Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Joh 4, tekstrække

Transkript

1 1 Urup Kirke Søndag d. 25. oktober 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Joh 4, tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op Dåb DDS 448, : Fyldt af glæde over livets under (mel: Hovland) DDS 631: Nu da til lykke (mel: På Gud alene) DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est (Mel: Berggreen) Altergang DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Tekstlæsninger GT-læsning: 2 Kong 5, Aramæerkongens hærfører Na'aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra

2 2 Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na'amans hustru. Hun sagde til sin frue:»gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!«na'aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, og Arams konge sagde:»tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.«så tog Na'aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. Så kom Na'aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. Elisa sendte et bud ud til ham med den besked:»gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.«men Na'aman blev vred og tog af sted. Han sagde:»jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet. Er Damaskus' floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?«så vendte han om og drog bort i vrede. Men hans tjenere kom hen til ham og sagde:»fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!«så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. Derefter vendte Na'aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han:»nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!«epistel: Ef 6,10-17 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds

3 3 fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Prædiketekst: Joh 4,46-53 Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham:»hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«den kongelige embedsmand svarede:»herre, kom med derned, før mit barn dør.«jesus sagde til ham:»gå hjem, din søn lever.«manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede:»i går ved den syvende time forlod feberen ham.«da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt:»din søn lever.«og han og hele hans husstand kom til tro. PRÆDIKEN»Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«det var Jesu første ord til dem, der stod i Kana og ventede på at se, hvad Jesus ville gøre. Og hans første ord til manden, som kom og bad om helbredelse for sin lille dreng.»hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«tænk at stå der med sin dreng. Tænk, at sige det til et menneske, der kommer og beder om hjælp. Tænk, at Jesus afviser manden, der kommer til ham. Jesus, der ellers kom fra Gud og ville demonstrere Guds

4 4 kærlighed i verden og genoprette det tabte Paradis. Han kom med al Guds godhed, og alligevel afviser han ham. Vi kan godt sætte os ind i situationen der i Kana i første omgang os, der har et barn, men i anden omgang alle, der har stået over for et uoverstigeligt problem i livet, som vi ikke selv har kunnet løse eller finde vej i. Vi fik flere eksempler på disse situationer i går i Knæk cancer -udsendelsen, hvor forældre eller børn i total afmagt må se kræften æde sig ind på deres kære for til sidst at tage dem fra dem. Hvad gør man så? Jo, man henvender sig til Gud. Man råber til Gud og beder ham om hjælp! Hvis vi ikke allerede har prøvet at gøre det, så er det fordi, vi ikke har stået over for et uoverstigeligt problem, som vi ikke selv har kunnet løse. Vi har stadig haft tiltro til vores egen styrke og tænkt, at hvis vi opsøger de rigtige mennesker og handler klogt, så skal vi nok klare os ud af den umulige situation. Det ligger dybt i vores menneskenatur at være selvhjulpen, og det bliver båret oppe af prædikener og filosofier om, at du kan, hvad du vil, og du ligger som du har redt osv. På eksempelvis arbejdsmarkedets område er der en vis sandhed i det, men slet ikke i livets store og afgørende forhold eller forholdet til Gud. Så længe vi kan selv, henvender vi os ikke til Gud om hjælp. Faderen her er desperat. Han er royal og derfor i samfundets top, måske personlig ven med Herodes Antipas, som var konge i området og havde bygget sin store residens i Tiberias. Men der står om faderens søn: Han lå for døden, og så kan vi godt sætte os ind i desperationen. Det er enhver forælders mareridt at miste et barn, og bare det at tænke på det, får det til at løbe koldt ned af ryggen på os.»hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«den kongelige embedsmand svarede:»herre, kom med derned, før mit barn dør.«jesus sagde til ham:»gå hjem, din søn lever.«

5 5 Så kort en dialog er der mellem Jesus og faderen, og derefter begiver manden sig på vej hjem igen til Kapernaum, hvor han formentlig kom fra. Der er 6-8 timers vandretur fra Kapernaum til Kana, så han har haft tid til at tænke over hele situationen. Hvad skete der? Der var et mægtigt ord fra Jesus, som embedsmanden griber fat i og tror på.»gå hjem, din søn lever.«jesu ord var mægtigt. Det var et ord fyldt af kraft, ligesom på skabelsens morgen, hvor Gud sagde: Der skal blive lys og der blev lys. Eller som vi læser i Sl 33: Han talte, og det skete, han befalede, og det stod der. I dag har vi været vidne til en handling her i kirken. Et lille barn, Gry, har fået hældt vand over håret, og vi hørte ordene: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Nu er vi i nøjagtig samme situation som den kongelige embedsmand. Vi har fået et ord at gå på. Vi så ikke andet end vandene og hørte ikke andet end ordene, men der er sket et mirakel. Et barn, der fødes ind i verden, fødes med ryggen til Gud og med synden i hjertet. Derfor giver det mening at bede med ham: Herre, kom herned, før mit barn dør. Og til I forældre: I nåede at komme frem og lægge jeres barn i Jesu hænder. Jeg vil ikke komme ind på den specielle problemstilling omkring børn, der er blevet undfanget og af den ene eller anden grund ikke nåede at blive døbt. I nåede det, Gry nåede det. I dag er Gry blevet føjet ind i rækken af dåbsbørn i Urup Kirke, i Den danske Folkekirke, men i virkeligheden i en meget større kæde af mennesker, der lige siden Jesu opstandelse er blevet døbt til at tilhøre Jesus Kristus! Helbredelsen af drengen den dag var et tegn, siger Johannes. Det fremgår umiddelbart efter vores tekst, hvor der står: Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa. Det første tegn var vinunderet, som viste hen på Jesu guddommelighed. Helbredelsen her var det andet tegn.

6 6 Helbredelsen var et tegn på en meget større helbredelse, som Jesus har gjort for os. Der er noget meget større i Jesus end det at blive helbredt. Det er syndernes forladelse, der er evigt liv, der er håb. Det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar, læser vi om Jesus i Es 53. Han tog dem, han bar dem. Når Jesus på et øjeblik sænkede drengens kropstemperatur fra overhængende livsfare til 37,5 grader, så overtog han den dødbringende sygdom. Det sker endeligt på korset, hvor Jesus bærer vægten af al sygdom og lidelse i verden. Han tager det på sig. Også vores: En forkølelse, der gik over. En operation, der gik godt. Kræftsygdommen, der endte ud med hel og fuld helbredelse. Alt dette sker, fordi Jesus overtog vore sygdomme og bar vore lidelser. Det var helbredelsen et tegn på. Og overse ikke tegnet! Mange blev stående ved helbredelsen og så ikke andet. Da Jesus senere bespiste 5000 mænd + kvinder og børn med 5 brød og 2 fisk, så ville de gøre ham til konge, for de så kun miraklet og ikke tegnet, som betød, at Jesus kan mætte sjælen for evigt! Overse ikke tegnet! Hvad så, når det ikke gik os, som vi havde bedt? Drengen, vi havde bedt så meget for, blev ikke helbredt, men forsvandt for øjnene af os. Det ser ud, som om Gud er væk og har glemt os. Han hører ikke vores bønner. Ja, sådan ser det ud for os. Det er ikke sådan, men sådan ser det ud for os. Gud har ikke glemt os. Han hører os, men vi erfarer det ikke sådan. Også her vil vi sige: Fat mod og gå til Gud. Klag til Gud. Vent på Gud. Også sorgen har Jesus båret på korset, også savnet, også de uløste og uforløste spørgsmål. Hebræerbrevet proklamerer (4,15-16): vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.

7 7 Gud er Gud for de hjælpeløse! Vi tror tit, at vi skal komme til Gud med vores store tro og vores fromme liv, for at Gud vil høre på os, men i virkeligheden er det lige omvendt. Han hører den hjælpeløses bøn. Det var derfor, vi hørte om Guds fulde rustning. En rustning har man på, fordi man uden den er svag og hjælpeløs et let bytte for en modstander, der vil gøre det af med en. Paulus siger: I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Tænk på Na aman aramæerkongens hærfører, som nød stor respekt og var anset. Han opretholder denne stolthed så længe han kan. Elisas tjener skal ikke komme på Guds vegne og fortælle mig, hvor jeg skal bade og det skal slet ikke være i Jordanflodens ulækre vand. Han blev standset i sin vrede og erfarede, at Guds ord holder. At hvad Gud har lovet, det gør han. Hele beretningen om Na aman er et stærkt billede på dåben. Efter at være blevet badet i vandet, bliver hans krop ren som en lille drengs. Jesus har befalet os at døbe alle folkeslag og derved gøre dem til hans disciple. Og det har vi gjort i dag, og nogle vil muligvis sige: Skal det være noget særligt? Vi så jo ikke noget som helst ud over et par håndfulde vand og nogle ord. Ja, men der skete store ting: Gry blev genfødt og fik syndernes forladelse, Helligånden og det evige liv. Ikke fordi hun kom med sin store tro. Gry har i sit korte liv aldrig gjort én eneste ting til ære for Gud, men hun blev døbt, fordi Gud er god og vil give hende hele sin velsignelse: Nåde, fred og evigt liv. Nadveren er også et ord fra Gud: Dette er mit legeme. Dette er mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Nogle siger også om nadveren: Det er jo ingenting. Det er til grin. Ja, så længe vi kan selv og opretholder vores egen stolthed, er det til grin. Men der er en mægtig kraft i Jesu ord, som vi vil erfare i det øjeblik, vi overgiver magten til Jesus.

8 8 Nu går vi snart fra kirke og hjem i vores hverdag. Vi, der er døbt og lever med Herren, bliver sendt ud med et ord, og så er vi på vandring ligesom den kongelige embedsmand. Vi har et ord, der er så stærkt som skaberordet: Der skal blive lys. Gud siger til os, at vores synder er tilgivet, at Jesus har givet sit liv for os og har gjort en plads klar til os i det evige liv. Det ord skal følge os i hele vores liv og ind i det evige liv. Her skal alle tåger opklares. Her skal de uforløste spørgsmål besvares. Vi vil alle sammen på vores livsvej opleve at få nogle slag og stå i umulige situationer med afmagt. Vi ved endnu ikke, hvad der vil komme, men vi ved, at vi ikke går forbi. Nogle af os vil måske opleve en af de alvorligste prøvelser at miste et barn. Set i et evighedsperspektiv er der et dybt indhold i de mægtige ord, Jesus sagde: Gå hjem, din søn lever. Alene i troen på Jesus findes dette håb. Selv når døden adskiller os, er vi forbundet i troen på Jesus. Det er symboliseret i knæfaldets halvbue, som vi skal forestille os fortsætte ind i himlen, så når vi knæler og modtager Jesu legeme og blod, så tager vi del i den evige fest i himlen. Jeg vil slutte med en lille historie der viser hvad tro er: En nat udbrød der brand i et hus. Mens flammerne skød op, styrtede forældre og børn ud af huset. De stod nedenfor og var vidne til dramaet. Pludselig opdager de, at det yngste barn mangler, en femårs dreng, som er flygtet fra røg og flammer ved at klatre en etage op. Ingen tør vove sig ind i den glødende ildovn. Da åbnes der et vindue deroppe. Drengen råber om hjælp. Hans far får øje på ham og råber: "Spring!" Drengen ser kun røg og flammer. Men han hører sin fars stemme og svarer: "Far, jeg kan ikke se dig!" Faderen råber til ham: "Det gør ikke noget; jeg kan se dig!" Drengen sprang og landede i sin fars arme. Nej, det gør ikke noget, at jeg ikke kan se min himmelske Far. For han kan altid se mig, og han står parat til at gribe mig, når jeg er i fare. Også den sidste dag, når jeg skal slippe livet her på jorden og for sidste gang kaste mig i Guds arme.

9 9 Fordi Jesus lever, kan vi sige i troen på ham sige: Gå hjem, din søn lever! Amen!