HTXPRESS. HTX var en øjenåbner

Transkript

1 TEKNISKGYMNASIUM VOL. 5 09/10 HTXPRESS Sige Juul Kraft er ved at uddae sig til jouralist, me dyrker stadig iteresse for aturvideskab. (Foto: Jacob Ljørrig) HTX er ture værd s. 4 Trasporttide udyttes da også og flere af elevere bruger tide på ladeveje til lektier. På de måde vedes ture til oget positivt. HTX var e øjeåber Sige Juul Kraft valgte e tekisk studetereksame. I dag læser hu jouralistik og dask på uiversitetet, me iteresse for aturvideskab er itakt. Ae Sofie bærer biologie videre s. 6 Netop biologi på lijefag ka emt være afgørede for at få et godt lærerjob. Sadra blev hædret i Beijig s. 8 Det gik op for hede, at der skulle meget mere aturvideskab ed i skoletaske. Sige Juul Kraft magler godt et år på Roskilde Uiversitetsceter, før hu står med e kadidatgrad i håde og udsigt til et job ide for litteratur eller jouralistik. Me bag det ærkesproglige ydre gemmer der sig e masse aturvideskab. Begge forældre er lærere og uderviste i humaistiske fag i grudskole. Sige var derimod lige dygtig til sprog og aturvideskab og kue efter 9. klasse selv vælge, om hu ville være sproglig eller matematiker på det almee gymasium. - Uder brobygig på det almee gymasium fadt jeg dog ud af, at det ikke var mig. Det hele var kørt op og sytes overfladisk, og stoffet virkede tørt og gammeldags. Så begydte jeg at se mig omkrig og var på besøg på tekisk gymasium. Det var et miljø som tiltalte mig, og jeg tilmeldte mig i sidste øjeblik, fortæller 26-årige Sige Juul Kraft. Fra HTX til jouralistik Hu husker åree fra 1999 til 2002 som tre gode år i et afslappet udervisigsmiljø med gode kammerater og e tid, hvor hu trods skoletræthed følte sig tilpas. Hu strøg af sted fra si studetereksame til et sabbatår som pølsedame og højskoleelev ved Flesborg Fjord, og så var hu egetlig klar på at læse ige. - Jeg vidste, at jeg ikke ville læse aturvideskab, så i første omgag søgte jeg id på humaistisk basisuddaelse på RUC. Det kue udvikle sig til oget sprogligt, me jeg overvejede også psykologi, som jeg kedte lidt til i forveje fra HTX, hvor jeg havde haft erhvervspsykologi. Me jeg valgte som bekedt dask og jouralistik, fortæller Sige. Sige er i øjeblikket i praktik på tidsskriftet Dages Medici, og hu vil ikke udelukke, at hedes grudlæggede vide ide for aturvideskab gør det lidt emmere for hede at sætte sig id i sudhedsstof. HTX var e øjeåber for mig, fordi jeg pludselig befadt mig på e skole, hvor det var OK at være seriøs. Dyrker fortsat aturvideskab Og selv om litteratur og kultur har stået øverst på hedes dagsorde de sidste 6 år, har hu samtidig dyrket si iteresse for aturvideskab geem bladt adet tidsskriftet Illustreret Videskab. Til februar er det tilbage til uiversitetet og specialeskrivig, der efter alt at dømme kommer til at hadle om lyd og lyrik. - Ser ma på di løbebae, har du vel taget de forkerte studetereksame. - Overhovedet ikke, og jeg har ikke fortrudt, at jeg tog det tekiske gymasium. Alee arbejdsforme med masser af projekter og problemorieteret arbejde er værdifuld, uaset hvilket spor ma vælger. Ma lærer at arbejde samme med adre og stadig tæke selvstædigt. - HTX var e øjeåber for mig, fordi jeg pludselig befadt mig på e skole, hvor det var OK at lave lektier og være seriøs.

2 2 HTXPRESS VOL. 5 Uddaelse er med til at skabe e bæredygtig fremtid Af klima- og eergimiister Coie Hedegaard Når alle verdes lade mødes ved COP15 i Købehav til december for at forhadle e global klimaaftale på plads, hadler det om at sikre det samfud, vi har i dag. Me det hadler også om at skabe det bæredygtige samfud, der skal være grudstee i fremtides økoomiske vækst. Me der er brug for at uge tager stafette op og tager e grø uddaelse. Så de ka blive fremtides forskere og igeiører og være med til at fide løsige på klimaudfordrige. I aledig af Klimaåret 2009, hvor vi forhåbetlig ka få forhadlet e y og ambitiøs global klimaaftale i Købehav, har alle ladets 2. G HTX-ere i faget tekologi lavet afgagsprojekt med klima som hovedtema. Til december vil 192 lade være repræseteret i Købehav. Damarks mål er klart og tydeligt: Vi skal have e ambitiøs global aftale, der edsætter udslippet af drivhusgasser. Og det haster, for alle pile peger i retig af, at vi bliver ødt til at fide e mere bæredygtig måde at leve på. Og her spiller uddaelse af fremtides eksperter e cetral rolle i forhold til at fide ye kokrete løsiger. På udkig efter de gode ideer Og det er etop ye forslag og taker, der skal lede os he til løsige på, hvorda vi passer bedre på vores klima. Nogle af idéere til, hvorda vi ka begræse forureige af vores plaet, ka ma læse om her i bladet. Det vil ikke ku være til glæde for klimaet. De skadiaviske lade ka ikke lægere leve af gårsdages forureede idustrier. For der fides mage adre dele af verde, der er parate til at udføre produktio af for eksempel tøj og uder forhold og miljøsvieri, som vi aldrig ville tillade. Derfor bliver vi ødt til at udvikle ye grøe produkter og produktiosformer, hvis vi fortsat vil være i frot i det iteratioale erhvervsliv. Det er de smarte løsiger og gode ideer, vi skal tjee pegee på. De gode muligheder er der - valget er dit. Vækst og jobmuligheder De ordiske lade har altid været gode til at udvikle yskabede produkter og fide tekologiske løsiger. Både ide for desig og yskabede ideer ligger vi i frot. Derfor er det også aturligt, at vi udytter efterspørgsele på løsiger på klimaspørgsmålet til at fortsætte de udviklig og sikrer, at skadiaviske produkter er e del af kure mod vores afhægighed af fossile brædsler. Vi skal foradre verde for at bevare de som et godt sted at leve for alle. Derfor er der brug for, at e lagt større adel af uge daskere vælger de aturvideskabelige uddaelser. Det er på det aturvideskabelige område at fremtides vækst og jobmuligheder ligger. Uddaelsesstedere står klar til at modtage dig og giver mulighed for at være med til at skabe e bæredygtig fremtid. HTX ere forsker i mobiltelefoer Der fides æppe elektroik, der produktudvikles mere ed mobiltelefoer. For det meste hadler det om software, og så er der for eksempel folk som Michael Nielse, som ved hvorda ma klemmer 15 % ekstra taletid ud af telefoes batteri. Det startede med e loddekolbe hjemme på dregeværelset og er foreløbig edt med e forskerstillig i et multiatioalt firmas daske afdelig i Damark. Michael Nielses arbejde hadler om at forbedre et af samfudets vigtigste værktøjer, mobiltelefoe. I 2007 blev der solgt 1,8 millioer stk. i Damark alee, og der fides æppe et stykke elektroik, der produktudvikles i samme tempo som mobiltelefoe. Brugere er som oftest mest iteresserede i software, me det ligger ude for Michael Nielses gebet. Ha arbejder derimod med eergioptimerig, altså at klemme mest mulig taletid ud af telefoes batteri. Det er oget, som telefoproducetere har øje for i et behårdt marked. Godt kammeratskab - Jeg husker mi tid på tekisk gymasium for e masse spædede fag og et godt kammeratskab i klasse. Det var og er et sted, hvor ma har lov til at være dygtig, siger Michael Nielse, der blev tekisk studet med 10,5 i geemsit vel at mærke efter de gamle skala. Ha overvejede på et tidspukt at søge id på lægestudiet, me edte med at bygge ovepå bardomsiteresse for elektroik. - På HTX er ma meget projektorieteret, og de fag som ma har på tekisk gymasium liger på mage måder de fag, som ma møder på uiversitet, siger Michael Nielse. (Foto: Adam Leh) De 30-årige ex-htx er er civiligeiør med speciale i trådløs kommuikatio fra Aalborg Uiversitet, altså tæt på de ladsdel, hvor dask mobiltelefoi-idustri er kocetreret. Det tog fem år at blive civiligeiør, me HTX er et sted, hvor ma har lov til at være dygtig. Michael havde stadig ikke mistet lyste til at lære. Ha søgte og fik e forskerstillig, og det var i dee proces, ha fadt ud af, hvorda ma får edu mere taletid ud af et telefo-batteri. Mere strøm på mobile - E telefo bruger strøm på flere måder, emlig uder stadby og mes ma taler i de. Mægde af taletid er primært afhægig af de forstærker, der skaber kotakt til udbyderes etværk, og forstærkere bruger relativt meget strøm. Jeg udviklede e mere effektiv forstærker, som reducerede strømforbruget med 6 %. I praksis giver det 15 % mere taletid på e opladig, forklarer Michael. Michael fik si Ph.d-grad, me opfidelse er aldrig sat i produktio. E del af de vide, som ha fik i forløbet, gør ha dog brug af i sit uværede job. - Jeg vidste i si tid, at jeg ville læse videre, og så var HTX det ideelle sted at tage e studetereksame. På HTX er ma meget projektorieteret, og de fag som ma har på tekisk gymasium liger på mage måder de fag, som ma møder på uiversitet. Hele det første år på igeiørstudiet tækte jeg tit, at jeg havde set stoffet før, og jeg følte, at jeg var et skridt fora mage af mie medstuderede, som kom fra det almee gymasium, siger Michael Nielse.

3 HTXPRESS VOL. 5 3 Betia fortrød det almee gymasium Betia Vase Jese har om oge fået skærpet si ysgerrighed og sit videbegær, mes hu gik på tekisk gymasium. Hu er efter 2 år som riskmaager på et sygehus vedt tilbage til uiversitetet for at forske. Betia Vase Jese ved, hvad hu taler om, år hu påstår, at udervisige på tekisk gymasium er mere seriøs ed i det almee gymasium. Hu har emlig prøvet begge dele. - Jeg tog faktisk 1. G. på det almee gymasium, fordi jeg i folkeskole var glad for fag som historie og idræt. Me jeg fadt hurtigt ud af, at der var alt for meget fidder fadder efter mi smag og vidste, at her gad jeg ikke fortsætte. På det tidspukt vidste jeg ikke særlig meget om HTX, udover at det var et sted, hvor ma gør rigtig meget ud af det faglige. Så efter 1. G. startede jeg forfra på tekisk gymasium og i e klasse med ku 3 piger, fortæller Betia. Som det fremgår, var pigere klart i udertal fra 1998 til 2001, hvor Betia tog si tekiske studetereksame. I dag udgør pigere 30 procet af elevere på HTX. Det har ædret e del på studiemiljøet, me de høje krav til udervisig og eleveres idsats er der ikke slækket på. Riskmaager på et sygehus - Jeg var egetlig ret ligeglad med, at vi var så få piger. Os 3 fadt hurtigt samme, og vi holder stadig samme som rigtig gode veider her otte år efter, at vi forlod gymasiet, fortæller Betia. Hu ville have været radiograf og var også blevet optaget på studiet. Hu fortrød og drog i stedet til Eglad og arbejdede i et callceter i et år. Hjemme ige var hu dog ikke lægere spor i tvivl om, hvad hu ville. Hu søgte id på Aalborg Uiversitet og tog e uddaelse som igeiør. Som yuddaet tiltrådte hu et job som riskmaager på Sygehus Vedsyssel i Hjørrig. Det var e y stillig med fokus på sygehusudstyr. Betia har bladt adet beskæftiget sig med mobiltelefoers påvirkig af elektroisk udstyr på sygehuset, elektroiske patietjouraler samt patietsikkerhed. For eksempel har hu gjort e dyd ud af at få kollegere til at idrapportere fejl og selv de allermidste. Ikke for at slå oge ovei hovedet, me for at få fejlee aalyseret og midske risikoe for getagelser. (Foto: Adam Leh) Forsker i scaigs-billeder Nu er hu tilbage i uiversitetets verde for at forske og skrive e ph.d. Betia har fået e forskerstillig på DTU, og hu skal i samarbejde med Dask Forskigsceter for MR- Scaig på Hvidovre Sygehus beskæftige sig med billedaalyse. - Det ligger jo lagt fra mi opridelige uddaelse på tekisk gymasium. Me meget af det, som jeg lærte de gag, har jeg gjort brug af på uiversitetet. HTX er meget problemorieteret og grupperelateret, og da jeg blev studet, vidste jeg allerede degag e masse om problemformulerig, og hvorda ma strukturerer gruppearbejde. - Me mest af alt oplevede jeg at arbejde samme med folk, der alle gav de fuld gas. Når vi først var kommet i gag, var der ige der tækte over, hvor meget klokke var blevet, siger Betia Vase Jese. Grådig algoritme hjælper retsmediciere med da-spor Torbe Tvedebrik har som ph.d-studerede udviklet e grådig algoritme, som er hurtigere og mere effektiv, år der er da-spor fra to eller flere persoer på et gerigssted. Videbegæret og de matematiske grudbegreber har ha haft med fra tekisk gymasium. Ma skal holde øree stive, år Torbe Tvedebrik begyder at tege og fortælle. De 27-årige ph.d-studerede er et af ladets måske lyseste hoveder ide for kombiatioe matematik, programmerig og statistik, me det bliver formetlig ide for retsmedici, at ha får sit av slået fast. Torbe har emlig udviklet e grådig algoritme, som ka lette retsmedicieres arbejde betydeligt, år der på et gerigssted er daprofiler fra to eller flere persoer. Det ka for eksempel være tilfældet, år e kvide er blevet voldtaget af flere mæd, og der i øvrigt ikke er adet ed et sparsomt sigalemet og gerigsmædees daspor at gå efter. Algoritme sorterer kromosompar E algoritme er e detaljeret opskrift, som e computer bruger til at løse e problemstillig. E grådig algoritme er i stad til at fide det lokale maksimum og avedes eksempelvis i de møtmaskier, som ma har i Fakta til at rege ud, hvor mage tyvere, tiere, Det var ok doveskab, der fik mig til at vælge tekisk gymasium. Så skulle jeg ikke cykle så lagt. femmere, tokroer, ekroer og 50-ører, kude skal have tilbage. I dette tilfælde er algoritme i stad til at sortere de mage forskellige kromosompar, som da-sporet ideholder. Hvis der kommer sjælde da-profiler, ka det fælde e gerigsmad eller omvedt frikede e perso der ellers var mistækt. Det har hidtil taget uger at geemføre disse aalyser på et retsgeetisk istitut, mes Torbe computerprogram ka udføre arbejdet i løbet af få sekuder. Desude giver algoritme et mere præcist resultat ed de hidtidige metoder. HTX ved e tilfældighed Det er 8 år side, at Torbe forlod tekisk gymasium. Ha er kadidat fra uiversitetet med matematik som hovedfag og programmerig og statistiske beregigsmodeller som sidefag. Som sagt er ha ved at skrive e ph.d., me om det bliver ide for retsgeetik, at ha kommer til at slå sie folder efter uiversitetet, er uvist. Ha lægger ikke skjul på, at videbegæret, de matematiske grudbegreber og eve til at arbejde selvstædigt er arvegods fra tekisk gymasium. Og så var det edda e tilfældighed, at Torbe valgte etop de studieretig: - Da jeg skulle vælge gymasieretig skelede jeg til, at to af mie kammerater, som jeg gik i 9. klasse med, begge skulle på HTX. Me i sidste ede var det ok doveskab, der fik mig Det liger e stor gag volapyk, år Torbe skriver på tavle. Me bag formlere ligger der det faktum, at ha hjælper politiet med at opklare alvorlige forbrydelser. (Foto: Adam Leh) til at vælge tekisk gymasium. Jeg skulle emlig cykle op af e rigtig grim bakke hver morge, hvis jeg skulle gå på det almee gymasium.

4 4 HTXPRESS VOL. 5 Tekiske studeter sikrer mod oversvømmelser Klima: Vejret er blevet mere ustabilt som følge af de globale opvarmig, og vi skal i højere grad væe os til skybrud og oversvømmelser. To HTX ere har scoret karaktere 12 for deres idé til at udgå vad i husee. Louise og Thomas fik topkarakter for e ekel løsig på at midske skadere fra det stigede atal oversvømmelser, som vil komme i fremtide. (Foto: Jacob Ljørrig) Det er så ekelt, at ma æste tror, at det er løg. Me kedsgerige er, at to tekiske studeter fra Ishøj har udtækt e såre ekel pla for at udgå e af følgevirkigere fra fremtide klimaædriger. Det er Thomas Strøm Hase og Louise Møller, som lagde hovedere i blød, da de i foråret skulle lave afgagsprojekt i faget Tekologi. Ligesom ladets øvrige 2.G ere skulle de ete komme med et forslag til at midske CO 2 -udledige eller komme med forslag til at midske virkigere af de globale opvarmig. - Vi har i de sidste år oplevet flere skybrud ed ogeside, og der har været masser af tv-billeder af oversvømmede gader. I fremtide vil der komme edu flere oversvømmelser på grud af øget CO 2 -udledig. Isskorper og gletsjere smelter, og der vil i det hele taget komme mere ekstreme vejrforhold, forklarer Louise og Thomas. Der havde etop været et skybrud i Nordsjællad, og idee kom populært sagt sejlede af sig selv: Hvorda udgår vi, at vadet træger id i vores huse? - Vi skulle først og fremmest fide ud af, hvorda vad træger id. Nogle oversvømmelser skyldes, at vad træger op geem et afløb i e kælder eller ide i huset, me i de fleste tilfælde skyldes det, at der siver vad id omkrig yderdøree. Deræst udersøgte vi markedet og så, at der fides jerplader til at spærre for døree, som imidlertid skal sættes op og pilles ed ige i forbidelse med oversvømmelser. Det måtte ma kue gøre smartere. Cykelslage i døre Thomas og Louise gik i gag i træværkstedet på deres tekiske gymasium. De askaffede Nogle af mi veer, som valgte det almee gymasium, har mere eller midre fortrudt, at de ikke gik samme vej som mig. sig e yderdør med karm, fræsede e rille hele veje rudt i døre og lagde e cykelslage id i de. Vetile er placeret på iderside, og så ka ma ved udsigt til oversvømmelser bare suppe cykelpumpe og tæte karme. Keie hexerei, ur behedichkeit. Da Louise og Thomas samtidig havde styr på problemstillige, udløste projektet to 12-taller, et til hver: - Flere har opfordret os til at sede projektet id til bedømmelse hos Uge Forskere, me vi meer, at det er det ikke klar til edu. Nu har vi ikke lægere tekologi, me tekikfag, og måske bygger vi videre på opfidelse. Louise ombestemte sig Thomas var aldrig i tvivl om, hvor ha skulle dyrke og videreudvikle si iteresse for aturvideskab. Det er dog lidt af e tilfældighed, at Louise havede på tekisk gymasium. Hu var tilmeldt det almee gymasium, me et par dage før skolestart ombestemte hu sig. - Når jeg i første omgag valgte det almee gymasium, hag det samme med, at alle veidere også skulle gå der. Me jeg blev klar over, at jeg ville køre fast i fag som oldtidskudskab og historie. Så hellere oget mere matematik og fysik. Desude gik mi bror også på HTX, og ha kue ku abefale det, fortæller Louise og tilføjer: - Nogle af mi veer, som valgte det almee gymasium, har mere eller midre fortrudt, at de ikke gik samme vej som mig, efter at jeg har fortalt dem om udervisige og de spædede projekter, som vi geemfører. HTX er ture værd! E statiocar kommer lagsomt rullede over de bump, der er placeret flere steder på geemkørselsveje i området. Der er morgetravlhed. E mor med barevog krydser rigveje, biler på gule plader ærmer sig dages akkord, cyklister med tuge lige i mude og pakket med tasker og de første busser, der ruller id. På HTX i Thisted står skole klar til at tage imod dages første elever. Det er godt at være på HTX i Thisted. Det er de tilbagemeldig elevere giver uddaelse, som Casper fra 1e siger det: Det er et godt sted at være er rigtig glad for jeg valgte det. I Thisted har elever og lærere det godt med bladige af teori og mere praktisk arbejde. Og ige tvivl om, at elevere gere vil have figre i det, de arbejder med, og det får de på HTX! Hvad ete det er idmade i e computer eller e frø, så kommer de til at røre ved det! Vi afprøver selv tigee, frem for ku at lære teoriere bag. I forhold til de adre gymasiale udaelser kigger vi her mere på hvorda, ed hvorfor. HTX - Tekisk Gymasium ligger placeret samme med både Thisted Gymasium, Hadelsgymasium, de Tekiske Erhvervsuddaelser og Merkatil Grududdaelse i Thisted. Og hver dag kører bussere fra Jammerbugt, Thisted og Morsø kommuer, for at fragte elevere lige til døre. Flere hudrede mere eller midre morgefriske elever starter dage i dee alletiders covoy, der set fra e helikopter over Thisted by får selv travlhede omkrig e myretue til at blege. Ige tvivl om at her sker der vigtige sager! Bladt de ye elever på HTX har godt 20 procet startet meget tidligt på dage, ete for at tage ture fra Glygøre og rejse tværs over Mors eller at krydse Mors fra de ee eller ade vej med bus og velvillige forældre, der bakker op om de uges uddaelse, for edelig at å til HTX i Thisted ide klokke 8 og første time begyder. De burde ha e medalje. Stiller ma elevere spørgsmålet om hvorfor de trodser teeage-sløvhede og tager de lage vej, siger Casper fx: fordi det er HTX jeg ville på. Simpelt! Me hver morge kører I ærmest lige forbi gymasium og hadelsgymasium i Nykøbig. Har I ikke overve-

5 HTXPRESS VOL. 5 5 HTX ere har vide i rygge Klima: Medvid på cykelstiere er ret fedt. Me det er heller ikke så tosset, år et par tekiske studeter fremstiller et køretøj, hvor budtrækket er bedst ved sidevid. Det liger e model af e stradsejler, me gymasieelevere Jesper Nors og Rasmus Mosgård gik et spadestik dybere, da de i foråret kostruerede verdes første vidkraftbaserede køretøj til godstrasport. De går begge i 3.G. på tekisk gymasium og tog i de grad udfordrige op, da de i 2.G skulle lave afgagsprojekt i faget Tekologi. Med et verdesomspædede klimatopmøde lige om hjøret havde Udervisigsmiisteriet aturligvis valgt klima pro - ble ma tik ke som eksameseme. Elevere kue selv vælge, om de ville lave projekter, som ka reducere CO 2 -udslippet eller som afbøder virkigere af de meeskeskabte klimaædriger. - Vi var klar over, at der etop i trasportsektore ka hetes CO 2 -reduktioer og havde også set, hvorda ma i Califorie havde fået viddreve, trehjulede biler op på 200 kilometer i time. Vores mål var imidlertid, om ma også ka omsætte vid til trækkraft i køretøjer og evetuelt avede videergi i trasportsektore, fortæller Rasmus og Jesper. Begge er til sejlsport Rasmus surfer meget, mes Jesper sejler e del, og de har derfor begge e god foremmelse for vidkraft. HTX er ideel, hvis ma som jeg vil have e videregåede tekisk uddaelse som skibsofficer. Forudsætige for vidkraft er, at vide kommer fra de rigtige retig og har e tilstrækkelig styrke, og her åede makkerparret frem til, at Australie, det sydlige USA, Afrika og adre lokaliteter med eorme områder med ørke, steppe, is eller hav er de mest ideelle steder med vidkraftbaseret godstrasport. Det forhidrede dem dog ikke i at fremstille et 90 cetimeter højt modelkøretøj i letmetal, kulfiber og glasfiber med et kulfiberarmeret flamigo-sejl, der opridelig stammer fra et surfbræt i halvfjerdsere. Jespers far har et værktøjsmagerfirma, og her fik de to figeremme gymasieelever lov at arbejde med deres køretøj. Det er fremstillet som et modulkøretøj, hvor de tre hjul ka erstattes med skøjter, katamarapotoer eller hjul til jerbaeskier. Kostruktioe og de teoretiske redegørelse for projektet var så geemført, at Rasmus og Jesper forlod eksamesbordet med to 12-taller. Bladt adet kue de dokumetere, at trækkrafte er størst ved sidevid, og at et køretøj faktisk ka opå e hastighed, der er halvade gag større e vidhastighede. Lastbil med kæmpesejl Det er dog tvivlsomt, om dee eller de æste par geeratioer kommer til at opleve lastbiler med sejl. Sejlet skal emlig være 9 meter højt, for at de ka køre. Så er det mere sadsyligt, at tekologie avedes i søfart eller på ye jerbaer i etop ørke- eller steppeområder. Desude skal et viddrevet køretøj også have e el- eller dieselmotor, så verde ikke går i stå, år vide lægger sig. Med 12-tallere har makkerparret i hvert fald fået medvid på karakterskalae, og ige af dem har fortrudt, at de valgte tekisk gymasium. - Jeg vidste allerede i folkeskole, at jeg ville have e videregåede tekisk uddaelse som skibsofficer, ete på broe eller i maskie. Og så er tekisk gymasium jo det ideelle sted at tage e ugdomsuddaelse, siger Jesper Nors. Rasmus Mosgård og Jesper Nors med de model, som dokumeterer, at ma godt ka trasportere gods ved hjælp af vidkraft. (Foto: Poul Aker) jet adre uddaelser? Svaret er stadig lige så simpelt: Nej for jeg har altid villet på HTX, som Charlotte siger. Det burde de få e medalje for! Trasporttide udyttes da også og flere af elevere bruger tide på ladeveje til lektier. På de måde vedes ture til oget positivt. Og adspurgt om hvorda de syes, det har været at starte på HTX i Thisted er svaret ærmest eslydede: fit, godt og positivt. Nu er de medalje da hjemme! Charlotte, Casper, Marti, Simo, Kasper, Marti og Asbjør ville på HTX i Thisted - også selvom trasporttide er lag!

6 6 HTXPRESS VOL. 5 HTX ere til kamp mod dårlig luft i klasseværelset Tre tekiske studeter vadt førstepræmie i Youg Etreprises for iværksættere med e måler til registrerig af ideklima. De meget omtale betyder imidlertid, at der ikke ka tages patet på målere. De fleste skoleelever keder foremmelse af at sidde i et idelukket klasseværelse med dårlig luft. Nu har tre tekiske studeter opfudet e måler, som med røde, gule og grøe farver giver klar besked om ideklimaet. Idee stammer fra Adreas Porse. De 20-årige tekiske studet lagde hovedet i blød for at fide på et projekt til faget Tekologi i 2.G, og pludselig åede ha frem til, at der måtte kue gøres oget ved de ideklimaproblemer, som både ha og mage adre skoleelever døjer med i hverdage efter mage timer i et klasseværelse. - Det tekiske er jeg dog ikke skrap til, så jeg tog kotakt til Deis, som jeg vidste, var rigtig god til både elektroik, programmerig og de slags, fortæller Adreas. De i dag 19-årige Deis Ø. Larse var med på voge, og tilsamme udviklede de e prototype, hvor CO 2 - idholdet i lufte afgør, om måleapparatet lyser rød, gul eller grø. Desude måler apparatet også lufttemperatur. Farver hetet fra trafiklys - I dag er det såda, at ku lærere er omfattet af lov om arbejdsmiljø, og derfor er målere Der var ikke plads til mig på de to almee gymasier, som lå tættest på mit hjem. Så jeg tog tekisk gymasium. programmeret efter Arbejdstilsyets vejledede ormer for ideklima og idetemperatur. Det er helt bevidst, at vi har valgt at bruge røde, gule og grøe farver. Dem keder selv elevere i de ygste klasser fra trafikke, og de forstår med det samme hele logikke bag vores måler, fortæller Adreas og Deis. Lauge Bro Lilleås, 19, kom først med sidste år, hvor Adreas og Deis ville udersøge, om målere også kue begå sig i e kommerciel sammehæg, emlig i faget erhvervsøkoomi. Lauge kue tilføre gruppe ogle salgs- og desigmæssige kompetecer. - Vi skulle bladt adet lave ogle markedsudersøgelser og spurgte i de forbidelse 450 gymasieelever om ideklima. Det gav et billede af, at ma geerelt ikke er for flittige til at lufte ud, før lufte er rigtig dårlig i et klasseværelse, fortæller Lauge. Deis, Lauge og Adreas med deres opfidelse, som ved hjælp af grøe, røde og gule lamper ka afsløre luftkvalitete i et rum, (Foto: Poul Aker) Vadt Youg Eterprise-fiale De tre gymasieelever skabte firmaet IClimate Solutios, og projektet blev vist frem og vadt e messe for tekologiske produkter i Århus. Trekløveret vadt også de regioale mesterskaber i Youg Eterprises, og så var de klar til fiale i Købehav. Her suppede de førstepladse samt e kotat præmie på kr. I alt har opfidelse udløst pegepræmier på kr., og de fleste af dem har trekløveret ivesteret i deres eget firma. Om målere ogeside kommer i produktio, er dog uvist. Deis, Adreas og Lauge blev studeter i sommer. Deis og Adreas læser u videre som civiligeiører på DTU, mes Lauge har taget et sabbatår fra skole for at fide det spor, som ha vil forfølge. Ige af dem har fortrudt, at de valgte at gå på tekisk gymasium. For Adreas og Lauge var det helt aturligt, år de altid havde iteresseret sig for aturvideskab. Deis, der blev tekisk studet med et geemsit på 11,7, havde e helt ade tilgag til det tekiske gymasium. - Jeg ville egetlig have været på det almee gymasium, me jeg kom ikke id, fordi der ikke var plads på de to, der ligger ærmest, hvor jeg bor. Så rigede jeg til tekisk gymasium, og de havde masser af plads. Der har altid været e lille opfider i mig, me her er jeg blevet fuldstædig bidt af aturvideskab, siger Deis Ø. Larse. Ae Sofie bærer biologie videre Ae Sofie Ditlev har som ordblid skullet kæmpe mere ed de fleste på si vej geem uddaelsessystemet. På tekisk gymasium fik hu mulighed at kombiere teori og praksis, og det var e stor hjælp. Ae Sofie Ditlev er om oge e møsterbryder. Hu er ordblid og valgte HTX, fordi de gymasieretig, som mage uge ellers betragter som de sværeste, var de letteste for hede. - Jeg havde svært ved at lære at læse og skrive, og år jeg i si tid valgte tekisk gymasium, var det på grud af de projektbaserede udervisig. På HTX omsætter ma teori i praksis, og dét at jeg kue røre ved tigee og geemføre e masse forsøg, gjorde det emmere for mig at forstå stoffet. På det almee gymasium skulle jeg have læst mig igeem hele pesumet, siger hu. Hu var e af de allerførste på desiglije på sit tekiske gymasium, og så kue ku også slippe al kreativitete løs og også på de måde kompesere for sit bøvl med bogstavere. Helt vild med it Ae Sofie blev tekisk studet i 2003 og overraskede på flere måder ved eksamesbordet. Matematikke gik ualmidelig skidt, me de ordblide pige fik til gegæld 9 i dask, de højeste dask-karakter i samtlige hedes skoleår. - Efter HTX tog jeg et sabbatår og begydte at læse til multimediedesiger. Det var e uddaelse, hvor jeg kue kombiere det kreative med mie grafiske ever og lege med mi pc. Vi er måske ikke så mage it-iteresserede piger, me jeg er e ørd, og det var jeg også på HTX. Det idrømmer jeg ude at blike, grier 26-årige Ae Sofie. Jobsituatioe for multimediedesigere er ærmest håbløs, både degag og u, og Ae Sofie havde i mellemtide også fudet ud af, at hu ville arbejde med meesker. Netop biologi på lijefag ka emt være afgørede for at få et godt lærerjob. Biologi som lijefag - Jeg går i dag på lærersemiariet, hvor jeg er i gag med sidste år. Jeg har dask, biologi, historie og billedkust som lijefag. Dask, fordi jeg på trods af ordblidhed er superiteresseret i litteratur. Biologi fordi jeg fra spejderlivet altid har haft ature som e del af mi hverdag og samtidig havde jeg e masse basisvide fra gymasiet, hvor jeg tog biologi på B- iveau. Ae Sofie melder sig dermed i række af HTX ere, der vælger et lærerjob og briger deres ege begejstrig for aturfag videre til æste geeratio. - Jeg glæder mig til at komme ud at udervise, og da biologi-lærere ikke ligefrem hæger på træere, ka det emt blive det fag, som skaffer mig et job. Samtidig er biologi i grudskole et af de fag, der mider meget om udervisige på tekisk gymasium, fordi ma kombierer teori og praksis. Ma står kort sagt og uderviser, mes ma har ature mellem hædere.

7 HTXPRESS VOL. 5 7 Christias foremmelse for desig og aturvideskab Christia Melchiorse har prøvet mere ed de fleste, side ha for 7 år side blev færdig på tekisk gymasium. I dag har ha fast arbejde som igeiør, me slipper fortsat de vilde ideer løs, år mulighede er der. Christia Melchiorse har ikke bare forstad på fuktioalitet og kvalitet. Ha har om oge også e god foremmelse for desig. De 27-årige igeiør er asat som produkt- og udvikligsasvarlig i virksomhede Alusteel A/S, der fremstiller kompoeter og udfører laserskæreopgaver for vidmølleidustrie, forsvarsidustrie og fødevareidustrie. Desude fremstiller firmaet altaer og trapper, og det er især på dee frot godt at have e mad som Christia ved håde. Ha var aldrig i tvivl om, at ha hørte til på HTX, da ha i si tid valgte gymasieretig, og ha ville gøre det samme valg i dag, uderstreger ha. Idtil sidste år vedte ha også trofast tilbage til sit gamle Tekisk gymasium giver e bred tekisk forståelse, overblik og eve til at lave e koblig mellem teori og praksis. gymasium og hjalp det med af holde e itro-uge for ye 1.G ere. - Tekisk gymasium giver e bred tekisk forståelse, overblik og eve til at lave e koblig mellem teori og praksis. Desude lærer ma at strukturere gruppearbejde, og det har jeg gjort flittigt brug af på igeiørstudiet. Mes dem fra det almee gymasium plejede at dele opgave i fem og så skrive det samme til sidst, har vi adre lært at arbejde som et team, så alle har overblik over hele processe og ikke bare e del af de, siger ha. Som ybagt tekisk studet meldte ha sig til livgarde og blev efter kort tid opfordret til at søge id på sergetskole. Det ligede starte på e karriere i forsvaret, me uder et trafikuheld i e livgardes lastbiler fik ha e skade, der viste sig at være så slem, at de spædte be for e uddaelse som officer. - Me jeg prøvede e masse i de to år i forsvaret. Som rimelig grø serget blev jeg kommadobefaligsmad for 210 mad i et halvt år, mes de faste mad i jobbet var udstatioeret, bagefter havede jeg som e slags daglig leder af det sekretariat, som modtog og registrerede de i alt 5000 hilser og 2000 gaver, som kropriseparret modtog ved deres bryllup, fortæller Christia. Farvel til forsvaret og goddag til det 3,5 år lage studium som desigigeiør. Christia tog si praktikperiode i et lille desigfirma i New Zealad, og det var uder e sviptur til Australie, at ha fik idee til si projektopgave og dermed si første rigtige opfidelse. Det var markise Multisu, e markise, der både rummer lys og varme og skærmer mod sole. De bruger strøm, me er CO 2 -velig, fordi der om afte avedes væsetlig midre eergi ed i e terasse-gasvarmer. - Da jeg skulle lave e prototype af markise, kom jeg i kotakt med Alusteel, og de var meget iteresseret i mit projekt. Om afte efter eksame rigede chefe her og spurgte til, hvorda det var gået, og om jeg kue starte dage efter. Det sagde jeg godt ok ej til, me jeg var herude fra om madage, ler Christia. Ha er type, der bare ikke ka lade være med at fide på. Ha er aktiv spejder og har opfudet spejderløbet Solaris. Ved sommeres korpslejr for de blå spejdere, som blev holdt i Søderjyllad, fik ha fremstillet e 18 meter høj plate med alumiiumsblade, som var platet midt i e eorm urtepotte. Hvis alt flasker sig, vil plate også blive rejst uder klimakoferece i Købehav som klima-blikfag. Større ka det vist ikke blive for folk med foremmelse for desig. Christia Melchiorse har ikke bare forstad på fuktioalitet og kvalitet. Ha har om oge også e god foremmelse for desig. (Foto: Poul Aker) Ae Sofie Ditlev er ordblid, me kom lettere geem si studetereksame, fordi hu på HTX kue forbide teori med praksis. (Foto: Gregers Kirdorf) Vidste du at... - der er 3 verdeer på Tekisk Gymasium. Natures verde - for dig, der er fascieret af livet og ature Tekologies verde - for dig, der tæder på meeskets store og små opfidelser Kommuikatioes verde - for dig, der gere vil udforske kommuikatioes muligheder. Med og ude modere tekologi.

8 8 HTXPRESS VOL. 5 Sadra blev hædret i Beijig Sadra er de dasker, som er ået lægst i e verdeskedt kokurrece for uge forskere i Kia. Hu kom emlig med et bud på, hvorda ma ka avede et restprodukt fra fremstillig af biodiesel. Sadra Wigaard Thrae var både optaget og begydt på det almee gymasium, da det gik op for hede, at der skulle meget mere aturvideskab ed i skoletaske. Det var et godt valg, for i løbet af de tre år på tekisk gymasium blev hu så stærk i stoffet, at det rakte til hæder ved e kokurrece for uge forskere i Beijig i Kia. På tekisk gymasium er der aldrig sævre rammer, hvis ma ka argumetere for sie ideer. Året efter bakede Sadra på ige. Nu ville hu udersøge, om det var muligt at avede glycerol, der er et affaldsprodukt ved fremstillig af biodiesel som mad til bioorgaismer og dermed eergi. - I e traditioel biogasproduktio tager processe 30 dage, mes jeg havde afsat 60 dage til mit forsøg. Desværre åede jeg ikke at få det edelige resultat ide for de 60 dage, me det var så lovede, at jeg blev opfordret til at sede det til bedømmelse hos uge forskere. - Når jeg begydte på det almee gymasium i si tid, hæger det samme med, at jeg var rigtig glad for sprog i folkeskole. Uder grudforløbet opdagede jeg, at jeg ok ikke tædte så meget ige på fag som for eksempel samfudsfag, me at det var meget mere spædede med matematik, biologi, fysik og kemi. Så skiftede jeg bare til tekisk gymasium, fortæller 20-årige Sadra. Hu blev dog hurtigt klar over, at hu havde et efterslæb i forhold til sie ye klassekammerater. Me aturvideskabe var samme med fag som tekologi og procesfag så spædede, at det ikke betød oget at give de ekstra skalle. Omsætter teori til praksis - Jeg kue især godt lide, at vi lavede så mage projekter, og at ma i modsætig til det almee gymasium i højere grad får lov at omsætte teoriere i praksis, fortæller Sadra. At himle er lidt højere over Sadra ed adre kom til udtryk allerede i 1.G, hvor hu i Tekologi lavede forsøg med fermeterig af mikroorgaismer. Hu vadede direkte id på DTU i Lygby og spurgte om hjælp, og ide hu så sig om, stod hu og geemførte forsøg i deres laboratorier. Jeg ved egetlig ikke, hvor jeg har fået iteresse for aturvideskab fra. Jeg er ok bare opdraget til ikke altid at tage et svar for et svar, me udersøge tigee selv, siger Sadra Wigaard Thrae. (Foto: Poul Aker) Aldrig fortrudt et sekud Kokurrece var ikke ukedt, for hedes storebror Sebastia vadt førstepladse i Selv edte Sadra på e tredjeplads, me de gav adgag til e af i alt 492 pladser ved Beijig Youth Sciece Creatio Competitio. Hu vadt e af specialpræmiere, e lille britbil, og eftersom at hu er de dasker, der er ået lægst ved kokurrece i Beijig, står der u 1-1 mellem hede og brodere. Sadra læser i dag biotekologi på DTU. - Jeg ved egetlig ikke, hvor vi har fået iteresse for aturvideskab fra. Begge vore forældre er HD i økoomi, me de har til gegæld opdraget os til ikke altid at tage et svar for et svar, me udersøge tigee selv, siger Sadra, der også har fået et job som studetermedhjælp på det tekiske uiversitet, hvor hu går. - Jeg har aldrig fortrudt et sekud, at jeg skiftede til tekisk gymasium. Her har ma e uik mulighed for at arbejde selvstædigt. Lærere stoler på é, så ma har helt frie hæder, og der er aldrig sævre rammer, hvis ma ka argumetere for sie ideer. Og så har jeg også ydt godt af, at der på HTX er e helt aturlig koblig til uiversitetsmiljøet, siger Sadra Wigaard Thrae. HTX - et godt valg for fremtide... Kom og besøg os! Du er altid velkomme hos os Rig på Uddaelsesleder Herik Nyby hy@eucordvest.dk Studievejleder søre bauder sba@eucordvest.dk Læs mere på eucordvest.dk Kroborgvej Thisted. Tlf Asvarlig Damarks Tekiske Gymasier v/de, Ny Vestergade 13, 3., 1471 Købehav K i tæt samarbejde med de lokale tekiske gymasier Skribet Teddy Gehrke Produktio Oplag Trykt Oktober 2009 Citater, billeder og adet materiale fra bladet må gere briges med udførlig kildeagivelse.