Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog Det Fleksible Madtilbud"

Transkript

1 Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009

2 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske Madhus Mette Lei Projektleder Katrine Søndergård Sundhedskoordinator, Ph.d Malene Herbsleb Administrativ leder Thomas Trust Projektgruppe Souschef, Det Danske Madhus, Lis Christensen Assisterende leder Hanne Kofoed Sygehjælper Annita Andersen SOSU-hjælper Olga Kobæk Sygehjælper Tove Forsberg Sygehjælper Nina Otzen SOSU-assistent Kristina Jensen SOSU-hjælper Doris Rasmussen Køkkenassistent Tina Godsk Køkkenassistent Kirsten Mikkelsen Kritiske Venner Socialdirektør Jette Rud Knudsen Ældrechef Anne Juul Sørensen Plejecenterleder Anni Andersen Visitationschef Anne Stenbæk KD og cand.scient.san (JCVU) Eva Winther Seniorforsker Anne Marie Beck Arkitekt Jon Hune Antropolog, Ph.d Jens Kofoed Chefkonsulent (KL) Tina Jørgensen Direktør, Det Danske Madhus, Henrik Sørensen Områdeleder Anne Mette Villadsen, IKAS Endelig bygger projektet på erfaringer og holdninger fra beboere og personale på Odder Kommunes plejecentre. Disse erfaringer og holdninger er samlet i en rapport med titlen Det Fleksible Madsystem - Rapport over beboeres og medarbejderes holdninger og ideer (Odder kommune, 2008). Projektet er blevet støttet økonomisk af Velfærdministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Odder Kommune vil gerne sige stor tak til alle involverede parter for de bidrag samt engagement, inspiration og kritik, der har været med til at forme Det Fleksible Madtilbud. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Det Fleksible Madtilbud bygger på erfaringer med superkost Odder Kommune satser på forebyggelse og sundhedsfremme Eden Alternative fokus på selvbestemmelse og spontane aktiviteter Centrale aktører i Det Fleksible Madtilbud Personalet er blevet klædt på til at håndtere Fleksibelt Madtilbud Kostformer og diæter Mål Skal Det Fleksible Madtilbud akkrediteres? Standarder for Det Fleksible Madtilbud Standard for ernæringsscreening Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Standard for kompetenceudvikling Standard for kvalitetsovervågning Procedurer for Det Fleksible Madtilbud Procedure for ernæringsscreening Procedure for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure for kompetenceudvikling Procedure for kvalitetsovervågning Ældrekost og Superkost Forskel på ældrekost og superkost Morgenmåltidet Mellemmåltider Middagsmåltidet Aftenmåltidet Dagskostforslag 9000 kj Fleksibilitet i forhold til madens forarbejdningsgrad Vigtige forskelle på ældrekost og diæterne diabetes, energireduceret og fedtog kolesterolmodificeret diæt Håndtering af dilemmaer i forbindelse med måltidet Bilag Arbejdsdeling Forslag til dagkostplan for en uge Eksempel på ernæringsvurderingsskema til intern audit i Det Fleksible Madtilbud Begrebsliste

