National strategi skal give psykiatrien markant løft

Transkript

1 NR. 6 / 25. marts 2009 PSYKIATRI National strategi skal give psykiatrien markant løft Danske Regioner lancerer en ambitiøs national strategi, som skal løfte psykiatrien op i verdensklasse. Strategien indeholder otte visioner og 21 konkrete initiativer, der skal skabe højere kvalitet, større kapacitet og mere fokus på psykiatrien Hver femte dansker skønnes at blive ramt af en psykisk sygdom i løbet af livet. Og hver anden dansk familie kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske system. Med den nye nationale strategi vil den danske psykiatri blive i stand til at behandle børn, unge og voksne med psykisk sygdom hurtigere og mere effektivt. Dette vil ikke kun øge livskvaliteten for en stor gruppe mennesker, men også frigøre en stor menneskelig og økonomisk ressource til samfundet. - Vi bor i et velfærdssamfund. Og det skal mennesker med psykisk sygdom også kunne mærke. Ligegyldigt om du lider af depression eller diabetes, skal du kunne få en behandling af høj kvalitet uden urimelig ventetid. Sådan er det desværre ikke altid i dag, fordi vi i Danmark i mange år har prioriteret psykiatrien alt for lavt. Det vil Danske Regioner nu råde bod på, udtaler Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Otte visioner Danske Regioners ny strategi indeholder otte visioner og 21 konkrete initiativer, der skal skabe højere kvalitet, større kapacitet og mere fokus på psykiatrien. Initiativerne tænkes realiseret af regionerne over en periode på 10 år. Strategien bygger på de resultater, der allerede er opnået i psykiatrien og ligger i naturlig forlængelse af de fem regioners egne psykiatriplaner. Visioner for fremtidens psykiatri Vi vil øge danskernes viden om og forståelse for psykisk sygdom Vi vil være bedre til at forebygge psykisk sygdom Vi vil behandle alle med behov for psykiatrisk hjælp Vi vil helbrede flere Vi vil gøre psykiatrien mere tilgængelig Nyhedsbrevet Danske Regioner udkommer hver 14. dag Ansvarshavende: Per Okkels, adm. direktør Redaktør: Kim Andreasen, Kommunikation Vi vil mindske overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom Vi vil have den nødvendige teknologi og velfungerende fysiske rammer Vi vil have hænder nok og bruge dem bedst muligt SIDE 1 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

2 SUNDHED Udbud har givet besparelser på procent Siden det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet i november 2008 har regionerne gennemført store udbud af operationer og behandlinger. Det har ført til besparelser i udgifterne til de private sygehuse på mellem 20 og 50 procent i forhold til de nuværende afregningstakster - Der er tale om meget store besparelser, som viser, at det kan betale sig at gennemføre udbud i forhold til de private sygehuse, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Han peger på, at der naturligvis er tale om en variation i besparelserne fra den ene behandling til den anden. Bent Hansen har tidligere foreslået, at der indføres en differentieret ventetid på en og tre måneder samt muligheden for egentlige udbud, når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg ophører til sommer. - Men hvis regeringen genindfører det udvidede frie sygehusvalg med en én-måneds ventetidsgaranti uden mulighed for udbud, så går vi naturligvis til forhandlingerne med de private sygehuse for at forhandle om, hvor høje taksterne skal være, siger Bent Hansen og tilføjer: - Lene Espersens udmelding for nylig om at sænke betalingen til de private sygehuse med 25 procent er et godt men lidt forsigtigt udgangspunkt. For som sagt kan der opnås yderligere besparelser på store områder, siger Bent Hansen. Han peger endvidere på, at Danske Regioner netop nu arbejder på at opbygge en ny og mere slagkraftig forhandlingsenhed, som vil være på plads lige så snart regeringen melder sin model ud. SUNDHED K: Færre penge til privathospitaler De konservatives formand Lene Espersen vil sænke betalingen til de private hospitaler med 25 procent De private hospitaler skal have 25 procent mindre i betaling fremover, når de behandler patienter på det offentliges regning. Det siger de konservatives formand og vicestatsminister Lene Espersen til Politiken - Danmark skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, og derfor er det nødvendigt, at vi bruger pengene på en smartere måde, end vi gør i dag. Lavere betaling til privathospitalerne vil give os mere sundhed for pengene, og så kan vi få opereret flere patienter. Samtidig kan vi få bremset den uheldige udvikling, at nøglemedarbejdere SIDE 2 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

3 forlader det offentlige sundhedssystem, fordi de kan tjene langt mere i det private, siger Lene Espersen til Politiken. Bent Hansen, formand for Danske Regioner, er glad for Lene Espersens udmelding. - Jeg hilser den konservative melding velkommen. Det vil styrke os i kampen om de bedste medarbejdere, at privathospitalerne ikke længere kan lokke med dobbelte lønninger, siger han. REGIONAL UDVIKLING Regionale fødevareinitiativer skaber ny vækst Ny rapport fra Danske Regioner viser, at de regionale vækstfora i har fortaget investeringer på 244 millioner kroner i udvikling af fødevareområdet. Og der er flere investeringer på vej Rapporten om de regionale fødevareinitiativer viser, at der er et stort vækstpotentiale i fødevareindustrien. De 244 millioner sætter skub i udviklingen af nye produkter og afsætningsmuligheder i et regionalt samarbejde med erhvervet. - I krisetider som denne, hvor prisen på fødevarer falder og dermed presser industriens indtjening, er det netop vigtigt, at vi fra det offentliges side går ind og bidrager aktivt til udvikling af nye produkter og afsætningsmuligheder, siger Carl Holst, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Danske Regioner. Mange forskellige indsatser Rapporten indeholder cases fra regionerne. Hver case skildrer en indsats på fødevareområdet. Vækstforaene har i sat gang i projekter på blandt andet områder som bæredygtig agroteknologi, forædling og profilering af regionale fødevarespecialiteter og fødevarer som kilde til sundhed. I arbejdet med klima og energi bidrager vækstforaene desuden til udvikling af landbrugsprodukter i form af bioenergi og energieffektivisering i drivhuse. Tænk nyt og på tværs af kasser Regeringen forbereder i øjeblikket en strategi for Grøn Vækst. Hertil siger Carl Holst: - Danmark skal væk fra traditionel landdistriktspolitik, der støtter landbruget og fiskeriet. I stedet bør vi fokusere på at udvikle hvert område på baggrund af egne forudsætninger og styrkeområder, så vi fremmer turisme og videnerhverv. Vi er nødt til at tænke nyt og tænke på tværs af kasser og områder. Projekterne på fødevareområdet er sat i gang af de seks danske vækstfora. Rapporten vil være udgangspunkt for en dialog med nationale interessenter om synergimuligheder mellem den regionale og nationale indsats på fødevarerområdet. Initiativerne er SIDE 3 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

4 dermed et godt bidrag til at indfri regeringens ambition, der under navnet Agro Food Valley skal bringe Danmark op blandt verdens førende fødevareindustrielle centre. PSYKIATRI Antallet af psykisk syge kriminelle skal reduceres Danske Regioner fremlægger nu en samlet plan for indsatsen over for psykisk syge kriminelle. Planen bygger på et tæt samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem myndighederne - regioner, kommuner, politi og kriminalforsorg Flere og flere mennesker med psykisk sygdom begår kriminalitet. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske patienter steget fra til i Det er en stigning på 44 pct. Mennesker med psykisk sygdom udgør nu 20 pct. af Kriminalforsorgens samlede klientel. - Når vi nu ved, at mennesker med psykisk sygdom ikke er mere kriminelle end andre, og at tilbagefaldsrisikoen er lav, når altså bare de får behandling, så har vi egentlig et ganske godt udgangspunkt for at rette op på en mangeårig skæv udvikling, udtaler Danske Regioners formand Bent Hansen. Med planen sætter regionerne fokus på behovet for at styrke behandlingskapaciteten, iværksætte tidlig opsporing og konsekvent opfølgning samt at udbygge de socialpsykiatriske tilbud i kommunerne. Nu skal kurven knækkes Forløbsundersøgelser har flere gange påpeget, at planlægning, koordinering og ansvar for opfølgning er vigtige forudsætninger for at fastholde retspsykiatriske patienter i behandling og dermed forebygge kriminalitet. - Hvis det skal lykkes at knække kurven, så skal indsatsen styrkes både under og efter indlæggelse, ligesom overgangene mellem forskellige indsatser skal aftales konkret. Derfor inviterer vi til et bredt samarbejde om at kvalificere den behandling og de tilbud, vi giver de behandlingsdømte, siger Bent Hansen. SIDE 4 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

5 PSYKATRI Psykisk sygdom er tys tys Hver femte dansker vil i løbet af sit liv blive ramt af en psykisk sygdom. Alligevel er det svært for os at tale om. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Regioner Hver fjerde af de adspurgte i undersøgelsen, der er foretaget af Capacent Epinion for Danske Regioner, mener ikke, at det vil være naturligt at tale åbent om det, hvis en kollega lider af en psykisk sygdom. Undersøgelsen kommer i forbindelse med, at Danske Regioner lancerer en ny national strategi for psykiatrien: En psykiatri i verdensklasse regionernes visioner for fremtidens psykiatri. - Målet er, at vi bliver ligeså gode til at tale åbent om psykisk sygdom, som vi efterhånden er blevet til at tale om for eksempel kræft. Der er simpelthen for mange danskere, der i dag lider under, at psykisk sygdom er tabu, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Undersøgelsen fra Capacent Epinion, der er baseret på webinterviews med i alt danskere på 18 år og derover, viser at: 76 pct. mener, at det er mere socialt acceptabelt at lide af en fysisk end en psykisk sygdom 23 pct. finder, at det ikke vil være naturligt at tale om det, hvis en kollega er psykisk sygdom 65 pct. føler ikke de ved nok om psykisk sygdom 67 pct. mener ikke, at der bliver brugt nok ressourcer på psykiatrien, hvis man sammenligner med sygehusvæsenet generelt PSYKIATRI Adgangen til psykologhjælp med tilskud skal udvides Danske Regioner anbefaler, at alle over 38 år med en lettere depression frem over også kan få tilskud til psykologhjælp Hvis du lider af en lettere depression eller moderat angst, kan din praktiserende læge henvise dig til psykologbehandling. Er du er mellem 18 og 37 år, får du dækket 60 procent af omkostningerne. Er du 38 år eller derover må du selv dække alle omkostninger, for der er ikke afsat penge nok til ordningen. SIDE 5 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

6 Øget livskvalitet Danske Regioner anbefaler nu, at ordningen udvides, så også personer over 38 år kan få tilskud til behandling hos en psykolog. Det fremgår af det nye debatoplæg Psykisk Sygdom og arbejdsmarkedet, som Danske Regioner har udarbejdet sammen med Dansk Psykolog Forening, Danske Psykiatrisk Selskab og Danske Psykiatere og Børne-ungdomspsykiateres organisation. - En udvidelse vil give en øget livskvalitet til de mange danskere, som lider af depression og angst. Det vil også betyde, at flere kan blive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet i stedet for at blive sygemeldt eller i sidste ende blive førtidspensioneret på grund af en psykisk lidelse som depression eller angst, siger Bent Normann Olsen, formand for Danske Regioners Social og Psykiatriudvalg. Det kan betale sig Der er i alt brug for cirka 90 millioner kroner mere til ordningen, hvis den udvides til også at omfatte de årige og hvis behovet for psykologhjælp til de årige samtidig skal dækkes. Men ifølge Bent Normann Olsen vil det kunne betale sig at investere i en udvidelse af ordningen. - De penge vil på sigt blive tjent ind igen blandt andet ved, at samfundet kan spare udgifter til sygedagpenge og førtidspensioner. Ordningen hjælper jo mange til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og på sigt vil der kunne spares ca. 1 mia. kroner årligt på udgifterne til sygedagpenge og førtidspension, hvis vi opruster i psykiatrien, siger han. Ifølge Ankestyrelsens data, som blev offentliggjort i sidste uge, blev halvdelen af alle førtidspensioneringer tildelt med begrundelsen psykisk lidelse i Det er en stigning på 60 procent siden 2001 Det skønnes at mindst danskere lider af enten depression eller angst. Mange af disse modtager ingen form for behandling. SUNDHED Ventetiden på behandlinger falder Ventetiderne for behandling på sygehusene falder. Det viser nye opgørelser fra både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner Følger man ventetiden på de 18 udvalgte behandlinger, som Sundhedsstyrelsen overvåger, så er ventetiden faldet fra gennemsnitligt 26,2 uger i december 2008 til 25,3 uge i februar Det viser den seneste opgørelse af ventetid fra Sundhedsstyrelsen SIDE 6 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

7 - Jeg er tilfreds med at ventetiden falder og ikke stiger, som det ellers er blevet fremhævet i diverse medier på det seneste. Det er et resultat af, at medarbejderne knokler hårdt for at nedbringe ventetidspukkelen. I andet halvår af 2008 steg aktiviteten af behandlinger således med hele seks procent. Det skal medarbejderne have ros for, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Han peger på, at ventetidsopgørelsen fra Sundhedsstyrelsen ikke giver et helt relevant billede, fordi opgørelsen også indeholder sygdomme med få eller ingen gener. Da det er opgaven at behandle de mest syge patienter først, så vil de mindre syge patienter med få eller ingen gener blive prioriteret efter de livstruende med lidt længere ventetid til følge. Ventetid i ortopædkirurgien falder Kigger man på ventetiden til ortopædkirurgiske behandlinger det vil sige behandlinger af sygdomme i bevægeapparatet - der i medierne er blevet fremhævet som et område med stigende ventetider, så er virkeligheden den stik modsatte. Ventetiden falder. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at ventetiden i uge 10 samlet set for både forundersøgelse og behandling er 19,8 uger, hvilket er et fald på næsten en uge siden uge 6 (tabel 1) For eksempel er ventetiden for at få en ny hofte nu 14,7 uger. Det er et fald på fem uger siden strejken, hvor ventetiden var helt oppe på 19 uger. Tilsvarende er den forventede ventetid på at få et kunstigt knæ faldet med fem uger fra en forventet ventetid på 23 uger efter strejken til nu under 18 uger. Tabel 1: Ventetidsopgørelse for behandlinger inden for bevægeapparatet - uge 6 til uge (antal uger) Behandling Uge6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Diskusprolaps 14,4 14,9 14,9 14,7 15,0 Kikkertoperation i skulderen 26,7 26,5 26,9 25,7 26,1 Kunstig hofte 16,2 16,0 15,5 14,4 14,7 Kunstigt knæ 20,7 20,1 19,3 18,0 17,9 Meniskoperation 20,4 19,3 21,9 21,6 21,3 Rekonstruktion af ledbånd i knæ 24,7 24,7 24,6 23,7 23,8 SIDE 7 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

8 Stivgørende operation i ryggen 24,0 24,0 24,0 22,2 22,5 Gennemsnit forundersøgelse 12,4 12,4 12,4 11,8 12,0 Gennemsnit behandling 8,3 8,4 8,3 7,9 7,9 Samlet gennemsnitlig ventetid 20,7 20,8 20,7 19,7 19,8 Kilde: Venteinfo, Sundhedssstyrelsen. Inden for gruppen af diskusprolaps behandling er OUH ekskluderet i alle ugerne SUNDHED Fremryk investeringer i sundhedsvæsenet Regionerne ønsker at fremrykke renovering og vedligeholdelse på sygehusene Ekstra operationsstuer, nye tag og udskiftning af vinduer. Det er bare nogle af de ting, som står på den liste over mulige tiltag til renovering og vedligeholdelse, som regionerne gerne vil have muligheden for at sætte gang i med det samme. - Regionerne kan sagtens se investeringer for en milliard kroner for sig. Et bud på effekten af det kan være arbejde til et par tusinde i bygge- og anlægsbranchen, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner til Jyllands-Posten. Danske Regioner har derfor formuleret sine ønsker om en fremrykning af offentlige investeringer i sundhedsvæsenet i et brev til regeringen. Danskerne ønsker at investere i sundhedsvæsenet Brevet fra Danske Regioner kommer på et tidspunkt, hvor kommunerne og regeringen er tæt på at indgå en aftale om at fremrykke investeringer for to milliarder kroner. Og så viser en aktuel meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV2 at to ud af tre danskere ønsker offentlige investeringer i sundhedsvæsenet. Dermed er sundhedsvæsenet klart det område, som ligger højest på danskernes ønskeliste, når de skal prioritere offentlige investeringer. - Når kommunerne får mulighed for at fremrykke anlægsarbejder, er det jo indlysende, at regionerne bør have samme mulighed. Her er behovet stort, ikke mindst på de afdelinger, som ikke omfattes af de nye planer på akutområdet, siger Bent Hansen. SIDE 8 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

9 SUNDHED Regionerne bruger de private sygehuse som aftalt med regeringen I den seneste tid har privathospitalerne gentagne gange fortalt historien om, at de offentlige sygehuse ikke vil anvende de private i den periode, hvor det udvidede frie valg er suspenderet. Men intet kan være mere forkert De offentlige sygehuse bruger de private sygehuse i stor stil. Resultatet er, at regionerne uden problemer kommer til at anvende de 940 millioner kroner, som regionerne ifølge økonomiaftalen med regeringen sidste sommer har forpligtet sig til at bruge på de private sygehuse. - Vi har lavet en økonomiaftale, hvor vi var enige med regeringen om, at vi skulle vende tilbage til rammestyringen fra juli måned sidste år til juli i år. Dermed ligger den økonomiske ramme for, hvor meget vi kan bruge på både offentlige og private hospitaler fast. Vi har fået 940 millioner kroner til de private hospitaler og de penge er snart brugt, sige Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Han peger på, at antallet af udskrivninger fra privathospitalerne og de ambulante besøg på privathospitalerne har ligger på det samme eller endog et højere niveau end før strejken i foråret REGIONAL UDVIKLING En bedre erhvervsudvikling skabes i fællesskab Kommuner og regioner arbejder godt sammen om regional vækst og erhvervsudvikling De regionale vækstfora har nu i to år arbejdet med regionale erhvervsudviklingsstrategier og de mange initiativer, der skal gøre de regionale vækststrategier til virkelighed. Bent Hansen og Erik Fabrin har som formænd for henholdsvis Danske Regioner og KL i en kronik i Danske Kommuner benyttet lejligheden til at gøre status og samtidig pege på aktuelle udfordringer. - Jeg er meget glad for, at vi nu sammen kan konstatere, at regioner og kommuner er kommet et godt stykke i retning af at realisere den sammenhængende og strategiske erhvervsfremmeindsats, som Folketinget lagde op til med den nye erhvervsfremmelov, siger Bent Hansen. Bent Hansen understreger, at der stadig er et godt stykke vej tilbage, inden opgaven er løst. SIDE 9 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

10 - Vækstforaene står over for at skulle tage hul på 2. generationsstrategier. Samtidig er der hele den aktuelle økonomiske krise, som vækstforaene også gerne vil give et bidrag til at løse. Desto vigtigere er det, at der er fælles fodslag mellem regioner og kommuner om en strategisk og koordineret erhvervsfremmeindsats på regionalt niveau, siger han1.200 færre døde på danske sygehuse i 2008 SUNDHED færre døde på danske sygehuse i 2008 Sidste år døde i alt færre patienter på de danske sygehuse sammenlignet med Det betyder, at sygehusene har nedbragt dødeligheden med fire procent i perioden. Det viser de seneste HSMR tal fra kampagnen Operation Life Sygehusene i Danmark har i alt reddet godt flere liv siden kampagnens start i april Og alle fem regioner har i 2008 haft færre dødsfald, sammenlignet med niveauet i Det viser de seneste HSMR-tal (Hospitals Standardiseret Mortalitets Rate), som hvert kvartal offentliggøres i forbindelse med kampagnen Operation Life. Dødeligheden kan bringes ned HSMR tallene blev introduceret i Danmark i forbindelse med Operation Life. Tallene kan bruges til at følge udviklingen i dødelighed på hospitaler, på regionsniveau og på landsplan. Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at nedbringe dødeligheden på hospitaler blandt andet ved at følge de initiativer, som indgår i Operation Life kampagnen. Kampagnen afsluttes den 27. april 2009, og HSMR tal for de to første kvartaler af 2009 er klar i henholdsvis juni og september Sygehuse og regioner kan bruge tallene til at følge deres egen udvikling i dødelighed over tid og i forhold til landsniveauet. HSMR tallene kan derimod ikke bruges til at sammenligne de enkelte sygehuse. HSMR modellen tager nemlig ikke tager højde for, at der er forskelle mellem sygehusene, i forhold til hvor syge patienterne er, eller hvordan de sociale forhold er i et område. Regionerne fortsætter med HSMR tal Regionerne har besluttet, at man også fremover vil følge udviklingen af dødeligheden på sygehusene ved hjælp af HSMR tal. På baggrund af de erfaringer regioner og sygehuse har gjort med HSMR de seneste to år, har regionerne besluttet at videreudvikle metoden til beregning af HSMR-tallene. HSMR modellen skal gøres mere robust ved blandt andet at inddrage flere faktorer, som har betydning for dødeligheden. Det kan være oplysninger om patienterne har SIDE 10 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

11 andre ofte kroniske sygdomme som for eksempel diabetes, KOL og lignende (komorbiditet). Der vil også blive lavet analyser af hvilke faktorer, som betyder noget for HSMR. Det kan være organisatoriske forhold, adgang til hospice osv. Videreudvikling af modellen sker i et samarbejde mellem Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Sundhedsstyrelsen, regionerne og Danske Regioner. SUNDHED Patientforeningen privathospitalernes venner Patientforeningen en ofte anvendt kilde i medierne - hed tidligere Privathospitalernes Venner. Foreningen har ifølge Fagbladet Fag og Arbejde private hospitaler blandt sine medlemmer. I bestyrelsen sidder et medlem, som er medejer af et privathospital Privathospitalernes Venner. Det var indtil 2007 Patientforeningens officielle navn. Af foreningens hjemmeside fremgår det, at Patientforeningen betegner sig som Danmarks uafhængige patientforening. Men der er blandt de omkring 25 virksomheder, som er medlem af foreningen, mange private hospitaler og klinikker. Ligeledes er der i Patientforeningens bestyrelse flere personer med interesser i privathospitalerne eller med andre former for forretningsmæssige interesser på sundhedsområdet. Det skriver Fagbladet Fag og Arbejde i deres januar 2009-nummer. Blandt andet er et af bestyrelsesmedlemmerne medejer af et privathospital. Foreningens medlemsblad har også mange annoncer for private hospitaler og klinikker. Patientforeningen har ifølge Fagbladet Fag og Arbejde cirka personlige medlemmer. Til sammenligning repræsenterer Danske Patienter godt medlemmer. Danske Patienter er paraplyorganisationen for de største patientforeninger i landet herunder Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, hvilket gør den til den absolut største patientorganisation i Danmark. SIDE 11 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

12 ARRANGEMENTER ARRANGEMENT Videnspredning i sundhedsvæsenet ViS konference Torsdag den 7. maj 2009 På konferencen vil deltagerne få konkrete værktøjer og metoder, der kan gøre de tlettere at sprede viden og god praksis i sundhedsvæsenet, samt viden om hvordan man implementerer det gode eksempel. Blandt andet vil engelske Sarah W. Fraser holde oplæg på konferencen. Sarah Fraser er en international anerkendt kompetence på videnspredningsområdet. Udover det generelle metodiske niveau vil konferencen byde på en række forskellige parallel-sessioner inden for to overordnede faglige spor: Optimering af klinisk behandling og optimering af organisation. Målgruppe Primært kliniske og administrative ledelser i sundhedsvæsenet Tid og sted Torsdag den 7. maj 2009, kl på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. Program, tilmelding og yderligere information på ARRANGEMENT Fokus på fremtidens speciallægepraksis Tirsdag den 19. maj 2009 Danske Regioner afholder konference om fremtidens speciallægepraksis. Formålet med konferencen er at skabe debat om, hvorledes speciallægepraksis i højere grad kan integreres i det samlede sundhedsvæsen, og hvordan sektorens ressourcer anvendes bedst muligt. Målgruppe Embedsmænd og politikere fra regioner og stat samt interesseorganisationer Tid og sted Tirsdag den 19. maj 2009, Charlottehaven, Hjørringgade 12C, København Ø Program, tilmelding og yderligere information på SIDE 12 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

13 LEDIGE STILLINGER Læs om ledige stillinger på under om Danske Regioner/Ledige stillinger SIDE 13 / NR 6 / 25. MARTS 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER