Lindvig Osmundsen Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 1. Prædiken til Midfaste søndag Tekst. Johs. 6,1-15.

Transkript

1 Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 1 Prædiken til Midfaste søndag Tekst. Johs. 6,1-15. Underet i Brødet. For 2 uger siden kørte jeg i bil gennem et knastørt landskab i Etiopien. Tørt som det skal være i tørtiden, 3 måneder uden en dråbe regn. Hvirvelvindene rejste søjler af støv på savannen. Geder og køer havde gnavet alt græs væk, så den bare jord lå nøgen. Man skulle ikke tro at mennesker kunne bo et sådant sted, men mellem træer sås huse, og flokke af dyr krydsede asfaltvejen på vej efter vand, og bilerne måtte bremse op. Et uvant syn for en dansker som er vant til at se grønt landskab året rundt, selv i vintertiden. Mine øjne søgte husene langs vejen, og jeg så de gule stakke af korn, og glædede mig, de havde høstet i november. Enkelte steder var de i gang med at tærske kornet på den gamle facon. Æsler traskede rundt i dyngen af korn, og mænd og drenge stod klar med forke til at skille strå og kerne. Midt i det landskab som lå tørt og dødt, stod bønder med en festdag. Dagen hvor kornet til det daglige brød blev tærsket. Det er bondens glæde og fest. Samme glæde har vi når vi går rundt i supermarkedet og samler sammen med tanke på aftensmaden. Glæden at kunne se frem til at få noget at spise. Sult er madens bedste krydderi. Når man er sulten smager al mad godt. Sådan var det for jøderne på vandringen i ørkenen, de sultede men fik manna at samle til at bage brød af. Manna, ørkenens sukkerholdige frø, som ikke kan holde sig længe. Må samles tidlig morgen og bruges samme dag. Gud gav folket Mannaen, og teksten fortalte den underlige sammenhæng mellem mannaen og Gud. Gud gav dem mannaen for at de skulle vide, at mennesket ikke lever af brød alene. Side 1 af 5

2 Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 2 Det daglige brød fortæller os at vi mennesker er afhængige af Gud. Sådan træder Skaberen mennesket i møde, med brødets gave, for at løfte vore øjne mod himlen, og se og spørge efter Gud. Sulten og brødets duft, skal få os til at løfte vore øjne og spørge efter Gud, med undren og tak. Hvor langt tid har vi mad nok i verden, til de over 7 milliarder mennesker vi nu er? Der skal ganske meget mad til for at hvert enkelt menneske kan få mad nok hver dag. Vi har kun mad til næste høst. Sådan er det og sådan har det altid været. Vi har ikke nogen garanti for mad længere. Derfor er der altid et under forbundet med det daglige brød. Vel, der skal arbejdes af alle som dyrker jorden, men altid er vi afhængige af regn og sol, for at det arbejde skal lykkes. Selv i det mest moderne landbrug afhænger alt af Skaberens velsignelse. Midt i alt arbejde og midt i al planlægning og styring, ligger underet gemt. Når jeg dufter et ny bagt rundstykke og nyder den knasende lyd mellem tænderne, sanser jeg underet. Og brødet kalder med sin sprøde stemme hjertet til tro på Skaberen. Skaberen møder mit behov og føder min glæde i det under som et brød er. Hvad er bedst, at være sulten eller mæt? Det er jo et underligt spørgsmål, men det pejler os ind på det at være et menneske af kød og blod. Jeg er et menneske af kød og blod, med behov, med drifter, med sult og tørst. Det er godt for et menneske at vide hvad man er. Har man ingen behov, så har man heller ikke brug for nogen. Sulten og tørsten fortæller mig at jeg har brug for andre. Sulten og tørsten åbner mine øjne for verden omkring mig, og for Gud i himlen. Side 2 af 5

3 Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 3 Og sulten og tørsten og alle mine andre behov og drifter og længsler åbner mig også for livets glæder. For underet i livet. Når jeg hører evangeliet, og som i dag, hører om Jesu brødunder, så møder jeg ham som taler om Gud, og opdager at han også taler om menneskets behov. Jeg, menneske, som jeg er med behov, længsler, synd og egoisme, som er et menneske af kød og blod, krop og tanke, mødes af Ham der kender mig. Mit menneskeliv, med alt hvad det er, mig med alt hvad jeg er, mødes af Ham som kender mennesket. Beretningen om Jesu brødunder fortæller mig at troen på Gud, og mit menneskeliv, er forbundet. Sagt lige ud der er kød og blod i evangeliet. Der er krop i kristendommen. I brødet er underet der forbinder Gud og menneske. Den som kender menneskets glæder, kan tale til mennesket om livet og troen på Gud. Det er ikke to forskellige verdener, men er en og samme verden. Gud og verden forbundet. Jesu brødunder sætter Gud og menneske sammen midt i verden i fælles glæde. Den som giver mig brødet, kan jeg stole på. Det er det som sker hver gang en far eller en mor bager boller til sine børn. Fælleskab om livet og glæden fylder hjemmet og tillid styrkes. Brødet bringer tilliden frem mellem mennesker og mellem Gud og menneske. Brødets under og brødets gave. Brødunderet er et realistisk møde mellem Gud og menneske. Der er en praktisk bemærkning i Jesu håndtering af menneskeskaren. Han bad dem sætte sig i græsset. Hvorfor skulle de mange mennesker sætte sig ned? Det handler om menneskets grådighed. Side 3 af 5

4 Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 4 Udsalgsfeber. Det er et ikke ukendt fænomen. Hvis man råber: Nu er der gratis boller. Så stimler alle sammen om den som deler ud, og der bliver en skubben og masen. Sådan er vi mennesker. Jesus sørgede for at uddelingen af brød foregik i ro og orden. Midt i brødunderet viser mennesket sig som det er. Sig selv nærmest. Hvordan fordele mad til 5000 mennesker, Jesus greb det praktisk an. Og sørgede for at alle fik, også de små og svageste, og de som stod længst væk. Hvordan fordele verdens mad, så alle får nok at spise hver dag? Det er vores problem i dagens verden. For vi har mad nok. Der er mad nok til alle 7 milliarder. Men ikke alle får mad nok hver dag. Brødunderet er derfor også et ord til os om, at vi har et ansvar for at fordele verdens goder til alle verdens mennesker. Så også den fattige, svageste og dem længst væk får nok. Den største udfordring for verdensfreden er fattigdomsproblemet. Det skal vi ikke skyde fra os, men tage til os og være med til at løse. Måske er løsningen også at vi ikke bare sender mad til verdens fattige, men at vi også betaler dem en ordentlig pris for det de kan producere og sælge til os. Jesu brødunder er også tankevækkende på en anden måde: Saml det tiloversbleven sammen, så intet går til spilde. Efter at jeg har set at vi i Danmark har et madspild på omkring 40 % af vores mad, er jeg begyndt at tænke mere på dette. Citat: Samlet smider vi i Danmark hvert år over ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør ton pr. år. 50 kg per person. Med vores madspil er vi med til at suge til os af verdens madproduktion. Side 4 af 5

5 Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 5 Jeg ved godt at det er et meget vanskeligt spørgsmål, at gøre noget ved. Men jeg tror vi er nødt til at tænke det med ind i vores måde at leve på, som enkelt personer og som samfund. Når teksten her fortæller at resterne blev samlet sammen, så taler det til mig om madspild. Det er midt i brødunderet overraskende at se, hvor praktisk Jesu håndterede det hele. Og det giver stof til eftertanke til os om hvordan vi håndterer den mad vi har til rådighed i verden. Jesu gav os et brødunder for at løfte os mod Gud og mod verden og leve ansvarligt med det vi har fået. Brødunderets store betydning er at brødet blev givet dem. Brødet er en gave. Og med brødets gave fortæller Jesus os, at han selv er en gave til os. Det er tegnets betydning. Det vigtigste i livet er det som gives os. Og som han gav sig selv til os, kalder han os til at dele med andre, for det er den som deler med andre, der får livet til at blomstre. Gavmildhed og generøsitet er vigtige ord i evangeliet. Og i centrum af kirkens liv, er nadverbordet. At det er Gud som dækker bord for os. Det er Gud som giver os livet og alt til tro og frelse. Så frit og åbent, så hvert menneske kan knæle ned og modtage livets brød og vin, og der får alt til liv og salighed. Og fra nadverbordet sendes vi ud i livet for at dele livet, gøre vores arbejde og indsats i hjem, familie og samfund, dele livet med andre, gøre livet lettere for dem vi møder på vores vej. Amen. Side 5 af 5