4 1 Introduktion Håndbog for Det Fleksible Madtilbud er et redskab til pleje- og køkkenpersonale i Odder Kommunes plejeboliger. Håndbogen er et produkt af et projekt, som blev iværksat i efteråret 2007 i Odder Kommune. Formålet med projektet var at udvikle et differentieret madtilbud til ældre i plejeboliger. Madtilbuddet skal minimere antallet af ældre, der er underernærede eller er i risiko for underernæring. Samtidig skal madtilbudet sikre den enkelte beboer en stor grad af valgfrihed og selvbestemmelse mht. menusammensætning og måltidsfordeling, således at maden bliver kilde til både næring og nydelse. Det Fleksible Madtilbud blev udviklet i forbindelse med etablering af et nyt ældrecenter på Bronzealdervej i Odder. Det ny center er et leve-bo-miljø, der består af 6 boenheder med plads til ti beboere i hvert hus. Madtilbudet blev udviklet af Odder Kommune og Det Danske Madhus i et offentligt/privat samarbejde, der blev økonomisk støttet af Velfærdministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Det fleksible Madtilbud tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med superkost til ældre i risiko for underernæring. Samtidig bygger det på Odder Kommunes sundhedspolitik og på værdierne i Eden Alternative, der har fokus på det gode hverdagsliv for beboere i plejebolig. 1.1 Det Fleksible Madtilbud bygger på erfaringer med superkost Baggrunden for projektet var en undersøgelse, der viste, at op mod 60% af beboerne på et af kommunens ældrecentre var i risiko for underernæring og ikke fik dækket deres energibehov. Ved at indføre superkost, der er en protein- og fedtrig kost, tog flere af de ældre på i vægt, og der blev observeret større livsglæde. Samtidig blev der lavet en stor brugerundersøgelse, hvor medarbejdere og beboere blev spurgt om holdninger til maden og måltidet. Undersøgelsen viste, at der generelt er stor tilfredshed med maden, men at mange beboere har individuelle ønsker. Endvidere fremgik det, at den nye superkost også medførte konflikter, da overvægtige beboere eller beboere på anden diæt også ønskede at indtage superkostmåltider. Den nye superkost skabte således behov for at udvikle et koncept, der gjorde det muligt for personalet at håndtere et differentieret madtilbud. 1.2 Odder Kommune satser på forebyggelse og sundhedsfremme Projektet er en del af udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik fra Politikken, der har særligt fokus på kost og bevægelse, hviler på fire værdier, som Det Fleksible Madtilbud forholder sig til: For det første satser kommunen på en forebyggende indsats, der skal minimere risikofaktorer, der har betydning for borgernes helbred. Forebyggelse af underernæring forventes at styrke beboernes helbred. For det andet skal kommunens tilbud være sundhedsfremmende, således at borgernes evne til at kunne mestre livet fremmes. For det tredje skal det sunde valg gøres til det lette valg. Evnen til at træffe det sunde valg bygger blandt andet på forståelse. Vejledning og inspiration til beboerne i forhold til at blive vejet regelmæssigt samt forklaring af hvilken kostform, der anbefales til en given beboer, betragtes som en forudsætning for, at beboerne kan træffe det sunde valg. Endeligt er det målet at minimere den sociale ulighed i sundhed. Det indebærer, at socialt udsatte beboere ydes særlig omsorg og støtte både i relation til maden og måltidet. 3

5 1.3 Eden Alternative fokus på selvbestemmelse og spontane aktiviteter Det Fleksible Madtilbud bygger på Eden Alternative filosofien, hvor formålet er at skabe en meningsfuld tilværelse for den enkelte beboer. Filosofien bygger på en række principper, der blandt andet indebærer, at beslutningerne lægges så tæt på den enkelte som muligt, ligesom det tilstræbes, at der er plads til såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen. Det Fleksible Madtilbud skal leve op til disse principper. Derfor er beboerens valgfrihed central, når det gælder om at sammensætte det enkelte måltid. Ligeledes vil maden kunne leveres i forskellige forarbejdningsgrader, så der bliver plads til at bage brød eller stege flæskestegen lokalt, hvis det er det, man gerne vil i den enkelte boenhed. 1.4 Centrale aktører i Det Fleksible Madtilbud I Det Fleksible Madtilbud er der en række interessenter, der alle spiller en rolle i forhold til at nå de fastlagte mål. Ledelsen, plejepersonalet og køkkenpersonalet er centrale aktører. Derudover spiller dialogen med kostråd og bruger/pårørende råd en vigtig rolle. Det Fleksible Madtilbud opererer desuden med betegnelserne nøglepersoner, ressourcepersoner og Det Faglige Miljø. Nøglepersoner Nøglepersoner er køkkenfagligt personale, der fungerer som "nøglen" til produktionskøkkenet. De har ansvaret for bestilling af mad i produktionskøkkenet samt bestilling af råvarer hos leverandører til direkte levering i huset. Der bestilles 9000 kj til hver beboer pr. dag. Derudover foretager nøglepersonen egenkontrol. Hver nøgleperson er tilknyttet 3 boenheder. Nøglepersonen skal vejlede beboerne om valgmulighederne til måltiderne og inddrage dem i madbestilling og madlavning. Derudover skal nøglepersonen støtte og vejlede beboerne i at foretage det sunde valg i forhold til beboernes kostform. Endelig skal nøglepersonen være opmærksom på, om beboerne er tilfredse med maden og måltidet. Nøglepersonen er ansvarlig for at informere og vejlede plejepersonalet omkring håndteringen af forskellige kostformer og valgmulighederne inden for hver kostform. Når der kommer nyt plejepersonale, skal nøglepersonen vejlede og introducere det i egenkontrol, kostformer og anretning. Nøglepersonen skal understøtte, at de individuelle aftaler om maden og beboerens ønsker og behov efterleves. Nøglepersonen er endvidere ansvarlig for at formidle aftalte tiltag fra Det Faglige Miljø til produktionskøkkenet og kollegaer, ligesom hun skal videreformidle ris, ros og ideer omkring maden til produktionskøkkenet. Endelig skal nøglepersonen formidle, om madbestillingssystemet fungerer, og om personalet finder det nemt at benytte. Nøglepersonerne indgår i det faglige miljø. Ressourcepersoner Ressourcepersoner er plejefagligt personale, der er særligt ansvarlige for udmøntning af Det fleksible Madtilbud. Ressourcepersoner har til opgave at få beboerne inddraget i madlavning og madbestilling, foretage enæringsscreening og inddrage kollegaerne heri. Ressourcepersonen skal formidle resultatet af ernæringsscreeningen til kolleger samt formidle hvilke tiltag, der efter aftale med beboeren skal iværksættes. Derudover skal ressourcepersonen indhente og videreformidle information fra nøglepersonerne omkring valgmuligheder i madbestillingen til plejepersonalet. 4

6 Ressourcepersonen skal være opmærksom på, om beboerne er tilfredse med maden og måltidet og videreformidle ris, ros og ideer om maden til nøglepersonerne. Endelig er ressourcepersonen ansvarlig for at videreformidle faglige problemstillinger til relevante fagpersoner, fx læge, sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, køkken, tandplejer. Ved ansættelse af nye medarbejdere og nye nøgle- og ressourcepersoner skal ressourcepersonen og nøglepersonen medvirke til kompetenceudvikling af disse. Samtidig er ressourcepersonen ansvarlig for at sikre vidensformidling til kollegaer i eget hus om indholdet i Håndbog for Det Fleksible Madtilbud samt undervisningsmappen. Ressourcepersonen indgår i det faglige miljø og formidler aftalte tiltag herfra til kollegaer. Det faglige miljø Det faglige miljø består af nøgle- og ressourcepersonerne, ledere og assisterende ledere fra Bronzealdervej og Stenslundcentret samt ledelsesrepræsentanter fra produktionskøkkenet. Opgaven i det faglige miljø er at kvalitetsovervåge og -udvikle Det Fleksible Madtilbud. Det faglige miljø foretager kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen samt deltager i årlig journalaudit og udarbejdelse af kvalitetsrapport. Ledelsen Ledelsen i leve-bo-miljøerne er ansvarlig for, at kvaliteten af maden og måltidet giver beboerne mulighed for at være i god ernæringstilstand. Såfremt beboere ikke er i god ernæringstilstand, er lederen øverste ansvarlige for, at dette dokumenteres, og at der i dialog med beboeren planlægges tiltag, der kan forbedre beboerens ernæringstilstand og livskvalitet. Lederen er ansvarlig for kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling af madtilbudet, ligesom lederen skal muliggøre den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne. I forhold til samarbejdspartnere skal lederen sætte maden og måltidet på dagsorden i brugerog pårørenderådet, ligesom resultaterne af kvalitetsrapporten og iværksatte handlinger formidles til Kostrådet, Socialudvalget og Ældrerådet. Lederen deltager hvert år i en årlig journalaudit sammen med det faglige miljø. Souschefen deltager i fire årlige møder i det faglige miljø. 1.5 Personalet er blevet klædt på til at håndtere Fleksibelt Madtilbud Der er i Det Fleksible Madtilbud blevet lagt stor vægt på at kvalificere pleje- og køkkenpersonalet til at håndtere det fleksible tilbud og vejlede beboerne i at vælge den rette kost. Undervisning og tydelig ansvarsfordeling har været afgørende for udmøntningen af madtilbuddet. Derfor har i alt 12 medarbejdere fra plejen, fordelt på en medarbejder fra hver af de 12 kommunale boenheder og 2 køkkenpersonaler fra henholdsvis Bronzealdervej og Stenslundcentret, gennemgået et 3 dages kursus om Sund kost til ældre i efteråret Kurset har indeholdt praktiske øvelser i ernæringsscreening, kostformer og etiske dilemmaer i forhold til Det Fleksible Madtilbud. Desuden har hele personalegruppen på Bronzealdervej og Stenslundcentret i efteråret 2008 været igennem 3 timers undervisning med introduktion til indhold i og struktur for Det Fleksible Madtilbud, tandplejens betydning for appetitten, det sociale omkring måltidet og etiske dilemmaer i forhold til maden og måltidet. 5

7 1.6 Kostformer og diæter Der findes forskellige kostformer og diæter. En kostform beskriver den ernæringsmæssige sammensætning af en døgnkost, ligesom den angiver den totale energimængde pr. døgn. Det Fleksible Madtilbud opererer med to overordnede kostformer: Ældrekost og Superkost. Ældrekost, der bygger på retningslinjerne for sygehuskost, er beregnet til beboere med risiko for undervægt, god appetit og/eller let øget behov for energi og protein, mens superkost er møntet på beboere med lille appetit og/eller øget behov for energi og protein. De to kostformer er ikke et forbillede for raskes personers kostvaner, da de indeholder en højere mængde fedt og protein. For hver kostform er der en række generelle anbefalinger for, hvad personalet skal tilbyde beboeren at spise. Se kapitel 4. Inden for hver kostform er der rig mulighed for at tilbyde beboerne individuelle valgmuligheder og medindflydelse på egne måltider. Næringsindhold pr. kostform (9.000 kj/ dagskost) Kostform Protein, g ( E %) Fedt, g (E %) Kulhydrat, g (E %) Ældrekost 95 g (18 E %) 100 g (40 E %) 225 g (55 E %) Superkost 95 g (18 E %) 120 g (50 E %) 170 g (32 E %) Dagens måltider består af tre hovedmåltider (morgen, middag, aften) og tre mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og sen aften). Det Fleksible Madtilbud tilbyder desuden diæter. Diæter er kostformer med en videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt. Det kan f.eks. være diabetesdiæt eller glutenfri diæt. I Det Fleksible Madtilbud er diæten kost uden svinekød integreret i ældrekosten. Retter, der indeholder svinekød, vil få erstattet kødet med noget andet, mens de øvrige elementer i retten vil være de samme. Det er målet, at dilemmaer relateret til forskel på beboernes mad minimeres, men til følgende diæter kan forskelle fra ældrekosten ikke undgås, og dermed er der basis for potentielle dilemmaer. Det gælder for: Kost med begrænset sukkerindhold (diabetesdiæt) Kost med begrænset energiindhold (energireduceret diæt) Kost med begrænset fedtindhold (fedt- og kolesterolmodificeret diæt) I disse situationer vil diæterne adskille sig fra ældrekosten. De kan tilnærmelsesvis bestå af det samme til morgenmåltidet og det varme hovedmåltid, hvis personalet vejleder beboere, der er på diæt, om mængden af de forskellige komponenter. For eksempel skal kost med begrænset energiindhold bestå af flere grønsager, færre kartofler og mindre kød sammenlignet med ældrekosten. Ligeledes vil desserter og mellemmåltider til beboere på de tre nævnte diæter være anderledes i forhold til ældrekostens, fordi de har begrænset indhold af sukker og fedt. Se kapitel 4 for vigtige forskelle mellem diæterne, ældrekosten og superkosten. Til alle diæter vil det være muligt at bestille en mere tygge-synkevenlig ret. 6

8 1.7 Mål Der er to overordnede mål med Det Fleksible Madtilbud. Tilbuddet skal sikre: at alle beboere i plejeboliger har BMI at primært beboere med BMI < 24 tilbydes superkost Derudover er det et mål, at beboerne er tilfredse med maden og måltidet. Der er klar sammenhæng mellem kost og vægt. For at kunne identificere en eventuel ernæringsrisiko skal beboerne tilbydes ernæringsscreening hver måned. Screeningen danner grundlag for hvilken kostform, beboeren anbefales. Derudover skal personalet sikre at menusammensætning og måltidsfordeling er i overensstemmelse med beboernes individuelle ønsker og behov. Endelig er det en grundlæggende præmis, at beboernes ret til selvbestemmelse i relation til maden, måltidet og screeningen altid respekteres. Ud over at nå de fastlagte mål betragtes Det Fleksible Madtilbud som en succes når 1) alle beboere tilbydes ernæringsvurdering i henhold til screeningsproceduren fra håndbogen, 2) alle ernæringsvurderinger og tilbud om ernæringsvurderinger er dokumenteret i care, 3) alle medarbejdere har kendskab til håndbogen og anvender den som et arbejdsredskab, og 4) madbestillingssystemet fungerer, og personalet finder det nemt at benytte. 1.8 Skal Det Fleksible Madtilbud akkrediteres? Kvaliteten er afgørende! Det overvejes, om Det Fleksible Madtilbud skal akkrediteres i henhold til principperne i Den Danske Kvalitetsmodel. Akkreditering indebærer, at der opsættes klare standarder for, hvad Det Fleksible Madtilbud skal leve op til, ligesom ansvarsfordeling i forhold til at nå de fastlagte mål tydeligt præciseres. Håndbogen er bygget op omkring fire standarder: Standard for ernæringsscreening, standard for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse, standard for kompetenceudvikling og standard for kvalitetsovervågning. Standarderne følges op af fire tilhørende procedurer. Procedurerne indeholder konkrete anvisninger på, hvorledes medarbejderne skal udføre specifikke opgaver, idet de beskriver formål, omfang, organisation og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af specifikke opgaver. 7

9 2 Standarder for Det Fleksible Madtilbud For at realisere målene i Det Fleksible Madtilbud er der udarbejdet fire standarder: Standard for ernæringsscreening Standard for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse Standard for kompetenceudvikling Standard for kvalitetsovervågning Standarderne beskriver følgende: Formål: Hvad er formålet med standarden? Målgruppe: Hvem har ansvaret for, at standarden efterleves? Anvendelsesområde: I hvilken organisatorisk enhed skal standarden anvendes? Retningsgivende dokumenter: Hvilke dokumenter forklarer, hvordan formålet skal opnås? I Det Fleksible Madtilbud refereres der til konkrete procedurer. Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter: Hvem skal kende og anvende de retningsgivende dokumenter? Kvalitetsovervågning: Hvornår og hvordan skal der evalueres? Kvalitetsforbedring: Er kvalitetsniveauet tilfredsstillende, eller er der behov for kvalitetsforbedringer? Referencer 8

10 2.1 Standard for ernæringsscreening Standardbetegnelse: Standard: Formål: Målgruppe: Anvendelsesområde: Trin 1: Retningsgivende dokumenter Ernæringsscreening Ernæringsscreening til beboere i plejebolig At tilbyde beboeren den rette kostform eller diæt på baggrund af løbende ernæringsscreening Leder af plejebolig Alle plejeboliger Indikator 1 Der foreligger procedure for ernæringsscreening (Stor Screening, Lille Screening, Kostregistrering, Valg af kostform). Denne tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger for ernæringsscreening. Der foreligger desuden procedure for: Respekt for beboernes ret til selvbestemmelse Kompetenceudvikling af medarbejdere Kvalitetsovervågning af ernæringsscreening Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 2: Ressourcepersoner og øvrigt plejepersonale kender og anvender procedure for ernæringsscreening. Indikator 3: Nøglepersoner kender procedure for ernæringsscreening. Indikator 4: Det Faglige Miljø er ansvarlig for kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen. Indikator 5: Det Faglige Miljø er ansvarlig for afholdelse af årlig journalaudit. rin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6 Det Faglige Miljø udarbejder en kvalitetsrapport med forslag til konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer efter den årlige journalaudit. Ledelsen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Referencer: Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 9

11 2.2 Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Standardbetegnelse Standard Formål Målgruppe Anvendelsesområde Trin 1 Retningsgivende dokumenter Trin 2 Implementering og anvendelse af retningsgivende dokument Trin 3 Kvalitetsovervågning Trin 4 Kvalitetsforbedring Referencer Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Medvirke til at beboernes ret til selvbestemmelse overholdes At hjælpen til beboeren tilrettelægges ud fra den enkelte beboers forudsætninger, muligheder og behov med respekt for den enkelte beboers værdighed og ret til at bestemme over sit eget liv Leder af plejeboliger Alle plejeboliger Indikator 1 Der foreligger procedure for overholdelse af beboers ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet. Indikator 2 Personalet i plejeboligerne kender og anvender proceduren for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet. Indikator 3 Lederen er ansvarlig for overvågning af eventuelle afvigelser i forhold til proceduren for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse. Indikator 4 Lederen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Serviceloven 10

12 2.3 Standard for kompetenceudvikling Standardbetegnelse: Kompetenceudvikling Standard: Formål: Målgruppe: Anvendelsesområde: Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer: Standard for kompetenceudvikling i relation til det Fleksible Madtilbud At understøtte medarbejdernes håndtering af det Fleksible Madtilbud Leder af plejebolig Alle plejeboliger. Indikator 1 Der foreligger procedure for kompetenceudvikling, herunder undervisningsplan for Nøgle- og Ressourcepersoner og øvrige medarbejdere Indikator 2: Nøgle- og ressourcepersoner kender og anvender procedure for kompetenceudvikling. Indikator 3: Leder af plejebolig er ansvarlig for implementering af kompetenceudvikling Indikator 4: Leder af plejebolig vurderer i forbindelse med den årlige journalaudit, om der er behov for videreudvikling af procedure for kompetenceudvikling. Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. 11

13 2.4 Standard for kvalitetsovervågning Standardbetegnelse: Kvalitetsovervågning Standard: Kvalitetsovervågning af Det Fleksible Madtilbud Formål: At foretage kvalitetsopfølgning på Det Fleksible Madtilbud, herunder: Kvartalsvis og årlig opfølgning på ernæringsscreening Overvågning af beboernes selvbestemmelsesret Kvalitetsovervågning af kompetenceudvikling Målgruppe: Leder af plejebolig Anvendelsesområde: Alle plejeboliger Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger procedurer for følgende: Opfølgning på ernæringsscreening: Kvartalsvis kvalitetsovervågning, årlig journalaudit og årlig kvalitetsrapport Der foreligger desuden procedurer for: Overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Introduktion til Det Fleksible Madtilbud for nye medarbejdere, nøgle- og ressourcepersoner. De anførte procedurer beskriver, hvordan kvalitetsovervågningen skal foregå, og hvem der er ansvarlig herfor. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Ledelsen kender og anvender procedurerne for kvalitetsovervågning Indikator 3: Det Faglige Miljø kender og anvender procedurerne for kvalitetsovervågning 12

14 Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 4: Det Faglige Miljø er ansvarlig for kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen. Se procedure for kvartalsvis kvalitetsovervågning. Indikator 5: Det Faglige Miljø er ansvarlig for afholdelse af årlig journalaudit. Se procedure for årlig journalaudit. Indikator 6: Ledelsen foretager evaluering af indsatsen vedr. respekt for beboernes ret til selvbestemmelse Indikator 7: Ledelsen foretager evaluering af indsatsen vedr. kompetenceudvikling af medarbejdere Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 8: Efter den årlige journalaudit udarbejder Det Faglige Miljø en kvalitetsrapport med forslag til konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer vedr. ernæringsscreening, beboernes selvbestemmelsesret samt kompetenceudvikling. Ledelsen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Referencer: Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 13

15 3 Procedurer for Det Fleksible Madtilbud Der indgår en række procedurer for Det Fleksible Madtilbud. Procedurerne er et værktøj til ledelse og medarbejdere med henblik på at opnå de ønskede mål for Det Fleksible Madtilbud. Der indgår følgende procedurer: Procedure for ernæringsscreening Procedure for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure for kompetenceudvikling Procedure for kvalitetsovervågning 3.1 Procedure for ernæringsscreening Ernæringsscreening består af Stor Screening, Lille Screening, kostregistrering og anbefaling af kostform. Fremgangsmåden fremgår af nedenstående procedure. Skemaer til anvendelse under ernæringsscreeningen findes efter proceduren. Procedure: Ernæringsscreening af beboere i plejebolig. Formål: Med henblik på at kunne vejlede beboeren i valg af kostform/diæt tilbydes beboeren regelmæssig ernæringsscreening, der består af: - Regelmæssig vejning - Beregning af BMI - Vurdering af risikofaktorer og kostindtag - Kostregistrering ved behov Målgruppe: Ressourcepersoner. Plejepersonale. 14

16 Baggrund: Hvis ældre mennesker bliver underernærede, er det meget svært for dem at vende tilbage til normalvægt. Derfor er en hurtigt indsats med tilbud om superkost vigtig, når vægttab opstår. Hvis en beboer på diæt (fx diabetes) bliver undervægtig vil de diætetiske principper i samråd med lægen kunne træde ud af kraft til fordel for superkost. Regelmæssig vejning skærper opmærksomheden på beboere i risiko for underernæring. Vejning af en beboer skal så vidt muligt foregå på samme måde hver gang. Det betyder, at samme vægt skal anvendes hver gang, og at beboeren skal vejes på samme tid af døgnet hver gang. Der vil være for stor variation i vægten, hvis beboeren den ene gang vejes med tøj på efter middagsmaden, og næste gang vejes med begrænset mængde tøj på inden morgenmaden. Når beboerens højde måles, lægges der 1 cm til for hvert femte leveår beboeren er over 70 år (pga. højdetab). BMI betyder Body Mass Index og udregnes ved kg / m 2. Der er følgende BMI anbefalinger: Vægttilstand Voksne indtil 65 år Over 65 år Undervægt < 18,5 < 24 Normalvægt 18,5-24, Overvægt 25 > 29 Som det fremgår, bør ældre generelt have højere BMI end voksne under 65 år. Baggrunden for dette er, at man hos raske let-overvægtige ældre, til forskel fra yngre, ikke finder en øget risiko for sygdom og død. Beskrivelse af opgaven: Beboeren tilbydes at deltage i screening på baggrund af information om formålet med screening. Der anvendes i Odder Kommune to slags screeninger: Lille Screening og Stor Screening. Stor Screening tilbydes ved indflytning og herefter hvert halve år. Har en beboer haft utilsigtet vægttab (større end ét kilo) eller været indlagt på sygehus foretages Stor Screening igen. Stor screening indebærer: 1. Beboeren vejes. Vægt noteres i ernæringsvurderingsskema for Bronzealdervej og Stenslundcenteret. Handlinger dokumenteres i Care 15

17 2. BMI bestemmes (anvend BMI-skema) 3. Vurdér beboerens kostindtag vha. kostskema til ældre. 4. Har der været vægttab? Udregning af vægttab: (Vægttab målt i kg/tidligere vægt målt i kg) x 100 = vægttab i % Eksempler på vægttab større end 5%: - Mere end 4,0 kg fra 80 kg - Mere end 3,5 kg fra 70 kg - Mere end 3,0 kg fra 60 kg - Mere end 2,5 kg fra 50 kg 5. Kryds af i risikoskema om beboeren er i risiko for underernæring. Hvis der iværksættes handlinger som følge af erkendte risikofaktorer, indskrives disse i Care. 6. Udregn derefter beboerens ernæringsscore (brug skema). 7. Vurder beboerens ernæringstilstand (brug skema). Overvej handlinger jf. skemaet. 8. Vurder vha. Kostskema til ældre om indtaget at D- vitamin og kalk er tilstrækkeligt. Handling beskrives i Care. Udlever evt. Sundhedsstyrelsens folder. 9. Kostform bestilles i køkkenet. Se nedenstående afsnit omkring anbefaling af kostform. Lille Screening tilbydes hver måned og indebærer: 1. Beboeren vejes (vægt og evt. handling noteres i Care samt i ernæringsvurderingsskema for Bronzealdervej og Stenslundcentret 2. Beboere med længerevarende sygdom bør tilbydes vejning hver 14. dag 3. Hvis der har været vægttab større end ét kilo, tilbydes stor screening. 4. Hvis der foretages ændring af kostform, formidles dette til køkkenet, og det dokumenteres i Care. Kostregistrering: Ud over screening kan der tilbydes kostregistrering. For at få dagsvariationen i energiindtaget med, skal 16

18 kostregistreringen foregå over tre dage. Beboeren tilbydes kostregistrering ved: - Manglende vægtøgning efter 4 måneder på superkost (er ikke nødvendig, hvis årsag til manglende vægtøgning er afklaret) - BMI under 18,5 - tvivl om energibehovet dækkes - længerevarende sygdom - efter akut sygdom - problemer med at indtage portionsstørrelserne for ældrekost eller superkost Anbefaling af kostform Som afslutning på ernæringsscreeningen sammenlignes resultatet af seneste screening med de seneste fem måneders screeninger. Der foretages en vurdering af effekten af den kost, beboeren spiser samt hvilke tiltag, der eventuelt kan iværksættes for at undgå risiko for underernæring. Disse tiltag drøftes med beboeren. På baggrund heraf anbefales beboeren en kostform, der passer til hans eller hendes ernæringstilstand. Den anbefalede kostform formidles til køkkenet på baggrund af beboerens ønsker og behov. Ældrekost anbefales til beboere med BMI mellem 24-29, med mindre andre forhold gør, at de behøver diæt. Appetitten bør være god, de kan være i risiko for underernæring og/eller have et let øget behov for energi og protein Superkost anbefales til beboere med lille appetit og/eller øget behov for energi og protein. Beboere tilbydes superkost ved: - BMI under 24 - vægttab på over 5% (sker vægttabet indenfor 3 måneder, er der stor ernæringsmæssig risiko) - nedsat kostindtag over en 3 dages periode - længerevarende sygdom Opnår en beboer igen BMI 24, tilbydes ældrekost 17

19 Observationer i forbindelse med opgaven: Der skal foregå en generel observation af beboerens almene vel og ernæringstilstand. Det er kritisk, hvis en beboer taber 5% af sin tidligere vægt indenfor 3 måneder. Grunden til vægttabet bør klarlægges med henblik på at igangsætte tiltag, der kan stoppe vægttabet og så vidt muligt øge beboerens vægt. Kontakt evt. andre faglige personer og foretag kostregistrering. Opfølgning Det Faglige Miljø foretager kvartalsvis opfølgning af ernæringsscreeningen og udarbejder en gang årligt en kvalitetsrapport på baggrund af en intern journalaudit. Se standard og procedure for kvalitetsovervågning (afsnit 0 og 3.1). Referencer: Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). Bilag til ernæringsscreening Der indgår 4 bilag, der skal anvendes til stor screening: BMI skema til ældre Kostskema til ældre, tilhørende vejledning Risikoskema Ernæringsscore Ernæringstilstand 18

20 19

Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Håndbog Det Fleksible Madtilbud Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider) Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kvalitetsstandard for forplejningspakken

Kvalitetsstandard for forplejningspakken Kvalitetsstandard for forplejningspakken 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 Hvad står der i serviceloven?... 2 Hvad er forplejningspakken, og hvad består

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet. TIDLIG OPSPORING: ØVELSER TIL UNDERVISNING FORMÅL At skabe kendskab til app en Tidlig Opsporing og dens værktøjer med udgangspunkt i praktiske øvelser. OBS: De nedenstående øvelser bygger på fiktive cases

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Allerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter

Allerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter Allerød Kommune Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet for Mad og måltider på plejecenter, tager afsæt i Allerød Kommunes Kost- og måltidspolitik på ældreområdet, samt

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Hedebo-Centret. 8. oktober 2009

Hedebo-Centret. 8. oktober 2009 Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn Hedebo-Centret 8. oktober 2009 Den 30. november 2009 Plejehjemmet Hedebo-Centret Uanmeldt kommunalt tilsyn d.8. oktober 2009

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Mad og måltider på plejecenter

Mad og måltider på plejecenter Mad og måltider på plejecenter Ydelsesbeskrivelse 2010 1 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkost (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet med ydelsen?

Læs mere

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad. Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården Uanmeldt kommunalt tilsyn Fuglsanggården 2. november 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning...3 1.1 Formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 Fremgangsmåde generelt.3 2. Konklusion på samtale med 2 beboere...4

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Evaluering Det Gode Måltid

Evaluering Det Gode Måltid RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Bilag 1: Randers Kommunes Kvalitetskrav

Bilag 1: Randers Kommunes Kvalitetskrav Hvad er ydelsens lovgrundlag Lov om social Service 83. Hvilke behov dækker ydelsen Madservice til borgere, der opfylder visitationskriterierne. Hvad er formålet med ydelsen At borgeren får et ernæringsrigtigt

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Mad og måltider på plejecenter På alle plejecentre i Allerød Kommune tilbyder vi døgnforplejning. Du tilmeldes døgnforplejningen automatisk, og der vil være mad

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar 2012. Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar 2012. Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune Plejecenter Bøgely Uanmeldt tilsyn November 2011 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... 4 3 Anbefalinger... Fejl!

Læs mere

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Uanmeldt tilsyn, Hjemmeplejen Kommunal

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere