nyhedsbrev januar 2006 FREDERICIA AMTSGYMNASIUM OG HF-KURSUS

Transkript

1 nyhedsbrev januar 2006 FREDERICIA AMTSGYMNASIUM OG HF-KURSUS

2 Vi lod julefreden sænke sig Også sidste år var december en travl måned for alle. De sidste skriftlige afleveringer skulle i hus, diverse evalueringer skulle færdiggøres, de sidste undervisningsforløb rundes af, den gamle skolebestyrelse skulle afslutte arbejdet, inden en ny tager over, byggeriet skulle færdigforhandles alt sammen og mere end det - samtidig med, at vi jo alle forberedte os til julen. For en enkelt gruppe 1.g erne var december måned noget helt særligt. Med udgangen af december måned har de alle afsluttet grundforløbet og er klar til at påbegynde de valgte studieretninger. December måned stod derfor i studieretningsvalgets tegn. Ved prøvevalget i november kunne vi se, at mange elever havde fundet nye studieretninger. Da vi gjorde det endelige resultat op i december, havde 40 % af samtlige 1.g-elever besluttet sig for en ny studieretning i forhold til valget i marts, hvor de afleverede ansøgningen til gymnasiet. Planlægningsmæssigt har det været en stor udfordring for gymnasiet, at ikke mindre end 80 1.g ere foretager omvalg. Resultatet er blevet 6 forskellige studieretninger: 2 science med matematik, fysik og kemi, 1 med biologi, matematik og psykologi, 2 samfundssproglige med engelsk, fransk/spansk og samfundsfag, 1 europaklasse med engelsk, tysk, samfundsfag og naturgeografi og endelig 1 international klasse med samfundsfag, engelsk og matematik. Resultatet afspejler, at flere studieretninger er lagt sammen, men også at nogle elever har fået de valgte fag via en anden studieretning suppleret med en række valgfag. Langt de fleste af elevønskerne er opfyldte, men en række har måttet tage til takke med 2. prioritet eller en tilrettet studieretning. Generelt har vi formået at sikre højniveaufagene og langt de fleste af de mange valgfag, mens andre hensyn har måttet vige. Langt hovedparten af eleverne er heldigvis godt tilfredse, men tilbage står en mindre del, der ikke har fået opfyldt alle ønsker om studieretning, valgfag og klassekammerater. Planlægningen er ved at være bragt til ende, og vi gør klar til en blid landing. Vi lod julefreden sænke sig over gymnasiet. Poul Erik Madsen, rektor

3 Paneldebat på Fredericia Amtsgymnasium Tirsdag den 8. november 2005 var der lagt op til hed debat på Fredericia Amtsgymnasium, da spidskandidaterne fra fem udvalgte partier i fæstningsbyen kæmpede om vælgere ved den største paneldebat forud for kommunalvalget. Ordstyrer Morten Mikkelsen gav bolden op til en fem minutters indledning fra hver kandidat vedrørende ungdomsmiljøet i Fredericia. Uffe Steiner Jensen (Soc. dem.) lagde ud efterfulgt af Jane Findahl (SF), Mads Lund (Borgergruppen), Peder Tind (KD) og til sidst Peder Hvejsel (V). Derefter var det vælgernes tur til at komme på banen. Spørgelysten og interessen var stor. En af de paneldeltagere, der virkelig tog og mistede fokus var Jane Findahl, da hun straks begyndte at agitere for landpolitiske sager. Udover denne ret omfattende diskussion blev emner som Kemiragrunden, bymidten og den uundgåelige sag, lystbådehavnen, taget op til debat. Alt i alt må det siges at være en fremragende debat for den kritiske vælger, da dagens ret var verbale ørefigner med valgflæsk! Set i bakspejlet må man sige, at vi i Fredericia er privilegerede, for med sådanne enige politikere, må vi da komme langt eller? Jacob Christensen og Simon Aggesen, 2x

4 Der er brug for alle unge I 2002 igangsatte Integrationsministeriet en kampagne specielt rettet mod unge med anden etnisk baggrund Integrationsministeriets mål er dels at få flere unge med anden etnisk baggrund i uddannelse, og dels at informere dem og hjælpe dem med at træffe bedre uddannelsesvalg. Desuden ønsker man at informere deres forældre om, hvor vigtigt det er, at alle får en uddannelse. Kampagnen har tilknyttet ca. 30 unge rollemodeller med anden etnisk baggrund, som er på turné i Danmark for at fortælle deres egne historier om hvilke problemer, de selv har mødt i det danske uddannelsessystem, og om hvordan, de har overvundet dem med succes. Den 21. november fik Fredericia Amtsgymnasium besøg af 4 rollemodeller, som er med i kampagnen. Der blev vist en stor interesse for arrangementet både fra danske elever og fra elever med anden etnisk baggrund. De 4 rollemodeller fortalte om deres erfaringer og uddannelser. Efter præsentationen af dem selv, blev der diskuteret emner, som unge med anden etnisk baggrund kommer ud for. I forbindelse med dette tog 21 elever med anden etnisk baggrund til Uddannelsesbazaren den 8. december i Vejle. Her mødte vi de øvrige rollemodeller, som havde stillet boder op med hver sin uddannelse, lige fra plastmager til jurist. Rollemodellerne var rigtig gode til at informere om diverse uddannelser. Interessen for arrangementet var utrolig stor, både fra folkeskolernes, handelsskolernes og gymnasiernes side fra hele Vejle Amt. Udover det seriøse blev der også sørget godt for underholdningen, som bestod af DJ show og asiatiske dansere, der udførte et glimrende show. Hele programmet forløb som forventet. Personligt synes jeg, at det er yderst positivt, at der bliver bakket op omkring sådanne arrangementer og kampagner, for der er brug for alle os unge. Tugba Can, 3y For yderligere oplysninger om kampagnen se

5 er i luften! Forberedelserne til årets musical på Fredericia Amtsgymnasium er i fuld gang! I år er det fremtidsmusicalen som har premiere på skolen i marts 2006 Musicalen foregår i år 2046 i en verden, hvor alle musikinstrumenter er forbudt, og hvor der er bestemte retningslinjer for, hvilken slags musik der må produceres. Mandag den 21. november 2005 klokken var der opstart på musicalprøverne på skolen. Mange interesserede mødte op, nogle havde fået lyst til at være med i musicalen i forbindelse med informationsmødet tirsdag den 25. oktober. Alle kan være med i det kreative arbejde, der er ingen bestemte krav ikke ud over en stor portion engagement og interesse for arbejdet. Grupperne beskæftiger sig med forskellige opgaver; der arbejdes blandt andet med skuespil, kor, musik, kostume, lys og lyd, scenografi, dans og reportage. Efter en uddybende introduktion fordelte de forskellige grupper sig ud til interne opstartmøder med en tilknyttet vejledende lærer. Her blev blandt andet snakket om, hvilket miljø og hvilken tid musicalen foregår i, og der blev diskuteret hvilken stemning, de forskellige grupper skal forsøge at skabe gennem deres arbejde. Selv om grupperne arbejder hver for sig med fokus på hver deres eget område, arbejder de også sammen på tværs. Dette er også nødvendigt, hvis kostumer, kulisser, lyd, lys, sang og skuespil skal gå op i en højere enhed. Efter denne briefing kunne grupperne så småt gå i gang med at øve og indsamle idéer. I koret startede man med at indlære nogle af de forskellige sange, som skal indgå i musicalen, blandt andet sangen Radio Ga Ga. Koret arbejder sammen med solistgruppen og orkestret, som ligeledes indøver musicalens sange. I lys & lydgruppen og scenografigruppen indsamledes idéer, og man brainstormede omkring de scenografiske effekter, som skal indgå i musicalen for at skabe den rette stemning. Skuespillergruppen var startet på læseprøverne i uge 45 og

6 46, så denne aften begyndte man så småt med at indøve de forskellige roller. I kostumegruppen hentede man inspiration fra bl.a. billeder, blade og film for at finde ud af, hvad der karakteriserer de forskellige roller. Så alle grupper var godt i gang med at få gode idéer, som passede til handlingen og stemningen i musicalen. Det hele skal ende med et brag af en premiere torsdag den 9. marts 2006, hvor gruppernes arbejde skal kulminere. Alle medvirkende arbejder på højtryk og gør hver især deres bedste for at skabe en fed musical! Der er fast øvetidspunkt for de forskellige grupper hver mandag klokken Alexander Venndt og Thomas Deleuran, 1i Reportagegruppen Kultfaget i HF Som følge af den nye gymnasie- og HF-reform har vi fået flere nye fag i HF. Et af dem er kultur- og samfundsfag, i daglig tale kaldet kultfaget. Kultfaget er en sammensmeltning af de tre gamle fag, historie, religion og samfundsfag, og formålet med faget er kort sagt, at kursisterne skal få et fagligt fundament for forståelse af det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser. Desuden skal kultfaget bidrage til, at kursisterne ved at få belyst samme emne fra forskellige faglige synsvinkler og ved at arbejde med fagenes forskellige metoder, får styrket deres evner til at arbejde selvstændigt på et videregående studium. Undervisningen består dels af undervisning i hvert af de tre fag og dels af seks tværfaglige projekter i løbet af de to år. På nuværende tidspunkt har kursisterne haft en introduktion til faget og første projekt er afholdt i ugen op til efterårsferien. For alle tre HF-klasser var projektet lokalt forankret, idet det handlede om Fredericia og de religiøse minoriteter. Før kursisterne skulle arbejde selvstændigt, fik de undervisning i Fredericia bys tidligste historie og i hvordan, de religiøse mindretal kom hertil. Desuden fik de indsigt i Fredericias religionshistoriske udvikling samt i moderne integrationsteorier. Herefter skulle eleverne arbejde selvstændigt i grupper ud fra en given problemstilling. Arbejdet foregik bl.a. på

7 skolens bibliotek og på bymuseet, og der var besøg hos forskellige religiøse minoriteter. Kursisterne arbejdede godt, og der var god aktivitet i de forskellige grupper. Generelt var kursisterne glade for projektet, især fremhævede de ved evalueringen det at arbejde selvstændigt med et spændende emne som noget positivt. Enkelte kursister anførte dog også, at de gerne ville have haft flere lektioners undervisning i de enkelte fag inden projektet, idet de syntes, at de godt kunne have brugt et lidt mere solidt fagligt fundament. Netop denne problemstilling er nok den, der diskuteres mest blandt kult-lærerne: på den ene side at bidrage til et godt solidt fagligt fundament og på den anden side at slippe eleverne løs, så de kan lære at anvende teori og metode selvstændigt. I forlængelse heraf hører også en anden stor udfordring, nemlig at sikre det enkelte fags kernefaglighed samtidig med, at faget skal fungere i en sammenhæng. Kultfaget vil som alle andre fag blive løbende evalueret af såvel kursister som lærere, og vi ser frem til det fortsatte arbejde og de nye erfaringer, vi givetvis får. Marijaana Kreth, lektor og Anna Jensen, lektor Natfaget i HF Naturvidenskabelig faggruppe, populært kaldet natfaget, er et nyt fag i HF I natfaget skal biologi, geografi og kemi arbejde tæt sammen for at skabe en sammenhængende forståelse af de naturvidenskabelige fag og deres betydning for den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Undervisningen veksler mellem observationer og eksperimenter på den ene side og teorier og modeller på den anden side og tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Der skal arbejdes med så forskellige områder som: naturvidenskab i hverdagen sundhed levevilkår miljø ressourceudnyttelse, produktion og teknologi stoffer, materialer og produkter.

8 På Fredericia Amtsgymnasium og Hf-kursus har samarbejdet mellem fagene hidtil resulteret i to forløb i 1p: Et med emnet vand og et med arbejdstitlen Udvikling og miljø eller Det moderne samfund. Begge forløb er gennemført med fagsamarbejde mellem alle tre fag, og der er blevet arbejdet meget praktisk orienteret med dataindsamling såvel i felten som i laboratoriet. Kursisterne har allerede været på ekskursion til et lokalt vandløb, på besøg hos Fredericia Kommunes deponi på Vejlbyvej og på ekskursion langs Skjern Å. I det igangværende forløb har kemi taget afsæt i Fredericia Kommunes genbrugsavis og i et besøg på ovennævnte deponi, hvor kursisterne ved selvsyn har set, hvordan man behandler f.eks. træ, beton og haveaffald. I de efterfølgende kemitimer er der blevet arbejdet med grænseværdier, mærkning af kemikalier og håndtering af kemiaffald. Senere vil emnet blive bredt ud og omfatte sur nedbør og globale miljøproblemer med CFC-gasser, nedbrydning af ozonlaget og drivhusproblematik. Her vil de to øvrige fag slutte op om undervisningen med emner som befolknings- og erhvervsudvikling, ressourceproblemer og luftforurening samt sygdomme i det moderne samfund som kræft og hjertekarsygdomme. Ved på denne måde at tage udgangspunkt i relevante emner håber den naturvidenskabelige faggruppe at nå ind til kursisterne på en ny og anderledes måde. Kursisterne vil få en sammenhængende indsigt i problemstillinger med et komplekst naturvidenskabeligt indhold og vil gennem den anvendelsesorienterede tilgang bedre kunne forstå betydningen af bæredygtig udvikling og dermed kunne deltage i den demokratiske debat. Kursisterne skal efter et år afslutte forløbet med en individuel mundtlig eksamen, hvortil der udarbejdes spørgsmål, der så vidt muligt dækker alle tre fag. Jens-Erik Gjerløv, lektor og Kenneth Lynn-Pedersen, lektor

9 Tanker på en cykeltur Flere af skolens ansatte cykler på arbejde en del endda forholdsvis langt. Man kan nå at tænke mange tanker på en sådan cykeltur Klokken er 7.05, og forud venter 13,9 km på cykel, fra Børkop til Fredericia. Børnene er ved at spise morgenmad, og det er heldigvis ikke min tur til at aflevere dem i børnehave og skole. Det er mørkt, for det er i begyndelsen af december, men det gør ikke noget, for en cykel har også lys, og selv i mørke er det sjovt at cykle - hvis man da ikke kommer til at køre et morgenfrisk pindsvin over (det ovelever pindsvinet nok, men fordækket næppe) - og livet er da for kort til hængevom, selv for en gymnasielærer i dansk og historie. Jeg svinger mig på cyklen, og farten nærmer sig hurtigt 40 km/t (det går ned ad bakke). Når der som i dag er medvind, er det let at få tankerne på gled; det er noget andet, når det er et rigtigt møgvejr, for så tænker jeg blot: Møgvejr! Jeg skifter ned i femte gear, for nu går det opad. For at få lidt mere fart på leger jeg Tour de France. Så går det atter lige ud, og jeg kan skimte en byggeplads, hvor de er ved at grave rør ned. Det er utroligt, som der bygges, tænker jeg, selv i Børkop, hvor grundpriserne er steget til det tredobbelte inden for de seneste ti år. Jeg kommer til at tænke på gymnasiet og på, om det nogensinde bliver bygget om, nu vi går over til selveje, taxameterstyring og andre fremmedord. Så flyver tankerne til de elever, som jeg skal have i 1. lektion. Nu har de i et halvt år været udsat for den ny gymnasiereform, en del af den nuværende regerings kulturrevolution (tænk Mao og gys!), og det kan ikke have været morsomt. Alle siger, at reformen er sat på skinner og ikke lader sig standse, men hvad nu hvis sporet ender i afgrunden? Jeg tjekker farten på cykelcomputeren (27,2, det går jo slet ikke) og sætter lidt mere tempo på. Nu nærmer jeg mig gymnasiet. Måske er der en lille 1.g-pige på vej i skole, som jeg kan overhale og imponere. Men nej, det er for tidligt, og den eneste, jeg overhaler hen ad Egeskovvej, er en ældre herre, som lader til at være ligeglad med mig

10 og min cykel. Så drejer jeg til højre, og dér er så gymnasiet. Jeg er klar til at møde 1.d og verdenshistorien. Gad vide, om klassen har læst lektier? Hvis ikke, kan jeg til en vis grad godt forstå dem, for der er så meget andet, der lokker, når man er ung, og det er ikke helt nemt at forstå konsekvenserne af 1. verdenskrig. Men det, der er nemt, er ikke altid det, der er bedst. Det er jo bl.a. derfor, at jeg hver dag cykler 27,8 km til og fra arbejde - også en mørk decembermorgen som den i dag. Hvorfor køre bil, når man kan cykle? Det tænker jeg, og det mener jeg. Og i øvrigt har jeg ikke kørekort. Jeppe Bæk Meier, lektor Lancier og Happy-Jazz skolebal når det er bedst At gymnasiet i Fredericia ikke kun er lange lektioner, mange lektier og ugidelige prøver, det fik vi elever bevist, da vi den 11. november var inviteret med til gymnasiets årlige skolebal. Flødekartofler eller familiepizza Sent fredag eftermiddag var 1.g erne, deres forældre og teamlærere inviteret til fællespisning på gymnasiet. Dette var for mange forældres vedkommende første gang, de så de unge mennesker og lærere, som deres barn til dagligt omgås. Der var mange forskellige bud på, hvad menuen denne aften skulle bestå af, bl.a. blev der båret rå mængder familiepizza ind i et lokale, mens forældrene i en anden klasse hver især bidrog med forskellige retter til en lækker fælles buffet. Snakken gik lystigt i de forskellige lokaler, og i flere klasser var der arrangeret festlege, hvor eleverne bl.a. underholdt med Gæt og Grimasser. Fraværs-data udskiftet med drikkevarer I fællesarealet var der opstillet bar, hvor elever og forældre kunne opleve skolens personale på slap line, og denne aften var det alt andet end de til tider kedelige fraværs-data, som sekretærerne langede over disken. I løbet af aftenen fik også mange

11 af lærerne mulighed for at gøre et kortvarigt karriereskift, og flere elever nød godt af at opleve deres lærere i rollen som bartendere. Professionelle og glade amatører Idrætshallen var fyldt til randen med elever, forældre og lærere, da rektor trådte op på scenen og bød alle velkommen til Byens skolebal. Herefter blev ordet overdraget til lektor Thorkild Rose, der sammen med orkesteret styrede slagets gang fra scenen. Afgangseleverne leverede en fabelagtig præsentation. Der blev klappet og piftet under hele indmarchen, og blitzen fra de stolte forældres kameraer blinkede i en uendelighed. De efterfølgende fem lancierrunder var om muligt endnu flottere, og de øvede afgangselevers fejltrin kunne tælles på få fingre. Hele dansen blev rundet af med en flot udmarch, og herefter indbød Thorkild Rose alle forældre og elever til lynkursus i lancier. Gulvet blev endnu engang fyldt med friske dansere, og både øvede 1.g ere samt nogle mindre øvede forældre var repræsenteret i mængden. Størstedelen af 1.g-eleverne havde gennemgået alle runderne i løbet af den forgangne uge, og mange benyttede nu lejligheden til at lære deres forældre nogle frække trin. De forældre, der ikke turde ydmyge sig selv på dansegulvet, stod på sidelinjen og kiggede overraskede på deres børn. Flere af disse forældres ansigtsudtryk syntes at sige: Hva pokker, kan han også det? Gamle elever kom til happyjazz Der var smørrebrød og happy-jazz på menuen i kantinen, og flere forældre til 2.hf ere og 3.g ere havde benyttet sig af dette tilbud. Jazzbandet SEVEN UP underholdt forældrene til de ca. 670 afgangsele-

12 ver, imens idrætshallen så småt blev omdannet til diskotek. I hallen havde skolens musikhold nu overtaget underholdningen, og der var live-optræden på programmet. Savage Garden s The Animal Song blev indledt af en fed trommesolo, og så var der ellers dømt åbent diskotek for alle unge som gamle, og flere tidligere elever benyttede lejligheden til at hilse på deres gamle gymnasiekammerater. Alt i alt menes det at 1436 mennesker viste dørmændene billet i løbet af aftenen. Kasper Kiilerich, 1.e og Lene Kiilerich Hvordan man i virkeligheden taber sig efter jul I den søde juletid bliver den danske befolkning tungere, og de selv samme ugeblade, der før jul bragte opskrifter på konfekt og klejner, gør nu deres til, at vi igen skal blive lettere Det er en jungle at finde rundt i de mange bud, der i januar kommer på, hvordan man slipper af med de ekstra kilo, som flæskestegen og ris à l amanden har afsat. Vi mødtes med en af de faglærere, der har forstand på kost og sundhed, for at høre, hvad man i virkeligheden skal gøre for at tabe sig. Lise Wodschow underviser i biologi og idræt. Umiddelbart lyder hendes udlægning ligetil: Der er groft sagt to knapper man kan skrue på. Hvor meget, man spiser, og hvor meget, man bevæger sig. Det virker logisk og enkelt, men hvad så med de forskellige specialkure, hvor man skal spise en bestemt fødevare, pastakure for eksempel? Det handler selvfølgelig også om hvad, man spiser. Man skal kigge på energiindholdet. Fedt indeholder mere energi pr. gram end kulhydrater og protein. Pastakuren er en kulhydratkur, men det laver man vist ikke mere. De fleste slankekure nu om stunder drejer sig om grøntsager og motion, og dem kan man nok stole på. Det ændrer sig hele tiden. Med pastakuren troede man f.eks. på, at man kunne spise alt det kulhydrat man ville, fordi det ikke kunne blive til fedt. Det er man nu i tvivl om. For en idrætsudøver, der skal ud at knalde en masse energi af, virker det jo fint. Men det nye er, at man i stedet skal kigge på hvor stor stigning, det giver i blodsukkeret. Når blodsukkeret falder, så får man stor sult, og så spiser man. Pasta er derfor ikke så smart

13 mere. Det samme gælder kartofler og ris. Nu skal man spise grøntsager og frugt. Men hvad så med de slankekure, hvor det drejer sig om at spise meget kød? Kød og grøntsager. Der er noget med, at protein påvirker sultcenteret, så man ikke spiser så meget. Man fornemmer ud fra Lise Wodschows udtalelser, at det måske ikke er så besværligt, som det gøres til: Man skal i virkeligheden bare stoppe med at spise, når man er mæt, lyder hendes gode råd, der falder med et smil på læben og tilføjelsen: Men det fungerer selvfølgelig ikke altid så godt. Man kan også spise noget, der fylder i mavesækken. Det giver en mæthedsfornemmelse. Det er fibre: Grøntsager og groft brød. Det handler ikke bare om hvad og hvor meget, man spiser, men også om, hvor meget man bevæger sig: Når man bevæger sig, påvirker man også sultcenteret. Undersøgelser viser, at folk der bevæger sig over et vist minimum er bedre til at regulere fødeindtagelsen. Det er imidlertid også væsentligt, hvordan man bevæger sig: Hvis man motionerer hårdt med høj puls og kort, så forbrænder man sukker. Hvis man motionerer med lavere puls i længere tid, så forbrænder man også fedt. Og så skal man dyrke motion med store bevægelser, altså hvor man bruger store muskelgrupper. Det er for eksempel løb, svømning, roning. Det sidste medfører også, at drenge taber sig hurtigere end piger, fordi de har mere muskelmasse at forbrænde med. Uretfærdigt, men sandt. Redaktionen

14 Kalenderspots På skolen 18. januar: Elev/forældrekonsultationer for 1h, 2h, 2g og 3g februar: Udvekslingsbesøg fra Herford Studievalg 10. og 18. januar: Individuel vejledning 23. januar: Oplæg om uddannelsessystemet for 2g 1. februar: "uddannelse og ophold i udlandet" for alle elever 27. februar: Udslusningsoplæg for 2h 27. februar og 8. marts: Individuel vejledning Udenfor skoletiden 13. januar: Sermofest Musical 8. marts: Generalprøve 9. marts: Premiere marts: Forestillinger Ekskursioner marts: Rejseuge 2g Tilmeldinger, valg og eksamener 27. januar: Sidste frist for tilmelding som selvstuderende 27. januar: Sidste frist for valg af fag til næste skoleår februar: Opgaveuge for større skriftlig opgave, 2h og 3g Uge 6-9: HF tutorsamtaler og kursist-selvevaluering marts: Terminsprøver Ferie februar: Vinterferie Se desuden skolens hjemmeside:

15 Redaktion Maria Petersen Kenneth Lynn-Pedersen Ulrik Bøegh

16 -TRYK, Fredericia