Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog Det Fleksible Madtilbud"

Transkript

1 Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009

2 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske Madhus Mette Lei Projektleder Katrine Søndergård Sundhedskoordinator, Ph.d Malene Herbsleb Administrativ leder Thomas Trust Projektgruppe Souschef, Det Danske Madhus, Lis Christensen Assisterende leder Hanne Kofoed Sygehjælper Annita Andersen SOSU-hjælper Olga Kobæk Sygehjælper Tove Forsberg Sygehjælper Nina Otzen SOSU-assistent Kristina Jensen SOSU-hjælper Doris Rasmussen Køkkenassistent Tina Godsk Køkkenassistent Kirsten Mikkelsen Kritiske Venner Socialdirektør Jette Rud Knudsen Ældrechef Anne Juul Sørensen Plejecenterleder Anni Andersen Visitationschef Anne Stenbæk KD og cand.scient.san (JCVU) Eva Winther Seniorforsker Anne Marie Beck Arkitekt Jon Hune Antropolog, Ph.d Jens Kofoed Chefkonsulent (KL) Tina Jørgensen Direktør, Det Danske Madhus, Henrik Sørensen Områdeleder Anne Mette Villadsen, IKAS Endelig bygger projektet på erfaringer og holdninger fra beboere og personale på Odder Kommunes plejecentre. Disse erfaringer og holdninger er samlet i en rapport med titlen Det Fleksible Madsystem - Rapport over beboeres og medarbejderes holdninger og ideer (Odder kommune, 2008). Projektet er blevet støttet økonomisk af Velfærdministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Odder Kommune vil gerne sige stor tak til alle involverede parter for de bidrag samt engagement, inspiration og kritik, der har været med til at forme Det Fleksible Madtilbud. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Det Fleksible Madtilbud bygger på erfaringer med superkost Odder Kommune satser på forebyggelse og sundhedsfremme Eden Alternative fokus på selvbestemmelse og spontane aktiviteter Centrale aktører i Det Fleksible Madtilbud Personalet er blevet klædt på til at håndtere Fleksibelt Madtilbud Kostformer og diæter Mål Skal Det Fleksible Madtilbud akkrediteres? Standarder for Det Fleksible Madtilbud Standard for ernæringsscreening Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Standard for kompetenceudvikling Standard for kvalitetsovervågning Procedurer for Det Fleksible Madtilbud Procedure for ernæringsscreening Procedure for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure for kompetenceudvikling Procedure for kvalitetsovervågning Ældrekost og Superkost Forskel på ældrekost og superkost Morgenmåltidet Mellemmåltider Middagsmåltidet Aftenmåltidet Dagskostforslag 9000 kj Fleksibilitet i forhold til madens forarbejdningsgrad Vigtige forskelle på ældrekost og diæterne diabetes, energireduceret og fedtog kolesterolmodificeret diæt Håndtering af dilemmaer i forbindelse med måltidet Bilag Arbejdsdeling Forslag til dagkostplan for en uge Eksempel på ernæringsvurderingsskema til intern audit i Det Fleksible Madtilbud Begrebsliste

4 1 Introduktion Håndbog for Det Fleksible Madtilbud er et redskab til pleje- og køkkenpersonale i Odder Kommunes plejeboliger. Håndbogen er et produkt af et projekt, som blev iværksat i efteråret 2007 i Odder Kommune. Formålet med projektet var at udvikle et differentieret madtilbud til ældre i plejeboliger. Madtilbuddet skal minimere antallet af ældre, der er underernærede eller er i risiko for underernæring. Samtidig skal madtilbudet sikre den enkelte beboer en stor grad af valgfrihed og selvbestemmelse mht. menusammensætning og måltidsfordeling, således at maden bliver kilde til både næring og nydelse. Det Fleksible Madtilbud blev udviklet i forbindelse med etablering af et nyt ældrecenter på Bronzealdervej i Odder. Det ny center er et leve-bo-miljø, der består af 6 boenheder med plads til ti beboere i hvert hus. Madtilbudet blev udviklet af Odder Kommune og Det Danske Madhus i et offentligt/privat samarbejde, der blev økonomisk støttet af Velfærdministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Det fleksible Madtilbud tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med superkost til ældre i risiko for underernæring. Samtidig bygger det på Odder Kommunes sundhedspolitik og på værdierne i Eden Alternative, der har fokus på det gode hverdagsliv for beboere i plejebolig. 1.1 Det Fleksible Madtilbud bygger på erfaringer med superkost Baggrunden for projektet var en undersøgelse, der viste, at op mod 60% af beboerne på et af kommunens ældrecentre var i risiko for underernæring og ikke fik dækket deres energibehov. Ved at indføre superkost, der er en protein- og fedtrig kost, tog flere af de ældre på i vægt, og der blev observeret større livsglæde. Samtidig blev der lavet en stor brugerundersøgelse, hvor medarbejdere og beboere blev spurgt om holdninger til maden og måltidet. Undersøgelsen viste, at der generelt er stor tilfredshed med maden, men at mange beboere har individuelle ønsker. Endvidere fremgik det, at den nye superkost også medførte konflikter, da overvægtige beboere eller beboere på anden diæt også ønskede at indtage superkostmåltider. Den nye superkost skabte således behov for at udvikle et koncept, der gjorde det muligt for personalet at håndtere et differentieret madtilbud. 1.2 Odder Kommune satser på forebyggelse og sundhedsfremme Projektet er en del af udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik fra Politikken, der har særligt fokus på kost og bevægelse, hviler på fire værdier, som Det Fleksible Madtilbud forholder sig til: For det første satser kommunen på en forebyggende indsats, der skal minimere risikofaktorer, der har betydning for borgernes helbred. Forebyggelse af underernæring forventes at styrke beboernes helbred. For det andet skal kommunens tilbud være sundhedsfremmende, således at borgernes evne til at kunne mestre livet fremmes. For det tredje skal det sunde valg gøres til det lette valg. Evnen til at træffe det sunde valg bygger blandt andet på forståelse. Vejledning og inspiration til beboerne i forhold til at blive vejet regelmæssigt samt forklaring af hvilken kostform, der anbefales til en given beboer, betragtes som en forudsætning for, at beboerne kan træffe det sunde valg. Endeligt er det målet at minimere den sociale ulighed i sundhed. Det indebærer, at socialt udsatte beboere ydes særlig omsorg og støtte både i relation til maden og måltidet. 3

5 1.3 Eden Alternative fokus på selvbestemmelse og spontane aktiviteter Det Fleksible Madtilbud bygger på Eden Alternative filosofien, hvor formålet er at skabe en meningsfuld tilværelse for den enkelte beboer. Filosofien bygger på en række principper, der blandt andet indebærer, at beslutningerne lægges så tæt på den enkelte som muligt, ligesom det tilstræbes, at der er plads til såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen. Det Fleksible Madtilbud skal leve op til disse principper. Derfor er beboerens valgfrihed central, når det gælder om at sammensætte det enkelte måltid. Ligeledes vil maden kunne leveres i forskellige forarbejdningsgrader, så der bliver plads til at bage brød eller stege flæskestegen lokalt, hvis det er det, man gerne vil i den enkelte boenhed. 1.4 Centrale aktører i Det Fleksible Madtilbud I Det Fleksible Madtilbud er der en række interessenter, der alle spiller en rolle i forhold til at nå de fastlagte mål. Ledelsen, plejepersonalet og køkkenpersonalet er centrale aktører. Derudover spiller dialogen med kostråd og bruger/pårørende råd en vigtig rolle. Det Fleksible Madtilbud opererer desuden med betegnelserne nøglepersoner, ressourcepersoner og Det Faglige Miljø. Nøglepersoner Nøglepersoner er køkkenfagligt personale, der fungerer som "nøglen" til produktionskøkkenet. De har ansvaret for bestilling af mad i produktionskøkkenet samt bestilling af råvarer hos leverandører til direkte levering i huset. Der bestilles 9000 kj til hver beboer pr. dag. Derudover foretager nøglepersonen egenkontrol. Hver nøgleperson er tilknyttet 3 boenheder. Nøglepersonen skal vejlede beboerne om valgmulighederne til måltiderne og inddrage dem i madbestilling og madlavning. Derudover skal nøglepersonen støtte og vejlede beboerne i at foretage det sunde valg i forhold til beboernes kostform. Endelig skal nøglepersonen være opmærksom på, om beboerne er tilfredse med maden og måltidet. Nøglepersonen er ansvarlig for at informere og vejlede plejepersonalet omkring håndteringen af forskellige kostformer og valgmulighederne inden for hver kostform. Når der kommer nyt plejepersonale, skal nøglepersonen vejlede og introducere det i egenkontrol, kostformer og anretning. Nøglepersonen skal understøtte, at de individuelle aftaler om maden og beboerens ønsker og behov efterleves. Nøglepersonen er endvidere ansvarlig for at formidle aftalte tiltag fra Det Faglige Miljø til produktionskøkkenet og kollegaer, ligesom hun skal videreformidle ris, ros og ideer omkring maden til produktionskøkkenet. Endelig skal nøglepersonen formidle, om madbestillingssystemet fungerer, og om personalet finder det nemt at benytte. Nøglepersonerne indgår i det faglige miljø. Ressourcepersoner Ressourcepersoner er plejefagligt personale, der er særligt ansvarlige for udmøntning af Det fleksible Madtilbud. Ressourcepersoner har til opgave at få beboerne inddraget i madlavning og madbestilling, foretage enæringsscreening og inddrage kollegaerne heri. Ressourcepersonen skal formidle resultatet af ernæringsscreeningen til kolleger samt formidle hvilke tiltag, der efter aftale med beboeren skal iværksættes. Derudover skal ressourcepersonen indhente og videreformidle information fra nøglepersonerne omkring valgmuligheder i madbestillingen til plejepersonalet. 4

6 Ressourcepersonen skal være opmærksom på, om beboerne er tilfredse med maden og måltidet og videreformidle ris, ros og ideer om maden til nøglepersonerne. Endelig er ressourcepersonen ansvarlig for at videreformidle faglige problemstillinger til relevante fagpersoner, fx læge, sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, køkken, tandplejer. Ved ansættelse af nye medarbejdere og nye nøgle- og ressourcepersoner skal ressourcepersonen og nøglepersonen medvirke til kompetenceudvikling af disse. Samtidig er ressourcepersonen ansvarlig for at sikre vidensformidling til kollegaer i eget hus om indholdet i Håndbog for Det Fleksible Madtilbud samt undervisningsmappen. Ressourcepersonen indgår i det faglige miljø og formidler aftalte tiltag herfra til kollegaer. Det faglige miljø Det faglige miljø består af nøgle- og ressourcepersonerne, ledere og assisterende ledere fra Bronzealdervej og Stenslundcentret samt ledelsesrepræsentanter fra produktionskøkkenet. Opgaven i det faglige miljø er at kvalitetsovervåge og -udvikle Det Fleksible Madtilbud. Det faglige miljø foretager kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen samt deltager i årlig journalaudit og udarbejdelse af kvalitetsrapport. Ledelsen Ledelsen i leve-bo-miljøerne er ansvarlig for, at kvaliteten af maden og måltidet giver beboerne mulighed for at være i god ernæringstilstand. Såfremt beboere ikke er i god ernæringstilstand, er lederen øverste ansvarlige for, at dette dokumenteres, og at der i dialog med beboeren planlægges tiltag, der kan forbedre beboerens ernæringstilstand og livskvalitet. Lederen er ansvarlig for kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling af madtilbudet, ligesom lederen skal muliggøre den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne. I forhold til samarbejdspartnere skal lederen sætte maden og måltidet på dagsorden i brugerog pårørenderådet, ligesom resultaterne af kvalitetsrapporten og iværksatte handlinger formidles til Kostrådet, Socialudvalget og Ældrerådet. Lederen deltager hvert år i en årlig journalaudit sammen med det faglige miljø. Souschefen deltager i fire årlige møder i det faglige miljø. 1.5 Personalet er blevet klædt på til at håndtere Fleksibelt Madtilbud Der er i Det Fleksible Madtilbud blevet lagt stor vægt på at kvalificere pleje- og køkkenpersonalet til at håndtere det fleksible tilbud og vejlede beboerne i at vælge den rette kost. Undervisning og tydelig ansvarsfordeling har været afgørende for udmøntningen af madtilbuddet. Derfor har i alt 12 medarbejdere fra plejen, fordelt på en medarbejder fra hver af de 12 kommunale boenheder og 2 køkkenpersonaler fra henholdsvis Bronzealdervej og Stenslundcentret, gennemgået et 3 dages kursus om Sund kost til ældre i efteråret Kurset har indeholdt praktiske øvelser i ernæringsscreening, kostformer og etiske dilemmaer i forhold til Det Fleksible Madtilbud. Desuden har hele personalegruppen på Bronzealdervej og Stenslundcentret i efteråret 2008 været igennem 3 timers undervisning med introduktion til indhold i og struktur for Det Fleksible Madtilbud, tandplejens betydning for appetitten, det sociale omkring måltidet og etiske dilemmaer i forhold til maden og måltidet. 5

7 1.6 Kostformer og diæter Der findes forskellige kostformer og diæter. En kostform beskriver den ernæringsmæssige sammensætning af en døgnkost, ligesom den angiver den totale energimængde pr. døgn. Det Fleksible Madtilbud opererer med to overordnede kostformer: Ældrekost og Superkost. Ældrekost, der bygger på retningslinjerne for sygehuskost, er beregnet til beboere med risiko for undervægt, god appetit og/eller let øget behov for energi og protein, mens superkost er møntet på beboere med lille appetit og/eller øget behov for energi og protein. De to kostformer er ikke et forbillede for raskes personers kostvaner, da de indeholder en højere mængde fedt og protein. For hver kostform er der en række generelle anbefalinger for, hvad personalet skal tilbyde beboeren at spise. Se kapitel 4. Inden for hver kostform er der rig mulighed for at tilbyde beboerne individuelle valgmuligheder og medindflydelse på egne måltider. Næringsindhold pr. kostform (9.000 kj/ dagskost) Kostform Protein, g ( E %) Fedt, g (E %) Kulhydrat, g (E %) Ældrekost 95 g (18 E %) 100 g (40 E %) 225 g (55 E %) Superkost 95 g (18 E %) 120 g (50 E %) 170 g (32 E %) Dagens måltider består af tre hovedmåltider (morgen, middag, aften) og tre mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og sen aften). Det Fleksible Madtilbud tilbyder desuden diæter. Diæter er kostformer med en videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt. Det kan f.eks. være diabetesdiæt eller glutenfri diæt. I Det Fleksible Madtilbud er diæten kost uden svinekød integreret i ældrekosten. Retter, der indeholder svinekød, vil få erstattet kødet med noget andet, mens de øvrige elementer i retten vil være de samme. Det er målet, at dilemmaer relateret til forskel på beboernes mad minimeres, men til følgende diæter kan forskelle fra ældrekosten ikke undgås, og dermed er der basis for potentielle dilemmaer. Det gælder for: Kost med begrænset sukkerindhold (diabetesdiæt) Kost med begrænset energiindhold (energireduceret diæt) Kost med begrænset fedtindhold (fedt- og kolesterolmodificeret diæt) I disse situationer vil diæterne adskille sig fra ældrekosten. De kan tilnærmelsesvis bestå af det samme til morgenmåltidet og det varme hovedmåltid, hvis personalet vejleder beboere, der er på diæt, om mængden af de forskellige komponenter. For eksempel skal kost med begrænset energiindhold bestå af flere grønsager, færre kartofler og mindre kød sammenlignet med ældrekosten. Ligeledes vil desserter og mellemmåltider til beboere på de tre nævnte diæter være anderledes i forhold til ældrekostens, fordi de har begrænset indhold af sukker og fedt. Se kapitel 4 for vigtige forskelle mellem diæterne, ældrekosten og superkosten. Til alle diæter vil det være muligt at bestille en mere tygge-synkevenlig ret. 6

8 1.7 Mål Der er to overordnede mål med Det Fleksible Madtilbud. Tilbuddet skal sikre: at alle beboere i plejeboliger har BMI at primært beboere med BMI < 24 tilbydes superkost Derudover er det et mål, at beboerne er tilfredse med maden og måltidet. Der er klar sammenhæng mellem kost og vægt. For at kunne identificere en eventuel ernæringsrisiko skal beboerne tilbydes ernæringsscreening hver måned. Screeningen danner grundlag for hvilken kostform, beboeren anbefales. Derudover skal personalet sikre at menusammensætning og måltidsfordeling er i overensstemmelse med beboernes individuelle ønsker og behov. Endelig er det en grundlæggende præmis, at beboernes ret til selvbestemmelse i relation til maden, måltidet og screeningen altid respekteres. Ud over at nå de fastlagte mål betragtes Det Fleksible Madtilbud som en succes når 1) alle beboere tilbydes ernæringsvurdering i henhold til screeningsproceduren fra håndbogen, 2) alle ernæringsvurderinger og tilbud om ernæringsvurderinger er dokumenteret i care, 3) alle medarbejdere har kendskab til håndbogen og anvender den som et arbejdsredskab, og 4) madbestillingssystemet fungerer, og personalet finder det nemt at benytte. 1.8 Skal Det Fleksible Madtilbud akkrediteres? Kvaliteten er afgørende! Det overvejes, om Det Fleksible Madtilbud skal akkrediteres i henhold til principperne i Den Danske Kvalitetsmodel. Akkreditering indebærer, at der opsættes klare standarder for, hvad Det Fleksible Madtilbud skal leve op til, ligesom ansvarsfordeling i forhold til at nå de fastlagte mål tydeligt præciseres. Håndbogen er bygget op omkring fire standarder: Standard for ernæringsscreening, standard for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse, standard for kompetenceudvikling og standard for kvalitetsovervågning. Standarderne følges op af fire tilhørende procedurer. Procedurerne indeholder konkrete anvisninger på, hvorledes medarbejderne skal udføre specifikke opgaver, idet de beskriver formål, omfang, organisation og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af specifikke opgaver. 7

9 2 Standarder for Det Fleksible Madtilbud For at realisere målene i Det Fleksible Madtilbud er der udarbejdet fire standarder: Standard for ernæringsscreening Standard for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse Standard for kompetenceudvikling Standard for kvalitetsovervågning Standarderne beskriver følgende: Formål: Hvad er formålet med standarden? Målgruppe: Hvem har ansvaret for, at standarden efterleves? Anvendelsesområde: I hvilken organisatorisk enhed skal standarden anvendes? Retningsgivende dokumenter: Hvilke dokumenter forklarer, hvordan formålet skal opnås? I Det Fleksible Madtilbud refereres der til konkrete procedurer. Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter: Hvem skal kende og anvende de retningsgivende dokumenter? Kvalitetsovervågning: Hvornår og hvordan skal der evalueres? Kvalitetsforbedring: Er kvalitetsniveauet tilfredsstillende, eller er der behov for kvalitetsforbedringer? Referencer 8

10 2.1 Standard for ernæringsscreening Standardbetegnelse: Standard: Formål: Målgruppe: Anvendelsesområde: Trin 1: Retningsgivende dokumenter Ernæringsscreening Ernæringsscreening til beboere i plejebolig At tilbyde beboeren den rette kostform eller diæt på baggrund af løbende ernæringsscreening Leder af plejebolig Alle plejeboliger Indikator 1 Der foreligger procedure for ernæringsscreening (Stor Screening, Lille Screening, Kostregistrering, Valg af kostform). Denne tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger for ernæringsscreening. Der foreligger desuden procedure for: Respekt for beboernes ret til selvbestemmelse Kompetenceudvikling af medarbejdere Kvalitetsovervågning af ernæringsscreening Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 2: Ressourcepersoner og øvrigt plejepersonale kender og anvender procedure for ernæringsscreening. Indikator 3: Nøglepersoner kender procedure for ernæringsscreening. Indikator 4: Det Faglige Miljø er ansvarlig for kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen. Indikator 5: Det Faglige Miljø er ansvarlig for afholdelse af årlig journalaudit. rin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6 Det Faglige Miljø udarbejder en kvalitetsrapport med forslag til konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer efter den årlige journalaudit. Ledelsen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Referencer: Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 9

11 2.2 Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Standardbetegnelse Standard Formål Målgruppe Anvendelsesområde Trin 1 Retningsgivende dokumenter Trin 2 Implementering og anvendelse af retningsgivende dokument Trin 3 Kvalitetsovervågning Trin 4 Kvalitetsforbedring Referencer Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Medvirke til at beboernes ret til selvbestemmelse overholdes At hjælpen til beboeren tilrettelægges ud fra den enkelte beboers forudsætninger, muligheder og behov med respekt for den enkelte beboers værdighed og ret til at bestemme over sit eget liv Leder af plejeboliger Alle plejeboliger Indikator 1 Der foreligger procedure for overholdelse af beboers ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet. Indikator 2 Personalet i plejeboligerne kender og anvender proceduren for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet. Indikator 3 Lederen er ansvarlig for overvågning af eventuelle afvigelser i forhold til proceduren for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse. Indikator 4 Lederen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Serviceloven 10

12 2.3 Standard for kompetenceudvikling Standardbetegnelse: Kompetenceudvikling Standard: Formål: Målgruppe: Anvendelsesområde: Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer: Standard for kompetenceudvikling i relation til det Fleksible Madtilbud At understøtte medarbejdernes håndtering af det Fleksible Madtilbud Leder af plejebolig Alle plejeboliger. Indikator 1 Der foreligger procedure for kompetenceudvikling, herunder undervisningsplan for Nøgle- og Ressourcepersoner og øvrige medarbejdere Indikator 2: Nøgle- og ressourcepersoner kender og anvender procedure for kompetenceudvikling. Indikator 3: Leder af plejebolig er ansvarlig for implementering af kompetenceudvikling Indikator 4: Leder af plejebolig vurderer i forbindelse med den årlige journalaudit, om der er behov for videreudvikling af procedure for kompetenceudvikling. Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. 11

13 2.4 Standard for kvalitetsovervågning Standardbetegnelse: Kvalitetsovervågning Standard: Kvalitetsovervågning af Det Fleksible Madtilbud Formål: At foretage kvalitetsopfølgning på Det Fleksible Madtilbud, herunder: Kvartalsvis og årlig opfølgning på ernæringsscreening Overvågning af beboernes selvbestemmelsesret Kvalitetsovervågning af kompetenceudvikling Målgruppe: Leder af plejebolig Anvendelsesområde: Alle plejeboliger Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger procedurer for følgende: Opfølgning på ernæringsscreening: Kvartalsvis kvalitetsovervågning, årlig journalaudit og årlig kvalitetsrapport Der foreligger desuden procedurer for: Overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Introduktion til Det Fleksible Madtilbud for nye medarbejdere, nøgle- og ressourcepersoner. De anførte procedurer beskriver, hvordan kvalitetsovervågningen skal foregå, og hvem der er ansvarlig herfor. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Ledelsen kender og anvender procedurerne for kvalitetsovervågning Indikator 3: Det Faglige Miljø kender og anvender procedurerne for kvalitetsovervågning 12

14 Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 4: Det Faglige Miljø er ansvarlig for kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen. Se procedure for kvartalsvis kvalitetsovervågning. Indikator 5: Det Faglige Miljø er ansvarlig for afholdelse af årlig journalaudit. Se procedure for årlig journalaudit. Indikator 6: Ledelsen foretager evaluering af indsatsen vedr. respekt for beboernes ret til selvbestemmelse Indikator 7: Ledelsen foretager evaluering af indsatsen vedr. kompetenceudvikling af medarbejdere Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 8: Efter den årlige journalaudit udarbejder Det Faglige Miljø en kvalitetsrapport med forslag til konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer vedr. ernæringsscreening, beboernes selvbestemmelsesret samt kompetenceudvikling. Ledelsen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Referencer: Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 13

15 3 Procedurer for Det Fleksible Madtilbud Der indgår en række procedurer for Det Fleksible Madtilbud. Procedurerne er et værktøj til ledelse og medarbejdere med henblik på at opnå de ønskede mål for Det Fleksible Madtilbud. Der indgår følgende procedurer: Procedure for ernæringsscreening Procedure for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure for kompetenceudvikling Procedure for kvalitetsovervågning 3.1 Procedure for ernæringsscreening Ernæringsscreening består af Stor Screening, Lille Screening, kostregistrering og anbefaling af kostform. Fremgangsmåden fremgår af nedenstående procedure. Skemaer til anvendelse under ernæringsscreeningen findes efter proceduren. Procedure: Ernæringsscreening af beboere i plejebolig. Formål: Med henblik på at kunne vejlede beboeren i valg af kostform/diæt tilbydes beboeren regelmæssig ernæringsscreening, der består af: - Regelmæssig vejning - Beregning af BMI - Vurdering af risikofaktorer og kostindtag - Kostregistrering ved behov Målgruppe: Ressourcepersoner. Plejepersonale. 14

16 Baggrund: Hvis ældre mennesker bliver underernærede, er det meget svært for dem at vende tilbage til normalvægt. Derfor er en hurtigt indsats med tilbud om superkost vigtig, når vægttab opstår. Hvis en beboer på diæt (fx diabetes) bliver undervægtig vil de diætetiske principper i samråd med lægen kunne træde ud af kraft til fordel for superkost. Regelmæssig vejning skærper opmærksomheden på beboere i risiko for underernæring. Vejning af en beboer skal så vidt muligt foregå på samme måde hver gang. Det betyder, at samme vægt skal anvendes hver gang, og at beboeren skal vejes på samme tid af døgnet hver gang. Der vil være for stor variation i vægten, hvis beboeren den ene gang vejes med tøj på efter middagsmaden, og næste gang vejes med begrænset mængde tøj på inden morgenmaden. Når beboerens højde måles, lægges der 1 cm til for hvert femte leveår beboeren er over 70 år (pga. højdetab). BMI betyder Body Mass Index og udregnes ved kg / m 2. Der er følgende BMI anbefalinger: Vægttilstand Voksne indtil 65 år Over 65 år Undervægt < 18,5 < 24 Normalvægt 18,5-24, Overvægt 25 > 29 Som det fremgår, bør ældre generelt have højere BMI end voksne under 65 år. Baggrunden for dette er, at man hos raske let-overvægtige ældre, til forskel fra yngre, ikke finder en øget risiko for sygdom og død. Beskrivelse af opgaven: Beboeren tilbydes at deltage i screening på baggrund af information om formålet med screening. Der anvendes i Odder Kommune to slags screeninger: Lille Screening og Stor Screening. Stor Screening tilbydes ved indflytning og herefter hvert halve år. Har en beboer haft utilsigtet vægttab (større end ét kilo) eller været indlagt på sygehus foretages Stor Screening igen. Stor screening indebærer: 1. Beboeren vejes. Vægt noteres i ernæringsvurderingsskema for Bronzealdervej og Stenslundcenteret. Handlinger dokumenteres i Care 15

17 2. BMI bestemmes (anvend BMI-skema) 3. Vurdér beboerens kostindtag vha. kostskema til ældre. 4. Har der været vægttab? Udregning af vægttab: (Vægttab målt i kg/tidligere vægt målt i kg) x 100 = vægttab i % Eksempler på vægttab større end 5%: - Mere end 4,0 kg fra 80 kg - Mere end 3,5 kg fra 70 kg - Mere end 3,0 kg fra 60 kg - Mere end 2,5 kg fra 50 kg 5. Kryds af i risikoskema om beboeren er i risiko for underernæring. Hvis der iværksættes handlinger som følge af erkendte risikofaktorer, indskrives disse i Care. 6. Udregn derefter beboerens ernæringsscore (brug skema). 7. Vurder beboerens ernæringstilstand (brug skema). Overvej handlinger jf. skemaet. 8. Vurder vha. Kostskema til ældre om indtaget at D- vitamin og kalk er tilstrækkeligt. Handling beskrives i Care. Udlever evt. Sundhedsstyrelsens folder. 9. Kostform bestilles i køkkenet. Se nedenstående afsnit omkring anbefaling af kostform. Lille Screening tilbydes hver måned og indebærer: 1. Beboeren vejes (vægt og evt. handling noteres i Care samt i ernæringsvurderingsskema for Bronzealdervej og Stenslundcentret 2. Beboere med længerevarende sygdom bør tilbydes vejning hver 14. dag 3. Hvis der har været vægttab større end ét kilo, tilbydes stor screening. 4. Hvis der foretages ændring af kostform, formidles dette til køkkenet, og det dokumenteres i Care. Kostregistrering: Ud over screening kan der tilbydes kostregistrering. For at få dagsvariationen i energiindtaget med, skal 16

18 kostregistreringen foregå over tre dage. Beboeren tilbydes kostregistrering ved: - Manglende vægtøgning efter 4 måneder på superkost (er ikke nødvendig, hvis årsag til manglende vægtøgning er afklaret) - BMI under 18,5 - tvivl om energibehovet dækkes - længerevarende sygdom - efter akut sygdom - problemer med at indtage portionsstørrelserne for ældrekost eller superkost Anbefaling af kostform Som afslutning på ernæringsscreeningen sammenlignes resultatet af seneste screening med de seneste fem måneders screeninger. Der foretages en vurdering af effekten af den kost, beboeren spiser samt hvilke tiltag, der eventuelt kan iværksættes for at undgå risiko for underernæring. Disse tiltag drøftes med beboeren. På baggrund heraf anbefales beboeren en kostform, der passer til hans eller hendes ernæringstilstand. Den anbefalede kostform formidles til køkkenet på baggrund af beboerens ønsker og behov. Ældrekost anbefales til beboere med BMI mellem 24-29, med mindre andre forhold gør, at de behøver diæt. Appetitten bør være god, de kan være i risiko for underernæring og/eller have et let øget behov for energi og protein Superkost anbefales til beboere med lille appetit og/eller øget behov for energi og protein. Beboere tilbydes superkost ved: - BMI under 24 - vægttab på over 5% (sker vægttabet indenfor 3 måneder, er der stor ernæringsmæssig risiko) - nedsat kostindtag over en 3 dages periode - længerevarende sygdom Opnår en beboer igen BMI 24, tilbydes ældrekost 17

19 Observationer i forbindelse med opgaven: Der skal foregå en generel observation af beboerens almene vel og ernæringstilstand. Det er kritisk, hvis en beboer taber 5% af sin tidligere vægt indenfor 3 måneder. Grunden til vægttabet bør klarlægges med henblik på at igangsætte tiltag, der kan stoppe vægttabet og så vidt muligt øge beboerens vægt. Kontakt evt. andre faglige personer og foretag kostregistrering. Opfølgning Det Faglige Miljø foretager kvartalsvis opfølgning af ernæringsscreeningen og udarbejder en gang årligt en kvalitetsrapport på baggrund af en intern journalaudit. Se standard og procedure for kvalitetsovervågning (afsnit 0 og 3.1). Referencer: Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). Bilag til ernæringsscreening Der indgår 4 bilag, der skal anvendes til stor screening: BMI skema til ældre Kostskema til ældre, tilhørende vejledning Risikoskema Ernæringsscore Ernæringstilstand 18

20 19

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Baggrund... 3 Formålet med projektet... 3 Projektets målgruppe... 4 Definitioner... 4 Årsager til for lidt eller forkert ernæring... 5 Anbefalinger...

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service KOSTOMRÅDET - Mad, ernæring og service Opgaven 2 Vision 3 Organisation 4 Medarbejdere Medarbejdere i Kostområdet Antal Kostfaglig leder, økonoma 1 Økonoma 1 Kostkonsulent 1 Ernæringsassistenter 18 Husassistenter/anden

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Målet med Mad- og måltidspolitikken på Pleje- og Demenscenter Klarahus er at skabe den grundlæggende ramme om vores måltider. Både de ældre der har

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447 Referat fra mødet Dato: Mandag d. 10. december 2007 Kl. 14.00 16.00 Deltagere: Ansatte på plejecentre i Hou, Gylling, Ørting og Ålykkecenteret. Sted: Caféen

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere