Navn BETTINA CLAUSEN HENRIK KRISTENSEN HENRIK KRISTENSEN. Mailadresse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 2 Grundlæggende værdier... 3 Læringssyn pædagogisk tilgang... 4 Barnets alsidige personlige udvikling... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Sociale kompetencer... 8 Sociale kompetencer... 9 Sproglig udvikling Sproglig udvikling Krop og bevægelse Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier Dokumentation

2 Faktaoplysninger Institutionens navn TRESTJERNEN Adresse GRØNNINGEN 3, 6740 BRAMMING Telefonnummer Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Navn BETTINA CLAUSEN HENRIK KRISTENSEN HENRIK KRISTENSEN Billede Mailadresse Telefon nr Antal børn 0-2 år 12 /13 Antal børn 3-5 år 200 2

3 Grundlæggende værdier Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, udvikling og læring og ud fra kommunens Dagtilbudspolitik bygger denne indsats på følgende værdier: UDVIKLING Lege Fordybelse Proaktiv og omstillingsparat Eksperimentere, forny og forandre TRIVSEL Tryghed Omsorg og åbenhed Vise følelser Tage hensyn BARNET RESPEKT Anerkendelse Vise interesse Give indflydelse Være troværdig ENGAGEMENT Begejstring og glæde Åbenhed Bevidst om målene NÆRVÆR Være i relationen Være i øjenhøjde Give tid 3

4 Læringssyn pædagogisk tilgang Forudsætningen for udvikling og læring er, at barnet opholder sig i stimulerende og udfordrende læringsmiljøer. Barnet lærer af de aktiviteter de deltager i og de udfordringer de bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Barnet lærer gennem relationen til voksne og derfor er det vigtigt at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikere anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Som det første institutionelle læringsmiljø er det derfor af stor betydning at barnet har en positiv oplevelse og et godt læringsmæssigt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til institution og overgang fra institution til skole og SFO. Dagtilbuddet har i den sammenhæng en vigtig opgave i at skabe sammenhængende og alderssvarende udfordringer ved overgangene mellem tilbuddene. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor skabe trygge overgange for barnet, hvor der er læringsmæssig kontinuitet og progression. Omdrejningspunktet for læring er derfor den inkluderende tilgang til alle børn og et godt børnemiljø. Med afsæt i det overordnede læringssyn, indskrives institutionens læringssyn. 4

5 Barnets alsidige personlige udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Her kan eventuelt suppleres med egne mål: Delmål for børnenes læring: Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Personalet arbejder for at hvert barn har en tæt relation til mindst 1 voksen (en betydningsfuld voksen). Dette giver barnet anerkendelse som den det er, dvs. skaber tillid og tryghed, og dermed mulighed for udvikling. Med udgangspunkt i den tætte relation guider de voksne barnet til at øge deres kompetencer til at indgå i fællesskabet Forældrene inddrages så der arbejdes mod fælles mål med barnet som fokus. At børnene oplever at vi er forskellige og at vores handlinger og evner derfor er forskellige. At hvert barn har flere tætte relationer til andre børn 5

6 Barnets alsidige personlige udvikling Handlinger. Beskrivelse af de pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter som iværksættes for at opnå delmålene. Handlingerne kan variere afhængig af dagtilbuddets børnegruppe, herunder børn med særlige behov. Hvor det er relevant, skal de pædagogiske handlinger indbefatte beskrivelser af hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 0-2 årige(handlingerne gælder umiddelbart også for de 3-6 årige): Alle børn er tilknyttet en fast gruppe med en kontaktpædagog. I det daglige arbejder vi anerkendende med børnenes forskellighed. Her er den voksne en central rollemodel for relationerne og omgangstonen vigtig at være rummelig og omsorgsfuld. Vi arbejder ud fra Fri For Mobberi (FFM) tankegangen, som har rummelighed som en central del. Her præsenteres Bamsevennen, sangene synges og musikken høres. Med jævne mellemrum bruges relationsskema til at få overblik over hvilke relationer der er blandt børn og voksne. Vi har tillid og tryghed som udgangspunkt. Herudfra vurderer vi hvor langt barnet er i forhold til deres næste udviklingszone. Vi opfordrer forældrene til en åben gensidig dialog omkring deres barn. Så vi ved hvis der sker vigtige ændringer i deres barns liv. Vi anser glæde for vigtig for børn og voksne og giver derfor plads til det i hverdagen der skal være plads til sjove og impulsive indslag. Det at blive set hver dag mener vi er en vigtig del af hvordan barnet opfatter deres liv i daginstitutionen. Herunder at barnet sætter sine spor i institutionen i denne alder fx et håndaftryk på papir, billeder af udflugter. 3-6 årige: Vi arbejder ud fra Fri For Mobberi tankegangen, som har rummelighed som en central del. Der arbejdes på at børnene lære værdisættet der ligger bag. Vi lytter til barnets ideer og giver herudfra støtte og opbakning. Vi opfordrer forældrene til en åben gensidig dialog omkring deres barn. Så vi ved hvis der sker vigtige ændringer i deres barns liv. Her har vi også fokus på overgangene fra dagpleje/vuggestue til børnehaven og senere videre i skolen. Vi støtter børnene i at udvikle deres selvværd/selvtillid ved at give opmærksomhed, rose og itale sætte det de øver sig på. F.x. ved at lade dem være på og optræde. Børn med særlige behov: Vi er løbende opmærksomme på om der er behov for i perioder at arbejde med mindre grupper men samtidig også hvordan der ressourcemæssig er mulighed for dette. Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider og prøver herudfra at give gode oplevelser der kan give barnet ressourcer og lyst til at prøve ting der er svære. Til at vurdere hvordan barnet trives drøftes børnene på møder. Tværs samarbejde bruges til at afdække problemstillinger. Andre faggrupper inddrages hvis det er relevant. Bruge observationer for at holde øje med om barnet udvikler sig indenfor normalområdet. Fx lave SPU test ved overvejelse om skolestart. 6

7 Tanker vedrørende børnemiljø: Fysiske: vigtig at være opmærksom på at skabe de nødvendige rammer så børnene så vidt muligt kan dele sig i mindre grupper og fordybe sig. Psykiske: centralt at være opmærksom på at børn er forskellige. De har brug for forskellig støtte og opbakning alt efter hvilken personlighed de har og hvor de er i deres udvikling. Fx har nystartede børn måske ikke behov for at komme på lange ture, men at lære deres nærmiljø at kende. Æstetiske: Indretning er vigtig ift at virke indbydende specielt for nye børn. Brug af farver, lys, udstilling af børnenes ting. 7

8 Sociale kompetencer Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Her kan eventuelt suppleres med egne mål. Delmål for børnenes læring. Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Børn skal lære egne og andres følelser at kende Børn skal lære at aflæse kropssprog Børn skal lære at føle empati Børn skal lære at udvise respekt At Trestjernen bliver et trygt sted at være for alle børn, forældre, personale. Et sted hvor vi taler pænt til hinanden, udviser respekt og anerkendelse. At børn gennem fællesskaber oplever det at få en fælles historie/oplevelse Børn skal have tid til fordybelse og konfliktløsning Der skal være plads til at børnene viser deres følelser. Børnene skal have mulighed for at lære at sige til og fra i legen Børnene lærer FFM værdisættet og hvad bamsevennen står for Vi støtter børnene i deres leg og relationer 8

9 Sociale kompetencer Handlinger. Beskrivelse af de pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter som iværksættes for at opnå delmålene. Handlingerne kan variere afhængig af dagtilbuddets børnegruppe, herunder børn med særlige behov. Hvor det er relevant, skal de pædagogiske handlinger indbefatte beskrivelser af hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 0-2 årige(handlingerne gælder umiddelbart også for de 3-6 årige): Samles og have fordybelsestid, hvor vi fx tager udgangspunkt i nogle af tingene fra FFM-kufferten Skabe rammer og rum, hvor alle kan være med Alle skal som udgangspunkt kunne deltage i aktiviteterne Skabe tryghed ved at barnet blive set, lyttet til og taget alvorligt. Inddrage alle børn i samme leg ex massere hinanden i rundkreds. Vi vil inddrage både børn og forældre. Ved at informere om hvad vi arbejder med og hvad der er sket i løbet af dagen. Forældreinfo forældrekaffe en gang om året med FFM som emne bruge hjemmesiden/tabulex til information. Lave forskellige lege, hvor mange børn kan lege sammen. Være opmærksom på om nogle børn har behov for mindre lege-grupper for at udvikle sine kompetencer ift leg med andre. Være opmærksom på at de voksne er vigtige rollemodeller for sociale relationer Bruge og udvikle vores anerkendende tilgang til børn og voksne Bruge relationsskema med jævne mellemrum til at få en vurdering af hvordan de sociale relationer er mellem barn, voksen i institutionen. Specielt opmærksom på nye børn eller børn i sårbare perioder. Vi starter på at øve turtagning og lytte til andre. Vi starter med at snakke om hvad der sker eller er sket når følelser kommer til udtryk fx ved hjælp af billeder/plancher. 3-6 årige: Tage FFM-kufferten frem, når der opstår en konflikt/en konkret situation. Samtale eks om kortene fra FFM, sætte ord på, hvorfor nogle børn ikke er med i legen, lære at forstå hvorfor de er udenfor og prøve at få dem med ind i en leg. Være opmærksom på i perioder at sammensætte grupper på tværs af de eksisterende. Vi øver at vente på tur, lytte til andre og efterhånden udsætte egne behov. Personalet støtter inkluderende fællesskaber, bl.a ved at opfordre til fælles løsninger. Vi støtter barnet i at tolke egne og andres følelser/udtryk og behov Opfordre til legeaftaler og forklare vigtigheden af disse. Alle børn får en bamseven mens de er i Trestjernen Vi besøger andre institutioner fx Birkevangen, børnehaver eller plejehjemmet her får børnene også mulighed for at se vi er forskellige. Vi arbejder bevidst på at skabe venskaber specielt i forbindelse med indkøring af nye børn. Vi snakker om hvordan tager man i mod en ny ven? Hvad kan man lege med den nye? Vi arbejder på at skabe en samhørighed i gruppen. 9

10 Børn med særlige behov: Sammensætte børnene i små grupper, hvor vi kan højne deres status. Være opmærksom på om det er nødvendig at inddrage andre faggrupper - ex talepæd, hvis barnet holdes udenfor pga. udtale/sprog Børn med ekstra behov er vi opmærksomme på og vi vil derfor sætte ekstra tiltag i gang overfor disse børn i de nødvendige situationer. Børn med særlige behov: Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider Bruge observationer for at holde øje med om barnet udvikler sig indenfor normalområdet. Øve lidt ekstra med enkelte børn, sætte ord på og fortælle, at vedkommende har brug for lidt ekstra lige nu. Tanker vedrørende børnemiljø: Fysiske: vigtig at være opmærksom på at skabe de nødvendige rammer så børnene så vidt muligt kan dele sig i mindre grupper og fordybe sig. Psykiske: centralt at være opmærksom på at børn har forskellige sociale behov og kompetencer. De har brug for forskellig støtte og opbakning til at opbygge legerelationer og lære de sociale spilleregler. Æstetiske: Indretning er vigtig ift at virke indbydende med huler, kroge plads til leg. Er der mulighed for at børnene kan få indflydelse på rummenes indretning og udsmykning. 10

11 Sproglig udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Her kan eventuelt suppleres med egne mål. Delmål for børnenes læring. Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Have fokus på den sammenhæng: at jo bedre børn klarer sig sprogligt jo bedre mulighed har de for at klare sig i leg og sociale sammenhænge. Skabe nysgerrighed og glæde for sprogets muligheder. Åbenhed overfor den alsidighed sproget kan bruges på. At børnene får støtte til at sætte ord på begreber og det de oplever i dagligdagen. At børnene støttes i udvikling af ordforråd Børnene inddrages i samtaler med voksne og andre børn, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar. Vi arbejder med sprogpakken i det daglige Involvere forældrene i deres barns sprogudvikling Det er muligt at bruge Ipads og computer 11

12 Sproglig udvikling Handlinger. Beskrivelse af de pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter som iværksættes for at opnå delmålene. Handlingerne kan variere afhængig af dagtilbuddets børnegruppe, herunder børn med særlige behov. Hvor det er relevant, skal de pædagogiske handlinger indbefatte beskrivelser af hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 0-2 årige(handlingerne gælder umiddelbart også for de 3-6 årige): Vi vil indimellem dele gruppen, så muligheden for ro og fordybelse til sproglig udvikling øges. Vi vil synliggøre i vores indretning/ udsmykning at vi går op i sproget. Fx hænger månedens sang og rim og remser op, laver Bigbooks over aktiviteter/hverdagen, som forældrene kan låne med hjem. Vi vil arbejde med fri for mobberi og sprogpakken Planlægning i projektperioder har vi klar inden vi starter. Aktiviteter og temaer gøres brede/ rummelige, så alle kan få en positiv oplevelse ud af det. Bruge alle situationer til at sætte ord på hvad der sker, spørge ind til børnenes oplevelse. Inddrage børnene til at bruge ord i den sammenhæng de er i. Vi øver (og er selv rollemodel for) den gode dialog øjenkontakt, lytte til hinanden, vente på tur (fx med brug af fortællestok). En god dialog kræver nærvær,så lidt forstyrrelse som muligt. Opmærksomme på at børn i perioder specielt har brug for ro og tid til kommunikation. I det daglige bruger vi pegebøger, højtlæsning, historiefortælling, rim og remser, sange/sanglege. Vi er aktivt lyttende og hjælper børnene med at sætte ord på oplevelser/følelser Der laves en lille bog/fortælling over deres tid i vuggestuen, som afskedsgave. Kan bruges til samtale der hvor de starter efterfølgende. 3-6 årige: Vi vil synliggøre i vores indretning/ udsmykning at vi går op i sproget. Bruge børnenes spor til at vise sammenhængen mellem de ting børnene laver og sproget. Vi har computere i alle huse. Vi er opmærksomme hvordan børnene bruger computerne. Opmærksom på hvordan nye programmer/apps kan bidrage til at udvide børnenes ordforråd. Vi bruger fantasien når vi bruger sproget fx vrøvle ord, vrøvle historier, mærkelige rim og remser. Vi viser for børnene hvordan bogstaver og tal bruges fx skrive deres forklaringer på tegninger, læse skilte på ting, spille terninge spil. Der er papir og blyanter tilgængelige, så børnene altid kan skrive og øve sig i legen Børn med særlige behov: Vi vil i perioder gå fra med børn med særlige behov og lave målrettede sproglige stimulerende aktiviteter Arbejde ud fra at et veludviklet sprog vil hjælpe børn med at blive inkluderet i børnegruppen. Bruge observationer for at holde øje med om barnet udvikler sig indenfor normalområdet. Fx lave kompetencehjulet. Tanker vedrørende børnemiljø: Psykiske: vigtig at vise det er i orden at lege med ord og lyde, vi skal ikke være perfekte fra start. Være opmærksom på at formidle til børnene at man er forskellig og at deres sprog udvikles forskelligt. Æstetiske: at børnene oplever at skriftsproget er synligt fx ved at sætte skilte på ting, navn på garderobe, skrive navn på tegninger, rim og remser der hænger forskellige steder 12

13 Krop og bevægelse Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Her kan eventuelt suppleres med egne mål. Delmål for børnenes læring. Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Vi har fokus på at grundlægge en sund livsstil hos børnene Børnene oplever glæde ved at bevæge sig og ved deres krop De voksne er rollemodeller Trestjernen har en kostpolitik Vi bruger bøger og IT til at lære om kroppens funktioner Vi stimulerer børnenes sanser og udfordrer deres motorik 13

14 Krop og bevægelse Handlinger. Beskrivelse af de pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter som iværksættes for at opnå delmålene. Handlingerne kan variere afhængig af dagtilbuddets børnegruppe, herunder børn med særlige behov. Hvor det er relevant, skal de pædagogiske handlinger indbefatte beskrivelser af hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 0-2 årige(handlingerne gælder umiddelbart også for de 3-6 årige): Inddrage forældrene i forhold til børnenes motoriske udvikling. Finde ressourcer i institutionen/nærmiljøet/folk udefra. Det kan inspirere og give os ideer. Fx skovens motoriske udfordringer. Bruge multisalen eller andre store sale - skiftes til at lave forløb. Kurser til inspiration / personale arr. Inspirationsaften. Se på de tegn som børnene viser og tage udgangspunkt i der hvor de er. Lave arrangementer for børn og forældre (fx madpakkeaften, sommerfest) hvor man viser og alle laver noget fysisk sammen. Fokus på daglige rutiner, alle situationer kan bruges til at øve selvhjulpenhed og udholdenhed. Alt efter alderen kan det være selv kravle op i barnevognen eller øve sig på at tage tøj på. Opbygge tilknytning/ tillid ud fra hvis du er tryg tør du at overskride dine grænser. Lave nye tiltag som får hele gruppen samlet, fx en tur med hele gruppen. Skabe en god kultur hvor vi bevæger os sammen. Være opmærksom på at vi som voksne er vigtige rollemodeller for glæden ved at bevæge sig. Være opmærksom på at indrette institution og legeplads så den er varieret og inspirere til at bevæge sig krybe, trille, kravle, hoppe, løbe, gynge, snurre. Vuggestuen har deres egen legeplads. Personalet vurderer hvornår hvilken legeplads bruges. Vi respekterer børnenes grænser men prøver også at udfordre dem med jævne mellemrum. Fx en motorikbane hvor børnene kan blive inspireret af hinanden både til at overskride sine grænser men også til at se hvordan det kan gøres. Give børnene erfaringer med ernæringsrigtig, sund og varieret kost. Opfordre til at smage på maden og vi respekterer at de siger til og fra. Alt efter alder præsenteres barnet for nye råvarer. De får lov at opleve maden med deres sanser. Vi bruger materialer til kreative aktiviteter der give forskellige sanseoplevelser gipsmasker, ler, fjer, træ. Vi leger med vand, sand og jord. Vi er opmærksomme på hygiejne, fx at børnene øver at vaske hænder efter toiletbesøg og inden spisning. Vi er opmærksomme på at børn udvikler kropssprog før talesprog Vi lærer om kroppen og dens funktioner ved at sætte ord på forskellige situationer - fx om man er sulten eller mæt, eller om man fryser/sveder 3-6 årige: Vi har maddage det kan være i køkkenet, på bålet eller smør-selv dage. Vi giver børnene erfaringer med ernæringsrigtig, sund og varieret kost. Opfordre til at smage på maden og vi respekterer at de siger til og fra. Børnene får her viden, erfaring, færdigheder med det der laves. Vi laver aktiviteter eller rammer for at børnene kan mærke deres egen styrke fx tovtrækning, brydning. Gennem dialog og højtlæsning, emnearbejde får børnene indsigt og viden om kroppens funktion 14

15 og dens betydning. Deltage i forskellige arrangementer fx skolernes motionsdag, hjerteløbet. Gåture i forskelligartet terræn i naturen, hvor man ikke behøver at holde i hånd (på engen, over vandløb, i krat). Vi har baser som vi ofte benytter - det kan være kolonihavehus Bamsehuset, Jagthytten eller huler i skoven. Træer på legepladsen til at klatre i. Børn med særlige behov: Bruge observationer for at holde øje med om barnet udvikler sig indenfor normalområdet. Lave små test, hvor gruppen fx skal gennem en motorikbane. Tage hensyn hvis et barn i en periode ikke kan håndtere de udfordringer som de jævnaldrende oplever. Fx ikke må gå så langt. Vurderer om der er brug for hjælpemidler/ændringer i de fysiske rammer. Give plads/mulighed for at barnet får udfordringer der ikke overstiger hvad det er klar til. Være opmærksom på at bruge andre faggrupper hvis der er børn der har specielle udfordringer. Tanker vedrørende børnemiljø: Fysiske: indrette institutionen og legepladsen så den er så varieret og udfordrende som mulig. Være opmærksom på om man støtter grundelementerne: krybe, trille, kravle, hoppe og løbe. Psykiske: Være opmærksom på at formidle til børnene at man er forskellig og at de udvikles forskelligt og at man kan have forskellige behov/grænser. 15

16 Naturen og naturfænomener Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Her kan eventuelt suppleres med egne mål. Delmål for børnenes læring. Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Sammen med de voksne (som rollemodeller) skal børnene opleve at de kan bruge naturen og få sjove og gode oplevelser i den. Børnene skal opleve naturen på en alsidig måde fra den stille udforskning til den vilde leg De voksne skal lave læringsmiljøer til at udforske naturen voksenstyret eller rammer for barnets egen udforskning. Børn skal mærke de forskellige årstider, vejr, vind og forskelligt terræn Børn har mulighed for at mærke/føle dyr, planter, jord mm. Børn har mulighed for at bruge deres krop i forhold til naturen (klatre, grave, trille) Opnå kendskab til hvordan sammenhængen er med fødevarer fra jord til bord Barnet skal udvikle en forståelse for miljø/natur og at vi skal beskytte den Børnene kan skabe/ konstruere i naturen og legepladsen 16

17 Naturen og naturfænomener Handlinger. Beskrivelse af de pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter som iværksættes for at opnå delmålene. Handlingerne kan variere afhængig af dagtilbuddets børnegruppe, herunder børn med særlige behov. Hvor det er relevant, skal de pædagogiske handlinger indbefatte beskrivelser af hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 0-2 årige(handlingerne gælder umiddelbart også for de 3-6 årige): Vi forsøger så ofte det er muligt at komme ud og være på legepladsen eller på gå ture - afhængig af alder og soverytme. Vi oplever sammen med børnene har fælles fokus fx mod den snegl vi møder. Vi prøver at tage den op og have den i hånden. Vi er meget opmærksomme på at børnene oplever og lærer om verdenen med deres sanser. Hvad er sand for noget, hvordan føles det (smage på det ) Vi bruger vores nærområde til ture og oplevelser af årstidens natur og dyreliv. Har Birkevangens geder og får fået kid til påske. Hvordan er engens græs at gå igennem når det er tørt eller vådt. Sætte ord på at nu går vi ned til åen, det siger plask når vi kaster sten i. Vi udfordrer os selv ved at gå væk fra stien og finde vej gennem engen. Vi bruger skovens muligheder som styrker barnets sanser Vi er rollemodeller for børnene. Vi giver plads til at undres, til at stille spørgsmål og finde svar. Der skal være plads til fordybelse. Som rollemodeller er det centralt at vi er bevidste om ikke at overføre vores grænser for fx angst for edderkopper eller at man er ond når man ser hvad der sker når man træder på myrerne. Vi er opmærksomme på at vores legeplads byder på varierede udfordringer og legemuligheder. Der skal være huler, legehjørner frirum til leg og udforskning. Vi bruger årstiderne til at samle forskellige naturmaterialer sammen. Vi formidler respekt for naturen til børnene. Når vi spiser på legepladsen samler vi vores skrald op og får en snak om hvorfor det er vigtigt. Når barnet undersøger insekter fx ved at hive vinger af en flue, så få snakket om hvad er det fluen bruger sine vinger til og hvad har fluen af nytteværdi. Vi leger og eksperimentere med vand, sand, jord Vi styrker sanserne i naturen ved at undersøge, lugte, smage, røre og se Vi udstiller ting fundet i naturen / lavet af ting fra naturen 3-6 årige: Møde eller inviterer voksne som har speciel viden indenfor naturen. Vi bruger bøger, nettet til at få oplysninger og fortælle ud fra dette. (Ipads) Vi laver bål og nogen gange bålmad Der plantes frø eller planter nogen gange forløb hvor udviklingen følges tæt og barnet får planten med hjem til udplantning. Vi følger børnenes spor i leg og udforskning og giver dem muligheder. Fx hvis der graves vandkanaler ligger vi måske noget plastic i nærheden. Vi har lupper og forståelsesglas som børnene kan bruge til studie af de insekter de finder. 17

18 Børn med særlige behov: Vi er opmærksomme på at der er børn som er sensitive eller har understimulerede sanser. De kan tage lang tid om at ville udforske fx at gå med bare tæer i sandet. Vi støtter dem og hjælper dem på vej ved at udfordre dem når de vurderes klar. Hvis barnet har behov for at opleve omverdenen i mindre grupper, så skabe muligheden for det. Tanker vedrørende børnemiljø: Fysiske: Bruge vores nærmiljø til oplevelser og udforskning. Tage udgangspunkt i børnenes interesser og spor og bruge det som inspiration til indretning af legepladsen. Psykiske: Være opmærksom på at formidle til børnene at man er forskellig og at de udvikles forskelligt og at man kan have forskellige behov/grænser. Æstetisk: Lave udstillinger af ting der er fundet i naturen. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier. Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitetet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Her kan eventuelt suppleres med egne mål. Delmål for børnenes læring. Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). De voksne er rollemodeller i hverdagen for at børnene finder det spændende at udtrykke sig på nye måder - bruge deres nysgerrighed Vi vil gennem det daglige og værkstedsarbejde give børnene mulighed for at arbejde med forskellige materialer og dermed styrke deres kreative evner. Der eksperimenteres med nye materialer eller anderledes kombinationer af udtryksformer- bruge fantasien. Børnene får forskelligartede oplevelser, både i forhold til andre kulturer og andre udtryksformergerne ved at bruge nærmiljøet. Indretning af institutionen tager hensyn til at barnet skal have mulighed for at fordybe sig i kreative udtryksformer. At børnene selv eller sammen med en voksen kan få erfaringer med computer/ipad. Børnenes spor er tydelige i institutionen, gennem forestillinger, udstillinger, foto og opslag. Børnene lærer om danske traditioner 19

20 Kulturelle udtryksformer og værdier. Handlinger. Beskrivelse af de pædagogiske handlinger, metoder og aktiviteter som iværksættes for at opnå delmålene. Handlingerne kan variere afhængig af dagtilbuddets børnegruppe, herunder børn med særlige behov. Hvor det er relevant, skal de pædagogiske handlinger indbefatte beskrivelser af hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 0-2 årige (handlingerne gælder umiddelbart også for de 3-6 årige): At vi er bevidste om og tilstræber at give det enkelte barn tid, ro og rum til fordybelse i aktiviteten. Fokus på processen og ikke kun resultatet. Ved planlagte aktiviteter, er den voksne ansvarlig for hele processen. At udfoldelsesmulighederne er til stede mht. stuer og værksteder, så de kan bruges til formålet. tage udgangspunkt i det enkelte barn (støtte, anerkende). respekt for barnets grænser, ikke alle kan forventes klar til at stikke hånden i fx tapetklister eller lave gipsmasker. bruge barnets styrke sider fx hvis barnet i en periode øver at klippe skal der være mulighed for dette og den voksne kan inspirere med den næste udfordring barnet kan øve sig på. Have fokus på at det for barnet er vigtig at efterlade sig spor af det de laver - udstillinger, plancher, billeder. I vores projekter inddrages kreative udtryksformer. Både i grupperne og børnene selv laves der små forestillinger for hinanden. Være opmærksom på om FFM materialet kan bruges i forbindelse med kulturelle forskelligheder. Synliggøre at det er almindeligt at mennesker forskellige. Vi har traditioner året rundt, hvor der snakkes om hvorfor traditionen eksisterer. Vi udstiller børnenes mindre og større kunstværker. Vi bruger biblioteket til at låne og læse bøger Der bruges instrumenter sammen med børnene 3-6 årige: At gribe børnenes ideer så de er i fokus. Inddrage nærmiljøet til at få oplevelser egnsmuseet, udstille på biblioteket. Når det er muligt få anderledes oplevelser. Få folk udefra kunstnere, personer fra andre kulturer mm til at inspirere os. Opfordre forældre/bedsteforældre til at bidrage, hvis de har/kan noget specielt. Vi er opmærksomme på de tilbud der er udefra fx musikalsk frikvarter i Esbjerg og sommerunderholdning ved biblioteket. Der indrettes områder hvor børnene selv eller sammen med andre børn kan bruge computer. Vi er opmærksomme på at bruge Ipads sammen med børnene. Opmærksomhed på at nye Apps/programmer giver mulighed for nye eksperimenter, nye udtryksformer. At der altid er tilgængelige materialer og muligheder til aktiviteten. Der formidles viden om andre kulturer. 20

21 Børn med særlige behov: Børns sanser kan gøre at de udfordre sig selv på forskellig vis ift materialer og udtryksformer. Vi støtter dem og hjælper dem på vej ved at udfordre dem når de vurderes klar. Vigtig at give barnet succesoplevelser med det, det kan og vil lige nu. Hvis barnet har behov for at opleve omverdenen i mindre grupper, så skabe muligheden for det. Tanker vedrørende børnemiljø: Fysiske: Tage udgangspunkt i børnenes interesser til at planlægge hvilke muligheder og aktiviteter der skal foregå. Psykiske: Være opmærksom på at formidle til børnene at man er forskellig og det er ok. Æstetisk: Børnenes spor er i centrum. Huset skal fortælle hvad det er børnene er optaget af foto, udstillinger, forestillinger. 21

22 Dokumentation Beskrivelse af dokumentations metode for de enkelte læringsmål. I vores daglige arbejde har vi fokus på at vise børnenes spor. Det gør vi gennem: Billeder af hverdagen, aktiviteter, udflugter Udstillinger af hvad børnene/grupperne har arbejdet med eller hvad der optager børnene fx et eksperiment børnene selv har fundet på i sandkassen. Dagsbeskrivelser af hvad der er sket i løbet af dagen på tavle eller papir I forhold til vores indsatsområder har vi projektperioder, spredt ud over året. Her er vores tanke at inddrage børnene mere direkte: Praksisfortællinger: her tænkes på at børnene bidrager med hvordan de har oplevet den proces de har været igennem. Før og efter forløbet: snakke med børnene om hvad de ved om emnet før start evt. tegne det og snakke med dem efter forløbet. 22