Småtspisende ældre. Har vi tilstrækkelig viden til de gode løsninger? Symposium, 23. januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Småtspisende ældre. Har vi tilstrækkelig viden til de gode løsninger? Symposium, 23. januar 2014"

Transkript

1 Småtspisende ældre Har vi tilstrækkelig viden til de gode løsninger? Symposium, 23. januar 2014

2 Formål At dele viden om småtspisende ældre fra forskellige arbejdsfelter og drøfte, hvilke muligheder, der er for at udvikle den kommunale service og afdække områder, hvor der er brug for mere forskning og produktudvikling.

3 Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Nye supersygehuse med større afstand for patienterne, stadig kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling, stadig flere nye behandlingsmuligheder Flere og nye opgaver i kommunerne

4 Kommunernes sundhedsopgaver Tidlig indsats kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse S y g e h u s k o n t a k t e r Genoptræning og rehabilitering Opfølgning efter udskrivelse Aflastning af sygehusene Palliation

5 Kommunernes forebyggelsesopgave og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Kommunerne har ansvaret for at skabe sunde rammer og etablere sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud til borgerne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden Formålet med forebyggelsespakkerne er at understøtte en systematisk indsats af høj kvalitet i kommunerne og dermed bidrage til at styrke folkesundheden

6 Forebyggelsespakker med bedste viden om indsatser i forhold til: 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne 2013 Overvægt Stoffer

7 Hvordan berører forebyggelsespakkerne de småtspisende ældre? Mad og måltider Handleplaner for mad og måltider i madservice til ældre, med udgangspunkt i de ældre behov og ønsker Fokus på mad, måltider og ernæringstilstand ved de forebyggende hjemmebesøg hos ældre (Begge henviser til materialer og redskaber fra Socialstyrelsen) Mental sundhed Opsporing af mistrivsel blandt ældre Medarbejderne skal have kompetencer til at fremme mental trivsel, opspore mistrivsel og kende til kommunes tilbud

8 Småtspisende ældre Erhverv Kommuner Forskning Har vi tilstrækkelig viden til de gode løsninger?

9 Hvem er vi i dag? Deltagere er: Kommunale ledere og medarbejdere på ældreområdet Ledere af madservice, både kommunale og private leverandører Fødevarevirksomheder Forskere fra Københavns Universitet Repræsentanter fra styrelser og interesse organisationer Dagen er arrangeret af: Erik Bisgaard Madsen (KU-Science), Henrik Jørgen Andersen (ARLA Foods), Allan Vaag (Rigshospitalet), Christian Harsløf (KL), Tine Curtis og Karen Eriksen (Center for Forebyggelse i praksis, KL)

10 Dagens program 10:00 Velkommen og introduktion Småtspisende ældre årsager og konsekvenser. Rammen for den kommunale service - to oplæg og drøftelse i plenum Den rette ernæring. Maden, måltidet, medarbejderne og produktudvikling - tre korte oplæg og drøftelse i plenum 12:00 Frokost i kantinen Forebyggelse af underernæring. Tidlig opsporing og tilbud i samarbejde mellem kommune, erhverv og frivillige. - tre korte oplæg og drøftelse i plenum Småtspisende ældre - de gode løsninger. Har vi den viden der skal til? - workshop om behov for ny viden 15:30 Tak for denne gang

11 Tre gennemgående spørgsmål Hvordan kan maden produceres og leveres, så den mødekommer de ældres smag, fysiologiske behov og samtidig holder de kommunale budgetter? Hvordan sikrer vi, at medarbejderne reagerer hensigtsmæssigt på ændringer i de ældres ernæringstilstand (kompetencer, redskaber og organisering)? Hvordan skabes rammer for måltidet, der fremmer appetitten og lysten til at kunne mestre eget liv hos de ældre?

12

13 Den rigtige mad og træning bevarer bedste derhjemme - årsager til underernæring og konsekvenser for de ældres funktionsevne Arne Astrup, Institutleder, professor, dr.med., Institut for Idræt og Ernæring Overlæge, EFFECT, Herlev Hospital februar 2014 Dias 1

14 Dagsorden Betydningen af underernæring for ældre Årsager Hvad kan vi gøre? Mad og træning Kulinariske måltider Accept af kød, ost, æg, nødder etc februar 2014 Dias 2

15 Baggrund Underernæring er hyppig blandt ældre patienter, som indlægges på sygehus, bor på plejehjem eller som får hjælp fra hjemmeplejen Mere end hver anden ældre, der har brug for pleje, har et for lavt BMI Underernæring er underdiagnosticeret og underbehandle Det er ikke "naturligt" at være undervægtig som gammel Underernæring hos ældre skyldes som regel en kombination af protein- og kaloriemangel februar 2014 Dias 3

16 Dårlig ernæringstilstand hos ældre fører til: Nedsat funktionsevne, øget sygelighed og nedsat evne til at klare sig selv Nedsat trivsel og livskvalitet At ældre hyppigere udvikler sygdom og funktionstab En nedsat evne til at restituere sig efter sygdom. Det gælder f.eks. i forhold til sårheling, modstand mod infektioner og samt evnen til at genvinde muskelstyrke Mangel på kalorier, protein, calcium, vitamin D og C svækker muskler og knogler og øger risiko for fald og knoglebrud og død februar 2014 Dias 4

17 Høj alder, reduceret fysisk aktivitet, kronisk sygdom og stort medicinforbrug øger risiko for underernæring Øget risiko: Patienter med spiseproblemer, tandproblemer, apopleksipatienter, patienter med Parkinsons sygdom og andre neurologiske sygdomme Patienter med nedsat funktionsevne, nedsat appetit, depression, kræft Demens Medicinforbrug februar 2014 Dias 5

18 What is Sarcopenia? Universal, progressive and involuntary decline in lean body mass associated with aging, primarily due to loss of skeletal muscle pga mangel på fysisk aktivitet og fejlernæring Roubenoff and Castaneda, JAMA, 2001 Prevalence of sarcopenia: > 60 yrs: % > 80 yrs: % Various sources Estimated Healthcare Cost (USA, year 2000): $ 18.5 billion Janssen et al. J Am Geri Soc 2004

19 Frailty of Aging (skrøbelighed) A fatal chronic condition in which all of the body systems have little reserve and small upsets cause cascading health problems Objective definition: Weight Loss Exhaustion Weakness Slow walking speed Low physical activity Linda Fried

20 Protein Intake Predicts Lean Mass Loss in Older Adults Adjusted lean mass loss by quintile of energy-adjusted total protein intake Copyright 2008 The American Society for Nutrition Houston et al. Am J Clin Nutr 2008

21 Leucine is a nutrient signal Liver Leu [Leu] [Leu] protein synthesis signaling Leu oxidation Leucine Intestine Muscle

22 insulin (Carbs) leucine (protein) Master control muscle protein synthesis

23 Re-balancing insulin & leucine high protein, low Carbs healthy muscle high carbs, low protein high body fat

24 Muscle Protein Balance Protein synthesis Protein accretion Balance Time Protein breakdown Meal Meal Meal Protein loss Phillips. Nutrition 04

25 Meal Patterns: response range for protein synthesis (skeletal muscle) Unbalanced Protein Distribution Breakfast ~10 g protein Lunch ~20 g protein Dinner ~60 g protein

26 Muscle Protein Balance Protein synthesis Protein accretion Balance Time Protein breakdown breakfast lunch dinner Protein loss

27 Meal Patterns: Balanced Protein Distribution Unbalanced Protein Distribution {Maximum protein synthesis} Breakfast Lunch Dinner Breakfast Lunch Dinner ~30 g ~30 g ~30 g protein protein protein ~10 g protein ~20 g protein ~60 g protein

28 Composition of breakfast meals Meal size: 400 kcal (gm) protein leucine carbohydrates fat PRO CHO Layman J. Nutr. 133:411, 2003

29 Plasma Leucine mol/l b Fasted Fed 150 a a a Protein Group CHO Group Fed measured 2 hrs post-prandial

30 Body Composition with Protein vs. Carbs Ratio of Loss of Fat to Lean Tissue 7 Ratio Carb Group 1 Protein Group Time (weeks) fat as % of loss: CHO = 68% PRO = 80% Layman J. Nutr. 133:411, 2003

31 Popular diets differ in macronutrient levels

32 februar 2014 Dias 20

33 International expert group of optimal diet for older people prevention of sarcopenia (=muscle wasting) februar 2014 Dias 21

34 De ældre har større proteinbehov februar 2014 Dias 22

35 Protein enhances muscle synthesis and power februar 2014 Dias 23

36 februar 2014 Dias 24

37 28 g protein on each plate Chicken breast 585 kj Pork chop without fat 600 kj Porterhouse steak 695 kj Egg 1320 kj Split peas 1870 kj Chick peas 2095 kj Garden peas 1460 kj Lentils 1390 kj februar 2014 Dias 25 Danish Agriculture & Food Council

38 28 g protein on each plate Chicken breast 585 kj Pork chop without fat 600 kj Porterhouse steak 695 kj Egg 1320 kj Red kidney beans 1625 kj Lima beans 1810 kj Biological value of protein source is not taken into account februar 2014 Dias 26 Haricot beans 1540 kj Hazel nuts 4705 kj Danish Agriculture & Food Council

39 28 g protein on each plate Chicken breast 585 kj Pork chop without fat 600 kj Porterhouse steak 695 kj Egg 1320 kj Tofu 1150 kj Rye bread 4760 kj Crisp bread 4510 kj Parboiled spelt 3330 kj Biological value of protein source is not taken into account februar 2014 Dias 27 Danish Agriculture & Food Council

40 Protein giver IKKE nyreproblemer hos raske eller hos diabetikere med normal nyrefunktion februar 2014 Skov AR, Toubro Dias 28 S, Bülow J, Krabbe K, Parving HH, Astrup A. Int J Obes 1999;23:

41 Konklusioner: Aldersbetingede ændringer i vores fysiologi gør os mere sårbare som ældre, og kroppen restituerer ikke så nemt hos ældre. Den biologiske alder kan ændres ved livsstilen rygning, motion og kost er afgørende og kan virke foryngende En kost rig på animalsk protein, vitamin D (fede fisk og æg), kalcium, vitamin C kan i kombination med fysisk træning bevare muskelmasse og styrke, balance og førlighed. Selvhjulpenhed, uafhængighed af pleje giver øget livskvalitet og nedsætter udgifterne til pleje, genoptræning, sygdomsbehandling m.v. Forskning og udviklingsprojekter er nødvendige for at finde veje til at operationalisere vores viden f.eks. træne ældre (holdspil), mad-viden, -interesse, -færdigheder og lavning under hensyntagen til madkultur, præferencer og aversioner. februar 2014 Dias 29

42 Småtspisende ældre Rammer og vilkår for kommunernes opgaver på ældreområdet. Karen Marie Myrndorff

43 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr borgere over 65 år Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Note: Udgifterne er opgjort ved produktionsværdien Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Borgere over 65 år udgør 40 pct. af de totale sundhedsudgifter. Opgørelsen dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg. Samlet set har sygehusene udgifter til de ældre over 65 år på ca. 24 mia. kr. i Stigning i antal korttids-indlæggelser.

44 Den demografiske udfordring år år år 80 år = indeks 100

45 84 Middellevetid 1981: : : + 4,5 år / 5,8 pct : + 6,5 år / 9,1 pct. Mænd Kvinder : : : :2012 Kilde: Danmarks Statistik: Middellevetid (HISB7) 4

46 Flere ressourcestærke ældre Flere velstående ældre og større spredning i velstanden De ældre er mere bevidste om deres situation år som pensionist Rettighedsstænkning/ individuel behovstænkning Øget kvalitet - øgede omkostninger = prioriteringer Partnerskab 30/

47 Nettoformue fordelt på aldersgrupper over tid Gennemsnitlig nettoformue pr. person (kr.) DDen årige årige årige 80+ årige Partnerskab 30/

48 Modtagere af hjemmepleje Modtagere, i alt Modtagere, både PP+PH 7

49 Andel privat leverandør i pct Modtagere af hjemmehjælp i alt Modtagere der udelukkende modtager personlig pleje 8

50 Frit valgs-ydelser fordelt på aldersgrupper (Gennemsnit timer pr. uge) 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, år år år år år 90 år og derover Prak. hjælp Pers. pleje

51 Liggetid på sygehuse Gennemsnit Antal dage (hele landet) 4,5 4,4 4,3 4,1 4,1 3,9 3,7 3,9 3, : -16 pct. 3,7 3, Kilde: Statens seruminstitut + Landspatientregistret via Øget fokus på gode resultat i Sundhed, Maj 2013, Sundhedsministeriet.

52 130 Udvikling i antal fuldtidsmedarbejdere i kommunerne fordelt på faggrupper % Sypl SSA SSH+Hjhj + 8 % - 3 %

53 Øget fokus på sundhedsfaglighed i kommunerne Et paradigmeskift er nødvendigt social- og sundhedsfaglighed skal gå hånd i hånd. Fra patient til borger og tilbage igen. De faglige kompetencer skal løftes, rystes og sammensættes på ny. Værktøjer til tidlig opsporing. Ledelse i fokus både i forhold til personale og borger/patientforløb

54 Øget fokus på kvalitet Kræver samarbejde og koordination at skabe sammenhæng mellem indsatserne Hverdagsrehabilitering i et tværfagligt perspektiv Ernæring er centralt i ethvert rehabiliteringsforløb

55 Servicelov Hjemmehjælp består af personlig pleje, praktisk bistand og madservice jf. SEL 83 Kommunen fastlægger årlig et serviceniveau ydelser efter SEL 83 prioritering i forbindelse med budgetlægningen. Kommunernes økonomi er under pres. Ældreområdet er et af de tre omkostningstunge områder. Den demografiske udvikling skaber en dynamisk udfordring. En ekstra times hjælp til modtagere af PP svarer til 1,5 mill.kr

56 Hvordan hjemmepleje? Borgere har frit valg på hjemmeplejeområdet; det betyder krav på at kunne vælge mellem mindst to leverandører. Hjemmepleje foretages efter visitation. Tildeles efter et politisk bestemt serviceniveau. Visitation foretages på baggrund af individuel vurdering. Der skal følges op på bevillinger. 15

57 Hvem kan få madservice? Man skal ikke selv kunne lave mad pga. nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunen skal foretage en konkret vurdering, som skal løbende tilpasses. Kommunens kvalitetskrav til madservice skal udmeldes i en serviceinformation eller kvalitetsstandard. Priser Højst 48 kr. (2013) for et hovedmåltid. Højst kr. pr. måned for beboere i plejeboliger

58 Mad hos ældre Indkøb: Foretages af pårørende eller hjemmeplejen evt. via indkøbsordning efter visitation. Morgenmad: Der kan være afsat tid fra hjemmeplejen fx 10 min. til at arrangere morgenmad. Ofte en bolle med ost eller lign. Aftensmad: Der kan visiteres en ydelse til at smøre snitter i samme omfang som morgenmad. Ofte et stykke rugbrød med pålæg

59 Hovedmåltid Frokost: Der er muligt efter visitation at få leveret hovedmåltid fra madordning. Kommunen betaler for leveringen, de ældre betaler typisk for produktionsomkostningerne. Mad leveres og varmes i mikroovn eller lign. De ældre er sparsommelige og deler derfor ofte deres hovedmåltid op, således at de kun modtager mad svarende til hver anden dag. Loft på 48 kr. sætter nogle begrænsninger. Mellemmåltider vil kræve ekstra besøg

60 Dilemmaet På den ene side har samfundet/ borgerne en interesse i at spise ernæringsrigtigt. På den anden side er det vanskeligt at ændre på særligt ældre og syge menneskers spisevaner, når de er i eget hjem- kræver dialog og involvering. Der er forskel på madlevering på hospitaler og i eget hjem. Ældre har, som alle andre fuld beslutningsret i forhold til eget liv- ændringer kræver dialog- motivationinddragelse Det svære valg kræver prioriteringer

61 Den rigtige indsats hvad ved vi og hvad ved vi ikke? Anne Marie Beck, EFFECT,

62 Hvad vi ved er en dråbe: Behov for styrket evidens Data om de ældres sundhedstilstand er fra 2005 Data om de ældres kostvaner er fra 1995 Forebyggelsespakkerne (mad og måltider/overvægt) 1 forslag (forebyggende hjemmebesøg) SHARE EU-projekt ingen ernæringsforskning Center for Sund Aldring ingen ernæringsforskning 1 million 65+ vs. ½ ældreernæringsforsker i DK

63 Hvad vi ved er en dråbe: Behov for styrket evidens Data om de ældres sundhedstilstand er fra 2005 Data om de ældres kostvaner er fra 1995 Forebyggelsespakkerne (mad og måltider/overvægt) 1 forslag (forebyggende hjemmebesøg) SHARE EU-projekt ingen ernæringsforskning Center for Sund Aldring ingen ernæringsforskning 1 million 65+ vs. ½ ældreernæringsforsker i DK

64 Systematisk

65

66

67

68 Flest med sarcopeni *) Anslået >200 millioner ældre indenfor de næste 40 år: Lav muskel masse Lav muskel styrke og/eller Lav fysisk funktion (Cruz-Jentoft A et al. A&A 2010)

69 Evidens for Anbefalinger? Morley JE et al. J Am Med Dir Assoc 2010; 11: 391-6)

70

71

72 Obesity AND Sarcopenia? 1+1=3 the worst aspects of both conditions since the may potentiate each other and maximize their effects on physical disability, morbidity and mortality

73 Obesity AND Sarcopenia? 1+1=3 the worst aspects of both conditions since the may potentiate each other and maximize their effects on physical disability, morbidity and mortality

74 Obesity AND Sarcopenia? 1+1=3 the worst aspects of both conditions since the may potentiate each other and maximize their effects on physical disability, morbidity and mortality

75 Ernæringsindsatser Milne et al. 2009; Avenell & Handoll 2010, Baldwin & Weekes 2011

76 Andre mellemmåltider N=0

77 Studier fra plejebolig viser at indsatser der virker bedst er tværfaglige (Beck et al. 2008, Bonnefoy et al. 2003, Tieland et al. 2012)

78 Tværfaglige ernæringsindsatser N=0

79

80 Rehabilitering?

81 Flest timer i sengen

82 30 dage i sengen = 30 års funktionstab (McGuire et al. 2001)

83 Tværfaglige ernæringsindsatser N=0 Dagens ret men hurtigt..

84 Flest hjem til et tomt køleskab Ved besøg i hjemmet hos en gruppe ældre kiggede forskerne i køleskabet. Det viste sig, at gruppen med tomt køleskab havde væsentlig større risiko for at blive genindlagt på hospitalet i den efterfølgende måned (Lancet 2000).

85 Hvad vi ved er en dråbe: Behov for styrket evidens Data om de ældres sundhedstilstand er fra 2005 Data om de ældres kostvaner er fra 1995 Forebyggelsespakkerne (mad og måltider/overvægt) forebyggende hjemmebesøg SHARE EU-projekt ingen ernæringsforskning Center for Sund Aldring ingen ernæringsforskning 1 million 65+ vs. ½ ældreernæringsforsker i DK Hvad vi ikke ved er et hav! I Newton

86 Muligheder? forførelse

87 Småtspisende borgere i plejebolig Ernæringsindsats i Aarhus Kommune Janne Danielsen, Klinisk diætist, Aarhus Kommune

88 Siden 2012 i Aarhus Kommune 1 diætist i hvert lokalområde, 9 i alt 1 diætist på Vikærgården (rehabiliteringscenter) 1 ernæringsfaglig konsulent, cand. scient. 1 ernæringsassistent i hvert team i plejeboligerne, ca. 82 assistenter i alt.

89 Fokus Undervisning af personalet i ernæring og ældre, kost til småtspisende, ernæringsvurdering og skema Sidemandsoplæring, tværfaglige møder Dokumentation i journalen e-læring Mål: handling på baggrund af ernæringsvurdering. Effekt. December 2013, borgere. Over 90 % var ernæringsvurderet inden for de sidste 4 mdr.

90 Redskab Til at finde de småtspisende ældre i plejebolig bruger vi ernæringsvurderingsskemaet (EVS) fra God mad Godt liv (http://www.socialstyrelsen.dk/godmadgodtliv) En gang om måneden: Svar på spørgsmål 1-4 om spisevaner. Vurder om der er vægttab og risikofaktorer. Giv score.

91

92 Ernæringsfaglig indsats i Aarhus Vi bruger EVS til at finde de småtspisende ældre Har en god ernæringsfaglig konstellation: Diætist Ernæringsassistent Ernæringsfaglig konsulent

93 Ernæringsfaglighed sikrer Dagligt fokus på ernæring/diætetik (diætist) At borgerens ernæringsbehov findes (diætist) At ernæringsfunktion findes (ergoterapeut) Den rette kostform/konsistens (ergoterapeut og diætist) At der laves den rette kostform/konsistens (ernæringsassistent og madservice) At der serveres god mad af kærlige hænder (plejepersonale).

94 Eksempler på andre ernæringstiltag Dysfagi (tygge- og synkebesvær) Væske (får den ældre væske nok?) Projekt om reelt indtag af ernæringsdrikke.

95 I Aarhus Kommune lærer personalet at finde de ernæringstruede ældre og iværksætte den rette indsats ved, at der er Politisk ønske om fokus på ernæring Ledelsesmæssig opbakning Ernæringsfagligt personale, der holder fokus på ernæring Et godt og valideret redskab, EVS Velfungerende tværfagligt samarbejde.

96 Projekt God mad Godt liv evalueringsrapport, januar 2011:

97 Tak for opmærksomheden

98 Underernæring har vi de rigtige løsninger? Flere ældre medborgere frem mod 2050 Undereræning blandt syge, svage og ældre er udbredt Danmark og EU Henrik Linderberg, 04 February

99 Arla Foods: En stor virksomhed med mange kompetencer

100 Valleprotein gennem historien Value Let food be thy medicine and medicine be thy food. Clinical nutrition Infant nutrition Functional foods The Father of Western medicine Commercial cheese production Body building Sports nutrition Hippocrates recommended whey for its health benefits Animal feed 400 B.C Today Year Waste

101 Content 1. Underernæring i Danmark 2. Særlige behov blandt syge, svage og ældre 3. Velsmag og naturlighed som facilitator 4. Tværfaglighed og struktur 4

102 Det skjulte samfundsproblem Underernæring blandt syge, svage og ældre er det skjulte samfundsproblem Op mod 40% af alle patienter er underernærede Hver femte ældre er i fare for at blive det Som betydende fødevarevirksomhed ønsker Arla Foods at bidrage til løsninger

103 Content 1. Underernæring i Danmark 2. Særlige behov blandt syge, svage og ældre 3. Velsmag og naturlighed som facilitator 4. Tværfaglighed og struktur 6

104 Ændringer i madvaner når vi bliver ældre Mindsket appetit Mindre fysisk aktivitet Sygdom og indlæggelse Tygge/synkebesvær/gebis Ensomhed og spisesituation

105 Content 1. Underernæring i Danmark 2. Særlige behov blandt syge, svage og ældre 3. Velsmag og naturlighed som facilitator 4. Tværfaglighed og struktur 8

106 Velsmag som afsæt bedre ernæring Velsmag Lyst til at spise Næring til kroppen Velsmagende mejeriprodukter f.eks. drikke- og spiseyoghurt, som rummer høje koncentrationer af valleprotein og energi (fedt) og som er nemme at servere, spise og synke Små mundfulde med stor næring

107 Tværfaglighed og samarbejde Nye madvarer er ikke hele løsningen Mange sagkyndige peger på øget tværfaglig tilgang som afgørende komponent i løsningen Arla Foods vil gerne bidrage med fødevarekompetencer

108 Tak 04 February

109 Forebyggelse af underernæring hos ældre TIDLIG OPSPORING AF UNDERERNÆRING I ÆLDREPLEJEN hvordan anvendes et nyudviklet redskab i praksis? Birthe Stenbæk Hansen, Klinisk diætist, cand.scient. klinisk ernæring Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune

110 Politisk prioritering MÅL Antallet af småtspisende + 65 årige nedbringes HANDLEPLAN Tilbyde kompetenceudvikling af medarbejdere der har kontakt med ældre, så de tidlig kan opspore småtspisende og rådgive om kost

111 Kompetenceudvikling + E-learning

112 Dokumentation DEN RETTE INDSATS TIL DEN RETTE BORGER

113 Arbejdsgange Ansvarsfordeling Ift. opsporing og handling udarbejdet i Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Genoptræning & Rehabilitering Visitationen

114 Pejlemærke: Uplanlagt vægttab

115 Tidlig opsporing

116 Vejning af borger vigtig viden Sundhedsstyrelsen 2013

117 Algoritme i forhold til vurdering af uplanlagt vægttab Sundhedsstyrelsen 2013

118 EVS=ErnæringsVurderingsSkema

119 Tværfaglig indsats Træning Ernæring Tygge/synkefunktion

120 CES = Cost-effectiveness studie af tværfaglig ernæringsintervention Ét af resultaterne: Et formaliseret samarbejde ml. klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut var langt mere effektivt end en indsats, der udelukkende benyttede en af de tre faggrupper. Jan 2014

121 Maden i ældreplejen - Kæmpe udviklingspotentiale Anne-Birgitte Agger: Den mad, vi serverer Hvordan for de ældre, smager? mere af spareøvelse end af omsorg. Hvis statsministeren mener,at der skal gøres mere for de ældre, er her et oplagt sted at begynde. Politiken Kroniken 11. jan Ældre bliver spist af med uværdig mad

122 UDFORDRING

123 Antallet af ældre stiger

124 TAK FOR ORDET TIDLIG OPSPORING AF UNDERERNÆRING I ÆLDREPLEJEN anvendelse af et nyudviklet redskab i praksis Birthe Stenbæk Hansen, Klinisk diætist, cand.scient. klinisk ernæring Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune

125 Differentierede tilbud om det gode måltid til de ældre borgere i kommunen, med inddragelse af de frivillige og erhvervslivet Pernille Hansted for Sundheds- og Omsorgsforvaltnigen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

126 3 fokusområder KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

127 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

128 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

129 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

130 Madkvalitet Det gode måltid Det rette tilbud til den rette borger 90 % Økologi Kompetence udvikling (køkkenhåndværk og måltidet) Årlig selvevaluering af mad og måltider Samarbejde med beboere, frivillige og pårørende Mad- og måltidsguide Nye tilbud og mulighed for fællesskab: Spisevenner Madklippekort Madlavning i fællesskab Madklubber Madens smag i hjemmeplejen Ernæringsvurdering og ernæringsterapi Tygge-synkevurdering Koncept for konsistens -justeret mad KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Teknologiske spiseredskaber

131 YDELSER TIL MÅLGRUPPER PÅ MAD- OG MÅLTIDSOMRÅDET Madservice med udbringning Spisetilbud Madklippekort Mad på plejehjem Ernæringsvurdering på plejehjem Ernæringsterapi i hjemmeplejen Madklubber Spisevenner Forebyggelse og sundheds-fremme Turkøb Indkøbsordning KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

132 Ydelser til borgere i hjemmeplejen Ikke visiterede ydelser Visiterede ydelser: Mad Visiterede ydelser: Ernæring Visiterede ydelser: Indkøb Spisevenner Mad på plejehjem Ernæringsterapi Indkøbsordning Madklubber Madservice med udbringning Turkøb Forebyggelse og sundhedsfremme Madklippe-kort Spisetilbud KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

133 Aktører Tilbud/ydelse Mad på plejehjem Madudbringning Spisetilbud Madklippekort Ernæringsterapi Turkøb Indkøbsordning Spisevenner Madklubber KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Leverandører Kommunal Kommunal og private Kommunale og socioøkonomisk virksomhed Private og socioøkonomisk virksomhed Kommunale Private Private Kommunal i samarbejde med frivillige Frivillige

134 Fremadrettet træffes jeg: Pernille Hansted Programleder Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t: d: e: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

135 Ensomme mænd får appetitten tilbage på livet når de laver mad med frivillige v/inge Kristiansen

136 Frivillighed: Frivillighed er hot - internationalt, nationalt og lokalt Tradition for frivillighed i Skandinavien og Danmark via de folkelige bevægelser Tradition for frivillighed i Horsens Kommune via WHO Healthy Cities Network

137 Sundhed gennem stærke fællesskaber Sund By arbejder ud fra et bredt sundhedsbegreb, hvor den sociale dimension af sundheden er vigtig: Fællesskaber er afgørende i relation til sundhed Fællesskaber øger den mentale sundhed/trivsel, fordi mennesker oplever meningsfuldhed Social isolation er en risikofaktor på linje med KRAM-faktorer

138 Støttende miljøer Møde i selvhjælpsgruppe (modelfoto) Madlavning for enkemænd

139

140 Fremtidsperspektiver Erfaringer, netværk og samarbejdsrelationer gør Sund By centralt placeret mellem civilsamfund og kommune Særligt fokus på ældre/mestring/aktivitet Potentiale for yderligere udvikling af samarbejde, der kan skabe innovative løsninger Sund By-ansatte kan som konsulenter og facilitatorer bidrage til at udvikle Horsens Kommunes samarbejde med og inddragelse af frivillige og civilsamfund på en række områder

141 De tre gennemgående spørgsmål Hvordan kan maden produceres og leveres, så den mødekommer de ældres smag, fysiologiske behov og samtidig holder de kommunale budgetter? Hvordan sikrer vi, at medarbejderne reagerer hensigtsmæssigt på ændringer i de ældres ernæringstilstand (kompetencer, redskaber og organisering)? Hvordan skabes rammer for måltidet, der fremmer appetitten og lysten til at kunne mestre eget liv hos de ældre? Har vi den viden, der skal for de gode løsninger?

142 Tak for i dag

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Tværfaglig ernæringsintervention

Tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Velkommen i Session 2

Velkommen i Session 2 Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Hvad siger forskningen om mad til ældre? Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient. Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Ældres måltider. Anbefalinger

Ældres måltider. Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Mad og måltider er sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient 2017 Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring

360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring Dato 18. januar 2016 Side 1 af 11 360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring Kort sammenfatning Underernæring Underernæring er særlig udbredt blandt ældre og patienter og er et betydeligt

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Politisk prioriteret høj madkultur i Københavns Kommune

Politisk prioriteret høj madkultur i Københavns Kommune Det politiske styre i København Borgerrepræsentationen BR træffer beslutninger for hele Københavns Kommune Økonomiudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelsesog Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere