indtager forskellige mad- og drikkevarer, kan du påvirke kroppens ph-værdier. Hvis der sker store ændringer i ph-værdierne, kan det medføre sygdomme. For eksempel kan en sukkersygepatient producere for meget syre (ketonstoffer). Det skyldes, at patienten forbrænderfedt i stedet for sukker. Kroppen vil forsøge at skille sig af med syren, bl.a. via udåndingen, og det kan du lugte som acetone (neglelakfjerner). 13

14 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Næringsstoffer Næringsstoffer hvad er det? Som sosu-hjælper er det vigtigt, at du ved noget om, hvad maden består af, og hvad de enkelte bestanddele af maden bruges til i vores krop. Din viden om madens bestanddele vil hjælpe dig med at vejlede og støtte borgere til at spise, hvad der er sundt lige netop for dem. Når du spiser, sørger du for, at din krop får energi og byggematerialer til vækst og vedligehold. Det er næringsstofferne i maden, som giver energien og byggematerialerne. Der findes tre forskellige slags næringsstoffer: Fedt Protein Kulhydrat Når du er på indkøb eller laver mad, kan du få mere at vide om madens sammensætning ved at se på varedeklarationen, eller du kan slå det op i en levnedsmiddeltabel. Fedt et næringsstof Hvilke funktioner har fedt i kroppen? Fedt giver byggemateriale til kroppen. Fedt bruges til opbygning af kroppens celler. Fedt aflejres under huden og isolerer mod kulde og stød. Fedt giver også energi, og derfor kan fedtaflejringen under huden bruges som energilager (depot), hvis kroppen skulle blive udsat for en periode med lille eller ingen tilførsel af energi. Fedt er også vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Det anbefales, at 20-30% af energien i den daglige kost skal komme fra fedt. Der har i mange år været fokus på at spise fedtfattigt, og generelt får de fleste danskere for meget fedt. Det er dog også vigtigt at huske på, at fedt som nævnt ovenfor er meget vigtigt for kroppen. Korridoren>E>Kost>Næringsstoff... Side: Fedt et næringsstof Hvilke funktioner har fedt i kroppen? Fedt giver byggemateriale til kroppen. Fedt bruges til opbygning af kroppens celler. Fedt aflejres under huden og isolerer mod kulde og stød. 14

15 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Fedt giver også energi, og derfor kan fedtaflejringen under huden bruges som energilager (depot), hvis kroppen skulle blive udsat for en periode med lille eller ingen tilførsel af energi. Fedt er også vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Det anbefales, at 20-30% af energien i den daglige kost skal komme fra fedt. Der har i mange år været fokus på at spise fedtfattigt, og generelt får de fleste danskere for meget fedt. Det er dog også vigtigt at huske på, at fedt som nævnt ovenfor er meget vigtigt for kroppen. Eksempler på mad, som indeholder meget af flerumættet fedt (vindruekerneolie og fisk), enkelt umættet (nødder, avokado, og olivenolie), og mættet fedt (hakket kød, mælk og smør). Forskellige typer fedt Der findes forskellige typer fedt, og de påvirker kroppen på meget forskellig måde. Dog giver alle fedttyper lige meget energi. Der findes tre typer fedt: mættet fedt enkeltumættet fedt flerumættet fedt Mættet fedt er usundt fedt. Mættet fedt øger kolesterolmængden i blodet, som igen øger risikoen for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. Enkeltumættet fedt er derimod sundt fedt. Det virker lige modsat af mættet fedt og sænker kolesterolmængden i blodet. Flerumættet fedt er også sundt, da det indeholder fedt, som din krop har brug for, og som du ikke selv kan omdanne fra andet fedt. Flerumættet fedt er livsvigtigt for din krop (essentielt). 15

16 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Som sosu-hjælper kan du vejlede borgeren til at spise mad med mere af de sunde fedttyper og mindre af den usunde fedttype. Små ændringer i kosten kan give en bedre fedtsammensætning. Du kan fx til frokost hjælpe borgeren med at udskifte kødpålæg med fiskepålæg. Kulhydrat et næringsstof Hvilke funktioner har kulhydrat i kroppen? Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde. Derudover er nogle af kulhydraterne (fibre) ufordøjelige. Da du ikke kan fordøje fibrene, giver de dig ikke energi, men de er vigtige for fordøjelsen. De suger væske til sig i tarmene og fylder godt op. Derved giver de tarmene noget at arbejde med, og risikoen for forstoppelse/hård mave mindskes. Især mange ældre mennesker har problemer med forstoppelse, så det er vigtigt, at du som sosuhjælper kan vejlede borgeren til at vælge nogle grove madvarer med mange fibre i fx rugbrød/grovbrød i stedet for hvidt brød. Samtidig er det vigtigt, at borgeren får væske nok. Det anbefales, at 55-60% af energien i den daglige kost kommer fra kulhydrater. Eksempler på mad, som indeholder mange monosakkarider (frugt, honning og druesukker), disakkarider (mælk, sukker, slik og kage) og polysakkarider (ris, rugbrød, gulerøder og kartofler). Forskellige typer kulhydrat Der findes forskellige slags kulhydrater. De forskellige typer er dog alle bygget op af såkaldte "sukkerringe". Der findes tre typer kulhydrat: monosakkarider disakkarider polysakkarider 16

17 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer De forskellige kulhydrattyper påvirker kroppen forskelligt, afhængigt af hvor hurtigt de bliver fordøjet og kommer over i blodet som blodsukker. Monosakkarider og disakkarider hedder samlet simple kulhydrater. De bliver generelt fordøjet hurtigt og giver derfor en hurtig blodsukkerstigning. Det anbefales, at maks. 10% af energien i den daglige kost kommer fra simple kulhydrater. Polysakkarider de sammensatte kulhydrater er generelt længere tid om at blive fordøjet og giver således et mere stabilt blodsukker.fibre hører også ind under polysakkarider, men de kan som nævnt ikke fordøjes. Kulhydrater kan også inddeles således: monosakkarider simple disakkarider simple polysakkarider sammensatte og fibre Det gælder om at holde blodsukkeret ret konstant. Hvis det svinger for meget, kan du risikere at blive træt, uoplagt eller svimmel. Mange ældre lider af diabetes, og her er det endnu vigtigere at holde et konstant blodsukker. Derfor kan du som sosu-hjælper vejlede borgeren til at spise mad med mange langsomme kulhydrater som fx groft brød. 17

18 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Oversigt over opbygning og navne på de tre forskellige typer kulhydrat. Læg mærke til, at stivelse og fibre begge er polysakkarider. Jo grovere en fødevare er, jo flere fibre indeholder den. Protein et næringsstof Hvilke funktioner har protein i kroppen? Protein er kroppens vigtigste byggemateriale. Når kroppen vokser, reparerer eller blot vedligeholder sig selv, er der brug for protein. Vores muskler, hud, hår og blod er bygget af protein. Protein er også en vigtig del af vores immunforsvar, og enzymerbestår også af protein. Derudover kan protein også give os energi. Det anbefales, at ca. 15% af energien i den daglige kost kommer fra protein. Som sosu-hjælper kommer du ofte ud for borgere, som er syge, nyopererede eller har liggesår. For disse mennesker er det vigtigt at få protein til immunforsvaret og reparation af kroppen. Derfor må andelen af protein gerne være højere i deres kost. Opbygningen af protein Billedet viser eksempler på madvarer med et højt indhold af protein. Madvarer fra dyr de såkaldte animalske produkter har et højt indhold af protein. Derfor skal du være ekstra opmærksom på, om du får protein nok, hvis du ikke spiser ret mange animalske produkter. Protein er opbygget af enmasse mindre dele, der hedder aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer. Ud af de 20 aminosyrer er de 9 essentielle. At en aminosyre er essentiel betyder, at den er livsnødvendig, og at kroppen ikke selv kan danne den ud fra andre aminosyrer. For at sikre, at du får alle de forskellige aminosyrer, din krop har brug for, er det vigtigt at spise mange forskellige typer mad. Du kan også som sosu hjælper vejlede borgeren til at spise en varieret kost og ikke spise det samme hver dag. Hermed er du med til at sikre, at borgeren får de forskellige byggematerialer til kroppen. 18

19 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler er også nødvendige ores mad indeholder, ud over de energigivende næringsstoffer, også vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler er livsnødvendige stoffer, som du i forhold til de andre næringsstoffer kun har brug for i små mængder. Hvis du får for lidt af dem, kan du få forskellige sygdomme, og hvis du får for mange, kan du i nogle tilfælde få forgiftninger. Vitaminer er det, man kalder organiske stoffer. Det betyder, at det er molekyler, der er skabt i en levende organisme (planter eller dyr). Mineraler derimod er det, man kalder uorganiske stoffer. Det er grundstoffer, som oprindeligt stammer fra jorden. Her kan du se, hvordan planter optager mineraler her er det en gulerod. Guleroden optager mineraler fra jorden og indbygger dem i nogle af de mange sammensatte kemiske forbindelser, den laver. Nogle af de kemiske forbindelser, guleroden bygger, er vitaminer. 19

20 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Hvilke vitaminer findes der? Vitaminer opdeles i to slags, alt efter hvordan de opløses og transporteres i kroppen: vandopløselige og fedtopløselige. De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitamin, der optages sammen med vand og transporteres sammen med væsken i kroppen. Hvis du indtager flere, end din krop bruger, vil de overskydende udskilles med din urin. Kroppen kan ikke "gemme" på dem og er derfor afhængig af, at du indtager de vandopløselige vitaminer dagligt. Fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitamin. De kan kun optages sammen med fedt, og de transporteres sammen med fedt i kroppen. Hvis du indtager flere, end din krop kan bruge, vil de overskydende oplagres i din krops fedtdepoter. Det betyder, at du ikke er afhængig af at få disse vitaminer dagligt, men kan bruge af kroppens lager. Til gengæld kan du risikere at få forgiftning i kroppen, hvis du indtager alt for mange fedtopløselige vitaminer. Fedtopløseligheden betyder også, at hvis du indtager vitaminerne i tabletform, er det nødvendigt at tage dem sammen med et måltid, så der er fedt til stede i tarmen. De vigtigste vitaminer for mennesket ses i midten af cirklen. I den næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige vitaminer. I den tredje ring er beskrevet, hvilke funktioner vitaminerne har i din krop. Yderste ring viser, hvilke mangelsymptomer der kan opstå ved vitaminunderskud. 20

21 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Hvilke mineraler findes der? De mest kendte mineraler, du har brug for, er fx calcium, fosfor og jern. Mineralerne får du udelukkende gennem den mad, du spiser, og der er forskel på, hvor stor en mængde du har brug for. Calcium og fosfor har du brug for i de største mængder, primært til dine knogler. De vigstigste mineraler for dig ses i midten af cirklen. I den næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige mineraler. I den næste ring er beskrevet, hvilke funktioner mineraler har i din krop. Yderste ring viser, hvilke mangelsymptomer der kan opstå ved mineralunderskud. Godt at vide om vitaminer og mineraler Almindelige danskere, der spiser en varieret kost, behøver ikke at få ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Mennesker, der spiser ensidigt eller generelt for småt, kan derimod have behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler i tabletform. Mange ældre har kun en lille appetit og kan få mangel på både vitaminer og mineraler. Børn kan også i perioder spise ensidigt og kan derfor komme til at mangle vitaminer og mineraler. Der er dog enkelte undtagelser, hvor alle mennesker har svært ved at få dækket behovet. I Danmark er det især mineralet jod, som vi har svært ved at få nok af gennem vores kost. Derfor er der tilsat jod til almindeligt køkkensalt. 21

22 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Man er også gennem de senere år blevet opmærksom på, at mange danskere i vinterhalvåret kan have svært ved at få nok D-vitamin, især hvis man ikke spiser fisk. D-vitamin har betydning for optagelsen af calcium (kalk) i kroppen. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at personer, der har særlig brug for calcium (fx personer med knogleskørhed), også får tilstrækkeligt D-vitamin. En del ældre kommer ikke så meget ud og kan derfor få mangel på D-vitamin. Du skal være opmærksom på, at også en kortere tur ud i solen kan have betydning for borgerens D-vitamin-dannelse. En anden sammenhæng, der er vigtig at kende, er, at C-vitaminerfremmer optagelsen af jern i kroppen. Det betyder, at personer, der får jerntilskud (fx gravide og andre personer med jernmangel), skal være særlig opmærksomme på at få C-vitamin samtidig (fx ved at drikke et glas appelsinjuice). 22

23 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Hygiejne Mikroorganismer Mikroorganismer I din hverdag som sosu-hjælper er dit arbejde bl.a. at hjælpe ældre med rengøring og hygiejne samt at servere mad. De ældre, du møder, er ofte syge eller svækkede og derfor sårbare over for sygdomme. Mange sygdomme skyldes mikroorganismer. I dine daglige gøremål er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du hindrer smittespredning, og sørger for, at mikroorganismer ikke får gode vækstbetingelser. Mikroorganismer er levende organismer, der består af en enkelt eller ganske få celler. De er så små, at den enkelte celle kun kan ses i mikroskop. Mikroorganismer er den største gruppe levende organismer på jorden. De inddeles i grupper, hvor de mest kendte er: Bakterier Svampe Virus Gruppeinddelingen er lavet ud fra mikroorganismernes forskellige udseende og måden, de lever og formerer sig på. Bakterier Der findes rigtig mange forskellige bakterier. De fleste er uskadelige og i mange tilfælde til stor hjælp for os. Vi bruger dem til fødevare- og medicinproduktion. De findes på og i vores krop, fx i tarmene, hvor gode bakterier hjælper os med at fordøje maden. En del bakterier kan være årsag til, at vi bliver syge. Nogle bakterier danner sporer. Sporen kan klare mere varme og tørke end selve bakterien. Sporen kan ligesom plantefrø ligge i dvale og vente på bedre tider. Den udvikler sig til en bakterie igen, når vækstbetingelserne bliver passende. En bakterie formerer sig ved celledeling. 23

24 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Svampe Svampe kan bestå af en eller flere celler. Et eksempel på en flercellet svamp er skimmelsvamp, som kan ses på brød og frugt. De vokser også i fugtige varme rum med dårlig udluftning. Det kan gøre os syge. Virus Virus er mere simpelt opbygget end bakterier og svampe. De kan kun formere sig, hvis de lever i en anden organismes celler, fx i en menneskecelle. Her danner de nye virus inde i cellen, der til sidst springer. De nye virus spredes og kan angribe nye celler. Det kan være årsag til, at vi bliver syge af fx influenza eller forkølelse. Mikroorganismers vækstbetingelser Mikroorganismer har, ligesom mennesket, bestemte krav til næring, vand, ilt, ph-værdi og temperatur for at kunne leve og formere sig. Det er meget forskelligt, hvilke behov de enkelte mikroorganismer har, for de har tilpasset sig forholdene de steder, hvor de lever. Er vækstbetingelserne, at de lever i et menneske, får de næring af det, vi spiser og drikker, og ilt fra den luft, vi indånder. Temperaturen skal være 37 o C og ph 7. Når du ved, hvornår mikroorganismer trives godt eller dårligt, kan du fremme eller hæmme deres vækst. Du ser gerne, at gærcellerne formerer sig i dejen, når du bager brød. Det gør du ved at stille dejen et lunt sted. Omvendt vil du gerne hæmme væksten af fordærvende og sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor stiller du maden i køleskab. 24

25 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Her ser du, ved hvilke temperaturer bakterier vokser og formerer sig, og ved hvilke de ikke trives, men enten overlever eller dør. Hvor hurtigt bliver en bakterie til mange? Bakterier formerer sig, ved at bakteriecellen deler sig til to nye bakterier. De to deler sig til fire osv. Hvis vækstbetingelserne er dårlige, sker dette langsomt. Hvis vækstbetingelserne er, som bakterien kan lide det med hensyn til mad, vand, ilt, temperatur ogph, kan den blive til mange millioner i løbet af kort tid. Forskellige smitteveje Mikroorganismer, der fremkalder sygdomme, kan overføres fra en person til en anden. Der findes forskellige måder at blive smittet og at smitte andre på. Kontaktsmitte Kontaktsmitte kan være direkte eller indirekte. Den direkte kontaktsmitte kræver, at der er en direkte kontakt mellem personer, som hvis du fx kysser en med halsbetændelse eller har samleje med en person, der har en kønssygdom. Direkte kontaktsmitte kan også finde sted, hvis du har et sår på hånden og med ubeskyttet hånd plejer en borger med sår. Da kan du og borgeren overføre smitte til hinanden. 25

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd Naturfag Trin 1 - Supplerende indhold i i-bogen Forside Introduktion til i-bogen Kapitel 1 Side 11 Side 13 Side 14 Side 17 Huskeråd om kost Opgave om huskeråd Video om varedeklarationen Kapitel 2 Side

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU F

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU F NIVEAU F Indhold Krop... 3 Kemien i kroppen... 3 Energiomsætning... 7 Kuldioxidkredsløbet... 10 Kost... 11 Kostberegning... 11 Næringsstoffer... 15 Vitaminer og mineraler... 19 Hygiejne... 21 Mikroorganismer...

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Guide: Sådan passer du på din hud i kulden

Guide: Sådan passer du på din hud i kulden Guide: Sådan passer du på din hud i kulden Udslæt, irritation og sprængte blodkar. Det er blot nogle af de skader, din hud kan få ved at opholde dig udenfor i kulden. Af Heidi Pedersen, 26. januar 2013

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere