Københavnernes sundhed 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavnernes sundhed 2005"

Transkript

1 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske københavnere

2 Indhold Resumé s.3 1. Baggrund s Indledning s Social ulighed i sundhed s.4 2. Social baggrund s Uddannelse og beskæftigelse s.5 3. Uddannelse og sundhed og sygdom s Selvvurderet helbred s Langvarig sygdom s Medicinforbrug s Opsamling s Uddannelse og livsstil s Rygning s Alkohol s Overvægt s Fedme s Fysisk aktivitet s Mad og drikke s Netværk s Opsamling s.24 Bilag Metodeovervejelser s.26 2

3 Resumé Med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnere og tyrkiske københavnere gennemført i vinteren 2004/2005, tegnes i denne redegørelse et billede af, hvordan social ulighed i sundhed og livsstil tager sig ud i København anno Overordnet viser undersøgelsen, at social ulighed i sundhed og livsstil er en realitet og derfor også et problem, som man er nødt til at forholde sig aktivt til, når man arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Af budgetforlig 2006 fremgår det også, at forskelle i sundhed, som er socialt begrundede, skal adresseres med målrettede indsatser i forhold til svage grupper f.eks. børn og etniske minoriteter. Blandt københavnerne kommer uligheden til udtryk ved, at der er sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund, eller mangel på samme, og sundhed og livsstil. Det betyder, at de borgere, som er bedst uddannede generelt har en bedre sundhedstilstand og en sundere livsstil sammenlignet med de borgere, der annelse har. De bedst uddannede og dem uden udannelse udgør således yderpunkterne i hhv. positiv og negativ retning. Flere steder ses yderligere en reel social gradient 1, hvor sundhed eller livsstil følger et stigende eller faldende uddannelsesniveau. For de tyrkiske københavneres vedkommende viser undersøgelsen også, at der er ulighed i sundhed og livsstil, når man sammenligner uddannede med ikke uddannede. De tyrkiske københavnere, der har en eller anden form for uddannelse, er således mere positive omkring eget helbred og mindre tilbøjelige til at lide af langvarig sygdom, end dem uden uddannelse. Også hvad angår livsstil ses en sammenhæng (dagligrygning undtaget), hvor dem med uddannelse har en sundere livsstil end dem uden uddannelse. Endelig viser undersøgelsen, at der er forskel på sundhed og livsstil københavnere og tyrkiske københavnere imellem. Københavnerne har generelt en markant bedre sundhedstilstand og en tydeligt sundere livsstil end de tyrkiske københavnere. Samtidig har de tyrkiske københavnere, ikke mindst kvinderne, i langt højere grad end københavnerne generelt et skrøbeligt socialt netværk. Undersøgelsen giver ikke noget endegyldigt svar på, hvad denne forskel skyldes, men et forsigtig bud er, at uddannelse og beskæftigelsesgrad har en ikke ubetydelig indflydelse. Det er værd at nævne, at de konklusioner, der drages i denne redegørelse på trods af de metodiske begrænsninger, på flere områder ligger i tråd med de konklusioner, der lægges frem i Sundhedsstyrelsens afrapportering af indvandreres sundhed og sygelighed Her fremkommer det, at tyrkiske indvandrere generelt har en højere behandlingsrate end danskere. Denne højere behandlingsrate slår bl.a. igennem i forhold til hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, muskelskeletlidelser og diabetes alle sygdomme som er tæt forbundet med livsstil (rygning, kost og motion). 1 En social gradient i den sociale ulighed betyder, at adgangen til ressourcer falder gradvist fra at være størst i det socialt mest velstillede grupper til at være lavest blandt de socialt dårligst stillede. (Medicinsk Sociologi, Lars Iversen mfl., s.106. ) 2 Sundhedsstyrelsen, Indvandreres sundhed og sygelighed en opgørelse af behandlingsrater (2002)

4 1. Baggrund 1.1 Indledning Sundhedsforvaltningen kunne i juni 2005 præsentere den fjerde i rækken af sundhedsprofilundersøgelser om københavnernes sundhed og livsstil. De øvrige er lavet i 1991, 1995 og Det spørgeskema, som undersøgelsen bygger på, blev sendt ud til 5092 tilfældigt udvalgte københavnske husstande skemaer kom retur i udfyldt tilstand, hvilket giver en svarprocent på 59%. Undersøgelsen mundede i første omgang ud i to produkter: en teknisk rapport, der indeholder alle data fra de indkomne spørgeskemaer, samt en borgerrettet udgave med titlen Københavnernes Sundhed 2005, hvor de væsentligste trends i udviklingen i københavnernes sundhed og livsstil præsenteres. Ved forberedelsen af spørgeskemaundersøgelsen gjorde styregruppen for sundhedsprofilen sig en række overvejelser om det forhold, at tidligere sundhedsprofiler ikke specifikt har undersøgt københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er en mangel, da indvandrere fra ikke vestlige lande udgør en voksende del af den københavnske befolkning 3, og fordi vi ikke ved, om de har en anderledes sundhedsprofil end gennemsnittet af københavnerne. Derfor besluttede styregruppen, at det skulle gennemføres en pilotundersøgelse rettet mod københavnere af tyrkisk oprindelse. Valget faldt på tyrkerne, fordi denne gruppe er en af de største indvandrergrupper i København 4, og fordi de har været i landet længe. Af tekniske grunde blev udtrækningskriteriet tyrkiske statsborgere. Sideløbende med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen om københavnernes sundhed, eksekverede sundhedsforvaltningen derfor også en undersøgelse med tilsvarende design blandt 1512 tilfældigt udvalgte tyrkiske statsborgere bosat i Københavns Kommune. Spørgeskemaet blev naturligvis oversat til tyrkisk. 693 valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket svarer til 47%. I denne redegørelse vil de to grupper blive benævnt københavnere og tyrkiske københavnere. Da respondenterne i begge grupper er tilfældigt udvalgt, er der også, som i de tidligere sundhedsprofilundersøgelser, indvandrere i københavnergruppen Social ulighed i sundhed Et tilbagevendende tema i sundhedsforvaltningens sundhedsprofiler er social ulighed i sundhed. Social ulighed i sundhed er den forskel i sundhed, der er mellem forskellige sociale grupper af borgere. Eller som det formuleres i Folkesundhedsrapporten for Københavns Kommune; Når man taler om ulighed i sundhed, som et sundhedspolitisk problem, plejer man, at henvise til systematiske forskelle mellem grupper, som både er uretfærdige og mulige at påvirke % af københavnerne er født i udlandet (tjek), og 12% af københavnerne har oprindelse i et 3. land/ikke vestligt land, Orientering nr. 10,Københavns Kommunes Statistiske Kontor Der var pr. 1. januar tyrkiske indvandrere og efterkommere i København. De tyrkiske københavnere er dermed den næststørste etniske minoritet i byen. Pakistanerne udgør den største gruppe med 8643 personer. (Tal nr. 2, Københavns bydele 2004). 5 12% af respondenterne i københavnerprofilen er født i udlandet (Sundhedsprofil for Københavns Kommune 2005 s.53) 6 Diderichsen, 2005, s.14 4

5 Når vi bruger termen ulighed i stedet for det mere neutrale forskel signalerer det altså, at der er tale om forskelle, som vi mener, er uretfærdige fordi, de er mulige at påvirke, fordi de hænger sammen med den ulige fordeling af socioøkonomiske ressourcer i befolkningen. Social ulighed i sundhed kommer f.eks. til udtryk ved, at middellevetiden er betydeligt højere blandt dem øverst på den sociale rangstige, mens sygdom og for tidlig død oftere rammer dem nederst i hierarkiet. Det er vigtigt at pointere, at den sociale ulighed i sundhed ikke kun viser sig, når man sammenligner de bedst stillede med de ringest stillede. Den sociale ulighed i sundhed viser sig på alle trin i samfundet, således at en person fra middelklassen er mere syg og dør tidligere, end en person fra de øverste sociale lag 7, men mindre syg og lever længere end en person fra de nederste sociale lag. Dette kaldes også den sociale gradient. I Københavns Kommunes Folkesundhedsplan 2000 er et af de overordnede mål for sundhedsog forebyggelsesindsatsen at mindske den sociale ulighed i sundhed 8. Som nævnt indledningsvis er der også i Budgetforlig 2006 et direkte ønske om at mindske socialt begrundede forskelle i sundheden blandt københavnerne bl.a. ved at målrette tiltag direkte mod svage grupper som f.eks. børn og etniske minoriteter. 2. Social baggrund I det nedenstående illustreres sammenhængen mellem københavnernes og de tyrkiske københavneres uddannelsesmæssige baggrund og beskæftigelsesgraden. Beskæftigelse har stor indflydelse på levekår og for de tyrkiske københavneres vedkommende også på integration i det danske samfund. 2.1 Uddannelse og beskæftigelse Andelen af københavnske respondenter i beskæftigelse ligger på 7. Som det fremgår af figur 1, er beskæftigelsesgraden en smule højere blandt mændene end blandt kvinderne (hhv. 72% og 68%). Særligt blandt de københavnere, der annelse har, er der forskel i beskæftigelsen mellem kønnene. Yderligere viser figur 1 også, at der er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. For de københavnske respondenter gælder det, at andelen, der er i arbejde er klart lavest blandt dem med mindst uddannelse og højest blandt de bedst uddannede og de fagligt uddannede. 7 De hårde kendsgerninger, 2. udgave, WHO s. 10. Gradientutfordringen. Oslo s Folkesundheden i København, Plandokument 2000 s.67 5

6 Figur 1 Sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse fordelt på køn københavnske respondenter 2005 (N=2086) % af de tyrkisk københavnske respondenter er i beskæftigelse, altså en beskæftigelsesgrad, som er markant lavere end københavnernes. Figur 2 viser, at det for de tyrkiske respondenter gælder, at andelen af beskæftigede er højere for dem med en eller anden form for uddannelse, sammenlignet med dem, som annelse har, og dette gælder begge køn. 38% af dem som ikke har en uddannelse er i beskæftigelse, mens 51% af de tyrkiske respondenter, der har en uddannelse er i job. Også blandt de tyrkiske respondenter, er beskæftigelsesgraden højere blandt mændene end blandt kvinderne. Dog er forskellen mellem kønnene mere udpræget end blandt de københavnske respondenter. Blandt de tyrkisk københavnske respondenter er 53% af mændene i beskæftigelse, mens det samme kun er tilfældet for 37% af kvinderne. Figur 2 Sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse fordelt på køn tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=543) uddannelse 6

7 Som det fremgår af begge ovenstående figurer, har uddannelse eller mangel på samme altså stor indflydelse på, hvorvidt man er i arbejde eller ej. 3. Uddannelse og Sundhed og sygdom Som beskrevet indledningsvis, ved vi fra sundhedsprofilundersøgelserne, at uddannelsesmæssig baggrund og sundhed korrelerer. I det følgende belyses sammenhængen mellem uddannelse og selvvurderet helbred, langvarig sygdom og medicinforbrug for både de københavnske og tyrkisk københavnske respondenter. 3.1 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en anerkendt målemetode, der kan bruges til at forudsige død blandt raske mennesker. Personer med negativt selvvurderet helbred har kortere levetid end personer med højt selvvurderet helbred. Negativt selvvurderet helbred er også forbundet med højere risiko for udvikling af kræft, forringet funktionsevne, udvikling af hjertesygdomme, højt medicinforbrug, arbejdsløshed og brug af sundhedsydelser 9. Selvvurderet helbred er tæt forbundet med alder - i takt med at alderen stiger, falder andelen med positivt selvvurderet helbred. 3 ud af 4 af de københavnske respondenter mener selv, at de har et virkelig godt eller godt helbred og dette gælder både mænd og kvinder. For begge køn er det tilfældet, at andelen med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred stiger i takt med længden af uddannelse. Det betyder, at der blandt dem uden udannelse er en markant lavere andel, der vurderer deres helbred positivt sammenlignet med dem, som har en videregående uddannelse. Den tydelige sociale gradient fremgår af nedenstående figur 3. 9 Københavnernes Sundhed 2005, Rikke P. Schmidt mfl., Medicinsk Sociologi, Lars Iversen mfl.s.22 7

8 Figur 3 Andel med virkelig godt/godt selvvurderet helbred fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2086) Blandt de tyrkisk københavnske respondenter (figur 4) er det kun omkring hver anden (52%), der oplever, at deres helbred er virkelig godt eller godt. I modsætning til de københavnske respondenter, er der blandt de tyrkiske respondenter stor forskel kønnene imellem, hvad angår positivt selvvurderet helbred. Således vurderer 63% af mændene mod kun 39% af kvinderne deres helbred positivt. Figur 4 Andel med virkelig godt/godt selvvurderet helbred fordelt på køn og uddannelse tyrkiske københavnske respondenter 2005 (N=523) uddannelse 8

9 For de tyrkiske mænd er andelen med positivt selvvurderet helbred den samme uafhængigt af, om man har en uddannelse eller ej. For kvinderne derimod, er andelen med positivt selvvurderet helbred markant højere blandt de uddannede sammenlignet med dem uden uddannelse. Hvor kun 34% af kvinderne i den uuddannede gruppe vurderer deres helbred positivt, er det samme tilfældet for 55% af kvinderne i den uddannede gruppe. 3.2 Langvarig sygdom Lidt mere end en tredjedel af de københavnske respondenter (35%) lider under langvarig sygdom, handicap eller anden langvarig lidelse. Andelen med langvarig sygdom er stort set den samme for begge køn (hhv. 36% mænd og 35% kvinder), og som det fremgår af figur 5, ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og langvarig sygdom. Den sociale gradient går igen for begge køn og kommer til udtryk ved, at andelen med langvarig sygdom falder i takt med stigende uddannelsesniveau. Figur 5 Andel med langvarig sygdom fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2058) Figur 6 Andel med langvarig sygdom fordelt på køn og uddannelse Tyrkiske københavnske respondenter 2005 (N=531) uddannelse 9

10 Blandt de tyrkisk københavnske respondenter (figur 6) er det halvdelen (51%), som lever med virkninger eller eftervirkninger af langvarig sygdom. Men hvor billedet er ens for begge køn blandt de københavnske respondenter, er det samme ikke tilfældet blandt de tyrkiske. Hele 58% af de tyrkiske kvinder i undersøgelsen lever med langvarig sygdom mod 44% af de tyrkiske mænd. Sammenligner man de tyrkiske respondenter, som har en uddannelse med dem, som ikke har, fremkommer det, at der blandt kvinderne er en mindre andel, som lider af en langvarig sygdom eller eftervirkninger af samme blandt de uddannede (hhv. 51% og 61%). Denne forskel er ikke til stede blandt de tyrkiske mænd. Her er andelen af langvarigt syge stort set den samme for uddannede og ikke uddannede. Præcis som ved selvvurderet helbred er der også for langvarig sygdom en naturlig sammenhæng med alder, forstået således, at andelen med langvarig sygdom eller gener heraf stiger i takt med alderen. 3.3 Medicinforbrug Figur 7 og 8 viser andelen, som har taget medicin de seneste 14 dage sammenholdt med uddannelse for hhv. københavnske og tyrkiske københavnske respondenter. I alt har lidt over halvdelen af de københavnske respondenter taget medicin inden for en 14 dages periode. De københavnske kvinder i undersøgelsen tager mere medicin end mændene, idet 54% af kvinderne har taget medicin mod 42% af mændene. Ser man på de københavnske mænd, er dem uden uddannelse mere tilbøjelige til at have taget medicin end dem med uddannelse, og tilbøjeligheden til at tage medicin stiger i takt med, at uddannelsesniveauet falder. Samme sociale gradient ses ikke blandt de københavnske kvinder, hvor medicinforbruget er nogenlunde det samme i alle grupper. Figur 7 Andel, der har taget medicin fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2085)

11 Figur 8 Andel, der har taget medicin fordelt på køn og uddannelse tyrkiske københavnske respondenter 2005 (N=543) uddannelse Lige knap 2 ud af 3 (63%) af de tyrkiske respondenter har taget medicin inden for en 14 dages periode. Som blandt de københavnske respondenter er andelen, som har taget medicin højest blandt kvinderne. 74% af de tyrkiske kvinder har taget medicin mod 52% af de tyrkiske mænd. Blandt de tyrkiske respondenter, af begge køn, er andelen, der har taget medicin lavest blandt dem, der har en uddannelse sammenlignet med dem, som ikke har. 3.4 Opsamling Den foreløbige analyse viser, at der for de københavnske respondenter på nogle områder er en social gradient, når man sammenkæder uddannelse med helbred, langvarig sygdom og medicinforbrug. Blot er den sociale gradient ikke entydig. Dog fremkommer det, at de københavnere, der har mest uddannelse generelt har et mere positivt selvvurderet helbred, er mindre tilbøjelige til at lide af langvarig sygdom og tager mindre medicin, sammenlignet med dem uden uddannelse. At billedet ikke er entydigt fortæller os, at uddannelsesmæssig baggrund kan være en del af forklaringen på ulighed i sundhed men ikke hele forklaringen. Yderligere viser analysen også, at de tyrkisk københavnske respondenter generelt er ringere stillet sundhedsmæssigt - sammenlignet med de københavnske respondenter. Andelen af tyrkiske respondenter med positivt selvvurderet helbred er lavere sammenlignet med københavnerne. Andelen af tyrkiske respondenter, der tager medicin og/eller lider af langvarig sygdom, er også højere end blandt københavnerne. Endelig har de tyrkiske respondenter en ringere beskæftigelsesgrad end de københavnske respondenter. For de tyrkiske respondenter gælder det, at der i nogen grad er sammenhæng mellem sundhed og det at have en eller anden form for uddannelse, ikke mindst hvad angår kvinderne. Der er således en tendens til, at dem med uddannelse generelt er mere positive omkring eget helbred, en mindre andel lider af langvarig sygdom, og en mindre andel har taget medicin indenfor en 14 dages periode. 11

12 Flere faktorer kan forklare, at der ses en sammenhæng mellem uddannelse og sundhed. Af figur 1 og 2 fremgik det, at andelen af beskæftigede øges i takt med, at uddannelsesniveauet stiger, og netop beskæftigelse vil i langt de fleste tilfælde være ensbetydende med bedre levevilkår bl.a. i form af højere indkomst, bedre bolig osv.. For de tyrkiske københavneres vedkommende vil uddannelse og dermed øget beskæftigelse også være et udtryk for en højere grad af integration i samfundet. Yderligere kan livsstil også forklare en del af sammenhængen mellem sundhed og uddannelse, idet det antages, at øget uddannelse medfører øget viden, bedre levevilkår og dermed muligheden for en sundere livsstil. 4 Uddannelse og livsstil I det følgende analyseres sammenhængen mellem uddannelse og livsstil her belyst gennem andelen af dagligrygere, andelen af overvægtige (BMI over 25), andelen af fede (BMI over 30) og andelen, som er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Sundhedsprofilundersøgelserne viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og livsstil, når det gælder københavnerne generelt. Hvorvidt en sådan sammenhæng også går igen blandt de tyrkiske københavnere belyses også i nedenstående. 4.1 Rygning Figur 9 illustrerer andelen af dagligrygere sammenholdt med uddannelsesmæssig baggrund for de københavnske respondenter. Næsten hver tredje respondent (3) i københavnergruppen ryger dagligt, og der er en tydelig social gradient i dagligrygningen. Andelen af dagligrygere falder stødt samtidig med at uddannelsesniveauet stiger. 46% af dem, der ikke har en uddannelse er dagligrygere, det samme er tilfældet for 22% af de københavnere, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Andelen af dagligrygere er nogenlunde ens for mænd og kvinder (hhv. 32% og 29%). Figur 9 Andel dagligrygere fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2067)

13 Næsten halvdelen af respondenterne i den tyrkisk københavnske respondentgruppe ryger (48%). Hvor der ses en tydelig social gradient blandt københavnerne, er dette ikke tilfældet blandt de tyrkiske respondenter (figur 10). For de tyrkiske kvinders vedkommende er der ligefrem tale om omvendt social gradient, hvor andelen af dagligrygere er mindst blandt dem uden uddannelse og højest blandt dem med uddannelse. For de tyrkiske mænds vedkommende er andelen af dagligrygere stort set den samme i de to grupper. Sammenligner man de tyrkiske respondenter, er andelen af dagligrygere markant højere blandt mændene. Her ryger 58% dagligt mod 37% af kvinderne. Figur 10 Andelen af dagligrygere fordelt på køn og uddannelse tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=511) uddannelse 4.2 Alkohol Når man ser på københavnernes alkoholforbrug, er der i modsætning til dagligrygning ikke nogen social gradient. Der er således ikke nogen sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og alkoholforbruget. I hvert tilfælde ikke nogen traditionel sammenhæng, hvor dem uden uddannelse er mest udsatte. Figur 11 Andel som drikker mere end genstandsgrænsen fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=1979)

14 Figur 11 viser andelen af københavnere (hhv. mænd og kvinder), som drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse på 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 genstande pr. uge for mænd. Andelen er for mændenes vedkommende nogenlunde den samme i alle uddannelseskategorier. For kvinderne derimod, ses en omvendt social gradient, hvor de bedst uddannede er mere tilbøjelige til at overskride genstandsgrænsen end dem uden uddannelse. Blandt de tyrkiske respondenter er der stort set ingen (kun 1%-2%), hverken mænd eller kvinder, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, hvorfor det ikke giver mening at opstille en tabel. 4.3 Overvægt For de københavnske respondenter fremkommer en social gradient, når man sammenkæder uddannelse og overvægt (BMI 10 over 25). Andelen med et BMI over 25 er højest blandt dem, som annelse har, og herefter falder andelen med BMI over 25 stille og roligt i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. Tendensen er den samme for mænd og kvinder. Figur 12 Andel med BMI over 25 fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2050) Som det fremgår af figur 12 er andelen af overvægtige højest blandt mændene, hvor 41% har et BMI over 25. For kvinders vedkommende har 27% et BMI over 25. Til sammen er 33% af de københavnske respondenter således overvægtige. Af figur 13 fremgår det, at andelen med BMI over 25 er højest blandt de tyrkiske respondenter, som ikke har nogen uddannelse og lavere for dem med uddannelse. For de tyrkiske respondenters vedkommende er der ikke forskel i andelen af overvægtige mellem mænd og kvinder. I alt har 65% af de tyrkiske respondenter et BMI over % af de uuddannede er overvægtige mod 58% af de uddannede. 10 BMI = vægt (kg) \ højde (m) x højde (m) 14

15 Figur 13 Andel med BMI over 25 fordelt på køn og uddannelse tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=519) uddannelse 4.4 Fedme I forhold til udbredelsen af fedme (BMI over 30) i den københavnske respondentgruppe, fremkommer den samme sociale gradient som ved overvægt (BMI over 25), hvor fedme er langt mere udbredt blandt dem uden uddannelse og andelen af fede falder i takt med stigende uddannelsesniveau. Samtidig er andelen af fede, som det fremkom ved overvægt, en smule højere for mændenes vedkommende (figur 14). 11% af de københavnske mænd er fede mod 8% af de kvindelige respondenter. Figur 14 Andel med BMI over 30, køn fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2050) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 15

16 Figur 15 Andel med BMI over 30 fordelt på køn og uddannelse tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=519) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% uddannelse Figur 15 viser andelen af tyrkiske respondenter med BMI over 30. I denne gruppe er fedme mest udbredt blandt kvinderne, hvor 33% er fede mod 19% af mændene, og andelen af fede er markant højere end blandt københavnerne generelt. Hvor 1 af københavnerne har et BMI over 30, er det samme tilfældet for 26% af de tyrkiske københavnere. For de tyrkiske respondenter ses en sammenhæng mellem uddannelse og fedme, forstået således, at der er en overvægt af fede blandt dem uden uddannelse sammenlignet med dem med uddannelse. 33% af dem der ikke har en uddannelse er fede mode 14% af dem, som har en uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelse og fedme ses for begge køn, men den er tydeligst blandt kvinderne. 4.5 Fysisk aktivitet i dagligdagen Ser man på fysisk aktivitet, målt på andelen som er fysisk aktive mindst en halv time dagligt, ses en vis social gradient blandt de københavnske respondenter. Generelt er det sådan, at andelen, som er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag, er lavest blandt de uudannede og højest blandt dem med mest uddannelse (fig. 16). Billedet forstyrres dog lidt af de københavnske mænd, som har en annelse. I denne gruppe er andelen, som bevæger sig dagligt, nemlig højest 11. For kvindernes vedkommende er tendensen mere tydelig, her er andelen af fysisk aktive jævnt stigende i takt med uddannelsesniveauet. Af figur 17 fremgår det, at der også ses en sammenhæng mellem københavnernes uddannelsesmæssige baggrund og det at være stillesiddende i fritiden. Andelen, som sidder stille, når de har fri, er nemlig markant højere for dem, som annelse har sammenlignet med dem, som har en uddannelse. Tendensen er den samme for mænd og kvinder. 11 Idet denne gruppe primært tæller håndværkere og andre fagligt uddannede, er det ikke så underligt, at de bevæger sig dagligt. 16

17 Figur 16 Andel som er fysisk aktive min. 30 min. dagligt fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2079) Figur 17 Andel er stillesiddende i deres fritid fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2065)

18 Figur 18 viser andelen, der er fysisk aktive mindst en halv time dagligt, blot for de tyrkiske københavnske respondenter. Blandt de tyrkiske respondenter ses også en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og uddannelse. Andelen som er fysisk aktive, er nemlig højere blandt dem, som har en uddannelse sammenlignet med dem, der ikke har nogen uddannelse. Blandt de tyrkiske respondenter er der 2 af de uuddannede, der er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag, hvorimod der blandt dem med uddannelse er 33%, der er fysisk aktive på daglig basis. Figur 18 Andel som er fysisk aktive min. 30 min. dagligt fordelt på uddannelse tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=530) uddannelse Figur 19 Andel der er stillesiddende i deres fritid fordelt på køn og uddannelse tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=486) uddannelse Figur 19 viser andelen af tyrkisk københavnske respondenter, som er stillesiddende i deres fritid. Blandt tyrkerne ses ikke nogen bemærkelsesværdig forskel på de to grupper af hhv. uddannede og ikke uddannede og ej heller på mænd og kvinder. Over halvdelen af de tyrkisk københavnske respondenter har stillesiddende fritidsaktiviteter. Blandt københavnerne er det mindre end hver femte, der sidder stille i fritiden. 18

19 4.6 Mad og drikke Ser man på andelen af københavnere, der spiser frugt og grønt en eller flere dagligt, ses en vis sammenhæng med uddannelsesniveau, ikke mindst for de københavnske kvinders vedkommende. Generelt er andelen, der spiser frugt og grønt en eller flere gange dagligt større blandt kvinderne end blandt mændene. For kvindernes ses en social gradient, der betyder, at andelen der spiser frugt og grønt er højest blandt de bedst uddannede og falder i takt med uddannelsesniveauet, til at være lavest blandt dem uden uddannelse. Helt den samme sociale gradient går ikke igen blandt mændene, men også her er det de bedst uddannede, som er mest tilbøjelige til at spise frugt og grønt. I alt spiser 55% af københavnerne frugt en eller flere gange dagligt og 6 spiser grøntsager en eller flere gange hver dag. Figur 20 Andel der spiser frugt og grønt dagligt eller flere gange dagligt fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2086) Frugt Grønt Andelen af københavnere, der indtager sukkerholdige drikkevarer (saftevand, sodavand og kakao) hver dag, er højest blandt dem uden uddannelse og lavest blandt dem med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Yderligere ses en tydelig social gradient, der kommer til udtryk ved, at andelen der drikker sukkerholdige drikke, falder støt samtidig med, at uddannelsesniveauet stiger (se figur 21). Tendensen er den samme for begge køn, og set i sammenhæng med figur 20, fremkommer et billede, hvor de bedst uddannede har markant bedre spise- og drikkevaner end dem uden uddannelse. I alt drikker 37% af de københavnske respondenter sukkerholdigt hver dag. 19

20 Figur 21 Andel der drikker sukkerholdige drikkevarer (kakao, saft og sodavand) dagligt fordelt på køn og uddannelse, københavnske respondenter 2005 (N=2086) Figur 22 viser andelen af tyrkisk københavnske respondenter, der spiser frugt og grønt hver dag. Også blandt tyrkerne er kvinderne mere tilbøjelige til at indtage frugt og grøntsager på daglig basis, men der er slet ikke så stor forskel på kønnene som blandt københavnerne generelt. 6 af de tyrkiske københavnere spiser frugt en eller flere gange dagligt og 47% spiser grøntsager mindst en gang hver dag. Figur 22 Andel der spiser frugt og grønt dagligt eller flere gange dagligt fordelt på køn og uddannelse, tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=543) uddannelse uddannelse Frugt Grønt 20

21 For de tyrkiske kvinder gælder det, at dem der har en eller anden form for uddannelse er mere tilbøjelige til at spise frugt og grønt dagligt end dem som står uden uddannelse. For mændenes vedkommende ses ikke den samme sammenhæng mellem uddannelse og indtag af frugt og grønt. Andelen, der spiser frugt og grønt en eller flere gange dagligt, er stort set den samme blandt københavnere og tyrkiske københavnere, dog med den forskel, at de tyrkiske mænd er noget mere tilbøjelige til at spise frugt end de københavnske, mens de københavnske kvinder er mere tilbøjelige til at spise grønt dagligt sammenlignet med de tyrkisk københavnske kvinder 12. Figur 23 viser andelen af tyrkisk københavnske respondenter, der drikker saft, sodavand eller kakao på daglig basis. Som blandt de københavnske respondenter, er det også blandt de tyrkisk københavnske respondenter mændene, der er mest tilbøjelige til at drikke sukkerholdigt hver dag. For begge køn gælder det, at andelen, som drikker sukkerholdigt er højest blandt dem uden uddannelse (samme tendens som blandt københavnerne). Andelen der drikker sukkerholdigt hver dag, er noget højere blandt de tyrkisk københavnske respondenter, sammenlignet med de københavnske hhv. 5 og 37%. Figur 23 Andel der drikker sukkerholdige drikkevarer (kakao, saft og sodavand)dagligt fordelt på køn og uddannelse, tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=543) uddannelse 12 Det er pudsigt, at der ifht. frugt og grønt ikke ses den samme forskel i livsstil mellem københavnere og tyrkiske københavnere, som vi har set på de øvrige livsstilsområder (røg, alkohol og fysisk aktivitet). Forklaringen kan bl.a. være, at man i det tyrkiske køkken anvender mange forskellige grøntsager og frisk frugt er den daglige afslutning på hovedmåltiderne (Bente Leed, Mad, livsglæde og integration s.57) 21

22 4.7 Netværk Netværk og sociale relationer mellem mennesker bidrager til sundheden både individuelt og i samfundet 13. Social isolation øger risikoen for et liv med kronisk sygdom og tidlig død. Nedenstående figurer 24 og 25, viser andelen af københavnere, der ofte føler sig uønsket alene og andelen, som ikke mener, de vil få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Figur 24 Andel som ofte er uønsket alene fordelt på køn og uddannelse københavnske respondenter 2005 (N=2082) 25% 2 15% 1 5% Hhv. 1 af de københavnske mænd og 7% af de københavnske kvinder føler sig ofte uønsket alene. For både mænd og kvinder gælder det, at andelen som ofte føler sig uønsket alene er højest blandt dem uden uddannelse og lavest blandt dem med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For begge køn ses en vis social gradient, hvor andelen, som føler sig uønsket alene, falder i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. Samme tendens går igen, når man ser på andelen, som ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom (figur 25). 4% af københavnerne regner ikke med at få hjælp af andre, hvis de bliver syge. Og andelen, som ikke regner med at kunne få hjælp, er markant højere blandt dem, der annelse har sammenlignet med dem, der har en uddannelse. Tendensen er den samme for begge køn. 13 De hårde kendsgerninger, anden udgave, WHO 2003, s.22 22

23 Figur 25 Andel som ikke regner med at få hjælp i tilfælde af sygdom fordelt på køn og uddannelse, københavnske respondenter 2005 (N=2084) 25% 2 15% 1 5% Figur 26 viser andelen af tyrkisk københavnske respondenter, som ofte føler sig uønsket alene. 21% af de tyrkiske mænd og 28% af de tyrkiske kvinder og dermed lige omkring hver fjerde tyrkiske københavner føler sig ofte uønsket alene. Figur 26 Andel som ofte er uønsket alene fordelt på køn og uddannelse, tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=537) 35% 3 25% 2 15% 1 5% uddannelse 12% af de tyrkisk københavnske respondenter, regner ikke med at få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Andelen, som ikke regner med hjælp, er således markant højere blandt de tyrkisk københavnske respondenter, sammenlignet med de københavnske ditto. Blandt mændene er det 7%, der ikke regner med hjælp, mens der for kvindernes vedkommende er tale om 17% (figur 27). 23

24 Figur 27 Andel som ikke regner med at få hjælp i tilfælde af sygdom fordelt på køn og uddannelse, tyrkisk københavnske respondenter 2005 (N=537) 35% 3 25% 2 15% 1 5% uddannelse Blandt de tyrkiske respondenter ses ikke umiddelbart den samme sammenhæng mellem netværk og uddannelse, som det sås for københavnernes vedkommende. Det som i første omgang falder i øjnene, når man ser på de tyrkisk københavnske respondenter og netværk, er de kvinder, som har en eller anden form for uddannelse. De oplever tilsyneladende en betydeligt højere grad af social isolation, både sammenlignet med de tyrkisk københavnske mænd og med københavnerne generelt. Det er en udbredt opfattelse blandt mange, at indvandrerne generelt har et godt netværk. Denne opfattelse bekræftes ikke i denne undersøgelse, som derimod viser, at tyrkiske københavnere af begge køn og i udpræget grad de tyrkiske kvinder, lever med et niveau af social isolation, der er mere udbredt end for københavnerne generelt. 4.8 Opsamling I forhold til livsstil viser analysen, at der for københavnernes vedkommende er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og livsstil. Generelt er billedet sådan, at dem med mest uddannelse er mindre tilbøjelig til at ryge dagligt, mindre tilbøjelige til at være overvægtige eller fede og mere tilbøjelige til at være fysisk aktive. I den anden ende af skalaen ligger så dem, som igen uddannelse har her er der mange, der ryger, mange vejer for meget og mange rører sig alt for lidt. For dagligrygning og overvægt/fedme ses en tydelig social gradient, som både omfatter mænd og kvinder. Derimod er billedet lidt mere blandet i forhold til fysisk aktivitet. Også her fremkommer en social gradient men kun for kvindernes vedkommende. Blandt de tyrkiske respondenter tegner der sig et lidt andet billede, på trods af, at der stadig kan ses en sammenhæng mellem livsstil og uddannelse/ikke uddannelse. F.eks. er det de tyrkiske respondenters rygemønster, markant anderledes end københavnernes. Bl.a. er der for kvinders vedkommende en stor overvægt af dagligrygere blandt dem med uddannelse sammenlignet med dem uden uddannelse. I forhold til fysisk aktivitet, drikkevaner, overvægt og fedme er billedet dog mere klart, og det fremkommer, at det at have en eller anden form for uddannelse spiller ind på livsstil, forstået således, at dem med uddannelse ikke i samme grad er overvægtige eller fede, ligesom de også er mere tilbøjelige til at være fysisk aktive og mindre tilbøjelige til at drikke sukkerholdigt hver dag. 24

25 Sammenligner man de københavnske respondenter med de tyrkisk københavnske, står det tydeligt frem, at de livsstilsproblemer vi finder i den københavnske gruppe, er akkumuleret i den tyrkiske gruppe. Her er der nemlig en højere andel dagligrygere, en højere andel overvægtige og fede, en højere andel der drikker sukkerholdige drikke dagligt og en mindre andel, der er fysisk aktive dagligt. Til gengæld, drikker næsten ingen af de tyrkisk københavnske respondenter over Sundhedsstyrelsen genstandsgrænse, og andelen der spiser frugt og grønt hver dag, er næsten den samme som blandt de øvrige københavnere. 25

26 Bilag - Metodeovervejelser Overvejelser i forbindelse med metode og analyse Det er vigtigt at fremhæve, at datamaterialet bag analysen har visse begrænsninger. Materialet baseres, som nævnt i det ovenstående, dels på en større spørgeskemaundersøgelse blandt københavnere, og dels på en pilotundersøgelse blandt tyrkiske statsborgere bosat i København. De to respondentgrupper er antalsmæssig meget forskellige. Dette er der til en hvis grad justeret for, idet der er foretaget en vægtning af alderssammensætningen tilsvarende alderssammensætningen i henholdsvis København og blandt de tyrkiske statsborgere bosat i København. Vægtningen er foretaget, dels for at kunne sammenligne de to respondentgrupper og dels for at opveje den manglende repræsentativitet. Det skal dog bemærkes, at datamaterialet til trods for denne vægtning har nogle begrænsninger. Når man, som i denne redegørelse, inddrager flere variable i analysen, bliver især den tyrkiske gruppe så lille, at det ikke er forsvarligt at generalisere på baggrund af materialet. Dette ses særligt, når materialet opdeles på køn, alder, uddannelse og en fjerde variabel (f.eks. selvvurderet helbred). I denne redegørelse arbejdes der alene med personer mellem 25 og 66 år 14. Derudover er uddannelsesvariablen for de tyrkiske københavneres vedkommende reduceret til at indeholde to kategorier: uuddannede og uddannede. Der er foretaget kørsler, hvor alle uddannelseskategorier er medtaget, uden at disse viste nogen entydig tendens udover, at uddannelse generelt har en betydning. Tabel 1 viser køns- og aldersfordelingen i begge grupper 15. Som det fremgår af tabellen, er de tyrkiske københavnere yngre end københavnerne, og der er flere kvinder bag de københavnske respondenter sammenlignet med de tyrkisk københavnske respondenter. Tabel 1. Køn og aldersfordeling på respondenterne i sundhedsprofilundersøgelsen Københavnere Tyrkiske københavnere I alt Procent I alt Procent år ,2% år ,2% år ,8% år ,8% I alt I alt Procent 41,9% 58% Procent 50,9% 49% Med hensyn til opdeling i sociale grupper har vi for de københavnske respondenters vedkommende valgt en inddeling i grupper efter højest afsluttede uddannelse (En kombination af spørgsmål 57 og 58 i spørgeskemaet). I nedenstående tabel 2, ses fordelingen af respondenter i sundhedsprofilundersøgelsen, mens tabel 3 viser den faktiske fordeling blandt københavnere og tyrkiske københavnere (statsborgere) pr. 1. januar I denne undersøgelse har vi valgt ikke at inddrage borgere mellem 18 og 24 år, idet mange i denne gruppe er under uddannelse og endnu ikke etableret i en socialgruppe. 15 Ikke alle har angivet køn, derfor er totalen lidt mindre end de 2135 og

27 Tabel 2. Respondenter i sundhedsprofilen efter højest afsluttede uddannelse Københavnere Tyrkiske københavnere og kvinder år fordeling år fordeling Grundskole og evt. specialarbejderkurser % Erhvervsannelse % 49 9% Gymnasium og kort videregående uddannelse % 52 1 Mellemlang/lang videregående uddannelse 3-4 år % 69 13% Anden uddannelse 104 5% 52 1 I alt % % At i alt tallene ikke giver 10 skyldes afrunding Fordelingen af respondenter, i grupper efter højest afsluttede uddannelse i sundhedsprofilundersøgelsen varierer noget fra den faktiske fordeling af københavnere, jf. tabel 3. Det betyder bl.a., at de veluddannede er overrepræsenterede og dem uden uddannelse underrepræsenterede i sundhedsprofilen. Dette gælder både københavnerne og de tyrkiske københavnere. Omkring køns- og alderssammensætningen i de forskellige uddannelsesgrupper, ses det samme mønster med flere unge i alle aldersgrupper blandt de tyrkiske københavnere. Modsat københavnerne, er der blandt de tyrkiske københavnere flere mænd med en videregående uddannelse. Tabel 3. Københavns befolkning efter højeste afsluttede uddannelse 1. januar 2003 Køben- og kvinder, år. havnere Tyrkiske statsborgere Grundskole mv. (inkl. uoplyst uddannelse) 27% 8 Erhvervsannelse 26% 11% Gymnasium og kort videregående uddannelse 18% 7% Mellemlang/lang videregående uddannelse 29% 1% 10 99% I alt personer Kilde: Københavns Bydele Tal fra Statistisk Kontor. Tabel 18 + særkørsel sep Det skal understreges, at tallene ikke er 10 sammenlignelige mellem sundhedsprofilen og Københavns befolkning generelt, idet spørgsmålene i sundhedsprofilen ikke er identisk med Statistisk kontors kategorier. Inddeling i socialgrupper Forudsætningen for at kunne arbejde med begrebet social ulighed i sundhed er, at man kan inddele befolkningen i sociale grupper. De mest almindelige er uddannelse, erhverv og indkomst, som alle er variable, der afspejler fordelingen af socioøkonomiske goder i samfundet, og som derfor er med til at bestemme individets materielle og sociale status. Begreber som sociale ressourcer, handlemuligheder, netværk, racisme, forskelsbehandling og social status har også betydning, men de er noget sværere at operationalisere. Endelig er der også forskel på den enkeltes genetiske modtagelighed overfor sygdom, men det er de miljørelaterede faktorer, som er de mest almindelige årsager 16. Inddelingen kan foretages efter de forskellige variable - hver for sig eller kombineret. 16 De hårde kendsgerninger, WHO s.7 27

28 Sundhedsforvaltningens erfaringer, med at inddrage mere komplekse variable som kulturelle og etniske forhold netværk og sociale ressourcer i sundhedsprofilundersøgelserne, er forholdsvis begrænsede, hvorfor vores analyser i relation til social ulighed i sundhed blandt københavnerne, indtil videre afgrænser sig til socioøkonomiske variable. I denne undersøgelse har vi valgt en inddeling efter højest afsluttede uddannelse. Analyser fra sundhedsprofilen Københavnernes Sundhed 2005 og de tidligere sundhedsprofiler viser, at der for københavnernes vedkommende er en sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og sundhed og livsstil. Hvorvidt uddannelsesmæssig baggrund korrelerer med sundhed og livsstil for de tyrkiske københavneres vedkommende, og om mønsteret er det samme som blandt københavnerne forsøges belyst i dette arbejdspapir. Antagelsen er således, at der både for københavnere og tyrkiske københavnere er en sammenhæng mellem sociale forhold og sundhed, og at forskelle i sundheden bl.a. kan forklares med social ulighed. 28

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Københavnernes Sundhed 2005

Københavnernes Sundhed 2005 Københavnernes Sundhed 2005 Baggrund for undersøgelsen I efteråret 2004 udsendte Sundhedsforvaltningen et spørgeskema til 5.092 tilfældigt udtrukne københavnere på mindst 18 år. 2.946 af disse valgte at

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere