Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?..."

Transkript

1 Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld

2 Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Risikofaktorer De fede og de ufede fedtstoffer Vejen til et sundere liv Æg, rogn og skaldyr Grønnere vaner gør det Mere fisk på menuen Nødder som sund snack Gode retningslinjer Spis efter tallerkenmodellen Salt Mere inspiration Dine personlige mål for kost- og livsstilsændringer Har du fået konstateret forhøjet kolesterol, eller har du allerede hjertekarsygdom? Så er du en af de mange danskere, der skal gøre lidt ekstra for at spise sundt. Hvis du har for højt kolesteroltal eller hjertekarsygdom, spiller maden en væsentlig rolle. Hjertevenlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom. Derfor har de fleste stor gavn af vejledning fra en klinisk diætist. Den rigtige mad er et effektivt værktøj både i sig selv, men også hvis du tager kolesterolsænkende medicin. Ser man på maden alene, er det bevist, at du kan sænke kolesteroltallet med 5-15 %, hvis du omlægger dine madvaner fra almindelig dansk mad til en hjertevenlig kost. Herudover har hjertevenlig kost i sig selv en forebyggende effekt på hjertekarsygdom uafhængigt af effekten på kolesteroltallet. Og det behøver hverken at være kedeligt eller besværligt at ændre livsstil. Med denne pjece i hånden har du et godt overblik over de bedste råd, og hvordan du helt konkret kan gøre din hverdag mere hjertevenlig. Den guider dig til at træffe bedre valg og giver dig nogle løsninger med dokumenteret effekt. Er du klar til at spise hjertevenligt? 5

3 Risikofaktorer DE PRIMÆRE RISIKOFAKTORER ER: Rygning: Tobaksrygning er uden sammenligning en faktor, som har størst indflydelse på dit hjertes velbefindende. Kvitter du tobakken, nedsætter du risikoen for at få hjerteog kredsløbssygdomme væsentligt. For højt kolesterol: Kolesterol er en form for fedtstof, som findes i blodet. Du skal have en vis mængde kolesterol i blodet, fordi det indgår i forskellige funktioner i kroppen, men har du for meget kolesterol i blodet, aflejres det langsomt i kroppens blodkar. Denne åreforkalkning kan med tiden indsnævre karrene og føre til blodpropper. Forhøjet blodtryk: Forhøjet blodtryk er et tegn på, at hjertet arbejder I denne pjece vil vi fokusere på de positive muligheder, der er for at leve et sundt og godt liv. Det er aldrig for sent at lægge sit liv om, og små livsstilsændringer er ofte mere effektive end skrappe kure og forbud. Derfor er det også vigtigt at kende de væsentligste risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom. Så ved du, hvor du skal sætte ind, når du vil forbedre dit helbred og din livskvalitet. hårdere end normalt, og dermed belastes hjertet og pulsårerne. Dette kan bidrage til udvikling af blandt andet åreforkalkning, slagtilfælde, blodprop i hjertet og hjertesvigt. Uhensigtsmæssige kostvaner: Ensidige kostvaner med for meget mættet fedt, sukker og salt, og for lidt frugt, grønt, fuldkorn, fisk og sundt fedt har vist sig at være skadelige for hjertet. Derudover skal du begrænse dit indtag af alkohol, da et overforbrug øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Overvægt: For mange overflødige kilo og særligt et for stort taljemål øger din risiko for at få alvorlige sygdomme, herunder hjertekarsygdom. FYSISK AKTIVITET HAR EN POSITIV INDFLYDELSE PÅ HJERTET. SØRG DERFOR FOR AT RØRE DIG SÅ MEGET SOM MULIGT I HVERDAGEN OG MINDST 30 MINUTTER HVER DAG. 7

4 De fede og de ufede fedtstoffer Kroppen har brug for fedt. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare spiser mere fedtfattigt, men at du også fokuserer på kvaliteten af det fedt, du får gennem din mad. Et moderat indtag af fedtholdige fødevarer har en decideret gavnlig virkning, hvis du vælger det sunde, umættede fedt. FEDT I BLODET Der findes to hovedtyper af fedtstoffer i blodet, nemlig kolesterol og triglycerid. Triglycerid er fedt i blodet, som særligt påvirkes af dit indtag af fedt, sukker og alkohol. Der måles primært tre former for kolesterol: totalkolesterol, HDLkolesterol og LDLkolesterol. Lede LDLkolesterol, der er afgørende for din sundhed. Når vi taler om for højt kolesteroltal, er det mængden af LDL-kolesterol, der er for højt. FEDT I MADEN Tilbereder du din mad i plantefedtstof frem for smør eller fast margarine, anvender du det rigtige pålæg, og er du i det hele taget opmærksom på at vælge det umættede frem for det mættede fedt, når du handler, så er du allerede nået langt. Alle fødevarer, der indeholder fedt, har en blanding af mættede og umættede fedtstoffer. Det er vigtigt, at vi vælger de fødevarer, der har det laveste indhold af mættet fedt. DET SUNDE UMÆTTEDE FEDT ER FLYDENDE VED STUETEMPERATUR DET USUNDE MÆTTEDE FEDT ER FAST VED STUETEMPERATUR MÆTTET FEDT FINDES PRIMÆRT I FØDEVARER MED ET HØJT INDHOLD AF ANIMALSK FEDT, FX: Smør, smørbart blandingsprodukt, stege og bagemargarine og svinefedt Piskefløde, creme fraiche, ost, sødmælk og andre fede mejeriprodukter Kød og pålæg med højt fedtindhold Kager, chips, flødeis og chokolade Palmin og kokosfedt ENKELTUMÆTTET FEDT FINDES I: Alle planteolier og særligt i raps og olivenolie Nødder, frø, avocado og smørbart plantefedtstof Flydende margariner FLERUMÆTTET FEDT FINDES I: Alle planteolier og særligt i vindruekerne og solsikkeolie Smørbart plantefedtstof Fede fisk som laks, sild, makrel, hellefisk og stenbider Umættet fedt findes primært i planter og fisk. Umættet fedt består af både enkeltumættet og flerumættet fedt. Det er balancen mellem det Herlige HDLkolesterol og det 8 9

5 De fede og de ufede fedtstoffer Vær opmærksom på følgende, hver gang du vælger fedtstof: Umættet fedt sænker blodets indhold af LDL-kolesterol Mættet fedt øger blodets indhold af LDL-kolesterol HDL-kolesterol er det Herlige kolesterol, som modvirker åreforkalkning LDL-kolesterol er det Lede kolesterol, som øger risikoen for blodpropper Æg, rogn og skaldyr Der har tidligere været meget fokus på fødevarers indhold af kolesterol, og især æg, skaldyr og indmad har været i søgelyset. I dag ved vi, at det, der har størst indfl ydelse på dit kolesteroltal, er madens indhold af mættet fedt og i mindre grad madens indhold af kolesterol. Æg er en god kilde til protein og vitaminer, men vær opmærksom på, at æggeblommen har et højt indhold af både fedt og kolesterol. De nævnte fødevarer kan alle indgå som en del af en varieret og hjertevenlig kost. Skaldyr, indmad og rogn indeholder kolesterol, men er samtidigt fattige på fedt og rige på protein. Et par gode tommelfingerregler, når det gælder fedt: Brug olie eller fl ydende margarine, når du steger og bager Skift til smørbart plantefedtstof, hvis du skal have fedtstof på brødet, og skrab det Vælg kød og pålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g Vælg oste med højst 30+/18 g fedt pr. 100 g Vælg mælk og syrnede mælkeprodukter med højst 0,7 g fedt pr. 100 g Vælg færdigretter med højst 5 g fedt pr. 100 g Spis kun chips, pommes frites, kage, småkager, kiks, chokolade og flødeis ved festlige lejligheder og i små mængder 10 11

6 Grønnere vaner gør det Mere fisk på menuen En hjertevenlig livsstil er bestemt ikke lig med en kedelig hverdag. Tværtimod er der masser af spændende mad, du kan nyde. Tænk farverigt og varieret du skal nemlig sikre dig at få 600 g frugt og grønt om dagen. Mindst halvdelen skal være grøntsager. Når du spiser frugt og grønt, får du vitaminer, mineraler og gavnlige kostfibre. Fisk er en vigtig del af en hjertevenlig kost. De smager godt, er nemme at tilberede og findes i et hav af pålægsvarianter. Det er indholdet af de særlige flerumættede fedtsyrer (fiskeolie) også kaldet n3 eller omega3 fedtsyrer, der gør fisken så sund. De to n3 fedtsyrer fra fi sk, som har vist sig virksomme i forhold til at forebygge hjertesygdom, er henholdsvis EPA og DHA. Fede fisk har det største indhold af de sunde fedtsyrer. Derudover indeholder fede fisk D-vitamin, jod og selen, hvilket der kun er lidt af i andre madvarer. Et stort indtag af frugt og grønt nedsætter risikoen for en række sygdomme, herunder hjertekarsygdom. Det kan være både nemt og velsmagende at træffe grønnere valg. Her er et par ideer til, hvordan du på en enkel måde kan sikre, at du får 600 g frugt og grønt om dagen: Spis et stykke frugt eller drik et enkelt glas juice sammen med din morgenmad Server mundrette stykker af gulerødder, agurker, peberfrugt og bladselleri Snup en banan eller et æble som et let mellemmåltid Server altid grønsager sammen med aftensmaden (se tallerkenmodellen side 15) Bag rodfrugter med lidt olie og krydderier i ovnen Server frugtsalat til dessert i stedet for kage og flødeis Husk, at frosne frugter og grønsager samt frugt og grønt fra dåse og glas også tæller med i de 600 g om dagen Spiser du fisk i stedet for kød, skruer du samtidig ned for det mættede fedt og op for det umættede fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser 350 g fisk om ugen. Hvis du spiser to fiskemåltider om ugen og fiskepålæg flere gange om ugen, er du dækket godt ind. Har du hjertekarsygdom (blodprop i hjertet, hjertekrampe, ballonudvidelse eller bypassoperation), er den specifikke anbefaling at spise 300g fed fisk om ugen. Har du ikke mulighed for det, kan du overveje at supplere med 1 g marine fedtsyrer (EPA og DHA) i form af fiske oliekapsler dagligt. Fiskeolie sænker ikke dit kolesteroltal, men stabiliserer hjerterytmen og gavner både dit hjerte og kredsløb. Alle typer fisk er sunde og bidrager med den gavnlige fiskeolie, uanset hvordan fisken er tilberedt. Så vælg den fisk, du bedst kan lide. Du kan både vælge fisk på dåse, fra frost eller få din fiskehandler til at filetere fisken for dig, så du undgår fiskeben. Tag gerne makrel i tomat eller marinerede sild til frokost, eller indled aftensmåltidet med en let fiskeforret. Den daglige portion n-3 får du eksempelvis, hvis du spiser: Makrel: 25 g Laks: 35 g Sild: 45 g Ørred: 70 g 12 13

7 Nødder som sund snack Gode retningslinjer De sunde valg starter allerede i supermarkedet. Og det er let at finde de sunde produkter, hvis du støtter dig til fx Hjerteforeningens indkøbsguide. Den viser nemlig hvilke kriterier, de almindelige dagligvarer skal opfylde for at være det bedste valg: Nødder smager ikke kun godt, de har også et stort indhold af fedt især det gavnlige umættede fedt. Derudover indeholder nødder også vigtige kostfibre, plantesteroler, vitaminer og mineraler. Forsøg har vist, at et dagligt indtag af valnødder eller mandler svarende til g kan reducere det usunde LDLkolesterol med 5-7%. Nødder er et fint element i en hjertevenlig kost og kan være et sundt alternativ til slik, chips, kage og andre søde sager. Du kan sagtens variere typen af nødder, du spiser, men sørg for overvejende at vælge nødder uden tilsat salt, sukker og fedtstof. Husk også, at nødder har et højt energiindhold. Hvis du spiser nødder i større portioner, bør det derfor være i stedet for anden mad, så det daglige fedt og energiindtag ikke bliver for højt. Hjerteforeningens indkøbsguide Kostfibre Fedt Hvedebrød mindst 5 g højst 7 g Rugbrød mindst 8 g højst 7 g Morgenmadsprodukter Mælk og surmælksprodukter Ost Kød og pålæg Fisk (uden panering) Færdigretter, frosne kartoffelprodukter Dressinger, saucer, pålægssalater Det har stor effekt på din sundhed og dit kolesteroltal, hvis du omlægger dine spisevaner til en DE OFFICIELLE KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Anbefalet indhold pr. 100 g af varen mindst 8 g højst 7 g højst 0,7 g højst 18 g/30+ højst 10 g ingen øvre grænse højst 5 g højst 5 g SE OGSÅ hjertevenlig kost. Tager du udgangspunkt i de officielle kostråd, er du allerede på rette spor. Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand 15

8 Gode retningslinjer Spis efter tallerkenmodellen Fuldkornslogoet viser vej til de produkter, der er rige på fuldkorn og kostfibre. Kostfibre forebygger hjertekarsygdomme og nedsætter kolesteroltallet. Især fibre fra havre har en positiv indvirkning på kolesteroltallet. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det er vigtigt, at alle dele af kornet er med (både skaldele og kim), hvis fuldkornsprodukterne skal have den optimale hjertevenlige virkning. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du vælger fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Logoet Vælg fuldkorn først viser vej til sunde produkter med masser af fuldkorn. Et produkt kan kun blive mærket med logoet, hvis det indeholder mange kostfibre og kun lidt fedt, sukker og salt. Vejen til et sundere liv går ikke gennem forbud eller slankekure, men gennem små fornuftige ændringer hver dag. Tallerkenmodellen er en nem huskeregel for, hvordan du fordeler maden på tallerkenen. Del din tallerken op i et Y, når du tager mad. Fordelingen skal så være: Kød, fjerkræ eller fisk skal udgøre 1/5 af taller kenen Kartofler, fuldkornsris, fuldkornspasta eller fuldkornsbrød skal udgøre 2/5 af tallerkenen, altså dobbelt så meget Grønsager og frugt skal udgøre 2/5 af tallerkenen Kim Er rig på B- og E-vitaminer samt protein, sunde fedtstoffer og plantesteroler. Skal/klid Indeholder hovedparten af kornets fibre. Illustration: Fuldkornspartnerskabet, Dalhoff Design Vælg fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen, fx 1 portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød Spis gerne kartofler hver dag. Varier fx med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen Til aftensmåltidet er det som regel nemt at følge tallerkenmodellen, da det typisk består af kød, grønt og kartofler, ris eller pasta. Når du laver gryderetter, kan en god tommelfingerregel være at bruge dobbelt så mange grønsager som kød i retten

9 Salt Det gennemsnitlige saltindhold i danskernes kost er for højt og selv en mindre reduktion i saltindtaget vil kunne sænke blodtrykket dermed forebygge udviklingen af bl.a. åreforkalkning, blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde. Salt indeholder natrium og for meget natrium i kosten kan være med til at øge blodtrykket, fordi natrium binder vandet i kroppen. Væsken trækkes ind i årene, mængden af blod øges og det medfører en øget modstand i kredsløbet som giver en stigning i blodtrykket. bejdede fødevarer, som brød, kødprodukter/pålæg, ost, færdigretter og fastfood. Omkring 70 % af det salt, vi spiser kommer fra forarbejdede fødevarer. Nøglehulsmærket og Fulkornslogoet har begrænsninger på saltindholdet i de forskellige produkter, så gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind. På mange fødevarer står saltindholdet angivet som salt, NaCl eller natrium. Salt og NaCl er det samme. 1 g natrium, svarer til 2,5 g salt. Lav så meget mad som muligt fra bunden og bag dit eget brød Brug rester fra aftensmaden til pålæg, frem for færdigkøbt pålæg Brug mindre salt i madlavningen og brug flere krydderier end du plejer, både friske og tørrede krydderier. Brug gerne stærkt smagende krydderier, som peber, ingefær, chili, hvidløg osv. Begræns indtaget af marineret kød eller lav din egen marinade Smag på maden, før du spiser den, måske er det slet ikke nødvendigt at komme mere salt på. Lad bordsaltet blive i køkkenet Begræns forbruget af færdiglavede retter, saucer, supper, fastfood, chips og saltede nødder Vær opmærksom på, at rygning nedsætter smagssansen Hvis du er ældre, skal du være opmærksom på, at din smagssans kan være svækket Derudover kan et længere varigt højt saltindtag gøre skade på hjertets muskulatur og blodkarrenes funktion uafhængigt af blodtrykket. Selv et let forhøjet blodtryk kan gøre skade. Personer der allerede har forhøjet blodtryk, ældre og/eller er overvægtige kan være særlig følsomme overfor salt i kosten. De største kilder til salt i danskernes kost kommer fra forar- Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser maks. 5-6 g salt om dagen. Man kan sagtens vænne sig til en mindre salt smag i maden, i løbet af 2-3 uger. Det kræver lidt ændrede indkøbs- og madlavningsvaner. Her er nogle ideer til hvordan du sparer på saltet: 18

10 Mere inspiration Dine personlige mål for kost- og livsstilsændringer Ønsker du at vide mere, se de officielle kostråd, finde hjertevenlige opskrifter eller få svar på dine spørgsmål, er der god hjælp at hente på nedenstående hjemmesider: Alt om kost: Hjerteforeningen: Nøglehulsmærkningen: Fuldkornslogoet: Leg dig sund: Maks en halv liter: Foreningen af Kliniske Diætister: LipidNyt: Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet: Her kan du i samråd med en klinisk diætist eller din læge skrive de ændringer og mål, der passer bedst til din livsstil. Det har stor effekt på din sundhed og dit kolesteroltal, hvis du omlægger dine spisevaner til en hjertevenlig kost. Du kan faktisk forvente en gennemsnitlig sænkning af det skadelige LDL-kolesterol på 5-15%. Den personlige effekt er dog meget individuel, og den afhænger bl.a. af dine hidtidige madvaner. Når du er godt i gang med din hjertevenlige livsstil, kan det måske være relevant at gøre yderligere for at sænke dit kolesteroltal. Vi anbefaler, at du taler med en klinisk diætist om hvilken løsning, der er den bedste for dig. 20

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Gode råd om forhøjet kolesterol

Gode råd om forhøjet kolesterol Gode råd om forhøjet kolesterol Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at sænke eller forebygge

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra Foto: Judith Betak Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå blodpropper Vælg 8 Middelhavskost sider Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen......og det skal

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere