OVERVÆGTSBEHANDLING SPISEADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERVÆGTSBEHANDLING SPISEADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2010"

Transkript

1 Perspektiv_DK_ /18/10 12:56 PM Page 1 OVERVÆGTSBEHANDLING SPISEADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2010

2 Den bevidstløse spiseadfærd Vi spiser ofte for meget uden at være bevidste om det Mindless Eating og vores spisevaner er også styret af kulturelle og sociale normer, hvor især kvindens rolle har været og er central. Af Christina Fjellström, prof. i husholdningsvidenskab, måltidsforskning ved Institut for kostvidenskab, Uppsala Universitet. 4 Derfor spiser vi for meget Hvorfor vi spiser uden at være sultne, er et komplekst spørgsmål. For mange med egentlige spiseforstyrrelser kan der være en lang række disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer. Af Inge Vinding, psykolog, klinisk diætist, Ry og Århus. 8 Norden under kniven Det stigende antal fedmeoperationer i de nordiske lande kan være effektivt, men er dyrt og ikke uden risici. Mere tværfaglig behandling kan være en mulighed. Af Annie Paabøl, seniorkonsulent, Mannov, Århus. 12 Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 23. årgang, nr. 2 november ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard Fotos: Christina Bull Tryk: Punkt & Pixel AB Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. Besøg også vores hjemmeside: 2 Perspektiv nr. 2, november 2010

3 Hvorfor ændrer vi ikke de dårlige vaner? Den store forekomst af overvægt skyldes basalt set, at vi indtager flere kalorier, end vi forbrænder. Men når det nu er så enkelt, hvorfor retter folk så ikke blot selv op på den skæve energibalance? Der er jo tilgængelig information og viden nok i samfundet. Budskaberne bliver gentaget igen og igen i kampagner og sundhedsfremmende initiativer fra myndigheder, organisationer og virksomheder. Overvægt giver ikke alene en række følgesygdomme, men i modsætning til andre sundhedsskadelige forhold, medfører overvægt og især svær overvægt også en række kosmetiske og sociale ulemper, der forringer livskvaliteten væsentligt. Derfor har vi i dette nummer af Perspektiv valgt at fokusere på, hvad der egentlig ligger til grund for vores madvaner, hvorfor det er svært for nogle at ændre mad(u)vaner, og kort fortælle om nogle af de tiltag, der tages i brug for at bekæmpe overvægten. Tiltag, der i Norden i dag spænder lige fra de drastiske fedmeoperationer, diverse afgifter og mærkninger af fødevarer til tværfaglige, individuelle tiltag. Tilsyneladende uden at resultaterne altid står mål med ressourceindsatsen. Vi kan ikke undvære mad, men som det også fremgår af dette nummer, bruger mange mennesker mad til at dække mere end blot de fysiologiske behov som sult og tørst. Kulturelle, sociale, og psykologiske forhold skaber og påvirker vores madvaner, og hele vores moderne livsstil samt udbuddet og tilgængeligheden af mad spiller ind. Det er kompliceret og nok derfor, at det ikke rigtig er lykkedes at knække overvægtskurven. Endnu. Vi håber, at artiklerne på de følgende sider kan være med til at give et billede af områdets kompleksitet. Og dermed være et skridt på vejen til at skabe viden og forståelse, så man kan adressere den rette løsning til den enkelte. God læselyst Nordic Sugar A/S Perspektiv nr. 2, november

4 Nogle af de grundlæggende faktorer bag en nations eller regions særlige cuisine, dvs. dens køkken og madvaner, er adgangen til forskellige levnedsmidler og kulturen med dens værdinormer. Men også det sociale tilhørsforhold er en vigtig faktor, som styrer valget af mad og spiseadfærden. Kvinder er traditionelt gatekeepers ved middagsbordet. Christina Fjellström, prof. i husholdningsvidenskab, måltidsforskning ved Institut for kostvidenskab, Uppsala Universitet.

5 Den bevidstløse spiseadfærd Der har været forsket i menneskers madvaner og valg af levnedsmidler siden 1900-tallet, og en lang række undersøgelser viser, hvordan mad- og måltidsvaner adskiller sig i forskellige dele af verden, fra kultur til kultur og blandt forskellige grupper og individer 1. Den mest grundlæggende faktor bag en nations eller regions særlige cuisine, dvs. dens køkken og madvaner, er adgangen til forskellige levnedsmidler 2. Denne forklaring kan dog ikke stå alene, men må indbefatte kulturen og dens værdinormer, og hvordan disse former de madvaner, vi finder inden for et område, hvilket vil sige, at ikke kun det eksisterende normsystem for, hvad der anses som accepteret mad, hvordan maden skal kombineres og tilberedes i typiske retter, men også hvordan den skal serveres og konsumeres i en social situation, styrer vores madvaner 2. Madvaner kan også tolkes ud fra individets sociale tilhørsforhold en antagelse, som bygger på, at levnedsmiddelvalget er styret af det livsstilsrum og de økonomiske forudsætninger, som det enkelte individ har sit udgangspunkt i, og at disse valg og individets såkaldte habitus endvidere er cementerede i livsforløbet 3,4. En anden strukturel forklaring på vores madvaner er den sociale konstruktion af køn og mad, dvs. genusaspekter i forbindelse med mad. Kvinder lærer tidligt, at visse levnedsmidler og en vis adfærd ved spisebordet forbindes med en kvindelig identitet til forskel fra mænds spiseadfærd. Som et almindeligt eksempel i denne kontekst nævnes ofte, at rødt kød forbindes med mænd, mens grøntsager forbindes med kvinder 5. Kvinder som gatekeepers ved spisebordet? Da kvinder i de fleste tilfælde har haft hovedansvaret for maden i hjemmet, er kvinden blevet anset for at udgøre en såkaldt gatekeeper for, hvad der havner på spisebordet 4. På den anden side har mange forskere påvist, at kvinden tilpasser sine indkøb af madvarer og madlavning til børnenes og mandens madpræferencer 6,7. Madens socialisering er blevet diskuteret indgående i de seneste årtier, specielt i forbindelse med børn. Det er f.eks. en almindelig opfattelse, at det, som børn lærer, er henholdsvis sund og usund mad i henhold til de normsystemer, der hersker i den kultur og den familie, de vokser op i, kommer til at præge dem for resten af livet 8,9. Den rolle, som børnene spiller for familiens madvaner, og den forhandling, som finder sted i forbindelse med den moderne families madvaner, er dokumenteret i stadig flere undersøgelser i den senere tid 10, hvilket viser, hvordan individet i det moderne forbrugssamfund i stadig højere grad afgør gruppens madvaner, men også hvordan vi som forbrugere stilles over for valgsituationer med hensyn til mad flere gange om dagen. Disse valg kan også bero på følelsesmæssige aspekter, som er forbundet med den enkelte persons forudsætninger og livssituation. Psykologiske forklaringsmodeller viser, at individer f.eks. spiser for at dæmpe uro, angst, dårlig selvfølelse, ensomhed eller skyldfølelse, men at mad også kan bruges som instrument til at få sin vilje, f.eks. børn, som nægter at spise 1,11. Ikke sjældent forklares den moderne tids plage i form af spiseforstyrrelser ud fra disse følelsesmæssige forhold, som mennesker udvikler i forhold til mad, men selvfølgelig også ud fra kulturens påvirkning med dens normer om, hvad der er den ideelle spiseadfærd og den ideelle krop. Levnedsmiddelvalg og værdier om mad, som før begge blev anset for at være forudsigelige og styret af f.eks. socialt tilhørsforhold og kultur, siges i dag at være erstattet af en zapning mellem identiteter og ideologier, som viser, hvem man ønsker at være, og hvordan man vil præsentere sig selv og repræsentere sig selv 12. På trods heraf findes der to værdinormer, som de fleste individer, uanset identitet eller gruppetilhørsforhold, i dag anses for at ville opnå i forhold til madvaner, nemlig sundhed og fællesskab. Mindless eating i stedet for bevidsthed Spørgsmålet er da, om individet altid er bevidst om, hvad, hvordan og hvorfor han eller hun spiser visse levnedsmidler, og om sundhedsaspektet er i centrum på en bevidst måde. Vi tager dagligt over 200 beslutninger om mad. Brian Wansink, forsker inden for markedsføring, ernæring og forbrugerøkonomi, har interesseret sig for det omgivende nærmiljø, inden for hvilket vi som individer konsumerer mad og måltider, og på hvilken måde dette nærmiljø påvirker vores madvaner, navnlig mængden af mad, vi stopper i os 13. Han argumenterer for menneskers uvilje til at erkende deres egne svage sider med hensyn til spiseadfærd, dvs. at vi ikke tror på, at vi påvirkes af omgivelserne, mens andre derimod let går i fælden. Som et eksempel fortæller han om en undersøgelse, hvor gæster på en italiensk restaurant troede, at de reducerede deres energiindtag ved at dyppe Perspektiv nr. 2, november

6 Ubegrænset adgang til mad døgnet rundt er med til at få os til at overspise. brødet i olivenolie i stedet for at komme smør på. Hvad, de ikke var bevidste om, var, at de kompenserede deres energiindtag ved at spise mere brød! Da Wansink i 2006 for første gang opfandt begrebet mindless eating sammenfattede han det, som mange mistænkte for at ligge bag et samfund præget af overvægt og spiseforstyrrelser: Vi spiser og stopper mad i os uden at være bevidste om det, vi spiser 14. Vi spiser ubevidst og tankeløst, men ikke kun det: Vi er ubevidste om alle de valg og beslutninger vedrørende mad, som vi tvinges til at træffe hver dag for at brødføde os selv og vores nære. Wansink og Sobal 15 fandt, at der i gennemsnit tages ca. 220 beslutninger om mad hver dag, flest hos ekstremt overvægtige og normalvægtige, færrest hos overvægtige. Forskerne tror, at dette kan afspejle en bevidsthed hos normalvægtige, som oftere siger nej, mens ekstremt overvægtige ofte engageres i madbeslutningen, men resultatet bliver mindre fordelagtigt. De fandt også, at når mennesker præsenteres for mad i større skåle (f.eks. en større skål med popcorn), end de normalt spiser af, spiser de også mere og får mere energi i sig. Det interessante er dog, ifølge forfatterne, at mennesker ikke vil erkende, at de narres til at spise mere. Kun 4 % af de ca. 375 personer, som deltog i undersøgelsen, troede, at miljøet havde en effekt på deres madvaner. Det store flertal mente for det første, at de ikke spiste flere popcorn, og hvis de gjorde, skyldtes det, at de var mere sultne ikke serveringen. Problemet med denne holdning er ifølge Wansink og medarbejdere 16, at en beslutning om levnedsmiddelvalg ikke er det samme som en beslutning om, hvor meget man vil stoppe i sig. At spise for meget hænger sammen med det miljø og den kontekst, som individet befinder sig i, og hvilke forbrugsnormer, der associeres med dette miljø eller denne kontekst. Amerikanere anfører, at de stopper med at spise, når tv-programmet er 6 Perspektiv nr. 2, november 2010

7 slut, eller tallerknen er tom, mens franskmænd forklarer, at de lægger gaflen fra sig, når de ikke længere er sultne, eller det ikke længere smager godt. Trods denne kulturelle forskel viste det sig, at miljøaspekter havde en større betydning for menneskers kontrol af madindtag og resulterende overvægt. Som eksempler på ændringer i miljøet, som kan bidrage til at kontrollere, hvad en person konsumerer, på en mere optimal måde, giver Wansink og medarbejdere f.eks. følgende råd: Brug en mindre tallerken, og gør det til en regel at spise i køkkenet og ikke foran tv et, og spis varm morgenmad frem for at tage en beslutning om specifikt at spise havregrød til morgenmad. Miljøet kan hjælpe mennesker i gang eller hindre dem i deres forsøg på at kontrollere deres madindtag. Men for overhovedet at indse dette, skal individet være bevidst om, at faktorer som pakkestørrelser, lyssætning i butikken eller restauranten, et endeløst udbud, en stor variation af produkter, tallerkenstørrelsen og hvem, de spiser sammen med, har betydning for, hvor meget dvs. mængden af mad vi konsumerer. Jo hyggeligere middagsselskabet er, jo mere spiser vi, hvilket kan være et problem for dem, som ønsker at holde igen og spise en mindre mængde mad 11. Det er lettere at ændre miljøet end at ændre bevidstheden, siger Wansink 16. Men det er måske det, der skal til, hvis vi vil opnå en sundere spiseadfærd. Hvordan det miljø, som vi køber og spiser vores mad i, er udformet, kan betyde mere end de levnedsmiddelvalg, vi foretager. Konklusionen på den nye forskning er, at mennesker udøver en mindless eating bevidstløs spisning og uafhængigt af kultur, socialt tilhørsforhold og køn lykkes det ikke for os at foretage bevidste, individuelle valg, uden der stadig er strukturelle faktorer, som påvirker vores spisevaner Sundhed og fællesskab er for mange de vigtigste normer, når vi spiser. REFERENCER Paul Fieldhouse Food and Nutrition. Customs and Culture. London, Nelson Thorne. Claude Fischler Cuisines and Food Selection. I David MH Thomson (ed.), Food Acceptability. New York, Pierre Bourdieu Distinction: a social critique of the judgement of taste. London, Routledge. Artiklen findes med fuld referenceliste på Perspektiv nr. 2, november

8 Perspektiv_DK_ /18/10 12:57 PM Page 8 Rigtig mange spiser uden at være sultne, og det er væsentligt for udvikling af overvægt. Overvægt skyldes, at man indtager flere kalorier, end man for- bruger. Med andre ord: Man spiser for meget og rører sig for lidt. Men hvorfor vi spiser, selvom vi ikke er sultne, er et komplekst spørgsmål med mange mulige svar. Især negative følelser er forbundet med at spise store mængder. Af Inge Vinding, psykolog, klinisk diætist, Ry og Århus.

9 Derfor spiser vi for meget Den hyppigste form for overspisning, der fører til overvægt, er uden tvivl almindelig vellevned, hvor det centrale er hygge og nydelse, samt indgroede vaner, der er påvirket af de sociale relationer, det daglige aktivitetsmønster, og ikke mindst omgivelsernes indflydelse i form af konstante fristelser, ubegrænset adgang til mad på alle tider af døgnet, tilbud på madvarer i XL-størrelse, og slikposer, sodavandsflasker og chipsposer, der bliver stadig større. Nydelse og velbehag Mad er ikke bare næring til kroppen, men i høj grad også forbundet med nydelse, velbehag og velvære. Når vi spiser det, vi godt kan lide, udskilles neurotransmitterne opioider og dopamin fra hjernens belønningssystem. De får os til at opleve nydelse og velvære, og de får os til at slappe af og opleve psykisk ro. Vi bliver med andre ord belønnet for at spise 1,2,3. Set ud fra et evolutionært synspunkt er det faktisk genialt af naturen at udstyre os med mekanismer, der giver tilfredsstillelse, når vi arbejder for noget, der er afgørende for vores overlevelse. Samtidig er vi fra naturens side gearet til at kunne spise mere, end vi lige her og nu har brug for. Igen hensigtsmæssigt, dengang vi levede i Stenalderen og aldrig vidste, hvornår det næste gang blev muligt at finde nok mad, men unægtelig ikke så hensigtsmæssigt i dagens samfund. Det kan være en forklaring på, at mange mennesker har svært ved at finde en balance mellem sult og lyst og ved at skelne mellem at være mæt og at være overmæt. For mange er begrebet mæt blevet lig med ikke at kunne klemme en bid mere ned ikke, at man ikke længere er sulten. At spise på følelserne Vores spisevaner påvirkes af vores humør og følelsesmæssige tilstand. Positive følelser kan føre til, at vi spiser mere på grund af lyst, nydelse og hygge, mens negative følelser kan føre til, at vi spiser mere, fordi spisning dæmper eller fjerner den negative følelsesmæssige tilstand. Det gælder, hvis man fx keder sig, er i dårligt humør, har ondt af sig selv, er bekymret, frustreret, vred eller føler sig afvist. Det er i særlig grad de negative følelser, der er forbundet med at spise store mængder mad på én gang 4,5. De fleste kender fænomenet trøstespisning, ligesom de fleste af os er opdraget med, at mad bruges som trøst og belønning. Der er næsten altid tale om søde sager som kage, slik, is og chokolade. Trøstespisning kan optræde i perioder med problemer, eller det kan ende med at være et dagligt problem, fordi det er endt som en dårlig vane. Mad kan også bruges som præstationsfremmende middel, når man har travlt og er træt og egentlig burde holde en pause og slappe af. Mange er opdraget efter devisen: Man skal yde, før man kan nyde. Og mange bruger vendingen at gå sukkerkold, selvom der ikke er tale om faretruende lavt blodsukker, men snarere om, at vi er småsultne, fordi det er længe siden, vi spiste frokost, og vi er trætte og trænger til en pause. Ofte er vi ikke bevidste om mekanismerne de foregår per automatpilot. Stress kan få os til at spise mere At spise kan også bruges til at dæmpe stress. Det gælder langvarig stress samt den form for stress, der er udløst af en begivenhed, der opfattes som ukontrollabel, eller som er forbundet med følelsesmæssig stress, som man ikke ved, hvordan man skal tackle. Det sidste gælder i særlig grad trusler, som man oplever som rettet mod én selv mod ens selvværd. Det aktiverer den såkaldte hypothalamushypofyse-binyrebark-akse (HPAaksen), hvilket resulterer i øget frigivelse af kortisol fra binyrerne. Kortisol har en række uheldige virkninger i kroppen. Det mindsker blandt andet insulins virkning i kroppen og øger risikoen for type 2-diabetes. Samtidig øger kortisol appetitten og præferencen for fede og søde madvarer, samt tendensen til overvægt især på maven (visceral ophobning af fedt). Velsmagende mad øger frigivelsen af opioider, der nedsætter aktiviteten i HPA-aksen og derved dæmper stressreaktionen 6,7,8. Nogle mennesker er mere følsomme over for stress end andre. De har en lavere tærskel for stress, og/eller de reagerer kraftigere på stress. Det gælder blandt andet mennesker med spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder, der også synes enten at have et højere basalt niveau af kortisol eller at reagere på stress med større frigivelse af kortisol 9. Samtidig vurderer disse personer stressende begivenheder som Nogle føler sig afhængige af mad men i modsætning til f.eks. rusmidler kan vi ikke undvære mad. værende mere stressende end andre på grund af deres kognitive stil (måden de opfatter og tolker informationer på). Og de bruger i højere grad undgåelsesstrategier som at overspise frem for at løse problemet, der giver anledning til stress 10,11. To hovedgrupper af følelsesmæssige overspisere: Emotional eaters De fleste kender til at spise på følelserne, men det udgør almindeligvis kun et mindre eller forbigående problem. For nogle mennesker spiller det imidlertid en stor rolle. Så stor, at det fører til overvægt og nedsat livskvalitet pga. manglende kontrol over, hvad og hvor meget man spiser. Perspektiv nr. 2, november

10 Nyere forskning tyder på, at man kan skelne mellem to hovedgrupper af mennesker, der overspiser, når de oplever negative følelser: emotional eaters og restrained eaters 12. Emotional eaters bruger spisning som en strategi i forbindelse med følelsesmæssig stress, herunder følelsen af utilstrækkelighed, vanskeligheder i samspillet med andre mennesker og lavt selvværd. De bruger mad som et middel til at regulere deres negative følelser og deres lave selvværd og som trøst og kompensation for fx oplevelsen af manglende omsorg. De vælger noget, de godt kan lide og har lyst til typisk søde sager (ibid.). Faktaboks med årsager til spiseforstyrrelser indgår i denne artikel på Restrained eaters Restrained eaters er meget optaget af hele tiden at kontrollere, hvad og hvor meget de spiser med henblik på enten at tabe sig eller holde vægten. De har en masse regler og forbud om mad og vægt og er storforbrugere af informationer om ernæring og sundhed, men kan sjældent skelne mellem fup og fakta. Deres kontrol over maden og vægten er rigid, og deres tænkning er typisk sort-hvid: Enten har de fuld kontrol, eller også har de overhovedet ingen kontrol. Den gyldne middelvej eksisterer ikke for dem. De er skiftevis på slankekur eller overspiser. Vægten svinger op og ned den såkaldte yoyo-vægt. De spiser ligesom emotional eaters mere, når de oplever negative følelser, men i lige så høj grad, når de bliver fristet, er i sociale sammenhænge eller har drukket alkohol. Overspisning kan ligeledes udløses af opfattelsen af at have spist for meget (også selvom det subjektivt ikke er tilfældet), eller når man har overtrådt ens egne regler. I de tilfælde vælger de at spise mere af de ting, som de selv eller en bestemt slankekur har dikteret, er forbudte, eller som de betragter som usunde. Og ikke nødvendigvis søde sager (ibid.). Man skulle måske umiddelbart tro, at disse mennesker ville bedømme velsmagende mad meget positivt, men det er faktisk ikke tilfældet. I modsætning til emotional eaters fokuserer de tværtimod mest på de negative aspekter ved velsmagende mad, fx meget fedt, meget sukker og mange kalorier 13. Samtidig er de meget påvirkelige over for signaler om det, de vil kalde usund og forbudt mad i form af duften og synet af mad eller reklamer om mad 14. Den konstante kognitive kontrol over spisningen kombineret med stive regler, forbud og oplevelsen af afsavn øger risikoen for overspisning 15,16. Afhængighed eller spiseforstyrrelse? Nogle mennesker oplever en stærk trang til at spise en trang, der ikke hænger sammen med hverken sult elle nydelse. Hvad skyldes det? Man skelner mellem henholdsvis nydelse og dermed det at kunne lide noget ( liking ) og en stærk trang til at spise noget ( wanting ). Tilsyneladende er der forskellige systemer indblandet. Mens opioidsystemet spiller en rolle for oplevelsen af velsmag og nydelse ( liking ), er dopaminsystemet ansvarligt for oplevelsen af stærk trang ( wanting ) 17. Netop denne trang giver nogle mennesker en oplevelse af at være afhængige af mad, måske især søde sager, og de sammenligner sig ofte med alkoholikere og narkomaner. I medierne skrives der mere og mere om såkaldt sukkerafhængighed og sukkernarkomaner. Men er der tale om misbrug og afhængighed? Eller lider disse mennesker af en spiseforstyrrelse, af Binge Eating Disorder? Hypotesen om sukkerafhængighed stammer blandt andet fra en række dyreforsøg, der viser, at rotter under visse omstændigheder kan blive afhængige af sukker. Deres indtagelse af sukker stiger i løbet af forsøgsperioden, og de får abstinenssymptomer, når man fjerner sukkeropløsningen 18. Data fra dyreforsøg kan virke ganske overbevisende, men de kan ikke umiddelbart overføres til mennesker. Det skyldes blandt andet, at en lang række sociale, kulturelle og psykologiske faktorer skal tages i betragtning, når det drejer sig om mennesker. Dyreforsøg kan kun bruges til at generere hypoteser, der så efterfølgende kan testes i kliniske forsøg med mennesker. Imod hypotesen om sukkerafhængighed taler også, at forskningen inden for overspisning (binge eating) har vist, at det ikke kun er sukker, der overspises. Folk, der kalder sig sukkerafhængige, spiser almindeligvis søde sager som kage, småkager, chokolade og is. Den absolutte indtagelse af kulhydrat, fedt og protein øges i forbindelse med overspisning, men den procentuelle fordeling mellem de energigivende næringsstoffer ændres ikke i nævneværdig grad, og hvis den gør, er det andelen af fedt i kosten, der øges. Overspisning handler således ikke om overspisning af sukker, men om overspisning af velsmagende mad, typisk med en kombination af fedt og sukker (ibid.). Et symposium fra 2009 om afhængighed af mad hos mennesker konkluderer, at:..selv meget velsmagende madvarer er ikke afhængighedsskabende i sig selv. Det er snarere måden, disse madvarer bliver præsenteret på, og måden de bliver spist 10 Perspektiv nr. 2, november 2010

11 på (intermitterende, det vil sige i store mængder en gang imellem som binge eating), der synes at føre til en afhængighedslignende proces (forfatterens oversættelse) 19. En senere oversigtsartikel konkluderer, at der ikke er støtte fra humanforskning til den hypotese, at sukker kan være fysisk afhængighedsskabende, eller at sukkerafhængighed spiller en rolle for spiseforstyrrelser 18. Det er således ikke i overensstemmelse med viden fra humanforskningen at tale om eksempelvis sukkernarkomani og dermed sidestille sukker med rusmidler. Selvom der er tale om paralleller mellem misbrug af rusmidler og overspisning, er der også en række forskelle. Blandt andet er der ikke påvist abstinenssymptomer, når man holder op med at spise sukker eller søde sager, ej heller at der forekommer toleranceøgning det vil sige, at man skal have mere og mere slik eller kage for at opnå den samme effekt, sådan som det er tilfældet med rusmidler. En anden forskel er, at indtagelsen er mad er livsnødvendig 20. Det handler derfor ikke om afholdenhed og slet ikke set i lyset af, at forbud og afholdenhed synes at øge risikoen for overspisning især hos restrained eaters. Meget tyder på, at der er tale om psykisk afhængighed af den belønnende effekt af at spise, nemlig psykisk ro og frihed fra ubehag og negative følelser. Denne afhængighed kan ses som en adfærdsforstyrrelse i lighed med fx spilleafhængighed, afhængighed af shopping og sexmisbrug. Spiseforstyrrelse Holdningen blandt flere forskere er, at overspisning er alt for komplekst til at kunne reduceres til at handle om afhængighed, og at meget taler for at betragte nogle former for overspisning og overvægt som et resultat af forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse (Binge Eating Disorder, BED) 21,22. En spiseforstyrrelse er et resultat af en række biologiske, psykologiske, sociale og familiemæssige faktorer. Der arbejdes med både prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer. Det er vigtigt at understrege, at ingen af disse faktorer i sig selv gør, at man får en spiseforstyrrelse 21,23. Sammenfaldet mellem forekomsten af henholdsvis misbrug af rusmidler og spiseforstyrrelser som Bulimia Nervosa og Binge Eating Disorder kan ifølge nyere udviklingspsykologiske teorier ses som udtryk for en fælles grundlæggende vanskelighed ved at rumme og regulere følelser på en passende måde, og hvor symptomerne, fx overspisning, kan forstås som forsøg på at dulme disse følelser. Det gælder den tidligere omtalte undergruppe af overspisere, emotional eaters. Fælles for spiseforstyrrelser og misbrugslidelser er også mangelfuld impulskontrol 21. Spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder kaldes også for den tredje spiseforstyrrelse. Diagnosen kendes fra det amerikanske diagnosesystem inden for psykiatrien, DSM-IV fra 1994, men er endnu ikke officielt anerkendt i Danmark, der følger det europæiske diagnosesystem ICD-10. Diagnosen anvendes dog blandt andet af Sundhedsstyrelsen, der vurderer, at ca danskere lider af denne spiseforstyrrelse. Altså væsentligt flere end mennesker med anorexi og bulimi 23. Konklusion Der er rigtig mange grunde til, at vi spiser for meget og derfor bliver overvægtige. Det spænder fra uhensigtsmæssige vaner og hygge- og trøstespisning til forstyrret spisning og egentlig spiseforstyrrelse. Derfor skal der være en bred vifte af behandlingstilbud, der omfatter en kombination af livsstilsintervention og psykologisk behandling. Konklusionen på et Cochrane-studie fra 2005 er, at overvægtige har gavn af psykologisk behandling, især kognitiv adfærdsterapi. Det øger vægttabet og gør det lettere at fastholde det opnåede vægttab. Psykologisk behandling er især nyttig i kombination med intervention på kost- og motionsområdet 24. Selvom der endnu ikke er lavet så mange undersøgelser, hvor man inddrager både livsstilsmæssige og psykologiske aspekter i behandlingen af overvægt, er der dog grund til en vis optimisme "Restrained Eaters har mange regler, men kan sjældent skelne mellem fup og fakta om mad og sundhed. REFERENCER Mathes WF et al.the biology of binge eating. Appetite 2009;52(3): Drewnowski A, Bellisle F. Is sweetness addictive? British Nutrition Foundation Nutrition Bulletin 2007; 32(suppl 1): Rogers PJ, Smit HJ. Food craving and food addiction : A critical review of the evidence from a biopsychosocial perspective. Pharmacology, Biochemistry and Behavior 2000; 66(1): Artiklen findes med fuld referenceliste på Perspektiv nr. 2, november

12 Perspektiv_DK_ /18/10 12:57 PM Page 12 Antallet af svært overvægtige vokser i hele Norden, og flere og flere af dem behandles med kirurgiske indgreb. Det giver foreløbig de bedste resultater, men er måske alligevel ikke den bedste løsning. Hvis der er flere behandlingstilbud, fravælger hver anden henviste operation. Af Annie Paabøl, seniorkonsulent, Mannov, Århus.

13 Norden under kniven Antallet af overvægtige har været stærkt stigende de seneste 20 år, og i dag er mere end 1,3 millioner danskere overvægtige. Cirka danskere kan kategoriseres som svært overvægtige, og næsten danskere vejer så meget, at det giver dem problemer med deres helbred. Sundhedsstyrelsen har ikke tal på, hvor mange af disse, der i dag opfylder kriterierne for kirurgisk behandling, men de seneste år har antallet af fedmeoperationer i Danmark været stærkt stigende, og der er p.t. intet, der tyder på, at den udvikling vender. I dag er operationerne det mest succesfulde tiltag over for svært overvægtige med et BMI på over 40, da man med de konventionelle behandlinger ikke opnår de samme store vægttab, ligesom det er uhyre vanskeligt at få patienterne til at fastholde vægttabet. Til gengæld er der også store risici forbundet med operationerne. Dødeligheden er på 1 %, og der kan opstå en lang række alvorlige komplikationer efter operationen, siger professor og overlæge ved Århus Universitetshospital, Bjørn Richelsen. Trods operationernes positive resultater i forhold til vægttab, mener han ikke, at det bør være det eneste tilbud til svært overvægtige. I Danmark har indsatsen ændret sig fra ingenting til ren kirurgi de seneste år, til trods for, at det ikke er et fornuftigt behandlingstilbud til alle, siger han. Fokus på de syge Bjørn Richelsen mener, at der i højere grad skal fokuseres på, at det er de syge overvægtige, der skal opereres, og ikke de unge og raske overvægtige, der primært bliver opereret af kosmetiske årsager. Den gruppe kan være bedre til at presse en behandling igennem, og der er i dag kun operation at henvise til, siger Richelsen, der mener, at det vil være relevant med alternative behandlingsformer til svært overvægtige. I Norge er tilbudspaletten til sygeligt overvægtige bredere. I 2004 ændrede man patientrettighedsloven, så sygeligt overvægtige fik ret til behandling og ret til at få en vurdering af, om de er egnede til operation. På centre for sygeligt overvægtige i Norge bliver de overvægtige mødt af et tværfagligt team af psykologer, læger, diætister, fysioterapeuter og sygeplejersker, der sammen med patienten vurderer, hvilken behandling der bedst kan betale sig for den enkelte patient. Vi prøver alt andet end kirurgi først, siger overlæge og centerleder ved Center for sygelig overvægt i Vestfold, Jøran Hjelmesæth. Tilbuddet i Norge betyder, at halvdelen af de henviste overvægtige vælger en anden behandlingsform end operation. Dem, der fravælger operationen, vælger i stedet et forløb, hvor livsformen ændres med henblik på varige ændringer i livsstilen. Mindre mad og mere motion bakkes op af motiverende samtaler og kognitive behandlingsmetoder. Tilbuddet giver patienterne et reelt valg. Og samtidig må vi som samfund erkende, at vi ikke kan operere os ud af fedmeepidemien. En operation er ikke et quickfix, siger Jøran Helmesæth. Han erkender dog samtidig, at mange overvægtige får en øget livskvalitet ved operation, blandet andet fordi de store vægttab betyder færre sygdomme. Fedmekirurgi er mere effektivt, men også farligere end anden behandling. Der er stor risiko for bivirkninger ved operation. De foreløbige resultater fra centrene i Norge er helt i tråd med andre internationale erfaringer, hvor fedtreduktionen er størst efter operation (30 procent), mens man ved livsstilsbehandling gennemsnitligt opnår en reduktion på 10 procent. Dyr løsning Ud over at en fedmeoperation ikke er en garanti for bedre livskvalitet, er operationerne også en dyr løsning. I Norge siger centerleder Jøran Hjelmesæth direkte, at der ikke er råd til at operere alle. Fedmeoperationer er særligt succesfulde ved BMI > 40, men er ikke uden risiko. I Norge er cirka 2 procent af befolkningen sygeligt overvægtige, så det vil være alt for dyrt at operere alle. Der er brug for alternative behandlingsformer, understreger han. I Danmark er Bjørn Richelsen enig og bakker således op om forslaget om, at operation ikke skal være det eneste tilbud til overvægtige. Ikke på grund af prisen, men fordi det ganske enkelt er uhensigtsmæssigt og risikabelt at forestille sig at operere alle svært overvægtige. Og han så gerne, at ressourcerne blev omfordelt, så der i højere grad bliver satset på forebyggelse. Vi ser fortsat en stigende forekomst af fedme hos børn og unge, og den kurve bør knækkes. Derfor må den store satsning ligge på forebyggelse, mener Bjørn Richelsen. Ingen mirakelkure Også i Sverige er der massive proble- Perspektiv nr. 2, november

14 Overvægt koster milliarder af kroner og også livskvalitet for mange. mer med overvægt. Halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige, og hver tiende er svært overvægtig. Og også her lyder løsningen på kirurgisk indgreb. I 2009 fik mere end svenskere foretaget en gastrisk bypass, og ifølge diætist og læge på obesitasmodtagelsen på Sahlgrenska Universitetssygehus i Göteborg, Ingrid Larsson, er behovet dobbelt så stort. Følgerne af overvægt er ødelæggende for den enkelte såvel som for samfundet. Antallet af mennesker, der bliver syge med type 2-diabetes, stiger, det samme gælder for mennesker med søvnapnø, ligesom der findes en række andre sygdomme, der er koblet til overvægt. De personlige lidelser er enorme, og i rede penge koster det samfundet mere end seks milliarder kroner årligt. Ingrid Larsson sidestiller fedmeoperationer med andre vægttabsbehandlinger. Der findes ingen mirakelkure, og du kan tabe lige så meget med andre metoder. Problemet med de andre metoder er ikke vægttabet, men det at patienten har svært ved at følge behandlingen konsekvent og vedligeholde vægttabet over tid. Sverige er en af verdens førende nationer inden for fedmekirurgi, og takket været SOS-projektet (Swedish Obese Subjects study), der begyndte i 1987, kan man følge udviklingen af kirurgiske indgreb år efter operationen. Det er enestående. Det videnskabelige forskningsniveau er måske ikke lige så højt med hensyn til diætkost, medicin og lavkaloriepulver. Det er der bl.a. økonomiske årsager til, men det har også betydning, at den tidligere forskning ikke var tilstrækkeligt lovende. Overvægt hos kvinder I gennemsnit lider ti procent af den svenske befolkning af svær overvægt lidt flere kvinder end mænd. I nogle landdistrikter og byområder kan det være dobbelt så mange. Ingrid Larsson bemærker, at fedme især er knyttet til uddannelse og indkomst. Samtidig lægger man mærke til, at der er ændringer i fordelingen af overvægt. Lige nu er tendensen, at fedme 14 Perspektiv nr. 2, november 2010

15 og overvægt er stigende blandt de unge voksne, mens det falder blandt ældre kvinder. Hvad skyldes det? Jeg tror, det handler om, hvordan samfundet har ændret sig i løbet af de seneste tyve år. Tilgængeligheden til mad med mange kalorier er markant, vi har flere penge end tidligere, og vi bruger mere på feel-good-kost samtidig med, at vi drikker mere øl og vin. Uden at tillægge det nogen moralske aspekter kan man bare konstatere, at alkohol driver vægten op i næsten lige så høj grad som fedt. I Sverige er der i øjeblikket ingen nationale retningslinjer for behandling af overvægt og fedme, men ifølge Ingrid Larsson arbejder man mange steder i tværfaglige teams, hvor fysioterapeuter, ernæringseksperter, læger, psykologer mv. er involveret. En bedre rapportering om fedmeproblemet har også betydet, at sygdommen bliver taget mere alvorligt end tidligere. Det samme gælder behandlingen, og det er naturligvis positivt. Sats på opfølgning Når det gælder fremtidens behandling og forskning, ser Ingrid Larsson gerne en større investering i behandling af og opfølgning på patienterne efter operation. De fleste har det udmærket efter operationen, men det gælder om at finde de patienter, som har brug for ekstra opmærksomhed efter operationen. Patientgrupper med spiseforstyrrelser hører til disse. Trods gode vægttabsresultater har mange af disse patienter det dårligt efter operationen, og der er øget risiko for, at spiseforstyrrelsen bliver forværret efter operationen. Det er Ingrid Larssons opfattelse, at mange af dem, der ønsker at tabe sig, kører fast i junglen af kostråd. Der er ingen permanent sandhed at læne sig op ad for at blive slankere. Der er én absolut sandhed, hvis man vil tabe sig. Det er hverken nyt eller glamourøst, men det fungerer. Forbrænd mere, end du indtager. Eksempler på alvorlige bivirkninger efter fedmeoperation: blodprop, hjerteinfarkt, blødninger, betændelse i bughulen, tarmslyng og dødsfald. I Danmark er prisen for en gastrisk bypass-operation under det udvidede danske sygehusvalg aftalt mellem Danske Regioner og de private hospitaler til kr inklusiv indledende undersøgelse og kontrol efter operationen. Udviklingen i fedmeoperationer i Danmark i perioden Sygehustype * Offentligt Privat I alt Kilde: Landspatientregisteret (LPR). *Tallene for 2010 er fremkommet ved at fremskrive antal operationer for de første seks måneder til årsniveau. Perspektiv nr. 2, november

16 Nordic Sugar A/S Langebrogade 1 Postboks København K Returneres ved vedvarende adresseændring Seminar om behandling af overvægt og fedme Teknologirådet og Danske Regioner afholdt 1. september et seminar om overvægt og fedme, herunder om der er behov for andre behandlingstilbud end fedmeoperationer (gastrisk bypass). I den afsluttende paneldiskussion var der enighed om, at der skal være alternativer til fedmeoperationer. Fedmeoperationer er en relevant behandlingsmetode for nogle svært overvægtige med en høj risikoprofil, men operation er forbundet med en række risici. Desuden er antallet af svært overvægtige meget stort, så vi kan ikke operere os ud af problemet. Læs mere og se præsentationer fra seminaret på Klik på arrangementer og afholdte arrangementer. Stigende skepsis over for kunstige sødemidler En ny undersøgelse, som The Nielsen Company har foretaget blandt mere end personer i Norden for Nordic Sugar, viser, at forbrugerne i både Danmark og især i Sverige bliver mere og mere skeptiske over for kunstige sødemidler. Således prøver 57 % af svenskerne at undgå produkter med kunstige sødemidler, mens 36 % prøver at undgå sukkersødede produkter. For Danmark er forskellene ikke så store, henholdsvis 38 % og 36 %. Undersøgelsen bekræfter også en tendens, der er blevet tydeligere de senere år. Det er især overvægtige og svært overvægtige, der søger at undgå sukkersødede produkter, mens under- og normalvægtige fokuserer mere på at undgå dem med kunstige sødemidler. Undersøgelsen, hvis resultater kan ses på viser i øvrigt også, at de seneste års økonomiske krise markant har påvirket den måde, hvorpå forbrugerne i 28 europæiske lande rangordner samfundsproblemerne. I 2007 toppede sundhedsproblemer på listen (39 %) foran terrorisme (27 %) og økonomi (24 %). Nu er tallene helt vendt om: I 2010 topper økonomi (29 %), kriminalitet (24 %) og jobsikkerhed (18 %), mens sundhed er helt nede på 12 %. Oversigtsartikel om sukker og afhængighed I medierne og også i fagkredse debatteres ofte, om sukker og sukkersødede produkter kan give en form for afhængighed på linje med den afhængighed, man kan få af f.eks. nikotin og narkotiske stoffer. Den foreliggende videnskabelige litteratur om emnet gennemgås i en nylig udgivet oversigtsartikel i ernæringstidsskritet Clinical Nutrition (juni 2010): The plausibility of sugar addiction and its role in obesity and eating disorders af David Benton Department of Psychology, Swansea University i UK. Forfatteren afviser, at man kan konkludere en afhængighedsskabende effekt som ovenfor beskrevet, men understreger, at det er meget komplekst. Alene at definere og afgrænse afhængighed (addiction, dependence) i forhold til trang, lyst, etc. er problematisk. Det er stadig et område med behov for human forskning, da foreliggende dyreforsøg ikke kan overføres til mennesker, men kun kan anvendes til at opstille hypoteser. Kilde: D. Benton. The plausibility of sugar addiction and its role in obesity and eating disorders. Clinical Nutrition 2010,29: Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) De nordiske lande har i flere årtier samarbejdet om at opstille retningslinjer for ernæring. Den første officielle Nordiske Næringsstofanbefaling (NNA) blev udgivet i Næringsstofanbefalingerne bliver revideret hvert ottende år, og den sidste udkom i Målet er, at anbefalingerne skal fungere som retningslinjer for en kost, som på baggrund af videnskabelig forskning, har vist sig at skabe grundlaget for en god sundhed. En ny revision er påbegyndt og forventes færdig i 2012.

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

mæthed Guide Sådan får du din naturlige tilbage sider Tre eksperter guider dig til at opnå din naturlige mæthed

mæthed Guide Sådan får du din naturlige tilbage sider Tre eksperter guider dig til at opnå din naturlige mæthed Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du din naturlige mæthed Tre eksperter guider dig til at opnå din naturlige mæthed tilbage Spis dig til sund

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere