Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen"

Transkript

1 Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015

2 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Copyright 2015 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Udarbejdet for Gigtforeningen Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk udgave: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 1

3 Forord Rapporten Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 belyser forekomsten af de største muskel- og skeletsygdomme (slidgigt, leddegigt, rygsygdom og knogleskørhed) samt forekomsten af muskel- og skeletsmerter og besvær i den voksne, danske befolkning (over 16 år). Endvidere undersøger rapporten sammenhængen mellem muskel- og skeletlidelser og potentielle konsekvenser heraf i form af sygehuskontakter, medicinforbrug, sygefravær, sygedagpenge og fleksjob. Endelig ses der på forekomsten af overvægt og fysisk inaktivitet blandt personer med muskel- og skeletlidelser. Rapporten benytter spørgeskemadata fra den nationale, repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2013 samt relevante nationale registre som Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Rapporten er udarbejdet for Gigtforeningen og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af adjunkt, ph.d., cand.scient.san.publ. Teresa Holmberg, stud. cand.scient.san.publ. Mikala Josefine Poulsen og seniorforsker, cand.scient. Michael Davidsen. November, 2015 Morten Grønbæk Direktør, professor, dr.med. Statens Institut for Folkesundhed, SDU Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 2

4 Indhold Sammenfatning Indledning og definition... 5 Indledning 5 Definition og datakilder 5 Læsevejledning 6 2. Forekomst af muskel- og skeletlidelser... 8 Andel med muskel- og skeletlidelser 8 Antal danskere med muskel- og skeletlidelser 16 Muskel- og skeletsygdomme sammenlignet med andre sygdomme Brug af sundhedsydelser Sygehuskontakter 20 Medicinforbrug Arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigelsesstatus 23 Sygefravær 23 Sygedagpenge og fleksjob Muskel- og skeletlidelser og risikofaktorer Svær overvægt 33 Fysisk aktivitet 35 Referencer Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 3

5 Sammenfatning Muskel- og skeletlidelser er samlet set den største gruppe af kroniske lidelser. Muskelskeletlidelser er en betegnelse for sygdomme og besvær, der er relateret til knogler, led og muskler, som er karakteriseret ved smerte og nedsat fysisk funktion. Ud over smerte og nedsat funktionsevne for den berørte koster muskel- og skeletlidelser samfundet betydeligt i form af behandlingsomkostninger og produktionstab grundet nedsat arbejdsevne og varig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tallene i rapporten bygger på spørgeskemadata fra den nationale, repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2013 (SUSY-2013) samt relevante, nationale registre som Landspatientregisteret (LPR). I rapporten indgår tabeller, der præsenterer forekomsten af de forskellige fokusområder for voksne over 16 år. I flere af tabellerne præsenteres desuden den relative risiko (RR), som er et mål for, om risikoen er mindre eller større end en referencegruppe. når der tages højde for eventuelle forskelle i alderssammensætningen i grupperne. I SUSY-2013 oplyser 14,2 % blandt mænd og 20,7 % blandt kvinder, at de har slidgigt,11,9 % blandt mænd og 11,0 % blandt kvinder, at de har diskusprolaps eller andre og 0,9 % blandt mænd og 5,0 % blandt kvinder, at de har knogleskørhed. Endelig er andelen med leddegigt i den danske befolkning i alt 0,28 % blandt mænd og 0,72 % blandt kvinder udregnet på baggrund af oplysninger fra LPR. På baggrund af SUSY-2013 estimeres det således, at i alt mænd og kvinder mindst har én muskel- eller skeletsygdom, mens mænd og kvinder både har muskel- og skeletsygdom, er meget generet af muskel- og skeletsmerter og har helbredsrelateret funktionsnedsættelse. Endvidere er i alt mænd og kvinder meget generet af muskel- og skeletsmerter. Ses der på en samlet gruppe, der oplever mindst én muskelog skeletsygdom og/eller er meget generet af muskel- og skeletsmerter, er der i alt mænd og kvinder i den danske befolkning, der har har mindst én muskel- eller skeletlidelse. I alt 5,1 % af det samlede antal ambulante besøg, 3,1 % af alle heldøgnsudskrivelser og 3,2 % af alle sengedage udgøres af muskel- og skeletsygdomme. I alt 5,1 % blandt mænd og 6,0 % blandt kvinder, der angiver at have muskel- og skeletsygdom, har indløst mindst en recept på Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug (NSAID). Andelen er for begge køn større blandt dem, der angiver muskel- og skeletsygdom, sammenlignet med dem, der ikke angiver muskel- og skeletsygdom. Tilsvarende ses for dem, der angiver at være meget generet af muskel- og skeletsmerter. Forekomsten af både sygefravær inden for de seneste 14 dage og af langvarigt sygefravær er højere for mænd og kvinder med muskel- og skeletsygdom, eller som er meget generet af muskel- og skeletsmerter, end blandt dem uden muskel- og skeletsygdom -eller smerter. Andelen af sygedagpengemodtagere og personer i fleksjob er desuden højere blandt både mænd og kvinder, der angiver muskel- og skeletsygdom end blandt dem, der ikke har angivet den pågældende sygdom. Der ses ligeledes en højeste forekomst blandt dem, der er meget generet af deres muskel- og skeletsmerter. Endelig er andelen med svær overvægt og stillesiddende fritidsaktivitet større blandt mænd og kvinder med muskel- og skeletsygdom, eller som er meget generet af muskel- og skeletsmerter end blandt dem uden muskel- og skeletsygdom -eller smerter. Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 4

6 1. Indledning og definition Indledning Muskel- og skeletlidelser påvirker mere end halvdelen af den danske befolkning inden for en to ugers periode og er samlet set den største gruppe af kroniske lidelser (1;2). Ud over smerte og nedsat funktionsevne for den berørte koster muskel- og skeletlidelser samfundet betydeligt i form af behandlingsomkostninger og produktionstab grundet nedsat arbejdsevne og varig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En gennemsnitlig dansker mister syv gode leveår som følge af smerter og funktionsindskrænkning i muskler og led (1). 50 % af alle arbejdsrelaterede lidelser vedrører bevægeapparatet, og bevægeapparatslidelser er den hyppigste årsag til sygefravær og tidlig pensionering (3;4). Omkostningerne forbundet med muskelskeletsygdomme var ved sidste opgørelse på 30 milliarder kroner per år (5). Muskel- og skeletsygdomme og smerter i led og muskler kan defineres, afgrænses og måles på mange forskellige måder alt efter, hvad man ønsker at undersøge. Grundlæggende er dog, at muskelskeletlidelser er en betegnelse for sygdomme og besvær, der er relateret til knogler, led og muskler, som er karakteriseret ved smerte og nedsat fysisk funktion. Herunder bruges muskel- og skeletsygdom således som en fællesbetegnelse for sygdomme i knogler, muskler, sener og led og er et bredt begreb, der omfatter en mængde forskellige sygdomme fra lænderygsmerter til kronisk leddegigt eller knogleskørhed. På grund af diversiteten af tilstande, der hører ind under betegnelsen, afhænger forekomsten i høj grad af definitionen, samt hvordan det måles. Det er muligt at trække oplysninger om sygelighed fra Landspatientregisteret (LPR), hvor personer, der har været i kontakt med et sygehus i forbindelse med en muskel- og skeletsygdom, registreres med en specifik diagnose. Der findes dog en stor andel personer, der har muskel- og skeletlidelse, men som aldrig kommer i kontakt med det sekundære sundhedsvæsen og derfor ikke fremgår, når forekomsten måles i registrene. Benytter man i stedet befolkningsundersøgelser, er det muligt at afdække forskellige former for muskel- og skeletlidelser fra muskel- og skeletsygdom til smerter og ubehag. Resultaterne i denne rapport bygger således både på selvrapporterede data og data fra registre. Definition og datakilder Tallene i rapporten bygger på data fra to populationer, hhv.: alle danskere over 16 år alle svarpersoner i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2013 (SUSY-2013). Svarpersonerne var alle over 16 år. Der er både anvendt data fra de danske registre, herunder Landspatientregisteret (LPR) og selvrapporterede data fra SUSY-2013, hvilket man skal være opmærksom på, når man læser de enkelte afsnit. Fx ved opgørelsen af forekomst af leddegigt i befolkningen er der anvendt data fra LPR fra hele den danske befolkning, mens det samlede antal med muskel- og skeletlidelser, der også inkluderer leddegigt, bygger på selvrapporterede data fra SUSY-2013 (se kapitel 2). Om der anvendes registeroplysninger eller selvrapporterede oplysninger vil blive specificeret i de enkelte afsnit og vil blive angivet i forlængelse af de dertilhørende figurer og tabeller. De to datakilder specificeres i det følgende afsnit. Registeroplysninger I tabel 1.1 ses, hvilke diagnosekoder der er anvendt til at definere de forskellige muskel- og skeletsygdomme i LPR. I denne rapport anvendes aktionsdiagnosen, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse eller ambulant kontakt. Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 5

7 Tabel 1.1 Diagnoser til definition af muskelog skeletsygdom i LPR Leddegigt Knogleskørhed Rygsygdom Aktionsdiagnose DM15-19, DK076D DM05, DM06 DM80-82 DM45-54 I tabel 1.2 ses de ATC-koder (Anatomisk terapeutisk kemisk (ATC) klassifikation), der er anvendt i Lægemiddelstatistikregisteret til at definere Non Steroidal Anti- Inflammatory Drug (NSAID). NSAID er den type af medicin, der typisk anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. NSAID dæmper de inflammationer, som forekommer ved flere muskel- og skeletsygdomme (det kan fx være hævede led eller betændelseslignende tilstande i bindevæv). Tabel 1.2 NSAID defineret i Lægemiddelstatistikregisteret NSAID ATC-kode M01AA, M01AB, M02AA, I opgørelsen over sygehuskontakter er der anvendt data fra Esundhed.dk, der offentliggør sundhedsdata på regions-, hospitals- og kommunalt niveau (6). SUSY-2013 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, gennemførte i 2013 en national, repræsentativ sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) af den voksne befolkning i Danmark (16 år og derover). Der er indsamlet data om sundhed og sygelighed samt forhold af betydning herfor, som ikke er tilgængelige i administrative registre. SUSY-2013-stikprøve omfatter personer, der er sammensat af to delstikprøver: dels en stikprøve fra de tidligere SUSY-undersøgelser og dels en stikprøve, der sikrer, at der bliver inviteret personer. Alle inviterede personer fik tilsendt et spørgeskema. I alt har ud af de inviterede besvaret spørgeskemaet. Svarprocenten var 57,1 procent. Når der anvendes data fra SUSY-2013, dækker kategorien muskel- og skeletlidelser over den samlede gruppe af personer, der oplever muskel- og skeletsygdom (hhv. slidgigt, leddegigt, osteoporose og rygsygdom) og/eller er meget generet af muskel- og skeletsmerter (hhv. smerter eller ubehag i skulder eller nakke, smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led og smerter eller ubehag i ryg eller lænd). Endelig er opgørelser for andel i fleksjob og andel, der får sygedagpenge, beregnet vha. data er fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAMregister. Data i DREAM består af ugentlige oplysninger om den vigtigste offentlige ydelse, en person evt. har modtaget (7). De anvendte ydelseskoder ses i tabel 1.3. Tabel 1.3 Ydelseskoder for ledighedsydelse, fleksjob og sygedagpenge i DREAM Ydelseskoder Fleksjob Sygedagpenge Læsevejledning Rapporten består af i alt fem kapitler, hvor det første kapitel er en introduktion til nøgletallene og indeholder bl.a. definition af datakilder m.v. De næste fire kapitler præsenterer relevante nøgletal for hhv.: forekomsten af muskelog skeletlidelser, brug af sundhedsydelser, arbejdsmarkedstilknytning samt risikofaktorer for muskel- og skeletlidelser. I rapporten indgår tabeller, der præsenterer Procent og Svarpersoner for de forskellige fokusområder. Procent angiver forekomsten af den givne indikator for den undersøgte Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 6

8 gruppe, mens Svarpersoner angiver antallet af svarpersoner, der i alt har svaret på spørgsmålet. I flere af tabellerne indgår endvidere en søjle, der viser den relative risiko (RR). Udregningen af RR er kontrolleret for alder og giver således et mål for, om risikoen er mindre eller større end en referencegruppe, når der tages højde for eventuelle forskelle i alderssammensætningen i grupperne. Hvis RR=1, er der ingen forskel på grupperne, hvis RR > 1, er risikoen større end for referencegruppen, og hvis RR < 1, er risikoen mindre end for referencegruppen. 95 % sikkerhedsgrænser angiver, indenfor hvilken sikkerhedsmargin RR befinder sig (hvis intervallet ikke indeholder tallet 1, kan man konkludere, at forskellen er statistisk signifikant). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 7

9 2. Forekomst af muskel- og skeletlidelser I dette afsnit vises forekomst af de enkelte muskel- og skeletsygdomme og muskel- og skeletsmerter samt den samlede forekomst af muskel- og skeletlidelser fordelt på sociodemografiske faktorer. Til sidst sammenlignes forekomsten af muskel- og skeletsygdomme med astma, diabetes og kronisk bronkitis eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Andel med muskel- og skeletlidelser I spørgeskemaet for SUSY-2013 er der for muskel- og skeletsygdommene (og en række andre sygdomme) spurgt til, hvorvidt man har sygdommen nu eller har haft den tidligere. En person anses for at have en given sygdom, hvis vedkommende enten angiver at have den nu eller har haft den tidligere og har følgevirkninger. Personer, der ikke svarer på den aktuelle sygdom, men har svaret på mindst en anden sygdom i spørgsmålet (fx diabetes etc.), antages ikke at have den givne sygdom og indgår derfor i Nej-kategorien. Den anvendte klassifikation af uddannelse er opdelt i 5 kategorier: mindre end 10 år, 10 år, år, år og 15 eller flere års uddannelse. Klassifikationen er dannet på baggrund af selvrapporterede oplysninger om højeste fuldførte skole- og erhvervsuddannelse, hvor svarpersonerne har svaret på, hvilken skoleuddannelse har du?, og hvilken erhvervsuddannelse har du? Andelen med leddegigt er i dette afsnit beregnet ud fra registeroplysninger fra LPR i 2013 og følger de diagnosekoder, der blev angivet i kapitel 1 (se tabel. 1.1). Der er her valgt at anvende registeroplysninger, da de er mere valide end selvrapporterede oplysninger. I afsnittet omkring rygsygdom præsenteres både den selvrapporterede forekomst fra SUSY-2013 og forekomst ud fra LPR. Forekomsten beregnet fra LPR angiver således de alvorligste tilfælde af rygsygdom, idet disse behandles på sygehus jf. de regionale rygforløbsprogrammer. I tabel 2.1 ses andelen med slidgigt. I alt 14,2 % af mænd og 20,7 % af kvinder oplyser, at de har slidgigt. Både blandt mænd og kvinder er andelen med slidgigt stigende med stigende alder og størst i aldersgrupperne år og 65 år eller derover. Forekomsten af slidgigt er højest blandt personer med års og mindre end 10 års uddannelse. Dette gælder for både mænd og kvinder. For begge køn er forekomsten af slidgigt desuden lavest blandt dem med mere end 15 års uddannelse (tabel 2.1). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 8

10 Tabel 2.1 Andel med slidgigt. og kvinder. Procent Procent Svarpersoner år 0, år 5, år 19, år 29, Alle mænd 14, Uddannelse <10 års uddannelse 27, års uddannelse 11, års uddannelse 23, års uddannelse 12, års uddannelse 11, år 1, år 4, år 27, år 44, Alle kvinder 20, Uddannelse <10 års uddannelse 40, års uddannelse 30, års uddannelse 34, års uddannelse 21, års uddannelse 16, I tabel 2.2 ses andelen med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt personer, der rapporterer slidgigt, sammenlignet med dem, der ikke gør. Blandt både mænd og kvinder med slidgigt er der en mindre andel, der rapporterer et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, end blandt dem, der ikke rapporterer slidgigt. Sandsynligheden for at rapportere et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, hvor der er justeret for alder, er cirka 20 % lavere blandt personer med slidgigt (tabel 2.2). Til sammenligning er det 87,1 % blandt mænd og 83,3 % blandt kvinder, der rapporterer et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, når man ser på den danske befolkning som helhed (8). Tabel 2.2 Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. og kvinder Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 72,7 0,84 (0,80;0,87) Nej 90,0 1, Ja 67,6 0,79 (0,76;0,82) Nej 88,8 1, Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 9

11 Generelt set er funktionsniveauet dårligere for personer, der angiver at have slidgigt., der rapporterer slidgigt, har fx dobbelt så stor risiko for at opleve meget besvær ved at gå 400 meter sammenlignet med mænd, der ikke angiver at have slidgigt, mens den er 1,65 gange større for kvinder, der angiver at have slidgigt, end bland dem, der ikke angiver at have slidgigt (tabel 2.3). Tabel 2.3 Andel med nedsat funktionsniveau. og kvinder Gå 400 meter med meget besvær Gå på trapper med meget besvær Bære 5 kg med meget besvær Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 11,4 2,09 (1,66;2,64) Nej 3, Ja 13,0 1,65 (1,36;2,01) Nej 4, Ja 10,8 2,20 (1,73;2,80) Nej 3, Ja 14,3 1,75 (1,45;2,11) Nej 4, Ja 9,7 2,23 (1,73;2,88) Nej 3, Ja 26,4 2,20 (1,91;2,53) Nej 7, Leddegigt I tabel 2.4 ses andelen med leddegigt i den danske befolkning udregnet på baggrund af oplysninger fra LPR. I alt 0,28 % af mænd og 0,72 % af kvinder har leddegigt. For begge køn stiger forekomsten med stigende alder og er højest blandt kvinder på 65 år eller derover (1,45 %). Det skal dog bemærkes, at disse tal givetvis er underestimerede, da ikke alle leddegigt-patienter behandles i sygehusregi. En mindre andel behandles hos praktiserende speciallæge eller i almen praksis. Tabel 2.4 Andel med leddegigt. og kvinder. Procent Procent Personer år 0, år 0, år 0, år 0, Alle mænd 0, år 0, år 0, år 0, år 1, Alle kvinder 0, Landspatientregisteret 2013 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 10

12 Rygsygdomme samt rygsmerter I tabel 2.5 ses andelen blandt svarpersoner, der rapporterer diskusprolaps eller andre i SUSY I alt 11,9 % blandt mænd og 11,0 % blandt kvinder angiver, at de har diskusprolaps eller andre. Hos både mænd og kvinder er forekomsten højest i aldersgruppen år (hhv. 17,2 % blandt mænd og 14,4 % blandt kvinder). Ses der på forekomsten af diskusprolaps eller andre fordelt på uddannelse, er den højest blandt mænd med mindre end 10 års uddannelse (16,8 %) og blandt kvinder med års uddannelse (15,8 %). For både mænd og kvinder ses den laveste forekomst hos dem med 15 eller flere års uddannelse (hhv. 10,6 % for mænd og 9,2 % for kvinder) (tabel 2.5). Tabel 2.5 Andel med diskusprolaps eller andre (selvrapporteret). og kvinder. Procent Procent Svarpersoner år 2, år 10, år 17, år 11, Alle mænd 11, Uddannelse <10 års uddannelse 16, års uddannelse 16, års uddannelse 16, års uddannelse 12, års uddannelse 10, år 4, år 9, år 14, år 12, Alle kvinder 11, Uddannelse <10 års uddannelse 14, års uddannelse 13, års uddannelse 15, års uddannelse 12, års uddannelse 9, I tabel 2.6 ses forekomsten af alvorlig rygsygdom blandt alle danskere beregnet på baggrund af oplysninger fra LPR. Forekomsten er højere blandt kvinder (2,13 %) end blandt mænd (0,41 %) og stiger med stigende alder. Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 11

13 Tabel 2.6 Andel med alvorlig rygsygdom (registeroplysninger). og kvinder. Procent Procent Svarpersoner år 0, år 0, år 0, år 1, Alle mænd 0, år 0, år 0, år 1, år 6, Alle kvinder 2, Landspatientregisteret 2013 Af tabel 2.7 ses forekomsten af smerter eller ubehag i ryg eller lænd. I alt 35,8 % af mænd rapporterer, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, mens 10,8 % rapporterer, at de er meget generet. Blandt kvinder oplyser 36,4 %, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, mens 15,9 % rapporterer, at de er meget generet. Andelen, som er meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, stiger med stigende alder blandt både mænd og kvinder. Tabel 2.7 viser desuden forekomsten opdelt på uddannelsesniveau. Blandt både mænd og kvinder ses det, at andelen, som er meget generet af smerter eller ubehag, falder med stigende uddannelse. Tabel 2.7 Andel med smerter eller ubehag i ryg eller lænd i procent. og kvinder. Procent Lidt generet Meget generet Svarpersoner år 32,5 7, år 36,7 10, år 38,3 11, år 32,7 12, Alle mænd 35,8 10, Uddannelse <10 års uddannelse 35,6 19, års uddannelse 37,4 14, års uddannelse 40,2 12, års uddannelse 38,1 9, års uddannelse 33,3 7, år 36,7 12, år 37,6 14, år 36,4 15, år 34,5 19, Alle kvinder 36,4 15, Uddannelse <10 års uddannelse 34,1 25, års uddannelse 40,7 22, års uddannelse 37,4 20, års uddannelse 38,9 14, års uddannelse 35,0 11, Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 12

14 I tabel 2.8 ses andelen med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt personer, der rapporterer diskusprolaps eller andre, sammenlignet med dem, der ikke gør. Blandt både mænd og kvinder med diskusprolaps eller andre er der en mindre andel, der rapporterer et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, end blandt dem, der ikke rapporterer diskusprolaps eller andre. Sandsynligheden for at rapportere et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred er cirka 25 % lavere blandt personer med diskusprolaps eller andre. Til sammenligning er det 87,1 % blandt mænd og 83,3 % blandt kvinder, der rapporterer et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, når man ser på den danske befolkning som helhed (8). Tabel 2.8 Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. og kvinder Diskusprolaps eller andre Diskusprolaps eller andre Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 68,3 0,77 (0,73;0,80) 748 Nej 90,1 1, Ja 62,0 0,73 (0,69;0,77) 820 Nej 87,2 1, Generelt set er funktionsniveauet dårligere for personer, der angiver diskusprolaps eller andre., der rapporterer diskusprolaps eller andre, har fx tre gange så stor risiko for at opleve meget besvær ved at gå 400 meter sammenlignet med mænd, der ikke angiver diskusprolaps eller andre, mens den er 2,13 gange større for kvinder, der angiver at have diskusprolaps eller andre, end blandt dem, der ikke angiver at have diskusprolaps eller andre (tabel 2.9). Tabel 2.9 Andel nedsat funktionsniveau. og kvinder Gå 400 m med meget besvær Diskusprolaps eller andre Diskusprolaps eller andre Gå på trapper med meget besvær Diskusprolaps eller andre Diskusprolaps eller andre Bære 5 kg med meget besvær Diskusprolaps eller andre Diskusprolaps eller andre Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 12,1 3,02 (2,41;3,78) 747 Nej 3, Ja 13,3 2,13 (1,73;2,61) 815 Nej 5, Ja 11,5 2,68 (2,07;3,48) 747 Nej 3, Ja 13,2 1,96 (1,60;2,40) 819 Nej 5, Ja 11,6 3,14 (2,39;4,11) 748 Nej 3, Ja 28,9 2,59 (2,27;2,94) 818 Nej 9, Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 13

15 Knogleskørhed I alt oplyser 0,9 % blandt mænd og 5,0 % blandt kvinder, at de har knogleskørhed. I alle aldersgrupper er forekomsten højere blandt kvinder end mænd. For kvinder er forekomsten stigende med stigende alder, og kvinder på 65 år og derover har en forekomst 15,5 % (tabel 2.10). I tabel 2.10 ses endvidere, at forekomsten af knogleskørhed er størst blandt kvinder med mindre end 10 års uddannelse (15,3 %). Tabel 2.10 Andel med knogleskørhed. og kvinder. Procent Procent Svarpersoner år 0, år 0, år 0, år 2, Alle mænd 0, Uddannelse <10 års uddannelse 1, års uddannelse 2, års uddannelse 1, års uddannelse 0, års uddannelse 0, år 0, år 0, år 3, år 15, Alle kvinder 5, Uddannelse <10 års uddannelse 15, års uddannelse 2, års uddannelse 7, års uddannelse 3, års uddannelse 3, Muskel- og skeletsmerter Forekomsten af smerter i ryg eller lænd blev præsenteret i tabel 2.7 Her fremgik det, at 35,8 % blandt mænd og 36,4 % blandt kvinder oplyser, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, mens 10,8 % af mændene og 15,9 % af kvinderne er meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd (tabel 2.7). Af tabel 2.11 fremgår, at forekomsten af smerter eller ubehag i skulder eller nakke generelt er højere blandt kvinder end mænd. I alt 34,8 % af mænd angiver, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke, mens 10,2 % rapporterer, at de er meget generet. Blandt kvinder oplyser 40,9 %, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke, mens 17,1 % rapporterer, at de er meget generet. Blandt både mænd og kvinder er andelen, der er meget generet af smerter eller ubehag, størst i aldersgrupperne år og år (tabel 2.11). Andelen blandt mænd, der er meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke, er størst blandt dem med mindre end 10 års uddannelse (14,3 %). Blandt kvinder er andelen, der er meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke, størst blandt dem med 10 års uddannelse (24,1 %) (tabel 2.11). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 14

16 Tabel 2.11 Andel med smerter eller ubehag i skulder eller nakke i procent. og kvinder. Procent Lidt generet Meget generet Svarpersoner år 33,2 6, år 35,2 11, år 36,7 11, år 31,9 9, Alle mænd 34,8 10, Uddannelse <10 års uddannelse 32,2 14, års uddannelse 28,0 10, års uddannelse 38,0 12, års uddannelse 37,4 10, års uddannelse 33,1 7, år 43,4 14, år 43,1 17, år 41,7 19, år 35,6 14, Alle kvinder 40,9 17, Uddannelse <10 års uddannelse 37,4 18, års uddannelse 36,0 24, års uddannelse 38,7 19, års uddannelse 43,2 18, års uddannelse 41,4 14, I tabel 2.12 ses, at i alt 37,9 % af mænd rapporterer, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led, mens 11,6 % rapporterer, at de er meget generet. Tilsvarende rapporterer 40,9 % af kvinder, at de er lidt generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led, mens 17,3 % rapporterer, at de er meget generet. Hos både mænd og kvinder ses en stigende forekomst med stigende alder. Fordelt på uddannelsesniveau er andelen af både mænd og kvinder, der angiver smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led, mindst blandt dem med 15 eller flere års uddannelse (tabel 2.12). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 15

17 Tabel 2.12 Andel med smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led i procent. og kvinder. Procent Lidt generet Meget generet Svarpersoner år 25,0 4, år 33,4 9, år 43,8 14, år 44,2 16, Alle mænd 37,9 11, Uddannelse <10 års uddannelse 40,6 22, års uddannelse 42,0 11, års uddannelse 45,9 15, års uddannelse 41,0 11, års uddannelse 36,0 7, år 31,5 8, år 32,7 12, år 43,0 21, år 43,6 22, Alle kvinder 40,9 17, Uddannelse <10 års uddannelse 40,7 29, års uddannelse 41,9 32, års uddannelse 43,0 24, års uddannelse 42,7 16, års uddannelse 35,8 12, Antal danskere med muskelog skeletlidelser Det samlede antal af muskel- og skeletlidelser i befolkningen er estimeret ud fra SUSY-2013 ved at vægte besvarelserne op til 4,5 millioner voksne danskere på 16 år eller derover. Man skal derfor være opmærksom på, at der er en lang række usikkerheder forbundet med disse beregninger, som man skal have med i overvejelserne, når resultaterne læses. Undersøgelsens design samt bortfaldet i forhold til de inviterede betyder, at hver persons besvarelse i gennemsnit repræsenterer en besvarelse fra 319 voksne danskere (varierende fra 70 til 1340). Hver besvarelse tæller således meget i beregningen og eventuelle ikkebesvarede spørgsmål og valg, der træffes herom, har stor betydning for det antal, der beregnes. Alle tal er af samme årsag afrundet til nærmeste Forekomsten præsenteres for muskel- og skeletsygdommene hver for sig og samlet, muskelog skeletsmerter samlet og muskel- og skeletlidelser samlet. I tabel 2.13 ses det samlede antal af den danske befolkning, der på baggrund af beregningerne fra SUSY-2013 har slidgigt. Det estimeres således, at i alt mænd og kvinder har slidgigt. Tabel 2.13 Det samlede antal i den danske befolkning, der har slidgigt Antal Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 16

18 Leddegigt I tabel 2.14 ses antallet med leddegigt i den danske befolkning udregnet på baggrund af oplysninger fra LPR. I alt mænd og kvinder har leddegigt. Tabel 2.14 Det samlede antal i den danske befolkning, der har leddegigt Antal Landspatientregisteret I tabel 2.15 ses, at på baggrund af besvarelserne i SUSY-2013 har i alt mænd og kvinder diskusprolaps eller anden rygsygdom. Tabel 2.15 Det samlede antal i den danske befolkning, der har diskusprolaps eller andre Antal Knogleskørhed I tabel 2.16 ses det samlede antal af den danske befolkning, der på baggrund af beregningerne fra SUSY-2013 har knogleskørhed. Det estimeres således, at i alt mænd og kvinder har knogleskørhed. Tabel 2.16 Det samlede antal i den danske befolkning, der har knogleskørhed Antal Muskel- og skeletsygdomme samlet I tabel 2.17 ses det samlede antal af den danske befolkning, der på baggrund af beregningerne fra SUSY-2013 har muskel- og skeletsygdomme. Sygdommene dækker over selvrapporteret slidgigt, leddegigt, diskusprolaps eller andre og knogleskørhed. For at se på forskellige sværhedsgrader af muskel- og skeletsygdomme ses der endvidere på, hvor mange der har: 1) muskel- og skeletsygdom og er meget generet af muskel- og skeletsmerter, 2) muskel- og skeletsygdom og har helbredsrelateret funktionsnedsættelse og 3) muskel- og skeletsygdom, er meget generet af muskel- og skeletsmerter og har helbredsrelateret funktionsnedsættelse. I alt har mænd og kvinder mindst én muskel- eller skeletsygdom, mens mænd og kvinder både har muskel- og skeletsygdom, er meget generet af muskel- og skeletsmerter og har helbredsrelateret funktionsnedsættelse (tabel 2.17). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 17

19 Tabel 2.17 Det samlede antal i den danske befolkning, der har muskel- og skeletsygdomme Antal Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsygdom samt meget generet af smerter Muskel- og skeletsygdom samt helbredsrelateret funktionsnedsættelse Muskel- og skeletsygdom, meget generet af smerter samt helbredsrelateret funktionsnedsættelse Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsygdom samt meget generet af smerter Muskel- og skeletsygdom samt helbredsrelateret funktionsnedsættelse Muskel- og skeletsygdom, meget generet af smerter samt helbredsrelateret funktionsnedsættelse Muskel- og skeletsmerter samlet I tabel 2.18 ses det samlede antal af den danske befolkning, der har muskel- og skeletsmerter. Muskel- og skeletsmerter dækker over smerter eller ubehag i skulder eller nakke, i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led samt i ryg eller lænd. I alt er mænd og kvinder meget generet af muskel- og skeletsmerte. Tabel 2.18 Det samlede antal af den danske befolkning, der har muskel- og skeletsmerter Antal Ja, meget generet Ja, lidt generet Ja, meget generet Ja, lidt generet Muskel- og skeletlidelser samlet I tabel 2.19 ses det samlede antal af den danske befolkning, der har muskel- og skeletlidelser. Muskel- og skeletlidelser dækker over den samlede gruppe, der oplever mindst én muskel- og skeletsygdom og/eller er meget generet af muskel- og skeletsmerter. Det estimeres, at i alt mænd og kvinder i den danske befolkning har mindst én muskel- eller skeletlidelse (tabel 2.19). Tabel 2.19 Det samlede antal af den danske befolkning, der har muskel- og skeletlidelser Antal Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 18

20 Muskel- og skeletsygdomme sammenlignet med andre sygdomme I figur 2.1 sammenholdes forekomsten af de enkelte muskel- og skeletsygdomme med andre sygdomme (diabetes, kronisk bronkitis eller KOL og astma). Der er taget hensyn til forskellig alderssammensætning i de forskellige grupper. For både mænd og kvinder ses, at der er procentvist flest mænd og kvinder, der har angiver slidgigt (henholdsvis 15,0 % blandt mænd og 20,9 % blandt kvinder) og procentvist færrest, der angiver kronisk bronkitis eller KOL (henholdsvis 4,2 % blandt mænd og 3,7 % blandt kvinder). Figur 2.1 Forekomsten af muskel- og skeletsygdomme og udvalgte andre sygdomme. og kvinder. Aldersjusteret procent ,9 % ,0 12,0 6,3 4,2 5,7 11,1 7,3 3,7 4,6 Astma Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (emfysem, KOL) Diabetes 0 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 19

21 3. Brug af sundhedsydelser I dette afsnit vises sygehuskontakter og medicinforbrug blandt folk med muskel- og skeletsygdomme. Sygehuskontakter Data er hentet fra E-sundheds opgørelser fra 2013 og viser ambulante besøg, heldøgnsudskrivninger og sengedage fordelt på diagnoserne slidgigt, leddegigt, knogleskørhed og rygsygdom. Diagnoserne er defineret ud fra aktionskoderne i tabel 1.1 (dog med undtagelse af koderne DK076D og DM52, der ikke indgår i opgørelserne). Det er værd at bemærke, at den samme person kan indgå flere gange, da tallene ikke er opgjort for personer, men derimod for besøg, udskrivninger og dage. I tabel 3.1 ses, at der var flest ambulante besøg pga. ( besøg) og færrest besøg pga. knogleskørhed ( besøg). For heldøgnsudskrivelserne var der flest udskrivelser for slidgigt ( udskrivninger) og færrest for leddegigt (1.018 udskrivninger). Rygsygdomme er med sengedage den diagnose inden for muskel- og skeletsygdomme, der betyder flest sengedage, mens leddegigt igen er den sygdom med færrest (7.212 sengedage). Tabel 3.1 Antal ambulante besøg, heldøgnsudskrivelser og sengedage i 2013 i forhold til forskellige muskel- og skeletsygdomme Ambulante besøg Heldøgnsudskrivelser Sengedage Leddegigt Knogleskørhed Rygsygdom E-sundhed.dk 2013 I tabel 3.2 ses andelen af besøg med muskel- og skeletsygdomme af det samlede antal ambulante besøg, sygehusudskrivninger og sengedage i I alt 5,1 % af det samlede antal ambulante besøg, 3,1 % af alle heldøgnsudskrivelser og 3,2 % af alle sengedage udgøres således af muskel- og skeletsygdomme (tabel 3.2). Tabel 3.2 Andel besøg med muskel- og skeletsygdomme ud af det samlede antal ambulante besøg, sygehusudskrivninger og sengedage i 2013 Ambulante besøg Heldøgnsudskrivelser Sengedage Antal kontakter: muskel- og skeletsygdomme Antal kontakter: alle diagnoser samlet Andel muskel- og skeletsygdomme, som udgør det samlede antal E-sundhed.dk ,1 % 3,1 % 3,2 % Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 20

22 Medicinforbrug I dette afsnit præsenteres forbruget af gigtmedicin (NSAID) blandt personer i SUSY-2013, der rapporterer at have muskel- og skeletsmerter- og sygdom. Oplysninger om at have indløst en recept på NASID er indhentet fra Lægemiddelstatistikregisteret og dækker de ATC-koder, der blev præsenteret i tabel 1.2, kapitel 1. I tabel 3.3 ses, at 5,1 % blandt mænd og 6,0 % blandt kvinder, der angiver at have muskel- og skeletsygdom, har indløst mindst en recept på NSAID i Andelen er for begge køn større blandt dem, der angiver muskel- og skeletsygdom, sammenlignet med dem, der ikke angiver muskel- og skeletsygdom. Ud fra den relative risiko, hvor der er taget højde for aldersforskelle, ses ligeledes, at personer, der har angivet muskel- og skeletsygdom, har størst risiko for at have indløst en recept på NSAID. Det gælder også, når man ser på personer, der angiver slidgigt. Ses der på andelen, der har indløst en recept på NSAID blandt mænd og kvinder, der angiver muskel- og skeletsmerter eller ubehag, er andelen større blandt dem, der er meget generet af smerter og ubehag (hhv. 5,4 % og 5,8 % for mænd og kvinder), sammenlignet med dem, der ikke er generet af muskel- og skeletsmerter., der er meget generet af muskel- og skeletsmerter, har en 3,37 så stor risiko for at have indløst en recept på NSAID, mens kvinder har en 3,92 så stor risiko sammenlignet med dem, der ikke har angivet muskel- og skeletsmerter. For de enkelte grupperinger af muskel- og skeletsmerter eller ubehag ses ligeledes den højeste forekomst blandt mænd og kvinder, der er meget generet af deres smerter eller ubehag (tabel 3.3). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 21

23 Tabel 3.3 Andel, der har indløst en recept på NSAID, i forhold til forskellige muskel- og skeletsygdomme- og smerter. og kvinder Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsmerter og ubehag Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsmerter og ubehag Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 5,1 2,00 (1,48;2,69) Nej 1, Ja 6,3 2,22 (1,63;3,03) 1022 Nej 2, Ja 4,1 1,41 (0,97;2,07) 750 Nej 2, Ja, meget generet 5,4 3,37 (2,11;5,40) Ja, lidt generet 2,3 1,52 (0,95;2,43) Nej 1, Ja, meget generet 4,6 2,01 (1,32;3,04) 626 Ja, lidt generet 3,0 1,32 (0,96;1,83) Nej 2, Ja, meget generet 6,7 3,06 (2,10;4,47) 742 Ja, lidt generet 2,8 1,35 (0,95;1,92) Nej 1, Ja, meget generet 5,4 2,03 (1,39;2,98) 646 Ja, lidt generet 2,3 0,92 (0,66;1,29) Nej 2, Ja 6,0 2,81 (2,14;3,70) Nej 2, Ja 6,1 2,22 (1,68;2,91) 1667 Nej 2, Ja 7,5 2,53 (1,91;3,43) 824 Nej 2, Ja, meget generet 5,8 3,92 (2,43;6,31) Ja, lidt generet 2,5 1,72 (1,06;2,80) Nej 1, Ja, meget generet 6,1 2,52 (1,82;3,42) Ja, lidt generet 3,0 1,27 (0,95;1,70) Nej 2, Ja, meget generet 7,4 3,68 (2,68;5,07) Ja, lidt generet 3,1 1,61 (1,17;2,21) Nej 1, Ja, meget generet 7,0 2,87 (2,14;3,86) Ja, lidt generet 3,0 1,25 (0,93;1,68) Nej 2, og Lægemiddelstatistikregisteret 2013 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 22

24 4. Arbejdsmarkedstilknytning I dette afsnit vises beskæftigelsesstatus og sygefravær blandt folk med muskel- og skeletlidelser. Det skal bemærkes, at analyserne i dette afsnit kun er gennemført for den erhvervsaktive del af befolkningen det vil sige de årige i beskæftigelse. Beskæftigelsesstatus Der indgår personer i alderen år i SUSY I tabel 4.1 ses svarpersonernes erhvervsmæssige stilling. I alt er 67,2 % beskæftigede, mens 5,1 % er arbejdsløse. Blandt de uddannelsessøgende (14,6 %) er 81 % år (73 % af de årige er under uddannelse, data ikke vist), hvorfor de årige ikke indgår i det følgende afsnit vedr. sygefravær. dage og inden for det seneste år?. Det var muligt at angive 0-14 dage på det første spørgsmål og fra dage på det andet spørgsmål. Det var også muligt at angive, hvis man ikke har et arbejde. Populationen er personer i alderen år, der er beskæftiget. Sygefravær inden for de seneste 14 dage Tabel 4.2 viser andelen med sygefravær inden for de seneste 14 dage opgjort i forhold til forskellige typer af muskel- og skeletsygdommeog smerter for mænd og kvinder. I alt angiver 18,3 % af mænd med mindst en muskel- og skeletsygdom, at de har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. Til sammenligning er det 13,4 % blandt dem, der ikke har angivet en muskel- og skeletsygdom. Forekomsten af sygefravær er også højere for kvinder med muskelog skeletsygdom (21,9 %) end blandt dem uden muskel- og skeletsygdom (19,0 %). Ud fra den relative risiko (RR) (hvor der er taget højde for aldersforskelle) kan det ses, at mænd og kvinder, der angiver en muskel- og skeletsygdom, har større risiko for sygefravær. Tabel 4.1. Beskæftigelsesstatus blandt de årige i SUSY-2013 Procent Svarpersoner Beskæftigede 67, Arbejdsløse 5,1 522 Uddannelsessøgende 14, Førtidspensionister 4,5 468 Efterlønsmodtagere 5,2 532 Øvrige udenfor arbejdsmarkedet 3,5 363 Total Sygefravær I det følgende præsenteres forekomsten af og risikoen for sygefravær blandt personer, der rapporterer muskel- og skeletsygdomme og muskel- og skeletsmerter, i SUSY I denne undersøgelse er sygefraværet belyst via to spørgsmål: Hvor mange dage har du måttet blive hjemme fra arbejde på grund af sygdom, skader eller gener hhv. inden for de seneste 14 Ser man på sygfraværet inden for de seneste 14 dage for de enkelte typer af muskel- og skeletsygdomme, er der en højere forekomst af sygefravær blandt både mænd og kvinder, der angiver de enkelte muskel- og skeletsygdomme, end blandt dem, der ikke har angivet den pågældende sygdom (dog med undtagelse af mænd, der angiver slidgigt) (tabel 4.2). Ses der på forekomsten af sygefravær inden for de seneste 14 dage blandt mænd og kvinder, der angiver muskel- og skeletsmerter eller ubehag, er der især en høj forekomst blandt dem, der er meget generet af smerter og ubehag (hhv. 24,0 % og 27,4 % for mænd og kvinder)., der er meget generet af muskel- og skeletsmerter, har en dobbelt så stor risiko for sygefravær, mens kvinder har en 76 % større risiko for sygefravær sammenlignet med dem, der ikke har angivet muskel- og skeletsmerter. Der ses ikke et tilsvarende billede for dem, der har angivet, at de er lidt generet at deres mu- Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 23

25 skel- og skeletsmerter eller ubehag denne gruppe adskiller sig ikke fra dem, der ikke er generet med hensyn til forekomsten af sygefravær inden for de seneste 14 dage. For de enkelte grupperinger af muskel- og skeletsmerter eller ubehag ses ligeledes den højeste forekomst blandt mænd og kvinder, der er meget generet af deres smerter eller ubehag (tabel 4.2). Tabel 4.2 Andel med sygefravær inden for de seneste 14 dage i forhold til forskellige muskel- og skeletsygdomme- og smerter. og kvinder Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsmerter og ubehag Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsmerter og ubehag Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 18,2 1,39 (1,15;1,68) 647 Nej 13, Ja 13,1 0,91 (0,68;1,22) 344 Nej 14, Ja 21,8 1,64 (1,33;2,02) 368 Nej 13, Ja, meget generet 24,0 2,06 (1,63;2,60) 557 Ja, lidt generet 12,3 1,06 (0,85;1,32) Nej 11, Ja, meget generet 22,9 1,76 (1,39;2,22) 287 Ja, lidt generet 13,9 1,07 (0,89;1,28) Nej 13, Ja, meget generet 28,6 2,18 (1,75;2,72) 262 Ja, lidt generet 12,6 0,96 (0,80;1,16) Nej 13, Ja, meget generet 28,4 2,18 (1,74;2,72) 237 Ja, lidt generet 13,1 1,00 (0,84;1,21) Nej 13, Ja 21,9 1,29 (1,08;1,53) 756 Nej 19, Ja 20,7 1,22 (0,98;1,52) 470 Nej 19, Ja 23,0 1,25 (1,00;1,57) 312 Nej 19, Ja, meget generet 27,4 1,76 (1,40;2,21) 865 Ja, lidt generet 17,2 1,10 (0,88;1,37) Nej 16, Ja, meget generet 27,1 1,57 (1,29;1,90) 522 Ja, lidt generet 19,1 1,11 (0,94;1,31) Nej 17, Ja, meget generet 31,7 1,89 (1,57;2,28) 413 Ja, lidt generet 17,8 1,05 (0,89;1,23) Nej 18, Ja, meget generet 32,3 1,88 (1,56; 2,28) 357 Ja, lidt generet 19,7 1,17 (0,99;1,37) Nej 16, Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 24

26 I figur 4.1 ses andelen med sygefravær inden for de seneste 14 dage opgjort for forskellige sygdomsgrupper for mænd og kvinder. For mænd ses, at forekomsten af sygefravær inden for de seneste 14 dage er højest blandt dem, der rapporterer diskusprolaps eller andre (21,8 %) og dem, der rapporterer kronisk bronkitis eller KOL (20,1 %). Blandt kvinder er forekomsten højest blandt dem, der rapporterer diabetes (28,2 %). Til sammenligning er det 14,1 % blandt mænd og 19,6 % blandt kvinder, der rapportere sygefravær inden for de seneste 14 dage, når man ser på den danske befolkning generelt (SUSY-2013). Figur 4.1 Andel med sygefravær inden for de seneste 14 dage i forskellige sygdomsgrupper. Procent ,2 Muskel- og skeletsygdom % ,8 20,1 18,2 17,4 13,1 11,1 24,2 23,0 21,9 22,4 20,7 Astma Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (emfysem, KOL) Diabetes 0 Langvarigt sygefravær inden for det seneste år Langvarigt sygefravær defineres som mere end 25 sygedage sammenlagt inden for det seneste år. Tabel 4.3 viser andelen med sygefravær i forhold til muskel- og skeletsygdomme og -smerter. For både mænd og kvinder ses en over dobbelt så høj forekomst af langvarigt sygefravær blandt dem, der har angivet mindst en muskel- og skeletsygdom sammenlignet med dem uden muskel- og skeletsygdom. Når der ses på de forskellige muskel- og skeletsygdomme, er forekomsten af langvarigt sygefravær højere blandt dem, der har den pågældende muskel- og skeletsygdom, end blandt dem, der ikke har. Det gælder både, når der ses på mænd og på kvinder. Tilsvarende er risikoen for langvarigt sygefravær blandt både mænd og kvinder over dobbelt så stor blandt dem, der har muskelog skeletsygdom, sammenlignet med dem, der ikke har muskel- og skeletsygdom. I forhold til langvarigt sygefravær blandt mænd og kvinder ses en klar tendens til, at de, der rapporterer muskel- og skeletsmerter eller ubehag, har en højre forekomst af langvarigt sygefravær samt at forekomsten stiger jo mere generet, man er af smerterne. Det gælder også, når der ses på de enkelte grupperinger af muskel- og skeletsmerter eller ubehag, og når der ses på risikoen for langvarigt sygefravær (tabel 4.3). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 25

27 Tabel 4.3 Andel med langvarigt sygefravær inden for de seneste 12 måneder i forhold til forskellige muskel- og skeletsygdomme og smerter. og kvinder. Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsmerter og ubehag Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsmerter og ubehag Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Procent RR 95 % sikkerhedsgrænser Svarpersoner Ja 7,5 3,23 (2,23;4,68) 661 Nej 2, Ja 8,0 2,76 (1,80;4,25) 353 Nej 2, Ja 6,9 2,34 (1,55;3,55) 377 Nej 2, Ja, meget generet 9,1 5,05 (2,88;8,87) 564 Ja, lidt generet 2,2 1,20 (0,67;2,16) Nej 1, Ja, meget generet 7,9 3,24 (2,02;5,20) 293 Ja, lidt generet 3,4 1,39 (0,92;2,11) Nej 2, Ja, meget generet 10,8 4,72 (3,00;7,42) 271 Ja, lidt generet 3,1 1,35 (0,88;2,09) Nej 2, Ja, meget generet 10,4 4,21 (2,68;6,61) 241 Ja, lidt generet 3,0 1,21 (0,79;1,85) Nej 2, Ja 10,6 2,07 (1,53;2,79) 765 Nej 5, Ja 11,7 2,12 (1,51;2,97) 475 Nej 5, Ja 12,3 2,15 (1,52;3,06) 318 Nej 5, Ja, meget generet 11,5 5,35 (2,88;9,96) 878 Ja, lidt generet 5,0 2,30 (1,23;4,31) Nej 2, Ja, meget generet 11,0 2,87 (1,95;4,22) 528 Ja, lidt generet 6,6 1,71 (1,2 ;2,43) Nej 3, Ja, meget generet 15,1 4,47 (3,08;6,48) 417 Ja, lidt generet 7,0 2,09 (1,47;2,96) Nej 3, Ja, meget generet 12,3 3,39 (2,31;4,96) 367 Ja, lidt generet 7,6 2,05 (1,48;2,85) Nej 3, I figur 4.2 sammenholdes forekomsten af langvarigt sygefravær blandt mænd og kvinder, der angiver muskel- og skeletsygdom, med andre typer af sygdomme hhv. astma, kronisk bronkitis eller KOL samt diabetes. Blandt både mænd og kvinder ses der ikke de store forskelle på forekomsten blandt dem, der angiver at have mindst en muskel- og skeletsygdom, slidgigt, diskusprolaps eller andre samt kronisk bronkitis eller KOL; derimod er forekomsten lavere blandt dem, der angiver astma og diabetes. Til sammenligning er det 3,3 % blandt mænd og 6,2 % blandt kvinder i befolkningen som helhed, der rapporterer langvarigt sygefravær (SUSY-2013). Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Statens Institut for Folkesundhed 26

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Kolofon Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Rapporten er udarbejdet af: Medicinsk antropolog Mirjana Saabye,Type2dialog ApS Arbejdsgruppe:

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Nøgletal for gigtsygdomme

Nøgletal for gigtsygdomme Nøgletal for gigtsygdomme 2. udgave, maj 2017 Forekomst Behandling Arbejdsmarkedet Udgifter Risikofaktorer INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 1: FOREKOMST... 4 1.1: FOREKOMST Muskel- og skeletsygdomme

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Brøndby Kommune - Profil KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Brøndby Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse, Ola

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Brugerundersøgelse af undervisning i varmtvandsbassin

Brugerundersøgelse af undervisning i varmtvandsbassin syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Brugerundersøgelse af undervisning i varmtvandsbassin Peter Mindegaard, Bjarne Ibsen, Anne-Merete Kissow og Jan Sau Johansen 2013:9 Brugerundersøgelse

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere