Nyhedsbrev om Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 56 Den 14.december 2007

Transkript

1 Nyhedsbrev om Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 56 Den 14.december 2007 Kære Netværksdeltager Her får du årets sidste nyhedsbrev om Det Arabiske Initiativ. I starten af januar 2008 vil det blive annonceret, hvornår der er deadline for inputs til næste nyhedsbrev. Rigtig god jul og godt nytår! Læs disse historier og meget mere i dette nyhedsbrev: Bomberne i Algeriet har endnu engang bragt fænomenet politisk motiveret vold i søgelyset. Set udefra virker Algeriet som en slagmark - men kigger man på volden med forstørrelsesglas, så fremkommer der et system. Volden har sit eget sprog, sin egen systematik Det mener Rasmus Alenius Boserup, der som en af de første forskere på verdensplan har undersøgt den politiske vold, der løber som en blodrød tråd gennem Algeriets moderne historie. Den 26. november modtog Rasmus Alenius Boserup både en phd. og en doktorgrad for sin afhandling om politisk vold i Algeriet. Han er desuden netop blevet udnævnt som ny direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut. Læs mere om hans phd. afhandling her I nyhedsbrevet kan du desuden læse at: Ungdomspolitikere fra Libanon, der til daglig er hovedaktører i de dødelige politiske kampe om fremtidens Libanon, har siddet ved samme bord i Danmark. Oven i købet mens de politiske bølger gik allerhøjest i Libanon. Læs mere Betty Nansens succesfulde intergrationsprojekt C:NTACT er på vej til Mellemøsten. Læs mere Mægling i skilsmissesager i Marokko inspirerer danske eksperter til nye initiativer i forhold til vold mod kvinder. Læs mere

2 INDHOLD: Sidste nyt Ny direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Medier Udvikling med tema om Det Arabiske Initiativ Kultur Betty Nansen Teatrets succes C:NTACT er på vej til Mellemøsten Kvinder Manden, der slår sin kone, er jo også en far Ny pulje til projekter omkring kvinders rettigheder Ungdom MS Zapp ungdomsmagasin med fokus på ung identitet Danske og jordanske gymnesieelever diskuterer migration Dansk-libanesisk samarbejde på tværs af politisk overbevisning Decentralisering Ministre fra Yemen studerer decentralisering i Danmark Religiøs dialog Anna Lindh Fonden Hvad er du, Anna Lindh Foundation? Sport Dokumentarfilm om GAM3 i Libanon Forskning Velbesøgt konference om islam og civilsamfund Menneskerettigheder- nyt fra Yemen Dialog om strafferet-/proces Et akademisk menneskeretscenter Nyt civilsamfundsnetværk kæmper for foreningsfrihed Nyt fra regionen Nyhedsbrev fra ambassaderne i Amman, Beirut og Damaskus Nyt om stillinger DUF søger programchef Nye medarbejdere til IMR s program i Yemen Debat og inspiration Vold som politisk sprog

3 SIDSTE NYT Ny direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Rasmus Alenius Boserup er blevet udpeget som ny direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut. Han tiltræder stillingen den 1. februar, når den nuværende direktør Jakob Skovgaard-Petersen fratræder. Politisk vold i Algeriet har gennem en række år været Rasmus Alenius Boserup s store interesseområde. Men hvordan hænger den kommende fokus på dialog sammen med en forskningsinteresse for vold? Lidt populært sagt begynder volden dér, hvor dialogen ophører - og volden ophører når dialogen genoptages. De to størrelser er knyttet intimt sammen. Min forskning i politisk vold er derfor også en undersøgelse af den politisk dialogs sammenbrud. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig meget til - i hvert fald i en periode - at flytte mit fokus fra den menneskelige brutalitet til de noget lysere sider af tilværelsen, som den politiske, sociale og kulturelle dialog repræsenterer, siger Rasmus Alenius Boserup. Rasmus Alenius Boserup modtog den 26. november en phd. grad om sin afhandling om politisk vold i Algeriet. Læs mere om hans phd.afhandling her. Stipendier til danske studerende Kunne du tænke dig at komme på praktikophold ved Center for Intercultural Dialogue and Translation (CIDT) i Cairo... Læs mere Dossier: Kvindens plads: i hjemmet eller parlamentet? Af Egyptens 454 parlamentarikere er kun seks kvinder. Da den yngste af dem, Shahinaz al- Naggar, i begyndelsen af november fortalte, at hun trak sig fra sin plads for at gifte sig med Ahmad Izz, førte det til en livlig debat i de egyptiske medier...læs mere Fatwa krise, endnu engang Nu er de oppe at slås igen. Egyptens to øverste islamiske autoriteter har vist ikke meget til overs for hinanden personligt. Men de slås også for at beholde et tåleligt forhold til landets mere og mere respektløse medier. Og våbnene? Fatwaer...Mere Hvem skal styre folkestyret? Det Muslimske Broderskab i Egypten - alle islamistiske bevægelsers moder - har de seneste år fået sympati i bredere kredse for sin pragmatisme og sin ikke-voldelige respons på statens

4 hårdhændede undertrykkelse. Men nu har det selv leveret nogle gode grunde til at holde sympatien tilbage...læs mere MEDIER Udvikling med tema om Det Arabiske Initiativ I det seneste nummer af Danidas avis Udvikling kan du læse et 6-siders tema om Det Arabiske Initiativ (DAI), hvor der bliver gjort status to år efter Tegningekrisen og fire år efter initiativets start. Læs blandt andet Anders Jerichows analyse af initiativet og journalist Camilla Wass reportage fra Cairo i Egypten, hvor hun har mødt landets yngste løvetæmmer og et danskegyptisk filmhold på jagt efter den gode historie. Læs også historier fra Yemen om DAIs forsøg på at bidrage til at modvirke tidlige ægteskaber og om decentralisering af magten i et land, hvor demokrati endnu ikke er slået helt igennem hos befolkningen. Sidst men ikke mindst kan du læse om Red Barnets indsats i Jordan for at hjælpe ofre for fysiske eller seksuelle overfald indenfor hjemmets fire vægge. Læs temaet på: Udvikling udkommer d. 17. december

5 KULTUR Betty Nansen Teatrets succes C:NTACT er på vej til Mellemøsten Danske unge med anden etnisk baggrund har med stor succes stået på de skrå brædder som en del af integrationsprojektet C:NTACT på Betty Nansen Teatret. Nu er C:NTACT på vej til Mellemøsten. Som en del af den kommende kulturstrategi for Palæstina planlægger Center for Kultur og Udvikling (CKU) at lave en mellemøstlig version af C:NTACT i Ramallah. Den palæstinensiske kultur er trængt på grund af den israelske undertrykkelse og isolation af landet, og palæstinenserne har stærkt brug for impulser udefra. C:NTACT projektet har så meget power, at det ligger lige for at bruge det i forhold til Palæstina. Alt for meget bistand handler om, hvad der er folks problem men C:NTACT handler om at bruge de talenter, der findes blandt unge, siger Morten Gøbel Poulsen, koordinator for Mellemøst kulturprogrammet hos CKU. C:NTACTs produktioner er bygget op omkring forskellige værksteder og workshops. Her bliver de unge undervist af professionelle kunstnere, der hjælper dem med at formidle deres egne personlige historier i enten film-, radio-, teater- eller tekstproduktioner, der til slut kan præsenteres for et stort publikum. I starten af januar rejser ledelsen af C:NTACT til Palæstina for at besøge al Kasaba Teatret, der som et af de mest prominente teatre i Palæstina vil danne rammen om den palæstinensiske udgave af C:NTACT. Herefter rejser C:NTACTs ledelse videre til Jordan, sammen med projektets Taskforce, der består af seks unge optrædende fra Danmark i alderen år, med meget forskellige etniske, religiøse og kulturelle baggrunde. Som et led i Mellemfolkeligt Samvirkes regionale ungdomsprogram vil de deltage i en fortællerfestival, som afholdes i Jordan fra januar Her vil de møde publikum og teaterfolk fra Jordan, Palæstina, Syrien, Libanon, Ægypten og Frankrig. Deres livshistorier berører emner som at vokse op med flere kulturer og hjemlande, og giver bevægende indtryk af moderne liv som de opleves af unge i en verden af kulturel forandring. Festivalen finder sted på Al Balad Teatret i Amman. For mere information, kontakt Gerd Elmark på MS ge@ms.dk eller Morten Gøbel Poulsen mgp@dccd.dk

6 KVINDER Manden, der slår sin kone, er jo også en far Hvad skal man gøre, hvis man som kvinde lever i et voldeligt ægteskab? I Danmark vælger ca 2000 kvinder årligt at søge ly på et krisecenter, og mange vælger i sidste ende at blive skilt fra den voldelige ægtemand. Men i Marokko er det anderledes. I Marokko har man gode erfaringer med at mægle mellem parterne, selvom der har været vold i ægteskabet. I den marokkanske kultur er familieopløsning stort set utænkelig, og derfor arbejder krisecentrene ud fra den præmis om at fastholde familierne, hvis det er muligt. Sådan siger Helle Walsted, der er leder af Dannerhusets krisecentre. Sammen med eksperter fra Voldsobservatoriet og Rigshospitalet var hun i Marokko i november for at mødes med et udvalg af marokkanske partnere og afklare rammerne for et fremtidigt samarbejde omkring forebyggelse af vold mod kvinder. Partnerskabet er en del af KVINFO s programmer i Marokko. Vi blev inspireret og nysgerrige på det mæglingsarbejde, som de marokkanske krisecentre har integreret i deres tilbud. Gennem samtaler forsøger de at gøre det tydeligt for parterne, hvilke konsekvenser det har, hvis de går fra hinanden. Manden, der slår sin kone, er jo også en far. Han er en part, som kvinderne er nødt til at forholde sig til, og for os er det spændende at se, hvordan man i Marokko har fokus på hele familien frem for kun på kvinden og børnene, siger Helle Walsted. Hun er sammen med resten af den danske delegation kommet hjem med ny inspiration i kufferten. Vi har mødt en hel masse varme og skægge kvinder med et stærkt engagement. Man kan mærke, at der i Marokko er et kæmpe håb om forandring, siger Karin Helweg-Larsen, der deltog i missionen til Marokko som repræsentant for det danske Voldsobservatorie, som er oprettet under Kvinderådet. I Marokko er der kun tre krisecentre i hele landet, hvor vi i Danmark har 45. Til gengæld findes de såkaldte Centres d Ecoutes ( lyttecentraler ) i alle de største - og langt de flest mindre - byer i Marokko. Her kan kvinder, der har problemer i familien, komme hen og få støtte og god juridisk rådgivning. Fysisk vold er stadig et tabu i Marokko, så kvinderne kommer i højere grad for at fortælle om problemer, der relaterer sig til økonomi eller samvær. I Danmark har mange af de kvinder, der henvender sig til krisecentre, anden etnisk baggrund end dansk. Vi kan lære meget om, hvordan vi bedst kan hjælpe disse kvinder ved at kigge på, hvordan de gør i Marokko. Samtidig kan vi inspirere de marokkanske partnere til at tænke nyt for eksempel i forhold til, hvordan man kan rette en specifik indsats mod børn af voldsramte kvinder, siger Helle Walsted. De første spadestik til et dansk-marokkansk samarbejde om at forebygge og lindre vold mod kvinder er i hvert fald taget, og vil udmønte sig i konkrete projekter i løbet af foråret 2008.

7 Ny pulje til projekter omkring kvinders rettigheder Dialog og erfaringsudveksling om kvinders rettigheder mellem Danmark og Mellemøsten/Nordafrika (MENA) er grundlaget for den nye pulje som administreres af KVINFO. Puljen er på 3,8 mio. kr og er oprettet for at styrke kvinders rettigheder og stilling i samfundet. Fra d. 1. december er alle aktører fra det danske civilsamfund indbudt til at søge støtte til partnerskabsprojekter mellem Danmark og Mellemøsten/Nordafrika. Aktiviteterne skal primært foregå i MENA regionen i et tæt samarbejde mellem danske og arabiske institutioner/organisationer. Der vil i 2008 og 2009 blive givet prioritet til projekter som fokuserer på det regionale programs fire kernepunkter: Kvinders juridiske rettigheder Kvinders deltagelse i den offentlige sfære Vold mod kvinder Forskning og information om køn Der kan ansøges om midler til to slags projekter: Mindre projekter med et budget op til kr Herunder pilotprojekter der har til formål at opbygge et partnerskab mellem danske og arabiske organisationer. Større projekter med et budget på mellem og kr. Ansøgninger modtages kvartalsvist, første gang senest den 15. januar Dog kan der søges om midler til de mindre projekter løbende. Der skal påregnes en behandlingstid på 4 uger for mindre projekter og 10 uger for større projekter. Puljen tildeler ikke midler til enkeltpersoner. Læs mere om ansøgningskravene og puljen på Eller kontakt venligst Anne Margrethe Rasmussen på anne.m.rasmussen@kvinfo.dk Puljen er en del af KVINFO s engagement i Det Arabiske Initiativ og er en central komponent i det regionale program Dialogue and Cooperation on Women s Rights in the Arab Region.

8 UNGDOM MS Zapp ungdomsmagasin med fokus på ung identitet i Danmark og Jordan Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? Hvad vil jeg med mit liv? Magasinet ZAPP Jorden Rundt til unge i Danmark udkommer denne gang både på dansk og engelsk og handler om ung identitet i Mellemøsten og i Danmark, set i forhold til migration. ZAPP besøger unge i Jordan, som i samarbejde med MS Dialogcenter i Amman fortæller om deres liv og fremtidsdrømme. I Danmark fortæller unge med mellemøstlig baggrund om at leve med to kulturer, om identitet og rødder (rodfæstethed/rodløshed). Magasinet indgår i undervisningen på skoler, og er velegnet til undervisningen i samfundsfag, geografi, dansk og engelsk. Ekstra kopier kan rekvireres online på Danske og jordanske gymnasieelever diskuterer migrationsproblematikker Den 15. februar 2008 afholder MS og Dialogcentret i Amman et Global Island spil, hvor danske og jordanske unge i alderen konkurrerer om gode argumenter for og imod åbne grænser og migration. 4 klasser i Jordan er tilmeldt fra fire gymnasier, og der er stadig plads til tilmeldinger fra danske klasser eller højskolehold. Se flyer og og Foruden lærervejledningen foreslås magasinet Zapp til forberedelse af eleverne. Dansk- libanesisk samarbejde på tværs af politisk overbevisning Fra d november var godt 55 danske og libanesiske ungdomspolitikere samlet i Danmark under titlen: Towards a shared future. Mødet fandt sted samtidig med, at der skulle findes en ny libanesisk præsident. De ungdomspolitiske grupper fra Libanon grupperer sig i to lejre, der strides om, hvorvidt den næste præsident i Libanon skal være venligt stemt over for Syrien eller USA. Til dagligt er grupperingerne dybt uenige - og hovedaktører i de dødelige politiske kampe om fremtidens Libanon. Det var derfor historisk, at de befandt sig omkring samme bord i Danmark, oven i købet mens de politiske bølger gik allerhøjest i Libanon. Mødet var bygget op omkring tre temaer. Det var: 1) Unge og demokrati 2) Kulturel diversitet 3) Udveksling af politisk praktisk erfaring. Seminaret havde til formål at vise perspektiverne for et samarbejde blandt ungdomsorganisationer på tværs af politiske skel. På seminarets sidste dag var alle deltagere på rundtur i Folketinget, hvor nyindvalgte og tidligere formand for VU, Karsten Lauritzen samt Astrid Kragh viste rundt. Det var en god pejling af, hvordan unge kan agere og have indflydelse i det formelle demokrati. Initiativet er sat i værk af RU, VU, DSU, KDU og SFU støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd, men de danske ungdomspartier har under hele processen haft et tæt samarbejde med de libanesiske organisationer, og seminaret er blevet afholdt af en dansk-libanesisk styregruppe. Fra Libanon

9 deltog repræsentanter fra ungdomsorganisationer fra alle de politiske fløje samt repræsentanter fra de palæstinensiske flygtningelejre. På seminaret blev deltagerne enige om et efterskrift, der sætter fokus på udbyttet fra seminaret og viser, at der er et ønske om at fortsætte samarbejdet danskerne og libaneserne imellem. Efterskriftet kan læses her: DECENTRALISERING Ministre fra Yemen studerer decentralisering i Danmark Kommunernes Landsforening (KL) var i perioden november 2007 vært for en større yemenitisk delegation, der kom til Danmark for at nærstudere den danske struktur- og opgavereform for at se, om den kunne give inspiration til formulering og implementering af en decentraliseringsstrategi i Yemen. Indenrigsministeriet, Finansministeriet, KL og Undervisningsministeriet gav deres version af reformen, og hvordan de lokale og centrale myndigheder arbejder godt og tillidsfuldt sammen i Danmark. På det lokale plan blev Frederiksværk-Hundested og Høje-Taastrup Kommuner besøgt, hvilket vakte stor begejstring dels at møde borgmestre og ledende embedsmænd, dels at bese kommunale serviceleverancer og borgerbetjeningen. I KL fik deltagerne en detaljeret introduktion til reformen forberedelse, implementering og problemer med specielle nedslag på KL som institution, planlægning i danske kommuner og åbenhed i forvaltningen KL planlægger to-tre missioner til Yemen i løbet af 2008, hvor der formentlig skal fokuseres på formulering af decentraliseringsstrategien, administrativ inddeling samt finansiering alt afhængigt af den politiske udvikling inden for decentraliseringen. Flere oplysninger kan fås i KL hos kontorchef Holger Pyndt på hep@kl.dk RELIGIØS DIALOG Køb fredsaktier hos Danmission Danmission sælger fredsaktier til støtte for vores dialogarbejde i Mellemøsten. For 100 kr. er du med til at sikre, at unge fra forskellige religioner og kulturer i Mellemøsten får mulighed for sammen at skabe fred og dialog. Køb en Fredsaktie på og få tilsendt en Fredsaktie med denne smukke serigrafi af Adi Holzer.

10 ANNA LINDH FONDEN Hvad er du, Anna Lindh Foundation? Af Jens Kåre Rasmussen, Centerleder af Center for Kultur og Udvikling og koordinator for Det danske ALF- Netværk. Netop hjemvendt fra det 6. ALF-møde for nationale netværkskoordinatorer i Cairo står det helt klart for mig, at ALF har endnu ikke fundet sine egne ben. Spørgsmålet er, om ALF er en NGO eller en international organisation? Organisationens ambitioner er store, hvilket også understreges af, at mødet blev holdt på det store hotel Intercontinental City Stars tæt ved lufthavnen i Cairo. Man ser sig selv som en international organisation, og der er netværk af medlemmer i hvert land (EU-landene + 12 partnerlande). Det danske netværk har 31 medlemmer. ALF blev oprettet efter et møde i Napoli i december 2003 mellem udenrigsministre fra EU og landene syd for Middelhavet for at fremme dialog og forståelse mellem kulturerne. Behovet for dialog og forståelse er uformindsket. Men ALF har meget begrænsede midler til at støtte samarbejdsprojekter mellem netværkenes medlemmer, hvilket rimer dårligt med mødets ambitiøse rammer. ALF s midlertidige leder Lucio Guerrato er åben omkring problemstillingen om, at man ikke rigtig har fundet sine egne ben, men han glider af på spørgsmål om finansiering. Det er nok heller ikke en problemstilling, som der findes en løsning på umiddelbart. Det bliver en af udfordringerne for hans afløser, der forventes at tage over i juni Selvom der er god stemning på mødet, er der brug for en afstemning mellem ambitioner og realiteter. Det understreges af lederne af de egyptiske og libanesiske netværk, der er frustrerede over, at ingen af deres medlemmer endnu har haft ansvaret for ledelsen af ét projekt, selvom de har været partnere i flere. På trods heraf blev en planlagt kampagne om 1001-actions for dialogue diskuteret med lyst og energi. Læs om kampagnen på som vi snart indkalder til et møde om i Det danske ALF-netværk. SPORT Dokumentarfilm om GAM3 i Libanon Svenske Helene Forsell har lavet en lille dokumentarfilm om GAM3 s aktiviteter i Beirut sidste sommer. Filmen kan ses her:

11 FORSKNING Velbesøgt konference om Islam og civilsamfund Forholdet mellem religion og civilsamfund er særdeles hot i Mellemøsten, hvor det oftes diskuteres i forbindelse med islam og demokrati. Civilsamfundet har fået en nærmest selvindlysende status som demokratipromoter, mens religiøse og herunder især muslimske organisationer, ofte bliver betragtet som konservative og dermed ikke som en del af det reformvenlige civilsamfund. Fredag den 16.november var DIIS vært for en konferencen Islam & Civil Society, der havde til formål at nuancere debatten omkring emnet. Konferencen blev afholdt i forbindelse med afslutningen af et det-årige forskningsprojekt Islam and Civil Society Organisations in Jordan and Egypt, som de to forskningsassisatenter Sara Lei Sparre og Marie Juul Petersen, har stået i spidsen for. Læs deres artikel om emnet her: Rapporten, der blev udgivet i forbindelse med seminaret kan findes på under publikationer. Skulle nogen være interesserede i at høre mere om islam og civilsamfundsorganisationer i Jordan, er I velkomne til at kontakte Marie Juul Petersen på mariejuul@hum.ku.dk eller telefon Jeg kommer gerne ud og fortæller mere om projektet - hvad enten det er i form af en uformel samtale, et kort oplæg eller et længere foredrag. Sara Lei Sparre, som var ansvarlig for den del af projektet der vedrører Egypten, er på barsel indtil november MENNESKERETTIGHEDER NYT FRA YEMEN Dialog om strafferet/-proces Institut for Menneskerettigheder (IMR) er tovholder på en konference med ca. 200 deltagere fra de tre statsmagter, det akademiske miljø og civilsamfund i bred forstand vil blive afholdt i januar 2008 i Yemen. Emnet for konferencen er strafferet, eller mere præcist penal justice og vil bygge på en analyse af den lovgivningsmæssige ramme for dette område. De rettigheder, som normalt bliver forbundet med dette område, er ved at blive analyseret specielt i forhold til den yemenitiske forfatning, national lovgivning, regionale og internationale forpligtelser og Sharia. Analysearbejdet og organiseringen af konferencen udføres af et Dialogsekretariat i Ministeriet med faglig støtte fra IMR. I henhold til IMRs partnerskabskoncept tages der fælles ansvar for kvaliteten af analysen og dermed for konferences udfald. Flere information få hos Katja Tolstrup, kto@humanrights.dk Et akademisk meneskerettighedscenter I samarbejde med Professor Tamim, rektoren af Sana a Universitet, bliver der afholdt en workshop om menneskerettigheder i januar 2008, som IMR støtter. Workshoppen vil have til hensigt at identificere mulige fremtidige samarbejdsflader mellem IMR og universitetet. Det forventes at omhandle udvikling af læseplaner, udvikling af undervisningsmateriale og undervisning af lærerkræfter. Rektoren har stillet lokaler på universitetet til rådighed, og de skal bruges til at etablere et menneskeretscenter. IMR støtter oprettelsen af centret ved at anskaffe møbler, computere og bøger til biblioteket. Centret forventes at være operativt omkring årsskiftet. IMR er også i gang med at finde en oversætter til en bog om islam og menneskerettigheder, skrevet af en professor ved Sana a Universitet, som anlægger synspunktet, at islamisk lov er fuldt forenlig med tænkningen indenfor MR. For flere informationer, kontakt Brendan Sweeney, bjs@humanrights.dk

12 Nyt civilsamfundsnetværk kæmper for skærpet foreningfrihed IMR har indgået et uformelt samarbejdet med seks forskellige menneskerettighedsorganisationer i Sana a, Yemen. IMR støtter oprettelsen af et sekretariat i Sana a for disse samt andre rettighedsforkæmpere med henblik på at styrke et menneskerettighedsnetværk. Sekretariatet bliver operativt i denne måned. En yemenitisk ekspert har tidligere på året udarbejdet et studie om foreningsfrihed i Yemen. Det omhandler såvel de lovgivningsmæssige rammer samt praksis og regulering på området. Partnerorganisationerne og IMR debaterede studiet i en paneldiskussion i oktober. En workshop med fokus på foreningsloven blev afholdt november med deltagelse af ministeren for Ministry of Social Affairs, parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet og oppositionen, embedsmænd samt menneskerettighedsorganisationer. I december og januar vil IMRs civilsamfundspartnere udarbejde en alternativ foreningslov, som vil indgå i en bredere kampagne. I disse dage finder et træningskursus sted om foreningsfrihed i Aden. Som afrunding på samarbejdet med civilsamfundsorganisationer vil der i februar 2008 blive afholdt en større konference med deltagelse fra såvel civilsamfund, forvaltningen samt donorsamfundet, og den vil også handle om foreningsfrihed. Målsætningen er at få vedtaget en ny bedre forenigslov i Yemen. Dette vil ske ved at skabe bred debat om denne rettighed og fokus vil blive lagt på de lovmæssige, praktiske og finansielle begrænsninger, som civilsamfundet i dag møder i forhold til den nuværende lov og praksis på foreningsområdet og debatten vil yderligere pege på konstruktive løsninger. Kontakt Lis Dhundale, ldh@humanrights.dk for flere informationer NYT FRA REGIONEN Nyhedsbrev fra ambassaderne i Amman, Beirut og Damaskus De tre ambassader i Amman, Beirut og Damaskus har i november udgivet et fælles nyhedsbrev, der retter sig mod danskere i regionen samt andre med interesse for aktiviteter med relation til Danmark i de tre lande. Nyhedsbrevet vil udkomme efter behov 2-3 gange om året, og kan findes på de tre ambassaders hjemmesider: og

13 NYT OM STILLINGER DUF søger programchef Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) søger en programchef til den nyoprettede Internationale Projektafdeling, som har ansvar for DUF s internationale programmer. Opslaget er vedhæftet dette nyhedsbrev. Nye medarbejdere til IMRs program i Yemen I IMRs Meneskerettighedsprogram i Yemen har der på det seneste været flere personaleændringer. Katja Tolstrup har siden novemer afløst Sisse Bang Olsen som udstationeret junior rådgiver i det yemenitiske Menneskerettighedsministerium. Hanna Ziadeh vil i december afslutte sin udstationering som analytiker i programmet. Brendan Sweeney fungerer som midlertidig projektleder for IMRs samarbejde med Sanaa Universitet, mens Mu ayyad Mehyar har overtaget projektledelsen på samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne i Yemen. For flere information kontakt venligst Lis Dhundale, ldh@humanrights.dk

14 DEBAT OG INSPIRATION Vold som politisk sprog Hvis man vil forstå, hvorfor islamisk terrorisme opstår, så skal man kigge på politik i stedet for på religion. Det mener Rasmus Alenius Boserup, der netop har fået tildelt en phd. grad for sin afhandling om politisk vold i Algeriet. Til februar 2008 tiltræder han som ny direktør for Dansk- Egyptisk Dialoginstitut i Cairo. Denne artikel kan også læses i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Af Camilla Wass Halshugninger, voldtægter, massakrer og drab på udlændinge. Algeriet er et af de lande i den arabiske region, der har været mest plaget af politisk motiveret vold. Fra kæmpede algeriske nationalister mod det franske kolonistyre i Algeriet i det, der er blevet kaldt den mest brutale uafhængighedskrig i Mellemøsten og Nordafrika. Mellem mennesker døde under uafhængighedskrigen. Og i 1990 erne udspillede der sig en blodig borgerkrig i Algeriet, med islamiske guerillagrupper på den ene side og statens sikkerhedsstyrker på den anden. Omkring mennesker mistede livet, og mange flere bærer i dag ar på legeme og sjæl efter den intime og meget brutale vold. Set udefra virker Algeriet som en slagmark et inferno af brutal og meningsløs vold. Men dykker man ned i Algeriets blodige historie og kigger på volden med forstørrelsesglas, så fremkommer der et system. Volden har sit eget sprog, sin egen systematik. Blandt forskere har der i lang tid været en modstand mod at se vold som en del af samfundshistorien - et optimistisk ønske om, at vold bare er noget, der sker engang imellem. Men hvis man forstår mekanikkerne bag volden, så kan man forhåbentlig blive bedre til at forhindre den i fremtiden, siger Rasmus Alenius Boserup. Han har, som en af de første forskere på verdensplan, undersøgt den politiske vold, der løber som en blodrød tråd gennem Algeriets moderne historie. Det er der kommet en 300 sider lang phd.afhandling ud af. Den 26. november modtog Rasmus Boserup både en phd. og en doktorgrad for afhandlingen: Violence as Politics: The Escalation and de-escalation of Political Violence in Algeria Afhandlingen går fra 1954, hvor uafhængighedskrigen starter, og frem til 2007, hvor borgerkrigen mellem islamister og militærregimet er slut. Hvordan ligner de to konflikter hinanden og hvordan er de forskellige? spørger Rasmus Boserup. Hans hovedpointe er, at vold er et redskab til at opnå politiske mål, og at vi derfor er nødt til at se det, der er blevet kaldt islamisk terrorisme, med nye briller. Vold med symbolik Rasmus Boserup har i sin afhandling inddelt den politiske vold i Algeriets moderne historie i intet mindre end 13 forskellige typer af politisk vold, der hver især udtrykker særlige politiske målsætninger. De mange tyer af vold antager forskellige former, hver især med sin egen symbolik. Voldsformer er måden, man slår ihjel på og man udsender nogle signaler ved at bruge en bestemt form for vold. I Algeriet har guerillagrupper i lang tid skåret halsen over på folk eller

15 skåret næsen af folk, og i det ligger der både nogle kulturelle kodninger og nogle politiske signaler, siger han. Under uafhængighedskrigen fra anvendte befrielseshæren FLN forskellige former for vold, alt efter om den var rettet de franske fjender eller mod fjender blandt de algeriske landsmænd. De franske krigsfanger fik god mad og tæpper på, når de lå og sov i fangelejrene. Når de franske fjender blev henrettet, skete det med skydevåben. Derimod blev de lokale algeriske fjender ført ned til floden - en algerisk talemåde for, at de fik skåret halsen over, på samme måde som man foretager rituel slagtning af dyr. Eller de fik skåret næsen af, som et tegn på, at de havde mistet deres ære. Bag dette lå en forestilling om, at FLN så sig selv som en statsdanner, der havde ret til at straffe interne fjender. Man forestillede sig, at staten skulle være ren, og derfor var det i orden at udrense urene elementer. Derimod skulle den eksterne fjende behandles respektfuldt, så man senere kunne forhandle med den, forklarer Rasmus Boserup. På samme måde kunne man under borgerkrigen i 1990 erne observere flere forskellige former for vold, der hver især reflekterede den politiske situation. Borgerkrigen i Algeriet brød ud i efter et militærkup. Det islamistiske parti FIS stod til at vinde en overvældende valgsejr, og det fik militæret til at aflyse valget og tage magten. Op gennem 90 erne var Algeriet skueplads for en blodig borgerkrig. I starten var det politimænd og militærfolk, der blev henrettet og senere bredte voldens cirkler sig til også at omfatte værnepligtige, statsansatte og jurister. Fra midten i 90 erne eskalerede volden til også at omfatte civile i store massakrer, ligesom at udlændinge blev et mål i sig selv. Borgerkrigen i Algeriet bliver ofte udlagt som et skrækeksempel på islamisk terrorisme, men Rasmus Boserup mener, at dette er en stor misforståelse. Som analytiker skal man holde tungen lige i munden, for alle siger, at volden sker i islams navn. Men man skal ikke lade sig narre af det religiøse sprog. Det, der er med islamisme er, at det politiske sprog har en religiøs referenceramme. Men hvis vi skal forklare volden, så skal vi kigge på politik, snarere end på kultur eller religion. Der er ikke noget i islam, der gør, at det måtte blive så brutalt det er de politiske strukturer, der gør, at det f.eks. giver mening for en guerillagruppe at dræbe udlændinge, siger han. Vil det sige at man ikke kan sige, at der er noget der hedder islamisk terrorisme? Jeg synes, at ufattelig meget af det, der bliver sagt om islamisk terrorisme, er noget sludder. Jeg vil gerne godtage, at der noget der hedder islamisme. Men for mig at se er begrebet terrorisme et dårligt begreb, fordi det er meget stigmatiserende. Men hvis man med terrorisme mener, at folk udfører en voldshandling for at gøre andre bange, og med islamisk terrorisme mener at der sker i islams navn, så kan vi godt sige at det findes. Men jeg mener ikke, det er islam, der motiverer det. Det giver mere mening at kalde det politik, pointerer han. Møde med guerillaledere Det har ikke været helt ufarligt for Rasmus Boserup at undersøge fænomenet politisk vold. Hans afhandling fremlægger en stor mængde hidtil ukendt empirisk materiale. Noget er kommet til veje ved at han har stået på hovedet i de franske militærarkiver, hvor han flere gange har måttet tvinge sig selv til at lægge en retsmediciners distance til de billeder, han har set. Andet materiale er kommet frem på mere dramatisk vis. Rasmus Boserup har under sin research boet i Algeriet i alt 6 måneder, og har gennem ihærdigt benarbejde fået kontakt med de tidligere islamiske militser. Flere gange har han siddet ansigt til ansigt med de guerillaledere, der stod i spidsen for de store massakrer under borgerkrigen. Jeg opdagede lidt sent, at flere af mine fixere stod på dødslisterne hos nogle af de guerillagrupper, der stadig er aktive. Det var svært at gå balancegang og finde ud af hvilke type møder, jeg kunne få sådan en mand til at sætte op men hvis man ikke tager en chance, så får

16 man ikke noget i kassen. Ofte kørte vi ud til en forstad og sad i flere timer og ventede i en bil. Alle mine møder blev aflyst mange gange først men engang imellem var der bid, fortæller han. Det er forbudt at videregive informationer om de islamiske bevægelser i Algeriet, så møderne foregik under stort hemmelighedskræmmeri. Rasmus Boserup havde to principper: for det første ville han ikke betale for oplysningerne, og for det andet ville han ikke sætte sit liv alt for meget på spil. Man flytter gradvis sine grænser, og det sværeste er at forhandle med sig selv om, hvad der kan lade sig gøre. Der er stadig aktive terrorgrupper i Algeriet, der har erklæret udlændinge som sit hovedmål. Men hvis jeg tror på min egen hypotese om, at grunden til, at islamisterne slog udlændinge ihjel i 1990 erne var politisk motiveret og ikke ideologisk, så er der jo ingen grund til, at de skulle snitte halsen over på mig nu. Og det viste sig jo også at holde stik, siger Rasmus Boserup. Mange af de tidligere guerillaledere har fået amnesti som følge af loven om national forsoning i Algeriet. Rasmus Boserup mødtes bl.a. med en tidligere guerillaleder, der havde slået sig ned som cykelsmed. En af de store udfordringer i Algeriet er, hvordan man får integreret borgerkrigens bødler i samfundet. De har ikke fået nogen uddannelse, fordi de har løbet rundt i guerillaen og der er kun én ting, de er rigtig gode til: At slå ihjel, siger Rasmus Boserup. Faktaboks: Rasmus Alenius Boserup er født i 1975 og modtog den 26. november 2007 en phd. grad i arabisk og mellemøststudier fra Carsten Niebuhr Instituttet i København og en doktorgrad i kulturhistorie fra École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris. Den 1. februar 2008 tiltræder han som direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut, når den nuværende direktør Jakob Skovgaard-Petersen fratræder. Det Dansk Egyptiske Dialoginstitut er en del af regeringens Arabiske Initiativ. Formålet med instituttet er at fremme den politiske, sociale og kulturelle dialog mellem Danmark og Egypten, og mellem Europa og den arabiske verden. Instituttet er beliggende i Cairo.