2. søndag efter Hellig Tre Konger Hurup og Helligsø. Johannes 4, 5-26

Transkript

1 2. søndag efter Hellig Tre Konger Hurup og Helligsø. Johannes 4, 5-26 Vær mig nær, thi uden dig ensomhed mig truer; vær mig nær, thi uden dig jeg for mørket gruer! Hold mig med din faderhånd, så jeg dig fornemmer; fri mig ud af mørkets bånd, så min frygt jeg glemmer! AMEN Skilt fra alle, ensom og forladt. Det er denne kvindes virkelighed. Der er ingen normale kvinder, der går ud til brønden i middagsheden for at hente vand. Der er for varmt. Solen bager ubarmhjertigt fra himlen. Luften sitret af varme. Alle holder sig inden døre for at holde varmen ud eller ude. Derudover er hun under ingen omstændigheder interesseret i at møde de andre kvinder i landsbyen, for de afviser hende med en kulde, som isner. Det er jo hende, der gør dem ensomme, forladte og adskilte fra deres mænd. For denne kvinde har ligget i med ikke så få af de andre kvinders mænd. Også de mærker adskillelsen, ensomheden og forladtheden. De slår ikke til over for deres mænd. De kender den adskillelse, der opstår, når deres mænd forlader dem til fordel for denne anden, som åbenbart har noget, som de ikke selv har. 1

2 De har hende at rette deres vrede og aggression imod, og de holder sig ikke tilbage for at afvise hende. Hun derimod har ikke rigtig nogen at rette vrede og aggression imod. Hun må bare søge en falsk tryghed i favnen på de mænd, der udnytter hende. Så hun er straks på vagt og bliver bister i tonen, da hun møder en mand, som beder hende om hjælp til at få vand. Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde om noget at drikke? jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Skilt fra alle, ensom og forladt. Det er denne kvindes virkelighed. Og så er det Jesus sidder der og viser hende hendes virkelighed. Afslører den virkelighed, at adskillelsen, ensomheden og forladtheden er hendes virkelighed. Men samtidig viser Jesus hende, at der er en anden virkelighed, som ikke er menneskelivets pris, men en gave fra Gud: Der er en levende kilde, som rinder med vand, der giver et helt andet liv: Livet med ham, som ikke adskiller, gør ensom og forladt. Hun opdager, at mødet med Gud er anderledes end alle andre møder i livet. I mødet med Gud bliver mennesker mærket for livet og mærket ind i evigheden. Hun mærker i mødet med denne sære mand, at han værdsætter hende som et menneske, der ikke er forladt af Gud i ensomhed. Hun er ikke adskilt fra livets Gud. For det er forskellen mellem det at møde mennesker og at møde Gud. 2

3 Næsten ligegyldig hvor vi anskuer vore indbyrdes relationer, så ender de næsten altid med adskillelse, ensomhed og følelsen af at være forladt. Enken eller enkemanden kender det alt for godt. Når den kæreste den eneste ene dør bliver den efterladte ensom af adskillelsen. Forladtheden kommer til at fylde alt for meget. Tab, sorg og savn er kærlighedens pris. Og det er den efterladte, der betaler prisen. Efter skilsmisse opstår de samme følelser. Adskillelsen, ensomheden og forladtheden bliver den altoverskyggende virkelighed. Dertil kommer vreden, som kan være så svær at bære ikke mindst, hvis den fraskilte anden stadig er en del af virkeligheden. Forældre kan opleve det samme, når børnene flytter hjemmefra eller hvis de udrejste børn slet ikke kommer hjem i ny og næ. Og på plejehjemmene sidder mange i ensomhed, forladthed og skilt fra deres kære. Mange børn oplever det samme, når forældre svigter og lader børnene sejle deres egen sø, så det af og til ender med skibbrud. Adskillelsen, ensomheden og forladtheden er mange menneskers virkelighed. Tænk, at livet koster livet! Det er altid samme pris. Det er ethvert menneskes erfaring. Ethvert møde mellem mennesker bærer adskillelsen i sig. Enhver kærlighed ender med et tab. I bedste fald er det prisen værd! 3

4 Men mødet med Gud er anderledes end alle andre møder i livet. Det er visdommen i fortællingen om kvinden, der møder Jesus. Han afslører hendes ensomhed, forladthed og adskillelse. Hun hører ham fortælle, at han er en kilde til evigt liv. Og så tør hun være ærlig over for sig selv og over for andre! Hun har stadig et liv. Hun har en mulighed for at sætte sig fri! Hun kan vende tilbage og se, at hun faktisk har et liv. Hun kan sætte sig fri af adskillelsen ved at knytte nye relationer. Hun kan sætte sig fri af forladtheden ved at forlade sit gamle jeg tilgive sig selv forlade sig selv. Hun kan sætte sig fri af ensomheden ved at søge nye ærlige fællesskaber. Den største forhindring er ofte den, at vi selv vil have styr på vejen til et nyt liv. Den største forhindring er ofte den, at vi selv vil have styr på og kontrollere den måde, hvorpå vi skal vente tilbage til livet. Jesus mødte kvinden med ordet om, at han er det vand, der som en kilde giver evigt liv. Vandet energien skal altså slet ikke komme fra dig selv, men fra Ham, der viser dig, at selve livet er gave. Hver dag er gave givet til dig uden at du har slidt og slæbt for det. 4

5 Solen står op uden din medvirken. Dine kolleger, børn, venner og familie er der, uden at du har slidt og slæbt for det. Det er den gave Gud vil åbne dine øjne for midt i ensomhed, forladthed og adskillelse. Gud viser dig fællesskab, forbundethed og samvær, selvom ensomheden, forladtheden og adskillesen slører alt for dine øjne. Han har sat sit mærke på dig i dåben korsmærket har mærket dig for liv og for evighed. Og korsmærket er livets tegn. Det viser dig overgang til livet på trods af alt! Du lever faktisk i fællesskab, forbundethed og samvær med den Gud, som giver dig livet nu og i evighed sammen med dem, som du lever med, og dem, som du levede med! AMEN 5