Debat. Ø kologisk krise og grøn revolution. Karl-Erik Frandsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debat. Ø kologisk krise og grøn revolution. Karl-Erik Frandsen"

Transkript

1 Karl-Erik Frandsen Ø kologisk krise og grøn revolution D et m est væ rdifulde ved T h orkild Kjærgaard s bog er hans m etodiske indfaldsvinkel til em net, idet han som en a f de første i D an m ark søger at belyse de fu n d am en tale æ n drin g er i kulturlandskabet som en forudsæ tning for at forstå de sociale, økonom iske og politiske æ ndringer i sam fundet. Interessen forskydes altså fra stu d iet a f fornyelserne i lovgivningen, fæ steforhold, sta v n sb ån d og hoveri til en undersøgelse af, hvilke rent konkrete æ ndringer der skete i det danske la n d skab før reformerne m ed henblik på at øge lan d b ru g sp ro d u k tio n en og udbyttet pr. tønde land ved at gøre agerjorden m ere frugtbar ved afvanding, jo rd fo rb edrin g, rydning af sten og krat og tilføre den m ere gødning ved et stø rre k rea tu rh o ld, hvortil kræ vedes system atisk dyrkning a f foderafgrøder. D a netop d ette punkt er a f central betydning for udviklingen, h ar T horkild K jæ rg aard foretaget en om fattende undersøgelse a f tid sp u n k tet for in troduktionen af kløver, der jo h ar den d o b belte kvalitet at være et m eget næ ringsholdigt kreaturfoder og sam tidig tilfører jo rd en kvælstof, hvilket den d anske agerjo rd givetvis konstan t m anglede før frem kom sten a f kunstgødning i stø rre stil. F orfatteren h ar såvel i denne som i tidligere afhandlinger m ed rette frem hæ vet d ynam ikken og fleksibiliteten i fæ llesskabstidens d a n ske landbrug. T il trods for alt det negative, som reform periodens skrib en ter kunne sige om dyrkningsfæ llesskabets og stavnsbåndets spæ ndetrøjer, så er det jo en kendsgerning, at det danske la n d b ru g efter 1660 var i stan d til at forsyne en stæ rkt voksende befolkning såvel i D anm ark som i N orge, sam tidig m ed at landbefolkningen form åede at bæ re byrden af stæ rkt stigende sk atter og sold ateru d sk riv n in ger, idet D an m ark o p reth o ld t E uropas stæ r keste hæ r i forhold til indbyggertallet sam t den store og kostbare flåde, og tilm ed uden at priserne steg næ vnevæ rdigt før om kring D et er T horkild K jæ rgaards første tese, at denne produktionsforøgelse uden egentlige teknologiske fornyelser, som m an ganske vist ikke kan m åle direkte, m en som der er m ange indicier fo r,1 betød en ov erud n yttelse a f ressourcerne m ed opdyrkning a f m arginale jo r der, rydn in g a f skov m.v., hvad d er igen b e virkede in tet m in dre end en økologisk k a ta strofe:»ørken fulgte i hæ lene på la n d b ru g og skovbrug«(s. 24). U den at være m eget præcis m ed kronologien hæ vder forfatteren, at m e dens landet havde væ ret i økologisk balance endnu i C h ristian den 4.s tid, så blev det helt galt i første halvdel a f 1700-tallet.» P ro blem erne træ ngte sig på m ed skovødelæggelser, sandflugt, oversvøm m elser, svigtende gødningskraft og kvægpest«(s. 23). Den økologiske krise At der v ar betydelige krisefæ nom ener i D a n m ark efter 1660 kan ikke benæ gtes. Ikke m indst detaljerede undersøgelser a f M øn og F a ls te r h ar vist, hvordan landbefolkningen tilsyneladende var bundløst forarm et, således at m ange gårde stod ubesatte, og det er tydeligt, at m ilitæ rets beslaglæggelse a f græsningsom råderne på M øn såvelsom enkedronningens rovdrift på skovene p å L olland og Falster gav krisen et um iskendeligt økologisk præg. På den anden side m å der erindres om, at d er ikke er tilsvarende krisetegn overalt i la n det, og det er en a f bogens store svagheder, at forfatteren kun m eget sjæ ldent tager hensyn til de m eget betydelige regionale forskelle, der var på udviklingen i lan d b ru g et i de enkelte landsdele. 1. S. P. J enscn, Mennesket, naturen og»landbrugsreformerne«i Bol og By 1991, 2 s Bo Fritzbøger, Skove og skovbrug på Falster , Landbohistorisk Selskab 1989.

2 Debal D et er også vanskeligt at erkende, at alt var i den skønneste økologiske balance før M an kan således erindre om, a t allerede ved recessen a f blev det bestem t, at hver bonde hvert å r skulle plante 5 piletræ er for at afhjæ lpe m anglen på gæ rdsel, og i sam m e reces klages d er over, at skovene blev forhuggede, hvilket em bedsm æ ndene skulle søge at afværge. I den koldingske reces fra 1558 gik m an så vidt som a t forbyde udførsel af b ræ n de u n d er nogen form fra riget. T il gengæld blev det tilladt at im portere bræ nde også p å den åb n e kyst og i sm å havne, hvorved købstæ dernes handelsm o no p ol blev u d hulet. Nye undersøgelser h ar endvidere vist, at egentlige sko vrydninger v ar sæ rligt o m fattende i perioden før 1660, hvorim od der i 1700-tallet snarere v ar tale om en voldsom udnyttelse a f overskoven (»oldentræ erne«), m edens underskoven sto rt set forblev in ta k t.1 D et gæ lder også for K jæ rgaards an d re krisekom ponenter: sandflugt og høj g ru n d v an d sstan d, at de d a bestem t også forekom før 1660, og at det faktisk er svæ rt at finde overbevisende belæg for, at de økologiske pro blem er skulle være blevet væ sentligt væ rre efter 1700, end de v ar i den foregående periode. I hvert fald er de a f forfatteren på s. 27 f. anførte eksem pler på krisefæ nom enerne helt m isvisende. B ønderne i G edesby havde i 1672 bestem t m angel på skov, m en det havde de nok altid haft a f naturgeografiske grunde, idet G edesskov næ ppe siden m iddelalderen h ar væ ret a f større betydning, hvorim od det helt afgørende var, at de blev næ gtet adgang til kronens skove på M idtfalster, og det var d e r for, de m ed rette klagede. På lignende m åde er det ikke nogen god idé at frem hæ ve m angelen på træ i m arkbogen 1682 for Særslev i Skovby herred m idt på den nordfynske slette. H er h a r bestem t ikke væ ret skov siden vikingetiden. T horkild K jæ rg aard bruger på s. 26 et citat fra Ø ster Flakkebjergs herredsbog om, at jo r den til p ræ steg ård en er blevet form indsket 3. Bo Fritzbøger: Danske skove En landskab shistorisk undersøgelse. L and boh istorisk Selskab som et indicium for, at der v ar vanskelighed ved»at fastholde jordens gødningskraft«. D ette m å siges at væ re helt m isledende, eftersom der jo bare står, at nogen h ar beslaglagt noget a f p ræ steg ård ens tilliggende. Forfatteren h ar selvfølgelig ret i, at der var store problem er i dansk la n d b ru g før la n d boreform erne også a f økologisk art, og der er m ange eksem pler i m arkbøgerne fra 1682/83 på, at agerjorden m åtte udnyttes m ere in te n sivt, end den egentlig kunne tåle i forhold til boniteten og gødningsm æ ngden. D et er dog karakteristisk, at m ange af disse problem er hæ nger sam m en m ed de store udvidelser af hovedgårdsm arkerne især i forbindelse m ed kronens udlæ g a f gods til statskreditorerne efter 1660, hvorm ed der hyppigt fulgte retten til oprettelse a f nye hovedgårde.4 D et var relativt sjæ ldent, at d ette direkte betød nedlæ g gelse a f hele landsbyer, m en det norm ale var, at h ovedgårdsm arkerne blev anlagt på tid ligere overdrev, hvorved bøndernes græsningsrettigheder blev begræ nsede, hvad der klart gav økologiske problem er. T horkild K jæ rgaard b ruger som en vigtig forklaringsfaktor den stigende befolkning, der krævede øget produktion til sin ernæ ring. D er er d a heller ingen tvivl om, at folketallet steg efter 1660, m en i b etragtn in g a f den b ety d ning, som forfatteren tillægger denne faktor, er det bem æ rkelsesvæ rdigt, at han slet ikke reflekterer over den store usikkerhed, der er fo rb u n d et m ed opgørelser over befolkningsudviklingen før 1 787, m en blot gengiver Aksel Lassens tal tilm ed form idlet gennem en utrykt specialeafhandling.5 D er er dog grund til at frem hæve, at nyere undersøgelser synes at tyde på, at befolkningstilvæ ksten ikke var næ r så stor, som Aksel L assen m ente, idet folketallet 1660 trods alle kriser v ar større, end hans b eregninger viste.6 A fgørende er det jo også, at befolkningsudviklingen ikke kan b etragtes som u delu k kende væ rende en uafhæ ngig variab el, m en 4. K arl-e rik F randsen: Vang og Tægt s. 175, 239, 256. S am m e i: Det danske Landbrugs historie (red. a f C. Bjørn m.fl.) bd. 2 s. 173 f. 5. Aksel L assen: Fald og fremgang E rling L adew ig Petersen i Dansk Socialhistorie bd. 3 s Fortid og Nutid 17

3 Kapitelstakster rug Sjællands stift d er h a r da bestem t væ ret et sam spil m ellem denne og produktionsforholdene. Befolkningsstigningen m å form entlig især skyldes en m indsket barnedødelighed, og denne h ar sikkert væ ret snæ vert forbundet m ed en bedre ernæ ringssituation netop på grund a f d e n 'stigende la n d b ru g sp ro d u k tio n. Bogens figur 1 på s. 21 viser i et kom bineret d iagram såvel udviklingen i lan d b ru g sp riserne som i folketallet for p erioden D et er pæ dagogisk set en m eget u d m æ rket m åde at illustrere sam m enhæ ngene på, m en det er alt for generelt. Som næ vnt er d er stor usikkerhed om befolkningsudviklingen, og det er uheldigt at vise prisudviklingen som kapitelstakster i form a f F albe-h ansens 10-års g ennem snit. O v en ståen d e figur viser kapitelstaksterne for rug i de enkelte år, og det v ar jo disse priser, som den enkelte la n d m an d skulle leve a fo g ikke nogle ab strak te gennem snit. D et er tydeligt, at priserne varierede overordentligt m eget først og frem m est som følge a f h ø stresu ltatern e og en uelastisk efterspørgsel, og det m å konstateres, at selv om der var m ange år i perioden , hvor kornpriserne var m eget lave, v ar der sandelig også m ange, hvor de var på sam m e niveau som efter M an får faktisk et helt overdrevent indtryk af prisstigningerne, hvis m an kun sam m enligner 1730-ernes b u n d p riser, forårsaget a fe n række gode h ø står, m ed 1780-ernes top priser, forårsaget a f en række m eget d årlige høstår. N år perioden m ellem 1660 og ca er så krisepræ get, så er det efter forfatterens m e ning ved siden af befolkningstilvæ ksten på g rund a f den tidlige enevældes ubarm h jertig e skatteplyndring af befolkningen, der tvang dem til at udvide dyrkningen langt ud over, hvad der var økologisk forsvarligt. D et kan ikke benæ gtes, at skatterne steg m eget stæ rkt i tiden indtil 1730, således som det senest er b ehandlet af C laus R afn er,7 m en det i denne forbindelse m est bem æ rkelsesvæ rdige er dog, at skatterne i vid udstræ kning faktisk kom ind til R entekam m eret. D ette hæ nger bestem t sam m en m ed, at hovedgårdsejerne i 1662 var blevet ansvarlige for skattern e a f såvel fæstegårdene (inklusive de øde og forarm ede gårde) som for hoved gård sjo rden, i det o m fang denne ikke var fritaget for ejendom sskat. Det er derfor m eget ejendom m eligt, at T horkild K jæ rg aard på s. 184 skriver, at efter forordningen a f 16/ om privilegeret h artk o rn»var situationen på beskatningsom - råd et i det store og hele ført tilbage til tiden før enevæ lden«. Det er dog væ rd at bem æ rke, at hele system et m ed ugedagsbøndernes skattefrihed v a r og forblev ophæ vet, og b esk atningen af det m atrikulerede h artk o rn v ar bestem t en m eget bedre ligningsm etode end system et m ed hel- og h alvgårde før 1660 og var vel det næ rm este, m an kunne kom m e, hvis en hver skulle betale»efter evne«. F orfatteren h ar ikke m eget tilovers for den tidlige enevælde.» M ed enevæ lden forløftede 7. C laus R afner:»f æ steg ård m æ n d enes sk a tte b y r der «i Fortid og Nutid 1986, s

4 Skat på en fæstegård Indekstal beregnet ud fra rug kongem agten sig. Efter trium fen i 1660 fulgte en h u n d re d å rsn a t for tilhæ ngerne a f en stæ rk og uafhæ ngig centralm agt«og»et a f de første om råder, hvor cen tralm ag ten m åtte give op, v ar tillige et a f de allervigtigste, nem lig sk a t teopkræ vning og skatteinddrivelse«(s ). I b etrag tn in g a f at den nye forvaltning form åede den k raftpræ station i løbet a f kun to å r (1682 og 1683) at opm åle, v urd ere og beregne al agerjord i kongeriget m ed undtagelse a f B ornholm, således at m an i 1688 kunne indføre et skattesystem, d er ud en næ vnevæ r dige æ ndringer bestod lige til 1844, virker K jæ rgaards vurd erin g helt i strid m ed kendsgerningerne. N etop fordi m an fik et meget forenklet og ratio n elt skattesystem baseret på den enkelte gårds pro d u k tio n sk ap acitet u d trykt i tønder h artk o rn, v ar det m uligt og sikkert også hensigtsm æ ssigt at decentralisere skatteforvaltningen til godskontorerne m ed personlig ansvarlighed hos den enkelte godsejer for, at skatterne blev betalt til tiden. S kattesystem et efter m atriklen a f 1688 havde im idlertid også et andet aspekt, som T horkild K jæ rgaard tilsyneladende h ar overset. D en m an glend e løbende revision a f m a triklen gjorde nem lig nyopdyrkning skattefri og derm ed særlig profitabel især for bønderne. D et er derfor ikke spor m æ rkeligt, som forfatteren også i tidligere arb ejd er h a r peget på, at der skete en m eget betydelig udvidelse a f det dyrkede areal, som især kan dokum enteres for V ordingborg og A ntvorskov ry tte rd i strikter for perioden " D esuden m å det påpeges, at der var m ange m uligheder for at intensivere d y rkningen indenfor de eksisterende lan d sb y m ark er. På alle kort rekonstrueret efter m arkbøgerne 1682/83 frem går det klart, at der v ar store udyrkede o m råder m ellem de enkelte åse eller tæ gter, nok fordi de v ar vandlidende. D er skulle form entlig ikke så store anstrengelser til for at afdræ ne disse, ligesom opsam ling a f sten kunne u d vide arealet indenfor om driften. E ndelig er det velkendt fra adskillige kildegrupper, hvoraf m atriklen a f 1662 er nogenlunde landsdæ kkende, at udsæ dstæ theden var m e get ringe i m idten a f 1600-tallet, og såfrem t m an havde såsæd, gødning og arbejdskraft nok, var det sikkert forholdsvis let at øge kornproduktionen uden at rydde skov eller opdyrke overdrev. Den grønne revolution D et er bogens anden tese, at fra m idten af 1700-tallet (og uden at der angives noget slu t tidspunkt) gennem førtes i D an m ark så om fattende æ ndringer i kultu rlandsk ab et, at det m å betegnes som ikke m ind re end en økologisk revolution, d er skabte de nødvendige forudsæ tninger for landboreform erne m ed u d skiftning, ophæ velse a f stavnsb ån d et, fastsæt- 8. Je n s L arsen: Nyopdyrkning i 1700-tallet. U try k t specialeafhandling; K ø b enhav n 1983 og Bo Fritzbøger: De danske skove fø r udskiftningen. L and boh istorisk Selskab * 19

5 Kobbelbrug Rotation 5/5 telse a f hoveriet og den gradvise gennem førelse a f selvejet, hvilket altsam m en v ar n æ r m est skadelige konsekvenser a f den grønne revolution. R evolutionen bestod i, at sandflugten blev standset, der blev in d v u n d et nyt land fra h a vet og ved tørlæ gning a f indsøer, g ru n d v an d s stan d en kom u n d er kontrol især ved indførelse a f kobbelbrug, jo rd b u n d e n s kem iske b a lance blev sikret ved m ergling, og endelig fik agerjorden tilført m ere kvæ lstof end tidligere takket være dyrkning a f kløver, sam tidig m ed at landm æ n d ene fik en god foderafgrøde. D et skal ikke bestrides, at der skete disse betydningsfulde æ ndringer i det danske kultu rlandsk ab, m en for at m an kan bruge æ n d rin g ern e som arg u m ent for, at disse genn em tvang landboreform erne, m å m an jo kræve, at de blev gennem ført eller i det m in d ste slog igennem i væ sentligt om fang fø r ca. 1780, og her synes T horkild K jæ rgaards egen arg u m en tatio n at lide a fe n logisk m odsigelse. U d fra bogens op lysninger synes det således helt klart, at sandflugten i Tisvilde i N ordsjæ lland først blev standset efter 1792, d a o m råd et blev tilp lan tet, og sam tidig syntes udviklingen at vende i V estjylland (s. 38). På lignende m åde er d et først efter 1780, at de nordfynske in d dæ m ninger kom i gang (s. 41), m en de v ar dog ubetydelige ved siden af 1800-tallets store tørlæ gninger. K o b b elb ru g et v ar givetvis en m eget bety- delig udvikling a f fællesskabets lan d b ru g sp ro duktion baseret på lang rotation, dyrkning a f foderafgrøder og gennem ført braklæ gning. En del a f de sam m e karakteristika fandtes i de jyske græ sm arksbrug,9 m en d er v ar den væ sentlige forskel, at m edens d er kun sjæ ldent v ar hegn m ellem de enkelte tæ gter i græsm arksbruget, så var det selve kobbelbrugets idé, at der m ellem de enkelte kobler skulle være vand afled end e grøfter og volde b ep lan tet m ed levende hegn. D esuden skulle de en kelte kobler være helt ryddede for sten og sm åbiotoper. H ovedgevinsten ved k o b b elb ru get var, at den udstrak te dyrkning a f foderafgrøder bevirkede, at m an ikke læ ngere var afhæ ngig a f græ sning udenfor agerjorden, m en overdrevene kunne opdyrkes og indgå i rotationen, hvad der gav bedre græ sning, større kreaturhold, m ere gødning og derm ed større høstudbytter. I b etrag tn in g a f at forfatteren absolut m ed rette tillægger kobbelbruget en betydelig rolle i det danske landbrugs udvikling som et realistisk altern ativ til den individuelle udskiftning, er det m æ rkvæ rdigt, at han ikke h ar foretaget en undersøgelse a f dets faktiske u d bredelse i tid og rum, m en alene henholder sig til litteratu ren (s.46 f.). I virkeligheden blev landsbykobbelbruget næ ppe nogensinde u d b red t udover Stevns og Ø stsjæ lland (under in sp iratio n fra A. G. M oltke på B regentved) 9. K arl-e rik F randsen: Vang og Tægt s. 213 ff. 20

6 Omtale a f kløver Efter T. Kjærgaard 1991 sam t H olbæ k-egnen, m edens d er ikke er nogen vidnesbyrd om del p å Fyn. H vor kobbelbruget blev indført, er der til gengæ ld ingen tvivl om, a t det fungerede godt, og at u d skiftningen i disse byer ofte kom m eget sent. F orfatterens em piriske hovedindsats ligger til gengæ ld i en m eget fortjenstfuld u n d e r søgelse a f om tale a f dyrkning eller handel m ed kløver i godsarkiverne, i R en tek am m e rets arkiv, i O le D egns ekserpter af L a n d husholdningsselskabets fortegnelser over præ m iem odtagere og i det prishistoriske m a teriale på In stitu t for økonom isk H istorie i K øbenhavn. S am tlige belæg lor forekom st al kløver er om hyggeligt gengivet i forkortet form i et stort bilag i bogen (s ), så læ seren h a r de bedste m uligheder for at se bag om forfatterens konklusioner. O plysningerne om forekom sten a f kløver er y derm ere blevet kortlagt på 4 farvelagte kort såvel inde i bogen (fig ) som i stor m ålestok som bilag bag i bogen. K ortene er lavet på den ejendom m elige m åde, at der er tale om»akkum ulerede 10-årskort«, således at»er der én gang registreret kulturkløver på en lokalitet, føres denne autom atisk over på d et/d e evt. efterfølgende tiårskort som kløveravlende«, form entlig ud fra den antagelse at h ar m an først én gang dyrket kløver, så vil m an blive ved m ed det. D et er ikke så m æ rkeligt, at det sidste kort fra 1805 er næ sten helt grønt. T horkild K jæ rg aard er naturligvis godt klar over, at m an ikke kan om sæ tte disse o p lysninger om forekom st a f kløver til absolutte tal for udviklingen i kløverarealets størrelse (s. 74). Såfrem t bare én bonde i en landsby én gang nævnes i kilderne at have købt en pose kløverfrø, så bliver hele ejerlavet jo farvet grønt i resten a f undersøgelsesperioden. Ikke 21

7 Omtale aj kløver Hos T. Kjærgaard 1991 desto m indre så frem går det a f an d re kilder, at der faktisk skete en betydelig ekspansion i kløverarealerne fortrinsvis på hovedgårdene, m en også i lan d sb y ern e isæ r efter Som det frem går a f graferne, så er det nu ikke så m ange belæg, T horkild K jæ rgaard h a r på forekom sten a f kløver før 1780, m en derefter g år det stæ rkt. Det er også tydeligt, at der er m ange liere belæg fra hovedgårde, præ stegårde m.v. end fra landsbyer, hvilket givetvis hæ nger sam m en m ed k ild em aterialets k ara k ter (især godsarkiverne). D et frem går også a f forfatterens egne oplysninger, at ser m an kun på landsbyerne, så nævnes kløver før 1781 fortrinsvis i landsbyer, der endnu h ar dyrkningsfæ llesskab, m en efter 1782 dom in erer udsag n ene fra de udskiftede lan d s byer. D er er således ingen tvivl om, at kløver blev an v e n d t i ikke-udskiftede landsbyer, spørgsm ålet er bare i hvilket om fang? M en om vendt er det også tydeligt, at kløver indgik m ed en særlig vægt i de udskiftede landsbyer, og f.eks. hos G regers B egtrup er der flere eksem pler på, at b ø n d er får kløver som p ræ mie og o p m u n trin g i forbindelse m ed en gennem ført udskiftning.10 D et frem hæ ves også i litteratu ren, at en kløverm ark skal være veldræ net, ellers hjæ lper det ikke at så kløver, fordi v an d et vil få rødderne til at rådne. D esuden var kløver m eget så rb a r for kreaturers tram p en i perioden im ellem at havren m ed udlæ g af kløver v ar høstet, og indtil der første gang v ar blevet høstet kløverhø. D erfor m å det på forfatterens eget m a te riale konkluderes, at nok spillede kløver en rolle før landboreform erne, m en dog fortrinsvis på ho v edgårdene og i landsbyer, der 10. G regers B egtrup: Agerdyrkningens tilstand i Danmark , bd. 2 s. 230 og

8 h avd e indført kobb elb rug. D et virkelige genn em b ru d for kløveren hos bønderne kom først efter at udskiftningen v ar gennem ført, sim pelthen fordi kløveren passede d årlig t ind i et trad itio n elt vangebrug. Konklusion D et danske k u ltu rlan d sk ab gennem gik en fu n d am ental æ ndring i perioden m ellem 1760 og 1820, m en det' v ar først og frem m est som følge a f de store krongodssalg i årene , der bevirkede anlæ ggelse a f m ange nye hovedgårde m ed forudgående opdyrkning af store overdrev, skovrydning, indførelse af kobbelbrug på hovedgårde og i nogle lan d s byer, sam t specielt som følge af den in dividuelle udskiftning i landsbyerne, der for alvor begyndte efter 1781, og som stort set v ar afslu ttet om kring T horkild K jæ rg aard h ar m ed sin spæ ndende bog pustet nyt liv til en gam m el diskussion om tolkningen a f disse vidtgående æ ndringer i k u ltu rlandsk ab et og sam fundet, der i m ange h enseend er stadigvæ k præ ger vort land. D er er næ ppe nogen, d er frem over vil beskæftige sig seriøst m ed em net, der kan kom m e udenom»d en danske R evolution«, m en det er ikke sikkert, at de vil nå til de sam m e konklusioner som T horkild K jæ r g aard. Bent Aaby Den økologiske baggrund for bogen»den danske Revolution «en opposition T horkild K jæ rg aard h ar m ed sin bog, der bæ rer undertitlen: En økohistorisk tolkning, for alvor sat focus på m iljøet og de n atu rfo r hold, som d a n n e r grundlag lor m enneskers eksistens og udfoldelsesm uligheder. For at forklare den historiske udvikling i perioden fra C h ristian IV s tronbestigelse og til C h ristian V I Is død inddrages så forskellige forhold som sandflugt, kvæ lstofbinding ved dyrkning a f kløver og udnyttelse a f stenkul. F orfatteren skriver da også i bogens forord, at han h ar h en tet m egen inspiration fra den gren af historieforskningen, der kaldes»environm ental history«. Rækken a f n atu r- og kulturbetingede enkeltfaktorer knyttes sam m en til en helhedstolkning, som er en a f bo gens bæ rende ideer. D en historiske syntese bygger således p å et m ultik au salt udviklingsforløb m ed naturvidenskabelige præ m isser, og netop herved h ar T horkild K jæ rg aard fortjenstfuld vist, at h an tør gå nye veje i histo rieforskningen. Nok behandles en 300-årig periode, m en hovedvæ gten lægges på den historiske udvikling i 1700-tallet. F orandringerne i dette å r hundred e h ar ifølge K jæ rgaard hidtil væ ret opfattet alt for snæ vert, idet m an i reglen kun h a r tæ nkt på de iøjnefaldende forandringer i sam fundet, sam t at årsagen til forandringerne næ sten udelukkende er blevet knyttet til politiske begivenheder, som det f.eks. er tilfældet m ed landboreform erne. De dybereliggende strukturelle årsager h ar ikke fået den nødvendige opm æ rksom hed. D et er forfatterens hensigt at rette op på disse åbenlyse m angler og beskrive fo ran d rin g ern e i deres fulde kom pleksitet i en m eget vigtig del af vort lands historie. I bogen læser vi, hvorledes D an m ark i begyndelsen af 1700-tallet v ar ram t af en økologisk krise, som gav sig udslag i skovødelæ g gelse, sandflugt, grundvandsstigning, u dpining a f m ad jo rden s gødningskraft og kvægpest. B agg run d en for krisen v ar den uafb ru d te befolkningsvækst siden 1500-tallet, som sam m en m ed et stort ressourceforbrug belastede m iljøet langt over dets bæreevne.»d en grønne revolution«satte ind i m idten af årh u n d red e t og rettede op på økokrisen. S andflugten blev stan d set, nyt land blev in d vundet, der kom kontrol over gru n d v an d et, m erglingen kom i gang, og kvæ lstof blev tilført fra havet og ved dyrkning af bæ lgplanter, lørst og frem m est dom esticeret kløver, llc rtil kom, at energiforsyningen blev lagt om, så den frem over blev baseret på stenkul, i stedet for at tæ re på landets sparsom m e træ ressourcer. D en økologiske genrejsning havde sin pris: levestandarden faldt, og arbejdstiden blev væ sentlig længere. 23

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

/D0DUPRWWHHQ I UVWHJDQJ

/D0DUPRWWHHQ I UVWHJDQJ /D0DUPRWWHHQ I UVWHJDQJ af Michael Fyrstman Efter at have hørt om Niels og Kim s store bedrifter i 2003 blev jeg inspireret til at deltage i dette hårde og spændende cykelløb. Jeg deltog i den inform ationsaften,

Læs mere

Ab Exercises. fitnessfaq.info. Introduktion til Ab Øvelser

Ab Exercises. fitnessfaq.info. Introduktion til Ab Øvelser Ab Exercises fitnessfaq.info Introduktion til Ab Øvelser Dine muskler hjæ lpe med at flytte dig gennem din dag, de også hjæ lpe med at definere din form. Jo stæ rkere og bedre træ net dine muskler er,

Læs mere

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM Side 1 af 6 Debat oplæg 8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM,QGKROG,QGOHGQLQJ (MHQGRPPHQVSURGXNWLRQ 2PJLYHOVHUQH 6DJHQVYLGHUHIRUO E Skovsmindevej 18. Dette debatoplæg er Århus Am ts oplæg til en offentlig

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

KVI NDER I MALERFAGET

KVI NDER I MALERFAGET KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Skæring Skole 2018 (Aarhus)

Skæring Skole 2018 (Aarhus) SKÆRING SKOLE 2018 (AARHUS) / 10. DECEMBER 2018 Skæring Skole 2018 (Aarhus) ForældreForum er en ny praksis, der åbner mulig hed for at alle kan bidrag e til udvikling en på Skæring Skole. Skolens personale

Læs mere

Musikvidenskabelisft Institut. 168 s. 90 kr. M usik & Forskning 8 1982. Københavns Universitet,

Musikvidenskabelisft Institut. 168 s. 90 kr. M usik & Forskning 8 1982. Københavns Universitet, Danske Domme 1375-1662. De private domssamlinger. Ved Erik Reitzel-Nielsen. Under medvirken af Ole Fenger. Bd. V: 1590-1596. Det danske Litteraturselskab. C. A. Reitzels Boghandel, 1982. 515 s. Kr. 451,40.

Læs mere

SORATVERBLADET MAAMEDSSKRIFT FO R SO RAM SK - SAJVÆFT'UIVD

SORATVERBLADET MAAMEDSSKRIFT FO R SO RAM SK - SAJVÆFT'UIVD SORATVERBLADET MAAMEDSSKRIFT FO R SO RAM SK - SAJVÆFT'UIVD SO RØ BEKLÆDNINGSOPLAG 1ste Kl.s Skrædderi. A lt i Herreekvipering. Uniform er til Sorø Akademi altid bedst og billigst. J. M. POHL's Eftf. Telf.

Læs mere

" # $% ) ' & ) ' ' ' # ' ' * + ) ), -! 0 + ) 1, & - ) & 23! 4 ) ' ) 2 ' 5 & '' 1 ' $ 65 + ), - )

 # $% ) ' & ) ' ' ' # ' ' * + ) ), -! 0 + ) 1, & - ) & 23! 4 ) ' ) 2 ' 5 & '' 1 ' $ 65 + ), - ) Resultatkontrakt Vedrørende Frem tidens landsby P rojekt:selde som frem tidens landsby Kontraktens start:1532010 Kontraktens slut:1. juli2013 Journalnum m er:1337623509 Kontraktens parter Region: Region

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle 4. 2000 København F. Telefon (01) 86 10 70 R e da ktion og a n n o nce ekspedition samme sted. R e d a k tio n : la n

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

M ål 1 P rojektering af de konkrete bygge- og anlæ gsarbejder, faciliteter m v. i projektet R esultatkrav M ålem etode O pfølgning R esultatkrav 1.

M ål 1 P rojektering af de konkrete bygge- og anlæ gsarbejder, faciliteter m v. i projektet R esultatkrav M ålem etode O pfølgning R esultatkrav 1. Resultatkontrakt Vedrørende Frem tidens landsby P rojekt:frem tidens U lbjerg Lynderup om råde Kontraktens start:d ato for seneste underskrift Kontraktens slut:1.juli 2013 Journalnum m er:1-33-76-23-5-09

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

SORAIVERBIADET MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSH - SAMFUMD. dette er vort og værd at værne om RIBEGADE 18 0 1 3. A A R G A N G 1 9 5 8 N U M M E R 5.

SORAIVERBIADET MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSH - SAMFUMD. dette er vort og værd at værne om RIBEGADE 18 0 1 3. A A R G A N G 1 9 5 8 N U M M E R 5. RIBEGADE 18 0 7 9 SORAIVERBIADET MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSH - SAMFUMD 1 3. A A R G A N G 1 9 5 8 N U M M E R 5. M A J dette er vort og værd at værne om B O G T R Y K K E R I E T S E L A N D I A. F Æ L L

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør

om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør 'HXGVDWWHSnGDJVRUGHQHQ - om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør To skridt for rum m elighed 1) Virksom heden beslutter sig for at gøre noget Eksem

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende sagsindsigt i KMD -sagen mm.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende sagsindsigt i KMD -sagen mm. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 21-03- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende sagsindsigt i KMD -sagen mm. Anders Buhl-Christensen og Hans Kortbæk, byrådsme d- lemmer i Randers, rettede

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør 10-04- 2 0 1 4 Vi har skrevet til Christian Harlang vedrørende ejendommen matr.nr. 2 ap Hellebækgård, Hellebæk, beliggende Nordre Strandvej 92, kommunens

Læs mere

Årsmøderne i Åbenrå 1976

Årsmøderne i Åbenrå 1976 Dansk Kulturhistorisk Museumsforening M ødet fandt sted på Folkehjem i Å benrå fredag den 3. sep tem b er 1976 kl. 9.00 og fø lg en d e m u seer var repræ senteret: B angsbom useet, E sbjerg M useum, Falsters

Læs mere

Hvordan følte du det, da du fik tilbuddet om at væ re med? Beskriv med dine egne

Hvordan følte du det, da du fik tilbuddet om at væ re med? Beskriv med dine egne Hvordan følte du det, da du fik tilbuddet om at væ re med? Beskriv med dine egne tja hvis det hjæ lper så er det vel godt nok jeg spurgte selv fordi jeg havde problemer derhjemme Jeg følte mig lidt som

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Monitorering af tvang i psykiatrien

Monitorering af tvang i psykiatrien Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2016 30. JUNI 2017 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Der er brug for at du...

Der er brug for at du... Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Gram Skole 2018 (Haderslev)

Gram Skole 2018 (Haderslev) GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,

Læs mere

SORAJYERBLADET MAANEDSSKRIFT KOR SORAMSH - SAMFUND

SORAJYERBLADET MAANEDSSKRIFT KOR SORAMSH - SAMFUND RI3EGADE 13 0 79 SORAJYERBLADET MAANEDSSKRIFT KOR SORAMSH - SAMFUND 45. AARGANG 1960 NUMMER 9. NOVEMBER D en gam le Hovslag, råb og piskesmæld, knirkende kareter, liv og fart fra gry til kvæld gennem mange

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Diktat 1. . Og så er den med at gå tur. Vi går lange ture langs. Navn: Klasse: Dato:

Diktat 1. . Og så er den med at gå tur. Vi går lange ture langs. Navn: Klasse: Dato: Diktat 1 Hjemme hos mig har vi fået en u e va. Min søster og jeg jæ e med at passe den. Den er stærk som en lille b ø. Og så har den helt hvide n r. D er skarpe som et s æ. Når den er sulten, ab den med

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL

DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24 66 42 20 13. december 2011 DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Danskerne bakker i en ny meningsmåling op om behovet for at styrke

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Belæg for konklusionerne

Belæg for konklusionerne PRESSEMEDDELELSE udsendt mandag d. 19. juni 2000. Belæg for konklusionerne LO Århus og LO Aalborg udsender nu pjecen Dansk Folkeparti - og vores svar" i andet oplag - trods skarp men grundløs kritik fra

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

den blevet. Er blevet gladere. jeg ikke nok. x2. $ Det er kedeligt. & Nogle gang x3. ' Kedeligt x11. Bedre end Sæd.

den blevet. Er blevet gladere. jeg ikke nok. x2. $ Det er kedeligt. & Nogle gang x3. ' Kedeligt x11. Bedre end Sæd. 3DYLOORQ -HJHUJODGIRUDWJnLVNROH Det er kedeligt. Nogle gang x3. Kedeligt x11. Bedre end Sæd. Folk er kørt skoletræt og synes undervisningen bliver kedelig. -HJHUJODGIRUPLQNODVVH" Larm er Jeg går i en god

Læs mere

SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN V E D stadsskoleinspektør S v e n d B iskjæ r ~],a og b p ig e r i d e n n ye g y m n a s tik s a l Skagen skol ekommission: (d.

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld

Læs mere

P a rk ering i S v end b org

P a rk ering i S v end b org P a rk ering i S v end b org P a rk ering sstruk tur og p a rk ering sp olitik U d a rb ejd et a f S v en A lla n J ensen a s for S v end b org Kom m une Version 2.0 / TKL 1 I d e t fø lg e n d e e r d

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

" # $%$ " &' ()' &'* &'

 # $%$  &' ()' &'* &' Vedrørende Brugerdreven innovation i praksis formidling af viden om brugerdreven innovation til videnservicevirksomheder i region M idtjylland 1. januar 2010 til 1. marts 2012 Journalnummer:130761709 Kontraktens

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

VForlaget Vandkunsten. Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. En debatbog om de danske sygehuse

VForlaget Vandkunsten. Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. En debatbog om de danske sygehuse 2 et tidssvarende Sundhedsvæsen 3 Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen En debatbog om de danske sygehuse Tage Voss Poul Jørgen Ranløv Claus Moe Stig Pors Nielsen Henri Goldstein Lars Heslet

Læs mere

Jagt i Odder Ådal fra livsform til fritidskultur

Jagt i Odder Ådal fra livsform til fritidskultur Lisbeth Aagaard Larsen Jagt i Odder Ådal fra livsform til fritidskultur I dag ser mange jægere i Odder Ådal, der ligger mellem Odder og Århus, jagten som ren fritidsfornøjelse og rekreation. Den fælles

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Anmeldelser. G ennem m ange å r h a r R igsarkivet in d sam let og

Anmeldelser. G ennem m ange å r h a r R igsarkivet in d sam let og C. Rise Hansen Ydre Mission Arkivfortegnelser. Vejledning i benyttelse af Rigsarkivets samling til dansk ydre missions historie. (= Studier i Kristen Mission og Kulturpolitik. Bd. 1). Rigsarkivet/GAD.

Læs mere

Åben Dialog i Odsherred Maj 2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling O lof Palm es Allé 15 8200 Aarhus N Åben Dialog i Odsherred Marianne Sigaard Balleby, m arianne.balleby@ stab.rm.dk Lene Mosegaard

Læs mere

Bolig- og erhvervsområde ved Viborgvej og Sommervej i Hasle

Bolig- og erhvervsområde ved Viborgvej og Sommervej i Hasle 1RWDWIUDERUJHUP GHDUUDQJHUHWDI +DVOH) OOHVUnGRJ0DJLVWUDWHQVDIGHOLQJ WLUVGDJGHQDSULO Bolig- og erhvervsområde ved Viborgvej og Sommervej i Hasle Formålet med mødet var at informere borgerne i Hasle om Lokalplan

Læs mere

Ingen revolution men en regnefejl

Ingen revolution men en regnefejl Debat Ingen revolution men en regnefejl Jens Karlshøj Hansen Fortid og Nutid december 1995, s. 324-333. Et af de heftigst omdiskuterede elem enter i Thorkild Kjærgaards disputats Den danske revolution

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Register. I. Udsendelser. T j e n e s te d o k u m e n te r

Register. I. Udsendelser. T j e n e s te d o k u m e n te r Rester I. Udsendelser T j e n e s te d o k u m e n te r side B r e v p o s tt a k s t... 13, 63, 197 Checkvejledning... 125, 217 D SB K øreplan...... 103, 183 Erindringsliste for p o stk o n to re r...

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 02-07-2017 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 15,1-10. Det er en underlig aktuel lignelse vi har fået til i dag. For snart mange år siden sang Kim Larsen.

Læs mere

SPIL HURTIGERE MONOPOLY PÅ TID

SPIL HURTIGERE MONOPOLY PÅ TID SPIL HURTIGERE Hvis du kender MONOPOLY og vil spille lidt hurtigere: 1. Start med, at bankøren blander ejendomskortene og giver 2 kort til hver spiller. Spillerne betaler med det samme prisen for ejendommene,

Læs mere

Bamse Polle. i 1. klasse

Bamse Polle. i 1. klasse Bamse Polle i 1. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

11 Hl SPAR RÅENERGIEN I DIN BYGNING E N R G STYRELSEN. - nye bygninger. Energi mærkningsrapport N P Josiassens Vej 44B 8500 Grenaa

11 Hl SPAR RÅENERGIEN I DIN BYGNING E N R G STYRELSEN. - nye bygninger. Energi mærkningsrapport N P Josiassens Vej 44B 8500 Grenaa SPAR RÅENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energi mærkningsrapport N P Josiassens Vej 44B 8500 Grenaa j i L i r - i j i i i 11 Hl Bygningens energimærke: A A A B C D E F G 2020 2015 2010 ^ ^ Gyldig

Læs mere

I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder.

I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder. D E N N Y E K A R A K T E R S K A L A 7 - t r i n s - s k a l a e n I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder. H v o r n å

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Jens Kristiansen Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene 1) Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 F o ro rd... 13 In

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

Man skal forandre for at bevare

Man skal forandre for at bevare U D G I V E S AF : R O L A N D S G R U P P E S K A L B J E R G ROLANDSPOSTEN Årgang 54, nummer 1 28. Juni 2014 Man skal forandre for at bevare I bestyrelsen har vi i samarbejde med spejderlederne drøftet

Læs mere

46.000 30.000 27.000 11.000 9.000 6.000 12.000

46.000 30.000 27.000 11.000 9.000 6.000 12.000 Kronisk sygdom Målog handleplan for en forbedret indsats Kort og godt Denne folder er skrevet med udgangspunkt i Kronisk sygdom - målog handleplan for en forbedret indsats. Hvis du vilvide mere end der

Læs mere

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014)

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014) Fre Florasange for blandet kor Musk: Morten Aht Lyng, 2012 Tekst: Gerte Sjø 2009 (rev. februar 2014) Gyvel Se! Nu gyldnes gyvelbusk sætter sol på haver, væk er vnters vnd og rusk majsols forårsgaver. Gul

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere