Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008"

Transkript

1 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

2 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring

3 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse udgave, oktober 2013 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Forside: DTU Fødevareinstituttet ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: DTU Fødevareinstituttet Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tlf Fax

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning... 6 Summary... 8 Baggrund Formål Population, dataindsamling og oparbejdning Måltidsmønster og makronæringsstoffer Måltidsmønstret, hovedmåltider Måltidsmønstret, mellemmåltider Måltidernes energiindhold, energibidrag og energifordeling Fedt, sukker, kostfibre og alkohol Konklusion Hvad spises til ugens måltider? Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider Konklusion Hvad spises til måltiderne på hverdage og i weekenden? Morgen Frokost Aftensmad Mellemmåltider Konklusion Hvor spises hovedmåltiderne? Hverdag Weekend Konklusion

5 Diskussion og konklusion Metodemæssige overvejelser Vurdering i forhold til anbefalinger og kvinder Hverdag og weekend Udespisning Konklusion Referencer Bilag Definition af et måltid Definition af uddannelsesgrupper Næringsberegning Energiindtag og næringsstoffer Fødevareindtag Definition af hverdag/weekend Opgørelser vedrørende, hvor hovedmåltidet er spist og tilberedt

6 Forord Denne rapport beskriver kortuddannede voksnes (20-75 år) kostvaner i forhold til dagens tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i Viden fra kostundersøgelsen bruges generelt som dokumentationsgrundlag for initiativer, der kan fremme befolkningens sundhed, og viden om måltiderne kan bruges som baggrundsinformation i forhold til identifikation af problemområder, projekter med fokus på enkeltmåltider på arbejdspladser, måltider i hjemmet identifikation af problemområder mm. Viden om kosten og måltidernes sammensætning kan også bidrage til at vurdere udviklingen og sætte fokus på hvor kosten kan ændres i en sundere retning. Flere undersøgelser viser, at voksne med kort uddannelse har dårligere kostvaner end voksne med lang uddannelse. Derfor ønsker Fødevarestyrelsen at fokusere på, hvordan gruppen med dårligere kostvaner spiser med henblik på at komme med forslag til forbedring af deres kostvaner. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag og weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er en uddybning af resultaterne fra projektet Sociale forskelle i børns kost- og aktivitetsvaner samt voksnes kostvaner, og den kan både anvendes som opslagsværk og diskussionsoplæg til, hvordan kortuddannede voksnes kostvaner kan forbedres. Tak til sociolog og seniorforsker Margit Velsing Groth, som har bidraget med nyttige kommentarer. En særlig tak til de personer, som har deltaget i kostundersøgelsen, og dermed gjort det muligt at beskrive måltidsvanerne. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring Gitte Gross Afdelingschef 5

7 Sammenfatning Denne rapport beskriver kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til dagens måltider. Kort uddannelse defineres som højst en grundskoleeksamen eller erhvervsfaglig uddannelse. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag/weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i I alt 537 mænd og 535 kvinder i alderen år indgår i rapporten. har registreret deres måltider i 7 dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 7500 dage. Voksne med kort uddannelse har et regelmæssigt måltidsmønster, hvor morgenmad, aftensmad og mellemmåltidet om eftermiddagen og sent om aftenen indtages jævnligt af % af de voksne. Frokosten og mellemmåltidet om formiddagen er de måltider, som oftest springes over. Til hovedmåltiderne indtager både mænd og kvinder i gennemsnit ca. 75 % af det daglige energiindtag, mens ca. 25 % indtages til mellemmåltiderne. Morgenmad indeholder hvedebrød med fedtstof, ost og syltetøj og/eller surmælksprodukter samt kaffe, vand, mælk og juice. Frokost indeholder primært rugbrød med kødpålæg, frugt og/eller grønt som tilbehør samt vand, sodavand og kaffe. Aftensmad indeholder især varme kødretter med kartofler, grøntsager som tilbehør, og fastfood (især mænd) samt vand, sodavand, øl og vin. Mellemmåltidet om formiddagen består typisk af frugt og vand, og om eftermiddagen består det af frugt, kage, vand og kaffe. Endelig indeholder mellemmåltidet om aftenen kage, slik, chokolade samt frugt, vand, kaffe og øl øl mest i weekenden. Mellemmåltidet om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest grøntsager. Morgen-, aftensmad og mellemmåltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmad samt mellemmåltidet om formiddagen, og aftenen bidrager med færrest grøntsager. Der er både behov for at øge antallet af måltider med frugt og grønt samt mængden af især grøntsager. Voksnes kost indeholder for meget fedt, sukker og alkohol samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige kød- og mælkeprodukter, sukkersødede læskedrikke, øl og vin, samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk, mens morgenmad bidrager med mindst. Da mange (ca. 25 %) heller ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for først og fremmest at øge antallet af personer, der spiser måltider med fisk. 6

8 Havregryn spises især til morgenmad og rugbrød til frokost. For at øge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) bør en del af det fine hvedebrød erstattes med rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Desuden bør indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn øges på bekostning af cornflakes o.l. Indtaget af sukkerrige fødevarer er størst i aftensmad samt i mellemmåltider om eftermiddagen og aftenen. Der er basis for at øge indtaget af måltider med fuldkornsbrød, fedtfattigt pålæg, grønt og evt. frugt samt reducere indtaget af kage, slik og chokolade til mellemmåltiderne. Derudover bør indtaget af sodavand o.l. reduceres i både aftensmad og mellemmåltider. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er vigtigt at anvende pålæg, kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold, samt begrænse indtaget af fede produkter og fastfood til særlige lejligheder. Det gennemsnitlige indtag af øl, vin og spiritus er størst til aftensmad og mellemmåltidet om aftenen. Der drikkes mest alkohol i weekenden. Indtaget af alkoholiske drikkevarer bør reduceres for både mænd og kvinder, og mænds indtag af alkohol evt. erstattes af vand. Kosten blandt kvinder med kort uddannelse lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt mænd med kort uddannelse, idet mænd spiser færre kostfibre, mere fedt og alkohol. springer også lidt oftere måltider over end kvinder. En indsats til forbedring af danskernes kostvaner bør derfor tage højde for forskellene i mænd og kvinders kostvaner. Kortuddannede mænd og kvinders kost i weekenden (fra fredag aftensmad til søndag sen aften) er af en mindre god ernæringsmæssig kvalitet end kosten i hverdagene. På nær alkohol er forskellene dog små. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor både fokusere på hverdagenes og weekendens måltider. Den største andel af hovedmåltider, som spises uden for hjemmet (inkl. madpakke), er frokost til hverdag, men både mænd og kvinder med kort uddannelse tilbereder og spiser langt de fleste hovedmåltider hjemme. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor primært fokusere på måltider i hjemmet, men måltider tilberedt uden for hjemmet kan også forbedres. 7

9 Summary Meal habits of Danish adults with a short education This report describes the dietary habits of Danish adults (20-75 years) with a short education (basic schooling and vocational education) regarding the three main meals (breakfast, lunch, dinner) and the three meals between the main mails (morning snack, afternoon snack and evening snack). The report describes meal pattern and intake of energy, fat, carbohydrate, added sugar, dietary fiber, protein, alcohol, food and drink distributed in the meals. The report is based on data collected as a part of the Danish National Survey of Dietary Habits and Physical Activity Information was collected from a representative sample of 537 men and 535 women aged years. Each participant has registered their diet for seven days and the results are therefore based on more than 7500 days. Adults with a short education have a regular meal pattern. Lunch and morning snack are the meals most often skipped. The main meals provide in average 75 % of the daily intake of energy and the meals between the main meals provide in average 25 %. Breakfast typically consists of white bread with fat, cheese and jam and/or fermented milk products together with beverages like coffee, water, milk and juice. Lunch consists of open-faced sandwiches with rye bread and meat products accompanied with fruit and vegetables. The most common beverages are water, soft drinks and coffee. Dinner consists of hot meals with meat, potatoes, vegetables or fast food. Water, soft drinks, beer and wine are the most popular beverages for dinner. The morning snack typically consists of fruit and water, and in the afternoon it consists of fruit, cake, water and coffee. Cake, sweets, chocolate and fruit are also consumed in the evening snack. The most common beverages are water, coffee and beer - beer especially in the weekend. The content of fat, sugar and alcohol are too high in the diet of Danish adults, and the content of dietary fiber and vitamin D is too low. It s the result of a too high intake of high fat meat- and milk products, soft drinks, beer and wine, and a too low intake of fish, vegetables and whole grain products. The meal contributing with the highest average amount of fruit is the afternoon snack, and the meal contributing with the highest average amount of vegetables is dinner. On an average breakfast, dinner and morning snack contributes with the smallest amount of fruit and breakfast, morning and evening snack contributes with the smallest amount of vegetables. Both the number of meals with fruit and vegetables and the amount of vegetables should be increased. 8

10 On an average lunch and dinner contributes with the highest amount of fish, and breakfast contributes with the smallest amount. A lot of adults don t eat fish at all, and the number of people eating fish should be increased. Oatmeal is consumed at breakfast and rye bread at lunch. To increase the intake of whole grain (and dietary fiber) the intake of rye bread and whole grain bread in general should be increased at the expense of white bread. In addition the intake of oatmeal and breakfast cereals with whole grain should be increased. The consumption of food rich in sugar is in average highest in dinner and the afternoon and evening snack. The intake of meals with whole grain bread, vegetables and fruit should be increased and the intake of cake, sweets and chocolate should be reduced. In addition the intake of soft drinks should be reduced in both dinner and meals between the main meals. On an average lunch and dinner contributes with the highest amount of fat. It s still important to use low fat spreads, meat and dairy products, and to limit the intake of food rich in fat and fast food to special occasions. The average intake of beer, wine and spirits is highest in the dinner and the evening snack especially in the weekend. The intake of alcohol should be reduced for both men and women, and the intake of alcohol for men should be replaced with water. The diet of women with short education is more in accordance with the dietary recommendations than the diet of men with short education. Men consume less vegetables, more fat and alcohol. Men also skip meals more often than women. The meals in the weekend (dinner and evening snack Friday and all the meals Saturday and Sunday) generally contain more energy than on weekdays and are less healthy. Except alcohol the differences are small. To improve the dietary habits of adults with a short education it s necessary to focus on both weekdays and weekends. The meal most often eaten outside the home is lunch at weekdays, but most meals are still prepared and eaten at home. This pleads for focusing initiatives to improve the diet of adults with short education on food produced at home, but meals produced outside the home can also be improved. 9

11 Baggrund Den seneste opgørelse af data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysisk aktivitet fandt, at den samlede kost indeholder for meget fedt, sukker og salt og for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedt fra mælkeprodukter og sukker fra søde læskedrikke, slik mv., samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter (Pedersen et al. 2010). Tidligere analyser med data fra den nationale kostundersøgelse i 1995 har dokumenteret, at voksne med kort uddannelse i mindre udstrækning spiser i overensstemmelse med anbefalingerne end voksne med lang uddannelse (Groth, Fagt & Brøndsted 2001; Groth & Fagt 2003a). Foreløbige resultater fra projektet Sociale forskelle i børns kost- og aktivitetsvaner samt voksnes kostvaner viser, at voksnes kostvaner stadig har en sammenhæng med uddannelse, idet der er en tendens til, at de kortest uddannede (grundskole og erhvervsfaglig) bl.a. spiser færre grøntsager og mere fedt end voksne med en længere uddannelse (Groth, upubl.). Flere undersøgelser har vist, at der er forskel på mænd og kvinders kostvaner, idet kvinders kostvaner i højere grad lever op til anbefalingerne end mænds. spiser således mere frugt og grønt, mindre fedt og drikker mindre alkohol end mænd (Groth & Fagt 2003b; Pedersen et al. 2010). Det er væsentligt at beskrive de kortuddannede mænd og kvinders måltidsvaner således, at myndigheder, forskere og andre interessenter har den fornødne viden til forskning, rådgivning og oplysning om sundere kostvaner, der kan mindske den sociale ulighed i kostvaner og sundhed. 10

12 Formål Formålet med projektet er at styrke viden om kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til de enkelte måltider samt hverdagenes og weekendens måltider. De specifikke spørgsmål, som rapporten besvarer, er: Hvor mange måltider spiser kortuddannede? Hvornår spises måltiderne? Hvor mange og hvem springer måltider over? Hvor stor er graden af uregelmæssighed? Hvad og hvor meget spiser og drikker kortuddannede til morgen, frokost, aften (kold og varm) og mellem måltiderne (formiddag, eftermiddag og sen aften)? Hvilke forskelle er der på mænd og kvinder? Hvem spiser f.eks. færrest grøntsager og drikker mest alkohol og til hvilke måltider? Hvad spises i weekendens måltider i forhold til hverdagens måltider? Hvor spises måltiderne (hjemme, på arbejdet, andet sted)? Hvor er maden tilberedt (hjemme, ude)? Hvor stor betydning har udespisning i forhold til hjemmespisning? Ved hvilke måltider indtages fødevarer, der bør spises mere af og ved hvilke indtages fødevarer, der bør indtages mindre af? Fokus på grønt (og frugt), fuldkornsprodukter (havregryn og rugbrød), fisk og råderumsprodukter. 11

13 Population, dataindsamling og oparbejdning Kostundersøgelsen gennemføres som en fortløbende dataindsamling, der startede i 2000 og sluttede i Undersøgelsesmetoden i kostundersøgelsen er den samme som i , idet deltagerne først gennemgår et interview om baggrundsforhold, hvorefter de i 7 dage registrerer, hvad de spiser og drikker (Fagt et al. 2007; Pedersen et al. 2010). Interview, instruktion og udlevering af kostspørgeskemaer er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet). Efter udfyldelse returneres de til DTU Fødevareinstituttet, hvor skemaerne skannes ind, og data oparbejdes. I alt har 1983 voksne i alderen år leveret oplysninger om, hvad de har spist og drukket i en uge i perioden januar 2005 til maj 2008, men ikke alle har leveret fuldstændige oplysninger om hvilken ugedag kosten er registreret på, ligesom ikke alle har leveret kostregistreringer for 7 på hinanden følgende dage. Oplysningerne om, hvilken dag eller dato kosten er registreret på, bruges til at opdele data fra hverdag hhv. weekend og det er besluttet at udelukke deltagere, hvor der er mangelfulde oplysninger om ugedag eller dato, eller hvor der ikke er udfyldt kostoplysninger for 7 på hinanden følgende dage. For perioden er 46 deltagere udelukket, således at der er 1937 voksne deltagere med oplysninger, der kan anvendes på måltidsniveau. Uddannelsesbaggrund er målt ved det samlede uddannelsesniveau, hvor skoleuddannelse og efterfølgende erhvervsuddannelse er kombineret. Klassifikationen følger den, der anvendes i Danmarks Statistik og i andre store befolkningsundersøgelser som f.eks. de landsdækkende sundhedsog sygeligheds undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed. Voksengruppen kan som udgangspunkt opdeles i seks uddannelsesgrupper bestående af 310 personer med højst en grundskoleuddannelse, 121 med studenter eller hf-eksamen, 762 med en erhvervsfaglig uddannelse samt 158, 392 og 189 personer med henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse jf. tabel 1. Definition af uddannelsesgrupper er vist i bilag 1. Tabel 1: Antal voksne (20-75 år) fordelt på køn og uddannelsesgrupper Uddannelse Grundskole Student/HF Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Blandt dem er 1072 personer kortuddannede (grundskole og erhvervsfaglig uddannelse). Grundskole defineres ved, at personen højst har afsluttet en folkeskoleeksamen eller tilsvarende. Det kan være ufaglærte personer med/uden efteruddannelse i form af kurser, specialarbejder, EFG-basis. Erhvervsfaglig uddannelse er typisk faglærte med uddannelser fra tekniske skoler, håndværkere, frisører mm. Den gennemsnitlige alder for både mænd og kvinder er 50 år jf. tabel 2. 12

14 Tabel 2: Gennemsnitsalder og antal mænd og kvinder med kort uddannelse fordelt på fem aldersgrupper Alder (Gns) år år år år år Kostundersøgelsen har en svarprocent på % for den samlede population af voksne mænd, og svarprocenten stiger med stigende alder. Svarprocenten for voksne kvinder er %, og for kvinder er svarprocenten lavest for de yngste og de ældste voksne. Kostundersøgelsen er repræsentativ for befolkningen i forhold til køn og alder (Pedersen et al. 2010). Analyserne vedrørende danskernes måltidsvaner beregnes på basis af en række forudsætninger, som der er gjort rede for i bilag 1. 13

15 Måltidsmønster og makronæringsstoffer Dette afsnit præsenterer, hvor ofte de enkelte måltider spises og graden af regelmæssighed. Derudover gennemgås måltidernes indhold af energi og makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat, tilsat sukker, protein & alkohol), og endelig fokuseres på hvilke måltider, der bidrager med henholdsvis fedt, sukker og kostfibre. Måltidsmønstret, hovedmåltider Tabel 3: Hvor ofte indtages de enkelte måltider blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse? (n=antal personer) procent Morgenmad Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over Frokost Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over Aftensmad Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over betyder mindre end 0,5 % Morgenmåltidet spises mindst seks dage om ugen af mere end 90 % af alle kvinder og mænd. I alt 80 % af mændene og 85 % af kvinderne har spist frokost mindst seks dage om ugen, og næsten alle (97 %) har spist mindst seks aftensmåltider i løbet af den uge, hvor kostregistreringen er forløbet. Tabel 4 illustrerer graden af regelmæssighed, hvormed hovedmåltiderne indtages. Godt 70 % af alle kvinder og mænd har spist tre hovedmåltider mindst seks dage om ugen, mens 10 % har sprunget 1 måltid over i 2 dage, og 7 % har sprunget 1 måltid over 3 eller 4 dage. Tabel 4: Hovedmåltidernes regelmæssighed blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) procent Spist 3 hovedmåltider alle 7 dage Spist 3 hovedmåltider 6 dage Spist 2 hovedmåltider alle 7 dage Sprunget 1 hovedmåltid over 2 dage Sprunget 1 hovedmåltid over 3-4 dage Sprunget 2 hovedmåltider over 1-2 dage Øvrige kombinationer betyder mindre end 0,5 % 14

16 Måltidsmønstret, mellemmåltider Mellemmåltidet om formiddagen spises jævnligt ( 5 dage om ugen) af 55 % af mændene og 66 % af kvinderne jf. tabel 5. Henholdsvis 11 % af mændene og 6 % af kvinderne har ikke spist et mellemmåltid om formiddagen i løbet af den uge, hvor de har deltaget i kostregistreringen. I alt 80 % af mændene og 92 % af kvinder har indtaget mad eller drikke til eftermiddagsmåltidet mindst fem dage om ugen i løbet af den uge, hvor de har deltaget i kostundersøgelsen. Mellemmåltidet om aftenen eller natten spises jævnligt af 77 % af mændene og 82 % af kvinderne. Af tabel 6 fremgår, at knap 80 % af mændene og næsten 90 % af kvinderne indtager mad eller drikke til mellemmåltid 1-3 gange om dagen i alle 7 kostregistreringsdage. Tabel 5: Hvor ofte indtages de enkelte mellemmåltider blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse? (n= antal personer) procent Mellemmåltid formiddag Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen Mellemmåltid eftermiddag Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen Mellemmåltid aften/nat Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen betyder mindre end 0,5 % Tabel 6: Mellemmåltidernes regelmæssighed blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) procent Spist 2-3 mellemmåltider 7 dage Spist 1-3 mellemmåltider 7 dage Sprunget 3 mellemmåltider over 1 dag Sprunget 3 mellemmåltider over 2-3 dage Øvrige kombinationer Det er undersøgt, hvor mange måltider, som udelukkende består af drikkevarer. For morgenmad, frokost og aftensmad består henholdsvis 5 %, 2 % og 1 % af måltiderne kun af drikkevarer jf. tabel 7. For mellemmåltiderne er andelen af måltider, der kun består af drikkevarer højere, idet mellem 17 og 27 % af mellemmåltiderne udelukkende består af drikkevarer. Således vil en del af mellemmåltiderne udelukkende bestå af f.eks. en kop kaffe. 15

17 Tabel 7: Andel af måltider hvor der udelukkende er indtaget drikkevarer blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal måltider) n=7504 n=3759 n=3745 procent Hovedmåltider Morgen Frokost Aften Mellemmåltider Formiddag Eftermiddag Aften Måltidernes energiindhold, energibidrag og energifordeling Blandt hovedmåltiderne er morgenmåltidet det måltid, som i gennemsnit bidrager med mindst energi (18 %). Frokost bidrager i gennemsnit med godt 20 % af energien, og aftensmad bidrager med godt 33 % af den daglige energi. Blandt mellemmåltiderne bidrager eftermiddags- og aftensmellemmåltidet i gennemsnit hver med 9-12 % af energiindtaget jf. tabel 8. Tabel 8: Gennemsnitlige energiindtag og måltidernes energibidrag for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Energi (MJ) 9,1 10,6 7,6 Andel af det samlede indtag procent af energi Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltid formiddag Mellemåltid eftermiddag Mellemmåltid aften Tabel 9 viser det gennemsnitlige energiindtag til måltiderne samt median, 10- og 90- percentilen. Det gennemsnitlige energiindtag til morgenmad for mænd er ca. 1,9 MJ og for kvinder 1,4 MJ. På samme måde er det gennemsnitlige energiindtag til frokost for mænd 2,4 MJ og for kvinder 1,6 MJ. Det gennemsnitlige energiindhold i mellemmåltiderne varierer mellem 0,3 og 1,1 MJ mindst for kvindernes formiddagsmåltider og størst for mændenes sene aftensmellemmåltid. Tabellen viser også, at der er stor variation i energiindtaget indenfor de enkelte måltider. Eksempelvis er medianen for energiindtaget til formiddagsmåltidet for mænd næsten 0,2 MJ, mens 10 % af mændene ikke har spist et formiddagsmellemmåltid (10 percentil=0). 16

18 Tabel 9: Måltidernes energiindhold for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnit, median, 10; 90 percentil) (n=antal personer) Måltid (MJ/dag) Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 måltider 9,1 8,6 5,7; 13,2 10,6 10,3 7,0; 14,5 7,6 7,5 5,1; 10,0 Morgenmad 1,6 1,5 0,7; 2,7 1,9 1,8 0,8; 3,1 1,4 1,4 0,6; 2,2 Frokost 2,0 1,9 0,9; 3,2 2,4 2,3 1,1; 3,8 1,6 1,5 0,8; 2,5 Aftensmad 3,2 2,9 1,8; 4,9 3,8 3,6 2,2; 5,6 2,6 2,5 1,7; 3,7 MM formiddag 0,4 0,2 0; 1,0 0,5 0,2 0; 1,4 0,3 0,2 -; 0,8 MM eftermiddag 0,9 0,8 0,2; 1,8 1,0 0,9 0,2; 1,9 0,9 0,8 0,3; 1,7 MM aften 0,9 0,7 0,2; 1,9 1,1 0,9 0,2; 2,2 0,8 0,7 0,2; 1,5 (MM=mellemmåltid) Tabel viser den gennemsnitlige fordeling af energien på makronæringsstofferne fedt, kulhydrat, tilsat sukker, protein og alkohol. Frokost og aftensmad er for både mænd og kvinder i gennemsnit de mest fede måltider med en fedtenergiprocent på E%, hvor mændenes frokost indeholder mest energi fra fedt. Morgenmåltidet samt mellemmåltiderne er de mindst fede med en fedtenergiprocent på E%. enes mellemmåltider om formiddagen indeholder i gennemsnit 34 % af energien fra fedt, mens det tilsvarende gennemsnitstal er 25 % for kvinderne. Tabel 10: Måltidernes fedtindhold for voksne med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Mellemmåltiderne og morgenmad indeholder i gennemsnit mest energi fra kulhydratrig (52-64 E%) jf. tabel 11. For alle måltider på nær aftensmaden gælder, at kvinders måltider i gennemsnit har et større energibidrag fra kulhydrater end mænds måltider, og størst er forskellen for formiddagsmåltidet, som er 9 procentpoint større end mændenes. 17

19 Tabel 11: Måltidernes kulhydratindhold for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Mellemmåltiderne indeholder i gennemsnit også mest energi fra tilsat sukker jf. tabel 12. Formiddagsmåltidet ligger lavest med E%. Dernæst kommer mellemmåltider om eftermiddagen med E%, og højest ligger mellemmåltidet om aftenen med 24 E% fra tilsat sukker. Blandt hovedmåltiderne ligger morgenmåltidet højest med 7-9 E% fra tilsat sukker. Tabel 12: Måltidernes indhold af tilsat sukker for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Aftensmaden bidrager med mest energi fra protein (19 E%) jf. tabel 13. Mellemmåltiderne har det laveste indhold af energi fra protein og bidrager i gennemsnit med mellem 8 og 11 E%. Til hovedmåltider indtager kvinder og mænd den samme mængde energi fra alkohol (0,3-8 E%), mens det største energibidrag fra alkohol ses for mænd i mellemmåltiderne om eftermiddagen og om aftenen med henholdsvis 10 og 16 E% jf. tabel

20 Tabel 13: Måltidernes proteinindhold for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Tabel 14: Måltidernes indhold af alkohol for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Fedt, sukker, kostfibre og alkohol indtager i gennemsnit 80 % af fedtet til hovedmåltiderne, mens det tilsvarende tal for kvinder er 76 %. Aftensmaden bidrager med mest fedt blandt hovedmåltider (37-38 %), mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og aftenen bidrager med mest fedt (8-12 %) blandt mellemmåltiderne jf. tabel 15. Tabel 15: Indtag af fedt til måltiderne blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Måltid Fedt (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) 19

21 Nedenstående tabel 16 viser, hvor meget sukker de forskellige måltider bidrager med udtrykt som andel af det samlede indtag af tilsat sukker pr. dag i gram. Blandt hovedmåltiderne bidrager morgen- og aftensmad med mest sukker (17-19 %), mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og aftenen bidrager med mest sukker blandt mellemmåltiderne (19-24 %). For mænd gælder, at hovedmåltiderne bidrager med mest sukker i gennemsnit, mens det er mellemmåltiderne, der bidrager med mest sukker for kvinder. Tabel 16: Indtag af tilsat sukker til måltiderne blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Måltid Sukker (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) De voksne med kort uddannelse indtager i gennemsnit g kostfibre pr. dag og heraf indtages ca.75 % til hovedmåltiderne. Aftensmaden bidrager for både mænd og kvinder i gennemsnit med flest kostfibre (32 g), mens mellemmåltidet om formiddagen bidrager med færrest (5-6 g) jf. tabel 17. Tabel 17: Indtag af kostfibre til måltiderne blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Måltid Kostfibre (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Af tabel 18 fremgår, at mænd i gennemsnit indtager 23 g alkohol pr. dag, mens kvinder indtager 13 g. Over halvdelen af alkoholen indtages til frokost og aftenmad, mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og aftenen bidrager med henholdsvis 39 % af mændenes indtag og 31 % af kvindernes indtag. 20

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Jeppe Matthiessen Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004

Danmarks Tekniske Universitet. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Danmarks Tekniske Universitet Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Udarbejdet af: Sisse Fagt Tue Christensen Margit Velsing Groth Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Børns og unges måltidsvaner

Børns og unges måltidsvaner Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 24, 2017 Børns og unges måltidsvaner 2000-2004 Fagt, Sisse; Christensen, Tue; Groth, Margit Velsing; Biltoft-Jensen, Anja Pia; Matthiessen, Jeppe; Trolle, Ellen Publication

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvad spiser danske børn og voksne?

Hvad spiser danske børn og voksne? VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Spiser danskerne sundt? Danskernes indtag af fødevarer og næringsstoffer kan vurderes på basis af bl.a. den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysisk

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. med fokus på indtag i skole og fritidsordning

Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. med fokus på indtag i skole og fritidsordning Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og fritidsordning Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.

Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Alder og energitrin Børn i førskolealderen 1-5 år 4100-5300 kj Børn i skolealderen 6-9 år 7700 kj Piger Piger Drenge Drenge 10-13 år

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere