Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater
|
|
- Nora Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Pernille Malberg Dyg Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Pernille Malberg Dyg Post doc, Ph.d., Lektor, Professionshøjskolen Metropol 1
2 Følgeforskningens metoder if. læringspotentialet Metoder Antal Interviews haveundervisere 8 Observationer i haverne 9 Methods Number Interviews beslutningstagere, initiativtagere 9 Interviews garden educators 8 Fokusgruppeinterviews: elever Interviews teachers 5 FG interviews x 6 børn pr. 14 Interviews decision-makers interview (+ individuellel and interviews 9 project staff med elever I en specialklasse) Focus group interviews - children 5 focus group interviews x 6 children per interview (+ Interview med lærere individual 14 interviews with Analyse af undervisningsforløbene 4 special needs children) Observations garden activities 9 Observations competence 4 development/network workshops Foto: Dyg, P. Haver til Maver, Gribskov, Denmark 2
3 Lærerperspektivet Målet med haveundervisningen Lærer (4. klasse): En økologisk skolehave introducerer børn for et lokalt bærerdygtigt fødevaresystem, som kan give eleverne kompetencer, der gør, at de måske fremover i deres liv får mod på at dyrke nogle af de grøntsager, de spiser. Gennem dyrkning af egne råvarer og madlavning fra bunden ved man, hvor maden kommer fra, og hvad den indeholder. Samtidig giver det børnene en unik mulighed for at forstå, hvordan de som individer er en del af naturen, og hvordan de i sympati med naturen kan få et fint udbytte fra deres have. Foto: K. Jensen, Haver til Maver, Aarhus, 3
4 Læringspotentialet: faglig læring (børnenes selvrapporterede læring) At få viden om processen fra jord til bord: bestøvning, naturens cyklus, kompostering At lære om nye grøntsager, planter og insekter. At kunne dyrke egne grøntsager At lære at lave mad og eksperimentere med smag At kunne arbejde sammen med andre At kunne koble den konkrete læring til fagene og bredere perspektiver (holdninger og opmærksomhed): Handlekompetence Sund livsstil og kost Bæredygtig livsstil Sammenhængsforståelse Foto: K. Jensen, Haver til Maver, Aarhus, 4
5 Læringspotentialet faglig læring baseret på børnenes selvrapporterede læring Undervisningen appellerer til forskellige læringsstile og behov Learning-by-doing/eksperimenterende/hands-on undervisning i naturen P1: det er på en måde lidt kedeligt bare at sidde inde i klassen og lytte på ens lærer tale. P2: og lave opgaver P1: det er godt at komme ud. D1: og røre sig. P3: selvom man skal fjerne ukrudt, så er det faktisk ret godt P2: følelsen af at komme ud i den friske luft. D2: det føles som et frikvarter hele dagen. I: det føles som et frikvarter! D2: ja fordi man skal jo ikke lave dansk og matematik og sådan noget. Foto: Haver til Maver, Aarhus 4. Klasses elever Foto: Haver til Maver, Krogerup, Humlebæk, Fredensborg Photo: Gardens for Bellies, Krogerup, Denmark. 5
6 Læringspotentialet: faglig læring (2) - Eksempler fra eleverne I: hvad er det for nogle fag I har haft derude? ALLE: natur/teknik og matematik. P1: og matematik P2: og kristendom. I: synes I så også I har lært noget om Natur/teknik. D1: Ja DET synes jeg. P1: ja helt klart. P3: Ja. Alle i munden på hinanden: JA P3: ikke så meget matematik. D2: jo på en måde. P1: ja på en måde har vi. D3: hvor meget der skal gros der, det skal ganges med hvor meget der skal gros der. D1: på en måde har vi har matematik derude. D2: det var nærmest kun første gang. (FG, 4. klasse 2 måneder efter) Hvad synes I om skolehaven? Det er meget bedre end skolen siger en pige. En anden pige siger Det er MEGET anderledes. Pigen mener at i skolen lærer man matematik og dansk, men ude i skolehaven arbejder de jo med haver. Observation af 4. klasses elever i haven. Foto: Haver til Maver, Krogerup. 6
7 Kobling til skolen og fagene: Natur-Teknologi Færdigheds- og vidensmål efter 2. og 4. klasse, UVM 2015
8 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Pernille Malberg Dyg Hvordan omsættes N/T målene i haveundervisningen? Forståelse for økosystemet og verden, sammenhængsforståelse: kompostering, gødning og næringsstoffer, bestøvning, fra frø til plante (fagudtryk, natur/teknologi i det nære) Produktionsforhold/produktionskæd er: Mælkeproduktion: besøg på mejeri Snak om hvor kød kommer fra, det gode dyreliv før det bliver til mad. Viden om dyr, jagt, partering og fuglens anatomi. Sundhed? Foto: indskolingselever, HtM Gribskov kommune
9 Kobling til skolen og fagene: Madkundskab Færdigheds- og vidensmål efter 4./5./6./7. klasse, UVM 2015
10 Pernille Malberg Dyg Lektor, Ph.D. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Påvirkning på madlavningskompetencer, smagsoplevelser og råvarekendskab: At have viden om, hvordan man dyrker grøntsager At kunne anvende køkkenredskaber og have færdigheder i at skære, rive og bage med friske grøntsager At kunne bruge nye opskrifter og udvikle nye efter egne smagspræferencer At kunne eksperimentere med smage, nye fødevarer og have glæde ved madlavning At kunne lave retter med mindre kød (selvrapporteret læring og i målene for undervisningen)
11 Hvordan kobles andre fag i haveundervisning? Dansk og Matematik P: Vi havde sådan et BOG, der hed Sølvblomst, så skulle vi tegne vores egne figurer. Så skulle vi lave vores egen historie til en figur, vi havde tegnet ud af den planteting [i skolehaven]. I: OK. Og det gjorde I simpelthen derude eller var det inde i klassen? P: jamen vi tegnede det derude (FG interview, 5. klasse). Dreng: Derude havde man matematik: vi fik at vide at vi skulle tælle hvor mange kartofler vi fik i alt. Og så skulle vi plusse det med den anden række vi havde to af. (FG interview 5. klasse). Foto: Plantegning over skolehave, + 0. klasses elevs tegning.
12 Kobling til skolen og fagene: Dansk og Matematik
13 Ecoliteracy Fruit and vegetable consumption International skolehaveforskning Interpersonal skills Identity and wellbeing mental health Science aptitude and attitude 13
Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen
Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram Følgeforskningen Post doc, Ph.D., Lektor, Professionshøjskolen Metropol 1 Studie af udbredelsenr Nye organiseringsformer
Læs mereFormål med evalueringen
Formål med evalueringen At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: a) Optimere og videreudvikle Haver til Maver b) Implementere Haver til Maver to nye steder c) Skabe grundlag for
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereHaver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T
Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Formål At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: A)
Læs mereHaver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G
Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober
Læs mereForskning i Haver til Maver
Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereAlle tiders gode mad.
Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereHaver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram
Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram Udarbejdet af Pernille Malberg Dyg, lektor,
Læs merePÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER
04-04-2017 Karen Wistoft DPU/AU 1 PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER Efteruddannelse Lærere Pædagoger DPU den 3.-4. april Karen Wistoft, professor, ph.d. 04-04-2017 Karen Wistoft DPU/AU
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereLad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.
Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke
Læs mereUanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private
Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Afdeling: Løvfrøen Adresse: Bøgevej 11, Nylars 3720 Aakirkeby Telefon: 56 97 13 63 Leder: Lene Reits Tilsynsdato: 10. januar 2012 Tidligere tilsyn: Uanmeldt
Læs mereBogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Bogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1 -bogen og slutter med g- bogen.
Læs mereNATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER
NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring
Læs mereBørn og unges rettigheder
Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereÅrsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur/Teknologi i 1. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 6/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min Undervisningen i Natur/Teknologi vil blive
Læs mereKongeskærskolen smager for livet
Smag for Kongeskær Kongeskærskolen smager for livet Forsknings- og formidlingscentret Smag for livet sætter fokus på smag sammen med lærer og elever på Kongeskærskolen. 7. klasse har malet tungerne blå,
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereAt dryppe stearin er stadigvæk rigtig hyggeligt!!!
At dryppe stearin er stadigvæk rigtig hyggeligt!!! Nyt fra AKT Nationale test. Som vi fortalte nogle af jer til samtalerne gik vi få dage inden samtalerne i gang med dette skoleårs nationale tests. Dvs.
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs mereInterview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders)
Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders) Gruppen producerer en bordlampe, som skal kunne give et godt lys uden at skinne i øjnene. Interviewer Respondent 1 Respondent 2 0:00 Når vi skal arbejde med it-redskaber
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering, marts 2010.
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereNaturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014
Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014 Arrangementer og ture i 2014 Som det fremgår af tabellerne nedenfor, har der i alt været gennemført 100 ture og arrangementer i 2014, hvoraf ca. 80%
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mere59 responses. Summary. Er du dreng eller pige? Hvilken klasse går du i? Hvilket hus bor du i? Hvad mener du om klassens borde og stole.
9 responses View all responses Publish analytics kim@efterskolen.dk Edit this form Summary Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dreng 31 2.% Pige 28 47.% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 1. klasse 9. klasse
Læs mereNavn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereDen magiske krystalkugle
Den magiske krystalkugle En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser:
Læs mereEn løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen
Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb
Læs mereBilag nr. 8: Interview med Lars
Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mere[interviewet begynder der, hvor tegningen i figur 1 dukker op på respondentens pc]
Turbo-lampe Gruppen producerer en lampe ud fra forskellige genbrugs-dele, blandt andet er skærmen taget fra turboen i en bil, mens stangen er gamle kobberrør. Billedet nedenfor er tegnet i Sketch-up, som
Læs mereVelkommen til trivselsmøde i 0.B
Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereMåltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den
Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,
Læs mereResultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes
Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)
Læs mereBørnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)
Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes
Læs mereEvaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder
Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereMørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereEvaluering af undervisningsmiljø efterår 2012
Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Samlet set får skolen pæn karakter, men der er nogle fokuspunkter, vi ønsker at arbejde med, så flere elever vil udtrykke sig positivt ang. de pkt. Punkter
Læs mereDokumentation til Computerspil
Dokumentation til Computerspil Medias Lab Systemudviklingsmodel Problemstilling Vores problemstilling er at vi skal producere et simpelt computerspil, vi skal igennem hele processen dokumentere vores arbejde.
Læs mereSMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAG BØRN LÆRING Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Forelæsningens indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II.
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereOversigt for vikariater i Børn og Unges rotationsprojekt for ledige lærere foråret 2013
Oversigt for vikariater i Børn og Unges rotationsprojekt for ledige lærere foråret 2013 Bakkegårdskolen Bjørnshøjvej 1 8380 Trige 87136306 pres@aarhus.dk Vi søger en vikar med disse linjefag: dansk, billedkunst
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereCitater & Salater Et læringsforløb i Byhaven 2620 med Herstedlund
8. februar 2016 Boligselskabet AKB, Albertslund v/kab Hedemarksvej 12 2620 Albertslund T 43 62 33 44 F 43 66 02 09 ek-hedemarken@kaabbolig.dk www.hedemarken.dk CVR. nr. 26 43 33 98 Telefonisk henvendelse
Læs mereMål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
Læs merePh.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier
Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen
Læs mereOPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.
OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:
Læs mereEvalueringsnotat - Ungdomsskolen
Dato 171215 Dok.nr. 176539-15 Sagsnr. 15-13597 Ref. memn Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Indhold Evaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat)....2
Læs mereHvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende
Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende Dias 2 KITCHEN-projektet Samarbejdsprojekt MAPP Karen Brunsø, Lektor Maria Kümpel Nørgaard,
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereFredensborg Skoles udeskole i Karlebo
Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo Velkommen til udeskolen Går man i 1. eller 2. klasse eller på Karleboafdelingen bliver udeskolen en helt naturlig del af det at gå i skole. Kort om udeskolen Udeskolen
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereHvordan modtages de nye snacks?
AARHUS UNIVERSITET Cool Snacks seminar Hvordan modtages de nye snacks? Tenna Christiansen, antropolog Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Foto: Søren Sander, CFK Projektforløb Test af
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'n'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereTestning i folkeskolen - Betydninger af de nationale test
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Testning i folkeskolen - Betydninger af de nationale test (projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation) De nationale test - baggrunden
Læs mereDCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål
AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.
Læs mereResultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Læs mereadventurespejd for 12-18-årige
Det Danske Spejderkorps tilbyder adventurespejd for 12-18-årige Hvad er adventurespejd Interview med unge spejdere Gode spørgsmål at diskutere adventurespejd 01 Adventurespejd kan være overnatning i shelter
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mereVil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?
Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mere160 timer til fondsøgning og planlægning med lærere 22.400 Pløjning og bearbejdning af jord, maskinstation 8.000 I alt søges om kr. 30.
Til Horsens Kommune Kulturudvalget Sdr. Vissing d. 9. oktober 2015 Ansøgning til puljen Den Åbne Skole I forbindelse med samarbejde omkring etablering af pilot-skolehave på Brædstrup Skole ansøger vi om
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger
Læs mere