Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008"

Transkript

1 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

2 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring

3 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse udgave, oktober 2013 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Forside: DTU Fødevareinstituttet ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: DTU Fødevareinstituttet Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tlf Fax

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning... 6 Summary... 8 Baggrund Formål Population, dataindsamling og oparbejdning Måltidsmønster og makronæringsstoffer Måltidsmønstret, hovedmåltider Måltidsmønstret, mellemmåltider Måltidernes energiindhold, energibidrag og energifordeling Fedt, sukker, kostfibre og alkohol Konklusion Hvad spises til ugens måltider? Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider Konklusion Hvad spises til måltiderne på hverdage og i weekenden? Morgen Frokost Aftensmad Mellemmåltider Konklusion Hvor spises hovedmåltiderne? Hverdag Weekend Konklusion

5 Diskussion og konklusion Metodemæssige overvejelser Vurdering i forhold til anbefalinger og kvinder Hverdag og weekend Udespisning Konklusion Referencer Bilag Definition af et måltid Definition af uddannelsesgrupper Næringsberegning Energiindtag og næringsstoffer Fødevareindtag Definition af hverdag/weekend Opgørelser vedrørende, hvor hovedmåltidet er spist og tilberedt

6 Forord Denne rapport beskriver kortuddannede voksnes (20-75 år) kostvaner i forhold til dagens tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i Viden fra kostundersøgelsen bruges generelt som dokumentationsgrundlag for initiativer, der kan fremme befolkningens sundhed, og viden om måltiderne kan bruges som baggrundsinformation i forhold til identifikation af problemområder, projekter med fokus på enkeltmåltider på arbejdspladser, måltider i hjemmet identifikation af problemområder mm. Viden om kosten og måltidernes sammensætning kan også bidrage til at vurdere udviklingen og sætte fokus på hvor kosten kan ændres i en sundere retning. Flere undersøgelser viser, at voksne med kort uddannelse har dårligere kostvaner end voksne med lang uddannelse. Derfor ønsker Fødevarestyrelsen at fokusere på, hvordan gruppen med dårligere kostvaner spiser med henblik på at komme med forslag til forbedring af deres kostvaner. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag og weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er en uddybning af resultaterne fra projektet Sociale forskelle i børns kost- og aktivitetsvaner samt voksnes kostvaner, og den kan både anvendes som opslagsværk og diskussionsoplæg til, hvordan kortuddannede voksnes kostvaner kan forbedres. Tak til sociolog og seniorforsker Margit Velsing Groth, som har bidraget med nyttige kommentarer. En særlig tak til de personer, som har deltaget i kostundersøgelsen, og dermed gjort det muligt at beskrive måltidsvanerne. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring Gitte Gross Afdelingschef 5

7 Sammenfatning Denne rapport beskriver kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til dagens måltider. Kort uddannelse defineres som højst en grundskoleeksamen eller erhvervsfaglig uddannelse. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag/weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i I alt 537 mænd og 535 kvinder i alderen år indgår i rapporten. har registreret deres måltider i 7 dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 7500 dage. Voksne med kort uddannelse har et regelmæssigt måltidsmønster, hvor morgenmad, aftensmad og mellemmåltidet om eftermiddagen og sent om aftenen indtages jævnligt af % af de voksne. Frokosten og mellemmåltidet om formiddagen er de måltider, som oftest springes over. Til hovedmåltiderne indtager både mænd og kvinder i gennemsnit ca. 75 % af det daglige energiindtag, mens ca. 25 % indtages til mellemmåltiderne. Morgenmad indeholder hvedebrød med fedtstof, ost og syltetøj og/eller surmælksprodukter samt kaffe, vand, mælk og juice. Frokost indeholder primært rugbrød med kødpålæg, frugt og/eller grønt som tilbehør samt vand, sodavand og kaffe. Aftensmad indeholder især varme kødretter med kartofler, grøntsager som tilbehør, og fastfood (især mænd) samt vand, sodavand, øl og vin. Mellemmåltidet om formiddagen består typisk af frugt og vand, og om eftermiddagen består det af frugt, kage, vand og kaffe. Endelig indeholder mellemmåltidet om aftenen kage, slik, chokolade samt frugt, vand, kaffe og øl øl mest i weekenden. Mellemmåltidet om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest grøntsager. Morgen-, aftensmad og mellemmåltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmad samt mellemmåltidet om formiddagen, og aftenen bidrager med færrest grøntsager. Der er både behov for at øge antallet af måltider med frugt og grønt samt mængden af især grøntsager. Voksnes kost indeholder for meget fedt, sukker og alkohol samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige kød- og mælkeprodukter, sukkersødede læskedrikke, øl og vin, samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk, mens morgenmad bidrager med mindst. Da mange (ca. 25 %) heller ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for først og fremmest at øge antallet af personer, der spiser måltider med fisk. 6

8 Havregryn spises især til morgenmad og rugbrød til frokost. For at øge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) bør en del af det fine hvedebrød erstattes med rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Desuden bør indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn øges på bekostning af cornflakes o.l. Indtaget af sukkerrige fødevarer er størst i aftensmad samt i mellemmåltider om eftermiddagen og aftenen. Der er basis for at øge indtaget af måltider med fuldkornsbrød, fedtfattigt pålæg, grønt og evt. frugt samt reducere indtaget af kage, slik og chokolade til mellemmåltiderne. Derudover bør indtaget af sodavand o.l. reduceres i både aftensmad og mellemmåltider. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er vigtigt at anvende pålæg, kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold, samt begrænse indtaget af fede produkter og fastfood til særlige lejligheder. Det gennemsnitlige indtag af øl, vin og spiritus er størst til aftensmad og mellemmåltidet om aftenen. Der drikkes mest alkohol i weekenden. Indtaget af alkoholiske drikkevarer bør reduceres for både mænd og kvinder, og mænds indtag af alkohol evt. erstattes af vand. Kosten blandt kvinder med kort uddannelse lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt mænd med kort uddannelse, idet mænd spiser færre kostfibre, mere fedt og alkohol. springer også lidt oftere måltider over end kvinder. En indsats til forbedring af danskernes kostvaner bør derfor tage højde for forskellene i mænd og kvinders kostvaner. Kortuddannede mænd og kvinders kost i weekenden (fra fredag aftensmad til søndag sen aften) er af en mindre god ernæringsmæssig kvalitet end kosten i hverdagene. På nær alkohol er forskellene dog små. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor både fokusere på hverdagenes og weekendens måltider. Den største andel af hovedmåltider, som spises uden for hjemmet (inkl. madpakke), er frokost til hverdag, men både mænd og kvinder med kort uddannelse tilbereder og spiser langt de fleste hovedmåltider hjemme. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor primært fokusere på måltider i hjemmet, men måltider tilberedt uden for hjemmet kan også forbedres. 7

9 Summary Meal habits of Danish adults with a short education This report describes the dietary habits of Danish adults (20-75 years) with a short education (basic schooling and vocational education) regarding the three main meals (breakfast, lunch, dinner) and the three meals between the main mails (morning snack, afternoon snack and evening snack). The report describes meal pattern and intake of energy, fat, carbohydrate, added sugar, dietary fiber, protein, alcohol, food and drink distributed in the meals. The report is based on data collected as a part of the Danish National Survey of Dietary Habits and Physical Activity Information was collected from a representative sample of 537 men and 535 women aged years. Each participant has registered their diet for seven days and the results are therefore based on more than 7500 days. Adults with a short education have a regular meal pattern. Lunch and morning snack are the meals most often skipped. The main meals provide in average 75 % of the daily intake of energy and the meals between the main meals provide in average 25 %. Breakfast typically consists of white bread with fat, cheese and jam and/or fermented milk products together with beverages like coffee, water, milk and juice. Lunch consists of open-faced sandwiches with rye bread and meat products accompanied with fruit and vegetables. The most common beverages are water, soft drinks and coffee. Dinner consists of hot meals with meat, potatoes, vegetables or fast food. Water, soft drinks, beer and wine are the most popular beverages for dinner. The morning snack typically consists of fruit and water, and in the afternoon it consists of fruit, cake, water and coffee. Cake, sweets, chocolate and fruit are also consumed in the evening snack. The most common beverages are water, coffee and beer - beer especially in the weekend. The content of fat, sugar and alcohol are too high in the diet of Danish adults, and the content of dietary fiber and vitamin D is too low. It s the result of a too high intake of high fat meat- and milk products, soft drinks, beer and wine, and a too low intake of fish, vegetables and whole grain products. The meal contributing with the highest average amount of fruit is the afternoon snack, and the meal contributing with the highest average amount of vegetables is dinner. On an average breakfast, dinner and morning snack contributes with the smallest amount of fruit and breakfast, morning and evening snack contributes with the smallest amount of vegetables. Both the number of meals with fruit and vegetables and the amount of vegetables should be increased. 8

10 On an average lunch and dinner contributes with the highest amount of fish, and breakfast contributes with the smallest amount. A lot of adults don t eat fish at all, and the number of people eating fish should be increased. Oatmeal is consumed at breakfast and rye bread at lunch. To increase the intake of whole grain (and dietary fiber) the intake of rye bread and whole grain bread in general should be increased at the expense of white bread. In addition the intake of oatmeal and breakfast cereals with whole grain should be increased. The consumption of food rich in sugar is in average highest in dinner and the afternoon and evening snack. The intake of meals with whole grain bread, vegetables and fruit should be increased and the intake of cake, sweets and chocolate should be reduced. In addition the intake of soft drinks should be reduced in both dinner and meals between the main meals. On an average lunch and dinner contributes with the highest amount of fat. It s still important to use low fat spreads, meat and dairy products, and to limit the intake of food rich in fat and fast food to special occasions. The average intake of beer, wine and spirits is highest in the dinner and the evening snack especially in the weekend. The intake of alcohol should be reduced for both men and women, and the intake of alcohol for men should be replaced with water. The diet of women with short education is more in accordance with the dietary recommendations than the diet of men with short education. Men consume less vegetables, more fat and alcohol. Men also skip meals more often than women. The meals in the weekend (dinner and evening snack Friday and all the meals Saturday and Sunday) generally contain more energy than on weekdays and are less healthy. Except alcohol the differences are small. To improve the dietary habits of adults with a short education it s necessary to focus on both weekdays and weekends. The meal most often eaten outside the home is lunch at weekdays, but most meals are still prepared and eaten at home. This pleads for focusing initiatives to improve the diet of adults with short education on food produced at home, but meals produced outside the home can also be improved. 9

11 Baggrund Den seneste opgørelse af data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysisk aktivitet fandt, at den samlede kost indeholder for meget fedt, sukker og salt og for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedt fra mælkeprodukter og sukker fra søde læskedrikke, slik mv., samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter (Pedersen et al. 2010). Tidligere analyser med data fra den nationale kostundersøgelse i 1995 har dokumenteret, at voksne med kort uddannelse i mindre udstrækning spiser i overensstemmelse med anbefalingerne end voksne med lang uddannelse (Groth, Fagt & Brøndsted 2001; Groth & Fagt 2003a). Foreløbige resultater fra projektet Sociale forskelle i børns kost- og aktivitetsvaner samt voksnes kostvaner viser, at voksnes kostvaner stadig har en sammenhæng med uddannelse, idet der er en tendens til, at de kortest uddannede (grundskole og erhvervsfaglig) bl.a. spiser færre grøntsager og mere fedt end voksne med en længere uddannelse (Groth, upubl.). Flere undersøgelser har vist, at der er forskel på mænd og kvinders kostvaner, idet kvinders kostvaner i højere grad lever op til anbefalingerne end mænds. spiser således mere frugt og grønt, mindre fedt og drikker mindre alkohol end mænd (Groth & Fagt 2003b; Pedersen et al. 2010). Det er væsentligt at beskrive de kortuddannede mænd og kvinders måltidsvaner således, at myndigheder, forskere og andre interessenter har den fornødne viden til forskning, rådgivning og oplysning om sundere kostvaner, der kan mindske den sociale ulighed i kostvaner og sundhed. 10

12 Formål Formålet med projektet er at styrke viden om kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til de enkelte måltider samt hverdagenes og weekendens måltider. De specifikke spørgsmål, som rapporten besvarer, er: Hvor mange måltider spiser kortuddannede? Hvornår spises måltiderne? Hvor mange og hvem springer måltider over? Hvor stor er graden af uregelmæssighed? Hvad og hvor meget spiser og drikker kortuddannede til morgen, frokost, aften (kold og varm) og mellem måltiderne (formiddag, eftermiddag og sen aften)? Hvilke forskelle er der på mænd og kvinder? Hvem spiser f.eks. færrest grøntsager og drikker mest alkohol og til hvilke måltider? Hvad spises i weekendens måltider i forhold til hverdagens måltider? Hvor spises måltiderne (hjemme, på arbejdet, andet sted)? Hvor er maden tilberedt (hjemme, ude)? Hvor stor betydning har udespisning i forhold til hjemmespisning? Ved hvilke måltider indtages fødevarer, der bør spises mere af og ved hvilke indtages fødevarer, der bør indtages mindre af? Fokus på grønt (og frugt), fuldkornsprodukter (havregryn og rugbrød), fisk og råderumsprodukter. 11

13 Population, dataindsamling og oparbejdning Kostundersøgelsen gennemføres som en fortløbende dataindsamling, der startede i 2000 og sluttede i Undersøgelsesmetoden i kostundersøgelsen er den samme som i , idet deltagerne først gennemgår et interview om baggrundsforhold, hvorefter de i 7 dage registrerer, hvad de spiser og drikker (Fagt et al. 2007; Pedersen et al. 2010). Interview, instruktion og udlevering af kostspørgeskemaer er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet). Efter udfyldelse returneres de til DTU Fødevareinstituttet, hvor skemaerne skannes ind, og data oparbejdes. I alt har 1983 voksne i alderen år leveret oplysninger om, hvad de har spist og drukket i en uge i perioden januar 2005 til maj 2008, men ikke alle har leveret fuldstændige oplysninger om hvilken ugedag kosten er registreret på, ligesom ikke alle har leveret kostregistreringer for 7 på hinanden følgende dage. Oplysningerne om, hvilken dag eller dato kosten er registreret på, bruges til at opdele data fra hverdag hhv. weekend og det er besluttet at udelukke deltagere, hvor der er mangelfulde oplysninger om ugedag eller dato, eller hvor der ikke er udfyldt kostoplysninger for 7 på hinanden følgende dage. For perioden er 46 deltagere udelukket, således at der er 1937 voksne deltagere med oplysninger, der kan anvendes på måltidsniveau. Uddannelsesbaggrund er målt ved det samlede uddannelsesniveau, hvor skoleuddannelse og efterfølgende erhvervsuddannelse er kombineret. Klassifikationen følger den, der anvendes i Danmarks Statistik og i andre store befolkningsundersøgelser som f.eks. de landsdækkende sundhedsog sygeligheds undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed. Voksengruppen kan som udgangspunkt opdeles i seks uddannelsesgrupper bestående af 310 personer med højst en grundskoleuddannelse, 121 med studenter eller hf-eksamen, 762 med en erhvervsfaglig uddannelse samt 158, 392 og 189 personer med henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse jf. tabel 1. Definition af uddannelsesgrupper er vist i bilag 1. Tabel 1: Antal voksne (20-75 år) fordelt på køn og uddannelsesgrupper Uddannelse Grundskole Student/HF Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Blandt dem er 1072 personer kortuddannede (grundskole og erhvervsfaglig uddannelse). Grundskole defineres ved, at personen højst har afsluttet en folkeskoleeksamen eller tilsvarende. Det kan være ufaglærte personer med/uden efteruddannelse i form af kurser, specialarbejder, EFG-basis. Erhvervsfaglig uddannelse er typisk faglærte med uddannelser fra tekniske skoler, håndværkere, frisører mm. Den gennemsnitlige alder for både mænd og kvinder er 50 år jf. tabel 2. 12

14 Tabel 2: Gennemsnitsalder og antal mænd og kvinder med kort uddannelse fordelt på fem aldersgrupper Alder (Gns) år år år år år Kostundersøgelsen har en svarprocent på % for den samlede population af voksne mænd, og svarprocenten stiger med stigende alder. Svarprocenten for voksne kvinder er %, og for kvinder er svarprocenten lavest for de yngste og de ældste voksne. Kostundersøgelsen er repræsentativ for befolkningen i forhold til køn og alder (Pedersen et al. 2010). Analyserne vedrørende danskernes måltidsvaner beregnes på basis af en række forudsætninger, som der er gjort rede for i bilag 1. 13

15 Måltidsmønster og makronæringsstoffer Dette afsnit præsenterer, hvor ofte de enkelte måltider spises og graden af regelmæssighed. Derudover gennemgås måltidernes indhold af energi og makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat, tilsat sukker, protein & alkohol), og endelig fokuseres på hvilke måltider, der bidrager med henholdsvis fedt, sukker og kostfibre. Måltidsmønstret, hovedmåltider Tabel 3: Hvor ofte indtages de enkelte måltider blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse? (n=antal personer) procent Morgenmad Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over Frokost Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over Aftensmad Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over betyder mindre end 0,5 % Morgenmåltidet spises mindst seks dage om ugen af mere end 90 % af alle kvinder og mænd. I alt 80 % af mændene og 85 % af kvinderne har spist frokost mindst seks dage om ugen, og næsten alle (97 %) har spist mindst seks aftensmåltider i løbet af den uge, hvor kostregistreringen er forløbet. Tabel 4 illustrerer graden af regelmæssighed, hvormed hovedmåltiderne indtages. Godt 70 % af alle kvinder og mænd har spist tre hovedmåltider mindst seks dage om ugen, mens 10 % har sprunget 1 måltid over i 2 dage, og 7 % har sprunget 1 måltid over 3 eller 4 dage. Tabel 4: Hovedmåltidernes regelmæssighed blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) procent Spist 3 hovedmåltider alle 7 dage Spist 3 hovedmåltider 6 dage Spist 2 hovedmåltider alle 7 dage Sprunget 1 hovedmåltid over 2 dage Sprunget 1 hovedmåltid over 3-4 dage Sprunget 2 hovedmåltider over 1-2 dage Øvrige kombinationer betyder mindre end 0,5 % 14

16 Måltidsmønstret, mellemmåltider Mellemmåltidet om formiddagen spises jævnligt ( 5 dage om ugen) af 55 % af mændene og 66 % af kvinderne jf. tabel 5. Henholdsvis 11 % af mændene og 6 % af kvinderne har ikke spist et mellemmåltid om formiddagen i løbet af den uge, hvor de har deltaget i kostregistreringen. I alt 80 % af mændene og 92 % af kvinder har indtaget mad eller drikke til eftermiddagsmåltidet mindst fem dage om ugen i løbet af den uge, hvor de har deltaget i kostundersøgelsen. Mellemmåltidet om aftenen eller natten spises jævnligt af 77 % af mændene og 82 % af kvinderne. Af tabel 6 fremgår, at knap 80 % af mændene og næsten 90 % af kvinderne indtager mad eller drikke til mellemmåltid 1-3 gange om dagen i alle 7 kostregistreringsdage. Tabel 5: Hvor ofte indtages de enkelte mellemmåltider blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse? (n= antal personer) procent Mellemmåltid formiddag Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen Mellemmåltid eftermiddag Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen Mellemmåltid aften/nat Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen betyder mindre end 0,5 % Tabel 6: Mellemmåltidernes regelmæssighed blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) procent Spist 2-3 mellemmåltider 7 dage Spist 1-3 mellemmåltider 7 dage Sprunget 3 mellemmåltider over 1 dag Sprunget 3 mellemmåltider over 2-3 dage Øvrige kombinationer Det er undersøgt, hvor mange måltider, som udelukkende består af drikkevarer. For morgenmad, frokost og aftensmad består henholdsvis 5 %, 2 % og 1 % af måltiderne kun af drikkevarer jf. tabel 7. For mellemmåltiderne er andelen af måltider, der kun består af drikkevarer højere, idet mellem 17 og 27 % af mellemmåltiderne udelukkende består af drikkevarer. Således vil en del af mellemmåltiderne udelukkende bestå af f.eks. en kop kaffe. 15

17 Tabel 7: Andel af måltider hvor der udelukkende er indtaget drikkevarer blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal måltider) n=7504 n=3759 n=3745 procent Hovedmåltider Morgen Frokost Aften Mellemmåltider Formiddag Eftermiddag Aften Måltidernes energiindhold, energibidrag og energifordeling Blandt hovedmåltiderne er morgenmåltidet det måltid, som i gennemsnit bidrager med mindst energi (18 %). Frokost bidrager i gennemsnit med godt 20 % af energien, og aftensmad bidrager med godt 33 % af den daglige energi. Blandt mellemmåltiderne bidrager eftermiddags- og aftensmellemmåltidet i gennemsnit hver med 9-12 % af energiindtaget jf. tabel 8. Tabel 8: Gennemsnitlige energiindtag og måltidernes energibidrag for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Energi (MJ) 9,1 10,6 7,6 Andel af det samlede indtag procent af energi Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltid formiddag Mellemåltid eftermiddag Mellemmåltid aften Tabel 9 viser det gennemsnitlige energiindtag til måltiderne samt median, 10- og 90- percentilen. Det gennemsnitlige energiindtag til morgenmad for mænd er ca. 1,9 MJ og for kvinder 1,4 MJ. På samme måde er det gennemsnitlige energiindtag til frokost for mænd 2,4 MJ og for kvinder 1,6 MJ. Det gennemsnitlige energiindhold i mellemmåltiderne varierer mellem 0,3 og 1,1 MJ mindst for kvindernes formiddagsmåltider og størst for mændenes sene aftensmellemmåltid. Tabellen viser også, at der er stor variation i energiindtaget indenfor de enkelte måltider. Eksempelvis er medianen for energiindtaget til formiddagsmåltidet for mænd næsten 0,2 MJ, mens 10 % af mændene ikke har spist et formiddagsmellemmåltid (10 percentil=0). 16

18 Tabel 9: Måltidernes energiindhold for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnit, median, 10; 90 percentil) (n=antal personer) Måltid (MJ/dag) Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 måltider 9,1 8,6 5,7; 13,2 10,6 10,3 7,0; 14,5 7,6 7,5 5,1; 10,0 Morgenmad 1,6 1,5 0,7; 2,7 1,9 1,8 0,8; 3,1 1,4 1,4 0,6; 2,2 Frokost 2,0 1,9 0,9; 3,2 2,4 2,3 1,1; 3,8 1,6 1,5 0,8; 2,5 Aftensmad 3,2 2,9 1,8; 4,9 3,8 3,6 2,2; 5,6 2,6 2,5 1,7; 3,7 MM formiddag 0,4 0,2 0; 1,0 0,5 0,2 0; 1,4 0,3 0,2 -; 0,8 MM eftermiddag 0,9 0,8 0,2; 1,8 1,0 0,9 0,2; 1,9 0,9 0,8 0,3; 1,7 MM aften 0,9 0,7 0,2; 1,9 1,1 0,9 0,2; 2,2 0,8 0,7 0,2; 1,5 (MM=mellemmåltid) Tabel viser den gennemsnitlige fordeling af energien på makronæringsstofferne fedt, kulhydrat, tilsat sukker, protein og alkohol. Frokost og aftensmad er for både mænd og kvinder i gennemsnit de mest fede måltider med en fedtenergiprocent på E%, hvor mændenes frokost indeholder mest energi fra fedt. Morgenmåltidet samt mellemmåltiderne er de mindst fede med en fedtenergiprocent på E%. enes mellemmåltider om formiddagen indeholder i gennemsnit 34 % af energien fra fedt, mens det tilsvarende gennemsnitstal er 25 % for kvinderne. Tabel 10: Måltidernes fedtindhold for voksne med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Mellemmåltiderne og morgenmad indeholder i gennemsnit mest energi fra kulhydratrig (52-64 E%) jf. tabel 11. For alle måltider på nær aftensmaden gælder, at kvinders måltider i gennemsnit har et større energibidrag fra kulhydrater end mænds måltider, og størst er forskellen for formiddagsmåltidet, som er 9 procentpoint større end mændenes. 17

19 Tabel 11: Måltidernes kulhydratindhold for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Mellemmåltiderne indeholder i gennemsnit også mest energi fra tilsat sukker jf. tabel 12. Formiddagsmåltidet ligger lavest med E%. Dernæst kommer mellemmåltider om eftermiddagen med E%, og højest ligger mellemmåltidet om aftenen med 24 E% fra tilsat sukker. Blandt hovedmåltiderne ligger morgenmåltidet højest med 7-9 E% fra tilsat sukker. Tabel 12: Måltidernes indhold af tilsat sukker for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Aftensmaden bidrager med mest energi fra protein (19 E%) jf. tabel 13. Mellemmåltiderne har det laveste indhold af energi fra protein og bidrager i gennemsnit med mellem 8 og 11 E%. Til hovedmåltider indtager kvinder og mænd den samme mængde energi fra alkohol (0,3-8 E%), mens det største energibidrag fra alkohol ses for mænd i mellemmåltiderne om eftermiddagen og om aftenen med henholdsvis 10 og 16 E% jf. tabel

20 Tabel 13: Måltidernes proteinindhold for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent ekskl. alkohol) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Tabel 14: Måltidernes indhold af alkohol for voksne (20-75 år) med kort uddannelse (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid måltider Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Fedt, sukker, kostfibre og alkohol indtager i gennemsnit 80 % af fedtet til hovedmåltiderne, mens det tilsvarende tal for kvinder er 76 %. Aftensmaden bidrager med mest fedt blandt hovedmåltider (37-38 %), mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og aftenen bidrager med mest fedt (8-12 %) blandt mellemmåltiderne jf. tabel 15. Tabel 15: Indtag af fedt til måltiderne blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Måltid Fedt (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) 19

21 Nedenstående tabel 16 viser, hvor meget sukker de forskellige måltider bidrager med udtrykt som andel af det samlede indtag af tilsat sukker pr. dag i gram. Blandt hovedmåltiderne bidrager morgen- og aftensmad med mest sukker (17-19 %), mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og aftenen bidrager med mest sukker blandt mellemmåltiderne (19-24 %). For mænd gælder, at hovedmåltiderne bidrager med mest sukker i gennemsnit, mens det er mellemmåltiderne, der bidrager med mest sukker for kvinder. Tabel 16: Indtag af tilsat sukker til måltiderne blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Måltid Sukker (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) De voksne med kort uddannelse indtager i gennemsnit g kostfibre pr. dag og heraf indtages ca.75 % til hovedmåltiderne. Aftensmaden bidrager for både mænd og kvinder i gennemsnit med flest kostfibre (32 g), mens mellemmåltidet om formiddagen bidrager med færrest (5-6 g) jf. tabel 17. Tabel 17: Indtag af kostfibre til måltiderne blandt voksne (20-75 år) med kort uddannelse (n=antal personer) Måltid Kostfibre (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften (MM=mellemmåltid) Af tabel 18 fremgår, at mænd i gennemsnit indtager 23 g alkohol pr. dag, mens kvinder indtager 13 g. Over halvdelen af alkoholen indtages til frokost og aftenmad, mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og aftenen bidrager med henholdsvis 39 % af mændenes indtag og 31 % af kvindernes indtag. 20

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Jeppe Matthiessen Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004

Danmarks Tekniske Universitet. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Danmarks Tekniske Universitet Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Udarbejdet af: Sisse Fagt Tue Christensen Margit Velsing Groth Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. med fokus på indtag i skole og fritidsordning

Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. med fokus på indtag i skole og fritidsordning Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og fritidsordning Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over:

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over: Rapport Danskernes måltidsvaner 7. august 2013 Proj.nr. 2000690-13 Version 1 KIJ/UNK/MT Kirsten Jensen og Ursula Kehlet Baggrund Sammendrag Projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter har til

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Maj 2010. Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner

Maj 2010. Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner Maj 2010 Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgnin- Lokal kostpolitik Side Aabenraa 1 Kommunes overordnede

Læs mere