Titel: Punktkilder Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen."

Transkript

1 Punktkilder 2010

2

3 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. Udgiver: Naturstyrelsen Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Vestjylland Sprog: Dansk År: 2011 Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: ISBN: Udgiverkategori: Statslig Resume: Naturstyrelsen Vestjylland er fagdatacenter for punktkilder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA. I dette program er der siden slutningen af firserne årligt udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt.

4 Indhold Forord Sammenfatning og konklusioner Indledning Baggrund for opgørelserne Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Indikatorer Spildevandsmængder og renseanlægstyper Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Spredt bebyggelse Basisoplysninger Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Ferskvandsdambrug Basisoplysning Indikatorer Foderforbrug og produktion Organisk stof og næringsstoffer Medicin og hjælpestoffer Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Indikatorer Næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer Samlet belastning i Danmark Næringsstoffer til ferskvand og marine områder Referenceliste Litteraturliste Bilagsoversigt

5 Bilag 1 renseanlæg Bilag 2 Data for industrielle udledninger Bilag 3 Data for regnbetingede udledninger Bilag 4 Data for alle udledninger

6

7 Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. 4

8 1 Sammenfatning og konklusioner Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion af de samlede punktkildeudledninger. For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktion på 76 % i udledningerne fra punktkilderne. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof fra renseanlæg, men der har også i perioden været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Den samlede udledning af fosfor fra punktkilderne er faldet med 86 % siden 1989, og her er det renseanlæggene og industrien, som er hovedårsagen til dette fald. Udledningen af organisk stof fra punktkilderne som BI 5 er reduceret med 85 % siden Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har også været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Desuden er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug også faldet. De samlede udledninger af organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor i perioden 1989 til 2010 er vist i figur

9 Udledning BI 5 (1000 ton/år) Renseanlæg Industri Dambrug og havbrug Regnvand Udledning TN (1000 ton/år) Spredt bebyggelse Renseanlæg Udledning TP (1000 ton/år) Dambrug+havbrug Industri Regnvand Spredt bebyggelse Renseanlæg Industri Dambrug+havbrug Spredt bebyggelse Regnvand Figur 1.1 De samlede udledninger af organisk stof (Bi 5 ), kvælstof og fosfor i perioden For dambrug og havbrug er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010.

10

11 2 Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år af gangen. Sidste programperiode var I forbindelse med den seneste revision af programmet blev det besluttet, at 2010 skulle fungere som et overgangsår, og at næste programperiode skal forløbe fra 2011 til Punktkildeovervågningen for 2010 er en forlængelse af det hidtidige program, herunder den årlige indberetning af resultater for kommunens og Miljøstyrelsens tilsyn, overvågning af miljøfremmede stoffer på renseanlæg og regnbetingede udledninger. Der er desuden udarbejdet en rapport på baggrund af data for miljøfremmede stoffer på renseanlæg i perioden NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen, Danmark og Grønlands Geologiske og kommunerne. Det samlede overvågningsprogram er rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2010 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og, at dokumentere effekten af vandmiljøplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra kommunale spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder. o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer 8

12 Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er baseret på forskellige kildematerialer. For de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der for de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. 2.1 Baggrund for opgørelserne Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omfatter samtlige renseanlæg større end 30 personækvivalenter (PE). For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Opgørelsernen for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er der i overvågingsprogrammet udvalgt 9 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- og udløbsprøver. På anlæggene gennemføres der typisk 3 prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver. I 2009 blev dele af måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer udskudt til For at få komplette datasæt for tungmetaller og miljøfremmede stoffer præsenteres resultater for både 2009 og 2010 i denne rapport Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet af virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Der er analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på omkring 47 virksomheder. Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omfatter samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk 9

13 beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning, samt hvor der udtages vandprøver til analyse for kvælstof, fosfor og organisk stof (NPO), samt for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program. Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Det er ikke muligt at præsentere belastningsopgørelser for 2009 og 2010 for dambrug, da der har været væsentlige mangler i de indberettede data. Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugenes oplysninger om produktion og foderforbrug. Det er ikke muligt at præsentere belastningsopgørelser for 2009 og 2010 for havbrug, da der har været væsentlige mangler i de indberettede data. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Det har ikke været muligt at præsentere oplysninger om forbruget af medicin og hjælpestoffer i perioden , da der har været væsentlige mangler i de indberettede data. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST) og Miljøstyrelsen (MST). Rapportens dele er udarbejdet af: Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) Ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Thomas Bjerre Larsen (MST)

14 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer, Dorte Røndbjerg (NST), Annette Weiss (NST) Oversigt over belastninger og sammenfatning, Anna Gade Holm (NST) 11

15 3 Renseanlæg I 2010 var der 1030 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE), hvoraf de 222 var private renseanlæg. 3.1 Basisoplysninger Der er gennem de sidste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig mange små og få store renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg, således renses omkring 90 % af spildevandet på de 260 største renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2010 opgøres til omkring 7,6 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. For de private renseanlæg er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1 %. Der er i 2010 registreret 118 renseanlæg >30 PE, hvor spildevandet nedsives, heraf er 17 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Omkring 80 % af renseanlæggene har en størrelse mellem 50 og 1000 PE. Den samlede kapacitet på disse anlæg er ca PE, hvilket betyder at disse små anlæg samlet behandler under 1 % af belastningen til danske renseanlæg. Kommunerne har indberettet knap 8000 afløbsprøver fra 808 kommunale renseanlæg i Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget omkring 10 prøver pr. anlæg. 3.2 Indikatorer Spildevandsmængder og renseanlægstyper Indikator Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper. 12

16 Tabel 3.1 Spildevandsmængden fordelt på rensetyper i procent for udvalgte år Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Årstal Før VMP , , ,6 0,1 2,5 5,2 89,6 U står for urenset, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv. har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Relevans Tabel 3.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægstype jo bedre rensning. Tabellen viser udviklingen fra før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, og 1993 hvor målene i Vandmiljøplanen skulle være opfyldt og Mål Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Der er dog krav om, at renseanlæg, der skal leve op til Vandmiljøplanen, skal reducere organisk stof, kvælstof og fosfor til et lavt niveau, og dermed skal disse anlæg være af typen MBND(K). Tilstand og udvikling I dag renses 90 % af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof kvælstof og fosfor, til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet. Som en følge af Vandmiljøplanen er disse anlæg blevet udbygget op gennem 90 erne. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, også anlæg uden VMP-krav, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes. 13

17 3.2.2 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder vand, BI 5, kvælstof og fosfor fra før vandmiljøplanen og frem til Vand mill. m Før Vmp BI ton Før Vmp Vmp mål

18 Kvælstof 1000 ton Før Vmp Vmp mål Fosfor 1000 ton Før Vmp Vmp mål Figur 3.1 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI 5, kvælstof og fosfor i perioden

19 Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål I forbindelse med Vandmiljøplanen fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 3.1 og det ses, at målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Tilstand og udvikling Udledningen fra renseanlæg i 2010 er opgjort til 706 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, tons kvælstof og 401 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2010 på hhv. 96% organisk stof (BI 5 ), 82 % for kvælstof og 93 % for fosfor. Normalt er der kun mindre udsving i udledningerne, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. I 2010 faldt der 726 mm regn i landet i gennemsnit, og det er tæt på nedbøren i et normalår, der er på 712 mm Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

20 Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling I 2010 er der blevet udarbejdet en rapport baseret på indsamlede data for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på renseanlæg i perioden Hovedformålet med rapporten er at bearbejde indsamlede overvågningsdata om tungmetaller og miljøfremmede stoffer og analysere dem statistisk med henblik på at etablere nøgletal. I rapporten forstås nøgletal som det bedste bud på den årlige middelværdi for et givet stof i henholdsvis indløb og udløb fra et renseanlæg. I rapporten er opstillet nøgletal for i alt 76 stoffer (18 metaller/uorganiske sporstoffer og 58 organiske miljøfremmede stoffer) opstillet for indløb og 37 stoffer i udløb. Rapportens titel er Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg og udgives af Naturstyrelsen. Rapporten vil på sigt blive tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside (naturstyrelsen.dk). Ud over rapporten er der blevet udført et generelt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i Måleprogrammet blev reduceret i 2009 og nogle analyserunder udskudt til Derfor præsenteres resultater for både 2009 og 2010 for 9 udvalgte renseanlæg for at få komplette datasæt. De 9 anlæg repræsenterer ca. 15 % af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Der er analyseret for i alt 105 tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Af de 105 parametre er der for 76 af stofferne fundet værdier over detektionsgrænsen. Tabel 3.2 viser middelværdier, median og fraktiler for de fundne stoffer. Miljøkvalitetskravene for overfladevand kan sammenlignes med resultaterne fra de 9 renseanlæg, der indgår i måleprogrammet for 2010 og resultaterne i rapporten Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen ikke må foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller hav. Derudover er miljøkvalitetskravene for tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer angivet for den opløste fraktion af prøven, mens analyseresultaterne for tungmetaller og andre uorganiske 17

21 sporstoffer er på totalfraktion af prøven. Herved vil resultaterne ikke være direkte sammenlignelige pga. forskelle i analysemetode. Tabel 3.2 viser middelværdi, 5 % og 95 % fraktiler for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløbet på 9 renseanlæg i perioden 2009 til Tabel 3.2 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløb på 9 renseanlæg i perioden Stofparameter Middel Median 5 % fraktil 95 % fraktil Antal Enkelt analyser Analyser >DG DG min DG maks μg/l μg/l μg/l μg/l stk. stk. stk. μg/l μg/l Metaller Antimon 5,287 0,000 0,000 30, Arsen 0,517 0,000 0,000 1, ,8 0,8 Barium 45,66 29,00 6, , Bly 0,035 0,000 0,000 1, ,5 0,5 Bor 666,3 260,0 79, Cadmium ,05 0,05 Chrom 0,609 0,000 0,000 1, ,5 0,5 Cobalt 1,462 1,250 0,634 3, ,5 0,5 Kobber 8,023 1,250 0,500 24, Kviksølv 0,644 0,000 0,000 0, ,05 0,05 Molybden 3,282 2,500 0,500 8, Nikkel 6,868 3,850 2,410 24, Selen 0,682 0,000 0,000 2, Sølv Thallium ,4 0,4 Tin 0,804 0,000 0,000 5, Vanadium 0,373 0,000 0,000 1, Uran 0,715 0,120 0,050 1, ,1 0,1 Zink 38,76 27,50 5,650 94, Aromatiske kulbrinter Benzen 0,031 0,000 0,000 0, ,05 0,05 Biphenyl 0,006 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Naphtalen 0,065 0,036 0,005 0, ,01 0,05 Toluen 0,100 0,067 0,025 0, ,05 0,1 Xylen 0,018 0,000 0,000 0, ,05 0,1

22 Stofparameter Phenoler Middel Median 5 % fraktil 95 % fraktil Antal Enkelt analyser Analyser >DG DG min DG maks μg/l μg/l μg/l μg/l stk. stk. stk. μg/l μg/l Bisphenol A 0,223 0,000 0,000 0, ,1 0,1 Nonylphenoler 0,060 0,000 0,000 0, ,05 0,05 Phenol 0,164 0,130 0,050 0, ,1 0,1 4-chlor-3-methylphenol ,05 0,05 Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform 0,122 0,087 0,025 0, ,05 0,1 Dichlormetan ,1 0,1 Ethyl- benzen ,05 0,1 2,5-dichloranilin 0,022 0,000 0,000 0, ,05 0,05 Tetrachlorethylen 0,017 0,000 0,000 0, ,05 0,1 Chlorphenoler 2,4,6-trichlorphenol 0,117 0,000 0,000 0, ,05 0,05 2,4+2,5-dichlorphenol 0,061 0,000 0,000 0, ,05 0,05 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen ,01 0,01 Antracen 0,004 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Benz(b+j+k)fluranthen 0,007 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Benz(a)anthracen 0,003 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Benz[a]pyren 0,004 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Benz(ghi)perylen 0,003 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Benzo(e)pyren 0,002 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Crysen/triphenylen 0,003 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Dibenz(ah)anthrace ,01 0,01 Fluoranthen 0,005 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Fluoren 0,004 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Indeno(1,2,3cd)pyren ,01 0,01 Perylen ,01 0,01 Phenanthren 0,013 0,000 0,000 0, ,01 0,01 Pyren 0,013 0,000 0,000 0, ,01 0,01 2-methylphenanthren ,01 0,01 P-triesterre Tributhylphosphat 0,103 0,071 0,010 0, ,02 0,02 Triphenylphosphat 0,049 0,020 0,010 0, ,02 0,02 TCPP Trich 1,408 0,93 0,636 3, ,05 0,05 19

23 Stofparameter Blødgørere Middel Median 5 % fraktil 95 % fraktil Antal Enkelt analyser Analyser >DG μg/l μg/l μg/l μg/l stk. stk. stk. μg/l μg/l DEHA 0,019 0,000 0,000 0, ,1 0,1 DEHP 0,536 0,250 0,050 1, ,1 0,5 Diethylphthalat ,2 0,2 Diisononylphthalat 0,553 0,096 0,000 0, ,3 0,3 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat 17,71 0,505 0,000 75, Ethere MTBE 0,227 0,000 0,000 0, ,1 0,1 Kationiske detergenter Kationiske detergenter 27,52 22,00 5,000 78, Sumparametre AOX Chlor.org 105,0 105,0 55,50 154, Organotinforbindelser triphenyltin(tpht) ,001 0,001 Brommerede flammehæmmere BDE#209 0,015 0,000 0,000 0, ,005 0,005 Perflourerede forbindelser (PFAS) ng/l ng/l ng/l ng/l stk. stk. stk. ng/l ng/l PFHxS ,436 0,000 0,000 4, PFOS ,59 22,50 0, , PFOA ,91 15,000 1,500 71, PFNA ,505 0,000 0,000 13, PFOSA PFDA ,864 0,000 0,000 5, Beregningsforudsætninger: Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der ikke beregnet et middel. Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gang detektionsgrænsen eller 0 i de videre beregninger. Hvis mere end eller lig 50 % af det samlede antal analyser, for det pågældende stof, er over detektionsgrænsen er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger (i de tilfælde hvor analysen er under DG). Modsat hvis mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen, er resultatet for analyser under DG sat til nul i de videre beregninger. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Det skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen lige så godt kan være tæt på nul som på en halv gange detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. DG min DG maks

24 21

25 4 Særskilte industrielle udledninger Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE, eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI 5 og COD for 2010 (Bilag 2). 4.1 Basisoplysninger Kommunerne og By- og Landskabsstyrelsen indberettede i 2009 oplysninger om 121 særskilte udledninger fra virksomheder. Ved nedlæggelse af By- og Landskabsstyrelsen i 2011 overgik styrelsens ansvar for tilsyn og indberetning til Miljøstyrelsen. Fagdatacentret for Punktkilder har kontaktet Miljøstyrelsen og alle kommuner telefonisk i forbindelse med indberetningen af 2010 data. Dette resulterede i, at kommunerne og Miljøstyrelsen for 2010 indberettede oplysninger om 197 virksomheder med særskilt udledning. Indberetningen for virksomheder i 2010 omfatter dermed data for 76 flere virksomheder end i Det vurderes, at datagrundlaget kan forbedres yderligere. 4.2 Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2010 og udviklingen siden Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. 22

26 Tabel 4.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Vand m Organisk stof, BI 5 ton Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton 338 Fosfor, total-p ton Spildevandsmængde, 1 mil. kubikmeter Figur 4.1 Udvikling i den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledninger,

27 60 50 Organisk stof, 1000 tons BI Kvælstof, 1000 ton N Fosfor, tons P Figur 4.2 Udvikling i udledte mængder af BI 5, kvælstof og fosfor i perioden

28 Mål Vandmiljøplanen (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv og Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledninger i 2010 fremgår af tabel 4.1 og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 4.1 og 4.2. Indberetningen af yderligere 76 virksomheder med særskilt udledning i 2010 end i 2009 kan forklare forøgelsen fra 2009 til Visse data kan være behæftet med unøjagtigheder, idet der i forbindelse med behandlingen af data opstod problemer med databasen. Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (f.eks. den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.). Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger, har først indgået konsekvent i opgørelserne fra Udledningen af organisk stof, og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1989 hvor Vandmiljøplanen trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, på hhv. 99 % for organisk stof opgjort som BI 5, 96 % for kvælstof og 99 % for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn i 2010 ved industrier med særskilt udledning. 25

29 Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses så miljøkvalitetskravene i overfladevand til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling Af databasen WinSpv (Miljøportalen) fremgår, at der i 2010 er mere end 2500 analyseresultater for tungmetaller, miljøfremmede stoffer mm. registreret som egenkontrolprøver, hvoraf ca. 70 % er fra industrispildevand. De resterende analyser stammer derudover primært fra afværgeforanstaltninger og overfladevand. Forskellen mellem brancher og produktion er så store, at det ikke er muligt at beregne den samlede udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne. Hovedformålet med analyseresultaterne er at kontrollere, at virksomhederne overholder vilkårene i miljøgodkendelserne. I industrispildevandet udgør analyser for tungmetaller ca. 50%, mens pesticiderne udgør omkring 15%.

30

31 5 Regnbetingede udledninger Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Udledningen i 2010 er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af nedbøren i 2010 og nedbøren for et normalår. Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata, som ikke er opdaterede i alle områder af landet, samt det forhold at der, i en stor del af landet, blot er lavet forholdsmæssige beregninger på baggrund af årsnedbøren. I 2010 faldt lidt mere nedbør end normalt, med et gennemsnit på 726 mm for landet som helhed. Det er 2 % over normalen på 712 mm. (DMI, 2010) 5.1 Basisoplysninger Basisoplysninger fra kommunerne i 2010, bygger dels på indberettede oplandsog bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i WinRis (Miljøportalen) fra I 2010 var der oplysninger om ca regnbetingede udløb fordelt på ca overløb fra fælleskloakerede områder og ca på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var ca ha og det befæstede areal ca ha, hvor de ha var fælleskloakeret, og de resterende ca ha var separatkloakeret. 5.2 Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2010 og i et normalår. Relevans Efter at stofbelastningen fra renseanlæg er nedbragt som følge af Vandmiljøplan I er den relative belastning fra de regnbetingede udledninger steget. For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, da disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning er således ikke særlig 28

32 anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet, kan følges ved at se på beregnet belastning i et normalår (tabel 5.2). Dertil kommer også stadig bedre oplysninger om kloaknettet og de enkelte udledninger. Tabel 5.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede udløb i Parameter Udledt mængde Nedbør mm Vand 1000 m Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Tabel 5.2 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede i et normalår (2010) Parameter Udledt mængde Nedbør mm 712 Vand 1000 m Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton 642 Fosfor, total-p ton 169 Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb. 29

33 Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i 2010 og i et normalår fremgår af tabel 5.1 og tabel 5.2. Udledningen i 2010 har været lidt højere end i et normalår. Vand, mio. kubikmeter - normalår Organisk stof, tusind ton COD - normalår Kvælstof, ton N - normalår 300 Fosfor, ton P - normalår Figur 5.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb , beregnet for et normalår. Figur 5.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder, fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er faldet % siden starten af 1990 erne Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

34 Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Undtaget fra bekendtgørelsen er almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. Tilstand og udvikling I det intensive regnvandsprogram er der siden 1999 udtaget vandprøver til analyse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der er udtaget i alt 27 prøver fra 3 overløb fra fælleskloakerede områder og 22 prøver fra 2 separate udledninger af overfladevand. Prøvetagningen har i gennemsnit foregået over en 3-årig periode pr. udledning. Tabel 5.3 Resultater fra det intensive regnvandsprogram i Gistrup (Øst for Aalborg) Parameter Enhed Min Max Middel Median Tungmetaller Antimon µg/l - 2,3 0,4 - Arsen µg/l - 2,0 0,3 - Barium µg/l Bly µg/l Bor µg/l Cadmium µg/l 0,03 0,26 0,07 0,05 Chrom µg/l 0, Cobolt µg/l - 2,30 0,33 - Kobber, filt. µg/l Kobber µg/l Kviksølv µg/l - 0,7 0,1 - Nikkel µg/l 0,5 8,3 2,2 1,7 Vanadium µg/l 0,5 12,0 3,4 2,8 Uran µg/l - 2,4 0,4 - Zink µg/l Zink,filt µg/l

35 Parameter Enhed Min Max Middel Median Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 0,05 0,31 0,13 0,12 PAH-forbindelser Naphatalen µg/l - 0,27 0,04 - Phenanthren µg/l 0,01 0,08 0,02 0,01 Fluoranthen µg/l 0,01 0,12 0,02 0,02 Pyren µg/l 0,01 0,15 0,03 0,02 Benz(a)anthracen µg/l - 0,035 0,005 - Crysen/triphenylen µg/l 0,005 0,190 0,029 0,012 Benz(b+j+k)fluanthen µg/l 0,01 0,40 0,06 0,02 Benzo(e)pyren µg/l - 0,08 0,01 - Indone(1,2,3cd)pyren µg/l - 0,06 0,01 - Benz(ghi)perylen µg/l - 0,12 0,02 - Phenol og Chlorphenoler Phenol µg/l 0,05 0,60 0,25 0,19 Bisphenol A µg/l - 0,26 0,06 - Nonylphenoler og -ethoxylater phenolforbindelser Nonylphenoler µg/l - 0,21 0,04 - Pesticider AMPA µg/l 0,03 0,72 0,14 0,08 Glyphosat µg/l 0,05 1,30 0,49 0,42 MCPA µg/l - 5,00 0,47 - Phospor-triestere Tributhylphosphat µg/l - 0,27 0,05 - Triphenylphosphat µg/l - 0,33 0,04 - TCPP Trichlorpropylphosphat µg/l 0,03 1,10 0,16 0,07 Blødgørere Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/l 0,3 6,0 1,4 0,5 Di-(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) µg/l - 0,7 0,1 - Diisononylphthalat µg/l 0,2 2,5 0,9 0,8 AOX Chlor.org mg/l - 30,0 6,36 - I tabel 5.3 er resultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer vist for det senest gennemførte regnvandsprogram i Gistrup (Øst for Aalborg). Data er beregnet på baggrund af 13 vandprøver. For de stoffer, hvor mere end 50 % af analyserne er større end detektionsgrænsen, er angivet middel, median og interval for analyseresultaterne. Parametre med mellem 3-6 resultater større end detektionsgrænsen er kun angivet med max og middel.

36 De enkelte analyseresultater samt øvrige beregnede data for oplandene / udledningerne afrapporteres selvstændigt. Data frem til 2003 er tilgængelig på [Miljøstyrelsen, 2006]. Afrapportering af data for det intensive program siden 2004 (2 oplande) vil på sigt blive tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside (naturstyrelsen.dk). 33

37 6 Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse omfatter husspildevand fra ejendomme i det åbne land med en kapacitet under 30 PE. 6.1 Basisoplysninger I 2010 var der knap ejendomme i åbne land. Ejendommene fordeler sig på ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet. Alle oplysninger om spredt bebyggelse 2010 er baseret på teoretiske beregninger og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Gennem årene har antal af ejendomme ligget meget konstant. Dog ses et lille fald i antallet, som må antages at være de ejendomme, der kloakeres. (evt. forbedret datagrundlag) De ejendommene udenfor kloakopland fordeler sig i 2010 med.: Sommerhuse: ejendomme Kolonihaver: ejendomme Helårsbeboelse: ejendomme Andet: 1305 ejendomme I 2002 var fordelingen følgende på de i alt ejendomme: Sommerhuse: ejendomme Kolonihaver: ejendomme Helårsbeboelse: ejendomme Andet: ejendomme Landsbyer: ejendomme 6.2 Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder af organisk stof og næringsstoffer fra spredt bebyggelse i Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de 34

38 til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktionen af belastningen fra den spredte bebyggelse Tilstand Udledningen i 2010 blev opgjort til 11 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, 903 tons kvælstof og 204 tons fosfor. Tabel 6.1 viser udledningen af organisk stof som BI 5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier. Tabel 6.1 Udledningen af BI 5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2010 Organisk stof Total- Totalfosfor BI 5 kvælstof Vandmængde Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år m 3 Sommerhuse Kolonihave Helårsbeboelse Andet I alt

39 7 Ferskvandsdambrug Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Kommunernes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene har fundet sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Basisoplysning Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som: opdrætter fisk udelukkende anvender ferskvand har afløb til vandløb, sø eller havet Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre laksearter. Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på gram, er produktionen i dag mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer. Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er ikke muligt at præsentere data for 2009 og 2010, fordi der har været væsentlige mangler i de indberettede data. Miljøstyrelsen arbejder på at skabe et styrket datagrundlag til brug for den fremtidige administration. 36

40 7.2 Indikatorer Foderforbrug og produktion Indikator Udviklingen i foderforbrug og produktion Relevans Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (moderfisk er undtaget). Målsætning Der er ikke fastsat nationale mål for foderkvoten, men de enkelte dambrug skal holde sig indenfor den i godkendelsen fastsatte udledningsbegrænsning. Tilstand og udvikling Figur 7.1 viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden fra , hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant, men med en tendens til at produktionen har været svagt faldende de seneste år. Foderforbrug Produktion Tons/år Figur 7.1 Udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 2008.

41 Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion, hvilket bekræfter en tendens til, at produktionen samles på færre og større brug. Udviklingen af mere effektive fodertyper, har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt de seneste år i forhold til Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har både medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet og en større produktion. Endvidere fremgår det af tilsynsdata, at de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, for det enkelt dambrug, er faldet markant Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Relevans Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Udledningen af letomsætteligt organisk stoffer har primært en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en nedsættelse af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes. Mål Der er ikke fastsat nationale mål for nedbringelse af udledningen af organisk stof og næringsstoffer fra dambrugserhvervet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb dog kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI 5 1 mg/l. Tilstand og udvikling Belastningen med fosfor, kvælstof og organisk stof er beregnet med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2010 er den samlede belastning opgjort til tons organisk stof som BI5, 45 tons fosfor og 512 tons kvælstof.

42 Belastningen er beregnet på baggrund af indberettede data fra omkring 150 dambrug. Det reelle antal af aktive dambrug i Danmark er 237. Belastningsdata for 2010 vurderes derfor som værende fejlbehæftede og benyttes ikke i denne rapport. I rapportens sammenstillinger af udledningen fra dambrug med de øvrige punktkilder benyttes data fra 2008, da det vurderes at disse er de mest retvisende Udledninger Total-P (tons/år) Figur 7.2 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til Udledninger Organisk stof (tons BI5/år) Figur 7.3 Teoretisk beregnet udledning af BI-5 fra dambrugene i perioden 1989 til 2010.

43 2500 Udledninger Total-N (tons/år) Figur 7.4 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til Figur viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med Siden er udviklingen dog stagneret (med undtagelse af årene ), og udledningsniveauet har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt. Data for viser at udledningen NPO er reduceret, men det er usikkert hvorvidt det er et reelt fald eller det kan tilskrives mangelfuld indberetning. Dambrugsbekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald i udledningerne op igennem 90 erne. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre. Med indførelse af modeldambrugsbekendtgørelsen i 2002 blev det lettere at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret fisk end traditionelle anlæg. I perioden er der sket en vækst i disse typer anlæg. Denne opgørelsen kan ikke bruges til at se, om den nye driftsform har medført ændringer i udledningerne, idet opgørelsen bygger på en teoretisk beregnet udledning.

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg - på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998-2012 Kolofon Titel: Opdatering af

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

Titel: Punktkilder Emneord:

Titel: Punktkilder Emneord: Punktkilder 2009 Titel: Punktkilder 2009 Emneord: Resume: URL: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder. By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig Punktkilderapport 2008 Kolofon X Titel: Punktkilder 2008 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Punktkilder

Punktkilder Punktkilder 2015 2017 Titel: Punktkilder 2015 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2017 NOVANA - Punktkilder Februar 2019 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Marie Buchardt, MST Thomas Frank-Gopolos, MST Lisbeth Nielsen, MST Foto: Nakskov Renseanlæg set fra

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 1 Stamdata for HOFOR A/S Smedeholm 1 og 4 Virksomhedens navn og adresse HOFOR A/S Smedeholm 1+4 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 10073022 P-nr.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Center for Kultur, Idræt og byplanlægning, Snekkersten Idrætsanlæg, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb Gistrup oplandet

Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb Gistrup oplandet Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb 2007-2010 Gistrup oplandet Titel: Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb 2007-2010 Gistrup oplandet. Emneord: NOVANA, regnbetingede udløb,

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om Forbedring af vidensgrundlaget for vandplanernes indsats relateret til miljøfarlige forurenende stoffer

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet ViB Regnafstrømning og vandkvalitet D. 3.11.2016 Senior Miljøplanlægger Kristina

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Bilag 1. Oversigtskort med alle delområder, boringer mv.

Bilag 1. Oversigtskort med alle delområder, boringer mv. Bilag 1 Oversigtskort med alle delområder, boringer mv. 0 250 500 meter 0 0 0 0 Midlertidigt filter for porevand Boring, tidl., filtersat Boring, ny, ikke filtersat Boring, ny, filtersat Undersøgelsesområde

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Når regnvandshåndtering får plusværdi

Når regnvandshåndtering får plusværdi Når regnvandshåndtering får plusværdi EVA-temadag 24. september 2015 Iben Kristensen, Energi Viborg Vand A/S Datterselskab i Energi Viborg (el, kraftvarme, vand og spildevand) Kloakforsyning i Viborg kommune

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 016997-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Transport og slutdisponering af slam

Transport og slutdisponering af slam AUGUST 2012 TØNDER SPILDEVAND A/S EU udbud Transport og slutdisponering af slam RETTELSESBREV NO. 2 VEDR.: BILAG MED SLAMANALYSER, REVIDERET TILBUDSLISTE M.M. TRANSPORT OG SLUTDISPONERING AF SLAM 3 1.1

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning

Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning ARHUS AMT O Danmarks Miljøundersøgelse Aarhus Amt Vejle Amt Fyns Amt Februar 2002 Titel: Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning Udgiver: Fyns Amt,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere