NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov"

Transkript

1 NY GRUND LOV Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov Det Radikale Venstre Juni 2003

2 Der er brug for en ny grundlov Folkestyre i forklædning er den rette betegnelse for den nuværende grundlov. Det havde sine grunde i 1849, hvor grundlovsfædrene gerne ville gøre det så let som muligt for kongen at leve op til sit løfte om en fri forfatning. Dengang forekom det rigtigt at omskrive virkeligheden Men dengang er ikke nu. I dag er forklædningen hverken nødvendig eller nyttig. Tværtimod betyder den, at det bliver unødigt svært at forstå, hvad grundloven i virkeligheden mener. En grundlov er mere end anden lov. Den bør fremfor nogen lov være forståelig. Den udtrykker ikke alene rettigheder og pligter, men indeholder også vort samfunds værdisætninger. Grundloven bør smide forklædningen og kæmpe med åben pande. Væk med omskrivningerne. Folket og kongehuset kan godt tåle at høre sandheden. Derfor har jeg skrevet en ny grundlov. I denne pjece kan du finde mit forslag til ny grundlov og mine uddybende forklaringer. Hvis du har spørgsmål eller kommentar er du meget velkommen til at skrive til mig på adressen: Niels Helveg Petersen Juni

3 VÆSENTLIGE NYDANNELSER I DEN NY GRUNDLOV Alment om sprog, paragraffer og virkelighedsnærhed Indledende grundlovsbestemmelse om Danmark som selvstændig stat, med styreform byggende på folkestyre og retssikkerhed Sproglig modernisering og forenkling. Grundloven indeholder færre paragraffer end før Tilpasning af grundlovsteksten, så den i højere grad afspejler det moderne samfunds realiteter: Kongen erstattes med regeringen/statsministeren, hvor det allerede i dag er realiteten Partierne nævnes Folketinget Finansudvalgs aktstykker nævnes som hjemmelsgrundlag Spørgsmål og samråd optages i grundloven Europaudvalgets kontrol med EU-politikken indskrives Menneskerettighederne styrkes Bedre beskyttelse af de klassiske frihedsrettigheder Indførelse af en række økonomisk-sociale rettigheder Grundlovsbestemmelse om ansvar og pligt til beskyttelse af naturen, miljøet og kulturarven Folketing og Regering Folketinget får en mere fremskudt stilling: Regeringserklæring efter nyvalg (den 3/4-positive parlamentarisme), samtykkekrav ved statsministerens opløsning af Folketinget, Europaudvalgets kontrol med EU-politikken grundlovssikres, spørgsmål og samråd grundlovssikres Klarere magtadskillelse mellem Folketing og Regering (ministrene udtræder af Folketinget) Ministrenes sandhedspligt grundlovssikres Det præciseres, at folketingsmedlemmerne ikke juridisk er bundet af partidisciplinen Der indsættes en forsinkelsesmekanisme til sikring af grundigere lovforslagsbehandling Der etableres et forfatningsudvalg i Folketinget, der behandler spørgsmål om forfatningen og dens forståelse Valg og folkeafstemninger Indførelse af grundlovsbestemmelse om folkeinitiativ til folkeafstemninger Mulighed for folkeafstemning om vedtagne folketingsbeslutninger Modernisering af valgretsbetingelserne, så kravet om fast bopæl bortfalder 3

4 Domstole og retspleje Domstolenes grundlovsmæssige uafhængighed styrkes (uafhængige organer vedrørende forvaltning og dommerudnævnelse) Domstolenes ret til at efterprøve lovenes grundlovsmæssighed indskrives i grundloven Rigsretten afskaffes og erstattes med Højesteret Lægdommere skal stadig medvirke i strafferetsplejen, men ikke krav om nævninger Anklagemyndighedens uafhængighed grundlovssikres Kongehuset Lige tronfølge for mænd og kvinder Statsrådet afskaffes, men monarken skal fortsat underskrive lovene, og dronningerunden ved regeringsdannelse bevares Folkekirken og de andre trossamfund Folkekirken får en klarere og mere selvstændig stilling Højere grad af ligestilling mellem Folkekirken og de andre trossamfund Grundlovsændring Proceduren for grundlovsændring gøres lidt mere praktisk, uden at kravet om folkelig opbakning (40 procent-reglen) svækkes. 4

5 Den ny grundlov KAPITEL 1: STATSSTYRETS GRUNDPRINCIPPER 1 Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed. Stk. 2. Danmark er et monarki. Stk. 3. Grundloven gælder for alle dele af Riget. [Bestemmelsen er ny. I overensstemmelse med dansk tradition er bestemmelsen kort og knap. Den nuværende 1 er indeholdt i stk. 3. Stk. 2 erstatter 1. led i nuværende 2]. 2 Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening. Den udøvende magt er hos regeringen. Den dømmende magt er hos domstolene. [Nyformulering af nuværende 3]. 3 Indfødsret kan kun erhverves ved lov. [Sproglig nyformulering af nuværende 44, stk. 1. Løfteparagraffen i 44, stk. 2, udgår som overflødig]. KAPITEL 2: MENNESKERETTIGHEDER Borgerlige og politiske rettigheder m.v. 4 Enhver har ret til livet. Ingen kan idømmes dødsstraf. Stk. 2. Abort kan kun foretages med hjemmel i lov. Stk. 3. Enhver har ret til respekt for sin menneskelige værdighed. Ingen må underkastes umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 5 Enhver har ret til personlig frihed. Stk. 2. Der kan ikke gøres indgreb i den personlige frihed, medmindre det sker ved lov til fuldbyrdelse af straf, til efterforskning eller forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder eller friheder eller til beskyttelse af sundheden. Indgreb kan undtagelsesvis finde sted, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Varetægtsfængsling 5

6 og frihedsstraf kan kun pålægges efter domstolenes bestemmelse. Lovligheden af anden frihedsberøvelse skal kunne forelægges domstolene til prøvelse. Stk. 4. Behandlingen af personer, der uden for strafferetsplejen er frihedsberøvede, undergives et af Folketinget valgt tilsyn. hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. 6 Enhver har ret til privatfred. Stk. 2. Der kan ikke gøres indgreb i privatlivet og familielivet, i boligen eller i den personlige kommunikation, medmindre det sker ved lov til efterforskning eller forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder og friheder eller til beskyttelse af sundheden. Indgreb kan undtagelsesvis finde sted, såfremt det er nødvendigt som led i administrative kontrolforanstaltninger. Stk. 3. Indgreb som nævnt i stk. 2 kan kun foretages efter retskendelse, medmindre andet i særlige tilfælde er hjemlet ved lov. 7 Enhver har ret til at råde over sin ejendom. Stk. 2. Nærmere bestemmelser om afståelse af ejendom af hensyn til almenvellet og mod fuldstændig erstatning fastsættes ved lov eller med hjemmel i lov. 8 Enhver har ret til retfærdig rettergang. Stk. 2. Straf kan kun idømmes i henhold til lovbestemmelser, der var gældende på tidspunktet for udførelsen af den strafbare handling. 9 Enhver har ret til at ytre sig. Stk. 2. Efterfølgende strafansvar for ytringer kan kun pålægges ved dom i medfør af lov til beskyttelse af de i dette kapitel anførte rettigheder, til beskyttelse mod forhånelse af personer, institutioner, samfund eller nationer eller i tilfælde af brud på en lovbestemt tavshedspligt. 10 Enhver har ret til at modtage informationer, medmindre andet undtagelsesvis er bestemt ved lov. Stk. 2. Enhver har ret til indsigt i den offentlige forvaltnings dokumenter, medmindre andet undtagelsesvis er bestemt ved lov. 11 Enhver har ret til at danne foreninger med lovlige formål, eller til at tilslutte sig eller afvise at tilslutte sig sådanne foreninger. Stk. 2. Endeligt forbud mod en forening kan kun udstedes ved dom. Stk. 3. Nærmere bestemmelser om foreningsfriheden fastsættes ved lov Enhver har ret til at organisere eller deltage i forsamlinger og demonstrationer med lovlige formål. Stk. 2. Offentlige forsamlinger og demonstrationer kan pålægges sådanne begrænsninger i udfoldelsen, som er nødvendige for opretholdelsen af sikkerhed og orden. Overholdes så-

7 danne begrænsninger ikke, kan forsamlingen eller demonstrationen opløses, såfremt det må anses for påkrævet. 13 Enhver er omfattet af de i dette kapitel anførte rettigheder uden hensyn til køn, alder, religion, politisk eller anden overbevisning, etnisk eller national oprindelse, sprog, fysisk eller mental sygdom eller handicap, økonomiske og sociale forhold eller noget andet forhold knyttet til hans eller hendes person. Stk. 2. Børn er omfattet af de i dette kapitel anførte rettigheder i overensstemmelse med deres udviklingstrin. 14 Bestemmelser om borgernes opfyldelse af værnepligt til Rigets forsvar fastsættes ved lov. [Ny formulering af værnepligtsbestemmelsen i nuværende 81. Lige værnepligt bliver hermed en mulighed]. 15 Bestemmelserne i Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, artikel 2-14, gælder samtidig med bestemmelserne i dette kapitel og med samme kraft. 16 Enhver har medansvar for at beskytte naturen, miljøet og kulturarven. Stk. 2. Enhver har pligt til at behandle dyr med omsorg og beskytte dem mod unødige lidelser. Stk. 3. Staten har pligt til at træffe foranstaltninger, der er egnede til at fremme den i stk. 1 og 2 nævnte beskyttelse. Økonomisk-sociale rettigheder 17 Enhver har ret til social tryghed og velfærd. Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om det offentliges pligt til om fornødent at yde tilstrækkelig økonomisk forsørgelse samt til at skaffe bolig. Stk. 3. Ved lov fastsættes bestemmelser om opretholdelse af institutioner for børn, ældre og svagelige. 18 Enhver har ret til i videst muligt omfang at modtage behandling af sygdom og hjælp til forebyggelse heraf. Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om opretholdelse af sygdoms- og sundhedstjenester, herunder om standarden af sådanne tjenester. 19 Enhver har ret til i videst muligt omfang at modtage undervisning og uddannelse i overensstemmelse med sine evner, behov og ønsker. 7

8 Stk. 2. Ethvert barn har ret til fri undervisning i folkeskolen. Der er ikke pligt til at modtage folkeskolens undervisning, såfremt barnet modtager tilsvarende undervisning på anden måde. Stk. 3. Ved lov fastsættes bestemmelser om uddannelsesvæsenet, herunder bestemmelser om, at ingen af økonomiske årsager afskæres fra adgangen til offentligt anerkendte uddannelser. 20 Enhver har ret til i videst muligt omfang at opnå adgang til arbejde eller anden næring på vilkår, der betrygger hans eller hendes tilværelse. Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om sikre og sunde arbejdsforhold samt om hvile, fritid og ferie. 21 Enhver, der lider af et handicap, har ret til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre borgere; handicappede nyder samme rettigheder og den samme retsbeskyttelse som alle andre. Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om vederlagsfri afhjælpning af handicap i form af behandling, rehabilitering, hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger. Stk. 3. Ved lov fastsættes bestemmelser om handicappedes adgang til det fysiske miljø, information og kommunikation samt om deres ret til undervisning, uddannelse og erhverv på lige fod med andre borgere. 22 Enhver har ret til ved domstolene og over for offentlige myndigheder at anvende sit modersmål. Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om bistand i overensstemmelse med stk. 1 i form af tolkning eller på anden måde til personer med fremmed modersmål samt til personer, der som følge af handicap betjener sig af tegnsprog eller anden sproglig meddelelsesform. KAPITEL 3: FOLKETINGET OG DETS MEDLEMMER 23 Folketinget består af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland. [Nyformulering af 28, idet præciseringen vedrørende én forsamling udgår som overflødig] Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Stk. 2. Valgretsalderen fastsættes ved valgloven. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først

9 stadfæstes, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 37, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. [Nuværende 29. Bestemmelsen er ændret, således at de forældede regler om valgretsfortabelse fjernes, overflødigt stof i stk. 2 udgår, og kravet om fast bopæl afskaffes] 25 Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham eller hende uværdig til at være medlem af Folketinget. [Som nuværende 30, idet dog han/hende er indført]. 26 Et medlem af Folketinget, der udnævnes til minister, udtræder for sin embedsperiode af Folketinget. [Ny bestemmelse der tvinger ministrene på orlov fra Folketinget] 27 Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Stk. 2. Ved valgloven gives de nærmere regler for valgrettens udøvelse og partiernes adgang til opstilling. Valgmåden fastsættes, så der sikres en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne. Stk. 3. Ved fordeling af mandaterne på geografiske områder, skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i Folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt. [Nyformulering af nuværende 31, stk. 2, hvorved bestemmelsen om forholdstalsvalgmåde i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse bortfalder som overflødig. Partierne nævnes nu som noget nyt i stk. 2. Sproglig nyformulering af stk. 3. Bestemmelsen om særlige regler for Grønland i stk. 5 er udgået]. 28 Folketingets medlemmer vælges for fire år. Stk. 2. Statsministeren kan til enhver tid, med Folketingets samtykke, udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for Folketinget. Stk. 3. Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. 9

10 Stk. 5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør. Stk. 6. Mister et medlem af Folketinget sin valgbarhed bortfalder hans mandat. Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. [Nyformulering af nuværende 32. Statsministerens opløsningsret betinges af Folketingets godkendelse, og kongen erstattes af statsministeren ] 29 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. [Uændret formulering af nuværende 33]. [Nuværende 34 om Folketingets ukrænkelighed udgår som overflødig. Spørgsmålet reguleres i straffelovens 113]. KAPITEL 4: FOLKETINGETS VIRKSOMHED 30 Nyvalgt Folketing træder sammen kl. 12 den tolvte hverdag efter valgdagen, dersom statsministeren ikke har indkaldt det til møde forinden. Stk. 2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes Folketinget ved valg af formand og næstformænd. [Nuværende 35, idet dog kongen er erstattet af statsministeren og søgnedag erstattet af hverdag ] 31 Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år. Stk. 2. På folketingsårets første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor Folketinget sættes på ny. [Uændret formulering af nuværende 36]. 32 Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sæde. I særlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget. [Sproglig nyformulering af nuværende 37 idet overordentlige erstattes af særlige ]. 10

11 33 På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og for de foranstaltninger, som regeringen påtænker. Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted. [Sproglig nyformulering af nuværende 38, stk. 1. Uændret formulering af nuværende 38, stk. 2]. 34 Folketingets formand indkalder Folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af Folketingets medlemmer eller statsministeren fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. [Uændret formulering af nuværende 39]. 35 Ministrene har i embeds medfør adgang til Folketinget og har taleret under forhandlingerne. [Nyformulering af nuværende 40 med sproglig forenkling og afskaffelse af ministre som medlemmer af Folketinget, jf. 26]. 36 Ethvert medlem af Folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget. Stk. 3. Mellem hver af behandlingerne af et lovforslag skal hengå mindst tolv hverdage, undtagen for forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål. Stk. 4. Nærmere bestemmelser om fravigelser af de i stk. 3 foreskrevne frister fastsættes i Folketingets forretningsorden Stk. 5. Alle lovforslag skal fra deres fremsættelse være tilgængelige for offentligheden. Det samme gælder for lovforslag i den skikkelse, hvori de er vedtaget efter henholdsvis første og anden behandling, umiddelbart efter disse behandlinger. Stk. 6. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. [Uændret formulering af nuværende 41, stk. 1, og stk. 2.Ny bestemmelse erstatter mindretalsgarantien om de 12 søgnedage i nuværende 41, stk. 3. Ny bestemmelse indgår som stk. 4 og 5. Uændret formulering i stk. 6 af nuværende 41, stk. 4]. 37 Når et forslag til lov eller beslutning er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre hverdage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om forslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. 11

12 Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted. Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et forslag til lov eller beslutning, kan Folketinget inden for en frist af fem hverdage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Stk. 4. Træffer Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at forslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader forslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten hverdage efter bekendtgørelsen. Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og imod forslaget. Til forslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod forslaget. Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til folketingsbeslutning om sådanne love samt de i 57, 58, 59 og 60 omhandlede love og beslutninger om sådanne love. Det samme gælder endvidere de i 72 nævnte beslutninger, uanset om de måtte være i lovsform, medmindre det for disse ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i 82. Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af Folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemning, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. [Moderniseret udgave af den eksisterende bestemmelse i 42, hvor der er foretaget ændringer med hensyn til kongen og søgnedage samt paragrafrettelser. Hertil kommer, at der er indføjet mulighed for, at også vedtagne folketingsbeslutninger undergives folkeafstemning, jf. tilføjelsen i stk. 1, og rettelserne i stk. 1, 3, 4, 5 og 6. I stk. 6 er endvidere indføjet bestemmelse om, at der ikke kan begæres folkeafstemning om forslag til folketingsbeslutning om de lovforslag, der er undtaget fra folkeafstemningskravet. Formuleringen ( forslag til folketingsbeslutning om sådanne love ) udelukker ikke, at der afholdes folkeafstemning om beslutningsforslag af mere generel karakter om de i de nævnte love omhandlede emner]. 12

13 38 En tolvtedel af samtlige stemmeberettigede folketingsvælgere kan begære folkeafstemning om et i Folketinget vedtaget eller forkastet forslag til lov eller beslutning. Sådan begæring kan endvidere fremsættes vedrørende forslag, der er bortfaldet i medfør af 36, stk. 6. Der kan ikke begæres folkeafstemning om et vedtaget lovforslag, såfremt det er besluttet at underkaste det folkeafstemning i medfør af 37. Der kan ikke begæres folkeafstemning om de i 37, stk. 6, nævnte undtagelser vedrørende forslag til love og beslutninger. Stk. 2. Begæring i medfør af stk. 1 skal fremsættes inden 3 måneder efter forslagets endelige vedtagelse, forkastelse eller bortfald. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende stemmeberettigede folketingsvælgere. De nærmere regler herom gives ved lov. Stk. 3. Begæring efter stk. 1 indgives til statsministeren, der lader forslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemning iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten hverdage efter bekendtgørelsen. Stk. 4. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod forslaget. Stk. 5. Et i Folketinget vedtaget forslag er bortfaldet, såfremt et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod forslaget. Såfremt forslaget forinden folkeafstemningen er trådt i kraft som lov, kundgøres lovens bortfald af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. Stk. 6. Et i Folketinget forkastet forslag er vedtaget, såfremt et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt for forslaget. For forslag, der er bortfaldet i medfør af 36, stk. 6, gælder tilsvarende. Stk. 7. Et i Folketinget forkastet forslag til lov, der vedtages ved folkeafstemning, stadfæstes inden 30 dage, hvorefter det får lovskraft, jf. 66. For forslag til lov, der er bortfaldet i medfør af 36, stk. 6, gælder tilsvarende. Stk. 8. Et i Folketinget forkastet forslag til beslutning, der vedtages ved folkeafstemning, har samme gyldighed som et af Folketinget vedtaget forslag til beslutning. For forslag til beslutning, der er bortfaldet i medfør af 36, stk. 6, gælder tilsvarende. [Ny bestemmelse om folkeinitiativ til folkeafstemninger. Det indholdsmæssige afgrænsnings- og bestemthedsproblem er løst, ved at initiativet knyttes til fremsatte lov- eller beslutningsforslag, hvad enten disse er forkastet, vedtaget eller bortfaldet i medfør af diskontinuitetsprincippet. Procentsatserne for henholdsvis forkastelse og vedtagelse ved folkeafstemningen er fastsat til det samme (30 pct), således at der er symmetri. Bestemmelsen er, for så vidt angår udfaldet og konsekvenserne af en folkeafstemning, opdelt i stykker, således at hvert stykke omhandler én typesituation, dog suppleret med den særlige bortfaldssituation i medfør af diskontinuitetsprincippet i 36, stk. 6. Det skulle gavne overskueligheden]. 13

14 39 Skat kan kun pålægges, forandres eller ophæves ved lov. Statslån kan kun optages ifølge lov. [Nyformulering af nuværende 43, med sproglig modernisering og fjernelse af bestemmelsen om udskrivelse af mandskab]. 40 Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovsforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget. [Uændret formulering af nuværende 45]. 41 Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget, må skatterne ikke opkræves. Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. Hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i finansåret kan tilvejebringes ved samtykke fra Folketingets Finansudvalg. [Uændret formulering af nuværende 46, stk. 1, og stk. 2, samt tilføjelse af nyt punktum i stk. 2 vedrørende Folketingets Finansudvalgs bevillingskompetence, svarende til afgrænsningen i dag i Budgetvejledningen]. 42 Statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De har adgang til alle fornødne oplysninger og aktstykker. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges Folketinget til beslutning. [Uændret formulering af nuværende 47, idet dog stk. 2, 3. pkt. er sprogligt moderniseret]. 43 Folketinget vælger af sin midte et forfatningsudvalg, der behandler spørgsmål vedrørende forfatningen og dens forståelse. [Bestemmelsen er ny. Dens nærmere udfyldning vil skulle ske i Folketingets forretningsorden og eventuelt tillige ved lov] 14

15 44 Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser om forretningsgangen i Folketinget og dets udvalg samt om ordenens opretholdelse. [Nyformulering af nuværende 48]. 45 Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. [Uændret formulering af nuværende 49]. 46 Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. [Uændret formulering af nuværende 50]. [Nuværende 51 om parlamentariske kommissioner er fjernet som overflødig og praktisk utjenlig]. 47 Folketingets valg af medlemmer til udvalg og hverv sker efter forholdstal. [Nuværende 52 med udvalg i stedet for kommissioner ]. 48 Ethvert medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og kræve ministres forklaring derom. Ethvert medlem af Folketinget samt Folketingets udvalg kan stille spørgsmål til ministre. Folketingets udvalg kan endvidere kalde ministre i samråd. Stk. 2. Ministre må ikke give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. [Sproglig nyformulering af 53, stk. 1 samt to nye punktummer med tilføjelse af spørgsmålsinstituttet, der som i dag er uden svarpligt, og om samråd (også uden pligtbestemmelse). I stk. 2 er den objektive gerningsbeskrivelse i ministeransvarlighedslovens 5, stk. 2, indsat]. [Nuværende 54 om andragender er fjernet som overflødig]. 49 Folketinget vælger en person, der ikke er medlem af Folketinget, til som Folketingets Ombudsmand at føre kontrol med den offentlige forvaltning. Folketinget kan vælge to eller flere ombudsmænd. 15

16 [Nyformulering af nuværende 55]. 50 Folketingsmedlemmerne er ene bundet af deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere eller deres parti. [Nyformulering af nuværende 56 med tilføjelse af parti-spørgsmålet. Herefter er partierne nævnt i grundloven!]. 51 Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme. [Uændret formulering af nuværende 57]. 52 Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. [Uændret formulering af nuværende 58]. KAPITEL 5: STATSOVERHOVEDET 53 Monarken er den, der efter de regler, der er fastsat i tronfølgeloven af [ ], har arvet tronen. Mænd og kvinder har lige arveret til tronen, således at den ældre går forud for den yngre. [Nyformulering af nuværende 2. Den lige arveret i 2. punktum kunne alternativt blot forudsættes at fremgå af den nye tronfølgelov, men der er nok mere swung i at have bestemmelsen direkte i grundloven]. 54 Monarken kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. [Uændret formulering af nuværende 5, bortset fra monarken i stedet for kongen ]. 55 Monarken skal høre til Folkekirken. [Ændret formulering af nuværende 6, således at monarken i stedet for kongen og Folkekirken i stedet for den evangelisk-lutherske kirke ]. 56 Monarken er myndig, når han eller hun har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren. [Nuværende 7, bortset fra monarken i stedet for kongen og han/hun ]. 16

17 57 Forinden monarken tiltræder, afgiver han eller hun skriftligt over for Folketinget en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. De nærmere regler herom gives ved lov. [Nuværende 8. Der er skåret kraftigt til og alene bevaret bestemmelsens 1. punktum, som er givet en lidt ændret formulering: Monarken i stedet for kongen, indførelse af han/hun, og ubrødeligt er udgået, så bestemmelsen svarer til formuleringen i nuværende 32, stk. 7, vedrørende folketingsmedlemmer og i nuværende 27, stk. 1, vedrørende kongeligt udnævnte tjenestemænd. Endvidere er i statsrådet erstattet med formuleringen over for Folketinget, idet statsrådet er afskaffet, jf. nedenfor vedrørende nuværende 17 og 18. Resten af den nuværende 8 er gjort til lovstof med 2. punktum] 58 Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af monarkens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger Folketinget en monark og fastsætter den fremtidige arvefølge. [Uændret formulering af nuværende 9, bortset fra monarken i stedet for kongen ]. 59 Statens ydelse til monarken bestemmes for dennes regeringstid ved lov. Ved lov fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades monarken til brug. Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld. [Uændret formulering af nuværende 10, bortset fra stk. 1, med monarken i stedet for kongen samt en sproglig konsekvenstilpasning i såvel 1. som 2. punktum]. 60. For medlemmer af det kongelige hus kan der ved lov fastsættes bestemmelser om ydelse af årpenge. [Ændret formulering af nuværende 11 således at 2. pkt. bortfalder, idet 1. pkt. indeholder hjemmel for den nærmere regulering af betingelserne for årpengenes oppebørsel]. KAPITEL 6: REGERINGEN OG FORVALTNINGEN [Bemærk at nuværende 12 fra 1866-grundloven er udgået]. 61 Monarken er ansvarsfri. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. [Bestemmelsen svarer til nuværende 13, idet dog monarken erstatter kongen ligesom 2. led, om at monarkens person er fredhellig, er udgået som overflødig]. 17

18 62 Statsministeren udnævner regeringen og dens ministre samt bestemmer ministrenes antal og opgavernes fordeling imellem dem. Monarken underskriver de nævnte beslutninger. Stk. 2. Når nyvalg har fundet sted, afgiver statsministeren i Folketinget en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Efter forhandling om redegørelsen sættes denne til afstemning. [Ændret formulering af nuværende 14 således at monarken alene bibeholdes som underskriver af regeringsudnævnelsen, hvorved dronningerundesystemet naturligt kan bibeholdes. I øvrigt kræves herefter kun monarkens underskrift ved stadfæstelsen af love, jf. herom nedenfor 65, og grundlove, jf. herom nedenfor 82. I stk. 2 indføres en form for 3/4-positiv parlamentarisme]. 63 Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham eller hende. Stk. 2. Udtaler Folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. [Uændret formulering af nuværende 15, idet dog ham/hende i stk. 1]. 64 Ministrene kan af regeringen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Sådanne sager pådømmes ved rigets øverste domstol. [Omformulering af nuværende 16, bl.a. som følge af Rigsrettens afskaffelse]. [Bemærk at nuværende 17 og 18 udgår, idet statsrådet (og ministerrådet) afskaffes]. 65 Ministrene kan for Folketinget fremsætte forslag til love og andre beslutninger. [Sproglig nyformulering af nuværende 21, idet kongen er erstattet med regeringen, ligesom lade fremsætte af samme grund er erstattet med fremsætte ]. 66 Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af en minister. Monarken underskriver stadfæstelsen. Regeringen sørger for lovens kundgørelse og dens fuldbyrdelse. [Nyformulering af nuværende 22, idet monarken og regeringen erstatter kongen, ligesom monarkens funktion alene knyttes til underskriften. Sproglig modernisering af 3. pkt.]. 18

19 67 I særdeles påtrængende tilfælde kan regeringen, når Folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. [Uændret formulering af nuværende 23, idet dog regeringen erstatter kongen ]. 68 Regeringen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan kun med Folketingets samtykke benådes for de straffe, de er idømt for deres embedsførelse. [Sproglig nyformulering af nuværende 24, idet regeringen erstatter kongen samt konsekvensrettelse på grund af Rigsrettens afskaffelse]. [Nuværende 25 kan formentlig udgå som overflødig]. [Nuværende 26 om kongens ret til at slå mønt udgår]. 69 Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Tjenestemænd, som udnævnes af regeringen med en ministers underskrift, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. Stk. 2. Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jf. dog herved 76. [Ændret formulering af nuværende 27, idet regeringen erstatter kongen og således, at de kongeligt udnævnte tjenestemænd nu er sådanne tjenestemænd, der udnævnes med en ministers underskrift. Betingelsen i stk. 1 om, at ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret er udgået. Stk. 3 om kongeligt udnævnte tjenestemænds særlige, grundlovssikrede beskyttelse mod forflyttelse, er udgået. Beskyttelsen er allerede i dag fastlagt ved lov, også for ikke-kongeligt udnævnte]. 70 Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. [Uændret formulering af nuværende 82. Men altså nu flyttet bort fra kapitlet om frihedsrettigheder]. 71 Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den samme som for valg til Folketinget. [Sproglig nyformulering af 1. punktum i nuværende 86. Punktummet om, at For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov er udgået]. 19

20 KAPITEL 7: INTERNATIONALE FORHOLD 72 Regeringen handler på rigets vegne i internationale anliggender. Uden Folketingets samtykke kan regeringen dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ej heller kan regeringen uden Folketingets samtykke opsige nogen international aftale, som er indgået med Folketingets samtykke. Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan regeringen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som regeringen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det straks sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov. [Er indholdsmæssigt identisk med nuværende 19, idet der dog i stk. 1 er foretaget den sproglige ændring, at kongen er erstattet med regeringen, ligesom mellemfolkelige anliggender er erstattet med internationale anliggender og mellemfolkelig overenskomst er erstattet med international aftale. I stk. 2 er kongen erstattet med regeringen og uopholdeligt er erstattet med straks.] 73 Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til internationale myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af international retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 37, stk. 5, fastsatte regler. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et eller flere udvalg vedrørende de internationale myndigheder, hvortil der er overladt beføjelser i henhold til stk. 1. Forud for sin deltagelse i sådanne myndigheders vedtagelser af større rækkevidde rådfører regeringen sig med vedkommende udvalg og handler i overensstemmelse hermed. [Uændret formulering af nuværende 20, stk. 1 og stk. 2, idet dog mellemfolkelige myndigheder i stk. 1 er erstattet med internationale myndigheder, ligesom konsekvensrettelse er foretaget i stk. 2 ( 37 i stedet for 42). Nyt stk. 3 er tilføjet. Det er dermed gjort obligatorisk at Folketinget opretter et (eller flere) Europaudvalg med rådføringspligt og mandat ]. 20

21 KAPITEL 8: DOMSTOLENE OG RETSPLEJEN 74 Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole til pådømmelse af bestemte, foreliggende sager kan ikke nedsættes. [Ændret formulering af nuværende 61, så det klart fremgår, hvad en særdomstol i bestemmelsens forstand er]. [Nuværende 62 om retsplejens adskillelse fra forvaltninger udgår som overflødig]. 75 Domstolene kan påkende ethvert spørgsmål om loves overensstemmelse med grundloven og forvaltningsafgørelsers overensstemmelse med loven. Indbringelse af sådanne spørgsmål for domstolene fritager ikke for at efterleve de nævnte love og afgørelser. Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om forvaltningens afgørelser kan ved lov henlægges til én eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov. [Nyformulering af nuværende 63, idet domstolenes ret til at prøve spørgsmålet om lovgivningens grundlovsmæssighed er indskrevet i stk. 1. Øvrighedsmyndigheden er erstattet med forvaltningen, og mere mundret formulering af stk. 1, 2. pkt.]. 76 Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan en dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om oprettelse af særlige, uafhængige organer til varetagelse af domstolenes forvaltning, til afgivelse af indstilling om udnævnelse af dommere samt til beslutning om disciplinære reaktioner over for dommere. [Stk. 1 er en uændret gentagelse af nuværende 64, stk. 1, mens stk. 2 er en ny bestemmelse, der grundlovssikrer den uafhængighed, der blev etableret med domstolsreformen med virkning fra medio 1999]. 77 I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted. Stk. 3. Den offentlige anklagemyndighed er i udøvelsen af sine funktioner i straffesagerne uafhængig af regeringen, medmindre andet er bestemt ved lov. [Ændring af nuværende 65, således at nævningeinstitutionen ikke længere bliver et krav. 21

22 Anklagemyndighedens uafhængighed fastslås som den altovervejende hovedregel. Undtagelsen ved lov sigter på straffelovens kap. 12 og 13] [Bemærk at nuværende 59 og 60 er bortfaldet med Rigsrettens afskaffelse] KAPITEL 9: KIRKE OG RELIGION 78 Folkekirken er det evangelisk-lutherske trossamfund, som den overvejende del af befolkningen tilhører. Stk. 2. Staten kan støtte Folkekirkens almindelige virke økonomisk og på anden måde. Staten kan overdrage Folkekirken at udføre offentlige opgaver, der står i forbindelse med Folkekirkens almindelige virke. Stk. 3. Staten fører tilsyn med Folkekirkens virke med undtagelse af den del, der vedrører Folkekirkens indre anliggender. 79 Ved lov fastsættes Folkekirkens forfatning, herunder bestemmelser om dens medlemskab, dens styrende organer og dens embeder. Stk. 2. I kirkeforfatningsloven fastsættes Folkekirkens ret til selvstændigt at styre kirkens indre anliggender, dog at læresager skal kunne efterprøves ved særlige domstole eller nævn. Stk. 3. I kirkeforfatningsloven fastsættes bestemmelser om løsning af sognebånd og stiftsbånd samt om dannelse af valgmenigheder. Stk. 4. I kirkeforfatningsloven fastsættes bestemmelser om medlemmernes betaling af kirkeskat. 80 Med de begrænsninger, der følger af 81, ordnes forholdene for andre trossamfund end Folkekirken ved lov. Stk. 2. Staten kan overdrage trossamfund at udføre offentlige opgaver, der står i forbindelse med trossamfundenes almindelige virke. Udførelsen af sådanne opgaver sker under statens tilsyn. 81 Enhver har ret til, alene eller sammen med andre, at udtrykke sig og handle i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning. Stk. 2. Personer, grupper eller trossamfund har i deres religionsudøvelse ikke ret til at lære eller foretage noget, som strider mod almindelige bestemmelser fastsat ved lov eller med hjemmel i lov. Stk. 3. Ingen er pligtig at deltage i eller yde personlige bidrag til nogen religionsudøvelse. 22

23 KAPITEL 10: GRUNDLOVSÆNDRING 82 Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, skal forslaget inden et halvt år efter den endelige vedtagelse forelægges folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for Folketingets beslutning, stadfæstes denne af regeringen. Monarken underskriver den stadfæstede grundlov. [Nyformulering af nuværende 88, således at bekræftelsesvalget og fornyet vedtagelse af grundlovsforslaget bortfalder. Desuden er kongen erstattet af regeringen, ligesom der er sket en sproglig modernisering i 2. punktum samt i sidste punktum udformet en særlig bestemmelse om monarkens underskrift]. KAPITEL 11: IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE 83 Denne Grundlov træder i kraft straks. [Svarer til nuværende 89, stk. 1. Stk. 2 og 3 i bestemmelsen, der tog sigte på overgangen fra tokammersystemet til étkammersystemet, falder bort]. [Nuværende 83, 84, 85 og 87 falder bort]. 23

24 Folkestyre i forklædning (bragt som kronik i Politiken 1 juni 2003) 24 Af Niels Helveg Petersen VI BØR HAVE EN NY GRUNDLOV i Danmark. Den nuværende fylder 50 i år, men det er opgjort, at omkring 2/3 af bestemmelserne er helt eller delvis uændrede siden grundloven af Og det præger sprogbrug og tankegang; grundloven er svær at forstå. F.eks. kan ethvert medlem af Folketinget bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og»derom æske ministrenes forklaring«.»æske«er ikke noget med at lægge låg på. Regeringsformen er f.eks.»indskrænket-monarkisk«, hvilket selvsagt ikke antyder, at monarken er indskrænket, men markerer, at man i 1849 gik fra en styreform med en enevældig konge til noget andet, som man ikke ligeud ville kalde folkestyre. Det kunne opfattes uhøfligt over for kongen at tale om folkestyre, så man fandt den kunstige betegnelse»indskrænket-monarkisk. Sådan starter det, og sådan fortsætter det grundloven igennem. Kongen har travlt inde i grundloven! Kongen besidder den udøvende magt, kongen har den højeste myndighed over alle rigets anliggender, han udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, fremsætter lovforslag, kan udstede foreløbige love, benåde og give amnesti, slå mønt m.m. Det er til at blive forpustet af. Og det har jo heller intet med virkeligheden at gøre. Virkeligheden er, at det er ministrene og regeringen, der er ansvarlige og kan stilles til ansvar for alle disse gøremål. Men det er godt kamufleret. Folkestyre i forklædning er den rette betegnelse for den nuværende grundlov. Det havde sine grunde i 1849, hvor grundlovsfædrene gerne ville gøre det så let som muligt for kongen at leve op til sit løfte om en fri forfatning. Dengang forekom det rigtigt at omskrive virkeligheden. Men dengang er ikke nu. I dag er forklædningen hverken nødvendig eller nyttig. Tværtimod betyder den, at det bliver unødig svært at forstå, hvad grundloven i virkeligheden mener. Gør det noget? Er det ikke meget sødt og pudsigt, at sprogdragten er antikveret? Gør det noget, at man skal løse en sproglig rebus for at komme til kernen. Ja, pokkerme' gør det! Det burde være sådan, at man kunne forære grundloven til et almindeligt ungt menneske i konfirmationsgave med forventning om, at han eller hun umiddelbart kunne forstå sine rettigheder og pligter som borger i Danmark. En grundlov er mere end en lov. Den bør frem for nogen lov være forståelig. Den udtrykker ikke alene rettigheder og pligter, men indeholder også vort samfunds værdisætninger. Grundloven børsmide forklædningen og kæmpe med åben pande. Væk med omskrivningerne. Folket og kongehuset kan godt tåle at høre sandheden. Derfor har jeg skrevet en ny grundlov. Jeg foreslår, at den nye grundlovs paragraf l skal begynde:»danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed«. Den nuværende grundlov nævner hverken selvstændighed, folkestyre eller retssikkerhed. Er det ikke på tide? Det er karakteristisk for den nuværende grundlov, at de borgerlige og politiske rettigheder fin-

25 des hen imod slutningen. Det er galt nok, men ikke det værste. Med forhenværende ombudsmand Lars Nordskov Nielsens ord forholder det sig sådan,»at de grundlovsfæstede menneskerettigheder er såre begrænsede. Det nuværende katalog er nok så fattigt. Nogle bestemmelser er 'ren luft', andre er ret formelle«. I mit forslag har menneskerettighederne fået en langt mere fremtrædende placering. De er placeret i starten. Grundloven skal beskytte individets fundamentale rettigheder i forhold til skiftende magthavere. Det drejer sig om retten til livet, til personlig frihed og privatfred, om ret til at råde over sin ejendom, om ret til retfærdig rettergang, ytringsfrihed, foreningsfrihed, informationsfrihed og forsamlingsfrihed. Det drejer sig om at fastslå, at enhver er omfattet af disse rettigheder»uden hensyn til køn, alder, religion eller anden overbevisning, etnisk eller national oprindelse, sprog, fysisk eller mental sygdom eller handikap, økonomiske og sociale forhold eller noget andet forhold knyttet til hans eller hendes person«. En sådan grundsætning findes i moderne forfatninger, men savnes i den danske grundlov. Den europæiske menneskerettighedskonvention (EMR) er en del af dansk ret. At bestemmelserne anvendes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), også i sager rejst imod den danske stat, er en selvfølge, men også danske domstole skal lægge bestemmelserne til grund. Beskyttelsen af borgeren efter EMR er betydeligt mere vidtgående end efter den danske grundlov. Vi ser derfor en klar tendens til, at der føres et stigende antal sager imod Danmark ved EMD især inden for området af frihedsrettighederne. Grundlovens direkte betydning på dette område er vigende, og foretager vi os intet, vil denne udvikling fortsætte med større hast. Det taler for, ikke alene at udbygge grundlovens bestemmelser om de politiske og borgerlige rettigheder, men også at optage en henvisning til EMR's bestemmelser herom (artikel 2-14) i den danske grundlov, således at de gælder samtidig med grundlovsbestemmelserne og med samme kraft. Vi ophæver hermed 'konkurrencesituationen' og genindsætter den danske grundlov i førersædet. Gør vi det ikke, siver grundlovens betydning på menneskerettighedsområdet lige så stille ud. Gør det noget, når vi alligevel er beskyttede af EMR og EMD? Ja, det gør! Dels fordi bestemmelserne i EMR ikke har grundlovsrang, dels fordi grundloven også for kommende generationer i Danmark bør være et dokument af betydning for det levende liv, ikke et museumsstykke. Det forudsætter forandringer. I denne sammenhæng gælder så udmærket et gammelt konservativt fyndord: Det er nødvendigt at forandre for at bevare. I en ny grundlovforeslår jeg også en udbygning af de økonomiske og sociale rettigheder; i denne forbindelse bør man fastslå handikappedes ret til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre borgere. Handikappede skal nyde samme rettigheder og den samme retsbeskyttelse som alle andre, og denne grundsætning skal bakkes op økonomisk og med forbedrede adgangsmuligheder. Jeg har indføjeti forslaget, at enhver har et medansvar for at beskytte naturen, miljøet og kulturarven og at enhver har pligt til at behandle dyr med omsorg og beskytte dem imod unødige lidelser. Sådanne bestemmelser er udtryk for den type af værdisætninger, som også er en del af forfatningens funktion. Grundlovens reglerfor, hvordan man kommer af med en regering eller en minister, er enkle og klare. Dem er der ingen grund til at ændre; derimod er der god grund til at se på, hvordan regeringer kommer til verden. Grundloven selv er ikke snakkesalig på dette punkt. Den siger blot, at efter dannelsen af en ny regering kan nyvalg ikke finde sted,»forinden statsministeren har fremstillet sig for Folketinget«. 25

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Republikken Danmarks Grundlov

Republikken Danmarks Grundlov Republikken Danmarks Grundlov Kapitel 1: Republikkens grundprincipper 1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed. Formålet med Republikken er at

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål Februar 2015 Vedtægter for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål 1 Herfølge Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Køge kommune. Skolen

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Lov nr. 169 af 5. Juni 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 1953 underskrives som sine forgængere i 1849 og 1915 af den samlede regering ved en højtidelig akt i statsråd 5. juni. Til

Læs mere

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. Kapitel II. Kapitel III. Kapitel IV. Kapitel V. Kapitel VI. Kapitel VII. Kapitel VIII. Kapitel IX. Kapitel X. Kapitel XI. Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. 1. Denne

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Kapitel II 5 Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole Hjemsted og formål 1 Ørestad Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Københavns kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening Journal nr. 380 Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening Version godkendt af Ministeriet for Børn og Undervisning den 13. december 2012 Denne vedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med vedtægtsbekendtgørelsen,

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Vedtægt Bilag 03.3 Side 1 af 1 Tryllefløjten, Langebjerg 40, 2850 Nærum

Vedtægt Bilag 03.3 Side 1 af 1 Tryllefløjten, Langebjerg 40, 2850 Nærum Side 1 af 1 Vedtægt for den selvejende private institution Børnehaven Tryllefløjten 1. Institutionens navn Stk. 1 Den selvejende institutions navn er. Institutionen har hjemsted i Rudersdal Kommune. Institutionen

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser. kommunale DAGTILBUD

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser. kommunale DAGTILBUD Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013 1 Indhold 1 Byrådets ansvar... 3 2 Dagtilbuddenes formål... 3 3 Forældrebestyrelsen i kommunale

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 VEDTÆGTER for DEN SELVEJENDE INSTITUTION GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 1. Hjemsted og formål. Giersings Realskole er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

2. Ministre har ingen almindelig pligt til videregive oplysninger til Folketinget herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget

2. Ministre har ingen almindelig pligt til videregive oplysninger til Folketinget herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget Retsudvalget REU alm. del - Bilag 198 Offentligt Folketingets administration Lovsekretariatet 14. december 2004 J.nr. 17 Notat om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget 1. Indledning Den 15.

Læs mere

-1- Vedtægter. Hjemsted og formål

-1- Vedtægter. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Guldbæk Friskole. Hjemsted og formål 1 Guldbæk Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Rebild Kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave 1 Institutionens navn Stk. 1. Den selvejende institutions navn er Mølleløkkens private Børnehave, Mølleløkken 50, 5300 Kerteminde.

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole.

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole. V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Frederikssund Private Realskole. I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1. Stk. 1. Skolens navn er Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED

Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED HJEMSTED OG FORMÅL 1 Thisted Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Thisted

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

Vedtægt for HADSUND ROKLUB

Vedtægt for HADSUND ROKLUB Vedtægt for HADSUND ROKLUB Roning En livsstil. 1 Gældende Love Forslag til ny vedtægt 1. Foreningens navn er Hadsund Roklub. Dens hjemsted er Hadsund i Mariagerfjord kommune. 2. Hadsund Roklubs formål

Læs mere

Vedtægter for Rørvig Friskole

Vedtægter for Rørvig Friskole Side 1 af 6 Vedtægter for Rørvig Friskole 1 Hjemsted og adresse m.v. 1.1. Rørvig Friskole er en selvejende, uafhængig virkende grundskole, oprettet den 1. august 1968. 2 Formål Rørvig Friskole har hjemsted

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

1. Pensionskassens navn

1. Pensionskassens navn VEDTÆGT Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Pensionskassens navn... 2 2. Pensionskassens formål og beskatningsforhold... 2 3. Medlemmer... 2 4. Generalforsamlingens kompetence... 2 5. Sted for og indkaldelse

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole.

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole. Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole. Hjemsted og formål 1 "Gjerrild-Bønnerup Friskole" er en selvejende institution med hjemsted i Nørre Djurs Kommune, Århus amt. Skolen

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i. Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark

Forretningsorden. for bestyrelsen i. Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark Forretningsorden for bestyrelsen i Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark Forretningsorden for bestyrelsen i Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark 1 Konstitution 1.1 Bestyrelsen, herunder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014 INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT Januar 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstyret Den lovgivende magt Udenrigs-

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 6. oktober 2010 EM 2010/15 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Den gældende forretningsorden er udarbejdet i 1999 med udgangspunkt i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Vedtægter for. Holbæk Odsherred. Stiftet 1. januar 2005

Vedtægter for. Holbæk Odsherred. Stiftet 1. januar 2005 Vedtægter for Holbæk Odsherred Stiftet 1. januar 2005 Sidst ændret den 29-03-2016 1 Afdelingens navn og hjemsted Holbæk-Odsherred afdeling i Fagligt Fælles Forbund, der dækker Holbæk og Odsherred kommuner.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN G/F Astershaven E-mail: Astershaven@groupcare BESTYRELSEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN Smørum den 9. januar 2000 Således godkendt af Ledøje-Smørum kommune den 25. januar 2000. Bestyrelsen

Læs mere

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

INTRODUKTION INTRODUKTION

INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg Opgaver til selvstændig opgavevaretagelse 1. I henhold til 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION TH. LANGS SKOLE I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1 Skolens navn er Th. Langs Skole. Skolen er oprettet i år 1882 og har fra 1896 til 1986 fungeret

Læs mere

Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v.

Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Vedtægter 2009 Vedtægter for den selvejende institution: Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense Jernbanegade 20 5000 Odense C. CVR-nummer: 2680 4493 Hjemsted og formål 1 Det Kongelige Teaters Balletskole

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. LBK nr 1812 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000021 Senere ændringer

Læs mere

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr.

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. VEDTÆGTER KFUKs SOCIALE ARBEJDE Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal 1153 København K 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. 27 09 36 12 2015 1 1 Foreningens navn er KFUKs Sociale Arbejde. Foreningens hjemsted

Læs mere

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Odense Privatskole. Hjemsted og formål

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Odense Privatskole. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Odense Privatskole Hjemsted og formål 1 Odense Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Odense Kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København.

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København. Rettelser foretaget: Ændret = blåt Nuværende vedtægter Forslag til nye vedtægter Bemærkninger 1 Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Ingen ændringer Foreningens navn er Enhedslisten - De Rød-Grønne - København.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune

STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune STYRELSESVEDTÆGT Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune Gældende fra 1. oktober 2009 Med et sundt frokostmåltid indarbejdet 2011 Styrelsesvedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

Vedtægter. for den private institution. S/I Klatretræet

Vedtægter. for den private institution. S/I Klatretræet Vedtægter Side 1 af 6 Vedtægter for den private institution S/I Klatretræet 1. Institutionens navn Stk. 1. Den selvejende institutions navn er. Institutionen har hjemsted i Svendborg Kommune Institutionen

Læs mere

FOLKETINGET. Danmarks riges

FOLKETINGET. Danmarks riges FOLKETINGET Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk:

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget 2011/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. december 2011 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Søren Espersen (DF), Marianne Jelved

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro CVR-nummer: 27736890. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro CVR-nummer: 27736890. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro CVR-nummer: 27736890 Hjemsted og formål 1.Mammen Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956 VEDTÆGTER for Aalborg Boligselskab af 1956 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Aalborg Boligselskab af 1956. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave (herefter benævnt Støtteforeningen) og den tilhørende institution Sorø Skovbørnehave 1 Mellem institutionen Sorø Skovbørnehave og Sorø Kommune indgås

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Vedtægt af 1. februar 2009

Vedtægt af 1. februar 2009 Vedtægt af 1. februar 2009 for valg af menighedsråd i bispedømmet København Kap. I Valg til menighedsråd m. v. Definitioner og valgperiode 1 Ved "menighed" forstås i denne vedtægt en bestemt gruppe katolikker,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE

NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE 1 Klubbens navn og hjemsted: Klubbens navn er Nørresundby Sejlklub, forkortet til N.S.S.. Klubstanderen er et blåt anker på hvid bund med bogstaverne N.S.S. Hjemsted er Aalborg

Læs mere

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 25. januar 2017 UPA 2017/9 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15

VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 2 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Aros Forsikring gensidigt forsikringsselskab. Dets

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 TRONFØLGELOVEN Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk ISBN 987-87-7982-096-8

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution STÆREBO

VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution STÆREBO VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution STÆREBO Institutionens navn og hjemsted 1 Den selvejende institutions navn er STÆREBO. Institutionen har hjemsted i Københavns Kommune. Institutionen har to

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013 1 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Vallensbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013 Center for Børn

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB Tegning af STANDER 1. NAVN Clubbens navn er MARSELISBORG KAJAK CLUB, hjemsted Århus kommune. Clubben er stiftet 1. november 1928. 2. FORMÅL Stk. 1. Clubbens formål

Læs mere

Den Kommunale Dagpleje. Styrelsesvedtægt

Den Kommunale Dagpleje. Styrelsesvedtægt Den Kommunale Dagpleje Styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægt for Den Kommunale Dagpleje i Lemvig Kommune Gældende fra 1. januar 2010 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Der vælges en bestyrelse med et flertal

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion

Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Danmarks Privatskoleforening, og den har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningen har til formål

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Vedtægter for privatinstitution

Vedtægter for privatinstitution 1 Vedtægter for privatinstitution 1. Privatinstitutionens navn er Vuggestuen Evigglad Privatinstitutionen har hjemsted i Skanderborg Kommune på adressen Horsensvej 140 A, Tebstrup. 2. Institutionen drives

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere