tæk post Tema om ålegræs til tage og rygninger Danmark rundt med tækkemænd Stråtaget ind i fremtiden - og meget mere...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tæk post Tema om ålegræs til tage og rygninger Danmark rundt med tækkemænd Stråtaget ind i fremtiden - og meget mere..."

Transkript

1 Nr. 3 December 2011 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf , Der er stadig godt gang i nybyggeri med stråtage i Holland - på trods af finanskrisen. Læs mere inde i bladet. I dette nummer: Tema: Internationalt samarbejde Tema om ålegræs til tage og rygninger Danmark rundt med tækkemænd Stråtaget ind i fremtiden - og meget mere...

2 Første nye tangtag i 100 år Læsøs tækkemand er nu færdig med Andrines Hus, som er det første hus i 100 år, der har fået helt nyt tangtag Tekst og foto: Jørgen Kaarup De tre tængemænd i gang med at lægge løs tang oven på vaskervolden på Andrines Hus Henning i midten, lærling Peder til venstre og Rune til højre. Gumlinge. Vaskere. Haler. Det er med at holde tungen lige i munden, når fagudtrykkene fyger gennem luften, og 35 tons ålegræs forvandles til et tangtag. Vi er på Læsø, hvor der nu for første gang i 100 år bliver tænget et helt nyt tag på et helt hus. Det er øens tækkemand, Henning Johansen, der efter nogle års egenoplæring nu lægger nyt tag på Andrines Hus, som ejes af Kulturarvsstyrelsen. Hennings lærling, Peder Munkholm, og den unge tækkemand Rune Ottesen er med til at forvandle de mange tons ålegræs til et tag. Rune har prøvet det der med tang før. Han er nemlig udlært på Frilandsmuseet, som også har en tanggård. Derfor har Rune været med hver gang, der blev taget et nyt skridt med tængning.»om det holder i mindst 200 år Ja, det er jeg helt sikker på, at det gør«, svarer Henning Johansen, når talen falder på tangtagenes formidable tykkelse, som er medvirkende til, at de holder så længe. I modsætning til stråtage kan et tag af ålegræs nemlig ikke blive for tykt, viser den erfaring, Henning har gjort sig med at tænge først et lille fårehus, så et par reparationer, siden en gavl med skotrende og nu altså et helt tag. 170 kilo pr. kvadratmeter»om det er de 170 kilo pr. kvadratmeter, vi nu lægger på, eller om det bliver til endnu mere, vi ender med, det vil vise sig. Det handler om, hvor længe taget holder, og i modsætning til stråtage 2

3 tror jeg faktisk, at jo tykkere, desto længere levetid«, siger Læsøs tængemester. Andrines Hus er fredet og ejes af den myndighed, der har fredet det, så det er restaureret fra A til Z. Når taget er færdigt det skal nu ligge nogle måneder, så tangen kan sætte sig og falde sammen, hernæst skæres det til ved døre og vinduer - er det planen at sælge huset. For Henning Johansen er håbet, at Kulturarsstyrelsens hus bliver første i en lang række af nye tængninger. Der er huse og gårde tilbage, som stadig har tang på taget. De fleste er i en sørgelig forfatning, flere står med presenninger over, og andre har delvist erstattet tangen med enten strå eller eternitplader.»det er i absolut 12. time, hvis denne enestående kulturarv skal bevares for eftertiden«, siger Henning og tænder piben. nemlig kun to i Danmark, som bjærger det. Foreløbig har Henning Johansen dog en del på lager i den såkaldte Tangbank. Han har købt alt, hvad der kunne skaffes fra Møn og Bogø. Realdania har lagt et sikkerhedsnet under investeringen, og skønt der tilsyneladende er masser af tang i banken, rækker de seneste fire års høst næppe til mere end to tre huse. Fonde interesserede Han har længe arbejdet på at få både kommune og store fonde gjort interesseret i at støtte arbejdet med at bevare både tængning som håndværk og dermed også tangtagene, som er en af Læsøs helt store turistattraktioner. Flere store fonde har udtrykt interesse for projektet, men indtil videre er det kun Kulturarvsstyrelsen, der har sat handling bag ønsket om at bevare disse meget specielle tage, som så vidt vides er enestående i hele verden. For nylig var en gruppe tækkemænd og fruer fra Mecklenburg-Vorpommern på Læsø for at se det specielle håndværk. De kendte godt til ålegræs, som også skyller i land i deres område, bl.a. på øen Rügen i Østersøen. Derfor var interessen stor, og der blev talt en del om at begynde at bruge ålegræs til rygninger og om at levere ålegræs til Læsø, for hvis der virkelig kommer gang i den med tængningen, er det ikke sikkert, at der er tilstrækkeligt med ålegræs herhjemme. Der er Kaotisk ser det ud, men der var styr på det, da en række frivillige hjalp til med at lave vaskere til gavlen på Hedvigs Hus i anledning af, at Søren Ryge laver et program om tangtagene på Læsø. Den nyudlærte tækkemand Rune Ottesen i gang med at binde en vasker til lægten det er vaskerhalen, man binder med. 3

4 De høster havets græs Ålegræs findes overalt langs kyster og i fjorde, men det er kun på Møn og Bogø, at det stadig bjærges, tørres og presses til tage og nu måske også rygninger Tekst: Jørgen Kaarup. Foto: Peter Wath & Peter Bondo (undervand) For nu var der pludselig for første gang i mindst 80 år igen tang på markedet, som kunne bruges til at forny Læsøs tangtage med. En sygdom havde ødelagt meget ålegræs i 1930 erne, og derfor var der ingen på Læsø, der mestrede kunsten at forarbejde tangen til et yderst langtidsholdbart og ikkebrændbart materiale. Ålegræsset skal hentes, mens det er grønt og spredes så ud på en mark og tørres som hø for til sidst at blive presset i rundballer. Tang i rundballer Ålegræsset skyller i land på kysten i sensommer og efterår og skal så hentes, mens den endnu er grøn. Ellers er forrådnelsen i gang. Den grønne tang spredes ud på en mark og tørres som hø, dvs. vendes nogle gange og kræver tørvejr og solskin i tørreperioden. Lige nu har begge tanghøstere laderne fyldte med tang i rundballer, for på Læsø går det langsommere end forventet med at komme i gang med at tænge hele huse. To mennesker i dette land henter ålegræs på stranden, kører det op på en mark for at tørre det som hø for derefter at presse det i rundballer. Jens Vedele på Møn og Ib Ingermann på Bogø. Området i det sydøstlige hjørne af Sjælland har en lang tradition for at bjærge og sælge tang, nærmere bestemt ålegræs. Her lå Kallehave Tang-Eksport, som helt op i 1960 erne opkøbte tang og solgte det til hele Europa: Til isolering og madrasser på et tidspunkt lå alle Jens er i det danske forsvar faktisk på madrasser, lavet af ålegræs, leveret af Kallehave Tang-Eksport. I fire årtier lå tangproduktionen stille. Men så fik Kurt Schierup fra Vordingborg Kommune en god ide: Der skulle igen samles og forarbejdes tang, for i disse miljøtider måtte denne uudnyttede ressource kunne bruges. 4 Lommepenge fra tang»jeg tjente lommepenge som knægt ved at samle ålegræs til min far.vi boede på øen Tærø og leverede en del tons ålegræs til Kallehave Tang-Eksport«, fortæller Kurt. Det lykkedes Kurt Schierup at få kontakt til interesserede tyske kunder, som brugte tangen som økologisk isoleringsmateriale og han fik også kontakt til Frilandsmuseet, som længe havde været på jagt efter en leverandør af tang både til mønninger, gavle og den tanggård, der ligger på museets store areal ved Kgs. Lyngby. Den vej rundt kom Jens Vedele Peteresen, der er økologisk landmand, og Ib Ungermand, der er fritidslandmand, ind i billedet. Og det blev til en ny begyndelse for det danske tangeventyr, som indtil videre først og fremmest har udspillet sig på Læsø. Sådan ser ålegræsset ud på stranden. Det er vigtigt, at det hentes op til tørring, inden det bliver brunt, for så er forrådnelsen begyndt. Foto: Peter Wath.

5 Foreløbig er det blevet til et helt hus, to gavle, et lille fårehus og nogle reparationer. Forude venter omkring 20 husejere på, at projekt»nye tangtage på Læsø«skal køre ind i næste fase. I mellemtiden er der rig mulighed for, at danske tækkemænd kan købe tang fra Møn og Bogø til mønninger. Prisen er 7 kr. pr. kilo + transport og moms, og der er omkring 250 kilo i en rundballe. Ib Ungermand: Tlf Jens Vedele Petersen: Tlf På et tidspunkt var mange mennesker ansat ved Kallehave Tang-Eksport, som bl.a. leverede madrasser fyldt med ålegræs til det danske forsvar. FAKTA OM ÅLEGRÆS Ålegræs bruges af Miljøministeriet som indikator for, hvor godt (eller skidt), tilstanden er i hav og fjorde. Ålegræs kræver nemlig en hvis mængde lys for at trives, og når vandet er forurenet med bl.a. kvælstof og fosfor, trives alger, som så giver mindre sigte. Derfor vokser ålegræs kun ud til 4 6 meters dybde. For 100 år siden var der ålegræsenge, som man kalder det, helt ned til 17 meters dybde. Efter at en svampesygdom hærgede ålegræsset i 1930 erne er denne ene af to danske havgræsarter aldrig kommet på fode igen. De seneste år har vandmiljøplanerne ført til forbedret vandkvalitet, så nu breder ålegræsset sig langsomt igen. Ålegræs er grønt året rundt og danner konstant nye blade og smider de gamle. I efteråret river storme ekstra mange blade af planterne derfor er det især i sensommer og efterår, at man kan se tykke bræmmer af opskyllet ålegræs langs kysterne. 5

6 Tækkemænd på kursus Hvert tredje JTL-medlem mødte op, da der blev holdt kursus og workshop i at lave mønning med tang og sy en rygning kobbermønning, skønt de er i hver sit laug Tekst og foto: Jørgen Kaarup Henning Johansens selvopfundne vridemaskine til tang vakte både grin, respekt og anerkendelse for den virker i al sin simpelhed. Mere end 20 tækkemænd og én arkitektkvinde kappedes om at finde den bedste idé til at lave en mønning af ålegræs fra Bogø på et hus i Den gamle By. Samtidig viste Kurt Andersen sindigt og roligt, hvordan han laver en syet rygning i købstadsmuseet midt i Århus. Ruud Conijn fik idéen til dette mønningskursus, Den gamles Bys arkitekt var med på at lave dette eksperimentarium, og Tækkekontoret inviterede. Den store tilslutning viste, at der er stor opbakning bag faglige arrangementer, når indholdet er interessant nok. Og det var det, mente mange. Ikke mindst Henning Johansens»tangshow«trak folk til fra start, 6 for her var nyt at kigge på og lære: En specialkonstrueret maskine til at vride ålegræsset sammen til korte eller lange, tykke eller tynde, gumlinger, vaskere og haler, som opstår, når tangen vrides sammen. En ivrig debat kom hurtigt i gang: Hvordan lægges sådan noget tang bedst. Mange bud fra at lægge det løst med rygningstræer, vride lange, tynde»haler«, vride tykkere gumlinge med haler, løst tang under for at give en mere stejl mønning - og meget andet. Resultatet blev vidst at tage det bedste fra alle de velmente råd og så i øvrigt prøve sig lidt frem, for når gavlen blev nået, skulle ålegræs-»vridningen«pludselig gøres tynd i begge ender og tyk på midten.»hvem har sørget for det gode vejr«? Marcelle Meier, arkitekt med tangtage som speciale tog straks æren. Da et team af tangentusiaster havde fundet måden at samarbejde, sivede mange nysgerrige over til det andet hus, hvor Kurt Andersen demonstrerede sin kunnen i at lave en»hamburger«- rygning, hollandsk - eller lollandsk i hvert fald: En rygning, som sys med to korte sting og rør, der vendes med rodenden opad og støder mod hinanden, hvorefter toppene, ned mod taget, skæres lige af med en hobbykniv.»jeg lærte det af nogle sjællæn-

7 dere, da jeg var 16 år og siden har jeg lavet temmelig mange af dem på Herning-kanten«, sagde Kurt, som mente, at det var én af måderne at skabe en egnsskik: Nemlig ved at en tækkemand tilfældigvis har lært en ny teknik, og praksis derefter vist, at den er holdbar. Der var enighed blandt alle om, at både tang og syet rygning indiskutabelt er bedre end lyngmønningen. En udbytterig dag med inspiration og gode faglige snakke, som alle er med til at udvikle tækkefaget. Søren Fur giver Kurt Andersen en hjælpende hånd med den syede rygning. Historiske facts om tangrygninger Tækkemænd har altid brugt de materialer, der var tilgængelige, anvendelige og holdbare. Derfor også ålegræs. I alle kystnære områder har der ligget tangrygninger, fordi de er holdbare og ålegræsset var let at få fat i og kostede kun arbejdet. Allan Hjorth Rasmussen er den eneste historiker, der har skrevet om stråtage, og i den lille bog»stråtage en gennemgang af danske tækkemetoder«fra 1966 skriver han bl.a.: To ø-tækkemænd, Henning Johansen, Læsø og Peter Smidemann fra Als. Peter og flere andre har set tang ligge i bunden, når de har skiftet f.eks. halmmønninger, så ingen tvivl om, at der har været brugt ålegræs mange steder rundt i landet.»spredte steder ved kysterne, hvor man havde let adgang til tang, har man haft tangrygninger uden rygningstræer. Tangen blev æltet med ler og eventuelt groftskåret hakkelse til den var mættet med lerslam. Leret blev siden i en kasse eller spand bragt op til rygningen. Løs halm og ler har på lignende måde været brugt«. Han skriver desuden, at der mange steder i landet blev brugt tang, fastholdt med rygningstræer. Så nærmer det færdige resultat sig 8 meter tangmønning på det lille hus fra Norddjursland, som nu befinder sig midt i Århus. 7

8 I N T E R N AT I O N A LT S A M A R B E J D E Tækkemænd samlet i global organisation Så er spiren til en verdensorganisation lagt. Det skete i Danmark, da Jydsk Tækkemandslaug som vært og initiativtager samlede tækkemænd fra seks lande. Vi så stråtage i lange baner, diskuterede tækning, rørkvalitet og rygninger, så miscanthus, skålede og konkurrerede i rørkast. Nye forbindelser og netværk blev skabt tre intense døgn, som JTL kan være stolte af. Vi blev klogere på situationen i andre lande, hvor Holland stadig er det eneste, hvor det er lykkedes at gøre stråtaget populært på nybyggeri men Sydafrika byder også på mange spændende og nye historier fra tækkeverdenen. TækPost beretter i en række artikler om det internationale møde, om dannelsen af den internationale organisation og om situationen i de lande, der nu er gået sammen i ITS, International Thatching Society. Tekst og foto: Jørgen Kaarup Sebastian van der Meer og Jørgen Kaarup fra JTL forsøger at råbe de mange gæster fra udlandet op. 8

9 I N T E R N AT I O N A LT S A M A R B E J D E Danmark rundt med tækkemænd To busser gennempløjede en stor del af Danmark for at vise det bedste, vi havde at byde på, da JTL var værter for 70 kolleger fra nær og fjern Tekst og foto: Jørgen Kaarup Det skulle egentlig have været en nordeuropæisk klub. Så blev den europæisk og til sidst international. En organisation for tækkemandslaug fra hele verden så dagens lys.»jeg kan ikke komme hjem og sige, at jeg har meldt os ind i en europæisk organisation, kan vi ikke kalde den international i stedet«, spurgte Abrie Visagie, formand for tækkemandslauget i Sydafrika. Det var der ingen indvendinger imod. Og hermed begynder navnet med International i stedet for European. Denne meget hurtige tilslutning til forslaget fra Sydafrika var betegnende for en stor vilje til samarbejde blandt alle deltagerne i den tre-døgns tur, Jydsk Tækkemandslaug havde arrangeret i slutningen af august. Nu er det jeres tur At det blev os til at være værter skyldes Henk Horlings fra det hollandske tækkekontor. Da jeg ringede og snakkede om at tage næste skridt til at danne en organisation for os her i Nordeuropa, kom svaret prompte:»god idé, den har vi jo snakket om før, også med englænderne men nu er det altså jeres tur til at invitere og stå for arrangementet«. Og det har Henk jo ret i: Mange gange er busser fra både Danmark og mange andre lande kommet til stråtagenes Mekka i Holland, og Henk Horlings og hans makker, Joost Kreuger har beredvilligt brugt bunker af tid på at vise rundt og fortælle om, hvordan det er lykkedes at få stråtaget ind i en ny tid i det tætbefolkede og inddæmmede land. Turen startede på Rømø Golf & Wellness, som er Danmarks største nyere byggeri med stråtag: kvadratmeter. De nye ejere ville gerne have gode råd om stråtagenes tilstand, når der nu var samlet ekspertise fra seks lande. Som sagt så gjort. Så pludselig stod vi der, på Rømø Golf & Wellnesscenter, samlet ude foran hovedindgangen: Velkommen til Danmark og velkommen til vores største nybyggeri med stråtag, kvadratmeter. Til gengæld også det eneste af sin størrelse. Aftenen blev bl.a. brugt på, at repræsentanter fra hvert land fortalte hele forsamlingen om situationen i sit hjemland. Hvert land sin historie, alle mærker finanskrisen, Tyskland og England har markant tilbagegang, Holland klarer skærene, og Sverige, Sydafrika og Danmark ligger et sted midt imellem. Mere herom i særskilt artikel. Sommerhus til 15 mill. kr. Fredag var»store turdag«, som først gik til Blåvandshuk til et sommerhusområde med påbudt stråtag. En lokalplan fra 1984 befaler, at»ny bebyggelse udformes i harmoni med landskabet den omgivende bebyggelse«og videre kort og godt:»tagene skal tækkes med strå«. Uden lokalplaner af den slags ville vores fag være gået endnu mere tilbage end tilfældet er, og mange af vores gæster var behørigt imponerede over de danske myndigheder. Ved et lykketræf kører vi forbi tækkemænd i arbejde på vej ud til Jyllands vestligste punkt: Et sommerhus, nybygget, masser af kobber, både inddækning og rygning skal vist nok sælges til mindst 15 millioner kroner. Det er åbenbart ikke alle, der er ramt af finanskrisen, konstaterer vi på tværs af nationaliteter. Flot tækning, er alle enige om. Så tværs over Jylland til frokost på den stråtækte Tyrstrup Kro ved Christiansfeld, hvor ejeren bød velkommen og fortalte om sin passion for stråtag. Videre til tækkemand Per Keis, der tækkede på Nordfyn og brandsikrede med Sepatec, for det skulle kollegerne fra udlandet se 9

10 I N T E R N AT I O N A LT S A M A R B E J D E Den smukke og meget typisk danske kro Tyrstrup ved Christiansfeld var nøje udvalgt til frokost om fredagen ejeren af Tyrstrup Kro lovpriste sit tag, og det vakte glæde blandt turens deltagere. skete der noget: Han var behørigt imponeret, og når Henk bliver dét, bliver han tavs Jo, det ser rigtig godt ud, både præstegård og flere andre huse, vi så på vej til bindedagen. Søren Vodder har dyrket miscanthus i 10 år nu og tækket kvadratmeter med materialet. Nu er han i gang derhjemme, så alle kunne komme op og få miscanthus i hænderne, klappe lidt på taget og gå en tur i miscanthus-markerne. Søren havde delt et spørgeskema ud til alle deltagere, og svarene viste, at halvdelen af de udenlandske tækkemænd er interesserede i at bruge tækkemiscanthus. Og hele 73 procent af de adspurgte vil foretrække materialer med 10 års garanti, som Søren Vodder faktisk giver under en række aftalte betingelser. Efter frokost var der afbrænding af ikke mindre end 5 prøvetage se artikel andet sted. Og herefter var tiden inde til det, en del havde ventet på: Det internationale mesterskab i rørkast. Der blev gået til den, og alle kastere gjorde en ihærdig indsats for at blive champion. Det blev Holmange kendte nemlig ikke Sepatec. Herfra gik det hastigt videre til godset Lundegård ved Broby, hvor arkitekt Jan Skovsende Hansen stolt viser en kæmpestor stråtækket lade frem. Igen lykkedes det at imponere en del gæster så gammelt, så stort, så passioneret en ejer, som oven i købet også tegner nye huse med stråtage, bl.a. en helt ny sognegård i Ringe til temmelig mange millioner kr. En lang tur endte i Svendborg, hvis vandrerhjem byder på fremragende mad og absolut brugbare værelser, også når der er ægtefæller med, som flere tyskere og englændere havde. brand i stråtag. Søren Vodder blev vært i det øjeblik, busserne rørte lollandsk jord, for Lolland er hans område, og vi skulle se tage, tækket med hans hjemmedyrkede miscanthus. Henk Horlings fra det hollandske tækkekontor har været»afdæmpet kritisk«over for at erstatte tagrør med elefantgræs men da han så den store præstegård tækket med miscanthus, Store Tækkedag Lørdag var»store Tækkedag«, den årlige bindedag, som i år blev arrangeret i samarbejde mellem Dansk og Jydsk Tækkemandslaug og fandt sted hos Søren Vodder på Sydlolland. På færgen fra Langeland blev den nye, internationale organisation stiftet under et kort og yderst effektivt møde. Der var to temaer på bindedagen i år: Tækkemiscanthus og Denne præstegård på Lolland er tækket med miscanthus og har syet rygning, også kaldet enten lollandsk, tysk og hollandsk spidsrygning. Tækket af Søren Vodder. 10

11 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E land, der løb af med sejren, og sangen»we are the champions«lød egentlig ganske imponerende. Vikingemad til aften Aftenen bød på festivitas, for nu skulle det fejres, at turen var gået godt, en ny organisation stiftet, og at arrangementet begyndte at rinde ud. Der er næppe siden vikingetiden serveret så store stykker kød på en tallerken: Griseskank, hele stykker, kogt elegant møre det var passende til en gallaaften i vikingernes hjemland. The champions, united they stand Hollænderne vandt verdensmesterskabet i rørkast. Pam Tozer fra England var en anelse betænkelig ved størrelsen af dansk vikingemad: Én skank pr. person. Den gæst, der var længst væk hjemmefra, Abrie fra Sydafrika, skrev om arrangementet til sine medlemmer:»den gæstfrihed og entusiasme, jeg blev mødt med var komplet overvældende, og den positive ånd landene imellem var inspirerende«. Det kan godt citeres her, for roserne gjaldt også hollænderne, der overtog den sydafrikanske tækkelaugsformand som gæst. Abrie Visagie havde to ledige dage, inden turen gik tilbage til Cape Town fra Amsterdam, og de blev brugt til at se på stråtage i Holland.»Jeg troede, tækning var et ud- døende erhverv i Europa, men det er slet ikke tilfældet«, skrev han til sine medlemmer. Allerede nu har Sydafrika inviteret til det årlige arrangement i 2013, så det kan I godt notere og overveje at finde lidt spareskillinger frem til. I 2012 går turen til Lübeck, og alle medlemmer vil blive inviteret, når den tid kommer. Det internationale samarbejde omfatter kun tækkemænd, der er medlem af et laug. I Danmark er det både Dansk og Jydsk, der er medlem. Sekretariatet for samarbejdet ligger hos Tækkekontoret under JTL. Stråtaget ind i fremtiden Et vigtigt formål med det nye internationale samarbejde er at løfte stråtaget fra fortidens huse til nutidens og fremtidens men stadig holde fast i rødderne Tekst og foto: Jørgen Kaarup Der var gjort et pænt forarbejde, da Jydsk Tækkemandslaug forrige år var i England. Her begyndte drøftelserne om at stifte et formaliseret samarbejde i Nordeuropa, fordi kontakten mellem især Holland, England og Danmark har været god gennem en del år. Både Sverige og Tyskland er fulgt med, men på grund af hollændernes succes med at reintroducere stråtaget på nybyggeri har deres tækkekontor spillet en væsentlig rolle som samlingspunkt og et spirende samarbejde. Lederen af tækkekontoret under Vakfederatie Rietdekkers, Henk Horlings, havde efter en drøftelse med bl.a. JTL s formand Morten Petersen og lederen af det engelske tækkekontor, Marjorie Sanders, lavet et oplæg til at danne en europæisk organisation. Da Henk venligt men bestemt opfordrede JTL s nye Tækkekontor til at blive vært for nordeuropæiske laugsmedlemmer, 11

12 I N T E R N AT I O N A LT S A M A R B E J D E»Nu er det jeres tur til at arrangere«, sagde lederen af det hollandske tækkekontor, Henk Horlings, da vi talte om at stifte en international organisation. Her er Henk på rutchetur efter af have været oppe at kigge, hvordan taget på et dansk sommerhus til 15 millioner kr. egentlig ser ud blev den fulgt og i samarbejde med hollænderne og siden de øvrige lande blev et kort, skriftligt oplæg sendt rundt og distribueret videre til bestyrelserne. Tre tækkelaug i Tyskland Den tyske organisering forekommer ved første øjekast lidt uoverskuelig, men nu er nødden knækket, og vi har god kontakt til de tyske kolleger, som er organiseret efter delstater. Der er tre delstater med tækkemandslaug, og de har som alle andre nu valgt to repræsentanter i bestyrelsen for ITS, International Thatching Society. Hovedformålet med ITS er at etablere viden og teknikker, som kan løfte stråtaget fra kun at være et tag for gamle og fredede huse til et moderne tag, som kan konkurrere med andre tagtyper, uanset hvilken bygning, de ligger på. Japan er det»bedste«, dvs. værste eksempel på, hvad der kan ske, hvis faget lader stå til og ikke samarbejder om at løse de udfordringer, der er i et moderne gennemreguleret samfund: Det er ganske enkelt forbudt at tække på andet end fredede huse i Japan, fordi myndighederne har besluttet, at brandfaren er for stor. I England tækkes der næsten kun på fredede og bevaringsværdige huse, hvis ejere i de fleste tilfælde får offentlig støtte, fordi det er påbudt at bevare stråtaget, som meget ofte er af halm. I 11. time Derfor er det i 11. time, også i Danmark, at der samarbejdes med at løse fagets og tagets udfordringer. I første omgang handler det om at dele al relevant viden og forskning, især hvad angår brandsikring og holdbarhed. Men også sammenligning af f.eks. vilkår for forsikringer og et muligt arbejde for en forsikring på tværs af landegrænser er en oplagt arbejdsopgave. F.eks. har tyskerne i delstaten Mecklenburg-Vorpommern fået en meget fordelagtig forsikring til stråtækkede ejendomme via et schweizisk selskab. På lidt længere sigt kan der formentlig blive tale om at søge penge til fælles forsknings- og Det tog mindre end en halv time at blive enige om at stifte den internationale sammenslutning, ITS International Thatching Society. Det skete på færgen mellem Langeland og Lolland. Formanden for tækkemændene i Sydafrika, Abrie Visagie, blev årsag til, at vi stiftede en international sammenslutning i stedet for en europæisk. udviklingsprojekter, f.eks. fra EU, som simpelthen kræver, at der er flere lande involveret, hvis der skal bevilges penge til et fag som vores. Det er slået fast i det korte»grundlovspapir«, som blev vedtaget, at ITS er en organisation for selvstændige tækkemænd, som er medlem af en organisation i sit hjemland. Det betyder, at en tækkemand kun kan være med i samarbejdet, hvis han er medlem af et laug. Det betyder også, at forhandlere af tagrør og andre materialer til branchen, ikke kan blive medlemmer. I Danmark er Finn Guld fra DTL og Sebastian van der Meer fra JTL medlemmer af bestyrelsen i International Thatching Society. Den første arbejdsopgave er at etablere en hjemmeside, så alle medlemmer får glæde af at dele viden og erfaringer. Det bliver JTL s tækkekontor, der i samarbejde med ITS-bestyrelsen får hjemmesiden op at stå. Det vil ske i løbet af januar måned. Domænet er købt og hedder Foreløbig er der kun et foto på siden til gengæld er det flot, det samme som pryder forsiden af denne udgave af TækPost! Medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug vil løbende blive informeret om tiltag i det nye samarbejde via den månedlige nyhedsmail TækNyt. 12

13 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E På denne og de følgende sider følger en kort status fra hvert af de 6 lande, der er med i den internationale organisation, ITS Krisen mærkes i Holland Meget symbolsk er denne brandstation tækket i det land, hvor forsikringerne til stråtage koster det samme som til andre tage Holland. Selv om hollænderne har fået styr på konkurrencen fra østeuropæiske firmaer, er der alligevel tilbagegang i tækkebranchen. Et skøn fra Joost Kreuger, hollændernes tækkekontor, siger en tilbagegang i arbejde på 20 procent. Årsagen er både finanskrisen, men også at der ikke længere bygges de store sommerhus-projekter, som var med til at trække branchen ind i en ny tid for godt 10 år siden. Der er nu så høje krav til kvalitet, at østeuropæiske firmaer har opgivet Holland. Til gengæld beskæftiger hollandske firmaer et stigende antal tækkemænd fra bl.a. Ungarn. Der er omkring mennesker beskæftiget med stråtage i Holland og to ud af tre firmaer er med i lauget, Vakfederatie Rietdekkers. 90 procent af de store firmaer er med i lauget, og med 255 medlemsvirksomheder - heraf en del temmelig store - har vores hollandske kolleger formået at finansiere et tækkekontor med 4 ansatte. Tækkekontoret under Vakfederatie Rietdekkers spiller en væsentlig rolle i hele branchen. F.eks. har lederen af kontoret, Henk Horlings, lige nu travlt med at forhandle en helt ny overenskomst for tækkebranchen. Tilsvarende har Joost Kreuger det seneste år brugt det meste af sin arbejdstid på at udvikle uddannelsen, som inden længe bliver fuldstændig fornyet med nye undervisningsplaner og materialer og en overbygning Lodret tækning er slået igennem overalt i Holland. som»projektleder«. Dvs. en uddannet tækkemand, som videreuddanner sig til at kunne styre en stor byggeopgave fra A til Z. Samlet må man sige, at den hollandske tækkebranche på den ene side er svækket som følge af den almene afmatning i samfundet, men på den anden side står branchen, fagligt set, så stærkt som aldrig før. På uddannelsesområdet er der 9 tækkemandslærlinge på grunduddannelsen. Hertil kommer 16, der bygger oven på og tager»fagdiplom«, hvilket betyder, at de kan blive medlem af det hollandske laug. På diplomuddannelsen er der to niveauer, hvor det højeste er rettet imod at blive projektleder, dvs. at styre store tækkeprojekter som manager. De bliver ved, de hollændere med at bygge nyt og stort med stråtage. 13

14 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Sydafrika: Big Bussiness De markedsdominerende firmaer i den sydafrikanske tækkebranche er kæmpestore. Og dét er den to meter høje formand for tækkelauget, Abrie Visagie, et godt eksempel på: Han er direktør med privatsekretær og arbejder i det største firma i branchen med 250 ansatte. Lucas Quality Thatchers hedder det, og deres Shelley Point er Sydafrikas svar på Rømø Golf & Wellnesscenter. Sådan ser en sydafrikansk rigmandsvilla ved vestkysten ud. måde at arbejde på er illustrerende for branchen dernede. Lucas tilbyder - ud over tækning og at lave tagkonstruktion også ydelser som: - Totalentreprise ved nybyggeri - Design og arkitektur, også indvendig indretning - Forsikringer - Byggeledelse Og her et hotel tæt på Cape Town. Sydafrikanerne inviterer til møde i den internationale organisation i TASA er navnet på vores sydafrikanske søsterorganisation: Thatching Association of South Africa. Den er grundlagt så sent som 2006 med det formål at organisere branchen og sætte en national kvalitetsstandard. Der er 65 medlemsvirksomheder, som hver har mellem 5 og 150 tækkemænd ansat. De 50 af de 65 virksomheder laver totalentrepriser og har dermed et tilsvarende antal andre bygningsarbejdere ansat. Ved siden af disse store og markedsførende firmaer anslår TASA, at der er hen ved 350 mindre tækkevirksomheder i landet. Det bliver varmt i Sydafrika. Derfor er der arbejdet intenst med brandsikring, og et automatisk sprinkleranlæg er meget udbredt i tilknytning til nytækkeri. Netop brandsikring er et område, vores nye samarbejde kan bruges til at udvikle og forhåbentlig forbedre. F.eks. slår Lucas Quality Thatchers fast, at ingen af de 2500 huse, de har tækket, er brændt ned. Stråtagets historie har i Sydafrika rødder tilbage til 1652, hvor englændere, tyskere og hollændere forbedrede den traditionelle afrikanske tækning med deres faglighed. Især hollandsk og engelsk tradition er slået igennem, først og fremmest i de sydlige regioner, hvor man bruger tagrør i de nordlige regioner bruger man afrikanske græsarter, som er mindre holdbare og minder mere om halm. Som nævnt andet sted er medlemmer af Dansk og Jydsk Tækkemandslaug inviteret til Sydafrika i 2013, formentlig på et tidspunkt i den mørke og kolde tid herhjemme, for da er der sommer i Sydafrika. 14

15 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Tyskland lider stadig under dræbersvampen Det var i 2006 i Schleswig-Holstein, at det gik galt:»dræbersvampe ødelægger stråtage, og 80 procent af alle tage er angrebet«. Sådan stod der i aviser, historien kom i tv, og bag den stod oven i købet en doktor, som der jo er mange af i Tyskland. En doktor i mikrobiologi, som var rasende, fordi han selv ejede et angrebet stråtag. Det førte til dannelsen af QSR,»Selskabet til kvalitetssikring af tagrør«(gesellschaft zur Qualitätssicherung Reet), som er tyskernes faglige organisation med tækkekontor og et par ansatte. Da det gik galt i 2006 havde tyskerne ikke kontakt til kollegerne i nabolandene og kunne derfor ikke spørge, hvordan situationen mht. svamp i stråtage var i f.eks. Holland og Danmark. Så de gik i gang med deres egne undersøgelser, udført bl.a. på universiteter i Greifswald og Kiel. Foreløbig er der ingen klare resultater, men der er strammet op på de tyske standarder for tækning, svarende til vores tækkevejledning og kvalitetskontrollen af tagrørene er styrket. Men der er stadig eftervirkninger fra»dræbersvampen«, selv om ordremængden nu er mere stabil end for et par år siden. Tyskland har omkring 150 tækkefirmaer, de fleste med mellem tre og fem medarbejdere. Formanden for tækkelauget i Schleswig-Holstein, Hans-Hermann Ohm, skønner, at der er tredive tyske tækkefirmaer med omkring 10 ansatte. Tækkelaugene er kun organiseret i to af de tyske delstater, nemlig Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern. Det er laugene i disse to delstater, der har dannet QSR også i et forsøg på at få de resterende tyske tækkemænd til at organisere sig. De fleste uden for laug er i delstaten Niedersachsen med omkring 50 firmaer. I resten af Tyskland er der kun omkring 10 tækkemænd. Konkurrence fra østeuropæiske tækkemænd mærkes mest i Mecklenburg-Vorpommern, der grænser op til Polen. Tyskernes største problem er at få genskabt tilliden til stråtaget hos kunder og arkitekter efter den omfattende, negative presseomtale i Nytækket hus fra Schleswig-Holstein. QSR, tækkekontoret, ligger i Lübeck, og arbejder for alle tækkemænd i landet samtidig arbejder de to laug for, via QSR, at samle alle tækkemænd i en organisation for hele Tyskland. En national hjemmeside er det allerede blevet til. TækPost har kun fået fotos fra Schleswig-Holstein, men kontakten til Meclenburg- Vorpommern, tidligere Østtyskland er god, så vi vender tilbage med en artikel derfra engang næste år. Tyskerne har samlet de tre tækkemandslaug under et kontor i Lübeck billedet er dog ikke derfra, men fra et nytækket hus på landet. 15

16 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Stadig halmtækning i Sverige Sverige er i modsætning til Sydafrika»small business«med omkring 35, hovedsageligt mindre firmaer af dem er de 20 medlem af Svenske Stråtagtækkeres Forening. En del svenske tækkemænd arbejder med at restaurere gamle bygninger ved siden af tækkeriet. Svenskerne tækker stadig med langhalm, rughalm, som dyrkes i Halland og Skåne og desuden importeres der også langhalm fra Polen. En af de svenske kolleger, der var med på turen i august, Eje Sådan ser et nyt stråtag ud i Sydsverige. Aren, foretrækker faktisk halm og mener, at et halmtag holder lige så længe som et af tagrør brandfaren ved halmtaget undlod jeg at diskutere med Eje Langt de fleste stråtage i vores naboland er i Sydsverige. Tagrørene høstes især på søen Tåkern, og ifølge Adam Ooms, som både er tækkemand og rørhandler, kan der høstes en hel del mere end tilfældet er, men pga. prisen importeres der rør fra de baltiske lande, Polen og Balkanlandene. I Sverige er arealet med tagrør vokset med 30 procent inden for 100 år, så der er et stort, uudnyttet høstpotentiale. Konkurrencen fra østeuropæiske tækkemænd er hård i Sverige, fordi en del af dem tilbyder priser, som ingen svensker kan konkurrere med. Så skønt der dukker et nybygget hus op i ny og næ, er den svenske tækkebranche lille og under pres. Det betyder også, at der ikke er en egentlig uddannelse, men kun en gammeldags lærlingeordning uden skoleophold, og der kommer temmelig få unge ind i faget. Der er en stor opgave for Stråtagtækkernes Forening i at markedsføre stråtaget til nybyggeri, ganske som i Danmark. Der kan spores en stigende interesse for at lægge stråtag på nye huse. Derfor håber svenskerne, at de med en hjemmeside, som er under udarbejdelse, kan være med til at øge efterspørgslen på stråtaget. Indtil videre har Stråtagtækkernes Foreningen ingen hjemmeside. Der tækkes stadig en del med halm i Sverige. 16

17 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Nye tider er kommet til England I gode, gamle og konservative England er stråtagene ved at slå igennem på nye huse, især større, sammenhængende bebyggelser, både sommerhuse og helårsbeboelser. Det skyldes i vid udstrækning det arbejde, deres tækkemandslaug har udført siden Der er bygget omkring 600 nye huse med stråtage i England i de seneste år. Af dem ligger en del i, hvad vi ville kalde»bebyggelser«, altså rækkehuse eller lignende med ens huse. Men finanskrisen har lige nu sat en stopper for stort set alt nybyggeri af den slags. Vores søsterorganisation, NSMT (National Society of Master Thatchers) har 130 tækkefirmaer som medlemmer og har i en årrække gennemført forskning, udvikling og stået bag udgivelser. I 2008 kulminerede med»en praktisk guide til stråtage i det 21. århundrede«. Bag den lå tre års arbejde med at opfange og herefter formidle, hvad ejere af stråtækte huse og tækkemænd havde af bud på et gammelt fag i en ny tid. Der er et sted mellem 600 og 800 tækkemænd i England, fordelt på cirka 300 firmaer. Nogle er enkeltmands-, andre er større firmaer med op til 14 ansatte. De fleste ligner danske tækkefirmaer med to eller tre tækkemænd. Antallet af stråtækte ejendomme er mellem og faktisk ikke så mange flere end herhjemme, hvor vi skønsmæssigt formentlig er nede på omkring Årsagen til, at der er omkring dobbelt så mange tækkemænd i England som i Danmark må tilskrives, at de bruger mere tid på selve tækningen. F.eks. tager det temmelig lang tid at tække en engelsk mønning, som jo altid er tækket uden på resten af taget, uanset om dette er lavet med rør eller halm. Tilsvarende tager det formentlig også længere tid at tække oven på et gammelt halmtag, og det er temmelig udbredt i nogle tilfælde er halmtagene op til en meter tykke, og der er tækket oven på mange gange. Brandrisiko er et emne, eng- Her er en nybygget og nytækket bebyggelse i England. 17

18 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Dette engelske tag er tækket med hvedehalm, men der bruges også rughalm til de mange huse, der stadig får nyt halm på taget. lænderne har arbejdet meget med, bl.a. fordi antallet af alvorlige brande af uforklarlige årsager er steget de seneste år. Hovedårsagen er brændeovne og pejse, ifølge NSMT. Jeg vil mene, at den bagved liggende grund er, at englænderne har rigtig mange halmtage og stort set altid rygninger af halm, som er meget letantændelig. Rigtig mange engelske huse og ejendomme på landet er erklæret bevaringsværdige, og det medfører, at stråtage skal bevares. Der har været støtteordninger i den forbindelse, men de er ved at fase ud, og det er et problem, fordi der er kontrol med en lang række ting på de bevaringsværdige huse, og bureaukrati og kontrol medfører øgede omkostninger i forbindelse med tækning. Skønt England har store områder med tagrør, importeres 75 procent af rørene. Og det her er bare et smukt billede huset er et museum, bare rolig Selv kirkerne er tækkede i England 18

19 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Branchen under pres i Danmark Den korte version af situationen i Danmark er, at mange tækkemænd kæmper for at have nok arbejde. Kombinationen af, at der stadig bliver færre kvadratmeter med stråtag i Danmark, konkurrence fra østeuropæiske tækkemænd og finanskrise er ikke den bedste coctail for vores lille branche, som også lider under, at de to laug ikke i tilstrækkelig grad puljer de knappe ressourcer. Med under 100 medlemmer er der grænser for, hvad Dansk og Jydsk Tækkemandslaug kan gabe over, når vi taler udfordringer som for tidligt nedbrudte tage, markedsføring, udvikling og test af brandsikring, bedre forsikringer og kvalitetskontrol af materialer. I Danmark er situationen modsat Holland, at to ud af tre tækkemænd, efter bedste skøn, IKKE er medlem af et af de to laug. Det er et udtalt ønske fra medlemmerne i begge laug, at der dannes ET laug, men indtil videre trækker det ud. Hvis flere meldte sig ind i et af laugene, ville processen med at få et fælles laug formentlig gå hurtigere. At uddannelsen skranter er ingen hemmelighed og et konkret udtryk for, at der mangler optimisme blandt danske tækkemænd. Med 4 lærlinge næste år er det underskudsgivende for Den Jydske Haandværkerskole at drive uddannelsen, men skolen har valgt at fortsætte indtil videre. I Jydsk Tækkemandslaug er der dog jævnligt optimisme trods ovenstående. Roligt, men støt vokser medlemstallet, og meget tyder på, at Tækkekontoret lykkes med at rejse penge til mindst to større projekter i 2012, så indsatsen både fagligt og markedsføringsmæssigt kan øges. & Sommerhuset ved Blåvand er et eksempel på, at der også i Danmark stadig bygges nyt og dyrt med stråtag 15 millioner kr., skal huset koste, når det er færdigt. Det imponerede en del af vores gæster, at vi har så stort et tækkeprojekt som Rømø Golf & Wellness i Danmark. 19

20 Mere end en time om at brænde Uautoriserede brandprøvninger på årets bindedag viste, at det betaler sig at brandsikre et stråtag Tekst og foto: Jørgen Kaarup En kvælende sort røg som helt afgjort lugtede giftigt lagde sig over området, da afbrændingsmester Carlo F. Christensen med en gasbrænder forsøgte at sætte ild til de»modificerede tækkerør«, som han selv forhandler Her er et af tagene netop styrtet sammen. Søren Vodder var vært på årets bindedag. og som er godkendt med en klassificering svarende til fast tag. Og nej, de kunne ikke brænde, de modificerede tækkerør. Men det lugtede fælt af plastik i den røg, de afgav, mens de blev forsøgt antændt. På årets bindedag hos Søren Vodder blev der sat ild til fem stråtage: Et tækket efter hollandsk metode på krydsfinerplade et med Sepatec et med miscanthus, som var imprægneret med brandhæmmende maling et uden brandsikring og så de modificerede tækkerør. Alle blev, med 5 minutters mellemrum, antændt med gasbrænder. Og nej, det var bestemt ikke videnskabeligt, men alligevel gav forsøget et fingerpeg om udviklingen i en brand. Det blæste en del, og tagene havde rigelig med luftforsyning fra undersiden. Taget på krydsfinerpladen kollapsede først, efter cirka en halv time. Ilden havde hurtigt fundet vej til undersiden, så pladen havde brændt i længere tid. Da konstruktionen styrtede sammen var under halvdelen af den tækkede overflade antændt. På dette tidspunkt var der godt gang i både taget, der var brandhæmmet med maling og det ikkebrandsikrede, som blev nummer to i rækken af tage, der styrtede sammen. Lidt efter kollapsede også det brandhæmmede tag. En time efter start forlod tilskuerne stedet. Da brændte taget med Sepatec på cirka en fjerdedel af overfladen og i lidt af konstruktionen. Senere væltede benene på Sepatec-taget - taget lå omvendt og var kun delvist brændt. Taget på krydsfinerpladen og det med brandhæmmende maling havde fået noget regnvand, mens de andre tage var tørre. Vi håber, at JTL kommer til at stå for autoriserede brandforsøg i samarbejde med bl.a. Dansk Brandsikringsteknisk Institut, DBI, hvis ansøgningen om støtte til det går igennem hos Realdania. 20

21 Vi rykker..! I vedtægterne for Jydsk Tækkemandslaug står der 2 (formålsparagraffen): JTL s formål er: - at samle alle danske tækkemænd i foreningen, - at forbedre alle tækkemænds erhvervsvilkår, - at virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. JTL vil gennem ejerskab af et konsulent og servicebureau i form af et aps søge at fremme disse mål. Bestyrelsen i dette selskab udgøres af den til enhver tid siddende bestyrelse. Med andre ord, JTL s formål er at samle danske tækkemænd og arbejde for at udvikle branchen. Desværre er det kun en lille del af de danske tækkemænd der er medlem af et laug. I øjeblikket har DTL og JTL tilsammen ca. 80 medlemmer, og da vi regner med at der er ca. 200 tækkefirmaer i Danmark, er de fleste udenfor laugene. I de sidste mange år, har holdningen i JTL s bestyrelse derfor været, at den bedste måde at få samlet branchen om den fælles sag, som vi kalder Tækkekontoret, var at søge samarbejde med DTL for at få de tækkemænd der var organiseret til at løfte i flok for at få resten med i fælles fodslag når de ser hvad vi kan udrette for fagets udvikling ved at stå sammen. JTL har tidligere gjort forsøg på at løbe tækkekontoret i gang alene, men nu har vi i en årrække ønsket, og ventet på at få DTL med. I de sidste 4 år, har vi derfor gentagne gange henvendt os til DTL og inviteret til drøftelser af muligheder for samarbejde og udveksling af visioner for branchen. Desværre har svaret hver eneste gang været, at DTL ikke ser muligheder for et udvidet samarbejde så længe JTL står udenfor BYG. Vi har ikke modtaget nogle konstruktive forslag fra DTL, og oplever det som om DTL bevidst vælger at fokusere på det væsentligste forskel mellem laugene, nemlig BYG i stedet for at se konstruktivt på de steder hvor vi er enige og hvor mulighederne ligger. JTL eksisterer i dag som selvstændigt landsdækkende laug netop fordi vi ikke ville være med i BYG dengang DTL blev dannet. Derfor bliver JTL aldrig en del af BYG, og derfor afviser DTL et forpligtende samarbejde med os. Vore medlemmer ønsker at der kun er et laug i Danmark, men i JTL har vi set os nødsaget til at opgive at arbejde for en sammenlægning med DTL. Vi har satset sparepengene og startet Tækkekontoret - og det går rigtig godt! I øjeblikket har JTL ca. 56 medlemmer og DTL kun ca. 35, denne udvikling tolker vi som en opbakning til vores idéer. Medlemstallet vokser år for år, og med de resultater og initiativer der allerede er kommet fra Jørgens arbejde for Tækkekontoret, og de der kommer fremover kører vi fortrøstningsfuldt videre. Det er trist, at vi skal gå selv med tækkekontoret og de mange opgaver der følger med, men vi kan ikke acceptere at DTL s manglende interesse for Tækkekontoret bremser udfoldelsen af vores visioner. Vi kan i disse måneder se tilbage på det første år i Tækkekontoret, et år hvor der er blevet lagt et godt fundament for fremtiden. Vi har afholdt et internationalt møde for tækkemænd, der resulterede i dannelsen af en europæisk tækkeorganisation, vores blad er blevet mærkbart bedre og udkommer nu 4 gange årligt, vores hjemmeside er blevet fornyet, der er afholdt et succesfuldt kursus og der er flere initiativer på vej. Jørgen har gjort et kæmpe arbejde, og vi venter os fortsat meget af hans indsats. Mange af de opgaver som bestyrelsen tidligere varetog varetages nu af Jørgen, det har givet bestyrelsen tid til at tage sig af andre opgaver. Vi overvejer den fremtidige udvikling af Tækkekontoret, og det er blevet klart for os hvilke opgaver vi ikke kan klare med den nuværende bemanding. Noget af det vi gerne vil blive bedre til, er at kunne tilbyde direkte råd og vejledning til vore medlemmer om de udfordringer de møder i deres hverdag som selvstændige håndværkere. Derfor har vi ledt efter andre mindre brancheorganisationer, som vi kan samarbejde med. Vi har været til møde i Håndværksrådet. Læs mere om Håndværksrådet i artiklerne her i bladet. Hvis vi kan få andre til at stå for vejledning af medlemmerne om love regler og jura, kan vi nemlig koncentrere vores indsats om det vi er bedst til, at udvikle vort fag, opdatere det og bringe stråtaget ind i det moderne byggeri. Det er det vi har arbejdet på i årevis, og vi fortsætter. Selvfølgelig vil vi samarbejde med andre der vil være med, også DTL, men vi står ikke længere med hatten i hånden og venter. JTL s tækkekontor er en realitet og vi rykker! De bedste ønsker for Jul og Nytår. Morten B. Petersen 21

22 22

23 Skal JTL med i Håndværksrådet? Af Morten Petersen, formand for JTL JTL s vigtigste opgave har i mange år været, at få etableret Tækkekontoret. Tækkekontoret skal være stedet, hvor alle med interesse for stråtag kan hente råd og vejledning således at stråtaget bliver kendt og antallet af tækkede huse i Danmark øges. Samtidig skulle Tækkekontoret også gerne fungere som et sekretariat for laugets medlemmer, et sted hvor medlemmerne kan henvende sig og få råd og vejledning om faglige juridiske og byggetekniske problemer. Tækkekontoret er startet op med fokus på tækning og stråtag. Tækkekontoret kan ikke (endnu) rådgive om juridiske forhold når vi som håndværkere har problemer med kunder, der ikke vil betale eller er utilfredse med det udførte arbejde. Politisk vedtagne love og forordninger der påvirker vores arbejde er det også umuligt for Tækkekontoret at følge med i så længe vi kun har en ansat, og under alle omstændigheder kan et kontor/sekratariat der repræsenterer 56 medlemsvirksomheder i hvert fald ikke ændre på ret meget. Et eksempel er det gebyr for benyttelse af genbrugsstationer, som vi alle er blevet påbudt. Gebyret favoriserer store firmaer, og langt de fleste tækkemænd betaler urimeligt meget for de små mængder affald de levere til genbrugsstationerne. Som bestyrelsesmedlemmer har også vores egne virksomheder at varetage, hvorfor vi heller ikke magter at holde styr på alt hvad der sker. Derfor har bestyrelsen besluttet at undersøge mulighederne for et samarbejde med mindre virksomheder i andre brancher. Byggeriets Arbejdsgiverforening (BYG) har vi aldrig været interesseret i at blive medlem af, blandt andet fordi denne organisation har en udemokratisk struktur der domineres af enkelte meget store medlemsvirksomheder og fordi det er en arbejdsgiverforening. Møde med Håndværksrådet: Vi har ønsket at slutte os sammen med andre faggrupper med lignende problemer som vores, men uden at afgive vores ret til selv at bestemme i vores virksomhed. Håndværksrådet er en sammenslutning af små - og mellemstore virksomheder. Rådet arbejder politisk for at forbedre mulighederne for at drive og udvikle disse virksomheder. Rådet har eksisteret siden 1879 og er en centralt placeret i forhold til der hvor de politiske beslutninger tages. Bestyrelsen har besluttet, at undersøge om håndværksrådet kan tilbyde os det vi mangler for at kunne rådgive vores medlemmer bedst muligt. Derfor var vi til møde med rådets direktør den 2. november. Læs om mødet i Jørgens artikel andetsteds i bladet. Ved mødet fik vi indblik i noget af det arbejde rådet udfører og hvor tæt kontakt de har til de politiske råd og nævn der hælder gebyrer og forpligtelser over os i en lind strøm. Rådet har blandt andet arbejdet hårdt for at få ændret på det urimelige affaldsgebyr. Dette er bare et eksempel på en sag som vi har fælles med andre mindre virksomheder, og som vi ikke har ressourcer til at rejse selv. På baggrund af mødet, og de fordele vi ser i et medlemskab, har bestyrelsen besluttet at opfordre generalforsamlingen til at vedtage, at vi melder os kollektivt ind i håndværksrådet. Vedtægtsændringer: Bestyrelsen mener, at dette kræver en ændring af vores vedtæg- ter. Samtidig betyder udviklingen af tækkekontoret, at bestyrelsens opgaver i fremtiden bliver så store, at vi bliver nødt til at få ansat professionel medhjælp til at varetage nogle opgaver f.eks. kassererfunktionen, der er blever mere omfattende nu hvor vi har en medarbejder ansat i Tækkekontoret. Dette kræver også at vedtægterne revideres. I det hele taget er JTL s vedtægter ikke en passende ramme for de store opgaver der ligger foran os og den størrelse vores økonomi har fået. Derfor fremlægger bestyrelsen et sæt reviderede vedtægter til generalforsamlingen i februar. Samtidig er det på tide at finde et mere passende navn for vores laug. Vi hører nemlig fra flere der gerne vil optages i lauget, men tøver fordi de ikke rigtig kan se det smarte i at reklamere med at de er medlem af Jydsk Tækkemandslaug, når nu de bor, arbejder og servicerer kunder på f.eks. Sjælland. Bestyrelsen modtager gerne forslag til et nyt navn der signalerer at JTL er landsdækkende. Jeg håber at mange vil komme til vores generalforsamling i februar og stemme om disse afgørende tiltag for JTL s fremtid. 23

24 24

25 Jydsk på Islands Brygge Der er juridisk bistand, rabatordninger og varetagelse af små firmaers interesser at hente, hvis Jydsk Tækkemandslaug bliver medlem af Håndværksrådet Tekst og foto: Jørgen Kaarup Jylland var underrepræsenteret, da en lille delegation fra Jydsk Tækkemandslaug var i København for at få uddybet, hvorfor medlemskab af Håndværksrådet kunne være en god idé. En hollænder fra Holbæk, JTLs kasserer, Sebastian van der Meer, en sjællænder fra Ærø, JTLs formand, Morten Petersen og så den ene jyde i kurven, Jørgen Kaarup fra Tækkekontoret i Randers. Betegnende for, at vores laug ikke længere er specielt jysk, men landsdækkende. Gratis hotline til juridisk bistand og en særdeles favorabel pris for at få adgang til personlig og konkret rådgivning i sager, hvor tækkemanden og kunden (eller andre) er røget uklar, eller der er opstået uventede situationer, som risikerer at give tækkemanden et økonomisk og juridisk ansvar. Det er en af fordelene ved et medlemskab af Håndværksrådet. Vi sidder i et mødelokale med fremragende udsigt over København og vandet langs Islands Brygge. Over for sidder Håndværksrådet direktør, Ane Buch, som ikke lader sig kyse af JTLformandens spørgsmål: Siden Lau Traberg Smidt var formand har man ikke hørt så meget til Håndværksrådet, eller har man..?»jo, det har man da i høj grad, vi er faktisk den organisation inden for vores område, der har flest pressehits«, forklarer direktøren smilende. Hvert år tælles, hvor mange gange de forskellige organisationer som Dansk Byggeri og Håndværksrådet er i pressen og ifølge Ane Buch er Håndværksrådet topscorer. Rabatportalen Vi sidder her på Islands Brygge, fordi JTL-bestyrelsen overvejer, JTLs formand, Morten Petersen og kasserer Sebastian van der Meer, på besøg hos Håndværksrådet på Islands Brygge i København. om lauget skal melde sig ind i denne paraplyorganisation, som har medlemmer og ikke er en arbejdsgiverorganisation som Dansk Byggeri og Dansk Håndværk. Et sådant medlemskab kræver både vedtægtsændring og generalforsamlings-beslutning. Fordelene er umiddelbart indlysende: Større politisk indflydelse, umiddelbar adgang til juridisk rådgivning fra specialister på byggeområdet, know how om det nyeste inden for byggeriet, herunder EUregler og samarbejde om presse og kommunikation, som får Tækkekontorets udsendte til at lyse op og spørge uddybende Og så er der Rabatportalen. Her kan medlemmer får rabatter på alverdens ting fra brændstof og fyringsolie over telefoni og bredbånd til lønsystemer, kontorartikler, ferierejser og fitness. I alt er der mere end 60 rabataftaler. Det vil koste omkring 550 kr. om året pr. medlem at komme med i Håndværksrådet noget tyder dog på, at pengene tjenes ind via rabatter, ud over at den juridiske hotline er gratis og timeprisen, hvis en jurist skal konkret ind i en sag er helt nede på 800 kr. Det regnestykke og den debat vil blive uddybet i næste nummer af TækPost, umiddelbart før JTLmedlemmerne på generalforsamlingen tager stilling til spørgsmålet om medlemskab af Håndværksrådet. Forsikringsaftale forude Til frokost i Håndværkets Hus stødte Dansk Håndværks direktør, Erik Møbius, til. Dansk Håndværk er som Dansk Byggeri en arbejdsgiverorganisation, som har overenskomst med bl.a. 3F. Da det er JTL-bestyrelsens vurdering, at mange medlemmer ikke ønsker at blive medlem af en arbejdsgiverorganisation, førte mødet med Erik Møbius os hurtigt over i en interessant snak om forsikringer, rabatordninger og efterfølgende et møde med en forsikringsmægler. Den historie vender vi tilbage til, når vi har taget næste skridt på forsikringsfronten. Ethvert medlem af JTL kan dog melde sig ind i Dansk Håndværk, og vi har faktisk flere medlemmer, som er i denne arbejdsgiverorganisation, som også er en del af paraplyorganisationen Håndværksrådet. Læs mere om Håndværksrådet på: Og om Dansk Håndværk på: 25

26 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf fax mail. 26

27 Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf Kasserer: Jan Ek Ørby Hovedgade Samsø Tlf Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej Skanderborg Tlf Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej Glæsborg Tlf Bestyrelsesmedlem: Tonny Bogut Tudsdamvej Hundslund Tlf Tæk Post udkommer 4 gange om året. Oplag 325 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. KORT NYT Generalforsamling HUSK, at der er generalforsamling i Jydsk Tækkemandslaug lørdag d. 25. februar Sæt kryds i kalenderen, for der bliver lagt op til vedtægtsændringer, debat om både strategi og måske også om nyt navn, hvis JTL skal gå sin egen vej frem for at søge imod sammenlægning af de to tækkemandslaug. Faglige dage Der er faglige dage på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten fra fredag d. 6. til lørdag d. 7. januar arrangeres af DTL, men alle er velkomne. TækPost TækPost har ændret udgivelsestidspunkt, men kommer fortsat 4 gange om året. Årsagen er, at de tre blade inden for vores fag hidtil er kommet stort set samtidig: Straatag fra Foreningen Straatag, Tækkemanden fra DTL og TækPost fra JTL er alle udkommet omkring den første i hvert kvartal. Næste nummer af TækPost kommer d. 20. februar 2012, lige før generalforsamlingen. Og herefter den 20. maj, 20. august og 20. november. TækPost ud til alle? På det seneste er redaktøren løbet ind i flere unge, relativt nyuddannede tækkemænd, som ikke får bladet. Hvis I kender tækkemænd, der ikke får TækPost, så skriv venligst til mig på Sepateckurser 10 tækkemænd og TækPosts redaktør deltog i det obligatoriske kursus for oplægning af Sepatec i slutningen af september. Erling Bach Pedersen var en veloplagt lærer i kursets teoretiske del, som genopfriskede viden om brand og brandsikring. Videooptagelser af en brandprøvning af et tag sikret med Tækkemand Ruud Conijn stod for den praktiske undervisning på kurset i oplægning af Sepatec på Den jydske Haandværkerskole. Sepatec var overbevisende: Brandvæsenet kan sagtens nå frem, uanset hvor et sådant hus ligger. Som noget nyt er der i det nye bygningsreglement, BR 10, åbnet for stråtag på rækkehuse, en vigtig detalje i forbindelse med nybyggeri. De seneste tre år er der holdt et årligt kursus med deltagere. Der er løbende tilmelding til Erling Bach Pedersen (Tlf ). Kurserne holdes på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, og fremover bliver det tækkemand Jesper Sandgaard, der underviser. Jesper underviser i praktisk tækning på skolen, og Sepatec-kurserne vil fra næste gang blive for både lærlinge og ude fra kommende tækkemænd. 27

28 Fungerer vores syn og skøn? Max Akselbo blev den første, der fik et nytækket tag tjekket ud fra JTL s nye procedure kunden fik medhold, og Max har skrevet dette debatindlæg, fordi han synes, der er noget galt med proceduren Af Max Akselbo, tækkemand, medlem af Jydsk Tækkemandslaug Jeg fik i starten af juni foretaget et syn af JTL, fordi kunden havde klaget over det visuelle. Hos samme kunde har jeg før tækket med kinesiske tækkerør. Til arbejdet i år, ca. 140 m 2, bestilte jeg danske tækkerør fra Vejlerne. Leverandøren havde før vist, at han havde ordentlige og lige rør, så jeg bestilte til opgaven. Han lovede at komme med samme kvalitet. Jeg fik leveret ca bundter til arbejdet i Rørvig, og af dem skulle jeg bruge ca Jeg tog selv imod dem, da de kom, og de fleste synede flotte. Da vi skulle i gang med tækningen, viste det sig, at de bare var strammet så hårdt i båndene, at når jeg kiggede i rodenden synede de meget flotte. Men selve rørkvaliteten var OK, så vi gik i gang med tækningen og sorterede rørene, så de få vi kunne finde, der var rette og lige, blev brugt ved vindskederne (sjællandske). Og ellers tog vi forløbende i rullerne. Kunden mente, at vi skulle have åbnet alle rullerne, sortere, lægge fra og så ellers køre de resterende løse på lager. Vi valgte ikke at gøre sådan pga. økonomi. Vi kunne heller ikke have fundet så mange ens, rette og lige, at det ville have gjort nogen forskel. Jeg tænkte på alle vores møder i JTL, hvor vi netop på grund af faren for råd var enige om, at stråtage i dag skal tækkes, så der er mulighed for udluftning mellem rørene. Efter endt tækning henvendte kunden sig nogle dage efter: Stråtaget opfyldte ikke hans FORVENTNINGER - sammenlignet med det stråtag, vi havde afleveret nogle år tidligere. Han var ikke i tvivl om, at alt var udført efter forskrifterne, men det visuelle var han ikke tilfreds med. Jeg prøvede efter bedste evne, at overbevise ham om, at taget var sundt og friskt, og at han efter 1 års tid ikke ville kunne se forskel. Desværre forgæves. Jeg foreslog, at vi tog et syn på taget. Dette blev vi enige om, og han henvendte sig til JTL, der synes det var en god ide. Dette var det første syn de skulle gennemføre efter at JTL havde lavet en»syns & skønforretning«. Så her var der jo alle chancer, for at vise, at vi havde noget, der fungerede. Det bedømmelsesskema, synsmanden gik ud fra, indeholder 28 punkter, og her»dumpede«jeg på: Sortering af rør, afpudsning, og samlet visuelt indtryk. Alt sammen noget der gik tilbage til sortering af rørene. Det skal bemærkes, at bedømmelse af de kritiske punkter alle stod på stregen mellem OK og dårlig. Altså ikke decideret dårlig. Så i mine øjne 1 punkt ud af 28. Og hermed stod jeg som taber af sagen. Hvilket jeg accepterede og betalte de kr. for synet til JTL. Men jeg er bestemt ikke enig i, at vi har et syn og skøn der fungerer. Kunden og jeg blev enige om, at jeg stoppede rør op i de»åbninger«, der fremstod tydeligst. Det gjorde jeg, og kunden blev tilfreds. Men hvad hvis kunden havde krævet et nyt tag? Han ville jo have haft en god sag hvis den var endt i retten. Han ville jo have kunnet taget JTL synsrapport med, og holdt sig til, at min tækning ikke havde overholdt den tækkevejledning, JTL bedømmer efter. Men er der nogen tækkemænd der kan det? Tag og kig op på et tag i lige har afleveret. Eller tænk om stødlængden lige er, hvad den skal være alle vegne, er syningerne for løse eller for stramme enkelte steder? Jeg kan se mange stråtage i området, som andre tækkemænd har lavet, og som jeg egentlig synes er OK, der ikke vil kunne klare et syn. Har JTL lavet et regelsæt for, hvad eller hvor meget, der skal være galt, før kunden får ret. Hvis der kun skal én fejl ud af 28 til, ja så er kundens chance for at få ret jo væsentlig større end tækkemandens. Bestyrelsen siger vi har et system der fungerer, men gav sig ikke tid til, at komme og besigtige taget, selv om jeg inviterede til det. Det synes jeg var lige lovligt arrogant. Jeg giver hermed JTL tilladelse til at offentliggøre bedømmelsesskema fra min sag. Dog uden at nævne kundens navn. 28

29 Ja - vores syn og skøn fungerer Kommentar til Max Akselbos indlæg. Af Morten Petersen, formand for JTL Hvorfor har vi indført muligheden for kvalitetstjek? Bestyrelsen i JTL har kendskab til skrækeksempler hvor kunder nægter at betale sidste rate, fordi de er utilfredse med udført tækkearbejde eller bare er urimelige, dette er en trussel for tækkemandens økonomi, og efterfølgende retssager er dyre, belastende og langvarige. Tilsvarende kender vi også eksempler på kunder der har betalt for tækkearbejde der ikke var i orden og bagefter står med et problem, som tækkemanden ignorerer fordi han har fået sine penge. Jeg vil understrege at problemet er lille og ikke kun eksisterer indenfor JTL,»udenfor«er der langt større problemer. For at forhindre den slags uoverensstemmelser i at udvikle sig til retssager, bøvl og ballade, besluttede bestyrelsen at tilbyde vores medlemmer og deres kunder et kvalitetstjek af nyudførte tage. I praksis koster det 5000 kr, som kun lige dækker omkostningerne ved kvalitetstjekket. Meningen er at kunden betaler hvis alt er i orden, men hvis der er fejl i udførelsen af taget betaler tækkemanden. Får kunden ret står der i rapporten hvad fejlene består i, og tækkemanden kan derfor se hvad der skal rettes eller laves om. Max Akselbo er kendt for at levere flotte tækkearbejder med ensartede flader og skarpe kanter. Som jeg forstår sagen var det netop denne kvalitet kunden forventede og tidligere havde fået. Det tjener Max til ære, at han valgte kvalitetstjekket og tog konsekvensen og rettede skønhedsfejlene så kunden blev tilfreds. For JTL s eneste sanktionsmulighed hvis han nægtede ville have været at ekskludere ham, og det har aldrig været på tale. Set fra bestyrelsens synsvinkel er resultatet blevet lige præcis det der er formålet med kvalitetstjekket, nemlig en vellykket mægling og ingen konflikt mellem kunde og tækkemand. Max betalte for kvalitetstjekket og udbedrede de visuelle fejl der var bemærket af kunden og i rapporten over kvalitetstjekket. Så burde alle være tilfredse. Men det er Max åbenbart ikke. Jeg har ikke selv læst rapporten, det er ikke min opgave og jeg har ikke erfaring med syn - og skøn,men jeg har talt med dem der har set arbejdet og udført tjekket. Bestyrelsen fastlægger procedurer der sikrer, at JTL som laug lever op til vores slogan»sikkerhed for kvalitet«. Bestyrelsens opgave er, at føre JTL s politik, generalforsamlingens beslutninger ud i livet, ikke at foretage syn og skøn,derfor har vi valgt kompetente folk til, mod betaling at kigge på sager rundt omkring i landet. JTL s erfarne syns og skønsmænd ved hvad der forventes af et JTL-medlem og de har bestyrelsens fulde tillid. Det er de samme personer der bedømmer kvaliteten af de tage, som nye medlemmer skal have godkendt for at blive optaget i lauget. Og det samme skema de anvender ved kvalitetstjekket. Derfor har alle tækkemænd der er medlemmer af JTL på et tidspunkt fremvist 3 tage der lever op til alle 28 punkter i bedømmelsesskemaet, og derfor burde de kunne blive ved med det. Max har fuldstændig ret i, at der er forskel på hvor pæne de rør vi anvender er, skæve rør der giver et luftigt og holdbart tag men mindre pæn overflade får vi alle af og til. Men det er altså alligevel den enkelte tækkemands ansvar at anvende dem fornuftigt. Og ja - vi kan alle risikere at møde en kunde der er utilfreds. Derfor kan vi alle havne i Max s situation, men alligevel mener bestyrelsen at vi skal fastholde den gældende kvalitetskrav til arbejder udført af JTL s medlem- mer. Kun derved kan vi fortsat sige at medlemskab af JTL er kundens garanti for at tækkemanden kan levere kvalitet. Skal vi ændre krav og procedurer? Personligt mener jeg ikke, at vi skal ændre i vores bedømmelsesskema på baggrund af en enkelt sag. Det er klart, at vi ikke skal fastholde et krav til det visuelle udtryk, hvis det sker på bekostning af luft i taget og holdbarhed. Men jeg mener heller ikke dette er tilfældet i dag. JTL vil ikke gå på kompromis, når det gælder kvalitet, men selvfølgelig skal kravene være mulige at opfylde. Som jeg forstår Max, er han utilfreds med, at et enkelt eller få punkter i bedømmelsesskemaet er afgørende for om taget er rigtigt eller forkert. Det er ikke sådan, at man kan blive dømt til at lave et helt tag om fordi der er enkelte mangler. I praksis vil det dreje sig om at udbedre de fejl der er påpeget. Samtidig er ordningen med kvalitetstjek frivillig, og JTL kan derfor kun henstille til vores medlemmer, at de respekterer den vurdering som vore syn- og skønsmænd giver. Men ordningen er ny, og selvom JTL ønsker kvalitet og tilfredse kunder, så er vi tækkemændenes laug, og selvfølgelig skal vi ikke have kvalitetskrav der er så høje, at de giver vore medlemmer problemer. Og det mener jeg som nævnt ikke er tilfældet, men vi kan sagtens debattere emnet. Derfor håber jeg at mange af vore medlemmer vil deltage i debatten om dette emne pr. e- mail og evt. til generalforsamlingen. Hele Max s brev bliver rundsendt snarest sammen med vores elektroniske nyhedsbrev»tæk nyt«og alle er velkommen til at kommentere. 29

30 Nyt fra skolen På opfordring fra TækPost fortæller Den jydske Haandværkerskole her om, hvad der er gang i og hvordan næste år tegner Af Finn Døssing, uddannelsesleder, Den jydske Haandværkerskole. Hovedforløb for tækkespecialet Fredag den 4.november 2011 var den sidste skoledag for tækkemandshovedforløbet H.4. Der var to lærlinge på holdet, så det har ikke været et stort hold, men det har været en godt hold der har vist evner og vilje til at lære noget de ikke har prøvet før. I teori har svendeprøverne været gennemgået for rørvalg og hældningstab fra tag til rør, samt tækning af krøj og de to typer vindskeder med vægt på konstruktionens indflydelse på hældningstab. Der har været undervist i gamle bindemetoder, kokosgarn, krumnål, Tysker Hollændernåle, pil og kæppetækning. Som gæstelærere i disse temaer havde Jesper indbudt tækkemændene Evald Knudsen og Bjarne Johansen. Der er udført opmåling af praktikopgave og optegning af ændringer og undervist i hvordan konstruktionen enten begrænser eller hjælper. Endelig blev der givet kursus i Sepatec, så lærlingene nu er certificeret til at udføre denne. I praktik er der udført ændring af husets konstruktion så det opfylder kravene til tækning. Under tækning af huset er der udført øvelse i tagskæg, vindskeder samt lodret tækning med mansardovergang til tagflade og arbejdet med kreative nye løsninger. Ved besøg hos leverandøren er der udtaget rør til den kommende svendeprøve. Eleverne evaluerede skoleopholdet sammen med uddannelsesudvalget på den sidste skoledag og specielt tækning mellem lodret og til tagets hælding blev der spurgt grundig ind til. Underviseren i praktisk tækning tækkemester Jesper Sandgaard måtte flere gange forklare hvordan teknikken var med, at bruge den rigtige rørlængde for at Her er huset, som de to lærlinge fra seneste hold har tækket med bl.a. lodret mansard-overgang og andre krævende detaljer. 30

31 komme rundt om hjørnet mellem lodret og taghældningen. Uddannelsesudvalget konkluderede udfra samtaler med eleverne, at der var tilfredshed med undervisningen. Kursus for nye tækkelærlinge I uge 43 blev der afholdt kursus i tækkekendskab. Dette kursus er tænkt til lærlinge, der lige er begyndt deres læreforløb. Der var 7 lærlinge der deltog i kurset hvor de fik en introduktion til de tækkespecifikke hovedforløb og blev orienteret om formålet og anvendelsen af uddannelseslogbogen. Der blev arbejdet med tækning af tagskæg med hensyntagen til sortering og opspændingens indflydelse på hældningstab. På svendeprøverne blev der udført undersøgelse i forhold til opfugtning efter regn og tørretid på forskellige områder med varierende tæthed og fasthed i tagflade. Der blev gjort forsøg med opsugningsevne af forskellige rørtyper og disses tilsvarende tørretid samt forsøg med luftgennemstrømning i forhold til opspænding af syning og fasthed i tagflade. Der udover har der været generelle diskussioner om arbejdsskader, værktøjsvalg, arbejdsmetoder og forebyggelsestræning. Ved en samtale på den sidste kursusdag gav eleverne udtryk for, at det havde været en god uge og at det var en øjenåbner for tækkefaglige forhold som de ikke havde tænkt på. Flere tækkelærlinge efterlyses Det er ingen hemmelighed, at der er for få lærlinge i gang med tækkespecialet kun to udlæres i 2012, fire i Fra AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion) er der bevilget en pulje, der skal rettes mod, at der indgås flere uddannelsesaftaler indenfor tækkespecialet. Det er Tue Eskildsen fra byggeriets uddannelser, der gennemfører projektet og enten har han gjort besøg i virksomheden eller også vil virksomheden få besøg af Tue. Hvis tækningen af de ca danske huse med stråtag og nye huse med stråtag i fremtiden skal udføres af danske tækkemænd skal der uddannes nogle nye svende. Så budskabet er enkelt ved, at der skal indgås nogle flere uddannelsesaftaler. Har i en læreplads, men mangler en lærling vil Tue søge at lave en kobling mellem lærling og firma. Der kan lægges besked på min mail og jeg vil koble det videre. Kursus i ovenlys Der er gennemført en undersøgelse af hvilke kurser der var ønske om. Resultatet blev, at der er ønske om et kursus i montering og tækning omkring ovenlys. Dette kursus har en varighed på en dag og udbydes torsdag i uge 1., Det udbydes som AMU kursus, gennemføres på DJH og tilmelding kan ske på Herfra bliver man ledt videre. DM i tækning Tækkebranchen deltager i Odense under afviklingen af DM for håndværksfag. Tækkefaget deltager som demonstrationsfag. Der er 3 udlærte svende der konkurrerer mod hinanden. Det burde være lærlinge, der konkurrerede mod hinanden, men der er lige nu så få lærlinge, at det blev fravalgt. Der skal udføres tækning af et spir og Den jydske Haandværkerskole bidrager, sammen med andre, ved at være sponsor for det tagværk der skal tækkes på. Det anbefales at tage til Odense en af dagene fra den jan Her bliver faget eksponeret mod de mange unge mennesker der besøger DM. 31

32 Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: For første gang nogensinde arbejdede 4 forskellige tækkefirmaer sammen om at tække denne lille pavillon

Læs mere

Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 1-2012 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 1 Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21

Læs mere

Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Bonderøven som tækkemand Myter og fakta Nytænkning og ny tækning Hollændere hjælper japaner efter tsunami Afrikaner tækker på Djursland

Læs mere

Jørgen Kaarup jensen. Tængemænd og vaskerpiger

Jørgen Kaarup jensen. Tængemænd og vaskerpiger Jørgen Kaarup jensen Tængemænd og vaskerpiger 1 5/ TÆNGEMANDEN 6/ Tangtaget 9 / HISTORIEN 10 / ÅLEGRÆSset 13 / TANGHØSTEN 14 / TANGeKsPorten 19 / tangbanken introduktion Det lykkedes. Hvad ingen troede

Læs mere

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. dan sl< t æk l< e m an ds I auq M Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 22 virksomheder Michael

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

1 / april 2013 / straatagets kontor / ISSN 1903-5330

1 / april 2013 / straatagets kontor / ISSN 1903-5330 1 / april 2013 / straatagets kontor / ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Spånrygning og lodrette sider Bygningschefen i Den gamle By er ikke bange for at eksperimentere derhjemme. 04også

Læs mere

Nr. 3 Oktober 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 3 Oktober 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 3 Oktober 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Der er tækket 4.000 nye tage

Læs mere

Hvad er det? Læs inde i bladet...

Hvad er det? Læs inde i bladet... Nr. 2 Juli 2011 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, info@jtl.dk Hvad er det? Læs inde i bladet...

Læs mere

Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330

Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 tæk Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefotoet er fra den forstad ved Arnhem, Holland, hvor der ligger ca. 30 eksklusive enfamiliehuse side ved

Læs mere

Nr. 1 April 2011 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 April 2011 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 1 April 2011 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, info@jtl.dk DR s Bonderøven har været

Læs mere

Nr 3 septemper 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr 3 septemper 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr 3 septemper 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Bonderøven bygger nyt med stråtag Bindedag forude Dit ansvar som tækkemand Afstandskrav på vej ned Tysker i Sydafrika Dialog mellem laugene

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330

Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 tæk Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Leder Eksporteventyr For første gang nogensinde eksporterer Danmark nu tækkematerialer til Japan 04læs hvordan og

Læs mere

Brandsikring af stråtage

Brandsikring af stråtage 29-05-2013 Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI. Nye byggemetoder

Læs mere

Nr. 2 Maj 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 2 Maj 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 2 Maj 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Charmerende detalje af engelske

Læs mere

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Sag: FUV0024 Version nr.: 0 Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Dato: 12. juni 2013 Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Mirakel. Det hollandske. I Holland er det moderne at have stråtag på nye huse den danske tækkebranche ønsker samme udvikling herhjemme

Mirakel. Det hollandske. I Holland er det moderne at have stråtag på nye huse den danske tækkebranche ønsker samme udvikling herhjemme 42 Det hollandske Mirakel I Holland er det moderne at have stråtag på nye huse den danske tækkebranche ønsker samme udvikling herhjemme n Af Jørgen Kaarup n Fotos: Peter Pedersen Stråtaget er rykket ind

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Nr. 1 Januar 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 Januar 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 1 Januar 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Engelsk tække (kunst?) håndværk

Læs mere

Nr 4 december 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330

Nr 4 december 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 tæk Nr 4 december 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: Danmarks regentpar, Dronning Margrethe og Prins Henrik, blev på deres sommertogt foreviget foran

Læs mere

Nr. 1 Maj 2009 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 Maj 2009 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 1 Maj 2009 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Englandstur De engelske tækkemænds

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

NR 4 DECEMBER 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 4 DECEMBER 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 4 DECEMBER 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: 80 studerende fra Arkitektskolen Aarhus havde et begejstret møde med tækkemændenes og stråtagets

Læs mere

Nyt tangtag på Kjeld Post Fårehus

Nyt tangtag på Kjeld Post Fårehus Nyt tangtag på Kjeld Post Fårehus En arbejdsrapport over projekt tangtag på Læsø, november 2008. Projektnavn: Kjeld Post Fårehus Byggeperiode: september/oktober 2008. Sted: Kjeld Post Fårehus, Kokvadgårdsvej,

Læs mere

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Stråtage Før og Nu Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Titel Stråtage før og nu Redaktion Fleming Grøfte Arne Høi Tekst og grafik/billeder Fleming Grøfte Udgiver Raadvad-Centret www.raadvad.dk

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 Birkerød Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 DK-Birkerød 4021 7270 4814 3101 fleming@groefte.dk www.stråtag.nu 1. Virksomhedsbeskrivelse.

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

NR 3 OKTOBER 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 3 OKTOBER 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 3 OKTOBER 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: Er billedet på forsiden ikke spejlvendt, spurgte tækkemand Tony Hansen, der sammen med Arne Klüwer

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

NR 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 2 JULI 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: 10 Dyrk stråtag Der var gang i plantning af elefantgræs til tækning sidst i maj, og medierne fulgte interesseret

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * bliver

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Svogerslev Kro, Roskilde

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Svogerslev Kro, Roskilde 15. marts 2012 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Svogerslev Kro, Roskilde Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning til godkendelse 4. Fremlæggelse

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANMARKS FRISØRMESTERFORENING ER OGSÅ FOR ETNISKE FRISØRER

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANMARKS FRISØRMESTERFORENING ER OGSÅ FOR ETNISKE FRISØRER BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANMARKS FRISØRMESTERFORENING ER OGSÅ FOR ETNISKE FRISØRER HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * kommer

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

NR 1 APRIL 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 1 APRIL 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 1 APRIL 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forside: Collage fra Vadehavscentret og fra naturen, der leverer tagrørene til det nye byggeri. Det er nu besluttet,

Læs mere

KØBENHAVN KARATENYT. København Karateklub WWW.KBHKARATEKLUB.DK

KØBENHAVN KARATENYT. København Karateklub WWW.KBHKARATEKLUB.DK KØBENHAVN KARATENYT København Karateklub WWW.KBHKARATEKLUB.DK Uden frivillige går det ikke Dejligt - nu er det igen dagen, hvor der er træning, og om et par dage er det igen tid til at tage en frisk gi

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Nr. 4 December 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 4 December 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 4 December 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Rør skal være tørre I Uggelhuse

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens Ny formand for Campingrådet Som det kan læses andetsteds i Campingrådet Informere stopper Jørn Rindum den 1. januar 2003 som formand for Campingrådet. Campingrådet vil hermed gerne takke Jørn Rindum for

Læs mere

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag.

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag. STRÅTAGE Nytækning. Det tækkede tag er en væsentlig og karaktergivende del af landbebyggelses i Danmark. Man har tidligere tækket med de materialer man kunne hente i nærområdet og derfor varierer tækketraditionen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Dagsorden: Ad. 1 1. Valg af dirigent. 2. Aftale om hegn/hæk i skel mod Fasanvej 6. 3. Skure i fælles hæk og fælles værktøj. 4.

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Jelling Friskole nu med 100 elever!

Jelling Friskole nu med 100 elever! -------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev nr. 24 marts 2015 -------------------------------------------------------------------------- Jelling Friskole nu med

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere