centrale synscenter SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius
|
|
- Thorvald Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NR 01/2006 centrale synscenter koglekirtlen (melatonin) SNC nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius RØDOVRE KÅRET TIL ÅRETS UDELYSBY 2005 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING NYT DANSK LYSFORDELINGSFOTOMETER
2 INDHOLD Bygningsreglementet sætter fokus på lysstyring Med de nye energibestemmelser i bygningsreglement stilles der nu større krav til begrænsning af bygningers energiforbrug end tidligere. I mange år har arkitekters hovedfokus ligget på dagslysforholdene, mens belysningsbranchen har fokuseret på den kunstige belysning. Nu er tiden kommet til, at alle interesserer sig for integrationen og samspillet mellem dagslys og kunstlys således, at dagslysets gode egenskaber udnyttes bedst muligt til at reducere belysningsanlæggets energiforbrug. Det kræver lysstyring, og at styringen virker efter hensigten for at energibesparelserne kommer hjem. I Lysteknisk Selskab har vi derfor inden for de seneste år arbejdet med både dagslys og lysstyring, Hverken energibesparelser eller dagslysregulering er nyt, men alligevel kræves stor ekspertise inden for begge dele, hvis systemerne det skal fungere i praksis. Det viser det PSO-støttede projekt Funktionssikring af energieffektiv lysstyring, som LTS arbejder på i samarbejde med SBI og Delta. Projektet skal munde ud i en række vejledninger, checkskemaer og bedre enterprisegrænser, der skal få lysstyringssystemer til at fungere mere optimalt i praksis end det er tilfældet i dag. For det viser sig, at der er en række vanskeligheder med lysstyring i praksis. Problemerne kan løses, men det kræver omhu, og at både bygherrer og brugere tages i ed. Det kræver også, at flere får mere viden og kendskab til kompleksiteten af lysstyringssystemerne, både med hensyn til projekteringen, indreguleringen og til installation og afprøvningen. Alternativet til dagslysstyring er naturligvis at undvære styring, men konsekvensen er et højere energiforbrug, og med de skrappe energirammer til bygningens samlede energiforbrug bliver det derfor nødvendigt at fokusere på lysstyring og samspillet mellem kunstlys og dagslys i de fleste af fremtidens byggerier. centrale synscenter Rødovre kåret til Årets udelsyby 2005 Koncept for en smukkere by De andre byer Frederiksbergs nye pladser Lys, sundhed og velvære Døgnrytmer Vinterdepressioner Bedre belysning på hospitaler Godt dagslys på arbejdspladsen Bøger Lysstyring præget af mundtlig kommunikation Syv containere fyldt med lys Status for Elskrotbekendtgørelsen (WEEE) Lighting Detectives Skærpede energikrav i bygningsreglementet Lysnet koglekirtlen (melatonin) Ganglion cervicale superius Nyt dansk lysfordelingsfotometer Mediefacader skabt af lys Ungt Lys Produktnyt Leverandøroversigt Kalender SNC rygmarv nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane 4 - Rødovre blev Årets udelysby Rødovre fi k prisen for et enkelt, konsekvent og letforståeligt belysningsanlæg, som med sin funktionalitet og rene linier passer godt til vejene I kommunen. Løsningen viser, hvordan elselskabernes kabellægning af elforsyningen kan udnyttes til at give belysningen et løft Lys, sundhed og velvære Ny forskning øger forståelsen for, hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssigt og fysiologisk. Det har bl.a. vist sig, at lille undergruppe af de retinale ganglieceller er lysfølsomme Nyt dansk lysfordelingsfotometer Hansen & Henneberg har udviklet et nyt lysfordelingsfotometer. Med det vil mindre virksomheder, der designer og udvikler nye armaturer, kunne måle og dokumentere deres armaturers lystekniske egenskaber hurtigt og til en overkommelig pris LYS NR. 01 / MARTS
3 UDELYSPRISEN 2005 Rødovre kåret til Årets udelysby 2005 Prisen tildeles for en inspirerende, gennemtænkt og flot hverdagsbelysning Af ANETTE VELK, civilingeniør, Lysteknisk Selskab Fra venstre mod højre: Juryformand direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab, formand for ELFOR Arne Bo Larsen og Rødovres borgmester Erik Nielsen. Foto: Ulrich Spahn Klausen. Mandag den 28. november blev Rødovre udnævnt til Årets udelysby Kommunen får prisen for et enkelt, uhyre konsekvent og letforståeligt belysningsanlæg, som med sin funktionalitet og rene linier passer godt til vejene i kommunen. ELFOR s formand overrakte prisen Årets udelyspris er stiftet af de danske elselskaber og Lysteknisk Selskab. Det var ELFOR s formand Arne Bo Larsen, som overrakte prisen til Rødovre kommunes borgmester Erik Nielsen. Overrækkelsen fandt sted på Rødovregård, der ligger i gåafstand fra den første etape af den nye belysning. Den samme type belysning vil blive gennemført i hele Rødovre kommune inden for de næste tre år. Rødovre kommune er et godt eksempel på, hvordan man kan udnytte elselskabernes kabellægning af elforsyningen til samtidig at give belysningen et flot og tiltrængt løft. Et løft der understreger byens særpræg og identitet. Hele processen og idéoplægget er absolut værd at lade sig inspirere af. El-selskaberne ønsker med udelysprisen bl.a. at sætte fokus på energibesparelser. Kommunen har med sit nye flotte anlæg formået at reducere energiforbruget med omkring 40 % uden at give afkald på lyskvaliteten. Dette må siges at være i top. Guldet ligger så at sige og glimter lige ret foran, pointerede Arne Bo Larsen. Sammenhængende løsning I uddybningen af juryens begrundelse for valg af Rødovre, påpegede direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab bl.a.: Rødovre får prisen for at have skabt en sammenhængende løsning med fokus på sikkerhed og tryghed for borgerne i trafikken på den ene side og æstetik, lyskvalitet og energiforbrug på den anden side. Med udgangspunkt i en omfattende designmanual er det lykkes at skabe et godt udemiljø med belysningen i højsædet. Identitetsskabende lys Kommunens fokus har været at anvende vejbelysningen som et identitetsskabende element en provinsby på kanten af København samt videreføre det formsprog, som blev grundlagt for ca. 50 år siden, da kommunens store udbygning fandt sted. Borgmester Erik Nielsen takkede for prisen og sagde: At opleve, at ens by bliver kåret er noget ganske særligt. I Rødovre er der tradition for at høre borgernes mening. Opstilling af prøvemast gav således anledning til mange borgertilkendegivelser og ivrige drøftelser blandt politikerne. Det er derfor en ekstra glæde at modtage en pris samtidig med at borgere og erhvervsliv udtrykker stor tilfredshed. Det gode samarbejde mellem elselskab, arkitekten og kommunen har naturligvis også været meget væsentligt for projektets resultat. Kabellægning som løftestang Nesa s kabellægning har været løftestang for hele processen. Koncerndirektør Hans Simonsen fra Nesa fulgte tråden op. Det er dejligt at se, at Rødovre allerede har sat penge af til at skifte belysning i hele kommunen. Det giver en god synergieffekt, når kommunerne vil være med til at lave en samlet løsning, når Nesa alligevel er i jorden og ikke venter til senere med at udskifte lysmasterne. Så går tingene op i en højere enhed. 4 LYS NR. 01 / MARTS 2006
4 TEMATEKST Det var sjette gang, at udelysprisen blev uddelt. I år var de øvrige nominerede Frederiksberg, Tåstrup og Århus. Valget af et armatur med lysende skærm giver om aftenen en oplevelse af lysperler på en snor. Foto: Ulrich Spahn Klausen. Juryens begrundelse Rødovre Kommune har formået at lave et fl ot eksempel på den gode hverdagsbelysning. Anlægget er enkelt, uhyre konsekvent samt let forståeligt, og passer med sin funktionalitet og rene linier godt til vejene i Rødovre. Kommunen har vist, hvordan man på en elegant måde kan udnytte elselskabernes kabellægning af el-forsyningen til samtidig at give belysningen et fl ot og tiltrængt løft, der understreger byens særpræg og identitet. Hele processen og idéoplægget er absolut værd at lade sig inspirere af. Valget af et armatur med lysende skærm giver om aftenen en oplevelse af lysperler på en snor, der tydeligt markerer vejforløbet på afstand, samtidig med at omgivelserne oplyses let. Lysmasterne er fl ot udformet i et stramt, fi rkantet design, med en god farveholdning og gode materialer. Der er anvendt et fi nt mastehierarki, som understreger vejenes trafi kale karakter. Kommunen har evnet at reducere energibruget med omkring 40 % samtidig med, at lyskvaliteten og lysvirkningen er i top. Der er anvendt effektive lyskilder med god farvegengivelse og armaturer med en høj virkningsgrad. Belysningen sikrer generelt en god tryghed og trafi ksikkerhed, dog er der på enkelte af de små boligveje lidt mørkt på grunf af masteafstanden. Med en visionær designmanual som værktøj har kommunen formået at skabe en række identitetsskabende træk ved sammenhæng mellem belysning, skilte og byinventar. Inddragelse af borgerne i forbindelse med prøveopstilling og politikernes meget aktive deltagelse i processen omkring udformning af designmanualen har samtidig været positiv. Disse forhold anses for vigtige kriminal præventive træk, som sikrer større borgeropmærksomhed og ansvarlighed ved brug af områdets faciliteter. Der er meget konsekvent brugt samme belysningsløsning overalt i kommunen. Juryen foreslår designmanualen suppleret med et ekstra niveau, som skaber mulighed for en ekstra belysningsoplevelse på centrale pladser eller byens særlige steder. Juryen bestod i 2005 af repræsentanter for: Amtsrådsforeningen, Dansk Handel & Service, Danske Arkitekters Landsforbund, Danske Landskabsarkitekter, DELTA, Det Kriminalpræventive Råd, ELFOR - dansk eldistribution, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune Vej & Park, Lejernes LO, Parcelhusejernes Landsforening, VisitDenmark, Vejdirektoratet og Lysteknisk Selskab. LYS NR. 01 / MARTS
5 UDELYSPRISEN 2005 Koncept for en smukkere by Etablering af en demokratisk belysning samler byen og styrker dens identitet Af ANETTE VELK Mange byer står for at skulle udskifte belysningen som følge af kabellægning, forældede anlæg mv. Rødovre kommune er et eksempel på, hvordan udskiftningen af belysningen kan være med til at skabe kvalitet og identitet i en hel byen ved at tage udgangspunkt i et samlet koncept for byens inventar. Designmanual - en forudsætning Udgangspunktet for projektet har været udarbejdelse af en Designmanual for Rødovre Kommune med forslag til en strategi både for belysning, øvrigt inventar og vejenes beplantning. Kan ses på Kommunen er en del af Københavns forstadsområde, hovedsageligt anlagt i 60- og 70-erne. Mange store arkitekter har været benyttet. En af dem er Arne Jacobsen som har sat sit præg på byen både i forbindelse med boligbyggerier, skoler samt i bymidten med rådhus og bibliotek. Hans bygninger er kendetegnet ved en strenghed i formen, i høj grad præget af rette vinkler og firkanter. I konceptet for den nye belysning er der derfor taget hensyn til, at Rødovre er planlagt som en funktionalistisk by. Der er valgt et formsprog, der passer hertil med firkantede master og en retvinklet mastearm. Desuden er brugt et enkelt farvevalg med en gennemgående grafitgrå suppleret med en speciel Rødovre rød. Etapevis udbygning Til projektet er udviklet en speciel Rødovremast i 8,5, 6 og 5 meters højde til brug på henholdsvis trafik-, Fakta Bygherre: Rødovre Kommune Arkitekt: Domus arkitekter a/s Elselskab: Nesa A/S Armaturer: Louis Poulsen Lighting A/S Mast: AP Steel A/S stam- og fordelingsveje samt boligveje. Armaturet er Icon, Opal fra Louis Poulsen Lighting A/S. Der er anvendt lyskilder med 100 W og 70 W metalhalogen eller 42 W kompaktlystofrør afhængigt af vejklassen. Systemet er forberedt for Smart light, således at belysningen på sigt kan reguleres efter behov. Kommunen regner med, at udskiftningen af belysningen vil betyde et fald i energiforbruget fra ca. 1,1 GWh/år til 0,6 GWh/år. Første etape af belysningen bestående af ca. 400 lysmaster er etableret i området mellem Roskildevej, Tårnvej, Rødovre Parkvej/Elvergårdsvej og Damhussøen. I takt med elselskabets kabellægning vil der i løbet af blive opsat yderligere nye lysmaster. Demokratisk lys En prøveopstilling af master og belysningsarmaturer gav anledning til mange drøftelser blandt borgere og politikere og har resulteret i væsentlige ændringer i både mastens dimensioner, armlængde- og vinkel mv. i forhold til det oprindelige forslag. Den demokratiske proces i forbindelse med etablering af belysningen og det gennemarbejdede koncept for byinventaret har betydning for borgernes oplevelse af deres by og dermed også for byens videre udvikling. Belysningen er udformet i et tæt samarbejde mellem arkitektfirmaet Domus A/S, Nesa A/S og Rødovre Kommune. Rødovrevej eksempel på belysning af trafikvej. Foto: Ulrich Spahn Klausen Belysning af boligvej i Rødovre. Foto: Ulrich Spahn Klausen 6 LYS NR. 01 / MARTS 2006
6 TEMATEKST LYS NR. 01 / MARTS
7 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING Lys, sundhed og velvære Nyere forskning viser, hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssig og fysiologisk Af JENS CHRISTOFFERSEN, Civ.ing. ph.d. og seniorforsker, SBI, Afdelingen for Sundhed og Komfort Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret sig om, at belysningsmiljøet skal skabe de rette synsbetingelser for synsopgaven i lokalet og tilgodese den enkeltes behov. Dette skal understøttes af et godt samspil mellem lyset fra vinduerne og lyset fra den kunstige belysning samt fornuftig balance mellem styrken af det anvendte lys, dets placering og retning. Lyset i rummet må ikke hæmme eller genere synsevnen, og man skal ubesværet kunne orientere og bevæge sig frit i lokalet. Imidlertid tyder forskningen på, at fremtidens belysningsmiljø også skal understøtte sundhedsfaktorer. Men hvordan dette indarbejdes i selve designet af et godt belysningsmiljø, er endnu uafklaret. Derimod er det sikkert, at belysningsmiljøet har indflydelse på personers sundhed og velvære. Hvad vi ved Vi har i lang tid vidst, at øjet registrerer forskelle i lyshed og farver ved hjælp af to lysfølsomme celler i øjets nethinde. Vort normale dagsyn er baseret på de farvefølsomme tappe (ca. 8 millioner), der inddeles i tre typer celler, som hver har sin største følsomhed ved henholdsvis blåt (kortbølget, S), grønt (mellembølget, M) og rødt (langbølget, L) lys. Den blåfølsomme celle er mere følsom end de to andre. Stavcellerne (ca. 120 millioner) er mere lysfølsomme overfor lys-mørke kontraster (mørkesyn) og synsindtrykket registreres i gråtoner. Tapcellerne er hovedsagelig koncentreret i en mindre del af nethinden (fovea centralis) og anvendes til at se skarpt på genstande og detaljer. Dette område, også kaldet centralsynet (eller detaljesynet), har en synsvinkel på ca. 2. Periferisynet (eller rumsynet) har en synsvinkel på næsten 170 og består hovedsagelig af stavceller, der er spredt udover nethinden sammen med de mere afsidesliggende tapcellerne. Når vi bruger synet, arbejder begge synsområder fuldstændigt sammen. Ny viden I 2002 dokumenterede flere grupper af forskere en ukendt egenskab i de retinale ganglieceller centrale synscenter (Berson et al., 2002). En lille undergruppe af de retinale ganglieceller er lysfølsomme og udgør ca. 1-3% af det samlede antal. Disse celler har et fotopigment (melanopsin) på overflademembranen, som gør dem lysfølsomme og måske uafhængige af stav- og tapcellerne. De lysføl- koglekirtlen (melatonin) Ganglion cervicale superius SNC rygmarv nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane (efter Bommel & Beld, 2004) Hjernens syns- og fotobiologiske bane fra øjet via specifikke nerveforbindelser til det centrale synscenter (stav og tapper), og den suprakiasmatiske kerne (SCN, retinale ganglieceller). SCN har forbindelse til koglekirtlen (melatonin). LYS NR. 01 / MARTS
8 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING Kortisol Melatonin Vågenhed Kropstemeratur Tid på døgnet Efter Starby, 2003 Kurverne illustrerer fire døgnrytmers variation i løbet af to døgn. De enkelte kurver viser udskillelse af kortisol og melatonin, vågenhed og kropstemperatur, og. Kurverne viser ikke absolutte niveauer, men i forhold til tid på dagen forskellen mellem top og bund, form og faseforskydning. somme ganglieceller er mest følsomme i det blå-indigo område (maksimum omkring nm), mens tapcellerne er mest følsomme i det gulgrønne (555 nm) og stavcellerne i det blågrønne område (507 nm) af spektret. Det interessante med de lysfølsomme ganglieceller er, at de har været den ukendte faktor i beskrivelsen af hjernens biologiske ur, som reguleres i en karakteristisk 24 timers cyklus. Dagslysets karakteristiske lys/mørke variation og kontinuerte, spektrale sammensætning er med til at synkronisere det biologiske ur. Det sker via en specifik nerveforbindelse fra øjet til den suprakiasmatiske kerne (SCN), og denne forbindelse genererer fysiologiske og adfærdsmæssige døgnrytmer, så som søvn/vågenrytme, temperatur, hormonsekretion osv. (se figur 1 og 2). Den suprakiasmatiske kerne har forbindelse til koglekirtlen, som producerer hormonet melatonin. Melatonin, også kaldet søvnhormonet, spiller en stor rolle i regulering af døgnrytmen, og udskillelsen stimuleres af mørke og hæmmes af lys. Kræftens Bekæmpelse oplyser f.eks., at det tyder på, at melatonin styrker immunforsvaret, er med til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft, at det reducerer den skadelige effekt af strålebehandling og kemoterapi, og at det hæmmer den produktion af østrogen, som nogle kræftsvulster er afhængige af. Et godt belysningsmiljø rækker derfor længere end bare at skabe gode synsbetingelser, det har også en positiv indflydelse på sundhed, velvære, opmærksomhed og søvnkvalitet. Fremtidig forskning vil sandsynligvis medføre ændringer i dagens myndighedskrav og almindelig praksis. 90% glas 20% glas 20% glas 90% glas Lys og syn At skabe et godt visuelt miljø kræver indsigt i synsmekanismens funktion og forståelse af synsoplevelsen samt viden om de grundlæggende egenskaber ved lyset. Disse egenskaber (se DS 700) omfatter begreberne adaptation (øjets tilpasning til synsfeltets luminanser), lysets farveegenskaber, lysets hovedretning (eller lysets geometri), formtegning, skygger og glans, belysningsstyrker samt blænding. Det er også vigtigt for synsevnen, at der ikke udelukkende fokuseres på belysningen af arbejdsobjektet (centralsynet), men at omgivelsernes belysning også tilgodeses (periferisynet). Periferisynet er med til at give et helhedsindtryk af omgivelserne, man opholder sig i. Det drejer sig om rumdimensioner og form, rumatmosfære, materialer og lysfordelinger. F.eks. vil fortolkningen af informationerne fra periferisynet gøres lettere, når lyset giver skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, når lyset er jævnt og monotont Afstand fra vindue, m By og Byg Anvisning 203 Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden Dagslysfaktor, % Snit 16 LYS NR. 01 / MARTS 2006
9 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING Daglys i arbejdsrum I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være vel belyste og med den nye vejledende tilføjelse, at: Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Figur 3. viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20% og 90 % af facadens areal. Dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering. Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder. Dagslyset fra vinduer bidrager til, at de lodrette flader modtager forholdsvis mere lys end de vandrette, mens det ofte forholder sig modsat med den kunstige belysning. Denne forskel er vigtig, da den biologiske effekt af lyset er større for det lys, der rammer øjet. Valg af farver og møblering vil også have betydning, idet lyse overflader reflekterer mere lys og øger den vertikale belysningsstyrke i forhold til mørke overflader. Nyere forskning indikerer, at der er forskel på lysets biologiske virkning og om det rammer den øvre eller nedre halvdel af retina (Glickman et al., 2003). Flere lysfølsomme ganglieceller er placeret i den nedre halvdel af retina, hvilket vil sige, at betydningen af lyset på loft og de øvre dele af vægfladerne sandsynligvis er mere effektiv end lyset på gulv og arbejdsplan (Miller & McGowan, 2004, Van Bommel & van der Beld, 2004). Som vist i figur 3 kan dybe rum have betydning for vor sundhed, hvis alt for mange faste arbejdspladser placeres for langt væk Sukkertoppen: I forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder. Foto: Morten Kjærgaard Nordea: Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet. Foto: Steen Traberg-Borup LYS NR. 01 / MARTS
10 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING fra vinduet, hvor dagslysforekomsten er utilstrækkelig året rundt. Lys gør arbejdet lettere Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt og medfører, at synsarbejdet bliver vanskeligt, kan det påvirke vor sundhed og velvære samt nedsætte synspræstationen og øge ulykkesrisikoen. Det kan medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget og give øjenbesvær. De symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde, er f.eks. øjenirritation, træthed og hovedpine, ubehag, synsnedsættende virkning (f.eks. sløret eller uskarpt syn, dobbeltsyn). Et belysningsmiljø, som kan lede til overanstrengelse af øjet, er f.eks. utilstrækkelig belysning for synsarbejdet, dårlige kontrastforhold, store luminansforskelle, flimmer etc. Bygninger med store, dybe rum kan være vanskelige at forsyne med tilstrækkelig dagslys i midten. Løsningen kan være at være at anvende almindelige vinduer i facaden suppleret med ovenlys. Foto: Kjærgaard Skiftende synsopgaver Tilstrækkelig belysning er vigtig for en persons velbefindende. Dagens arbejdsliv består tit af skiftende synsopgaver og dermed ofte forskellige krav til belysningen. Suppleres almenbelysningen med særbelysning (arbejdslampe), vil man ofte kunne imødekomme de fleste behov og reducere mulige gener. Kravet til belysningsstyrken stiger med alderen, og ældre personer kræver ofte mere end den dobbelte belysningsstyrke i forhold til unge for at udføre den samme synsopgave. En af årsagerne er, at lysets transmittans gennem linsen forringes, når vi bliver ældre. Desuden bliver linsen efterhånden mere gullig og medfører, at transmittansen af det blå bølgelængdeområdet reduceres mest. Dette påvirker de lysfølsomme ganglieceller, og hvordan det biologiske ur reguleres, da gangliecellerne er mest følsomme netop i dette bølgelængdeområde. Kontrasten er et udtryk for luminansforskellen mellem detalje og baggrund. Den skal være tilstrækkelig og klar nok til, at de nødvendige detaljer kan ses, hvis synligheden skal bevares. For høje kontrastforhold kan medføre træthed som følge af readaptation af øjnene. For lave kontrastforhold kan medføre, at øjet bliver anstrengt af, at detalje og baggrund træder i ét. Arbejde ved EDB-skærm Luminansforskelle opstår ved at hoved og synsretning flyttes fra lysere til mørkere områder eller omvendt. Øjet adapterer til et nyt niveau og hyppige skift mellem høje og lave niveauer vil anstrenge og trætte øjet samt medføre ubehag. Anvendelsen af edb-udstyr stiller særlige krav til belysningsmiljøet, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Reflekser og spejlinger i skærmen kan både være ubehagelige og nedsætte synsevnen. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større en 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. For de ældre skærme er dette ofte vanskeligt at opfylde, men anvendes de nye fladskærme, er det nemmere at skabe tilfredsstillende synskomfort, og samtidig giver de 18 LYS NR. 01 / MARTS 2006
11 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING færre problemer med generende reflekser. Blænding forårsaget af meget lyse områder i synsfeltet opfattes enten som ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding og kan give anledning til ubehag, træthed, og hovedpine. Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt, og det kan påvirke nervesystemet og medføre hovedpine og øjenbesvær. Flimmerfølsomheden er aldersbestemt og reduceres jo ældre man bliver; men anvendes elektroniske forkoblinger (HF) fås et flimmerfrit lys. For at billedet på edb-skærmen skal være flimmerfrit, bør opdateringsfrekvensen være mindst 75 og helst over 80. Tænk dagslys tidligt i forløbet Skal der ske væsentlige ændringer i dagens byggepraksis, eller skal der bare udvises bevidst omtanke for dagslysprojekteringen? Indtil forskningen viser væsentlige konsekvenser ved dagens praksis, kan vi nok fortsætte som nu. Imidlertid må det understreges, at ofte træffes afgørende valg i forhold til dagslysforholdene meget tidligt i projekteringsforløbet. Velvidende at klimaskærmen sjældent laves ret meget om i en bygnings levetid, bør projektering af bygningsudformning og facade designes ud fra rummet bag facaden og de aktiviteter, som foregår. Dagslys er nummer et Flere undersøgelser har vist, at mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen (Christoffersen et al., 1999; Veitch et al., 2003). Dette kædes ofte sammen med dagslysets dynamiske variation i styrke, farve og retning, og den positive effekt det har på vores oplevelse og stemning. Canadiske undersøgelser viste, at det var en generel opfattelse, at udfra spørgsmålet om sundhed og velvære, burde dagslyset være hovedlyskilden (Veitch & Gifford, 1996; Veitch, Hine, & Gifford, 1993). Udsynet har stor betydning for trivsel og velvære. Det er vigtigt at kunne se ud ad vinduet (udsyn) og at have noget rart at se på (en god udsigt). Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet, mens mere fleksible, kortvarige arbejdssteder (fx møderum, stillekontor, cafemiljø, touch down-områder) kan placeres i områder, hvor dagslysforekomsten ikke har afgørende betydning for vor sundhed og velvære. Solafskærmning For at vi kan værdsætte dagslys og sollys i vore bygninger, skal det kontrolleres ved hjælp af en solafskærmning. Ved valg af solafskærmning skal der primært tages hensyn til en reduktion af varmebelastningen og konsekvenserne for udsyn, dagslysforhold og synsbetingelser. En fast afskærmning reducerer dagslysadgangen permanent og hindrer i mange tilfælde udsynet. En bevægelig afskærmning, der kun er i brug, når der er behov for det, er derfor at foretrække. Christoffersen et al. viste, at flere personer accepterer sollys i kontoret bedre om vinteren end om sommeren, hvilket kan skyldes den positive psykologiske virkning, som sollys giver, specielt i et relativt mørkt klima som det danske. Jo større glasareal der indgår i facaden, jo større bliver kravet til solafskærmningens effektivitet. Det betyder, at en ren glasfacade altid bør have en udvendigt placeret solafskærmning. Vælges en rudetype med lav soltransmittans kan dagslystilgangen blive reduceret betydeligt hele året rundt. En pilotundersøgelse på SBi viste, at de solafskærmende ruder fik en ringere bedømmelse end ruder med blot en energibelægning. F.eks. farvede den ene af de solafskærmende ruder dagslyset i en sådan grad, at det var både ubehageligt og uacceptabelt (Dubois & Johnsen, 2003). Ud fra lysets biologiske effekt bør ruder, som transmitterer en væsentlig del af det blå bølgelængdeområdet vælges, frem for ruder der reducerer denne del af spektret. Fleksibelt belysningsmijø Dagslyset bør i størst mulig udstrækning dække det daglige belysningsbehov, og den kunstige belysning skal tilrettelægges således, at det skaber de rette betingelser i de perioder, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Kommende udfordring kan derfor være, at der opstår et større behov for et mere fleksibelt belysningsmiljø, som både tilgodeser skiftende arbejdsopgaver og individuelle ønsker og behov. Om resultatet bliver væsentligt højere belysningsniveauer end de niveauer, der normalt anvendes i Danmark, er endnu meget usikkert. Men en bevidst energieffektiv belysningsplanlægning kan opfylde kravene til god belysningskvalitet. Det skal samtidig understreges, at det lys, som har betydning for vor døgnrytme (kortbølget blåt lys), er forskellig fra det lys, som har betydning for vor synsfunktion (mellembølget gul-grønt lys). Vælges en lyskilde svarende til dagslyset, er den f.eks. ikke velegnet til aftenbelysning. Desuden viser forskningen, at der ikke findes entydigt bevis for, at lysstofrør med en spektralfordeling svarende til dagslyset er bedre eller dårligere end almindelige anvendte lysstofrør (Veitch & McColl, 2001; McColl & Veitch, 2001). Indtil nu har forskningen vist, at vi har fået betydelig indsigt i, hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssig og fysiologisk, men vi kan ikke beskrive helt præcist, hvilke forhold eller kombinationer af forhold, som vil lede til optimal sundhed og velvære. Vi bør derfor være forsigtige med at ændre dagens myndighedskrav. Samtidig er det vigtigt, at der igangsættes national forskning på området for at afdække hvilke konsekvenser det vil medføre at integrere energibesparelser med belysningskvalitet, sundhed og velvære. Referencer til denn artikel kan ses på LYS NR. 01 / MARTS
Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?
Lys,sundhedogvelvære Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret
Læs mereLys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker
Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereKrav til rummet Dagslys og belysning
Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs
Læs mereLys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed
Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereDagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S
Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereFysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010
Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,
Læs mereVinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima
Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.
Læs mereSe lyset: dagslys og kunstlys
Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger
Læs mereKunstig belysning i arbejdslokaler
Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er
Læs mereBelysningssystemer GUIDE
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive
Læs mereBilag A. Indholdsfortegnelse
Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse
Læs mereARoS KUNSTLYSET SKÅNER KUNSTEN
DECEMBER 2004 MILJØ DESIGN TEKNIK NR 04 ARoS KUNSTLYSET SKÅNER KUNSTEN LYSTEKNISK SELSKAB SKAL STYRKE FAGLIGHEDEN NORDISK LYSPRIS GIK TIL DEN KØBENHAVNSKE METRO Forsidefoto: ARoS. Foto: Arkitekterne maa
Læs mereOM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.
OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund
Læs mereLys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk
Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereAB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereDagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU
Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereCARL BRO GRUPPEN. LTS årsmøde hos VELUX Den 2. marts 2006. Dynamisk Lys v. Jesper Aarup
CARL BRO GRUPPEN LTS årsmøde hos VELUX Den. marts 006 Dynamisk Lys v. Jesper Aarup Baggrund Velux er en virksomhed der arbejder med dagslys Ønskede et belysningskoncept som understreger dette Relativt
Læs mereBelysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereElforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020
Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%
Læs mereLys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...
AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,
Læs mereSpejlinger og refleksioner
Bilag til ansøgning: Undergangen - et rent under Del II Spejlinger og refleksioner Forslaget arbejder med at genbruge lys ved hjælp af refleks og spejling på de 4 vægge, man møder frontalt på turen gennem
Læs mereLys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008
Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk
Læs mereen himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg
en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg Det naturlige lys vores norm Mennesket har eksisteret i næste to millioner år, og vi har udviklet os i det naturlige lys. Vi har haft elektrisk lys
Læs mereVejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade
Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger
Læs mereElbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring
SBi 2008:18 Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring Philips Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring Ásta Logadóttir Jens Christoffersen Steen Traberg-Borup SBi 2008:18 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereRyparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project
Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille
Læs mereLysregulering teori og praksis
1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereJeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereDagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S
Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereIRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.
IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereDer skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.
Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav
Læs mereSBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereIDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER
IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan
Læs mereLYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER
LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul
Læs mereHVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING
HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HOVEDFORSLAG /MARTS 2015 HVIDOVRE KOMMUNE 1100015209 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KIRKEFORPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HOVEDFORSLAG
Læs mereTeam OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1
S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt
Læs mereNatarbejde og søvnhormon
Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde
Læs mereHvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima?
Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Art Andersen CPH og Inwido > Hvem er Art Andersen CPH? > Hvem er Inwido? Støjen trænger
Læs mereEWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW
EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW Ewindow skaber effektfuld belysning og stemning SKAB DAGSLYS, HVOR NATURLIGT LYS ER BEGRÆNSET Vi opholder os det
Læs mereHvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard
Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium
Læs mereByen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller
Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne
Læs mere- dit unikke byggekoncept JUNGET
- dit unikke byggekoncept JUNGET Fakta om JUNGET i Hinnerup Projekt: Lager/udstilling, værkstedsbygning, højlager samt administrationsbygning i 3 etager med delvis kælder, Sigma 1-3, 8382 Hinnerup. Bebygget
Læs mereOverordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune
Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Udarbejdet: KMU KS: ASE Udarbejdet af ÅF Lighting 2017 5589not001-Rev2-Principper for belysning og armaturvalg.docx Indhold 1 Overordnede
Læs mereBy og Byg Resultater 032. Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer
By og Byg Resultater 032 Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer Steen Traberg-Borup, Statens Byggeforskningsinstitut Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereVi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Læs mereTEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Læs mereEn ny, bæredygtig måde at se på belysning
itza Trodser tiden En ny, bæredygtig måde at se på belysning Udviklet til LED, udstyret med den sidste nye afskærmningsteknologi, og med en optimeret konstruktion har Itza en levetid på 80.000 timer. Derfor
Læs mereDesignmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup
Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen
Læs mereSIDEN 1973 DET PERFEKTE VALG. receptionsskranker. reoler mødeborde. Rumdelere
SIDEN 1973 OFFICE serien DET PERFEKTE VALG receptionsskranker skriveborde skuffekabinetter reoler mødeborde konferenceborde højborde kantineborde Rumdelere garderober 50 B B PROJEKT OPSTART TEGNET AF A
Læs merecollage 10 years anniversary
collage 10 years anniversary 1 2 Den mest iøjnefaldende kontrast mellem dagslys og kunstigt lys er, at naturen kun har én lyskilde, og at man aldrig ser direkte ind i lyskilden. Vores opfattelse af lys
Læs mereLAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS
LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereGlaslegemesammenfald. nethindeløsning
Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem
Læs mereBelysning for ældre lumen pr. watt
16 / LYS 03-2009 / Tema: dagslys Belysning for ældre mere end blot lumen pr. watt Belysning kan have en stærk indflydelse ikke kun på vores evne til at se, men også på vores sundhed, velvære og livskvalitet
Læs mereL Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.
L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden
Læs mereLTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab
Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi Dansk Standard Standardiseringsarbejdet foregår i Dansk Standard S-61 Belysning. Arbejdet omhandler udarbejdelse
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe 200 lux 500 lux 50 lux Rengøring af
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereForslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.
Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen
Læs mereMunkegaard LED. Design: Arne Jacobsen
Munkegaard LED Design: Arne Jacobsen Munkegaard Udviklet og skabt til den legendariske Munkegård Skole i Gentofte i 1955, men siden spredt over hele verden i alt lige fra privatboliger til universiteter.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er
Læs mereBranddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S
Branddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S Branddøre I vores udviklingsafdeling arbejder vi konstant på at udvikle vores sortiment af branddøre, der både opfylder Bygningsreglementets bestemmelser
Læs mereDøgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017
Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD
GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereBelysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata
Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning
Læs mereAalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999
Aalborg Universitet Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld Publication date: 1999 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereCesar. Alsidig arkitektonisk projektør til montering på væg
Cesar Alsidig arkitektonisk projektør til montering på væg Anvendelsesområder Med Cesar serien kan arkitekter og lysdesignere gribe udendørs belysning an på en helt ny måde, der kombinerer kreative løsninger
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereBelysning Energieffektivisering
Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4
Læs mere