BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland 1. halvår 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE OMSIDER TEGN PÅ ØGET BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance FLERE JOB I BÅDE OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR FORUDE Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen FÆRRE LEDIGE UDFORDRER REKRUTTERINGSMULIGHEDERNE Fremskrivning af udviklingen i ledigheden Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 SAMMENFATNING Overblik over ARBEJDSMARKEDET i Nordjylland Beskæftigelsesregionen forventer, at faldet i beskæftigelsen er ophørt, og at vi nu har udsigt til en mindre stigning. Den seneste opgørelse viste, at der var beskæftigede i Nordjylland ved udgangen af året Beskæftigelsesregionen vurderer, at beskæftigelsen faldt gennem 2012, og at den i 4. kvartal 2012 lå på ca Frem til udgangen af 2015 ventes beskæftigelsen langsomt at stige, således at niveauet i Nordjylland ved udgangen af 2015 ventes at være på Udviklingen dækker over en forventet udvikling i hovederhvervene med faldende beskæftigelse i industri og stigende beskæftigelse i bygge- og anlæg samt i privat og offentlig service. Der er i øjeblikket ikke større problemer med at skaffe arbejdskraft. En mere positiv udvikling i jobsitutationen kan dog betyde, at der i nogle få, men vigtige fag og brancher kan opstå rekrutteringsproblemer. Navnlig er der risiko for, at faglærte håndværkere og faglærte i industrien bliver en mangelvare. Ledigheden ventes at falde i fremskrivningsperioden. I 4. kvartal 2013 vurderes det, at ledigheden var på Gennem 2014 ventes ledigheden at falde med 6%, således at der i 4. kvartal 2014 vil være ledige. I 2015 ventes ledigheden at blive reduceret med 8,9% til i 4. kvartal. Beskæftigelsesregion Nordjylland udgiver 2 gange om året publikationen Arbejdsmarkedsoverblik med en sammenfatning af den seneste udvikling på det nordjyske arbejdsmarked og de mest karakteristiske udviklingstræk. Arbejdsmarkedsoverblik indeholder en fremskrivning af udviklingen i ledighed og beskæftigelse i Nordjylland 1-2 år frem. Fremskrivningerne er baseret på de seneste vurderinger i Økonomisk Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet december Redaktionen er afsluttet den 15. januar OMSIDER TEGN PÅ ØGET BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND Udviklingen i beskæftigelsen har stået stille gennem længere tid, men de seneste tal tyder på en svag fremgang fra 2. halvår Der er ikke bare tale om flere job i Nordjylland, men også om at de gode beskæftigelsesmuligheder i Region Midtjylland og i Norge trækker i den nordjyske arbejdskraft. Det skærper samtidig konkurrencen om især håndværkere og faglærte industriarbejdere, hvilket fremover vil blive den største udfordring for det nordjyske arbejdsmarked. 3

4 Det seneste Nordjysk Konjunkturbarometer 1 sporer også lysere tider for den nordjyske beskæftigelse. I 3 kvartaler i træk har virksomhederne haft positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen. Den faktiske udvikling har oven i købet efterfølgende vist sig at være mere positiv, end virksomhederne selv spåede. De største forventninger til beskæftigelsen i den sidste måling i fra 4. kvartal 2013 fandt man i industrien. De store offentlige bygge- og anlægsprojekter i Nordjylland de kommende år vil komme til at trække på arbejdskraft med både generelle og specielle kompetencer hos ufaglærte, faglærte og ingeniører. Det nye sygehusbyggeri blev skudt i gang i 2013, og andre steder i regionen er det navnlig de omfattende havneudvidelser, der allerede nu eller i nær fremtid vil efterspørge arbejdskraft. Efterårets 2 kraftige storme skaber desuden ekstra aktivitet hos håndværkerne hen over vinteren. Dansk Byggeri vurderer på baggrund af tidligere erfaringer, at stormskaderne kommer til at beløbe sig til fem milliarder kroner og en ekstra beskæftigelse på fuldtidsjob på landsplan. Heraf vil ca være inden for bygge- og anlægsbranchen. I den nordlige del af regionen er der et højt aktivitetsniveau i den maritime sektor og i erhverv knyttet til off-shore. Der udfolder sig et erhvervsmiljø med nye og gamle virksomheder, der har specialiseret sig i kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og repararion af skibe. I tilknytning til de maritime erhverv arbejder mange nordjyske firmaer i Norge for norske virksomheder, eller de er leverandører af produkter, som produceres i Nordjylland og leveres til Norge. Landsdelen drager fordel af den geografiske nærhed til nabolandet, og eksisterende og nye samarbejdsrelationer udvikles og udbygges i disse år. Nye store investeringer i havnene i Skagen, Frederikshavn og Hanstholm vil medvirke til at øge aktivitetsniveauet i de maritime og tilknyttede erhverv i årene fremover. Også turisterhvervet og ejendomsmarkedet i regionen nyder godt af nærheden til Norge. Nordmænd køber holder i stigende grad ferie i Nordjylland og ejendomsmæglerne melder om stigende salg til nordmænd, der ønsker at erhverve sommerhus i landsdelen. Jern- og metalindustrien har fået betydelige ordrer i løbet af Det gælder f.eks. vindmølleinsustrien, men også andre vigtige erhverv som f.eks. energiteknik. Det betyder, at arbejdspladser er sikret i mange måneder frem bl.a. for metalarbejdere og ingeniører. I Metals a-kasse må man i flere afdelinger i landsdelen melde om næsten udsolgt af metalarbejdere. Sammensætningen i efterspørgslen efter arbejdskraft til bygge- og anlægsområdet og til metalindustrien trækker i nogen udstrækning på samme typer arbejdskraft, f.eks. ingeniører, andre højtuddannede specialister, teknikere, elektrikere, smede m.v. Det 1 Nordjysk Konjunkturbarometer måler hvert kvartal den faktiske og den forventede udvikling i nordjyske virksomheder. Det er baseret på et panel af ca virksomheder i den private sektor. Nordjysk Konjunkturbarometer udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet. Nærmere oplysninger om barometret: 4

5 er faggrupper, hvor der i forvejen er begrænset arbejdskraft til rådighed. Det stiller beskæftigelsessystemet over for nye udfordringer. Efterspørgslen skal gerne afstedkomme, at nogle af de mange ledige kommer i job. Det kræver, at de har de rette kompetencer, og at man sammen med virksomhederne kan sætte ind med opkvalificering. Beskæftigelsesregionen har i samarbejde med jobcentrene etableret et særligt beredskab til at forebygge og imødegå rekrutteringsproblemer på det nordjyske arbejdsmarked. Beredskabet træder til, når virksomhedernes sædvanlige rekrutteringskanaler ikke slår til. Så kan man henvende sig til Beskæftigelsesregionen eller direkte til et jobcenter. Jobcentrene hjælper f.eks. med at annoncere ledige job og med at udsøge og screene kvalificerede ledige. Beskæftigelsesregionen kan hjælpe i rekrutteringssager, der ikke kan løses af et enkelt jobcenter. F.eks. hvis arbejdskraften skal søges i et større geografisk område. Hvis den ledige arbejdskraft ikke har de fornødne kvalifikationer, kan jobcentrene hjælpe med efteruddannelse. For beredskabet bliver det en særlig vigtig opgave at være i løbende og tæt dialog med virksomhederne. Det skal handle om hvilken arbejdskraft, de skal bruge på kort og langt sigt, og det skal handle om, hvordan virksomheder og beskæftigelsessystem bedst samarbejder om at klæde arbejdsstyrken rigtigt på. Derfor er det en udfordring, at virksomhedernes efterspørgsel efter uddannelsesaktiviteter tilsyneladende er for nedadgående. Flere af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder efteruddannelse til erhvervslivet, har både i 2012 og 2013 kunnet notere et betydeligt fald i efteruddannelsesaktiviteterne. Navnlig AMU-kurser, som blandt andet bruges til at opkvalificere ufaglærte industri- og byggeanlægsarbejdere, har været ude for en betydelig nedgang i aktiviteterne. Det har imidlertid stor betydning for udviklingen i Nordjylland, at den arbejdsstyrke, der er til rådighed, har de rette kompetencer. Det er forudsætningen for vækst i virksomhederne. Beskæftigelsesregionen forsøger i et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, kommuner og erhvervsaktører at finde vilje og veje til at løfte den helt nødvendige indsats for at kvalificere den nordjyske arbejdskraft. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance Arbejdsmarkedsbalancen 2 for 1. halvår 2014 viser, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for over halvdelen af de stillingsbetegnelser, der indgår i balancen, og at antallet af forgæves rekrutteringer er stigende. Balancen viser også, at der er stor variation på arbejdsmarkedet med hensyn til jobmulighederne. I erhvervsgrupperne Jern, metal, auto, Pædagogisk og socialt arbejde, Bygge- og anlæg, Nærings- og nydelsesmiddel er 75% af de stillingsbetegnelser, man bruger, i kategorien Gode beskæftigelsesmuligheder. Det er job som f.eks. smed, CNCoperatør, elektroniktekniker, pædagog, socialrågiver, tømrer, maler, bager og slagter. I bunden ligger erhvervsgrupper som IT og teleteknik, Medie, kultur og turisme. Her 2 Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres 2 gange årligt på beskæftigelsesregionernes hjemmesider. Den viser jobmulighederne for ca. 800 stillingsbetegnelser. F.eks. kan man se, om der er rigtig gode, gode eller mindre gode jobmuligheder for social- og sundhedshjælpere i Nordjylland. Se arbejdsmarkedsbalancen: 5

6 er 80% af stillingsbetegnelserne i kategorien Mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er job som f.eks. IT-konsulent, webdesigner, fotograf, biblioteksmedhjælper m.v. Det vil sige, at der her er mange ledige, få jobåbninger og eller få beskæftigede på området. Arbejdsmarkedsbalancen giver et samlet billede af balancen mellem udbud og efterspørgsel i Nordjylland, men der kan godt være store lokale forskelle i landsdelen. Tendens til, at flere virksomheder oplever problemer med at få bestemte typer af arbejdskraft I efteråret 2013 viste målingen i Arbejdsmarkedsbalancen, at virksomheder i tilfælde forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft i Nordjylland. Det er en stigning i forhold til efteråret 2012, hvor der blev målt forgæves rekrutteringer 3. Som figuren viser har der over længere tid været en svagt stigende tendens, men der er dog meget langt op til niveauet i 2007, hvor regionen inden for en lang række fag led af mangel på arbejdskraft. På landsplan er antallet af forgæves rekrutteringer på en stigning på godt i forhold til efteråret FIGUR 1. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND, EFTERÅR 2007 TIL EFTERÅR 2013 Flere forgæves rekrutteringer tyder på, at private og offentlige virksomheder i løbet af 2013 er begyndt at efterspørge mere arbejdskraft. I den forstand er flere forgæves rekrutteringer en positiv indikator. Beskæftigelsesregionen følger udviklingen tæt, idet flere af de forgæves rekrutteringer, der er målt i efteråret 2014, ligger inden for erhvervsgrupper og fag, hvor arbejdsstyrken er utilstrækkelig. Der er derfor betydelig risiko for, at der hurtigt kan opstå egentlige flaskehalsproblemer. Ledigheden i Metals a-kasse er meget lav, mens efterspørgslen efter faglærte metalarbejdere stiger. Ledigheden i Byggefagenes a-kasse falder, og også her er der tyndet godt ud i ledigheden blandt de faglærte. I 3 Virksomhederne bliver i en survey, der gennemføres af Arbejdsmarkedsstyrelsen 2 gange om året, spurgt om de har oplevet situationer, hvor de har forsøgt at rekruttere arbejdskraft uden at kunne besætte jobbet. 6

7 nogle af sundhedsfagene, f.eks. hos sygeplejersker og bioanalytikere, er ledigheden ekstraordinært lav. I figur 2 kan man se, at antallet af forgæves rekrutteringer er højst i erhvervsgruppen Bygge og anlæg. Det har i flere tilfælde været svært at rekruttere blikkenslagere, bygningsmalere og murere. I de private servicefag, herunder Rengøring m.m., Salg m.m., Hotel og restauration meldes der jævnligt om problemer med at rekruttere rengøringsassistenter, butiksassistenter, salgskonsulenter og køkkenmedhjælpere. Det er typisk jobområder med udbredt deltid, skiftende arbejdstider og generelt høj jobskiftefrekvens. Mange af jobbene kræver ikke særlige forudsætninger og burde være lette at få besat. Det er en udfordring for jobcentrene at få virksomhederne til at melde jobbene ind, så man har mulighed for at formidle dem til ledige. I industri og inden for håndværksfag har virksomhederne bl.a. meldt om problemer med at rekruttere maskiningeniører, landbrugs- og entreprenørmaskinmekanikere samt fiskeindustriarbejdere. Også den offentlige sektor oplever forgæves rekrutteringer, men her er problemerne ikke af nyere dato. Det er stadig vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med læger. I specialer, hvor det er muligt, dækkes behovet i nogen udstrækning af udenlandske læger. I pleje- og sundhedssektoren meldes der desuden om forgæves forsøg på at rekruttere social- og sundhedshjælpere samt bioanalytikere. Der er enkelte problemer med at rekruttere til undervisningsområdet, navnlig adjunkter og lektorer til humaniora, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. FIGUR 2. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND FORDELT PÅ BRANCHER I enkelte tilfælde viser arbejdsmarkedsbalancen, at et stillingsområde har såkaldte paradoksproblemer. Det sker, når virksomhederne forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft samtidig med, at der er mange ledige registreret i jobcentrene 7

8 som jobsøgende inden for området. I øjeblikket viser arbejdsmarkedsbalancen, at der er paradoksproblemer f.eks. for byggemontageteknikere, køkkenmedhjælpere, landbrugsmedhjælpere og salgskonsulenter. Flere job slås op Virksomhederne annoncerede flere job på Jobnet i 2013 end i Frem til november 2013 var der i året blevet annonceret ordinære job alene på Jobnet i Nordjylland. Det er en stigning på 4% i forhold til antallet i hele året Figur 3 viser antallet af nye jobopslag måned for måned. Der opslås job om måneden i Nordjylland. Navnlig i 1. halvår blev der opslået flere job end i de tilsvarende måneder i FIGUR 3. ANTAL JOB PÅ JOBNET I NORDJYLLAND. JAN.-NOV Der blev i 2013 opslået job inden for alle erhvervsgrupper. 2/3 af jobbene på Jobnet kommer fra den private sektor. Flest job blev opslået i erhvervsgruppen Sundhed, omsorg og personlig pleje. FIGUR 4. JOB PÅ JOBNET FORDELT PÅ ERHVERVSGRUPPER. JAN.-NOV

9 I den private sektor kom de fleste jobopslag fra de private serviceerhverv i erhvervsgrupperne Salg, indkøb og markedsføring, Kontor, administration og regnskab samt Hotel, restauration, køkken m.m. FLERE JOB I BÅDE OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR FORUDE Fremskrivning af beskæftigelsen Fremskrivningen af beskæftigelsen og ledigheden i Nordjylland er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser fra Økonomisk Redegørelse fra december Den forventede udvikling er fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner. Der er udarbejdet tilsvarende fremskrivninger i de 3 øvrige beskæftigelsesregioner. Forventningerne til den økonomiske vækst i 2014 og 2015 ligger ganske beskedent på 1,6-1,9%. Virkningen på arbejdsmarkedet vil være en lille vækst i beskæftigelsen frem mod 2015 og et fald i ledigheden. Den seneste opgørelse af beskæftigelsen i Nordjylland fra Danmarks Statistik er fra ultimo 2011 (RAS 2012). Her lå beskæftigelsen på Fremskrivningen i figur 5 er baseret på dette udgangspunkt. Beskæftigelsesregionen vurderer, at beskæftigelsen faldt gennem 2012 og i 4. kvartal lå på Frem til udgangen af 2015 ventes beskæftigelsen langsomt at stige, således at niveauet i Nordjylland ved udgangen af 2015 vil være på Det vil være en stigning i fremskrivningsperioden på ca Udviklingen dækker over en udvikling i hovederhvervene, hvor der forventes faldende beskæftigelse i industrien og stigende beskæftigelse i bygge- og anlæg samt privat og offentlig service. FIGUR 5. FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND I 2013 og 2014 Landbrug, skovbrug m.m. fastholder beskæftigelsen i perioden, selvom der set i et længere perspektiv bliver færre beskæftigede i landbruget. I industrien ventes beskæftigelsen at falde. Selvom det går godt i store dele af industrien, har mange virksomheder i kølvandet på krisen øget deres produktivitet. Det har medført, at man ikke nødvendigvis genansætter den kortuddannede 9

10 arbejdskraft, man skilte sig af med. Til gengæld investeres der mere i automatisering og robotteknologi. Sådanne ændringer i produktionsapparat og processer fordrer ofte en anden type arbejdskraft, gerne færre men med et højt kompetenceniveau. I bygge og anlæg forventes der stigning i beskæftigelsen. De store offentlige projekter - herunder sygehusbyggeri og havneudvidelser - skubber til efterspørgslen efter specialarbejdere og håndværkere. Der efterspørges både specialarbejdere inden for byggeriet og faglærte. Dertil kommer øget efterspørgsel efter arbejdskraft som følge af efterårssstormene i TABEL 1. FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ BRANCHER OG SEKTORER I NORDJYLLAND I 2013 OG 2014 FAKTISK FREMSKRIVNING BRANCHE 4.kv kv kv kv kv.2015 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Landbrug mm Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Industri mm Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Vidensservice Rejsebureauer, rengøring, operationel service Andre serviceydelser mv Privat service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Offentlig service, mm Uoplyst aktivitet I alt Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Privat service står for den største andel af den forventede jobfremgang i Nordjylland i den kommende tid. Det forventes, at beskæftigelsen kommer til at stige med næsten i prognoseperioden. Privat service omfatter bl.a. Handel, Transport, Vidensservice og Rejsebureauer m.m. med flere end beskæftigede i hver gruppe. Navnlig inden for Handel øges beskæftigelsen. En liberal lukkelov betyder, at der ansættes flere medarbejdere på deltid til at dække ydertimerne i døgnet. I det hele taget er der i mange underbrancher i privat service udbredt brug af deltidsarbejde. Dermed kan vi komme til at se en udvikling, hvor antallet af beskæftigede personer stiger, uden at fuldtidsbeskæftigelsen følger med. Endvidere forskydes der formentlig noget beskæftigelse fra andre brancher til privat forretningsservice, som f.eks. vikarbureauer, revision, konsulentvirksomhed m.v., fordi virksomhederne fokuserer på at tilpasse arbejdsstyrken og sikre sig fleksibilitet ved at outsource det, der ikke er kerneopgaver. Beskæftigelsen i offentlig service vurderes til næsten uændret fra ultimo 2012 til ultimo Det sker efter et par år med nulvækst, hvor kommunerne har nedbragt 10

11 medarbejderantallet og har arbejdet med at effektivisere. Beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt reelt markant i 2013 som følge af lærekonflikten i foråret, men i tallene er der korrigeret for dette. Frem til 4. kvartal 2015 ventes den offentlige beskæftigelse at stige med ca. 500 i 2014 og ca. 200 i 2015 som følge af bedre økonomi i kommunerne og bedre muligheder for at investere. FÆRRE LEDIGE UDFORDRER REKRUTTERINGSMULIGHEDERNE Den seneste udvikling: færre ledige på trods af stilstand i beskæftigelsen Gennem 3 år er ledigheden faldet måned for måned i Nordjylland, selvom beskæftigelsen har stået i stampe. Udviklingen skyldes, at arbejdsstyrken, det vil sige summen af ledige og beskæftigede, der udbyder deres arbejdskraft, bliver mindre. Det er der flere årsager til. Først og fremmest at unge i stigende grad tager uddannelse, og at den enkelte opholder sig lang tid i uddannelsessystemet. Dertil kommer, at der i befolkningen bliver færre årige. Endelig har det betydning, at dagpengeperioden er blevet kortere. Hvis personer, der mister retten til at få dagpenge, ikke har ret til kontanthjælp eller anden ydelse, tæller de ikke længere med i ledighedsstatistikken. Figur 6 giver et overblik over udviklingen i ledigheden fra januar 2011 til den seneste månedsopgørelse i november Gennem hele 2012 og 2013 har der været et stabilt fald i ledigheden. I november 2013 var der fuldtidsledige i Nordjylland, hvilket var færre end i november Sammenlignet med 2009, hvor novemberledigheden toppede efter at krisen satte ind i 2008, er ledigheden nu reduceret med godt FIGUR 6. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND JANUAR 2011 TIL NOVEMBER F, Kristelig a-kasse og Metal tegner sig for størst fald i ledigheden i november. I 3F er ledigheden reduceret med 702 på et år, mens den i Kristelig a-kasse og Metal er reduceret med henholdsvis 200 og

12 Ledigheden falder ikke markant i byggefagene, men bygge- og anlægsområdet trækker også arbejdskraft ind fra andre fagområder/ brancher og fra a-kassegrupper uden for byggefagene. Ledighedsprocenten for forsikrede i Nordjylland er i november på 5,4 og er dermed på niveau med ledigheden i hele landet, 5,3. Naboregionen Midtjylland har landets laveste ledighed, den er i øjeblikket på 4,8. Det er givet, at den gode beskæftigelsessituation i Midtjylland også giver job til nordjyder. Mens ledigheden er faldet i de fleste a-kasser, er der enkelte, som har oplevet en mindre stigning i ledigheden. Det gælder f.eks. Magistre, hvis ledighed ligger over regionens gennemsnit. Der er også mindre stigninger i a-kasser, hvis ledighed ligger under gennemsnittet i regionen. Det gælder Min a-kasse, BUP-L, FTF-A, El-faget og Socialpædagoger. Det er bemærkelsesværdigt, at El-faget har haft en stigning på hele 44%, men det dækker reelt over en stigning fra 66 til 95 fuldtidsledige. DSA, som blandt andet omfatter sygeplejersker og andre sundhedsfaggrupper, har med 1,1% den laveste ledighed. FIGUR 7. PROCENT FORSIKREDE LEDIGE I NORDJYLLAND I NOVEMBER 2013 OG 2012 FORDELT PÅ A-KASSER Ledighedsprocenten er højest blandt unge under 30 år, det gælder både mænd og kvinder. Kvinder i aldersgruppen år topper med en ledighedsprocent på 9,8 i november De årige mænd har en ledighedsprocent på 8,3. I denne gruppe befinder sig en del unge, nyuddannede akademikere og en hel del unge uden kompetencegivende uddannelse. Akademikerne udgjorde i november 23% af de unge ledige i denne gruppe. Nedskæringerne i den offenlige sektor har sat et tydeligt præg på forholdet mellem mænd og kvinders ledighed. I alle aldersgrupper har kvinder nu højere ledighed end 12

13 mænd, hvilket er et helt andet billede end for 2-3 år siden, hvor kvindernes ledighed var markant lavere end mænds. FIGUR 8. PROCENT FORSIKREDE LEDIGE I NORDJYLLAND I NOVEMBER 2013 SAMMENLIGNET MED NOVEMBER 2013 FORDELT KØN OG ALDER Fremskrivning af ledigheden Beskæftigelsesregionen venter, at ledigheden fortsætter med at falde i hele fremskrivningsperioden. I takt med bedre konjunkturer og langsomt stigende beskæftigelse, forventes ledigheden at falde for de fleste grupper af ledige. Udviklingen i arbejdsstyrken vil fortsat være med til at reducere ledigheden. Selv om befolkningen nu bliver i længere tid på arbejdsmarkedet end tidligere, forhindrer det ikke, at arbejdsstyrken mindskes. Dertil kommer, at en massiv indsats for at få unge til at gennemføre kompetencegivende uddannelse betyder, at de træder relativt sendt ind i arbejdsstyrken. FIGUR 9. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I NORDJYLLAND I 2013 og 2014 (IKKE SÆSONKORRIGERET) Med udgangspunkt i ledighedsniveauet for 4. kvartal 2012 ventes ledigheden i fremskrivningsperioden at falde med frem til 4. kvartal I 4. kvartal

14 vurderes det, at ledigheden var på Gennem 2014 ventes ledigheden at falde med 6% således at der i 4. kvartal 2014 vil være ledige og med 8,9% i 2015, så ledigheden i 4. kvartal 2015 vil være på Tabel 3 viser fremskrivningen fordelt på forsikringskategori 4, alder og køn. Ledigheden ventes at falde for alle aldersgrupper, dog mest for personer over 30 år, hvilket svarer til udviklingen de seneste år. Unge under 30 vil fortsat have relativt højere ledighed end andre. De har generelt mindre erfaring på arbejdsmarkedet. Samtidig kan der være et efterslæb af nyuddannede, der ikke kom i gang med job umiddelbart efter afslutning af uddannelsen, som vi har set de sidste par år, ikke mindst hvad angår de unge akademikere. Mænds ledighed ventes at falde mere end kvinders, da stigningen i beskæftigelsen fortrinsvist forventes at komme i den private sektor. Forskellen udlignes dog i sidste del af fremskrivningsperioden. TABEL 3. FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ FORSIKRINGSKATEGORI, ALDER OG KØN Bruttoledige FREMSKRIVNING ÆNDRING PROCENT ÆNDRING PROCENT 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kv FORSIKRINGSKATEGORI Forsikrede ledige, i alt ,4% -8,7% Ikke-forsikrede ledige ,5% -10,5% Ledige i alt ,0% -8,9% Aktiverede ,4% -6,3% ALDER år ,4% -4,1% år ,3% -4,3% år ,5% -9,7% år ,9% -9,6% år ,6% -13,0% 60 år og derover ,8% -9,1% Ledige i alt ,0% -8,9% KØN Mænd ,9% -9,8% Kvinder ,0% -8,1% Ledige i alt ,0% -8,9% AKTIVEREDE Aktiverede ,4% -6,3% Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Tabel 4 viser fremskrivningen fordelt på a-kassegrupper. Med undtagelse af Fag og Arbejde ventes ledigheden at falde i fremskrivningsperioden for alle a-kassegrupper januar 2014 trådte en række beskæftigelsespolitiske reformer i kraft, som har betydning for, hvordan den registrerede ledighed fra Danmarks Statistik opgøres. Det drejer sig om: Kontanthjælpsreformen, herunder uddannelseshjælp til unge Arbejdsmarkedsydelse, en ny ydelse til personer, der ikke længere har ret til dagpenge Særlig uddannelsesydelse, en forlængelse af eksisterende ydelsestype Det er usikkert, hvad det betyder for den interne fordeling af antallet af ledige mellem ydelsesgrupper. I fremskrivningen kommer vi af samme årsag ikke med et bud på en fordeling mellem de nye ydelsesgrupper. 14

15 Navnlig hos Byggefag, Metalarbejdere og 3F ventes der fald i ledigheden som følge af øget aktivitet i byggeri, fremstillingserhverv og privat service. Sammen med en mild vinter vil ledigheden i byggefagene være for nedadgående. I den offentlige sektor ventes ledigheden at falde relativt mindre end i den private sektor, eftersom den offentlige beskæftigelse vil have en svagere udvikling end den private. Udviklingen frem mod et lavere ledighedsniveau betyder, at ledigheden i visse faggrupper kan komme så langt ned, at virksomhederne kan få svært ved at finde arbejdskraft. I byggefagene vil ledigheden ved udgangen af 2015 være på 140 fuldtidsledige, og selvom der til bygge- og anlægsområdet rekrutteres arbejdskraft fra mange andre a-kassegrupper, må dette være et signal om, at det er nødvendigt med initiativer for at sikre tilgang af arbejdskraft til området. Hos Funktionærer og tjenestemænd er der i flere sundhedsfaggrupper så lav ledighed, at der fra tid til anden med sikkerhed vil opstå rekrutteringsproblemer. TABEL 4. FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ A-KASSEGRUPPER Bruttoledige FREMSKRIVNING ÆNDRING PROCENT ÆNDRING PROCENT 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kv A-KASSEGRUPPE Selvstændige ,8% -7,7% Akademikere ,0% -8,6% Funktionærer og tjenestemænd m.v ,2% -8,7% Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,9% -9,4% Tekniske funktionærer ,6% -8,0% Byggefag ,0% -22,2% Metalarbejdere ,7% -20,0% Faglig Fælles a-kasse (3F) ,2% -10,7% Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) ,0% -8,7% Fag og Arbejde (FOA) ,8% -4,5% Øvrige ,3% -4,5% Forsikrede ledige, i alt ,4% -8,7% Ikke-forsikrede ledige ,5% -10,5% Ledige i alt ,0% -8,9% Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Ud over at forebygge arbejdskraftmangel og at identificere de fag, hvor risikoen er størst, er den største udfordring på det nordjyske arbejdsmarked at sikre, at alle kommer med på vognen, når der bliver flere jobbninger i virksomhederne. Beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsindsats må spille sammen om, at flere trækkes ind i den nordjyske arbejdsstyrke, og at arbejdsstyrkens kompetenceniveau løftes. De kortuddannede, der mistede arbejdet i kriseårene, får ikke samme job igen. De gamle job er væk, og nu er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet, at man kan træde ind i nye job på et højere kvalifikationsniveau end tidligere. 15

16 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NYBROGADE AALBORG Tlf NYE ANALYSER OM DET REGIONALE ARBEJDSMARKED: Analyserapport, det nordjyske arbejdsmarked og indsatsen i jobcentrene, januar 2014 NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDSBALANCE OG FREMSKRIVNINGER: Susanne M. Nielsen, fuldmægtig, smn@ams.dk, tlf Lars Pilgaard, fuldmægtig, lpi@ams.dk, tlf www. 16