1. kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune efterår 2014
|
|
- Bertha Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune efterår 2014 v/ Line Skov Hansen line.skov.hansen@gmail.com
2 PROGRAM : Velkommen v. projektleder Hanne Nedergaard og Line Skov Hansen : Forløb for it-inspiratorer v. Line Skov Hansen Kort intro til indhold og form på forløbet Præsentation af bloggen for it-inspiratorer i Favrskov Opsamling på kursus med Kim Byrding, samt erfaringsudveksling omkring afprøvede apps : It i dagtilbud Syv myter om små børn og teknologi Mediepædagogik, - didaktik og digitale kompetencer Vejledt samspil - de voksnes rolle i børns læring med teknologi : Forløb for it-inspiratorer Den digitale sandkasse - arbejde med udvalgte apps Introduktion til brug af blog : Frokost : Den digitale sandkasse fortsat, samt præsentation af gruppernes arbejde : Tekniske spørgsmål og informationer v. John Klesner og Hanne Nedergaard
3 Et praksisnært kompetenceudviklingsforløb - tilrettelagt med tre kursusgange og opgaver ind imellem 1. Digitale kompetencer og dannelse, mediepædagogik og didaktik i dagtilbud 2. Digital fortælling i dagtilbud 3. It og bevægelse i dagtilbud, rollen som it-inspirator
4 Invitation til et undersøgende fællesskab omkring it i dagtilbud Vigtige principper: Ingen er eksperter i alt Man lærer ved at prøve sig frem At lære i fællesskab med andre Videndeling og samarbejde
5 Forventninger til deltagerne At indgå i et eksperimenterende fællesskab, hvor ingen er eksperter, men hvor det at prøve sig frem er essentielt Løbende at lave indlæg og kommentarer på vores fælles blog Afsluttende opgave 5-6 sider, løses i fællesskab i grupper
6 Kompetencemål for forløbet Kendskab til den digitale teknologis muligheder At kunne vurdere og udforske aktuelle apps og programmer til leg og læring på baggrund af etiske og pædagogiske kriterier Mod og kompetencer til at gå på opdagelse i de digitale udtryksmuligheder sammen med kolleger og børn Erfaringer med at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med inddragelse af digitale medier, som fremmer det sociale samspil, det enkelte barns udvikling og trivsel At kunne biddrage til at formulere mål og retningslinjer for anvendelsen af de digitale medier i den pædagogiske praksis i børnehaven, vuggestuen eller dagplejen
7 Lidt om vores blog
8 Lille opgave 1. Find sammen to og to, kig jer først lidt omkring på bloggen
9 Forskellige former for videnstyper - i arbejdet med institutions- og professionsudvikling Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til eks. elever/børn og forældre Forskningsbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer
10 Opsamling på første introduktionsmøde
11 Nye tider nye medievaner også for børn Computere med netforbindelse Mobile enheder Touch skærme Online hvor og når som helst Sociale medier - netværk og online socialitet
12 Teknologisk udvikling kræver livslang læring - både for voksne og for børn Børn skal i stigende grad kunne revurdere og opdatere deres færdigheder og supplere dem med nye færdigheder efter behov (Byrding 2013) At lære at lære Fotos: Line Skov Hansen 2012
13 Touch screen natives medierevolutionen er sket blandt 3-6-årige? 2010: Børn er mediebrugere fra de er 4 år (Statensmedieråd 2010) 2013: 91 procent af børn i dagtilbud bruger tablet, smartphone, computer eller spillekonsol inden for hjemmets fire vægge, og næsten halvdelen gør det dagligt, mens hele 78 procent af de 0-2-årige bruger digitale medier derhjemme, viser undersøgelsen (Momentum 2013) 2014: De officielle tv-målinger i både Sverige, Norge, Finland og Danmark har vist et fald i tiden de 3-6-årige bruger på at se tv. o Norge: 89 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet o Danmark: 88 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet o Sverige: 78 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet o Finland: 59 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemme (Gretlund og Heiselberg, DR Medieforskning 2014)
14 De tre vigtigste pointer fra undersøgelsen er: I Norge, Sverige og Danmark er medierevolutionen sket blandt 3-6-årige, hvilket vil sige, at førskolebørnene betragter tablet og tv som værende lige vigtige. I Finland er tablet endnu ikke så udbredt, så derfor er historien en lidt anden. Tablet er en meget afholdt enhed, fordi børnene har let ved at navigere, og gør det intuitivt, og hvis alt går galt, så har de the magic button. Endvidere er forældrene ikke bekymrede over at lade børnene låne en tablet, fordi de ikke kan ødelægge noget, lige som de f.eks. kan når de låner den bærbare computer med mails og arbejdsdokumenter eller smartphonen, hvor de kan slette sms er, mails eller utilsigtet ringe op til en i adressebogen. Forældrene i de nordiske lande har et meget rosenrødt syn på en tablet. De oplever, at deres tablet er en god måde at lege og lære på for børnene. Den eneste bekymring er, at de nødigt vil have at børnene bliver for stillesidende og socialt isolerede. Derfor ligger det forældrene meget på sinde, at der er balance mellem fysisk aktivitet og leg på tablet.
15 Drøft to og to Fra hvilken alder kan børn karakteriseres som mediebrugere i 2014?
16 Et eksempel
17 Digitale medier i dagtilbud - tendenser Fakta: 2012: 17 procent af børn i dagtilbud har adgang til tablets i institutionen 2014: Flere end 4 ud af 10 børn (ca. 42 procent) har i dag mulighed for at bruge tablets i deres dagtilbud (Momentum 2014)
18 Børnehavens digitale tilstand? KMD Rapport: Forskelle på digitale tilbud til danske børn i daginstitutionerne (2013): Landets daginstitutioner er ved at tage de første digitale skridt Børnehaverne og vuggestuerne har forskellige forudsætninger for at inddrage digitale medier i børnenes udvikling Institutionsledere og pædagoger ser gode potentialer i de digitale medier og værktøjer og vil gerne inddrage dem yderligere Undersøgelsen viser samtidig, at den konkrete anvendelse i dag er begrænset. Økonomi og manglende kompetencer er oplevede bremseklodser, og der ønskes et større politisk fokus på området
19 It i dagtilbud? Børn har tydeligvis masser af teknologiske kompetencer, og de kan åbne og benytte computere, spille konsoller, kamera mv. uden hjælp fra voksne. Men konsekvensen af kommuner og dagtilbuds manglende fokus på brugen af digitale medier i det pædagogiske arbejde er, at børnene ikke får analytiske og kritiske mediekompetencer, og at de kommer til at mangle digital dannelse. Børnene lærer ikke at omgås digitale medier på en klog, kreativ og kritisk måde. Som det er nu i dagtilbuddene, udnytter og bygger man ikke videre på de teknologiske kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Det betyder blandt andet, at effekten af brugen af it i indskolingen bliver ringere, fordi børnene ikke er vant til at arbejde fokuseret, reflekteret og analyserende med de digitale medier (Søndergaard, lektor UCC 2012)
20 It i dagtilbud i Favrskov Kommune Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer som børnene skal have tilegnet sig før eller siden. Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den pædagogiske it i dagtilbuddene. (It i dagtilbud, Favrskov Kommune)
21 Syv myter om små børn og teknologi 1. Barndom og teknologi hører ikke sammen 2. Alle små børn er digitale indfødte 3. Teknologi forhindrer social interaktion 4. Teknologi dominerer børns liv 5. At spille et digitalt spil er lig læring 6. Interaktivitet er lig læringspotentiale 7. Børn har brug for at blive teknologi-eksperter i forhold til deres fremtidige liv (Plowman and McPake 2013)
22 Pædagogisk brug af it inspiration fra Norge Det er måden personalet i dagtilbud bruger de digitale værktøjer på i det pædagogiske arbejde, som er vigtigt og interessant (Bølgan 2008) Arbejdet med it og digitale værktøjer skal ikke erstatte alt det andet pædagogiske arbejde som skre i dagtilbud det skal være et supplement. Brug af digitale værktøjer må integreres i det pædagogiske arbejde, så det bliver en naturlig del af hverdagen (Udheim 2011) Der er mange måder at bruge digitale værktøjer på i børnehavens pædagogiske arbejde, og aktiviteterne vil altid være påvirket af kontekst, værktøj og hvem som bruger dem. Det kan derfor være nyttigt at have en åben definition af pædagogisk brug af digitale værktøjer men en vigtig præmis bør være at aktiviteten må inkludere børnene dvs. brug af digitale værktøjer sammen med barnet eller børnene (IKT monitor 2013) Børn må opleve at digitale værktøjer kan være kilde til leg, kommunikation og indhenting af information. Arbejdsformerne må støtte det nysgerrige, kreative og lærevillige hos børnene (Rammeplanen s. 21)
23 Hvilken forskel kan it bringe i vores børnehave eller vuggestue? Hvad kan vi gøre nu, som vi ikke gjorde før? Nye muligheder for barnet som medspiller Nye muligheder for barnet som medproducent It i dagtilbud bør have en særlig interesse for børns evne til at omsætte indtryk fra nettet til lege og aktiviteter i dagtilbud, hvor de som medproducenter kommunikerer med omverdenen. (It-rådgivningsgruppen om dagtilbud, UVM, 2013)
24 Digital kompetencer og dannelse at møde digitale medier allerede i børnehaven forbereder børn på deres digitale liv og verden og skaber grundlag for deres videre digitale læring, udvikling og dannelse (Nyboe 2009) Digital kompetence skal her ses som mere end bare færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en sammensat kompetence, som indebærer refleksion og holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder, kundskaber og holdninger som alle behøver for at kunne anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og beherskelse i et moderne og teknologisk samfund (Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008).
25 Digitale kompetencer i dagtilbud - med inspiration fra Allan Martin (2006) Niveau 1 Tænd, sluk, navigation på ipaden Finde forskellige apps på ipaden Bruge de mest basale funktioner ved forskellige apps Vide hvordan man sletter og gemmer Forsøge sig frem Niveau 2 At eksperimentere med en app og dens muligheder At overføre erfaring med en app over i anvendelsen af en ny Selv at gå videre med brugen af en app til nye formål, end de introducerede At erhverve sig begreber knyttet til funktioner og handlinger At kunne udtrykke sig og reflektere over egen læring og handlen omkring arbejdet på ipaden
26 Drøft to og to Hvilke kompetencer har du/i pt. været opmærksomme på at understøtte hos børn i arbejdet med it i jeres institution/dagpleje? Giv hinanden et eksempel på en situation, hvor I har set tegn på at et barn udviklede sine digitale kompetencer
27 It i dagtilbud - fokus på at udnytte it s lærings- og legepotentiale Fotos: Line Skov Hansen 2012
28 Hvad gør børn? Børn går ofte fra efterforskning til opfindsomhed, når de tilegner sig et nyt stykke legetøj. Barnet starter her med at spørge sig selv Hvad kan denne ting gøre? og udvikler det hen imod Hvad kan jeg gøre med denne ting?. De legende aktiviteter vokser for barnet i takt med at kompetencerne øges (Jessen 2001: ).
29 Fællesskab omkring teknologien Børn bestræber sig ofte spontant på at bruge teknologien kollektivt og gruppevist. I de daginstitutioner, hvor Jessen har forsket, er det eksempelvis sjældent ét barn og én skærm, men ofte flere børn om en skærm samt endnu flere børn i baggrunden, som diskret følger med og er parate til at hjælpe det barn, der styrer aktiviteten på eksempelvis computeren eller Nintendoen. (Jessen 2001, 2012).
30 Medieleg Det er nemt for pædagoger at nikke genkendende til medieleg, for de kender den måde at lege på i forvejen. Pædagoger er særligt uddannede til at kunne arbejde i uformelle pædagogiske processer. De ved, hvordan de får en leg til at fungere. De kender alt til at kombinere forskellige materialer som fx saks, papir, maling etc. og få det til at indgå i en leg. Det er denne evne, de nu skal få øje på, at den kan kombineres med teknologi. Organiseringen i eksperimentelle fællesskaber med børn med medieleg en måde at skabe interesse blandt pædagogerne for teknik. (Thestrup 2012)
31 Børn kommer kun et stykke af vejen selv (Jessen 2012) Det er den pædagogiske praksis, der afgør, hvordan de digitale mediers muligheder anvendes (Thestrup 2009)
32 Den voksnes positioner Gå bagved barnet Gå ved siden af barnet Gå foran barnet (Basil Bernstein)
33 Vejledt samspil i børnehaven - hvordan voksne kan støtte barns læring med digitale medier: Forskningsmæssigt afsæt: Børn har brug for vejledning fra voksne omkring brug af medier: Barn trænger direkte voksenhjælp i form af demonstration, forklaring og fysisk vejledning, på samme måde som når den voksne holder en hjælpende hånd over barnets, når det lærer at bruge musen til en computer Vejledt samspil = stilladsering Sondring mellem distalt (afstand) og proksimalt (nærhed) vejledt samspil (Stephen, Plowman 2012)
34 Distalt vejledt samspil Distalt vejledt samspil Sørge for tilgang til teknologien Sørge for tilgang til hjælp Planlægge Skabe rammen for aktiviteter Pædagogens handlinger Tænke på måder at organisere eks. turtagning Sørge for tilgang til forskellige former for teknologi Planlægge med kolleger, hvem der er tilgængelig, hvis børnene har brug for hjælp med noget omkring teknologien Hjælpe et barn tilbage til en aktivitet med teknologi Sikre at der er en balance i brugen af teknologi i forhold til temaerne i læreplanen Identificere lærebehov for det enkelte barn Vælge egnede steder til placering af teknologi i børnehaven Sørge for rekvisitter til teknologien, eks. høretelefoner, kabler, figurer, tegnesager etc. (Stephen, Plowman 2012)
35 Proksimalt vejledt samspil Proksimaltvejledt samspil Demonstrere Pædagogens handlinger Vise hvordan et udvalgt værktøjet/app bruges Mellemmenneskelig engagement og opmuntring Glæde sig sammen med barnet over funktionerne i eksempelvis en app Foreslå at barnet prøver noget nyt Læse Gi verbal og ikke verbal tilbagemelding Instruere eller forklare Nærhed for at give følelsesmæssig støtte Læse dialogboksen på skærmen op for barnet Læse op punkter i eksempelvis en menu Udtrykke sig i forskellige positive udtryk når noget lykkes for det enkelte barn (ansigtsudtryk, kropssprog, ytringer). Forklare/instruere hvordan et bestemt digitalt værktøj anvendes Forklare arbejdsgangen i eksempelvis en app eller et program Diskutere hvad det er som kan ses i et bestemt digitalt udtryk (Stephen, Plowman 2012)
36 10 gode råd til pædagogers arbejde med digitale medier 1. Kig børnene over skulderen, når de spiller 2. Spørg og hør, hvad børnene fortæller 3. Inddrag børnene, når I henter apps til daginstitutionens ipads 4. Tal med børnene om, hvad der er sjovt, spændende og fjollet 5. Udforsk mediernes muligheder, interview hinanden, tag billeder af hinanden, og leg medielege 6. Spørg til børnenes til børnenes mediebrug derhjemme, og bak op omkring det ved at tilbyde supplerende fortællinger og lege 7. Vis børnene, at verden er større end Google 8. Drop æggeuret til at bestemme børnenes spilletid 9. Husk, at i en digital verden er et produkt aldrig færdigt ligesom legen selv 10. Giv plads til lidt mere mod, lidt mere løssluppenhed og ikke mindst lidt mere leg i omgangen med digitale medier (Johansen 2014)
37 Eksperimenterende kulturel praksis 1. Voksen styrede aktiviteter 2. Fælles undersøgelser 3. Børnenes selvorganiserede leg Thestrup 2009
38 Indre og ydre motivation Det er en pædagogisk udfordring at indoptage en del af den indre motivation, som børnene viser gennem legen i former for mere organiseret læring vel vidende at det så ikke er leg. På den måde kan man opnå, at skiftene mellem eksperimenter ved læring og leg komplementerer hinanden og tilsammen udvikler børnenes kundskaber, færdigheder og kreative evner (Lillemyr 2005: 39).
39 Vigtige pointer ipads og andre digitale medier er redskaber Digital kultur kommer i samspillet mellem børn og voksne Dagtilbuddets voksne skal udforske de nye medier og deres muligheder sammen med børnene, den voksne behøver ikke have svar på alt på forhånd Kreativ og aktiv brug af de digitale medier i dagtilbud med fokus på udvikling og barnets nysgerrighed, behov for viden og for at udtrykke sig om følelser og oplevelser
40 Drøft to og to Hvilke former for aktiviteter kendetegner pt. vores pædagogiske praksis med it? (voksen styret, fælles undersøgelse, børns selvorganiserede leg) Hvilke roller og positioner har du/i pt. erfaringer med at indtage som voksne i en pædagogisk anvendelse af it sammen med børn? (foran, ved siden af, bagved)
41 Apps Oversigt: Anders Fehrmann 2012
42 Tre typer af apps 1. Træningsapps 2. Apps der kan bruges i forlængelse i en arbejdsproces 3. Apps der egentlig er tiltænkt noget andet end skole/dagtilbud og læring : Flightradar /fly-til-bragdya.html Med inspiration fra: Ann-Thérèse Arstorp 2012
43 Eksempel på vurderingskriterier for apps Effektivitet Kan appen det den lover? Samarbejde er der et samarbejdspotetiale i leg med appen? Tilgængelighed er appen let at bruge Genbrugelighed er der mulighed for overførselsværdi, så barnet kan opfinde nye måder at anvende appen på. Brugervenlighed er det nemt at gennemskue hvad man skal gøre i appen og hvad det skal være godt for? Inspireret af:
44 Pædagogisk planlægning og refleksion = didaktik Didaktik betyder at undervise. Undervisning handler i bred forstand om at skabe betingelser for, at børn kan skaffe sig nye kompetencer. Undervisning er altså den støtte, voksne giver børn, for at de kan lære sig kundskaber og færdigheder Vender man ordet undervisning om bliver det til at vise undere (Brostrøm og Vejleskov, 2009) Didaktikken kan siges at have tre opgaver: analyse, planlægning og iscenesættelse af undervisning/en aktivitet (Jank og Meyer 2005: 99) Didaktik er en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis for og med børnene med henblik på deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
45 Smitte modellen Figur: Smitte model, EMU SMTTE-modellens 5 elementer Mål: Hvad vil vi gerne opnå? Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet? Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Sammenhæng: Hvad er vilkårene, baggrund, forudsætninger? Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
46 Didaktikkens situationsbestemthed Hvordan fungerer aktiviteten? Hvad giver barnet/børnene udtryk for både igennem handlinger, kropssprog og sproglige udtryk dvs. hvordan er barnets/børnenes aktuelle oplevelse og engagement? Ved en fælles aktivitet - hvordan er dynamikken i børnegruppen? Hvad havde jeg/vi ikke medtænkt, som nu viser sig at være vigtigt? (Norman 1998)
47 Brug af digitale værktøjer i pædagogiske aktiviteter Undheim 2012
48 Brug af digitale værktøjer i pædagogiske aktiviteter Undheim 2012
49 Den digitale sandkasse Gå sammen i små grupper Bliv enige om en app, I gerne sammen vil undersøge Skriv et indlæg på bloggen, hvor I anmelder appen sæt evt. et billede ind i indlægget
50 Inspiration - blogs og hjemmesider It-konsulent fra ishøj kommunes blog om it i daginstitutionen: Pædagogisk Forum: Mors apps: EMU, it i dagtilbud: Vejle Kommune: Digitale børn:
51 Frokost
52 Præsentation af gruppernes arbejde
53 Opgaven til næste gang Gå sammen i små grupper Vælg en app og forbered i fællesskab en aktivitet med denne, der understøtter et af de seks lærerplanstemaer Brug smittemodellen i jeres planlægning og evaluering af jeres aktivitet, overvej også voksenrolle, app-type mv.
54 Refleksion i grupper Hvilke tanker har dagens indhold sat i gang? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvilke potentialer og hvilke udfordringer ser vi som kommende it-inspiratorer i arbejdet med it i dagtilbud line.skov.hansen@gmail.com
55 Anden kursusgang - har fokus på den digitale fortælling og børn som medproducenter Intro Siden sidst erfaringsudveksling Fagligt fokus Hvad er en digital fortælling? Hvad betyder det at kunne udtrykke sig multimodalt? Hvordan kan der arbejdes med digitale fortællinger i samspil med læreplanens seks temaer? Barnet som aktør medbestemmende, medvirkende, medproducerende, medspiller Digitale fortællinger set i forhold til indsatsområder inklusion, sproglig opmærksomhed og arbejdet med pædagogisk dokumentation Gruppearbejde Opgaver og hands on med udvalgte apps, der kan anvendes til digital fortælling Samarbejde om planlægning og gennemførsel af lille forløb med digital fortælling. Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer
56 Referencer Andresen, B. (2006): Evaluering for læring. Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 9. Broström, S. & Vejleskov, H (2009): Didaktik i børnehaven planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag EMU (2013): En hjælp til planlægningen med SMTTE modellen, Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. Jank, W. og Meyer, H. (2009): Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. 1. udg., Gyldendals lærerbibliotek. Jessen, C. (2001): Børn, leg og computerspil. Odense: Universitetsforlag Jessen, C. (2012): Leg og medier. Oplæg på UCC konference: It i dagtilbud og skoler d : OECD (2008): New Millennium Learners - Initial findings on the effects of digital technologies on schoolage learners: Martin, A (2006): A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, vol. 2, s Lokaliseret d på Idun.no:
57 Referencer Nyboe, L. (2009): Digital dannelse børn og unges mediebrug og læring inden for og uden for institutionerne. København K. Frydenlund Statens Medieråd (2010): Småungar & Medier 2010 fakta om små barns använding och upplevelser av medier: Søndergaard, S. (2012): Digital dannelse ligeså vigtig som at kunne læse? Indlæg på UCC s blog: Den digitale linedans: Thestrup, K. (2012): En børnehave møder verden. Lokaliseret d på: %20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf UVM (2010): It og mediekompetence i folkeskolen. Faghæfte 48. Lokaliseret d på: 9%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx UVM (2013): It-rådgivningsgruppens anbefalinger : raadgivningsgruppe/~/uvm- DK/Content/News/Aktuelt/2013/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF12/130425%20samlet.ashx
It-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013
It-i dagtilbud 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk
Læs mereIt i dagtilbud. 3. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 11.3.2013
It i dagtilbud 3. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 11.3.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereIt i dagtilbud. 2. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 19.2.2013
It i dagtilbud 2. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 19.2.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk
Læs mereLEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD
LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereIT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP
IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereNatur og naturfænomener eget indsatsområde 2015
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Læs mereScience didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud
Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud 07-09-2015 Oplægget vil tage udgangspunkt i: Hvordan vi startede arbejdet med science didaktik i Hillerød Kommune Hvorfor science didaktik / hvad er science
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014
F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereKommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler
Læs mereHumlehaven TRIN 2 TRIN 1
Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs merePædagogiske AMU-kurser forår 2016
Pædagogiske AMU-kurser forår 2016 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse og til at tackle dagligdagens jobmæssige udfordringer. Uanset om du har
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePædagogiske læreplaner
HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Børnehaven Svalereden 2016 / 2017 Vejleder: Teamleder Dorthe Buch Pædagogstuderende : Praktikbeskrivelsen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereSLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen
SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune
Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereForskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring
Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Sammenfattende rapport Rapporten er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereNedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Normeret
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSlip undervisningen løs med digitale medier
Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes
Læs mere2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud
2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3
Læs mereAfsluttende opgave. It-inspirator i Favrskov kommune. Winni Herlev Frisch Annie Skov Andersen Agnethe Ravnsbæk Lone Gade SKOVVANGSOMRÅDET
Afsluttende opgave It-inspirator i Favrskov kommune Winni Herlev Frisch Annie Skov Andersen Agnethe Ravnsbæk Lone Gade SKOVVANGSOMRÅDET Vejleder: Line Skov Hansen Afleveret: Fredag den 3. maj 2013 OPGAVE
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mereVEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD
VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD Indhold 3 Indledning 5 Fremtidens Dagtilbud kort fortalt 8 Det dynamiske læringsmiljø 17 En målrettet, systematisk pædagogisk
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereLæring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016
Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereUndervisning og AV Synlighed og Information
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs online portal, som forener leg, læring og bevægelse. Tag børnene med på en stafet efter eget
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs mere