MORGENMÆLK HAR GULD I MUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORGENMÆLK HAR GULD I MUND"

Transkript

1 MORGENMÆLK HAR GULD I MUND EN ANALYSE AF KAMPAGNEN MORGENMÆLK Bessie Dal Lotte Rosgård Holm Lise Hejl Hyldstrup Maibritt Jensen Sofie Terp Koch-Nielsen Lise Theisen Vejleder Claus Munch Roskilde Universitet 2009 Master i Professionel kommunikation modul 1

2 1. Indledning Kort beskrivelse af kampagnen Annoncerne Andre kampagneelementer Problemfelt og problemformulering Problemfelt Problemformulering Afsender Målgruppe Medier K-miljø Kampagnens formål Kampagnens budskaber Udformning Effekt Afgrænsning Teori og metode Research Hvilken type kampagne er Morgenmælk? Medier Afsender Formål Budskab Målgruppen Tekst- og billeder Produktafprøvning Målgruppeinterviews Valg af interviewpersoner Interviewguide Transskribering Meningskondensering Analyse af kampagnen Afsender Afsenders formål Delkonklusion...18

3 4.3. Budskaber Målgruppen Mødre til børn mellem 2 og 15 år Kendetegn for målgruppen Delkonklusion Medier Medievalg Delkonklusion Tekstanalyse Annoncen: Hvor kommer Morgenmælk fra? Genre, emne og tema Budskab og argumentation Annonce: Morgenmælk kickstarter 6 om dagen Genre, emne og tema Budskab og argumentation Disposition Den sproglige stil Layout og typografi Billedanalyse Elefanten Yoghurt og frugt Delkonklusion for tekst- og billedanalysen Produktafprøvning Buschaufførerne de kommunikationssvage Eksponering og fortsat opmærksomhed Hjulpen opmærksomhed Forståelse Effekt Tandlægerne de kommunikationsstærke Eksponering og fortsat opmærksomhed Hjulpen opmærksomhed Forståelse Erindring Effekt Delkonklusion...35

4 6. Konklusion og perspektivering Fik vi svar på det, vi ville undersøge? Fik vi bekræftet vores hypoteser? Hvad kunne Mejeriforeningen have gjort anderledes? Perspektiveringer Hvad kunne vi have gjort anderledes? Litteraturliste Bilagsoversigt...43

5 1. INDLEDNING Sådan skrev AT TÆNKE SIG i Politiken den 11. januar, som reaktion på Mejeriforeningens lancering af en ny kampagne Morgenmælk. Kampagnen handler om at få flere danskere til at spise sund morgenmad med magre mælkeprodukter. 5

6 Kampagnen er interessant at forholde sig til, fordi den rejser en del kommunikationsspørgsmål. Kampagnen har allerede dannet grundlag for en del offentlig debat, hvor den kritiseres for at være vildledende. Det gør den, fordi budskabet er svært at gennemskue. Kritikere mener, at deres primære formål er at sælge flere mejeriprodukter. Vi har valgt at se på kampagnen fra et afsenderperspektiv, fordi vi vil undersøge, om afsender gør det godt nok KORT BESKRIVELSE AF KAMPAGNEN Kampagnen har et budget på 15 millioner, hvoraf EU finansierer halvdelen og Mælkeafgiftsfonden finansierer resten. Kampagnen startede den 2. januar 2009 og er planlagt til at løbe over to år. I løbet af de første tre måneder af 2009, som er den del af kampagnen, vi har fulgt, er der blevet lanceret syv forskellige annoncer (Bilag 1A 1G). De er alle bygget over den samme læst, en koge- og informationsbog Start Smart (Bilag 13) samt en hjemmeside morgenmaelk.dk ANNONCERNE De syv annoncer er blevet vist i forskellige udformninger i flere medier; landsdækkende og større regionale aviser, magasiner, outdoor banner, i busser og på mælkekartoner i udvalgte dele af landet ANDRE KAMPAGNEELEMENTER Startskuddet var en event med uddeling af morgenmad på udvalgte store metrostationer i København. En fire meter høj elefantfigur, malet som en sortbroget ko, stod på Kgs. Nytorv i forbindelse med eventen. På hjemmesiden morgenmaelk.dk er der en sundhedsquiz med 500 ugentlige præmier, hvor hovedgevinsten var en elefantsafari for fem personer, som blev udtrukket den 20. februar På hjemmesiden er der desuden informationer om mælk, sund morgenmad og opskrifter fra kogebogen Start Smart, som også kan bestilles her. 6

7 2. PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING 2.1. PROBLEMFELT Næsten en fjerdel af danskerne springer morgenmaden over. På en almindelig hverdag har 76 procent spist morgenmad. 23 procent har sprunget morgenmaden over. Det er et samfundsmæssigt problem, konkluderer Samvirkes og analyseinstituttet Zaperas undersøgelse af morgenmadsvanerne hos mere end 2000 danskere 1. Mejeriforeningens kampagne Morgenmælk beror på denne kendsgerning. Ud fra et kommunikationsfagligt perspektiv er det interessant at afdække, hvordan målgruppen reagerer på Mejeriforeningens Morgenmælkskampagne, der ved første øjekast ser ud som en informationskampagne (Poulsen, 1996, s. 21) PROBLEMFORMULERING Hvordan opfatter målgruppen Morgenmælk kampagnen i forhold til afsenders intentioner? Problemformuleringen har rejst nogle relevante spørgsmål, som vi har valgt at gå i dybden med. Som argumentationsgrundlag har vi valgt at tage udgangspunkt i Ingemanns Bollemodel (2003, s ) for at se på væsentlige punkter i kommunikationsindsatsen AFSENDER Mejeriforeningens navn står meget diskret nederst i annoncerne. Umiddelbart fanger det blå EU flag øjet, og sammen med henvisningerne fra Fødevarestyrelsen kan dette opfattes som en blåstempling af kampagnen. Derfor kan der opstå uklarheder hos modtageren, om hvem afsenderen egentlig er, og hvilke interesser de har. Den egentlige afsender af kampagnen er Mejeriforeningen, men da kampagnen er 1 denover.aspx 7

8 delvist finansieret af EU og opfylder kravene, der er stillet til dette tilskud må EU også opfattes som afsender. Mælkeafgiftsfonden finansierer den sidste halvdel af kampagnen. Vi mener, at Mejeriforeningen har et ansvar for, at deres kampagne er sand, og at de har et etisk ansvar, når de vælger at udforme kampagnen som en sundhedskampagne. Mejeriforeningen foregiver at være en offentlig myndighed, når de introducerer en kampagne, der ligner en sundhedskampagne og forsøger at få det til at se ud, som om Fødevarestyrelsen er medafsender. Else Molander, Fødevarestyrelsen udtaler; Vi har ikke været inddraget i kampagnen, men ville godt have været spurgt. Denne problemstilling vælger vi ikke at behandle i denne opgave, idet det er en opgave i sig selv MÅLGRUPPE Vi vil analysere målgruppen under et særskilt afsnit ud fra relevans og kommunikationsstyrker. Målgruppen er defineret af Mejeriforeningen til at være kvinder med børn mellem 2-15 år, og vi vil undersøge om afsenders medievalg bevirker, at de når denne brede målgruppe (Sepstrup, 2007, s. 207). Vi mener ikke, at kampagnen når den definerede målgruppe og vil i det følgende undersøge, om det er sandt. Desuden formoder vi, at målgruppen finder det forkert, at EU støtter kampagnen MEDIER Afsenderen har valgt at gøre sig synlig i storbyer ved hjælp af outdoor annoncering og events. Derudover er der også annonceret i større landsdækkende og regionale aviser samt udvalgte ugeblade og magasiner. Vi vil afklare, om afsenderen møder deres målgruppe i disse medier K-MILJØ Morgenmælkskampagnen kæmper med andre kampagner for at fange folks opmærksomhed. I denne rapport har vi, af ressourcemæssige grunde, valgt ikke at gå i dybden med K-miljøet. Dog kan vi kort beskrive, at der er konkurrerende kampagner, der fokuserer på folkesundheden såsom fuldkorn, 6 om dagen, overvægt, alkohol, tobak og trafiksikkerhed. De fleste af kampagnerne benytter de samme medier som Morgenmælk. 8

9 KAMPAGNENS FORMÅL Lars Witt Jensen fra Mejeriforeningen siger: Vi har udviklet en sundhedskampagne (Bilag 8), og han lægger ikke skjul på, at de ønsker at promovere mejeriprodukter og påvirke med viden om magre mælkeprodukter. Derved forventer Mejeriforeningen at ændre målgruppens adfærd, når det gælder morgenmad og sælge flere mælkeprodukter samt forbedre mælkeprodukternes image. Vi vil undersøge, om det også er sådan målgruppen opfatter kampagnen. Derudover mener vi, at Mejeriforeningen foregiver at ville ændre danskernes morgenmadsvaner, men de vil i virkeligheden øge salget af mælk KAMPAGNENS BUDSKABER Kampagnens budskaber er, at magre mælkeprodukter er sunde og er en del af gode morgener og at det er v igtigt at få en ½ liter mager mælkeprodukter om dagen. Vi mener, at Mejeriforeningen forsøger at få en salgskampagne til at ligne en sundhedskampagne og ved at introducerer begrebet Morgenmælk signalerer, at det ikke handler om morgenmad, men om mælkeprodukter. Vi mener også, at de søger at forbedre mejeriprodukternes image ved at anprise dem UDFORMNING Vi vil se på udformningen af annoncerne. Vi har valgt at begrænse vores analyser til to annoncer. Den først lancerede annonce med den sortbrogede elefant, som introducerer begrebet Morgenmælk. Den anden annonce vi analyserer, har overskriften Morgenmælk kickstarter 6 om dagen. Vi bruger Becker Jensen (2005, s ) og Panofsky (Kjørup, 2003, s 23-24) til tekst- og billedanalysen EFFEKT Det er en forudsætning, at målgruppen forstår kampagnen for at kunne ændre holdning og adfærd (Sepstrup, 2007, s. 133). Derfor er det relevant at undersøge, om målgruppen overhovedet bliver opmærksom på kampagnen, og hvis de gør, om de så forstår den. Det er også interessant, at undersøge, om de handler på baggrund af budskabet, og går på morgenmaelk.dk for at bestille kogebogen, deltage i sundhedsquizzen eller læser informationerne, eller om de ændrer deres vaner. 9

10 Da kampagnen først lige er skudt i gang og skal løbe i to år, fravælger vi at undersøge effekten af kampagnen, fordi det er urealistisk at gøre det på et så tidligt tidspunkt. Effektmålene for Mejeriforeningen er et øget salg og forbedret image af mælkeprodukter samt en ændret adfærd hos målgruppen med hensyn til morgenmad. Kampagnen skal gerne få målgruppen til at ændre adfærd, og spise et sundt morgenmåltid, som Lars Witt Jensen siger (Bilag 8). Et effektparameter, som Mejeriforeningen løbende måler på, er antal af besøg på morgenmaelk.dk (Bilag 9) AFGRÆNSNING Vi har af praktiske og ressourcemæssige årsager valgt at afgrænse vores tekst- og billedanalyse til to af de syv annoncer, som beskrevet i afsnit Vi har valgt at fokusere på afsenderperspektivet. Endvidere vælger vi ikke at beskæftige os med det politiske perspektiv af støtten fra EU. 3. TEORI OG METODE I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilke teorier og metoder vi bruger i vores analyse af den udvalgte del af kampagnen RESEARCH Vi har som første led i opgaven udført researchinterview med forskellige interessenter og afsendere for at få et nuanceret indblik i kampagnens baggrund og tilblivelse samt politiske sammenhænge. Vores formål har været at få baggrundsviden om afsenders intentioner, deres bevæggrunde for kampagnen samt for at høre nogle af de, der offentligt har kritiseret kampagnen. De interviewede er: Ernæringsekspert Camilla Udsen, Forbrugerrådet Kampagneleder, Lars Witt Jensen, Mejeriforeningen Strategisk konsulent, partner, Rune Dalgaard, Reklamebureauet Kernel Kontor for ernæring, Else Molander, Fødevarestyrelsen Akademisk medarbejder, Tatjana Hejgaard, Sundhedsstyrelsen 10

11 Vi har foretaget telefoninterview på baggrund af spørgsmål udarbejdet til hver enkelt interviewperson (Bilag 7-11). Vi har taget noter og efterfølgende skrevet referat af samtalerne. Vi har valgt at sende referatet af interviewet med reklamebureauet tilbage til kommentering og godkendelse for derved at undgå misforståelser og sikre validiteten i udsagnene (Kvale, 1997, s. 232) HVILKEN TYPE KAMPAGNE ER MORGENMÆLK? I analysedelen i afsnit 5 om afsender, kampagnens formål og budskaber vil vi analysere disse dele af kommunikationen og bruge Poulsens kampagneteorier (1996, s. 21), som er kort beskrevet her. Poulsen definerer en kampagne som: En samlet kommunikationsindsats, over et afgrænset tidsforløb, med en bestemt hensigt, der defineres af afsenderen, og som regel omfatter simultan kommunikation gennem flere medier. Morgenmælkskampagnen opfylder alle punkterne i denne definition, fordi det er en samlet kommunikationsindsats med annoncer, hjemmeside, kogebog med mere, der løber over to år med en bestemt hensigt, et formål bestemt af afsenderen, og kommunikationen sker samtidigt i flere medier, som ugeblade, dagblade, outdoor med mere. I afsnit 5.5 beskriver vi kampagnens medier, og dernæst i afsnit 5.2 analyserer vi afsenders formål. Poulsen (1996, s. 21) skelner desuden mellem to typer kampagner: Reklamekampagner og informationskampagner. Reklamekampagner er afgrænsede og massive og skal nå bestemte synligheds- eller salgsmål. Informationskampagner er som regel ikke-kommercielle, der vil gøre opmærksom på en sag eller ændre befolkningens adfærd. Poulsen peger på en form for midt i mellem kampagne, hvor kommercielle virksomheder laver en kampagne, der har til formål at profilere virksomheden og skabe et godt image. I afsnit 5.2 vender vi tilbage til denne teori under afsenders formål MEDIER I løbet af de første uger af januar 2009 blev Morgenmælkskampagnen lanceret i flere forskellige medier. Det har desværre ikke været muligt at få en medieplan fra afsender eller kommunikator, så vores beskrivelse er baseret på research. 11

12 3.4. AFSENDER Sepstrups teori omkring afsender fokuserer på, hvordan afsenders formål med kommunikation operationaliseres. Derfor har vi i stedet valgt at foretage en beskrivelse af afsenderen. Afsenderbeskrivelsen har til formål at oplyse, hvem afsenderen er, hvilke medlemmer de har, og hvad deres opgaver består i FORMÅL I kampagnens formål tager vi udgangspunkt i Poulsens kampagneteori (1996, s. 21) til at belyse kampagnes formål BUDSKAB Til analysen af kampagnens budskab bruger vi Becker Jensens næranalyseniveau (2005, s ). Becker Jensen beskriver meget præcist en teksts budskab: budskabet er den pointe, han bruger til at opnå det med. (2005, s. 49) MÅLGRUPPEN Vi har i vores analyse af målgruppen, defineret af Mejeriforeningen, valgt at se på: Hvem er mødre til børn mellem 2 og 15 år? Vi vil beskrive målgruppen ud fra Sepstrup (2007, s. 204) og se på målgruppen i forhold til data fra Danmarks Statistik for at få et overblik over, hvor stor den er samt se på gruppen fra en demografisk synsvinkel. Vi vil senere analysere, hvem Mejeriforeningen reelt har mulighed for at nå i forhold til de valgte medier for kampagnen TEKST- OG BILLEDER Vi vil foretage en tekst- og billedanalyse af de to udvalgte annoncer: Hvor kommer Morgenmælk fra? og Morgenmælk kickstarter 6 om dagen. Vi vil finde ud af, hvilke virkemidler kommunikator benytter til at understøtte afsenders intentioner. Her bruger vi Becker Jensen (1997 s ), som giver os et kommunikationsfagligt blik på tekstanalysen på næranalyseniveauet. 12

13 Vi er interesserede i, hvordan annoncerne modtages og forstås af målgruppen med forskellig kommunikationsstyrke (afsnit 4.2.2). I denne proces støtter vi os til Sepstrup (2007, s. 117), der siger, at kommunikationsstærke modtagere er bedre i stand til at bearbejde og forstå et kommunikationsprodukt, der kræver et vist abstraktionsniveau. Vi vil sammenholde tekst- og billedanalysen med målgruppens modtagelse af de to udvalgte Morgenmælksannoncer. Som udgangspunkt for billedanalysen har vi brugt Kjørups (2003, s ) beskrivelse af Panofskys model. Analysen består af tre niveauer: Det præikonografiske, det ikonografiske og det ikonologiske niveau PRODUKTAFPRØVNING Produktafprøvningen tager udgangspunkt i fire enkeltinterview og vores efterfølgende behandling af denne empiri. Analysen tager udgangspunkt i Sepstrups (2007, s.132) niveauopdeling af informationsprocessen. Analysen er lavet ud fra transskriberingen og meningskondenseringen af interviewene MÅLGRUPPEINTERVIEWS Planlægningen af undersøgelsen, herunder interviews og udviklingen af interviewguide, er baseret på Kvales semistrukturerede, kvalitative enkeltinterview (Kvale, 1997, s ). Begrundelsen for dette valg er, at den kvalitative metode er den mest hensigtsmæssige til at føre en dialog med mulighed for at analysere udvalgte temaer i respondenternes livsverden (Kvale 1997, s 40-42). Fordelen ved et kvalitativt forskningsinterview er at opnå kvalitative beskrivelser af respondentens livsverden samt fortolkning af dens betydning. (Kvale 1997, s 129). Med dette indblik ønsker vi blandt andet at få klarhed over, om interviewpersonerne er blevet eksponeret, om deres indledende -, eventuelt fortsatte opmærksomhed, forståelse, erindring, samt hvordan målgruppen opfatter kampagnen (Sepstrup 2007, s ). Er de overhovedet en del af den målgruppe, der i realiteten nås via afsenders medievalg. Vi begrunder vores fravalg af fokusgruppeinterview med Halkier (2008, s. 13) der siger, at fokusgrupper er gode til at producere data om sociale gruppers 13

14 fortolkninger, interaktioner og normer hvorimod de er mindre velegnede til at producere data om individers livsverdner VALG AF INTERVIEWPERSONER Til produktafprøvningen valgte vi at gennemføre semistrukturerede interview af kvinder fra målgruppen med forskellige kommunikationsstyrker (Sepstrup 2007, s. 103, ). Vi valgte, at de skulle adskille sig fra hinanden med hensyn til deres uddannelsesmæssige baggrund, fordi det ifølge Sepstrup er en af de vigtigste indikatorer for kommunikationsstyrken (Sepstrup, 2007, s. 115). Sepstrup siger, at individuelle kommunikationsstyrker er afgørende for afsenderen af målrettet kommunikation. Vi gennemførte vores interview med kvinder med børn mellem 2 og 15 år. To af interviewpersoner er tandlæger, og to er buschauffører. Årsagen til, at vi netop vælger at gennemføre fire interview er, fordi det er svært at få adgang til informanter, der vil lade sig interviewe, specielt akademikere. Da vi blev begrænset til at interviewe to akademikere, valgte vi at matche dem med to ikke-akademikere. Kvale (1997, s. 108) siger, at det er svært at sige, hvor mange man skal interviewe, og at det nødvendige antal afhænger af undersøgelsens formål. Vi mener, at interviewene vil give os et godt indblik i, Hvordan opfatter målgruppen Morgenmælkskampagnen i forhold til afsenders intentioner?. Vi er klar over, at resultaterne af interviewene ikke vil være repræsentative, da kvalitative undersøgelser aldrig er repræsentative INTERVIEWGUIDE På baggrund af researchempirien, vores problemformulering og hypoteser designede vi en interviewguide til de fire semistrukturerede enkeltinterview. Vi brugte en del tid og kræfter på at opbygge en tilstrækkelig viden om kampagnen, afsender- og modtagerforhold. Det gjorde vi for at kunne udarbejde en interviewguide, der eksplicit skulle forsøge at give os svar på de problemstillinger, vi mener kampagnen har, og som produktafprøvningen derfor skulle afklare. Interviewundersøgelsen blev planlagt i overensstemmelse med Kvales syv stadier i interviewundersøgelser (Kvale, 1997, s.95) for at sikre validiteten af vores interview. 14

15 Vi startede med at afklare, hvad vi ville undersøge, derefter planlægge hele interviewundersøgelsen og gennemførte interviewene efter vores gennemarbejdede interviewguide. Selve interviewet, spørgsmålenes rækkefølge og introduktionen af kampagnematerialet blev planlagt ifølge Sepstrups teori om indledende opmærksomhed, fortsat opmærksom samt erindring (2007, s ). Udformningen af interviewguiden benytter Kvales anvisninger om interviewguide og interviewspørgsmål (1997, s ). Det var vigtigt for os, at sikre, at vores spørgsmål var formuleret rigtigt. At de blev stillet i den rigtige rækkefølge og på en måde, så vi sikrede os, at vi også ville få afdækket interviewpersonens erindring om kampagnen eller dele af den, inden vi introducerede kampagnematerialet for dem. Vi valgte at introducere annoncerne i samme rækkefølge, som de var blevet indrykket i medierne. Dette sikrede også, at alle interviewpersoner blev præsenteret for kampagnematerialet på samme måde. Vi valgte at tage Start Smart kogebogen med i interviewundersøgelsen, fordi vi erkendte, at det kunne være den eneste eksponering, interviewpersonerne havde været ude for, da den var et indstik i Alt for damerne i uge tre. Inden interviewene blev gennemført, prætestede vi interviewguiden for at sikre os, at rækkefølgen af spørgsmålene også var hensigtsmæssige i virkeligheden, at de var forståelige og af passende omfang. Selve prætesten bestod i, at fire gruppemedlemmer gennemførte hver deres interview med kvinder fra målgruppen. Vi havde ikke som krav til disse prætestpersoner, at de behøvede ikke at være akademikere eller ikke-akademikere, da det ikke var det primære formål med prætesten. Vores interviewguide blev efter prætesten revurderet og redigeret, så vi endte med en guide, der ville hjælpe os med at besvare de spørgsmål, vi har valgt at belyse i vores problemformulering og hypoteser. Samtidig skulle den sikre validiteten og reliabiliteten af vores interviewundersøgelse. 15

16 3.13. TRANSSKRIBERING Samtlige fire interview blev optaget på diktafon. Interviewene er transskriberet internt af gruppemedlemmerne. Transskriberingen er ordret, dog har vi undladt pauser, host, grin og lignende, med mindre det har relevans for meningen MENINGSKONDENSERING Efter transskriberingen har gruppemedlemmerne foretaget meningskondensering af interviewene. For at sikre reliabiliteten har meningskondenseringen været igennem flere filtre. To gruppemedlemmer har meningskondenseret et interview, som vedkommende ikke selv har afholdt eller transskriberet. Derefter er de to meningskondenseringer blevet sammenlignet, og eventuelt fortolkningsforskelle er blevet afklaret med reference til transskriberingen. Sluttelig blev den samlet til en endelig meningskondensering, som blev valideret af intervieweren. Herved sikrede vi, at den endelige meningskondensering stemte overens med det oplevede interview. På den måde undgik vi, at udtalte betoninger og stemninger, blev fejlfortolket ud fra transskriberingen. Vi har sat de fire validerede meningskondenseringer ind i et skema, og brugt det som arbejdsdokument. Denne meget ensartede og stringente behandling af empiri giver os samme eksakte viden som ved en kvantitativ måling (Kvale, 1997, s.43). 4. ANALYSE AF KAMPAGNEN I det følgende vil vi foretage en analyse af kampagnen ud fra de beskrevne teorier og metoder i kapitel AFSENDER Her følger en kort beskrivelse af, hvem afsenderen er. Afsenderen af kampagnen Morgenmælk er Mejeriforeningen, som er mejeribrugets fælles brancheorganisation for de danske mejerivirksomheder med Arla som deres største medlem. Mejeriforeningen varetager en række fælles brancheinteresser i ind- og udland, herunder i forhold til national og international politik, specielt EUpolitikken. Foreningen finansieres af medlemsmejerierne via kontingent. både 16

17 andelsmejerierne og en række private mejerivirksomheder er i medlemskredsen, der tilsammen repræsenterer 97,5 % af mælkeindvejningen i Danmark. Mejeriforeningens formål er at skabe grundlag og rammer for, at mejeribruget i Danmark har optimale udviklingsmuligheder nationalt og internationalt. Deres opgaver består blandt andet i: Fælles afsætningsfremme for mælk og mejeriprodukter, herunder skolemælk og ernæring. Kommunikations- og imageskabende aktiviteter. Branchepolitiske interesser i relation til EU og andre internationale sammenslutninger og organisationer. De enkelte mejerier markedsfører selv deres produkter. Hvorimod Mejeriforeningen ser på mejeriprodukter som helhed, for eksempel om mælk er sundt AFSENDERS FORMÅL Vi har valgt at analysere afsenders formål under afsnittet om afsender, fordi formålet med den del af kommunikationen, som vi analyserer, er defineret af afsenderen. På kampagnens hjemmeside, morgenmaelk.dk, skriver Mejeriforeningen: Baggrunden for kampagnen er, at stadig flere europæere dropper morgenmaden, selv om sunde morgenmadsvaner er en vigtig del af en sund livsstil [ ] Sammen med fuldkorn og frugt/grønt udgør magre mejeriprodukter en ideel morgenmad, der giver langtidsholdbar energi og mange næringsstoffer uden for mange kalorier. Af dette citat fremgår det, at formålet med kampagnen er at få flere til at spise morgenmad, fordi det er vigtigt for et godt og sundt liv. Fra vores researchinterview med reklamebureauet Kernel ved vi, at formålet med kampagnen er at øge salget af mælkeprodukter (Bilag 9). Lars Witt Jensen fra Mejeriforeningen fortæller os desuden: Vi ønsker at påvirke med viden om magre mælkeprodukter til at få målgruppen til at ændre adfærd og spise et sundt 2 17

18 morgenmåltid [ ] Det er klart, at vi ønsker at promovere mejeriprodukter. (Bilag 8). Af disse to citater fremgår det, at formålet med kampagnen er at sælge flere mælkeprodukter DELKONKLUSION Vi står nu med to formål defineret af afsender: 1. At få flere mennesker til at spise morgenmad, fordi det er vigtigt for et godt og sundt liv. 2. At øge salget af mælkeprodukter. Vi bruger Poulsens kampagneteori, som beskrevet i afsnit 4.3. Det første formål indikerer, at der er tale om en informationskampagne, der vil ændre adfærd og få befolkningen til at spise sund morgenmad. Det andet formål siger derimod klart og tydeligt, at der er tale om en reklamekampagne, der har som mål at sælge flere mælkeprodukter. Det første formål er det officielle og det andet formål er det uofficielle, som vi får at vide gennem vores research. Vi vil konkludere nærmere om denne uklarhed i kampagnens formål og kampagnens type senere i opgaven BUDSKABER Vi analyserer annoncernes budskaber i tekstanalysen i afsnit MÅLGRUPPEN Mejeriforeningen definerer Morgenmælkskampagnens målgruppe som Kvinder med børn mellem 2-15 år. Kampagneleder Lars Witt Jensen, Mejeriforeningen begrunder valget med: Vi har valgt målgruppen ud fra en kulturel analyse af mælk fra 2005, som siger, at kvinder er dem i familien, der har købsbeslutningen med hensyn til morgenmadsprodukter. Vi ved også, at børn ser op til moderen, og betragter hende som rollemodel når det gælder, at spise et sundt morgenmåltid. (Bilag 8). Det har ikke været muligt for os at få adgang til den kulturelle analyse. Ifølge Sepstrup (2007 s. 204) er en målgruppe den eller de personer, hvis adfærd, holdninger eller viden afsenderen ønsker at ændre for at opnå formålet med kampagnen. Sepstrup skriver endvidere (2007 s.191), at en realistisk afgrænsning 18

19 af målgruppen er en nødvendig forudsætning for en god kampagne. Modsat målgruppe, er modtagere de individer, der eksponeres for kampagnen og kommer i en sanseposition, i forhold til afsenderens tekst. Når en person er i sanseposition for et kommunikations produkt, eksempelvis læser avis, bliver personen potentiel modtager med fysisk mulighed for en form for opmærksomhed, Sepstrup (2007 s. 130). I vores videre analyse undersøger vi, hvor relevant målgruppen opfatter annoncerne, og hvor stort informationsbehovet er for målgruppen (Sepstrup, 2007, s ). Derfor har vi besluttet at gennemføre enkeltinterviews med medlemmer af målgruppen for at få indblik i, hvordan målgruppen opfatter udvalgte dele af kampagnen Morgenmælk. Vi vil undersøge, om målgruppen også er modtager af kampagnen, og om Mejeriforeningen dermed rammer den gruppe, de stiler kampagnen mod. På baggrund af den meget brede målgruppe må vi antage, at gruppens livssituation er meget forskellig, hvilket vi beskriver i pkt Livssituation er ifølge Sepstrup (2007, s. 142) en samle betegnelse for en lang række kendetegn. Relevansopfattelse, informationsbehov, informationsværdi og informationsomkostninger er konkrete karakteristika, der påvirkes af mange ofte situationsbestemte - forhold MØDRE TIL BØRN MELLEM 2 OG 15 ÅR Vi vil i det følgende besvare spørgsmålet: Hvem er mødre til børn mellem 2 og 15 år? Ifølge Danmarks Statistik (2008) er gennemsnitsalderen i for førstegangsfødende 26,4 og fødende 28,5 og i 2007 (seneste tal) 29,2 og 30,4. Disse oplysninger giver en afgrænsning af hovedparten af målgruppen til kvinder imellem cirka 28 og 44 år. Denne aldersgruppe består af cirka kvinder 4. Da alle disse kvinder ikke har børn, har vi sammenlignet med statistikken over kvinder, der ikke har børn i samme aldersgruppe. Det reducerer den definerede målgruppe til cirka kvinder, som svarer til omtrent 1/10 af den danske 3 Tallet fra 1990 er det nærmeste, vi kan komme på gennemsnitsalderen for kvinderne, der i dag har børn på 15 år. 4 Ifølge Danmarks Statistik. 19

20 befolkning, altså en meget stor målgruppe. Hertil kommer selvfølgelig alle de kvinder, der ikke falder indenfor gennemsnittet for fødsler. I teorien en gruppe af de kvinder, der spænder aldersmæssigt fra cirka 23 til 55 år. Det har ikke været muligt at finde statistiske oplysninger på denne gruppe. Ifølge Krag Jacobsen (2007, s. 27) er der i den valgte målgruppe tale om en serie, hvor medlemmerne ikke har nogen indbyders relation. Men i og med at målgruppen har børn, vil det være naturligt, at fraktioner af gruppen taler indbyrdes sammen om både deres børn og deres morgenmadsvaner KENDETEGN FOR MÅLGRUPPEN Hvilke fælles egenskaber har målgruppen, og hvordan er de forskellige? Hvad kendetegner denne store målgruppe? Fælles for alle er, at de er kvinder og mødre. Ifølge undersøgelsen som Mejeriforeningen henviser til, er de rollemodeller for deres børn i morgenmadssituationen, og det er dem, der står for indkøb af morgenmaden, eller er beslutningstager i forhold til indkøbene. Det betyder, at mødrenes adfærd har betydning for børnenes nuværende og fremtidige morgenmadsvaner. Noget af det, der adskiller gruppen, er den meget store aldersspredning på børnene, derfor er mødrenes indflydelse på børnene meget forskellig. Dette er med til at adskille målgruppen, og betyder, at deres livssituationer er vidt forskellige. Sepstrup (2007, s.142) omtaler modtagers livssituation som en fælles betegnelse for træk, der udgør grundlaget for et menneskes liv og vilkår som erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder og køn. Kvinderne i målgruppen har vidt forskelligt uddannelsesniveau, og ifølge Sepstrup (2007, s.116) giver det dem forskellig kommunikationsstyrke. De informationsstærke har typisk en længere uddannelse end de informationssvage. Aldersmæssigt spænder gruppen potentielt fra år, hvilket er med til at differentiere gruppen yderligere sat i perspektiv svarer aldersforskellen som mellem mor og datter. Det, der taler for at binde målgruppen sammen, er relevans, også omtalt i Sepstrup (2007, s.146), hvor der nævnes subjektiv opfattelse af kommunikationens relevans, 20

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011 Kommunikation IT Projekt Kampagne Indhold Indledning... 3 Tidsplan... 3 Valg af Case... 3 Målgruppe, afsender og indhold... 4 Udformning

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Evaluering af kampagnen Think before you ink. Notat

Evaluering af kampagnen Think before you ink. Notat Evaluering af kampagnen Think before you ink Notat December 2013 1. Indledning og metode I efteråret 2013 gennemførte Miljøstyrelsen kampagnen Think before you ink. Kampagnen er en informationskampagne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010

Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010 Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010 Titel Brug Knolden generisk markedsføring af kartofler Projektansvarlig og deltagere Projektleder Lene Toft Johansen, Projekt- og Udviklingskonsulenterne,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Cæcilie Wittrup Stæger, Louise Parum, Mie Kirstine Quist PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSSPØRGSMÅL HEJ SKAT!

Cæcilie Wittrup Stæger, Louise Parum, Mie Kirstine Quist PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSSPØRGSMÅL HEJ SKAT! INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSSPØRGSMÅL HEJ SKAT!- KAMPAGNEN VIDENSINTERESSE SOCIALKONSTRUKTIVISME FILOSOFISK HERMENEUTIK METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW INDIVIDUELLE

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

1.1 Problemfelt...3 1.2 Problemformulering...4 1.3 Rapportens disposition...4

1.1 Problemfelt...3 1.2 Problemformulering...4 1.3 Rapportens disposition...4 Indhold 1. Problemfelt, problemformulering og disposition...3 1.1 Problemfelt...3 1.2 Problemformulering...4 1.3 Rapportens disposition...4 2. Beskrivelse af kampagnen Stop før 5...6 2.1 Metode...6 2.2

Læs mere

Din kollega er syg! Er du fraværende?

Din kollega er syg! Er du fraværende? Din kollega er syg! Er du fraværende? Rapport December 2005 / februar 2006 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Frederiks Allé 112 B 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Fax: 70 237 228 Seniorprojektleder Allan Falch

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

Refleksions- og arbejdsrapport

Refleksions- og arbejdsrapport Refleksions- og arbejdsrapport Nærværende rapport reflekterer over valg og overvejelser, der ligger bag artiklen Medieeksperter: Reklameafgift ruster detailhandlen til fremtiden (hovedartikel), baggrundsartiklen

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Tænk dig om før du IKKE stemmer

Tænk dig om før du IKKE stemmer Tænk dig om før du IKKE stemmer Landsdækkende kampagne ved Kommunal- og regionsvalget 2013 Udfordring: Faldende valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget er faldet gennem 35 år og nåede

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

citrus case Forsvaret

citrus case Forsvaret citrus case Forsvaret citrus case Forsvaret Med ca. 24.000 medarbejdere er Forsvaret i dag en moderne virksomhed i konstant udvikling, og der er derfor et stort rekrutteringsbehov til Forsvarets uddannelser,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr.: 2011-023744 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009

Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009 Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009 Kun med Kondom Baggrund/opdragsgiver/kampagneårsag OPGAVEN Kort sagt: stadig flere unge dyrker ubeskyttet sex og bliver smittet med sexsygdomme. Det sker på trods af

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Drømme er individuelle. Natascha Fuchs MUL-08. Pia Svensson. Jeffrey Lai. Stefan B. Eilers. Visuel ID. og kommunikation

Drømme er individuelle. Natascha Fuchs MUL-08. Pia Svensson. Jeffrey Lai. Stefan B. Eilers. Visuel ID. og kommunikation Natascha Fuchs MUL-08 Pia Svensson Jeffrey Lai Stefan B. Eilers Visuel ID og kommunikation KNORD - Multimediedesigner 1. sem, nov 2008 Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 Indledning 1.1 Læringsmål 1.2 Problemformulering

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

STYR DIN GÆLD - INDEN DEN STYRER DIG

STYR DIN GÆLD - INDEN DEN STYRER DIG STYR DIN GÆLD - INDEN DEN STYRER DIG Roskilde Universitet - Kommunikation 6. semester, forår 2014 - Alm. Projekt Vejleder: Henriette Bernhoff Lungholt Af: Christoffer Dangkel Jacobsen - studie nr. 47420,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere