14. Nordisk språk- och kulturpolitik

Transkript

1 Nordisk språk- och kulturpolitik Nordisk språk- och kulturpolitik Inge Lønning over tok ledelsen av forhandlingene. Dokumentasjon: - Ministerrådsförslag om Nordiska ministerrådet och det civila samhället en strategi (B 244/kultur) - Nordiskt kultursamarbete i en ny tidsålder. Redogörelse från Nordiska ministerrådet (Dokument 17) - Ministerrådsförslag om Deklaration om nordisk språkpolitik (B 245/kultur) - Medlemsförslag om nordisk grannlands-tv efter digitaliseringen (A 1388/kultur) Ministerrådsförslag om Nordiska ministerrådet och det civila samhället en strategi (B 244/kultur) Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd 1) å gjennomføre Ministerrådsforslag om Nordiska ministerrådet och det civila samhället en strategi (B 244/kultur) under hensyntagen til de synspunkter som er fremført i betenkningen om forslaget 2) å gi en samlet rapportering om samarbeidet med NGO/interesseorganisasjoner som del av Nordisk Ministerråds budsjett og årsberetning, samt via Nordisk Ministerråds hjemmeside Ministerrådsförslag om Deklaration om nordisk språkpolitik (B 245/kultur) Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd 1) å gjennomføre Ministerrådsförslag om Deklaration om nordisk språkpolitik (B 245/kultur) under hensyntagen til de synspunkter som er fremført i betenkningen om forslaget 2) å gi tegnspråkene samme stilling som lovfestede minoritetsspråk, samt å vurdere den nordiske språkkonvensjonen med hensyn til dette 3) å utarbeide en tiltaks-/handlingsplan for å realisere målsettingene i Deklaration om nordisk språkpolitikk 4) å prioritere tiltak på området språkforståelse i den kommende perioden Medlemsförslag om nordisk grannlands-tv efter digitaliseringen (A 1388/kultur) Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landenes regjeringer 1) å sikre at de nordiske public service-kanalene inngår i programtilbudet når digitaltv innføres 2) å arbeide for en harmonisering av tekniske standarder for digital-tv Ministerrådsförslag om Nordiska ministerrådet och det civila samhället en strategi (B 244/kultur) : Socialförsäkringsminister Christina Husmark Pehrsson, ministerrådets talsperson B 244/kultur: (285) Herr president! Ett starkt civilt samhälle är en förutsättning för en levande demokrati. År 2000 antog samarbetsministrarna särskilda riktlinjer för samarbetet med frivilligorganisationerna. Dessa tog sikte på öppna, transparenta och strukturerade kontakter. Ambitionen ligger kvar, och i det förslag som vi nu presenterar förtydligas detta samarbetes innehåll och former. Förslaget innebär i korthet - möjlighet för frivilligorganisationer att bidra med erfarenheter inför beslut i viktiga frågor - bättre samverkan med frivilligorganisationer vad gäller vissa frågor som rör samarbetet inom Norden

2 162 Nordisk språk- och kulturpolitik - samverkan med frivilligorganisationer för att stärka det civila samhället i nordvästra Ryssland och Vitryssland Innan jag går vidare vill jag förtydliga att frivilligorganisationer i det här sammanhanget är sammanslutningar på nordisk nivå av nationella organisationer eller nätverk som bedöms ha en nödvändig stabilitet och representativitet. I ministerrådsförslaget har vi även lämnat en redogörelse för hur andra internationella organisationer FN, EU, Europarådet och OECD samarbetar med det civila samhället. Låt mig också nämna något om hur vi tänker oss att de löpande kontakterna mellan Nordiska ministerrådet och frivilligorganisationerna ser ut. Nordiska ministerrådet bör regelbundet samla organisationer och nordiska samverkansorgan. Exempelvis kan det ordnas konferenser, seminarier och liknande kring aktuella frågor. Uppgiften att arrangera dessa möten kan ligga hos enskilda ministerråd eller hos flera ministerråd i samverkan. Organisationerna får då möjlighet att ge synpunkter på hur ministerrådet bör arbeta med den fråga som behandlas. Kontakterna ska baseras på dialog och transparens. Vi eftersträvar samarbete med Nordens frivilligorganisationer på områden som är av gemensamt intresse för befolkningen i våra länder. Hit hör exempelvis folkbildningen, det sociala arbetet, miljön, ungdomspolitiken, kultursamarbetet och insatserna inom programmet Design för alla. Det sistnämnda programmet syftar till att stödja en samhällsutveckling som är anpassad till människors förutsättningar. Här har handikapporganisationerna varit centrala idégivare då programmet har utformats, och de är viktiga medaktörer då det också ska genomföras. Varje ministerråd ska vid behov ta initiativ till en mer fördjupad samverkan med frivilligorganisationerna. Nordiska ministerrådet kommer också att göra det lättare att få tag på information om de bidragsmöjligheter som finns för frivilligorganisationerna. Det pågår även ett samarbete inom ramen för grannlandspolitiken. Stödet till det civila samhället i nordvästra Ryssland och Vitryssland står här i centrum. Samarbetet utvecklas i nära samverkan med frivilligorganisationerna i Norden. Principerna i denna samverkan beskrivs utförligt i det skriftliga förslaget, som ni kan ta del av. Herr president! Det är meningen att den här strategin ska kunna utvecklas i en dialog mellan fackministerråden och frivilligorganisationerna. Jag vill slutligen lyfta fram att det är angeläget att utveckla samverkan också mellan ministerrådet och arbetsmarknadens organisationer. Bente Dahl, Kultur- og utdanningsutvalgets talsperson B 244/kultur: (286) Hr. Præsident, kolleger! Kultur- og Uddannelsesudvalget har behandlet Ministerrådets forslag om Ministerrådsförslag om Nordiska ministerrådet och det civila samhället en strategi. De frivillige organisationers betydning i de nordiske lande og for det nordiske samarbejde er fundamental og uvurderlig. I Nordisk Råd har vi derfor gennem længere tid været optaget af at styrke relationerne til de frivillige organisationer, og vi er helt klar over den betydning, som de frivillige organisationers virksomhed har for det nordiske samarbejde. De nuværende retningslinjer for samarbejdet med den frivillige sektor blev etableret i I det politiske liv såvel som på andre områder af samfundslivet går det stærkt. Udviklingen går i retning af en måde at tænke politik på, der dels er mere værdibaseret tænkning i forhold til tidligere tiders politiktænkning, der primært bestod af omfordeling af materielle goder, dels finder den form for politikudformning, der medinddrager civilsamfundet, en større og større rolle, den såkaldte tredje vej. Marked og stat skal have civilsamfundet som aktiv medspiller, for at et samfund kan fungere optimalt. De hastige ændringer i samfundet gør det nødvendigt at ændre politikken i samme tempo eller helst lidt hurtigere for at kunne varetage samfundets interesser på forkant, mens tingene sker, og derved styre tingene i den retning, som vi som politikere og befolkning gerne vil have. Der er nye udfordringer, der råber på nye retningslinjer.

3 Nordisk språk- och kulturpolitik 163 Strategien, som Ministerrådet har lagt frem, er vi i Kultur- og Uddannelsesudvalget positive over for. For at kunne komme den nye tids udfordringer i møde mener vi, at et tættere og mere formaliseret samarbejde med de nordiske frivillige organisationer er nødvendigt. Det foreslås, at det hovedsagelig skal ske gennem regelmæssige møder, der både kan være tematiske og af mere almen karakter. Møderne er også tænkt som fora, hvor organisationerne har mulighed for at komme til orde med deres synspunkter. Udvalget finder det positivt, at de frivillige organisationer gives en central rolle i nabolandspolitikken, samt at det er et klart mål for denne politik at styrke de civile samfund i Nordvestrusland og Hviderusland. Strategien er på mange måder klare forbedringer. Vi har dog et par indvendinger. Udvalget peger på to forhold, som ikke er omtalt, og som de ønsker der skal tages hånd om. For det første: Det bør understreges, at det er ministerrådets ansvar at forholde sig aktivt til den frivillige sektor og inddrage relevante organisationer i relevante processer. For det andet: Udvalget er åbent for, at rapportering kan ske på andre måder end nu, men vi har den opfattelse, at den årlige rapportering om samarbejdet er vigtigt for at opretholde fokus på sektoren og for at kunne vurdere samarbejdets udvikling. Kultur- og Uddannelsesudvalget foreslår, at Nordisk Råd anbefaler Nordisk Ministerråd, 1) at gennemføre ministerrådsforslaget om Nordisk Ministerråd og det civile samfund en strategi under hensyntagen til de synspunkter, som er fremført i betænkningen om forslaget, 2) at give en samlet rapportering om samarbejdet med ngo erne som en del af Nordisk Ministerråds budget og årsberetning samt via Nordisk Råds hjemmeside. Tak for ordet! Debatten om B244/kultur ble avsluttet. Nordiskt kultursamarbete i en ny tidsålder. Redogörelse från Nordiska ministerrådet (Dokument 17) Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder, ministerrådets talsperson Dokument 17: (287) Jeg er meget glad for at få mulighed for at være sammen med jer her i dag og at tale om det, som i går blev diskuteret med Kultur- og uddannelsesudvalget, og som blev besluttet på kulturministrenes møde senere i går. Dette at forny det nordiske kultursamarbejde er en lang proces. Kulturministrene besluttede i efteråret 2005 at afvikle størstedelen af de 20 nordiske kulturinstitutioner og -komiteer, og det har naturligvis i reformprocessen skabt en del uro både blandt kunstnere og politikere og også blandt andre men forandring var nødvendigt, og jeg vil gerne nu helt kortfattet opridse formålet med reformprocessen. Det handler om, at det nordiske kultursamarbejde skal blive mere fleksibelt og mere åbent over for nye samarbejdsformer. Det handler om, at det lettere skal kunne imødegå nye udfordringer. Finansiering skal gå mere direkte til kulturfeltets aktører i stedet for at blive formidlet via permanente organer og komiteer, som alle har haft en egen administration. Reformen skal bidrage til, at kultursamarbejdet bliver mere overskueligt, brugervenligt og synligt. Hvad får vi så i stedet for det gamle, der nedlægges? Vi får for det første en ny treårig handlingsplan vedtaget i går for det nordiske kultursamarbejde med følgende hovedpunkter: Kultursamarbejdet skal bidrage til at fremme og værne om mangfoldighed i Norden, mangfoldighed af kulturudtryk, samt fremme og forstærke den nordiske dimension i landenes kulturliv. Hernæst skal der findes gode forudsætninger for mobilitet, både for individer, for grupper og for kulturprodukter. Samarbejdet skal styrke og udvikle den kulturelle og kunstneriske virksomhed i hele Norden. Det skal resultere i, at kultur og kunst fra de nordiske lande bliver tilgængelig i Norden og får øget gennemslagskraft hos publikum og også internationalt. Samarbejdet skal fungere som

4 164 Nordisk språk- och kulturpolitik en kompletterende indsats i forhold til landenes kulturliv, og der skal tages særligt hensyn til de selvstyrende områder og de ikke-skandinaviske sproggrupper, så de også i fremtiden kan deltage på lige fod i det nordiske kultursamarbejde. Hele Norden skal være med. For det andet: Den markante ændring er, at det nordiske kultursamarbejde i fremtiden ikke længere inddeles i sektorer efter kunstart eller formidlingsform. I stedet oprettes tematiserede, tidsbegrænsede programmer, som kan dække hele feltet eller klart definerede dele af kulturfeltet. Næste år etableres og lanceres tre nye, inspirerende programmer i hele Norden. Dataspilsprogrammet skal stimulere den nordiske dataspilsbranche til at producere øget kvalitet og et større udbud af nordisk producerede dataspil for børn og unge. Inden for mobilitets- og residensprogrammet findes der mobilitetsordninger for personer, for netværk og residenser. Det tværsektorielle kunst- og kulturprogram består af to moduler, et for produktionsmæssig virksomhed og formidling og et for kompetenceudvikling, kritik og kundskabsformidling. Programmerne skal henvende sig til professionelle kunstnere, til producenter og kulturaktører fra alle sektorer inden for kunst- og kulturområdet, inklusive kulturarvsområdet. For det tredje: Armslængdeprincippet. Politikere og embedsmænd har til opgave at skabe forudsætninger og ressourcer gennem handlingsplaner og rammeprogrammer. Men de skal ikke blande sig i kunstneriske eller professionelle beslutninger. Det er det, vi på dansk kalder armslængdeprincippet. Alle beslutninger, som angår bedømmelse af ansøgninger og bevilling af tilskud, skal ske efter princippet om armslængdeafstand. Sagkyndige fra forskellige kunstog kulturområder vil blive udpeget til tidsbegrænsede opdrag i sagkyndige grupper. Som støttefunktion oprettes næste år et programsekretariat med ganske få ansatte, som får til opgave at bistå de sagkyndige i deres arbejde. Sekretariatet skal formidle information, koordinere og støtte programvirksomheden og den nye struktur. Og det bliver i øvrigt anbragt på Sveaborg ved Helsinki. De nordiske kulturhuse og -institutter skal styrkes, så de kan fungere som lokale kontaktpunkter i den ny struktur til gavn for borgerne i de selvstyrende områder. Til afslutning vil jeg sige, at kultursamarbejdet har dobbelt karakter. På den ene side er det et samarbejde mellem myndigheder i Norden, på den anden side et samarbejde mellem faglige/kunstneriske udøvere og producenter i Norden. Det gælder også om i fremtiden at sikre dialogen mellem beslutningstagere og kulturfeltet. Nordisk Kulturforum vil give gode muligheder for dialog. Under overskriften Kulturforum vil der blive arrangeret konferencer, seminarer og værksteder, og jeg vil gerne fremhæve, at de nationale ministerier under reformprocessen har arrangeret en række dialogmøder med kunstfeltet, ligesom Nordisk Råd er blevet holdt løbende orienteret. Det er vigtigt, at dialogen fortsættes. Det næste skridt i strukturreformen får Finland ansvaret for, og Finland har lovet at satse på synliggørelse af de nye støtteordninger og implementering af den nye struktur. I sådan en reformproces er der mange dimensioner, og det får mig til at tænke på det gamle ord om, at selv en lang rejse begynder med et første skridt. Jeg vil gerne sige tak til det norske formandskab og ministerrådssekretariatet for de store skridt, der her er taget, og jeg vil også godt sige tak til kulturministrene, for jeg er jo ikke en af dem, men jeg har fulgt deres virksomhed igennem mange år, og jeg synes, de fortjener stor ros for de skridt, som jeg her har haft æren af at præsentere. Tak. Lars Wegendal, Kultur- og utdanningsutvalgets talsperson Dokument 17: (288) Herr president! Först ett tack för redogörelsen. Det var en bra och intressant redogörelse. Men samtidigt som jag säger det är jag och utskottet djupt kritiska till att inte en enda kulturminister orkat ta sig hit och lämna redogörelsen. Jag menar att det kan vara jag säger inte att det är ett tecken på ett ointresse från de nordiska kulturministrarna när det gäller den här frågan men hoppas verkligen att det inte är så. Det här har bekymrat oss, samtidigt som vi inte vill att någon skugga faller på den norske kulturministern och hans intentioner i arbetet med den nya strukturen. Han har tagit sig tid

5 Nordisk språk- och kulturpolitik 165 till dialog med utskottets arbetsgrupp och till diskussion och därmed också parlamentarikernas inspel till den nya strukturen och dess innehåll. Jag vill gärna slå fast att för utskottets del ser vi att avgörande för det goda resultatet har varit den kompetenta och lyhörda tjänstekvinnan i Nordiska ministerrådet och den dialog hon haft med vårt utskott och med vårt sekretariat. Jag går så över till innehållet och den nya strukturen. Ni känner till bakgrunden: ett kultursamarbete där närapå hela budgeten var bunden i kostnader för institutioner och inga fria medel för att utveckla arbetet. Närapå allt samarbete i sektorer skedde utan någon sektorsövergripande tanke eller verksamhet. Initialt betydde arbetet en nedläggning av flertalet institutioner, med en påtaglig oro som följd naturligtvis bland dem som drabbades av nedläggningen men också bland kulturutövare, kulturkonsumenter och kulturpolitiker. Efter hand har den här oron lagt sig, inte minst när det tydliggjorts att armlängdsprincipen mellan konstutövarna och politiken stärkts snarare än försvagats i den nya strukturen. Det finns många positiva delar i den här nya strukturen. Politiska prioriteringar får sitt genomslag i de treåriga handlingsplanerna. Det är bra och positivt. På programnivå sker emellertid ingen politisk styrning, utan inom programmen fungerar armlängdsprincipen. Det är inga sektorsprogram, utan inriktningen ska vara tematisk. Det har tillskapats ett dialogforum med hela kulturfältet som blir garanten för en vidareutveckling av programmen. I redogörelsen poängteras särskilt att man ska integrera de självstyrande områdena, de icke-skandinaviska språken och de nordiska husen och instituten i processen. Det sista gläder särskilt Kultur- och utbildningsutskottet, alltså att de nordiska husen och instituten får en stärkt ekonomisk ställning och att de ska fungera som lokala kulturkontaktpunkter i den nya strukturen. Som jag nämnde inledningsvis har den direkta dialogen mellan oss parlamentariker och ministrarna varit bristfällig, men vi gläds starkt åt våra årliga samrådsmöten vid sessionen. Utskottet som helhet och den arbetsgrupp vi haft i utskottet har tagit arbetet med den nya strukturen på största allvar. Vi har haft omfattande diskussioner om hur vi parlamentariker har velat se den nya strukturen. Vi har lyckats undvika detaljfrågor inom de olika kulturområdena. Vi har lyckats lyfta blicken en smula och se på framtiden och vad den har att erbjuda, se på hur strukturen kan stödja alla dessa fantastiska kulturutövare i våra nordiska länder och självstyrande områden, se på hur olika kulturområden kan befrukta varandra och hur detta kan utveckla och berika kulturen. Utskottet känner att de inspel vi faktiskt gjort under hela resans gång också har givit avtryck i de konkreta åtgärder som nu redovisas. Eftersom det nya kultursamarbetet är en ständigt rullande process utgår utskottet från att vi gemensamt finner en modell för vidare dialog både på tjänstemannanivå och på politikernivå, inte minst för att säkra att alla goda idéer som vi parlamentariker har även i fortsättningen ska ge avtryck i det framtida nordiska kultursamarbetet. Undervisnings- og kulturminister Jógvan á Lakjuni: (289) Hr. Præsident! De sidste mange år har vi med glæde konstateret, at der har været en voksende interesse for at styrke de selvstyrende landes deltagelse i det nordiske samarbejde. Denne holdning er udtrykt af rådet og samarbejdsministrene og ikke mindst kulturministrene. Denne positive holdning kommer også til udtryk ved MR-K s beslutning og med den nye struktur for kultursamarbejdet. Her indgår samarbejdet med de selvstyrende lande i kulturministrenes overordnede målsætning for det fremtidige nordiske kultursamarbejde. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke mine kolleger i MR-K for stor forståelse og stor velvilje i denne sag, der på mange måder har været vanskelig for de selvstyrende lande. De selvstyrende landes kulturliv er på grund af særlige strukturelle forhold ikke vel rustet til en samarbejdsstruktur, der bygger på rammeprogrammer med store projekter. Det er derfor meget vigtigt, at der i den nye struktur bliver taget højde for vores særlige forhold og kulturlivets særlige organisation og struktur. På denne baggrund nedsatte MR-K en særlig policygruppe til at sikre hensynet til de selvstyrende landes særlige strukturelle forudsætninger. Policygruppens arbejde har allerede sat et positivt præg på udformningen af rammeprogrammerne, således at der ved iværksættelsen

6 166 Nordisk språk- och kulturpolitik af disse programmer skal tages hensyn til selvstyrende lande. Dette fremgår af kulturhandlingsplanen og af det nye programs udformning. Gruppens forslag vil således sikre de selvstyrende landes deltagelse også i fremtiden. Dette er positivt, og vi er meget tilfredse med resultatet og arbejdet med den nye struktur. Man kan således konkludere, at den nye struktur tager højde for MR-K s overordnede målsætning for det nye nordiske kultursamarbejde. Skulle det med tiden vise sig, at der er brug for justeringer, kan vi sikre os sådanne justeringer i forbindelse med, at programmerne løbende evalueres. Jeg vil her udtrykke min glæde og tilfredshed med, at de nordiske huse og institutter har fået en stærk placering i den nye struktur. Husene styrkes kraftigt med nye ressourcer og får nye opgaver som nordiske støttepunkter for samarbejdet mellem det lokale og det nordiske. Endvidere glæder vi os over, at Nordens Hus på Færøerne i fremtiden skal administrere den nordiske musikpris. Det er mit håb, at den nye samarbejdsstruktur vil gavne hele det nordiske samarbejde i fremtiden. Rolf Reikvam (den venstresosialistiske grønne gruppen, SV): (290) Den nye strukturen ser bra ut. Det som startet rimelig uklart tenkt, er blitt klartenkt etter hvert, og det skal først og fremst sekretariatet i ministerrådet har æren for. Det har vært en god dialog som Lars Wegendal sa. Det har vært en god dialog mellom vårt utvalg og ministerrådets sekretariat, og vi har, slik som vi oppfatter det, nådd fram med mange av våre viktige innspill. Det setter vi pris på, at sekretariatet har fanget opp. Jeg tror at dette blir bra, men i denne prosessen som vi har hatt, som har gått over flere år, er det skapt en del usikkerhet, en del utrygghet i en del miljøer. Vi legger ned komiteer. Vi legger ned institusjoner, og ute blant folk er det en oppfatning av at nå er det ikke lenger penger til de ulike tiltak som tidligere låg innenfor budsjettet. La meg gi ett eksempel. Vi legger ned Nordbok, og det er skapt følelser der ute om at nå vil det ikke lenger være penger til oversettelser. Det vil det selvsagt være. Det vil inngå i kunst- og kulturprogrammet, så det fortsatt vil være penger til den type aktiviteter. Men det som er viktig nå, er at det kommer ut informasjon, og at det skjer ganske kjapt, slik at vi kan forebygge eventuelle misforståelser. Jeg håper at ministerrådet setter i gang og er kjapp med å sende ut informasjon rundt om i Norden om det nye programmet og de nye mulighetene, de nye finansieringsmulighetene som ligger i dette programmet. Så har jeg lyst til å si helt til slutt, president, at det er viktig nå framover at den dialogen som er skapt mellom utvalget, ministerrådet og sekretariatene, fortsetter. Dette skal være en kontinuerlig prosess, og det er viktig at de politiske prioriteringene blir synliggjort framover. Der er dialogen viktig. Det samme går også på evalueringen av det nye programmene. Det er helt nødvenidg at det er en god dialog mellom utvalget og ministerrådets sekretariat om evalueringen av den nye strukturen. Det er en oppfordring til ministerrådet om at denne dialogen fortsetter, at vi har et nært samarbeid både i forhold til å utvikle programmer, gi innspill til politiske prioriteringer og ikke minst når vi skal evaluere den nye strukturen. Debatten om Dokument 17 ble avsluttet. Ministerrådsförslag om Deklaration om nordisk språkpolitik (B 245/kultur) Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder, ministerrådets talsperson B 245/kultur: (291) De nordiske lande er kommet langt i international sammenhæng ved at fremstå som en samlet region. Den gensidige sprogforståelse har været en gevinst og har medvirket til at nedbryde andre hindringer for borgernes frie bevægelse. En dansk sprogprofessor har kaldt den nordiske sprogdeklaration for den største sprogpolitiske begivenhed efter anden verdenskrig. Den åbner mulighed for, at man på kort sigt kan få

7 Nordisk språk- och kulturpolitik 167 adgang til en mangedobling af sprogfællesskabet, så man kan høste hjemmebanefordelen, hvis jeg må bruge det udtryk, ved at tale sit eget sprog og samtidig blive forstået af andre. Derved opnår hvert af de nordiske lande en domæneudvidelse, fordi der er 20 millioner mennesker, der kan kommunikere på en fælles sprogforståelses grund. De nordiske sprog er kommet for at blive. De fortjener at blive styrket, så vi har en stemme, der kan høres i det internationale kor. Men der er naturligvis mange nordboere, som ikke har et nordisk sprog som førstesprog. Mange forstår og taler et nordisk sprog ved siden af deres fremmede modersmål, men det følger ikke af deres kendskab til et nordisk sprog, at de uden videre også forstår de andre nordiske sprog. Det betyder, at det nordiske arbejds- og uddannelsesmarked ikke er åbent for dem. Arbejdet med udformningen af den nordiske sprogpolitik er gennemført af Nordens sprogråd efter rekommandation fra Nordisk Råd. Formålet med sprogpolitikken er at bevare de nordiske sprog som komplette samfundsbærende sprog i en tid, hvor internationaliseringen truer mindre sprogområders domæner. Nu foreligger der forslag, som undervisnings- og forskningsministrene har oversendt til Nordisk Råd, og jeg ser frem til en frugtbar og saglig debat om forslagene. Deklarationen omfatter nogle fælles nordiske sigtemål for sprogpolitikken. Den slår fast, at Nordens befolkninger har brug for en flerstrenget indsats. Alle nordboere skal udvikle færdigheder i det sprog, der tales, der hvor de bor, og alle uanset baggrund skal have ret til at udvikle og styrke deres modersmål. Alle nordboere skal kunne kommunikere med hinanden primært på skandinavisk sprog, og alle nordboere skal tilstræbe at lære mindst et fremmedsprog, men gerne to med en længere rækkevidde end de nordiske. Det sproglige fællesskab er en grundlæggende forudsætning for det folkelige, kulturelle, økonomiske og politiske samarbejde i Norden. Det er samtidig en forudsætning for at udvikle et reelt fælles uddannelses- og arbejdsmarked. Her er det afgørende, at man sikrer nordboernes evne til at forstå hinandens sprog, især norsk, dansk og svensk. Det fremhæves i sprogkonventionen fra 1966, at øget sproglig ligestilling inden for Norden er af stor betydning, og den peger på medborgernes ret til at anvende deres eget sprog ved henvendelse til myndigheder eller offentlige instanser i et andet nordisk land. En undersøgelse af internordisk sprogforståelse fra sidste år viste, at der fortsat er grund til at sætte fokus på, om den nordiske sprogforståelse er tilstrækkelig til at kunne opfylde denne hensigt. Undersøgelsen viste, at forståelsen af nabosprog er faldet i de seneste 30 år, og at for eksempel de unge danskere og svenskere på hver side af Øresund ikke længere forstår hinandens sprog særlig godt. Skandinavien har i globaliseringens tidsalder mulighed for at vise sig som et foregangsområde på mangfoldige områder, herunder det sproglige. Vi lever i fredelig sameksistens efter århundreders stridigheder på kryds og tværs. Vi fastholder værdien af en gensidig sprogforståelse. Man forstår bedre sit kulturelle grundlag, og man udvider samtidig sin kommunikations radius. Når det gælder modersmålsundervisning, er der i forhold til ikke-nordiske befolkningsgrupper en forskellig holdning blandt eksperter. Nogle mener, at modersmålsundervisning er afgørende også for at udvikle sproget i det land, hvor de pågældende bor, mens andre mener, at man skal koncentrere sig om det sprog, som de skal bruge i deres uddannelser og i deres beskæftigelse. I Danmark er der mange kommuner, som har modersmålsundervisning af tosprogede børn. Det er ikke længere obligatorisk, men mange kommuner har det. Den nationale politik går på først og fremmest at få lært tosprogede langt bedre dansk. Vi sætter ind allerede i treårsalderen, i sexårsalderen, ekstra dansktimer og så videre, fordi netop manglende sprogkundskaber er et meget stort integrationsproblem, og jeg forstår, at det er det samme i andre nordiske lande og i øvrigt andre europæiske lande. Med hensyn til fremtidige initiativer skal der gøres en indsats for den gensidige sprogforståelse i Norden. Her spiller kulturprodukter som film, krimier, romaner og digte en rolle. Ved bevidst at udnytte de nordiske landes kulturproduktion kan man medvirke til at skabe en

8 168 Nordisk språk- och kulturpolitik stemning blandt de unge, som gør, at de føler, at det at kunne bruge de andre nordiske landes sprog, er med et moderne udtryk cool. Nordisk skal være cool blandt de unge. Det har siden Helsingsforsaftalen fra 1962 været et krav til skoler i alle nordiske lande at undervise i de skandinaviske sprog, men det er ikke alle, der har gjort lige meget ud af det. Deklarationen vil nu sætte fokus på dette krav. Vi har i ministerrådet diskuteret forskellige metoder til at fremme den fælles sprogforståelse. Et forslag har været at lave en nordisk litteraturkanon, som indeholder typiske tekster, der kan læses på originalsproget. Der foreligger nu et glimrende oplæg til en sådan kanon, så vi venter nu på, at forslaget bliver behandlet i de rette fora. Til støtte for blandt andet det nordiske erhvervssamarbejde er der arbejdet med udgivelse af elektroniske ordbøger over nordiske sprog, og endelig bør tilstrækkelige hjælpemidler også være på plads og være lettilgængelige for alle. Det stiller krav om udvikling af sprogteknologi, så man on line kan få oversættelse til og fra alle de nordiske sprog. Derfor vil jeg slutte med at sige, at selv om deklarationen ikke er juridisk bindende, har den stor symbol- og signalværdi. Den viser, at de nordiske sprog skal forblive stærke og levende. De skal styrke hinanden ved, at borgerne kender flere nordiske sprog end deres eget. Med tiltrædelsen af deklarationen forpligter landene sig til at arbejde for at realisere dette mål. Martin Saarikangas (den konservative gruppen, saml): (292) Ordförande! Jag tackar Bertel Haarder för denna inledning och från den finska delegationens och ungdomens finska råd vill jag här ta fram en fråga om språket. När vi nu till exempel i Helsingfors förberedde oss för detta möte fick vi en massa dokument som mest var på danska men icke på finska. Vi hade ännu icke fått dem, vi får dem kanske om en månad. För vi finländare förstår svenska eftersom vi i grundskolan alla läser svenska. Men vi har väldigt svårt att förstå till exempel danskan, och därför föreslår jag att för framtida behov när vi ska spara på pengar, utsätter vi medel till översättarfunktionen så att vi i god tid får distribuerat dessa dokument som vi finländare gärna vill ha. Som sagt, om de är på svenska då förstår vi dem, men när de är på danska förstår de flesta människorna i Finland inte dem. Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder: (293) Jeg har den største forståelse for Martin Saarikangas ønske, og jeg vil godt beklage det, hvis processen har været utilfredsstillende set fra et finsksproget synspunkt. Mere kan jeg ikke sige. Jeg synes, at indlægget var berettiget og vi skal forbedre os. Jeg vil gerne beklage det, hvis vi danskere har udviklet vores sprog i en retning, så det bliver mere og mere utilgængeligt for blandt andet finner. Det synes jeg faktisk vi skal tænke over, for vi kan godt tale tydeligt, men vi gør det ikke. Det skulle vi tænke over. Martin Saarikangas: (294) Ordförande! Jag kan gott intyga det. Själv har jag den stora fördelen att jag har gått i svenskspråkig skola, men alla mina kolleger har inte gjort det. Därför tycker jag som ordförande, vi kan snacka norsk, för det snakker jag också. Många av oss förstår norska för det ligger väldigt nära, icke nynorsk, men om vi håller oss till reguljär norska, men danskan har utvecklats. Det är inget fel i att ett språk utvecklas. Men den har utvecklats på det måte att de flesta finländare inte förstår danska, inte tack vare det. Då behöver vi flera översättare här i Köpenhamn som förbereder och som faktiskt ser till att vi får detta material. Det är väldigt viktigt att vi finländare också kan ta del av allt det som distribueras här och att vi kan delta i kommunikationen, också veta vad vi gör här inom området. Britt Hildeng, Kultur- og utdanningsutvalgets talsperson B 245/kultur: (295) President! Det nordiske språkfellesskap er grunnleggende forutsetninger for det nordiske samarbeidet. Kultur- og utdanningsutvalget er derfor tilfreds med at det nå er utarbeidet et overordnet dokument for en ny språkpolitikk som skal bidra til å sikre helhet og sammenheng i Nordisk Ministerråds språksatsinger. Selv om deklarasjonen ikke er juridisk bindende, har de nordiske utdannings- og forskningsministrene gjennom dokumentet uttalt en klar politisk forpliktelse til å arbeide med de

9 Nordisk språk- och kulturpolitik 169 områder og målsettinger som deklarasjonen omfatter. At det også er igangsatt en prosess for å utarbeide en ny språkkonvensjon, samt at organiseringen av språkrådet gjennomgås, vil samlet gi et utmerket utgangspunkt for en fornyet, intensivert og fokusert nordisk språkpolitisk debatt. I og med at det er enighet om de sentrale målsettingene for nordisk språkpolitkk, vil utvalget oppfordre ministerrådet til å utarbeide en handlingsplan for å konkretisere hvordan målsettingene kan nås, og hvordan man vil arbeide med de fire hovedområdene språkforståelse, parallellspråklighet, flerspråklighet og Norden som språklig foregangsregion. Utvalgets inntrykk er at innsatsen på språkområdet i dag er fragmentert hva gjelder både tiltak og organisering. Utvalget mener også det er nødvendig at ministerrådet i større grad gjennomfører evalueringer for å vurdere i hvilken grad tiltakene gir resultater. Det bør også jevnlig gjennomføres undersøkelser for å kunne vurdere utviklingen over tid, for eksempel i forhold til språkforståelsen. Det bør videre gjennomføres jevnlige undersøkelser av hvordan relevante artikler og paragrafer i Helsingforsavtalen og kulturavtalen har blitt fulgt opp i landenes lære- og leseplaner. På bakgrunn av dette vil kultur- og utdanningsutvalget foreslå at området språkforståelse gir høyest prioritet de kommende årene, og de språkpolitiske tiltakene bør da i størst mulig grad fokuseres på dette området. Man har f.eks. en glimrende mulighet for å målrette språkprogrammet Nordplus når det skal utarbeides nye Nordplus-programmer. Lærerutdanningene og lærerstudentene bør her være en viktig målgruppe. Oversettelsesstøtte bør også inngå i en helhetlig tiltaksplan for å styrke språkforståelsen. I utkastet til deklarasjonstekst som var utarbeidet av Nordens språkråd, var det foreslått at tegnspråkene burde gis samme stilling som lovfestede minoritetsspråk. I den endelige utgaven er denne dimensjonen redusert til formuleringen Det är viktig att även teckenspråken tilerkänns en stark ställning. Utvalget vil anmode om at tegnspråkenes stilling tas opp til ny vurdering, og at deklarasjonsteksten endres på dette punktet. Deklarasjonen er jo primært et uttrykk for politiske målsettinger, og utvalget mener derfor at det er naturlig at ministrene også uttrykker en slik ambisjon på tegnspråkenes vegne. Utvalget vil også sterkt oppfordre til at tegnspråkenes stilling blir vurdert i forbindelse med arbeidet med revisjonen av den nordiske språkkonvensjonen. Bente Dahl (midtengruppen, RV): (296) Hr. Præsident, kolleger! Jeg har to ting, jeg vil understrege i Kultur- og uddannelsesudvalgets forslag til en Nordisk Råds-rekommandation. Den ene lægger sig helt tæt op ad det, Britt Hildeng netop har nævnt, nemlig at vi kraftigt opfordrer til, at tegnsprogene får samme stilling som minoritetssprogene, sådan som der var lagt op til i starten. Den anden ting, jeg gerne vil tage fat i, er den tredje anbefaling, hvor vi anbefaler at udarbejde en handlingsplan om at realisere målsætningerne i deklarationen for nordisk sprogpolitik. Det gør jeg, fordi der i det første forslag var en mere udtalt forpligtelse til at følge op på målsætningerne for de enkelte nationalstater. Derfor vil jeg opfordre de enkelte lande til at få lavet en national opfølgning på sprogdeklarationen. Jógvan við Keldu (den konservative gruppen, Ff): (297) Tak hr. Præsident! Når vi taler om den nordiske sprogforståelse og ser udviklingen i globalisering samt den accellererende centralisering og sammenlægninger i større enheder både kulturelt og industrielt og knytter det sammen med det engelske sprog, som mere og mere bliver dagligdagens verdenssprog, er det af største betydning, at Nordisk Råd ser på vores sprog med den største alvor. Derfor hilser jeg Deklarationen om nordisk sprogpolitik meget velkommen. Som færøsk medlem af Nordisk Råd vil jeg komme med en stor tak for, at man har interesse i og ønsker at styrke de små sprog. Et af dem er det færøske, som vi passer meget godt på, og som absolut er en del af vor rigdom. Ser vi nærmere på vores sprogforståelse og på, hvordan man har oplevet det engelske sprog udvikle sig mere og mere som de nordiske naboers daglige kommunikationsredskab, er jeg bange for, at vi må tage et mere radikalt skridt angående de nordiske sprog.

10 170 Nordisk språk- och kulturpolitik For det første er det vigtigt, at vi lærer vort eget sprog godt og grundigt både i tale og i skrift. For det andet vil jeg støtte punktet i forslaget, hvor der står, at: alle nordboer har grundlæggende kundskaber i mindst et sprog med internationel rækkevidde og gode kundskaber i yderligere et fremmedsprog. Når det er sagt, ville det måske være på sin plads at konkretisere dette med et forslag, idet det svenske sprog tales af omkring 50 procent af nordboerne, og verden bliver mere og mere rationel: Vi kunne derfor som nordiske borgere for det første lære vore egne sprog godt og grundigt, dernæst kunne vi optage det svenske sprog som nordisk kommunikationsredskab og lære det godt i lighed med det engelske. Derefter kunne man så få de andre sprogkundskaber som fransk, spansk og så videre. Derefter er det vigtigt, at vi under alle omstændigheder overordnet lærer en del af sprogene og kulturne i alle de andre nordiske lande at kende. Jeg vil hermed ikke sige, at dette er det eneste og det mest rigtige svar på spørgsmålet om den nordiske sprogpolitik, for her kan ikke blive tale om nogen enkelt løsning. Men jeg tror, at dette kan være et bidrag til diskussionen, hvis vi ikke forcerer brugen af engelsk så det engelske sprog totalt overtager den førende rolle i hele Norden. Til sidst vil jeg udtrykke min glæde over og tilfredshed med, at Kultur- og uddannelsesudvalget ønske om tegnsprogenes stilling nu for alvor er kommet med i diskussionen. Rolf Reikvam (den venstresosialistiske grønne gruppen, SV): (298) President! Det er språket vi har til å tolke og forstå våre liv. Vår identitet, vår selvforståelse og språket er ett. Derfor er det fryktelig viktig at vi klarer å ta vare på språket vårt, for det dreier seg om noe så grunnleggende som vår egen identitet. De nordiske språkene er truet. Vi er nødt til å erkjenne det. Presset, spesielt fra engelsk, er stort. På lengre sikt kan det bety at våre språk blir borte hvis vi ikke er bevisst på det, slik at vi klarer å slå ring om og forsvare våre egne språk. Når det gjelder den undersøkelsen som Kulturfondet gjorde, ble det avdekket at ungdommen i Norden forstår dårligere grannespråket nå enn tidligere. Vi har hatt en utvikling som ikke er bra. Vi vet også at det på andre områder gjennom nasjonale studier som viser at våre språk er truet. Jeg tror at spesielt situasjonen er alvorlig for våre nordiske språk som akademiske språk. Vi ser hvordan engelsk helt tar over når det gjelder publisering, og at våre egne språk er lite gangbare. Så det å sikre at våre språk fungerer som akademiske språk, er kanskje den aller største utfordringen. Det må vi alle sammen ta på alvor. Hvis vi mister våre språk som akademiske språk, er vi i ferd med å miste språket samlet sett. Situasjonen er alvorlig. Derfor er denne språkdeklarasjonen viktig. Min oppfordring til ministerrådet er å lage en handlingsplan, men først og fremst er det viktig at de ulike landene tar i bruk og bygger inn de forslagene som ligger her, i sin egen språkpolitikk. I Norge får vi en språkmelding om et halvt års tid. Da får vi anledning til å diskutere det norske språkets stilling. Jeg håper inderlig at den norske kulturministeren i arbeidet med den språkmeldingen tar opp de anbefalingene som ligger i denne deklarasjonen, bruker dem bevisst og slår ring om vårt eget språk. Dette dreier seg ikke bare om kommunikasjon, men det dreier seg om vår identitet. Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder: (299) Fru Britt Hildeng stillede et spørgsmål, som jeg synes fortjener et svar og undskyld at det først kommer nu. Hun ønskede, at tegnsprog skulle gøres til et officielt mindretalssprog i Norden. Hvis det skal realiseres, skal tegnsprog først være et officielt mindretalssprog i alle de nordiske lande. Hvis det bliver tilfældet, er der en mulighed for, at det kan komme til at indgå som et officielt mindretalssprog i det nordiske samarbejde. Det er altså betingelsen for det.

11 Nordisk språk- och kulturpolitik 171 Jeg vil i øvrigt ikke starte en lang diskussion om, hvorvidt det er en god idé eller ej. Jeg forstår udmærket baggrunden for diskussionen, og der er jo heldigvis en glædelig udvikling i gang inden for tegnsprog, så måske kan det engang lade sig gøre. Nu har jeg beskrevet, hvad proceduren er: Det skal først være et officielt mindretalssprog i alle de nordiske lande, før man kan begynde at drøfte, om det skal være et fælles mindretalssprog. Britt Hildeng: (300) President! Jeg vil understreke at utvalget i flere omganger har lagt vekt på sine ønsker om at en har en målsetting om at tegnspråk skal aksepteres som et minoritetsspråk. Deklarasjonen beskriver en politisk ambisjon. Den legger noen ønskelige føringer på flere områder. Det er slik at det er en rekke punkter i deklarasjonen, i forslaget til deklarasjonstekst, som ikke nødvendigvis er lik og alminnelig politikk i alle landene, men det er ambisjoner som en søker å arbeide mot. Jeg synes at nettopp vårt ønske uttrycker en slik ambisjon, og da bør en kunne ta det inn i deklarasjonsteksten en beskrivelse om at man uttrykker ambisjoner på tegnspråkets vegne. Så får en da målrette arbeidet for at denne ambisjonen skal realiseres i de enkelte land. Et samlet utvalg anbefaler ministerrådet sterkt om å ta dette inn i deklarasjonen. Landsstyresmedlem for kultur, utbildning, forskning og kirke Doris Jakobsen: (301) Ærede præsident! Grønlands landsstyre finder, at en nordisk sprogdeklaration vil være et godt afsæt for en samlet, langsigtet og effektiv nordisk sprogpolitisk indsats. Den nu foreliggende deklaration udmærker sig blandt andet ved, - at den har et enkelt og klart formuleret formål - at den har klare, ambitiøse, men også realiserbare mål - at den har klart afgrænsede indsatsområder og klare anvisninger på, hvordan målene inden for disse kan opnås - at den redegør for de enkelte sprogs nuværende status (komplet, samfundsbærende henholdsvis statsbærende) Vi er særlig glade for at konstatere, at deklarationen også fastslår, at alle de nordiske sprog anses som ligeværdige, og at de nordiske sprog er og forbliver stærke og levende. Vi har en fælles forpligtelse til at sikre dette i praksis. Deklarationen fastslår, at grønlandsk er et samfundsbærende sprog, og at samfundsbærende sprog forbliver samfundsbærende. Vi har desuden hæftet os ved, at det i deklarationen er fremhævet, at grønlandsk indtager en særstilling ved, at det er majoritetssproget i Grønland, som bør støttes, så det fortsat kan fungere som samfundsbærende sprog. Dette anser vi naturligvis også som meget positivt, men vi har samtidig en forhåbning om, at grønlandsk med tiden også udvikler sig til at blive et komplet sprog. På Grønlands landsstyres vegne skal jeg med disse korte bemærkninger meddele, at Grønland giver deklarationen sin fulde tilslutning. Vi ser frem til at deltage aktivt og konstruktivt i det opfølgende arbejde med sortering og prioritering af indsatsområderne. Debatten om B 245/kultur ble avsluttet. Medlemsförslag om nordisk grannlands-tv efter digitaliseringen (A 1388/kultur) Dagfinn Sundsbø, Kultur- og utdanningsutvalgets talsperson A 1388/kultur: (302) President! Medlemsforslaget om nordisk nabolands-tv etter digitaliseringen er fremmet av Midtengruppen etter initiativ fra rådsmedlem Runar Patriksson. I Kultur- og utdanningsutvalgets arbeid med saken har en også lagt til grunn rådsmedlem Anita Johanssons spørsmål

12 172 Nordisk språk- och kulturpolitik til den norske regjering om deres medvirkning til at sendingene fra public service-kanalene gjøres tilgjengelig i nabolandene. Kultur- og utdanningsutvalget har måttet konstatere at ønskene om å sikre nabolands-tv vanskeliggjøres, mer enn lettes, av den digataliseringsprosess som nå gjennomføres i Norden. Beslutningene om innføring av digital distribusjonsteknikk er fattet på ulike tidspunkt i de ulike land, og det er ikke valgt en enhetlig teknisk standard. Det siste er spesielt knyttet til Norge, som har valgt en nyere teknologisk standard i og med at man her har fattet beslutning om digital-tv sist og valgt nyutviklet teknologi. Den norske regjering viser i sitt brev til Anita Johansson til at det fremdeles bør være mulig for befolkningen i grensestrøkene å motta overspill fra NRK-sendinger forutsatt at de skaffer seg mottakerutsty som kan ta imot norske sendinger, i tillegg til nødvendig utstyr for eget lands sendinger. Det var liksom ikke intensjonen at det skulle ende slik. Kultur- og utdanningsutvalget sier i sin kommentar at selv om innføringen av digitalt tv gir nye muligheter, illustrerer medlemsforslaget at det også kan medføre nye hindringer. Den danske medieavtalen som ble inngått i juni, viser likevel at det er mulig å stille krav til operatøren av den digitale tv-plattformen om å videreformidle nabolands-tv som en del av programtilbudet. På bakgrunn av problemene knyttet til rettighetspolitikk, vil det være vanskelig å kreve at nabolands-tv skal være tilgjengelig kostnadsfritt i det digitale sendenettet, men det danske eksempel viser likevel at det er muligheter for å sikre tilgangen. Kultur- og utdanningsutvalget oppfordrer derfor de nordiske regjeringer til å arbeide for at det på sikt skjer en harmonisering av tekniske standarder i de nordiske lands digitale tv-plattform, slik at det ikke oppstår permanente grensehindringer i formidlingen av nabolands-tv. Ut fra dette tilrår Kultur- og utdanningsutvalget at Nordisk Råd anbefaler de nordiske regjeringer å sikre at de nordiske public service-kanalene inngår i programtilbudet når digital-tv innføres, og å arbeide for en harmonisering av tekniske standarder for digital-tv. Så er jeg redd for at vår tidligere kollega og entusiastiske nordist, Runar Patrikkson, ikke vil være helt tilfreds med hva som ble resultatet av medlemsforslaget han tok initiativ til. Jeg tror mange deler hans indignasjon over at vi i en situasjon hvor tv-tilbudet utvides på grunn av teknologiske framskritt, som kan gi oss tilgang til nær all verdens tv-kanaler, har vi altså ikke fått på plass en gjennomføring som sikrer oss tilgang på nabolands-tv. Vi har ikke så mye å være tilfreds med på dette området så langt. Det håper jeg vi kan rette opp gjennom vedtaket vi inviterer rådet til å gjøre i dag. Debatten om A 1388/kultur ble avsluttet. Rådet bifalt å ta Dokument 17 til etterretning Rådet bifalt Kultur- og Utdanningsutvalgets forslag tik rekommandasjon i anledning av B 244/kultur Rek. 22/2006 Rådet bifalt Kultur- og Utdanningsutvalgets forslag tik rekommandasjon i anledning av B 245/kultur Rek. 23/2006 Rådet bifalt Kultur- og Utdanningsutvalgets forslag tik rekommandasjon i anledning av A 1388/kultur Rek. 24/2006