MORGENMÆLK HAR GULD I MUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORGENMÆLK HAR GULD I MUND"

Transkript

1 MORGENMÆLK HAR GULD I MUND EN ANALYSE AF KAMPAGNEN MORGENMÆLK Bessie Dal Lotte Rosgård Holm Lise Hejl Hyldstrup Maibritt Jensen Sofie Terp Koch-Nielsen Lise Theisen Vejleder Claus Munch Roskilde Universitet 2009 Master i Professionel kommunikation modul 1

2 1. Indledning Kort beskrivelse af kampagnen Annoncerne Andre kampagneelementer Problemfelt og problemformulering Problemfelt Problemformulering Afsender Målgruppe Medier K-miljø Kampagnens formål Kampagnens budskaber Udformning Effekt Afgrænsning Teori og metode Research Hvilken type kampagne er Morgenmælk? Medier Afsender Formål Budskab Målgruppen Tekst- og billeder Produktafprøvning Målgruppeinterviews Valg af interviewpersoner Interviewguide Transskribering Meningskondensering Analyse af kampagnen Afsender Afsenders formål Delkonklusion...18

3 4.3. Budskaber Målgruppen Mødre til børn mellem 2 og 15 år Kendetegn for målgruppen Delkonklusion Medier Medievalg Delkonklusion Tekstanalyse Annoncen: Hvor kommer Morgenmælk fra? Genre, emne og tema Budskab og argumentation Annonce: Morgenmælk kickstarter 6 om dagen Genre, emne og tema Budskab og argumentation Disposition Den sproglige stil Layout og typografi Billedanalyse Elefanten Yoghurt og frugt Delkonklusion for tekst- og billedanalysen Produktafprøvning Buschaufførerne de kommunikationssvage Eksponering og fortsat opmærksomhed Hjulpen opmærksomhed Forståelse Effekt Tandlægerne de kommunikationsstærke Eksponering og fortsat opmærksomhed Hjulpen opmærksomhed Forståelse Erindring Effekt Delkonklusion...35

4 6. Konklusion og perspektivering Fik vi svar på det, vi ville undersøge? Fik vi bekræftet vores hypoteser? Hvad kunne Mejeriforeningen have gjort anderledes? Perspektiveringer Hvad kunne vi have gjort anderledes? Litteraturliste Bilagsoversigt...43

5 1. INDLEDNING Sådan skrev AT TÆNKE SIG i Politiken den 11. januar, som reaktion på Mejeriforeningens lancering af en ny kampagne Morgenmælk. Kampagnen handler om at få flere danskere til at spise sund morgenmad med magre mælkeprodukter. 5

6 Kampagnen er interessant at forholde sig til, fordi den rejser en del kommunikationsspørgsmål. Kampagnen har allerede dannet grundlag for en del offentlig debat, hvor den kritiseres for at være vildledende. Det gør den, fordi budskabet er svært at gennemskue. Kritikere mener, at deres primære formål er at sælge flere mejeriprodukter. Vi har valgt at se på kampagnen fra et afsenderperspektiv, fordi vi vil undersøge, om afsender gør det godt nok KORT BESKRIVELSE AF KAMPAGNEN Kampagnen har et budget på 15 millioner, hvoraf EU finansierer halvdelen og Mælkeafgiftsfonden finansierer resten. Kampagnen startede den 2. januar 2009 og er planlagt til at løbe over to år. I løbet af de første tre måneder af 2009, som er den del af kampagnen, vi har fulgt, er der blevet lanceret syv forskellige annoncer (Bilag 1A 1G). De er alle bygget over den samme læst, en koge- og informationsbog Start Smart (Bilag 13) samt en hjemmeside morgenmaelk.dk ANNONCERNE De syv annoncer er blevet vist i forskellige udformninger i flere medier; landsdækkende og større regionale aviser, magasiner, outdoor banner, i busser og på mælkekartoner i udvalgte dele af landet ANDRE KAMPAGNEELEMENTER Startskuddet var en event med uddeling af morgenmad på udvalgte store metrostationer i København. En fire meter høj elefantfigur, malet som en sortbroget ko, stod på Kgs. Nytorv i forbindelse med eventen. På hjemmesiden morgenmaelk.dk er der en sundhedsquiz med 500 ugentlige præmier, hvor hovedgevinsten var en elefantsafari for fem personer, som blev udtrukket den 20. februar På hjemmesiden er der desuden informationer om mælk, sund morgenmad og opskrifter fra kogebogen Start Smart, som også kan bestilles her. 6

7 2. PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING 2.1. PROBLEMFELT Næsten en fjerdel af danskerne springer morgenmaden over. På en almindelig hverdag har 76 procent spist morgenmad. 23 procent har sprunget morgenmaden over. Det er et samfundsmæssigt problem, konkluderer Samvirkes og analyseinstituttet Zaperas undersøgelse af morgenmadsvanerne hos mere end 2000 danskere 1. Mejeriforeningens kampagne Morgenmælk beror på denne kendsgerning. Ud fra et kommunikationsfagligt perspektiv er det interessant at afdække, hvordan målgruppen reagerer på Mejeriforeningens Morgenmælkskampagne, der ved første øjekast ser ud som en informationskampagne (Poulsen, 1996, s. 21) PROBLEMFORMULERING Hvordan opfatter målgruppen Morgenmælk kampagnen i forhold til afsenders intentioner? Problemformuleringen har rejst nogle relevante spørgsmål, som vi har valgt at gå i dybden med. Som argumentationsgrundlag har vi valgt at tage udgangspunkt i Ingemanns Bollemodel (2003, s ) for at se på væsentlige punkter i kommunikationsindsatsen AFSENDER Mejeriforeningens navn står meget diskret nederst i annoncerne. Umiddelbart fanger det blå EU flag øjet, og sammen med henvisningerne fra Fødevarestyrelsen kan dette opfattes som en blåstempling af kampagnen. Derfor kan der opstå uklarheder hos modtageren, om hvem afsenderen egentlig er, og hvilke interesser de har. Den egentlige afsender af kampagnen er Mejeriforeningen, men da kampagnen er 1 denover.aspx 7

8 delvist finansieret af EU og opfylder kravene, der er stillet til dette tilskud må EU også opfattes som afsender. Mælkeafgiftsfonden finansierer den sidste halvdel af kampagnen. Vi mener, at Mejeriforeningen har et ansvar for, at deres kampagne er sand, og at de har et etisk ansvar, når de vælger at udforme kampagnen som en sundhedskampagne. Mejeriforeningen foregiver at være en offentlig myndighed, når de introducerer en kampagne, der ligner en sundhedskampagne og forsøger at få det til at se ud, som om Fødevarestyrelsen er medafsender. Else Molander, Fødevarestyrelsen udtaler; Vi har ikke været inddraget i kampagnen, men ville godt have været spurgt. Denne problemstilling vælger vi ikke at behandle i denne opgave, idet det er en opgave i sig selv MÅLGRUPPE Vi vil analysere målgruppen under et særskilt afsnit ud fra relevans og kommunikationsstyrker. Målgruppen er defineret af Mejeriforeningen til at være kvinder med børn mellem 2-15 år, og vi vil undersøge om afsenders medievalg bevirker, at de når denne brede målgruppe (Sepstrup, 2007, s. 207). Vi mener ikke, at kampagnen når den definerede målgruppe og vil i det følgende undersøge, om det er sandt. Desuden formoder vi, at målgruppen finder det forkert, at EU støtter kampagnen MEDIER Afsenderen har valgt at gøre sig synlig i storbyer ved hjælp af outdoor annoncering og events. Derudover er der også annonceret i større landsdækkende og regionale aviser samt udvalgte ugeblade og magasiner. Vi vil afklare, om afsenderen møder deres målgruppe i disse medier K-MILJØ Morgenmælkskampagnen kæmper med andre kampagner for at fange folks opmærksomhed. I denne rapport har vi, af ressourcemæssige grunde, valgt ikke at gå i dybden med K-miljøet. Dog kan vi kort beskrive, at der er konkurrerende kampagner, der fokuserer på folkesundheden såsom fuldkorn, 6 om dagen, overvægt, alkohol, tobak og trafiksikkerhed. De fleste af kampagnerne benytter de samme medier som Morgenmælk. 8

9 KAMPAGNENS FORMÅL Lars Witt Jensen fra Mejeriforeningen siger: Vi har udviklet en sundhedskampagne (Bilag 8), og han lægger ikke skjul på, at de ønsker at promovere mejeriprodukter og påvirke med viden om magre mælkeprodukter. Derved forventer Mejeriforeningen at ændre målgruppens adfærd, når det gælder morgenmad og sælge flere mælkeprodukter samt forbedre mælkeprodukternes image. Vi vil undersøge, om det også er sådan målgruppen opfatter kampagnen. Derudover mener vi, at Mejeriforeningen foregiver at ville ændre danskernes morgenmadsvaner, men de vil i virkeligheden øge salget af mælk KAMPAGNENS BUDSKABER Kampagnens budskaber er, at magre mælkeprodukter er sunde og er en del af gode morgener og at det er v igtigt at få en ½ liter mager mælkeprodukter om dagen. Vi mener, at Mejeriforeningen forsøger at få en salgskampagne til at ligne en sundhedskampagne og ved at introducerer begrebet Morgenmælk signalerer, at det ikke handler om morgenmad, men om mælkeprodukter. Vi mener også, at de søger at forbedre mejeriprodukternes image ved at anprise dem UDFORMNING Vi vil se på udformningen af annoncerne. Vi har valgt at begrænse vores analyser til to annoncer. Den først lancerede annonce med den sortbrogede elefant, som introducerer begrebet Morgenmælk. Den anden annonce vi analyserer, har overskriften Morgenmælk kickstarter 6 om dagen. Vi bruger Becker Jensen (2005, s ) og Panofsky (Kjørup, 2003, s 23-24) til tekst- og billedanalysen EFFEKT Det er en forudsætning, at målgruppen forstår kampagnen for at kunne ændre holdning og adfærd (Sepstrup, 2007, s. 133). Derfor er det relevant at undersøge, om målgruppen overhovedet bliver opmærksom på kampagnen, og hvis de gør, om de så forstår den. Det er også interessant, at undersøge, om de handler på baggrund af budskabet, og går på morgenmaelk.dk for at bestille kogebogen, deltage i sundhedsquizzen eller læser informationerne, eller om de ændrer deres vaner. 9

10 Da kampagnen først lige er skudt i gang og skal løbe i to år, fravælger vi at undersøge effekten af kampagnen, fordi det er urealistisk at gøre det på et så tidligt tidspunkt. Effektmålene for Mejeriforeningen er et øget salg og forbedret image af mælkeprodukter samt en ændret adfærd hos målgruppen med hensyn til morgenmad. Kampagnen skal gerne få målgruppen til at ændre adfærd, og spise et sundt morgenmåltid, som Lars Witt Jensen siger (Bilag 8). Et effektparameter, som Mejeriforeningen løbende måler på, er antal af besøg på morgenmaelk.dk (Bilag 9) AFGRÆNSNING Vi har af praktiske og ressourcemæssige årsager valgt at afgrænse vores tekst- og billedanalyse til to af de syv annoncer, som beskrevet i afsnit Vi har valgt at fokusere på afsenderperspektivet. Endvidere vælger vi ikke at beskæftige os med det politiske perspektiv af støtten fra EU. 3. TEORI OG METODE I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilke teorier og metoder vi bruger i vores analyse af den udvalgte del af kampagnen RESEARCH Vi har som første led i opgaven udført researchinterview med forskellige interessenter og afsendere for at få et nuanceret indblik i kampagnens baggrund og tilblivelse samt politiske sammenhænge. Vores formål har været at få baggrundsviden om afsenders intentioner, deres bevæggrunde for kampagnen samt for at høre nogle af de, der offentligt har kritiseret kampagnen. De interviewede er: Ernæringsekspert Camilla Udsen, Forbrugerrådet Kampagneleder, Lars Witt Jensen, Mejeriforeningen Strategisk konsulent, partner, Rune Dalgaard, Reklamebureauet Kernel Kontor for ernæring, Else Molander, Fødevarestyrelsen Akademisk medarbejder, Tatjana Hejgaard, Sundhedsstyrelsen 10

11 Vi har foretaget telefoninterview på baggrund af spørgsmål udarbejdet til hver enkelt interviewperson (Bilag 7-11). Vi har taget noter og efterfølgende skrevet referat af samtalerne. Vi har valgt at sende referatet af interviewet med reklamebureauet tilbage til kommentering og godkendelse for derved at undgå misforståelser og sikre validiteten i udsagnene (Kvale, 1997, s. 232) HVILKEN TYPE KAMPAGNE ER MORGENMÆLK? I analysedelen i afsnit 5 om afsender, kampagnens formål og budskaber vil vi analysere disse dele af kommunikationen og bruge Poulsens kampagneteorier (1996, s. 21), som er kort beskrevet her. Poulsen definerer en kampagne som: En samlet kommunikationsindsats, over et afgrænset tidsforløb, med en bestemt hensigt, der defineres af afsenderen, og som regel omfatter simultan kommunikation gennem flere medier. Morgenmælkskampagnen opfylder alle punkterne i denne definition, fordi det er en samlet kommunikationsindsats med annoncer, hjemmeside, kogebog med mere, der løber over to år med en bestemt hensigt, et formål bestemt af afsenderen, og kommunikationen sker samtidigt i flere medier, som ugeblade, dagblade, outdoor med mere. I afsnit 5.5 beskriver vi kampagnens medier, og dernæst i afsnit 5.2 analyserer vi afsenders formål. Poulsen (1996, s. 21) skelner desuden mellem to typer kampagner: Reklamekampagner og informationskampagner. Reklamekampagner er afgrænsede og massive og skal nå bestemte synligheds- eller salgsmål. Informationskampagner er som regel ikke-kommercielle, der vil gøre opmærksom på en sag eller ændre befolkningens adfærd. Poulsen peger på en form for midt i mellem kampagne, hvor kommercielle virksomheder laver en kampagne, der har til formål at profilere virksomheden og skabe et godt image. I afsnit 5.2 vender vi tilbage til denne teori under afsenders formål MEDIER I løbet af de første uger af januar 2009 blev Morgenmælkskampagnen lanceret i flere forskellige medier. Det har desværre ikke været muligt at få en medieplan fra afsender eller kommunikator, så vores beskrivelse er baseret på research. 11

12 3.4. AFSENDER Sepstrups teori omkring afsender fokuserer på, hvordan afsenders formål med kommunikation operationaliseres. Derfor har vi i stedet valgt at foretage en beskrivelse af afsenderen. Afsenderbeskrivelsen har til formål at oplyse, hvem afsenderen er, hvilke medlemmer de har, og hvad deres opgaver består i FORMÅL I kampagnens formål tager vi udgangspunkt i Poulsens kampagneteori (1996, s. 21) til at belyse kampagnes formål BUDSKAB Til analysen af kampagnens budskab bruger vi Becker Jensens næranalyseniveau (2005, s ). Becker Jensen beskriver meget præcist en teksts budskab: budskabet er den pointe, han bruger til at opnå det med. (2005, s. 49) MÅLGRUPPEN Vi har i vores analyse af målgruppen, defineret af Mejeriforeningen, valgt at se på: Hvem er mødre til børn mellem 2 og 15 år? Vi vil beskrive målgruppen ud fra Sepstrup (2007, s. 204) og se på målgruppen i forhold til data fra Danmarks Statistik for at få et overblik over, hvor stor den er samt se på gruppen fra en demografisk synsvinkel. Vi vil senere analysere, hvem Mejeriforeningen reelt har mulighed for at nå i forhold til de valgte medier for kampagnen TEKST- OG BILLEDER Vi vil foretage en tekst- og billedanalyse af de to udvalgte annoncer: Hvor kommer Morgenmælk fra? og Morgenmælk kickstarter 6 om dagen. Vi vil finde ud af, hvilke virkemidler kommunikator benytter til at understøtte afsenders intentioner. Her bruger vi Becker Jensen (1997 s ), som giver os et kommunikationsfagligt blik på tekstanalysen på næranalyseniveauet. 12

13 Vi er interesserede i, hvordan annoncerne modtages og forstås af målgruppen med forskellig kommunikationsstyrke (afsnit 4.2.2). I denne proces støtter vi os til Sepstrup (2007, s. 117), der siger, at kommunikationsstærke modtagere er bedre i stand til at bearbejde og forstå et kommunikationsprodukt, der kræver et vist abstraktionsniveau. Vi vil sammenholde tekst- og billedanalysen med målgruppens modtagelse af de to udvalgte Morgenmælksannoncer. Som udgangspunkt for billedanalysen har vi brugt Kjørups (2003, s ) beskrivelse af Panofskys model. Analysen består af tre niveauer: Det præikonografiske, det ikonografiske og det ikonologiske niveau PRODUKTAFPRØVNING Produktafprøvningen tager udgangspunkt i fire enkeltinterview og vores efterfølgende behandling af denne empiri. Analysen tager udgangspunkt i Sepstrups (2007, s.132) niveauopdeling af informationsprocessen. Analysen er lavet ud fra transskriberingen og meningskondenseringen af interviewene MÅLGRUPPEINTERVIEWS Planlægningen af undersøgelsen, herunder interviews og udviklingen af interviewguide, er baseret på Kvales semistrukturerede, kvalitative enkeltinterview (Kvale, 1997, s ). Begrundelsen for dette valg er, at den kvalitative metode er den mest hensigtsmæssige til at føre en dialog med mulighed for at analysere udvalgte temaer i respondenternes livsverden (Kvale 1997, s 40-42). Fordelen ved et kvalitativt forskningsinterview er at opnå kvalitative beskrivelser af respondentens livsverden samt fortolkning af dens betydning. (Kvale 1997, s 129). Med dette indblik ønsker vi blandt andet at få klarhed over, om interviewpersonerne er blevet eksponeret, om deres indledende -, eventuelt fortsatte opmærksomhed, forståelse, erindring, samt hvordan målgruppen opfatter kampagnen (Sepstrup 2007, s ). Er de overhovedet en del af den målgruppe, der i realiteten nås via afsenders medievalg. Vi begrunder vores fravalg af fokusgruppeinterview med Halkier (2008, s. 13) der siger, at fokusgrupper er gode til at producere data om sociale gruppers 13

14 fortolkninger, interaktioner og normer hvorimod de er mindre velegnede til at producere data om individers livsverdner VALG AF INTERVIEWPERSONER Til produktafprøvningen valgte vi at gennemføre semistrukturerede interview af kvinder fra målgruppen med forskellige kommunikationsstyrker (Sepstrup 2007, s. 103, ). Vi valgte, at de skulle adskille sig fra hinanden med hensyn til deres uddannelsesmæssige baggrund, fordi det ifølge Sepstrup er en af de vigtigste indikatorer for kommunikationsstyrken (Sepstrup, 2007, s. 115). Sepstrup siger, at individuelle kommunikationsstyrker er afgørende for afsenderen af målrettet kommunikation. Vi gennemførte vores interview med kvinder med børn mellem 2 og 15 år. To af interviewpersoner er tandlæger, og to er buschauffører. Årsagen til, at vi netop vælger at gennemføre fire interview er, fordi det er svært at få adgang til informanter, der vil lade sig interviewe, specielt akademikere. Da vi blev begrænset til at interviewe to akademikere, valgte vi at matche dem med to ikke-akademikere. Kvale (1997, s. 108) siger, at det er svært at sige, hvor mange man skal interviewe, og at det nødvendige antal afhænger af undersøgelsens formål. Vi mener, at interviewene vil give os et godt indblik i, Hvordan opfatter målgruppen Morgenmælkskampagnen i forhold til afsenders intentioner?. Vi er klar over, at resultaterne af interviewene ikke vil være repræsentative, da kvalitative undersøgelser aldrig er repræsentative INTERVIEWGUIDE På baggrund af researchempirien, vores problemformulering og hypoteser designede vi en interviewguide til de fire semistrukturerede enkeltinterview. Vi brugte en del tid og kræfter på at opbygge en tilstrækkelig viden om kampagnen, afsender- og modtagerforhold. Det gjorde vi for at kunne udarbejde en interviewguide, der eksplicit skulle forsøge at give os svar på de problemstillinger, vi mener kampagnen har, og som produktafprøvningen derfor skulle afklare. Interviewundersøgelsen blev planlagt i overensstemmelse med Kvales syv stadier i interviewundersøgelser (Kvale, 1997, s.95) for at sikre validiteten af vores interview. 14

15 Vi startede med at afklare, hvad vi ville undersøge, derefter planlægge hele interviewundersøgelsen og gennemførte interviewene efter vores gennemarbejdede interviewguide. Selve interviewet, spørgsmålenes rækkefølge og introduktionen af kampagnematerialet blev planlagt ifølge Sepstrups teori om indledende opmærksomhed, fortsat opmærksom samt erindring (2007, s ). Udformningen af interviewguiden benytter Kvales anvisninger om interviewguide og interviewspørgsmål (1997, s ). Det var vigtigt for os, at sikre, at vores spørgsmål var formuleret rigtigt. At de blev stillet i den rigtige rækkefølge og på en måde, så vi sikrede os, at vi også ville få afdækket interviewpersonens erindring om kampagnen eller dele af den, inden vi introducerede kampagnematerialet for dem. Vi valgte at introducere annoncerne i samme rækkefølge, som de var blevet indrykket i medierne. Dette sikrede også, at alle interviewpersoner blev præsenteret for kampagnematerialet på samme måde. Vi valgte at tage Start Smart kogebogen med i interviewundersøgelsen, fordi vi erkendte, at det kunne være den eneste eksponering, interviewpersonerne havde været ude for, da den var et indstik i Alt for damerne i uge tre. Inden interviewene blev gennemført, prætestede vi interviewguiden for at sikre os, at rækkefølgen af spørgsmålene også var hensigtsmæssige i virkeligheden, at de var forståelige og af passende omfang. Selve prætesten bestod i, at fire gruppemedlemmer gennemførte hver deres interview med kvinder fra målgruppen. Vi havde ikke som krav til disse prætestpersoner, at de behøvede ikke at være akademikere eller ikke-akademikere, da det ikke var det primære formål med prætesten. Vores interviewguide blev efter prætesten revurderet og redigeret, så vi endte med en guide, der ville hjælpe os med at besvare de spørgsmål, vi har valgt at belyse i vores problemformulering og hypoteser. Samtidig skulle den sikre validiteten og reliabiliteten af vores interviewundersøgelse. 15

16 3.13. TRANSSKRIBERING Samtlige fire interview blev optaget på diktafon. Interviewene er transskriberet internt af gruppemedlemmerne. Transskriberingen er ordret, dog har vi undladt pauser, host, grin og lignende, med mindre det har relevans for meningen MENINGSKONDENSERING Efter transskriberingen har gruppemedlemmerne foretaget meningskondensering af interviewene. For at sikre reliabiliteten har meningskondenseringen været igennem flere filtre. To gruppemedlemmer har meningskondenseret et interview, som vedkommende ikke selv har afholdt eller transskriberet. Derefter er de to meningskondenseringer blevet sammenlignet, og eventuelt fortolkningsforskelle er blevet afklaret med reference til transskriberingen. Sluttelig blev den samlet til en endelig meningskondensering, som blev valideret af intervieweren. Herved sikrede vi, at den endelige meningskondensering stemte overens med det oplevede interview. På den måde undgik vi, at udtalte betoninger og stemninger, blev fejlfortolket ud fra transskriberingen. Vi har sat de fire validerede meningskondenseringer ind i et skema, og brugt det som arbejdsdokument. Denne meget ensartede og stringente behandling af empiri giver os samme eksakte viden som ved en kvantitativ måling (Kvale, 1997, s.43). 4. ANALYSE AF KAMPAGNEN I det følgende vil vi foretage en analyse af kampagnen ud fra de beskrevne teorier og metoder i kapitel AFSENDER Her følger en kort beskrivelse af, hvem afsenderen er. Afsenderen af kampagnen Morgenmælk er Mejeriforeningen, som er mejeribrugets fælles brancheorganisation for de danske mejerivirksomheder med Arla som deres største medlem. Mejeriforeningen varetager en række fælles brancheinteresser i ind- og udland, herunder i forhold til national og international politik, specielt EUpolitikken. Foreningen finansieres af medlemsmejerierne via kontingent. både 16

17 andelsmejerierne og en række private mejerivirksomheder er i medlemskredsen, der tilsammen repræsenterer 97,5 % af mælkeindvejningen i Danmark. Mejeriforeningens formål er at skabe grundlag og rammer for, at mejeribruget i Danmark har optimale udviklingsmuligheder nationalt og internationalt. Deres opgaver består blandt andet i: Fælles afsætningsfremme for mælk og mejeriprodukter, herunder skolemælk og ernæring. Kommunikations- og imageskabende aktiviteter. Branchepolitiske interesser i relation til EU og andre internationale sammenslutninger og organisationer. De enkelte mejerier markedsfører selv deres produkter. Hvorimod Mejeriforeningen ser på mejeriprodukter som helhed, for eksempel om mælk er sundt AFSENDERS FORMÅL Vi har valgt at analysere afsenders formål under afsnittet om afsender, fordi formålet med den del af kommunikationen, som vi analyserer, er defineret af afsenderen. På kampagnens hjemmeside, morgenmaelk.dk, skriver Mejeriforeningen: Baggrunden for kampagnen er, at stadig flere europæere dropper morgenmaden, selv om sunde morgenmadsvaner er en vigtig del af en sund livsstil [ ] Sammen med fuldkorn og frugt/grønt udgør magre mejeriprodukter en ideel morgenmad, der giver langtidsholdbar energi og mange næringsstoffer uden for mange kalorier. Af dette citat fremgår det, at formålet med kampagnen er at få flere til at spise morgenmad, fordi det er vigtigt for et godt og sundt liv. Fra vores researchinterview med reklamebureauet Kernel ved vi, at formålet med kampagnen er at øge salget af mælkeprodukter (Bilag 9). Lars Witt Jensen fra Mejeriforeningen fortæller os desuden: Vi ønsker at påvirke med viden om magre mælkeprodukter til at få målgruppen til at ændre adfærd og spise et sundt 2 17

18 morgenmåltid [ ] Det er klart, at vi ønsker at promovere mejeriprodukter. (Bilag 8). Af disse to citater fremgår det, at formålet med kampagnen er at sælge flere mælkeprodukter DELKONKLUSION Vi står nu med to formål defineret af afsender: 1. At få flere mennesker til at spise morgenmad, fordi det er vigtigt for et godt og sundt liv. 2. At øge salget af mælkeprodukter. Vi bruger Poulsens kampagneteori, som beskrevet i afsnit 4.3. Det første formål indikerer, at der er tale om en informationskampagne, der vil ændre adfærd og få befolkningen til at spise sund morgenmad. Det andet formål siger derimod klart og tydeligt, at der er tale om en reklamekampagne, der har som mål at sælge flere mælkeprodukter. Det første formål er det officielle og det andet formål er det uofficielle, som vi får at vide gennem vores research. Vi vil konkludere nærmere om denne uklarhed i kampagnens formål og kampagnens type senere i opgaven BUDSKABER Vi analyserer annoncernes budskaber i tekstanalysen i afsnit MÅLGRUPPEN Mejeriforeningen definerer Morgenmælkskampagnens målgruppe som Kvinder med børn mellem 2-15 år. Kampagneleder Lars Witt Jensen, Mejeriforeningen begrunder valget med: Vi har valgt målgruppen ud fra en kulturel analyse af mælk fra 2005, som siger, at kvinder er dem i familien, der har købsbeslutningen med hensyn til morgenmadsprodukter. Vi ved også, at børn ser op til moderen, og betragter hende som rollemodel når det gælder, at spise et sundt morgenmåltid. (Bilag 8). Det har ikke været muligt for os at få adgang til den kulturelle analyse. Ifølge Sepstrup (2007 s. 204) er en målgruppe den eller de personer, hvis adfærd, holdninger eller viden afsenderen ønsker at ændre for at opnå formålet med kampagnen. Sepstrup skriver endvidere (2007 s.191), at en realistisk afgrænsning 18

19 af målgruppen er en nødvendig forudsætning for en god kampagne. Modsat målgruppe, er modtagere de individer, der eksponeres for kampagnen og kommer i en sanseposition, i forhold til afsenderens tekst. Når en person er i sanseposition for et kommunikations produkt, eksempelvis læser avis, bliver personen potentiel modtager med fysisk mulighed for en form for opmærksomhed, Sepstrup (2007 s. 130). I vores videre analyse undersøger vi, hvor relevant målgruppen opfatter annoncerne, og hvor stort informationsbehovet er for målgruppen (Sepstrup, 2007, s ). Derfor har vi besluttet at gennemføre enkeltinterviews med medlemmer af målgruppen for at få indblik i, hvordan målgruppen opfatter udvalgte dele af kampagnen Morgenmælk. Vi vil undersøge, om målgruppen også er modtager af kampagnen, og om Mejeriforeningen dermed rammer den gruppe, de stiler kampagnen mod. På baggrund af den meget brede målgruppe må vi antage, at gruppens livssituation er meget forskellig, hvilket vi beskriver i pkt Livssituation er ifølge Sepstrup (2007, s. 142) en samle betegnelse for en lang række kendetegn. Relevansopfattelse, informationsbehov, informationsværdi og informationsomkostninger er konkrete karakteristika, der påvirkes af mange ofte situationsbestemte - forhold MØDRE TIL BØRN MELLEM 2 OG 15 ÅR Vi vil i det følgende besvare spørgsmålet: Hvem er mødre til børn mellem 2 og 15 år? Ifølge Danmarks Statistik (2008) er gennemsnitsalderen i for førstegangsfødende 26,4 og fødende 28,5 og i 2007 (seneste tal) 29,2 og 30,4. Disse oplysninger giver en afgrænsning af hovedparten af målgruppen til kvinder imellem cirka 28 og 44 år. Denne aldersgruppe består af cirka kvinder 4. Da alle disse kvinder ikke har børn, har vi sammenlignet med statistikken over kvinder, der ikke har børn i samme aldersgruppe. Det reducerer den definerede målgruppe til cirka kvinder, som svarer til omtrent 1/10 af den danske 3 Tallet fra 1990 er det nærmeste, vi kan komme på gennemsnitsalderen for kvinderne, der i dag har børn på 15 år. 4 Ifølge Danmarks Statistik. 19

20 befolkning, altså en meget stor målgruppe. Hertil kommer selvfølgelig alle de kvinder, der ikke falder indenfor gennemsnittet for fødsler. I teorien en gruppe af de kvinder, der spænder aldersmæssigt fra cirka 23 til 55 år. Det har ikke været muligt at finde statistiske oplysninger på denne gruppe. Ifølge Krag Jacobsen (2007, s. 27) er der i den valgte målgruppe tale om en serie, hvor medlemmerne ikke har nogen indbyders relation. Men i og med at målgruppen har børn, vil det være naturligt, at fraktioner af gruppen taler indbyrdes sammen om både deres børn og deres morgenmadsvaner KENDETEGN FOR MÅLGRUPPEN Hvilke fælles egenskaber har målgruppen, og hvordan er de forskellige? Hvad kendetegner denne store målgruppe? Fælles for alle er, at de er kvinder og mødre. Ifølge undersøgelsen som Mejeriforeningen henviser til, er de rollemodeller for deres børn i morgenmadssituationen, og det er dem, der står for indkøb af morgenmaden, eller er beslutningstager i forhold til indkøbene. Det betyder, at mødrenes adfærd har betydning for børnenes nuværende og fremtidige morgenmadsvaner. Noget af det, der adskiller gruppen, er den meget store aldersspredning på børnene, derfor er mødrenes indflydelse på børnene meget forskellig. Dette er med til at adskille målgruppen, og betyder, at deres livssituationer er vidt forskellige. Sepstrup (2007, s.142) omtaler modtagers livssituation som en fælles betegnelse for træk, der udgør grundlaget for et menneskes liv og vilkår som erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder og køn. Kvinderne i målgruppen har vidt forskelligt uddannelsesniveau, og ifølge Sepstrup (2007, s.116) giver det dem forskellig kommunikationsstyrke. De informationsstærke har typisk en længere uddannelse end de informationssvage. Aldersmæssigt spænder gruppen potentielt fra år, hvilket er med til at differentiere gruppen yderligere sat i perspektiv svarer aldersforskellen som mellem mor og datter. Det, der taler for at binde målgruppen sammen, er relevans, også omtalt i Sepstrup (2007, s.146), hvor der nævnes subjektiv opfattelse af kommunikationens relevans, 20

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Bilag 3: Sundhed på dit sprog

Bilag 3: Sundhed på dit sprog Bilag 3: Sundhed på dit sprog Indledning De danske borgeres sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg

Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg PrimeTime Kommunikation A/S Onsdag 20. december 2012 Baggrund for kampagnen > Regionsrådsvalg

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

ÆLDRE SAGEN TESTER 4 FORSKELLIGE KONVOLUTTER ET PÅTRYK MED EN LET OG ENKEL ILLUSTRATION GIVER STØRST RESPONS

ÆLDRE SAGEN TESTER 4 FORSKELLIGE KONVOLUTTER ET PÅTRYK MED EN LET OG ENKEL ILLUSTRATION GIVER STØRST RESPONS ÆLDRE SAGEN TESTER 4 FORSKELLIGE KONVOLUTTER ET PÅTRYK MED EN LET OG ENKEL ILLUSTRATION GIVER STØRST RESPONS Ældre Sagen sendte en direct mail med et stort SommerLotteri til 130.000 medlemmer og benyttede

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Indholdsfortegnelse Projektets oprindelse... 3 Problemformulering...

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G.

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G. Roskilde tekniske gymnasium Rune, og 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Laswells kommunikationsmodel:... 4 Målgruppe... 5 Fra start til slut... 6 Hvordan tog vi billederne?... 8 Test... 9 Passer

Læs mere

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011 Kommunikation IT Projekt Kampagne Indhold Indledning... 3 Tidsplan... 3 Valg af Case... 3 Målgruppe, afsender og indhold... 4 Udformning

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

En Facebook-profil er personlig

En Facebook-profil er personlig En Facebook-profil er personlig En Facebook profil er personlig, og man må selvsagt kun have én, hvilket gør Facebook til et unik sted for virksomheder at få kontakt til forbrugerne. Og det er nemt. Din

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE TIL DIG, DER VIL VIDE MERE OM PROJEKT BUSINESS BREV: 29.400 PRIVATE MODTAGERE SAGDE DERES MENING Analysen bag

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen

Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen Kampagnevideo Kom/IT Kampagnevideoen Hvad er en kampagne? En kampagne er en tidsafgrænset kommunikationsindsats, hvor afsenderen har til formål, at ændre holdning og/eller adfærd hos en - typisk større

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks A-kassernes Brancheindeks 17 Resultater for Danske A-kasser A-kassernes Brancheindeks 1 MSI Research Mere end 60 medlemsbaserede organisationer har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Velkommen til optagelsesprøven 2010 Temaet for optagelsesprøven er: BEC Design Forord Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Mange trends og tendenser er i gennem tiderne blevet sparket i gang af konjunkturernes

Læs mere

OneEyeAlien Kampagne

OneEyeAlien Kampagne OneEyeAlien Kampagne Vi har valgt at gå i dybden med tøjprodukter. Situationsanalyse - Problemer med produktionen. Det kræver en del arbejde at få vare bestilt fra Kina. Man skal have nogle gode kontakter

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

Interviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro

Interviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Bilag 5 Interviewguides Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Tematisering af interviewundersøgelsen: Formulering af forskningsspørgsmål og en teoretisk afklaring af det undersøgte tema Interviewets

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Kære annoncører og mediebureauer

Kære annoncører og mediebureauer 2012 Kære annoncører og mediebureauer Vi er glade for at kunne give dig opskriften på større effekt for annoncekronerne: Tag Danmarks mest læste avis. Kombiner med stærk dækning både lokalt og regionalt.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER Når mailboksen er fuld, er brevkassen ofte tom, og derfor er tryksagen det stærkeste pushmedie.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Det skal være lettere for den enkelte at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Alle er og skal føle sig som EN AF OS.

Det skal være lettere for den enkelte at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Alle er og skal føle sig som EN AF OS. EN AF OS-håndbog Indhold Om EN AF OS... 3 Kampagnens forløb... 4 Vær aktiv i kampagnen... 5 Kampagnesite... 5 Facebook... 6 Events... 6 Materialer... 7 Mobilisering... 9 Design og sprog... 9 Side 2 af

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kom / it opgave kampage

Kom / it opgave kampage Kom / it opgave kampage En kampage går ud på at gør brugeren opmærksom på noget. Afsender bruger typisk en kampagen til at fortælle et budskab. Kampager kan være styret af: Reklamebureau, Firmaer, Staten,

Læs mere

Sådan får I jeres historie i pressen

Sådan får I jeres historie i pressen Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere