Trine Brun Petersen Ph.d. studerende Laboratoriet for Social Inklusion Designskolen Kolding Hjemlighed på hospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trine Brun Petersen Ph.d. studerende Laboratoriet for Social Inklusion Designskolen Kolding Hjemlighed på hospitalet"

Transkript

1 Trine Brun Petersen Ph.d. studerende Laboratoriet for Social Inklusion Designskolen Kolding Hjemlighed på hospitalet Der bygges i disse år en række nye hospitaler, hvor hensynet til patientens trivsel sættes i højsædet. Det har ført til, at man i stigende grad arbejder med at opbløde hospitalets institutionelle miljø med henblik på at skabe en mere hjemlig atmosfære på især sengestuerne, hvor patienterne opholder sig størstedelen af deres indlæggelse. Men for at en institution som hospitalet skal blive hjemlig kræves der andet og mere end rekvisitter fra det private rum. For at hospitalerne skal kunne opleves som trygheds- og trivselsfremmende rum skal patienten i højere grad end i dag have en følelse af at have indflydelse på sine nærmeste omgivelser. Derfor medfører en større oplevelse af hjemlighed på hospitalet en mere omfattende omstrukturering af patientens rolle og forholdet mellem individ og system. Ved i højere grad end tidligere at sætte patienten i centrum vil man kunne fremme patientens selvforvaltning, suverænitet og måske endda fremskynde helbredelsen. At patienten skal sættes i centrum lyder som en selvfølge, men sådan har det langt fra altid været. Som institution har hospitalet en overraskende kort historie, men i denne periode har hospitalets formål, form og karakter ændret sig afgørende. Sygdom var indtil midten af tallet et privat anliggende og egentlige hospitaler i moderne forstand fandtes ikke. De fattige og syge blev dog stuvet sammen i såkaldte pesthuse og lemmestiftelser, der dog snarere bidrog til sygdommenes udbredelse end det modsatte. De mere velhavende blev behandlet i hjemmet af familiens læge. Det første hospital i Danmark var Frederiks Hospital, i København, der åbnede i Først i sidste halvdel af tallet blev sygehuse mere alment udbredte; en udvikling der foregik parallelt med den medicinske professions videnskabeliggørelse. Historisk set har hospitaler været udpræget institutionelle rum præget af den medicinske diskurs krav om ro, regelmæssighed og hygiejne. Præferencen for luftige rum, hårde, rengøringsvenlige materialer som porcelæn og stål samt den hvide farves altdominerende tilstedeværelse er alle forhold, der er begrundet i hensynet til hygiejne. Smittens begrænsning var den udslagsgivende faktor i de såkaldte pavillonhospitaler, der blev 1

2 bygget i begyndelsen af det 20. århundrede. Fra 1970'erne blev hospitalerne i stigende grad opfattet som "helbredelsesmaskiner" og blev planlagt som centraliserede blokhospitaler ud fra den nyeste medicinske og teknologiske viden. I denne type hospital er rationaliteten og forvaltningen af ressourcer det styrende princip, mens hensynet til faktorer som menneskelig trivsel og sanselighed har spillet en mindre rolle (Heslet et al, 2007). På de tidlige hospitaler var lægen den absolutte autoritet, mens patienten var den passive og ukritiske modtager af lægens dessiner og ordinationer. Den ulige relation understreges af, at patienterne på de tidlige hospitaler slet og ret blev omtalt som "materialet" (Jacobsen et al, 2007, p. 110) og således primært blev opfattet som objekter for det medicinske blik. Siden da har såvel hospitalsbyggeriet som forholdet mellem de sundhedsprofessionelle udviklet sig i en mere uformel retning, men hospitalet forbliver et gennemklassificeret, reguleret og institutionaliseret rum med klare grænser for, hvem der besidder hvilke kompetencer og hvem der må færdes hvor (Larsen, 2005). Det klare hierarki mellem hospitalets faggrupper og de mange regler, der regulerer færdsel og optræden på hospitalet bidrager til at formalisere hospitalsrummet og cementerer dets institutionelle karakter. Efterlysningen af trivselsfremmende og stressfrie rum fortolkes i litteraturen ofte som et behov for at gøre hospitalets opholdsrum mere "hjemlige". Ved at gøre sengestuerne mere imødekommende og "hyggelige" håber man at kunne gøre oplevelsen af den stærkt belastende situation en indlæggelse er, mere skånsom for patienten. Hjemlighed er det institutionelles direkte modsætning og defineres ofte som forbundet med tryghed, erindring og suverænitet. Som Ida Wentzel Winter skriver : "Hjem er et ly, en helle, en rede, en hule en borg. Det er det sted hvor man kan være forskellig fra andre, slappe af, tage masken af, gå nøgen omkring. Det er reden eller hulen hvorfra drømmene og forestillingerne udgår..." (Winter, 2006, p. 109). Hjem kan også defineres som det sted, hvor individet kan praktisere sin suverænitet ved at udøve kontrol over sine nærmeste omgivelser. I hjemmet bestemmer man selv og man har i vid udstrækning kontrol med, hvem der lukkes ind, samt med de handlinger, der finder sted i hjemmets ramme. Ifølge Ida Wentzel Winter defineres hjemmet i høj grad af de regler, der udøves dér (Winter, 2006) og er således tæt forbundet med følelsen af autonomi og kendskab til de koder for den rette adfærd, der knytter sig til et særligt rum. Og samtidig er det hjemlige tæt forbundet med at sætte sig spor, at domesticere sit område og at lade sporene efter det levede liv lejre sig og dermed få en materiel tilstedeværelse. Denne 2

3 del af hjemlighedsbegrebet er relevant for indretningen af fremtidens hospitaler og sengestuer fordi den vidner om i hvor høj grad patienten udøver kontrol over sit personlige rum på sygehuset. I traditionelle sygehussammenhæng består patientens personlige rum som regel af konfigurationen seng, bord og skab. På en flersengsstue er det de eneste elementer, som patienten kan udøve kontrol over og som kan betegnes som private. Som påpeget af Lindegaard et al. opfordrer denne konfiguration til passiv venten frem for aktive aktiviteter, og hun iagttog. hvordan patienterne på afdelingen vandrede hvileløst rundt uden at have noget at tage sig til (Lindegaard et al., 2009). Resten af stuen er semi- offentligt rum. Antropolog Cathrine Schmidt har udført feltarbejde på en hæmatologisk afdeling og har bl.a. beskæftiget sig med forholdet mellem offentlig og privat rum på sygehuset. I sit feltarbejde har hun iagttaget, hvordan både sygeplejersker og patienter agerer anderledes ved indlæggelse på enkeltstuer. Bl.a. medbragte patienterne flere personlige genstande og begyndte dermed at "bebo" rummet på en anden måde end ved den mere transitoriske indlæggelse på flersengsstuen. Tilsvarende udviste plejepersonalet en større grad af respekt for patientens privatliv; bl.a. bankede de på inden de kom ind på stuen, hvilket ikke var tilfældet ved flersengsstuer (Schmidt, 2007). Det er således ikke overraskende, at enestuen har helt andre og langt bedre muligheder for at opfylde ønsket om en hjemlig atmosfære end flersengsstuen. Førende eksperter anbefaler da også enestuer (Aagaard, 2009); ikke blot fordi de giver patienten mere ro og privatliv, men også af en række praktiske grunde. Enestuer værner om patientens integritet ved at gøre det lettere at gennemføre undersøgelser og samtaler uden at uvedkommende kan se eller høre, hvad der foregår. De har også en række logistiske fordele; bl.a. eliminerer de behovet for at flytte patienter rundt internt på afdelingen og de mindsker smittespredning. Ved enestuer opstår der imidlertid til en risiko for at patienten kommer til at føle sig alene og kommer til at mangle social kontakt, hvorfor det er vigtig at sørge for sociale rum, hvor patienter kan mødes og være sammen. Undersøgelser af patienters præferencer viser da heller ikke entydigt at patienter foretrækker enestuer. Tværtimod svarer 88% af de deltagende patienter i en undersøgelse, at de foretrækker at ligge på stue med andre og at de var glade for den mulighed for social kontakt, som flersengsstuen giver mulighed for (Frandsen et al, 2009). Udfordringen i de kommende sygehusbyggerier er således at finde en passende balance mellem det private og det offentlige 3

4 rum og at formgive det på en måde, så brugen af f.eks. de sociale rum bliver så ubesværet og naturlig som muligt. Det er en kendt bivirkning ved længerevarende ophold i det sociologen Erving Goffmann kalder totale institutioner, at individet tilpasser sig institutionens regler og normer. Denne socialisering kan også iagttages inden for hospitalsmiljøet, hvor patienterne i løbet af et længerevarende sygdomsforløb kan udvikle en identitet som syg, der fostrer passivitet, apati og manglende interesse for egen fremtoning. Bl.a. har Cathrine Schmidt i sit feltarbejde iagttaget, hvordan normerne for almindelige adfærd synes at skride ved længere tids indlæggelser. Hendes informanter fortæller om patienterne at: "De mister blufærdigheden", mens en anden supplerer: "Ja, de kan komme ind i den rolle, at de er syge.", og en tredje uddyber: "De slipper [blufærdigheden], for vi har overtaget her" (Schmidt, 2007, p ). Udsagn som de ovenstående tyder på, at opholdet i hospitalets behandlingsrum kan medvirke til at fastholde den syges selvbillede som hjælpeløs. Sygeplejerskerne fremhæver patientbeklædningen som en faktor, der dels fremmer løsere kropslige normer og som dels fastholder den indlagte i patientrollen (Schmidt, 2007). Lindegaard har iagttaget samme mekanisme og skriver i sin artikel at: "Sygeplejersker fra forskellige hospitaler fortæller os, at patienterne over tid bliver "hospitaliserede" og at det synes at have en modeffekt, når de kan beholde deres eget tøj på og bliver mindet om deres hjem; f.eks. med billeder af familiemedlemmer og venner ved siden af sengen" (Lindegaard et al, 2009, min oversættelse). Spørgsmålet er, om man tilsvarende gennem tilrettelæggelsen af hospitalets interne forbindelseslinjer, sengestuens koreografi og valget af enkelt elementer på stuerne vil kunne fremme en ikke- institutionaliseret adfærd blandt patienterne. I flere nye hospitalsbygninger, bl.a. på det nye universitetshospital Akershus i Oslo, har man arbejdet med at skabe patientrum, der mimer hjemmets mere uformelle atmosfære. Det sker blandt andet ved en udbredt brug af "varme" materialer såsom træ. Med brugen af "hjemlige" elementer bliver patientstuerne "heller" i det omgivende, teknokratiske behandlingsrum, der omgiver dem og kan dermed bidrage til at give patienterne en pause fra deres rolle som behandlingssubjekter. Én måde at fremme patientens følelse af kontrol over situationen er i højere grad end det er tilfældet i dag at give patienten mulighed for at foretage valg. Allerede i dag har flere hospitaler med stor succes indført mulighed for at vælge mad fra en a la carte menu i stedet for som tidligere at servere det samme for alle. Indførelsen af valgmuligheder har både betydet en højere grad af patienttilfredshed og at mindre mad blev smidt ud (Keller, 4

5 2005). Tilsvarende kan man forestille sig at tilbyde valgmuligheder hvad angår patientbeklædning eller underholdningstilbud, således at det snarere et systemet, der tilpasser sig patientens behov end omvendt. Diskussionen om hvorvidt enestuer bør foretrækkes frem for flersengsstuer er et godt eksempel på, at formgivning af institutioner ikke blot handler om at gøre dem så imødekommende og venlige som muligt, men også om at tilrettelægge arbejdsprocesser og socialt interaktionsmønstre, så de fungerer gnidningsfrit og fremmer den adfærd, man anser for ønskværdig. For at kunne det er en tilbundsgående forståelse af hospitalets funktionsmåde nødvendig. Både aktuelle og fremtidige behandlingsregimer, organisatoriske forhold og sociale parametre bør indgå i overvejelserne. I modsætning til de epidemiske sygdomme, der prægede hospitalsindlæggelserne i det 19. og 20. århundrede og som førte til lange indlæggelser, der ofte varede til døden indtraf, præges nutidens hospitalsvæsen af langt kortere indlæggelser. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i Danmark for alle typer behandlinger er således på blot 4,1 dage (oplysninger fra Danmarks Statistik). Det skyldes blandt andet at langt flere behandlinger end tidligere gennemføres ambulant samt at man fra politisk hold har haft fokus på at nedbringe antallet af sengedage gennem de såkaldte accelererede patientforløb; en udvikling sundhedsvæsnet bakker op, fordi det er almindeligt accepteret at lange sengeliggende forløb hæmmer helbredelsen. På mange måder adskiller opførelsen af moderne sygehuse sig således afgørende fra de gamle institutioner, som mange af os forbinder med ordet "hospital". Moderne hospitaler er i langt højere grad effektive institutioner, hvor arbejdsgange, rutiner og serviceydelser ønskes centreret omkring brugeren og hans behov. Til gengæld vil behovet for hjemlige og helbredende omgivelser formentlig være stigende i andre typer af behandlingsrum; her tænkes ikke mindst på bosteder, plejehjem og hospicestiftelser. Ikke desto mindre betyder den demografiske udvikling samt nye behandlingsformer, at flere vil leve længere og at der vil komme flere kronikere i langvarige behandlingsforløb og at behovet for hospitalsindlæggelser således også vil være stigende i fremtiden. Som følge heraf forudser Region Hovedstadens projektgruppe "Fremtidens sengestue", at flere kronikere vil blive indlagt hyppigt, men kortvarigt, hvilket stiller nye krav til sengestuens kvaliteter. Omvendt tyder nye teknologiske muligheder såsom telemedicin og fjerndiagnostik på, at patienter i fremtiden vil opholde sig langt mere i eget hjem og selv indtage en mere aktiv rolle i sygdomshåndteringen end det er tilfældet på nuværende 5

6 tidspunkt. Det kan betyde, at langvarig indlæggelse på hospitalerne vil være forbeholdt meget syge patienter, der i mindre grad end de mere velfungerende vil have behov for en vifte at tilbud om underholdning, fysisk aktivitet og socialt samvær. I bogen "Sansernes hospital" argumenterer læge Lars Heslet og arkitekt Kim Dirckinck- Holmfeld for, at de nye hospitaler skal sætte mennesket i centrum ved at lade teknologien træde i baggrunden. Det er i medicinske kredse alment anerkendt at stress har en negativ effekt på immunforsvaret. Derfor argumenterer forfatterne for, at hospitaler i langt højere grad end det er tilfældet på nuværende tidspunkt skal fokusere på at skabe stressfrie og helbredende rammer omkring patienten. Det moderne sundhedsvæsen, der er organiseret omkring en stigende lægelig subspecialisering, bidrager efter forfatternes mening til at afhumanisere patienterne ved at parcellere dem op i mindre bidder; en organsisationsform og patientsyn, som det moderne hospitalsbyggeri i høj grad understøtter og viderefører. Som modpol til det teknokratiske hospital udmaler de derfor det såkaldte "sansernes hospital", hvor det hele mennesket og dets sanser udgør omdrejningspunktet, hvorved patientens egne helbredende kræfter kan udfolde sig optimalt under lægens kyndige vejledning. Som sådan er sansernes hospital også et skift fra lægens hospital til patientens og fra sygdommens hospital til helbredelsens. Der er ingen tvivl om, at en større forståelse af forholdet mellem det fysiske miljø, adfærd og trivsel vil være en vigtig forudsætning for at skabe så velfungerende hospitaler som muligt. Det er vigtigt at patientens trivsel og oplevelse sættes i centrum bl.a. i form af hjemlige omgivelser, hvor patienten føler sig godt tilpas. Det vil være et radikalt brud med tidligere tiders hospitalsbyggeri og samtidig vil kræve vilje til at omorganisere rutiner og magtforhold mellem hospitalets forskellige aktører. Brugerdreven innovation samt forskning i evidens- baseret design vil utvivlsomt være vigtige redskaber i en sådan proces, der vil være med til at sikre at fremtidens hospitaler kan understøtte patientens autonomi og sygdomshåndtering bedst muligt. 6

7 Litteratur: Aagaard, P Enestuer er ikke luksus, de er nødvendige. Dagens Medicin Anne Kathrine Frandsen, C. R., Mette Blicher Folmer, Lars Brorson Fich, Turid Borgestrand Øien, Nils Lykke Sørensen, Michael Mullins Helende arkitektur. Institution for Arkitektur og Design. Dirckinck- Holmfeld, H. L Sansernes hospital. u.sted: Arkitektens Forlag. Goffman, E Asylums. essays on the Social Situation of Mental Patients and Other Inmates. New York: Anchor House. Keller, A Pilotprojekt med restaurant mad til patienter på Hvidovre Hospital, København, Hvidovre Hospital. Jacobsen, K. L., Klaus Ve og velfærd. Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. København: Lindhardt og Ringhof. Larsen, K Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag. Lindegaard, H. O., Rikke Design for anybody, somebody or nobody? Challenges in designing for institutional settings: who are the users when the design becomes standardized? In NORDCODE. Designskolen Kolding. Schmidt, C Mennesker og materialitet på sygehuset. In Institut for Antropologi København: Københavns Universitet. Thau, C Beboelse. In Beboelse, ed. C. Thau. Viborg: Brænderigården. Winther, I. W Hjemlighed - kulturfænomenologiske studier. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Gennemsnitlige indlæggelsestider: nerne%202010/styr%20på%20regionernes%20økono_kap_6.ashx Fremtidens sengestue: yhedsarkiv/sporgeskemaundersogelse+om+fremtidens+sengestue.htm 7

8 Billedliste: Sengestue fra et ældre hospital: Sengestuer på de tidlige hospitaler var ofte overfyldt og gav ikke privatlivet gode kår. Bord-seng: Konfigurationen "bord- seng" er ofte de eneste områder, hvor helt og holdent er patientens privat domæne. Dermed er "sengeligning" indskrevet i hospitalsmiljøet i en grad som måske slet ikke er nødvendig. Darmstädter Kinderkliniken Prinzessin Margaret: På børnehospitalet Darmstädter Kinderkliniken Prinzessin Margaret medvirker en udstrakt brug af træ og tekstiler til at fortrænge sterilitetsdiskursen og i stedet give rummene et hjemligt præg. Kerstin Egelunds udsmykning. Billedtekst: Allerede i 1970'erne påviste psykologen Roger S. Ulrich at der kunne påvises en effekt på helbredelseshastigheden, hvis patienter var indlagt på stuer med dagslys samt udsigt til grønne omgivelser. Denne indsigt har givet anledning til udviklingen af feltet "evidens- baseret design", der er bestræbelsen på at undersøge, vurdere og dokumentere effekten af designvalg ud fra en række målbare parametre. Designer Kerstin Egelund har arbejdet med at omsætte Ulrichs indsigter til et konkret design af en sengestue, der gennem brugen af især tekstile elementer samt udnyttelsen af dagslyset som et variationsskabende element bryder med den traditionelle institutionelle indretning og i stedet sætter æstetiske og taktile kvaliteter i centrum. Samtidig repræsenterer sengestuen et brud med det fremherskende institutionelle paradigme og tilbyder i stedet patienterne et opholdssted præget af sanselige og taktile kvaliteter. Intensivafdeling: På hospitalernes intensivafdelinger dominerer teknik og overvågningsapparater. Her er der overvejende fokus på kroppens vitale funktioner og der er hverken plads til eller brug for hjemlige elementer. Patientbeklædning, projekt fra Designskolen: Patientbeklædning er én måde at modvirke hospitaliseringen af patienterne på. Projektet her stammer fra et undervisningsforløb i sygehusdesign og sigter på at give patienterne øget mobilitet og autonomi. 8

i Akutmodtagelsen på AAUH

i Akutmodtagelsen på AAUH Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Systematisk inddragelse af patienterne i fremtidens sygehusbyggeri

Systematisk inddragelse af patienterne i fremtidens sygehusbyggeri Systematisk inddragelse af patienterne i fremtidens sygehusbyggeri Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Præsentationen Hvad efterspørger fremtidens patienter og hvilke krav stiller

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby. www.dnu.rm.dk

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby. www.dnu.rm.dk SUPERSYGEHUSE Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby www.dnu.rm.dk Et sygehus, der giver behandling i verdensklasse En mulighed der er for at lukke de små sygehuse, så vi

Læs mere

Patienters oplevelse af sygehuset

Patienters oplevelse af sygehuset Patienters oplevelse af sygehuset Pernille Weiss Terkildsen Leder af Arkitemas Sundhedsafdeling pwt@arkitema.dk +45 2148 2909 Hvorfor kan jeg sige noget om emnet Citat eller statement Sygeplejerske Empati

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Projekt Lys i Psykiatrien

Projekt Lys i Psykiatrien Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatriens Anlægssekretariat Journal nr.: 12/27220 Dato: 2. januar 2013 Udarbejdet af: Anne Sigh E-mail: Anne.Sigh@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631712 Notat

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6 Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive

Læs mere

Brugerinddragelse og teknologi

Brugerinddragelse og teknologi Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU finno@imv.au.dk Patienter som brugere? Nye sundheds-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen Vi byder dig og dine pårørende velkommen i Nyremedicinsk Afdeling 8 Øst. Nyremedicinsk afdeling 8 Øst varetager udredning, behandling og pleje af patienter

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Underviser Per Brændgaard Søren Tange Kristensen Få den nyeste viden om kostens betydning for børns udvikling, intelligens og helbred. Vær med til

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til afdeling 242 Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Den selvledende patient og transformativ teknologi

Den selvledende patient og transformativ teknologi Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@dac.au.dk To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og

Læs mere

Frivillig på Hospice Søholm

Frivillig på Hospice Søholm Frivillig på Hospice Søholm -kunne det være noget for dig? Har du lyst til at blive en del af Hospice Søholm s team af frivillige? Lidt om Hospice Søholm: På Hospice Søholm kan mennesker, med en uhelbredelig

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Hospitalsbyggeri, kultur og organisering

Hospitalsbyggeri, kultur og organisering Konsulent, sygehusbyggeri Simon Nørregaard Jensen Danske Regioner Hospitalsbyggeri, kultur og organisering De store udfordringer på sundhedsområdet Den demografiske udvikling Flere lider af kronisk sygdom

Læs mere

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren 1 Hej Alle børn og voksne på fritidshjemmet, vil hermed ønske dig velkommen til fritidshjemmet. På fritteren er vi 30 skolebørn og 20 førskolebørn. De

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere