ÅRSBERETNING Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2011. Indhold"

Transkript

1 Å r s b e r e t n i n g 2011 D e n j y d s k e H a a n d v æ r k e r s k o l e

2 Indhold Indledning... 2 Bestyrelse... 3 Learning Center (LC) talentpleje og sikring af gennemførelse... 3 Ærligt talt/vis kvalitet nye muligheder... 6 EUX... 7 Akademisituation Videncenter Energi... 7 Sikkerhed og arbejdsmiljø... 7 Renovering og energioptimering... 8 Administrationen... 8 Forplejningen... 9 Rengøringen... 9 Skolehjem Køleafdelingen Tømrer- og tækkemandsafdelingen Elafdelingen og KVU Plastafdelingen DjH fakta side 1 af 15

3 Indledning DjH s forretningsområde er primært relateret til 4 undervisningsområder: Grundforløbet med indgangene: Strøm, styring og it, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg EUD med uddannelserne: elektriker, køletekniker, plastmager, plastspecialist og træfagenes byggeuddannelse med specialerne tømrer og tækkemand KVU med behovsområdet installatør (AK), automationsteknolog og energiteknolog Efter- og videreuddannelse indenfor alle områder 2011 blev kvalitetsmæssigt et godt år, med et evalueringsgennemsnit på 8,0 (10-skala) på EUD og 4,1 på AMU-efteruddannelsen (5-skala). Set i lyset af alvorlige forringelser i finansloven for 2011 må et overskud på kr., i forhold til et budgetteret overskud på kr., anses for værende tilfredsstillende. Det lavere antal uddannelsesaftaler indgået i 2009 og 2010 slår nu igennem på hovedforløbene, men det er glædeligt, at der igen er fremgang på grundforløbene. På AMU-området blev der indført restriktioner for ledige på 6-ugers selvvalg og for personer med videregående uddannelse. Vilkår for deltagelse på AMU-kurser blev forringede, så virksomhederne nu kun får refunderet 80 % af dagpengesatsen i VEU-godtgørelse, og tilskud til kost og logi blev halveret. Det gav et fald i AMU-aktiviteterne, men en stigning i IDV (indtægtsdækket virksomhed). Årselevfordeling (2004) 2011 Elområdet Køleområdet Plastområdet Træfagenes område I alt EUD (144) 140 (35) 52 (44) 54 (76) 100 (299) 346 KVU (113) 132* (113) 132 Kurser (11) 54 (16) 33 (15) 8 (42) 95 I alt (268) 326 (51) 85 (59) 62 (76) 100 (454) 573 Skolehjem (207) 229 I alt *Reelle årselever (661) 802 Fordeling af antal personer 2011 El Køl Plast Tømrer I alt Grundforløb Hovedforløb I alt KVU 210 Kurser* I alt side 2 af 15

4 *Kurser El Køl Plast Tømrer I alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal AMU i alt Div. IDV I alt B estyrelse DjH s bestyrelse har følgende sammensætning (de 12 første med stemmeret): 1 Områdeleder Benny Yssing (formand, forretningsudvalg), Dansk El-Forbund 2 Elinstallatør Carsten Priess (næstformand, forretningsudvalg), Tekniq 3 LO-sekretær Ejner K. Holst (forretningsudvalg), selvsupplerende 4 Tømrermester Verner Bolther (forretningsudvalg), Dansk Byggeri 5 Afdelingsformand Palle Langkjær (forretningsudvalg), Dansk Metal 6 Direktør Peter Skov, DI, Plastindustrien i Danmark 7 Forretningsfører Henry Andersen, Fagligt Fælles Forbund, 3F 8 Direktør Lars Thorsen, DI/Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB 9 Faglig sekretær Pauli Mogensen, Fagligt Fælles Forbund, 3F 10 Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune 11 Faglærer Steen H. Sørensen, DTL s lokalforening 12 Allan Andersen, EUD-elevrepræsentant 13 Overassistent Helle Jørgensen, Teknisk Administrativt Personale (TAP) Learning Center (LC) talentpleje og sikring af gennemførelse Et vigtigt element i bekæmpelse af afbrud er, at Den jydske Haandværkerskole er en mindre erhvervsskole, hvor der arbejdes på at skabe trygge rammer for den enkelte elev. Dette underbygges af, at en stor del af eleverne bor på skolen, det vil sige kan understøttes og søge læring 24 timer i døgnet. Skolen er opbygget efter det amerikanske campussystem: undervisning, fritid, bespisning og bofacilliteter på samme adresse. Mentor- og tutorordning involverer således også skolehjemmet og skolehjemsassistenterne. Skolen - inkl. værksteder - er åben 24 timer i døgnet, hvilket giver eleverne mulighed for at snakke og dyrke fag også efter kl. 16. Til de åbne værksteder og laboratorier er der knyttet en tutorordning, hvor ældre studerende eller lærlinge hjælper de yngre. Undervisere fungerer som lektievejledere efter kl. 16 og til kl. 20. Hertil kommer kontaktlærersystem, systematisk kontakt til lærlingens virksomhed på alle skoleophold uanset standpunkt, opsøgende arbejde fra afdelingernes side, samarbejde med LUU og brancheorganisationer. Det tætte tilhørsforhold der er på hovedforløbet mellem virksomhed elev skole er også til stede på grundforløbet, hvilket i høj grad er med til at fastholde eleverne. side 3 af 15

5 Det er væsentligt at den åbne skole og LC også understøtter de elever der vil mere. Der tales meget om talentudvikling og innovation i erhvervsuddannelserne. Her er den åbne skole og LC et af svarene på, hvordan man nedbryder de barrierer, der står i vejen for talentudvikling. Vores uddannelsessystem bygger på sidste årtusindes strukturer med detaljerede målbeskrivelser og på forhånd fastlagte lektionsantal (uger), og ofte fastlagte projektopgaver. Det har som konsekvens, at et undervisningsforløb bliver et simuleret forløb, hvor udfordringen for talentet er, at vedkommende arbejder med noget, som egentlig ligger over vedkommendes kompetenceniveau. Svarene/løsningerne ligger der, da underviseren skal sikre, at man når i mål indenfor den givne tidsramme. I 24-timersskolen og LC er der mulighed for at dyrke den ægte innovation og nysgerrighed, hvor svarene/løsningerne ikke findes på forhånd. Det kan man tillade sig, da man ikke har en tidsramme at tage hensyn til. Det ved eleverne på forhånd, når de vælger opgaver og projekter, gerne i samarbejde med deres virksomhed. Eleverne er indstillede på, at de måske skal arbejde 600 timer, hvor uddannelsesplanen siger 200 timer, for at komme i mål, og at der er en risiko for, at den opstillede problemstilling ikke kan løses, da underviseren ikke har svarene. Det er ofte, men ikke nødvendigvis altid, de dygtigste fagtekniske elever, der vælger de mest udfordrende opgaver, da den mentale indstilling også er en væsentlig faktor. Resultatet er et fantastisk engagement, hvor eleverne ud over at bruge de ældre tutorer, engagerer deres virksomhed samt interne og eksterne eksperter. Vi har flere eksempler på, at udviklingsafdelinger både i ind- og udland engagerer sig, herunder at det eleverne kommer frem til direkte kan anvendes. Et væsentligt element i campustanken er muligheden for socialisering eleverne imellem såvel via faglige som fritidsrelaterede aktiviteter. Derfor fokuseres der også på et bredt udbud af fritidsaktiviteter. Vi forsøger i samarbejde med de unge at finde aktuelle emner der har elevernes interesse og behov. Det skal være med til at gøre vores elever til hele mennesker, der kan deltage i vores samfund med de muligheder og resurser de er udstyret med. Det vi også gerne vil give vores elever er nogle korte kompetencegivende kurser, de kan få glæde af i deres hverdag, både privat og erhvervsmæssigt. I sport og fritidsklubben vil vi også gerne fremme de sunde elementer i det at dyrke sport og bruge kroppen. Hvor der er begrænset fysisk aktivitet i et skoleforløb, har vi mange tilbud af sportslig karakter, så kroppen og træningen også kan vedligeholdes under et skoleforløb. Tilbuddene strækker sig fra forskellige boldspil ude og inde, gymnastik, badminton, tennis, løbeklub til motionsrum med diverse udstyr til at vedligeholde og udbygge kroppens funktioner. Sundhed og livsstil (haltid i 3 haller og egen multibane) Sociale tilbud Faglige tilbud Specialarrangementer Fodbold, badminton, tennis, beachvolley, gymnastik, hockey, håndbold, eget fitnesscenter (24 timer åbent), sauna, jagt og fiskeri, lerdueskydning, egen swimmingpool Fælles café ( ), fjernsynsstuer, bordtennis, air hockey, pool, storskærme, billard, musik-tilbud (udøvende), skak Åbne lokaler og værksteder; virksomhedsekskursioner, matematikkurser, itkurser, certifikatkurser, glasfiberkurser, IHC kurser, kurser i transport af brandbare stoffer, anti eksamensangst-/eksamensforberedelseskurser, trailerkørekort, tutorordning (ung ung), lektievejledning 4 aftener om ugen, aften studievejledning Temaaftener med fx trafik, sundhed, praktikophold i udlandet, skatteforhold, filmaften, aftenbesøg på spændende virksomheder side 4 af 15

6 Ærligt talt/vis kvalitet I 2011 blev i alt evalueringsspørgsmål besvaret af vore EUD-elever. Spørgsmålene fordeler sig på 12 temaer, som omhandler både undervisning, Learning Center, fritid, bo-miljø, socialt miljø og forplejning. Et gennemsnit på 8,0 er det højeste, der er opnået siden evalueringssystemets indførelse i år På AMU-området udfylder kursisterne et centralt stillet evalueringsskema kaldet Vis kvalitet. I 2011 blev spørgsmål besvaret med et samlet gennemsnit på 4,1, og et gennemsnit på 4,3 for det enkelte kursus. Begge områders evalueringsresultater er meget tilfredsstillende, men der er altid muligheder for forbedringer. Med udgangspunkt i begge undersøgelser og ikke mindst i de medfølgende kommentarer vurderes indsatsområder løbende både i de enkelte områder og på skoleplan. Evaluering EUD - DjH side 5 af 15

7 Kursisttilfredshed 2011 Gns Svar Spørgsmål Meget tilfreds (5.0) Tilfreds (4.0) Hverken tilfreds eller utilfreds (3.0) Utilfreds (2.0) Meget utilfreds (1.0) 4, Kurset 34 % (1008) 60 % (1811) 5 % (153) 1 % (23) 0 % (12) 1 Ved ikke / Ikke relevant (0.0) 3, Kendte du kursets formål inden start 4, Har du lært det, der er kursets formål? 4, Din egen indsats på kurset? 4, Tilrettelæggelse af undervisningen 4, Kursets faglige niveau? 3, At det du har lært på kurset, kan anvendes i dit arbejde fremover? 4, Total gennemsnit / (antal besvarelser) 21 % (625) 35 % (1062) 31 % (926) 11 % (328) 2 % (65) 1 22 % (624) 59 % (1639) 17 % (481) 1 % (39) 0 % (4) 3 29 % (860) 66 % (1976) 5 % (149) 1 % (17) 0 % (4) 1 30 % (911) 56 % (1670) 12 % (365) 2 % (54) 0 % (4) 2 28 % (849) 64 % (1914) 6 % (180) 1 % (34) 0 % (5) 0 24 % (706) 49 % (1453) 23 % (665) 4 % (107) 0 % (9) % (5583) 56 % (11525) 14 % (2919) 3 % (602) 0 % (103) nye muligheder I 2005 blev strategiplan 2010 formuleret, hvor de væsentligste fokusområder for DjH s udvikling blev fastlagt. De ønskede resultater er i høj grad opnået, og en ny plan 2016 er iværksat. Når en ny strategiplan ikke blev formuleret i 2010, skyldes det ønsket om en afklaring af akademiuddannelsernes situation samt en afklaring af konsekvenserne af finanslov 2011 s stramninger på AMU-området. Startskuddet til DjH 2016 blev givet, da bestyrelse og ledelsesgruppe mødtes til strategiseminar i september 2011, hvor forarbejde i områder og ledelsesgruppe dannede udgangspunkt for at skabe et fælles billede af udfordringer og fremtidsmuligheder for DjH. På baggrund heraf blev de vigtigste og umiddelbare indsatsområder udkrystalliserede. DjH har mange styrker og muligheder, men også store udfordringer. Det blev hurtigt tydeligt, at Udbud og Den samlede oplevelse, som en fælles sum af de kulturelle værdier og de faktiske ydelser, ville komme til at stå i centrum. Udbud fordi AMU er i forandring, KVU omorganiseres, der opstår nye muligheder i EUD, og Den samlede oplevelse fordi den gør DjH unik, er vanskelig kopierbar, da den ikke kun er en materiel størrelse, og fordi den passer ind i det fremtidsforskerne netop forventer, er den kommende store trend. Væsentlige indsatsområder i Udbud er: Påbygningsmuligheder i EUD; EUX; certificerings aktiviteter; Videncenter Energi; forudsætninger og vilkår for at kunne håndtere forløb i fht. højskole, efterskole og international brancheskole afklares. I Den samlede oplevelse er indsatsområderne: DjH s kulturelle værdier er tydelige i hverdagen, hvor sjæl nærvær tillid faste rammer udfordringer muligheder og respekt for hinanden er nøgleord; det samlede læringsmiljø og kvaliteten heraf opfattes som unikt; begrebet dogmeskole defineres og introduceres, gerne i fællesskab med andre. På baggrund af de overordnede indsatsområder, udarbejdes handlingsplaner både fælles og områdebestemt, der årligt tilpasses den løbende udvikling. Der forestår et spændende arbejde med at opfylde disse, hvor alle har mulighed for at bidrage. side 6 af 15

8 EUX Udbud af EUX, en kombination af svendebrev og studentereksamen, er nu muliggjort på tømrer og elektriker. I 2011 er der gjort et grundigt forarbejde med henblik på udbud pr. august Vores udgangspunkt er, at vi, blandt andet pga. det geografiske dækningsområde ønsker virksomhedsrelaterede hold, og at vi ønsker sikkerhed for, at de unge vi uddanner, også har en praktikplads efter grundforløbet. Vi har derfor iværksat en kampagne i forhold til virksomhederne. Vi har ca. 60 positive tilbagemeldinger, fordelt ligeligt mellem tømrer- og elvirksomheder, om ansættelse af en EUX-lærling. Der er nedsat flere arbejdsgrupper, der forestår udvikling og markedsføring. Akademisituation 2011 I efteråret 2010 kom der et stærkt politisk pres på erhvervsakademiområdet med krav om, at erhvervsakademierne får en tydeligere positionering og selvstændighed herunder egen økonomi. Beslutningen om at KVU-området skal overgå fra light til classic er en national politisk beslutning, der står udenfor erhvervsskolernes indflydelse at ændre. Det har vi taget til efterretning, og vi gik i 2011 aktivt ind i arbejdet omkring en løsningsmodel, der tilgodeser de politiske krav, samtidig med at det værdi-, kompetence- og ejerfælleskab, der er mellem KVU og EUD på DjH bevares mest muligt til gavn for vore lærlinge, studerende og virksomheder. Der har det sidste år været ført forhandlinger mellem de 8 erhvervsskoler, der udgør Erhvervsakademi Dania. Sidst på efteråret blev der opnået enighed om en udspaltningsmodel for Erhvervsakademi Dania, så DjH s bestyrelse umiddelbart før årsskiftet kunne godkende den formelle udspaltningsredegørelse og indgå en samarbejds- og lejeaftale, der peger frem mod 2015, hvor erhvervsakademisektoren skal evalueres. Herudover er der indgået aftale om tilkøb af yderligere ydelser. Reelt betyder det, at 13 undervisere på KVU-området 1. januar 2012 overgår til ansættelse på Erhvervsakademiet, og at Erhvervsakademiet fra 1. januar 2012 lejer lokaler på Den jydske Haandværkerskole. DjH har 2 repræsentanter i EA Danias bestyrelse og 1 repræsentant i erhvervsakademiets forretningsudvalg. Videncenter E nergi I 2011 er videncenter for energi blevet yderligere styrket. Der har også i 2011 været afholdt energimesse, med yderligere en hal inddraget, og rigtig mange besøgende. Ligeledes blev der afholdt flere seminarer med stor succes. I efteråret er der brugt ressourcer på at forberede et muligt energiteknisk samarbejde mellem lokale aktører, herunder analyse af forskellige tilskudsordninger. Sikkerhed og arbejdsmiljø Med arbejdstilsynets indførelse af ny Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljølov i efteråret 2010 har sikkerhedsorganisationen ændret navn til arbejdsmiljøorganisation, og sikkerhedsrepræsentanter er blevet til arbejdsmiljørepræsentanter. Alle virksomheder skal fra 2011 holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, skal drøftes. Ligeledes skal der fastlægges mål for det kommende års arbejde, og det foregående års arbejde skal vurderes. side 7 af 15

9 Arbejdsmiljødrøftelsen har på DjH medført, at vi har haft følgende fokuspunkter: Konflikthåndtering Elevtrivsel Interne sikkerhedsprocedurer Der er udarbejdet en ny handlingsplan til den arbejdspladsvurdering, som blev gennemført i 4. kvartal af Handlingsplanen gennemgås og justeres på møder i arbejdsmiljøudvalget, og er dermed dynamisk. På intranettet kan alle følge arbejdet i arbejdsmiljøudvalget. Renovering og energioptimering På Industrivej er m² af bygningen blevet isoleret med 200 mm ekstra isolering, hvilket giver en beregnet besparelse på ca. 182,926 kwh om året svarende til ,00 kr. og et engangs energisparetilskud på kr. Vi har lavet lysstyring på næsten alle lokaler på Industrivej, hvilket vil give os en besparelse på KWh om året og et energisparetilskud på kr. Vi har etableret strålevarmepaneler i 6 værksteder svarende til m², hvilket vil give os en besparelse på op til 40 % i forhold til traditionel opvarmning. Der er 750 lbm nye ovenlysvinduer med 118 stk. vinduer, der kan åbnes. Når vinduerne er åbne skrues der ned for varmen, og hvis det regner lukker vinduerne automatisk. Tømrerafdelingen er næsten helt færdig, og alle de nye lokaler er klar til brug. Vi har påbegyndt klargøring af lokaler til vores Videnscenter Energi, som vil kunne bruges efter sommerferien Vi er så småt påbegyndt renovering af skolehjemsdelen på Skovvej, hvor 4 nyrenoverede værelser er taget i brug. Bygningerne har fået nye navne og der er opsat nye facadeskilte. Poolen er blevet renoveret med ny dug i bassinet, og der er lavet en hjørnetrappe. Filtersystemet er udskiftet med keramiske filtrer i stedet for gammeldags sandfilter, hvilket vil give en stor besparelse på skyllevandet. Vores solfanger på 130 m² er blevet renoveret med ny veksler og nye slanger. Belægningen på 400 m² rundt om svømmebadet er skiftet, så vi er klar til en ny badesæson. Administrationen Institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl. overgik pr. 1. januar 2011 til aflæggelse af årsrapport efter de statslige regnskabsregler. Det betyder der sker en vis grad af harmonisering af reglerne på tværs af institutionstyper og i forhold til de statslige institutioner, herunder, for DjH, en forhøjelse af grænsen for mindre nyanskaffelser. Det er nu to år siden, at Folketinget vedtog, at alle der skulle tilmeldes kurser, og som var i beskæftigelse, skulle tilmeldes via I efteruddannelsesområdet har der været ført en fast og fair politik overfor virksomhederne med at få medarbejdere tilmeldt via linket. Det har bl.a. medført mange og lange telefonsamtaler. Denne politik ser ud til at have virket. DjH ligger som nr. 8 på listen over hvilke skoler, der procentvis har fået flest tilmeldinger via efteruddannelse.dk. Der ligger ingen tekniske skoler på listen over os, det er alene handelsskoler, sosu-skoler og en enkelt landbrugsskole. side 8 af 15

10 Det er dog ikke slut med mange og lange telefonsamtaler. Efter 1. november 2011 var det ikke længere muligt for virksomhederne at søge VEU-godtgørelse på papirskemaer. Denne godtgørelse kan efterfølgende kun søges digitalt, såfremt den skal udbetales til virksomhederne. Derfor bruges der megen energi med dels at hjælpe virksomhederne med at søge godtgørelse, og dels at få dem til at se fordelene ved efteruddannelse.dk. Forplejningen Der har også været meget at se til i køkkenet i 2011, men knap så travlt som i Afdelingen har valgt at indgå i Indkøbsfællesskabet Mercantec, samarbejdsmodellen for en periode på to år indenfor området nærings- og nydelsesmidler (fødevarer). Baggrunden skyldes bl.a. ønsket om i et større fællesskab at styrke skolens position overfor leverandører samt en forventning om lavere omkostninger til indkøbsprocessen, da fælles indkøb giver en administrativ lettelse. I årets løb har der fortsat været fokus på evalueringerne fra brugerne. Sidste års stigning fra 6,3 til 7,5 er næsten bibeholdt. Årets gennemsnit er på 7,2, hvilket anses for at være tilfredsstillende. Der vil fremadrettet fortsat være fokus på evalueringerne. Hidtil har der været serveret varmt mad til frokost og kold buffet til aften. Som noget nyt har der i en længere periode været forsøg med efter ønske fra eleverne at vende om på dette forhold. Det har dog ikke været uden en vis form for nervøsitet. En årelang tradition stod for fald, og hvordan ville den nye ordning blive taget imod? Ordningen blev taget så godt imod, at den nu er blevet gjort permanent. Der investeres fortsat i området, og det har betydet, at der er: Opført et nyt frosthus på 40 m 2 Etableret nyt tørlager i det tidligere frostrum Isat nye køledøre Anskaffet flere hæve-/sænkeborde i koldt afdelingen Herudover har køkkenpersonalet været på flere virksomhedsbesøg for bl.a. at hente inspiration til anderledes produktsortiment, deltaget i efteruddannelsesforløb, deltaget i fagmesse i Bella Centret samt været på en oplevelsestur til Dansk Melodi Grand Prix i København. R engøringen 2011 har for rengøringsafdelingen været et år med høj aktivitet og fokus på optimering af områderne. Der har været stor kursusaktivitet i afdelingen, alle medarbejdere har deltaget i individuelle kurser med stor succes. Der er blandt andet gennemført sprogkursus for tre assistenter og flere har deltaget i kurser vedrørende blomsterpasning og blomsterdekorationer. Afdelingen har desuden besøgt en kollegaskole for at udveksle erfaringer, og vi har rådgivet en privatskole i forbindelse med etablering af ny rengøringsafdeling. Rengøringsafdelingen på DjH har ry for et højt rengørings- og serviceniveau, hvor standarden fortsat fastholdes. Der pågår en løbende udskiftning af rengøringsudstyret mod det mest ergonomiske og effektive, der findes på markedet. Et af kriterierne for afdelingens succes er det gode samarbejde og medarbejdernes motivation i arbejdet. Dette sikres blandt andet ved daglige morgenmøder, hvor der aftales eventuelle ændringer, og orienteres fra både ledelsens og medarbejdernes side. Sammenholdet og det gode samarbejde sikres gennem den sociale dimension i møderne. side 9 af 15

11 Rengøringsafdelingen står fortsat for skolens beplantninger, alt lige fra planter, blomster og til juledekorationer. Arbejdet er højt værdsat af både medarbejdere og elever, et arbejde der sammen med den høje rengøringsstandard er med til at skabe et unikt miljø på Den jydske Haandværkerskole. Afdelingen tæller i dag 8 rengøringsassistenter og én leder. 6 assistenter arbejder på fuldtid og 2 assistenter på deltid. Det daglige rengøringsareal dækker ca m 2. Skolehjem Selv om der samlet set har været et fald i antallet af årselever, har der procentvis været flere skolehjemselever i forhold til året før. Skolehjemsfordeling 2011 % der bor på skolehjem Grundforløb Hovedforløb I alt Tømrer (46) 53 % (55) 57 % (53) 56 % Plastmager (92) 78 % (66) 81 % (72) 80 % Køletekniker (65) 66 % (83) 83 % (79) 79 % Elektriker (80) 50 % (65) 75 % (66) 69 % I alt (64) 60 % (65) 71 % (65) 68 % (Tallene i parentes er for 2010) Vores evalueringssystem på DjH er rigtig god læsning. Evalueringen for service ligger igen i år på 8,0 på en 10-skala, hvilket må siges at være rigtig godt at konstatere det vi går og laver med og for eleverne falder i god jord. For indkvarteringens vedkommende må vi konstatere et lille fald i forhold til året før på 0,2. Vi er nødt til at tilbyde nogle lærlinge på hovedforløbene dobbeltværelse på deres skoleophold, dog under hensyntagen til de specielle ønsker der måtte være. Der arbejdes løbende på optimal planlægning, men overlap kan ikke undgås. Udover dette må vi erkende, at skolehjemmet på Skovvej er ved at være noget slidt, hvilket eleverne også bemærker. Vi er dog begyndt på modernisering af disse værelser, men der er lang vej igennem dem alle. I vores café er der altid elever og kursister. Stedet hvor man kan fordøje dagens indlæring med lidt socialt samvær omkring et spil pool eller billard, eller bare almindelig hygge. Stedet er altid velbesøgt og afholdt. Køleafdelingen Der er i 2011 indgået 52 uddannelsesaftaler som køletekniker, et lidt lavere antal end 2010, hvor der blev lavet 59 aftaler. 47 elever har bestået grundforløbet og 35 lærlinge har bestået svendeprøven. Afdelingen har haft 50 årselever en nedgang på 10 årselever i forhold til 2010, som var det højeste nogensinde. Vi arbejder på at komme tilbage på et samlet årselevtal på minimum 60. I de kommende år vil der være stadig øget fokus både på klima og energiøkonomi til gavn for kølebranchen. Vi har hjulpet med udstationering af lærlinge på praktikophold i Australien, hvor Brisbane og Sydney har været base for lærlinge i både køl, el og tømrer. Lærlingene kommer hjem med en stor oplevelse, et bedre engelsk og en stærkere såvel faglig som personlig karakter. AMU-aktiviteten i køleafdelingen 2011 var på 29 årselever et fald på 10 årselever i forhold til 2010, som dog var rekordår. En stor del af faldet må tilskrives den omtalte forringelsen af VEU-godtgørelsen, og at tilskuddet til kost og logi er blevet halveret. side 10 af 15

12 Det mærkes stadig på efteruddannelsesaktiviteten, at der er certifikatkrav ved arbejde på køleanlæg. Derfor har vi også i 2011 gennemført teoretiske og praktiske prøver på to af vores efteruddannelser - ca. 110 kursister har gennemført den teoretiske prøve, og ca. 75 kursister har gennemført den praktiske prøve. DjH har udstedt ca. 200 kølemontørcertifikater, hvilket har bragt det samlede antal siden 2005 op på certifikater. Vi har stadig et godt samarbejde med CP Inspektion omkring røntgengodkendelse af loddeprøver. Aktiviteten ligger stabilt på ca. 75 udstedte loddecertifikater. Det er både kursister og lærlinge, som tager loddecertifikater. Vi har gennem året oplevet, at en del kursister ikke møder op til kurserne. Det er en stor omkostning samtidig med, at det ikke er fair overfor de kursister, der evt. er på venteliste. Vi lægger et stort arbejde i at tilbyde pladsen til andre kursister, men det er sjældent, at virksomhederne har mulighed for at sende medarbejdere på kursus med så kort varsel. Derfor besluttede vi i 2011 at overbooke en række kurser, og det har vist sig at være en fornuftig løsning på problemet. Vi har som noget nyt fået etableret et samarbejde med Danfoss om at uddanne deres teknikere indenfor industriel køleteknik. Deltagerne kommer fra hele verden, og de gennemfører først en uges uddannelse hos Danfoss, hvor de undervises i deres egne komponenter, herefter får de en uges kursus på DjH, hvor vægten er lagt på anlægsopbygning, processer og drift. Kurset gennemføres på engelsk. Vi har stadig et godt samarbejde med Johnson Controls, hvor vi i løbet af året har gennemført en række særligt tilpassede uddannelser for deres danske og nordiske montører indenfor områderne industrielle køleanlæg og styring og regulering af køleanlæg. Traditionen tro har vi og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening afholdt Danske Mesterskaber for Køleteknikere på Danske Køledage i marts. Der har været holdt pædagogiske temadage for afdelingens lærere, og vi har flittigt deltaget i konferencer, kurser og seminarer. Derudover har alle lærerne deltaget i en række virksomhedsbesøg og været med ved opstart af køleanlæg mv. I 2011 har vi koncentreret os om en ombygning og renovering af afdelingens ammoniakanlæg. To elektrikerlærlinge har gennem 1,5 år, i samarbejde med skolen, virksomheder og producenter, planlagt en komplet ombygning og fornyelse af anlæggets elinstallation. Projektet blev gennemført, som en del af deres svendeprøve. Ligeledes benyttede vi lejligheden til at ombygge og udvide anlægget, så det i dag fremstår som et af verdens bedste industrielle ammoniak øvelsesanlæg. T ømrer- og tækkemandsafdelingen Byggebranchen var i 2011 stadig mærket af den økonomiske recession. Vinteren var hård og lang, men da foråret kom, var der optimisme i luften, hvilket fik positiv indflydelse på indgåelse af uddannelsesaftaler og grundforløbsaktivitet. Med 41 årselever på grundforløbet blev 2011 bedre end 2009, men knap så godt som På hovedforløbet blev det til 54 årselever. Ved svendeprøverne i 2011 blev der udlært 82 tømrersvende og 10 tækkemandssvende. Det er lykkedes at få elever, der har bestået grundforløbet ud i uddannelsesaftaler. Derfor har der været meget lidt brug for skolepraktik. Har en elev kortvarigt været inde og vende, har det været p.g.a. udløb af korttidsaftale eller i forbindelse med virksomhedsophør. side 11 af 15

13 Henover foråret har der været gennemført 6 brobygningskurser for elever fra folkeskolen. Det er glædeligt at vi ser mange af eleverne kommer igen på grundforløbet. Over året har der været afholdt 3 møder med uddannelsesudvalget for tækkemand og været deltagelse i skuemesterkonferencen. Der har været afholdt 7 møder med uddannelsesudvalget for tømrerspecialet. I møderne deltager uddannelseslederen og en repræsentant for lærerne. Fra uge 44 blev de nye værkstedslokaler taget delvist i brug, og primo 2012 forventes de øvrige lokaler at være færdigrenoverede. De sidste års kraftige stigning i elevtallet er ophørt. Det giver overskud til at tænke i nye muligheder, både i f.h.t. erhvervsrettet påbygning og i kursusaktiviteter. Samtidig skal der til stadighed holdes fokus på undervisningen og det samlede ophold på DjH, så både elever og virksomheder fortsat opfatter et forløb på DjH som noget ekstraordinært positivt. Ela fdelingen og KVU På elområdet sås i 2011 en stigning i antallet af årselever på grundforløbet, og et fald i årselever på hovedforløbene, hvor den økonomiske recession stadig mærkes. Det lave antal uddannelsesaftaler indgået i er langsomt på vej gennem systemet. Tilgangen på hovedforløb 1 er dog stabiliseret, og der forventes derfor fremadrettet øget aktivitet. Faldet i antallet af årselever er sket på alle specialer, dog med en forholdsvis stor andel på kommunikationsspecialet. Der har været forhandling med andre elskoler, som udbyder dette speciale, omkring samarbejdsaftaler, så der kan opretholdes klassekvotienter, som gør det muligt at lave en spændende og kvalificeret undervisning. I 2011 har vi atter arbejdet målrettet på at finde praktikpladser til de grundforløbselever, for hvem det ikke havde været muligt selv at få en aftale i stand. DjH var i 2011 tildelt 23 skolepraktikpladser, hvoraf kun 7 blev udnyttet. Disse 7 var alle kun i kortere skolepraktikforløb, hvorefter der blev fundet praktikplads i branchen. Generelt var der i 2011 en bedring af praktikpladssituationen i branchen. Der arbejdes intenst på at spotte frafaldstruede elever så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet, så der kan gøres en særlig indsats for at disse elever kan få tilbudt den nødvendige støtte til, om muligt, at gennemføre uddannelsen. I den sammenhæng har eleverne stort udbytte af Learning Centret og de muligheder 24- timersskolen giver. I 2011 har der været en nedgang i aktiviteterne på AMU-efteruddannelsesområdet. Efteruddannelsen på hvidevareområdet, herunder hvidevarekøl med certificering har været på et stabilt niveau, hvorimod de elfaglige efteruddanelser har haft et meget lavt aktivitetsniveau. Årsagen anses at være en bedring i branchens aktiviteter, samt forringelsen af de økonomiske vilkår for AMU-efteruddannelsen, som skete fra januar 2011 jf. finansloven. Kursusaktiviteterne udenfor AMU-systemet fortsatte sin stigning i 2011, med aktiviteter både i Danmark og uden for landets grænser, hvor vi bl.a. har afholdt kurser i Bulgarien, Portugal og Nicaragua. Ligeledes certificerede elafdelingen ca. 50 personer i Qatar, efter en Nord-Amerikansk standard for test af elektriske installationer og udstyr. Undervisersituation i 2011 har været stabil, og der er anvendt resurser på at øge flere underviseres kompetencer, så undervisning i alle fag og specialer kan varetages af mere end én underviser. Hovedparten af underviserne deltager i elfagets faglærerkonference og i afdelingens årlige seminar, hvilket giver underviserne en god mulighed for udvikling, samt inspiration til den daglige undervisning. side 12 af 15

14 På grund af manglende tilmeldinger, blev der ikke oprettet et vvs-installatørhold i august Det samlede antal af studerende på KVU øgedes, ikke mindst på grund af oprettelse af to 1. semestre på teknologuddannelserne. Optaget var større i 2011 end det foregående år, men det er tydeligt, at de nye uddannelser har brug for tid til at blive kendte både i brancherne og hos de unge. Udviklingen af automations- og energiteknologuddannelserne fortsatte i 2011 med henholdsvis 2. og 3. semester, med store udfordringer for både studerende og underviserer. De studerende har i 2011 deltaget i Innovation Cup, sammen med de øvrige studerende i Erhversakademi Dania, hvilket har været udviklende og en stor oplevelse for den enkelte. Plastafdelingen De seneste par år har der været en positiv tilgang til plastmageruddannelsen. Vi har de seneste 2 år oplevet en øget tilgang til uddannelsen. Hvor der i 2010 startede 48 elever på grundforløbet var der er i elever. Tendensen for 2012 ser ud til at følge samme positive udvikling Antal elever optaget på plastmageruddannelsen Den typiske plastelev starter uden en praktikplads, og får først mod slutningen af grundforløbet, eller efter afsluttet grundforløbseksamen, en uddannelsesaftale. Herved øges risikoen for omvalg eller afbrud. Der arbejdes derfor konstant for at formidle kontakt mellem elever og virksomheder. Den øgede tilgang til plastmageruddannelsen skyldes det store arbejde som DjH og branchen har gjort de seneste år for at øge interessen for plast. Samtidig er uddannelsen med 23 år på bagen ved at være kendt. Vi oplever dog stadig at elever, med mindre gode resultater fra grundskolen rådgives til at følge plastmageruddannelsen, da man tror, at de svagere elever har lettere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor plastindustrien. Flere elever end tidligere har derfor behov for specialundervisning, it-pakker, ekstratimer og fokus i forhold til adfærd og fremmøde i dagligdagen. Det kræver mange ressourcer, hvor faglærerne samtidig er meget opmærksomme på, at fokus ikke fjernes fra flertallet. For at hjælpe de grundforløbselever, som starter på plastmageruddannelsen uden en praktikplads tog vi i efteråret 2011 et lidt usædvanligt skridt. I et forsøg på at føre plastvirksomheder sammen med de 33 plastmagerelever vi havde på grundforløbet uden praktikplads inviterede vi alle godkendte praktikvirksomheder fra plastindustrien til en træffedag / speed-dating, hvor virksomhed og elev kunne se hinanden an. 8 virksomheder, geografisk fordelt over hele landet, tog mod tilbuddet, og på dagen havde hver virksomhed en lille stand, hvor de interesserede elever kunne få en samtale og aflevere ansøgning. Det blev lavet 10 aftaler omkring praktikugen i uge 42, og efterfølgende har 8 elever lavet aftaler med de pågældende virksomheder omkring lærekontrakt. Vi betragter arrangementet som en stor succes og flere virksomheder har side 13 af 15

15 allerede tilmeldt sig træffedagen i 2012, som er planlagt medio marts med efterfølgende praktik i virksomheden i uge 13. I plastafdelingen afholdes der ugentlige teammøder for de i afdelingen, som har mulighed for at deltage. Der er faste orienteringspunkter, ligesom der er en checkliste, hvor aftaler, opgaver og nye projekter tilføjes og behandles. Der er fokus på klasserne med eventuelt løbende opfølgninger i forhold til de enkelte elever. Slutevalueringer af undervisning, og tilfredsheden i forbindelse med hvert eneste skoleophold bliver ligeledes gennemgået. Det er derfor positivt at konstatere, at elevernes tilfredshed omhandlende undervisningen kan fastholdes. De første 2 moduler af plastspecialistuddannelsen blev gennemført i 2011 med 12 uddannede plastmagere fra hele landet og med forskellig profilbaggrunde. Det giver en god sammensætning og der er en rigtig god stemning på holdet. Stort set alle eleverne har valgt at bo på skolehjem, også de der bor tæt på, da de ønsker at være en del af studiemilljøet. Vi forsøger sammen med de respektive virksomheder, at få tilpasset specialisternes arbejdsopgaver med de moduler, de skal i gang med på uddannelsen. Desuden har vi i perioden mellem 1. og 2. skolemodul besøgt hver elev på de enkelte virksomheder. Sammen med den uddannelsesansvarlige er forløbet blevet gennemgået, herunder hvad der forventes i den resterende del af uddannelsen, både på skolen og i virksomheden. Det har været en ressourcemæssig omkostning, men vi har vurderet at det har været nødvendigt og oplevet, at det som en god investering. Der er blevet brugt mange ressourcer på at markedsføre den nye overbygning, og vi vurderer, at vi på DjH kan gennemføre et hold plastspecialister om året, og er godt i gang med markedsføring og rekruttering af det næste hold, som har opstart i september Hvis plastproduktionen skal bevares i landet, er der brug for plastspecialisterne til at højne plastuddannelsen som et led mellem plastmager og ingeniør. Vi har en målsætning om altid at være involveret i minimum ét internationalt projekt. Sammen med Salpaus i Finland og Fjölbrautaskoli Nordurlands Vestra på Island har Den jydske Haandværkerskole fået godkendt et nyt Leonardo da Vinci projekt. Projektet har en varighed på 2 år, og formålet er at overføre viden fra Danmark og Finland omkring plast og plastundervisning til Island, hvor der er en forholdsvis stor plastproduktion men ingen formel uddannelse indenfor området. Plastafdelingen er primusmotor i forhold til et 24 hours innovation project, som gennemføres med partnere fra Finland, Norge og Sverige. Planen er, at Den jydske Haandværkerskoles deltager med elever fra hver af de fire lærlingeafdelinger i forbindelse med hver camp, hvor der skal løses innovative opgaver stillet af en lokal organisation/virksomhed. Eleverne fordeles i 4 grupper med én elev fra hvert af de nordiske lande. Der må kun tales engelsk og i løbet af 24 timer skal grupperne fremkomme med hver sin innovative løsning på opgaven, og fremlægge denne for et panel, som vurderer og præmierer det bedste forløb og resultat. Første camp er i Finland i januar Formålet med projektet er at fremme entreprenørship ånden og innovations tanken hos eleverne. I november 2012 afholdes camp på Den jydske Haandværkerskole. side 14 af 15

16 DjH fakta Den jydske Haandværkerskole privat selvejende institution Antal uddannelsesområder: 4 Omsætning (ex. moms) Overskud: Egenkapital: Antal elever: Antal elever EUD/KVU: Antal kursister: Antal årselever: 801 Antal årselever undervisning: 572 Skolepraktik: 6 årselever Antal årselever skolehjem: 229 Antal overnatninger skolehjem: Antal overnatninger kursushotel: Antal medarbejdere: 133 Grundareal: m 2 Etageareal: m 2 Teorilokaler: 45 Værksteder: 29 Låsesystem: låse Skolehjemskapacitet: 318 senge Hotelkapacitet: 72 værelser Kollegiekapacitet: 70 værelser Kuverter i restaurant/bistro: Rugbrød: skiver Mælk: liter Kartofler: 20,2 tons Kaffe: kopper Ost: 1,6 tons Elevtilfredshed: 8,0 på 10-skala Elevtrivselsanalyse: 78 på 100-skala Gennemførelsesprocent grundforløb: 89,44 Uddannelsesaftaler: 459 Køletekniker: 53 nye uddannelsesaftaler Tømrer: 144 nye uddannelsesaftaler Elektriker: 186 nye uddannelsesaftaler Plastmager: 76 nye uddannelsesaftaler Bestået grundforløb: 204 Køletekniker: 45 bestået grundforløb Tømrer: 61 bestået grundforløb Elektriker: 43 bestået grundforløb Plastmager: 55 bestået grundforløb Bestået svendeprøve: 305 Køletekniker: 36 bestået svendeprøve Tømrer: 80 bestået svendeprøve Tækkemand: 6 bestået svendeprøve Elektriker inst.: 116 bestået svendeprøve Elektriker S&R: 35 bestået svendeprøve Elektriker kom: 4 bestået svendeprøve Elmontør: 4 bestået svendeprøve Plastmager: 24 bestået svendeprøve Diverse prøver/certifikater: Kølecertifikat: 296 kategori II certifikater (F-gas) Køleteknisk prøve teoretisk: 113 Køleteknisk prøve praktisk: 74 Kølemontørcertifikater: 275 Loddecertifikater: 76 Farligt gods: 455 ADR certifikater Plastsvejsecertifikater: 300 Laus: 616 certifikater Kombination af landsskole, branche- og fagskole Energireduktion på udførte forbedringer: 39 % side 15 af 15

ÅRSBERETNING 2010. Indhold

ÅRSBERETNING 2010. Indhold Å r s b e r e t n i n g 2010 D e n j y d s k e H a a n d v æ r k e r s k o l e ÅRSBERETNING 2010 Indhold Indledning... 2 Ny bestyrelse... 3 Nyt logo... 4 Statsministerbesøg... 4 Aftale med produktionsskole

Læs mere

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: 10.00 HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: 10.00 HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: 10.00 HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Haslev Privatskole Generalforsamling 2014

Haslev Privatskole Generalforsamling 2014 Haslev Privatskole Generalforsamling 2014 Resultat sammenligning Resultat 2013 Budget 2013 Resultat 2012 t. kr. t. kr. Elevtal i alt 364 346 330 Elevtal SFO 5/9 164 156 132 Statstilskud 15.849.935 15.502

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere HLIF Gymnastik Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere Velkommen til HLIF Denne brochure er tænkt som et nyttigt arbejdsredskab for alle de personer, der hvert år lægger en kæmpe frivillig

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Sportscollege/ Idrætslinjen

Sportscollege/ Idrætslinjen Sportscollege/ Idrætslinjen Idrætslinjen findes på HG og HHX Kombinér din uddannelse med sport! Sport udvikling Uddannelse Center for Uddannelse og Erhverv Sportscollege EUC Nordvest i Thisted giver dig

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

Ansøgningsprocedure 7. november 2012

Ansøgningsprocedure 7. november 2012 Ansøgningsprocedure 7. november 2012 2 Hvem kan søge? Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelser (herefter betegnet erhvervsskoler) kan ansøge om midler fra puljen. Det

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Årsberetning 2012. Den jydske Haandværkerskole

Årsberetning 2012. Den jydske Haandværkerskole Årsberetning 2012 Den jydske Haandværkerskole Indhold Indledning... 2 Bestyrelse... 3 Learning Center (LC) talentpleje og sikring af gennemførelse... 3 Ærligt talt/vis kvalitet... 4 EUX... 6 Videncenter

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010

Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010 Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010 Den 1. juli 2009 oprettede skolen egen børnehave for 3 6 årige børn i henhold til 36a i Lov om Frie Grundskoler m.v. Baggrunden herfor var både et stort

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dagsorden til LUU-møde for plastmageruddannelsen. tirsdag d. 30. august 2011

Dagsorden til LUU-møde for plastmageruddannelsen. tirsdag d. 30. august 2011 Dagsorden til LUU-møde for plastmageruddannelsen. tirsdag d. 30. august 2011 Punkt 1: Godkendelse af referat fra sidste møde og den udsendte dagsorden Punkt 2: Orientering fra: Skolen Underviser afskediget

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Referat fra skolepraktikrådsmøde torsdag d. 10.september fra kl. 8.30 13.30

Referat fra skolepraktikrådsmøde torsdag d. 10.september fra kl. 8.30 13.30 Referat fra skolepraktikrådsmøde torsdag d. 10.september fra kl. 8.30 13.30 Fra praksis: Bente Juulsgaard(BJ), Birgit Søndergaard(BS), Irene Winther(IW), Ruth Skriver (RS), Vera Larsen(VL), Anette Dippel

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I VVS-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag både Erhvervsakademiuddannelsen til VVS installatør og deltidsuddannelsen

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Start i Skolepraktik på KTI. Vil du være. Tømrer?

Start i Skolepraktik på KTI. Vil du være. Tømrer? Start i Skolepraktik på KTI Vil du være Tømrer? Du sidder nu med brochuren om skolepraktikordningen, fordi du gerne vil være tømrer, men endnu ikke har anskaffet en praktikplads. Læs på midtersiderne om

Læs mere

Informationsfolder. Trænergrunduddannelse (TGU) Grundforløb og Overbygninger

Informationsfolder. Trænergrunduddannelse (TGU) Grundforløb og Overbygninger Danmarks civile Hundeførerforening KREDS 3 Uddannelsesudvalget September 2015 Informationsfolder Trænergrunduddannelse (TGU) Grundforløb og Overbygninger I denne folder har uddannelsesudvalget samlet relevant

Læs mere

VELKOMMEN TIL DjH. Antal elever: 5.250 Unge mellem 17 25: ca. 2.000 Medarbejdere: 140 Bestået afsluttende eksamen: 600 Bestået certificering: 2.

VELKOMMEN TIL DjH. Antal elever: 5.250 Unge mellem 17 25: ca. 2.000 Medarbejdere: 140 Bestået afsluttende eksamen: 600 Bestået certificering: 2. VELKOMMEN TIL DjH Antal elever: 5.250 Unge mellem 17 25: ca. 2.000 Medarbejdere: 140 Bestået afsluttende eksamen: 600 Bestået certificering: 2.000 Omsætning: 101.000.000 Etageareal: 32.000 m 2 Måltider

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg. den 23. marts 2015 kl. 10 på Kold College

R E F E R A T. møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg. den 23. marts 2015 kl. 10 på Kold College R E F E R A T af møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg den 23. marts 2015 kl. 10 på Kold College Tilstede var: Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Gram Torben Andreasen Lindhardt Nils Lange Jørgensen

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12

Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12 Mødedato 23.04.2016 Mødested Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12 Mødedeltagere Kristian Hedegaard Charlotte Laurberg Michael Park Nielsen Lotte Møller Larsen Katrine

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der

Læs mere

Bilag C. Interview undersøgelsen

Bilag C. Interview undersøgelsen Bilag C. Interview undersøgelsen Indhold Tabel 1: Skolebaggrund... 3 Tabel 2: Forståelse af det skriftlige undervisningsmateriale... 4 Tabel 3: Behov for danskundervisning på et 3 dags kursus... 5 Tabel

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Rebild Kommunale Ungdomsskole Kontrakt 2013-14 Rebild Kommunale Ungdomsskole Sverriggaardsvej 4A, 9520 - Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Brobygning 10. kl. Krop & stil

Brobygning 10. kl. Krop & stil Brobygning 10. kl. Krop & stil Frisør Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i, hvordan det

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015 København september 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (Næstformand) Michael Eriksen Flemming Glerup Nielsen Sigrid (gæst) 3F-repræsentanter: Elise Andsager (Tilforordnet) Kurt Thomsen Lars

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 INDHOLD CSR XL-BYG CF Gruppen - året der gik... 3 XL-BYG CF Gruppen - vi passer på miljø og klima... 4 XL-BYG CF Gruppen - vi har omtanke for og tager hensyn til

Læs mere

Referat fra ekstraordinært Skolepraktikrådsmøde fredag d. 11.marts 2016 fra kl. 8.30 12.30.

Referat fra ekstraordinært Skolepraktikrådsmøde fredag d. 11.marts 2016 fra kl. 8.30 12.30. Referat fra ekstraordinært Skolepraktikrådsmøde fredag d. 11.marts 2016 fra kl. 8.30 12.30. Fra praksis: Bente Juulsgaard(BJ), Irene Winther(IW), Ruth Skriver(RS), Anette Dippel Larsen(ADL), Susanne Pallesen(SP),

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

Håndbog for samarbejdspartnere

Håndbog for samarbejdspartnere Håndbog for samarbejdspartnere Intro Velkommen til Erhvervsakademiet Nordsjælland. Som Erhvervsakademi dækker vi et bredt område af uddannelser og kurser. Vores mål er at være regionens kvalificerede uddannelsespartner

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Læs mere

Idrætsskole i Gentofte

Idrætsskole i Gentofte Idrætsskole i Gentofte - et tilbud til unge talenter GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Velkommen på idrætsskolen! Det er med stor glæde, at jeg indbyder unge talenter i Gentofte Kommune til at søge

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København

Læs mere

DIALOG OM BEBOERE OG YDELSER

DIALOG OM BEBOERE OG YDELSER DIALOG OM BEBOERE OG YDELSER DIALOGMATERIALE til masterplan Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces,

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72

Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72 Ansøgningsfristen er den 10. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere