Bachelorprojekt Eksamen d. 20. juni 2013 Afleveret d. 13. juni 2013, kl Anslag: 42830
|
|
- Max Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Godkendte prøveemnes nøjagtige ordlyd: Det pædagogiske arbejde med voksne med nedsat funktionsevne, med fokus på kommunikation og deres oplevelse af livskvalitet. Thommas Kjær (Studie nr ) Hold: 09v2 VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK Vejleder: Hanne Marie Raun Bachelorprojekt Eksamen d. 20. juni 2013 Afleveret d. 13. juni 2013, kl Anslag: Der gives tilladelse til at projektet må udlånes
2 Indledning... 3 Problemformulering:... 4 Afgrænsning og metodeovervejelser... 4 Præsentation af centrale teoretiske begreber... 5 Livskvalitet?... 5 Hvad er alternativ og supplerende kommunikation?... 6 Hvem er voksne med nedsat funktionsevne, der har behov for alternativ og supplerende kommunikation?... 8 Hvilke alternative og supplerende kommunikationsformer findes der? Kropsbaserede udtryksmåder Håndtegn og manuelle tegn Ikke hjulpet kommunikation Hjælpemiddels baserede udtryksmåder Grafiske tegn Konkreter Hjulpet kommunikation Afhængig kommunikation Uafhængig kommunikation Hvordan finder pædagogen mulige kommunikationsformer for den enkelte borger? Udredning Spørgsmål til at hjælpe med udredningen: Hvordan realiserer borgeren sammen med pædagogen de/den mulige kommunikationsform(er)?.. 16 Motivation Undervisning og træning Tilgængelighed/Tilpasning/Tværfaglighed og Koordinering Hvad kan være resultatet af denne realisering? Selvstyrende kommunikation Case Konklusion Litteraturliste Side 2
3 Indledning Jeg har i denne opgave valgt at belyse, hvordan pædagoger kan arbejde med at udvikle alternativ og supplerende kommunikation hos voksne med nedsat funktionsevne, og derigennem øge mulighederne, for at de kan opleve livskvalitet. At kommunikere med omverdenen er helt basalt for mennesker. For gennem kommunikation udvikler vi os som mennesker ved at skabe forståelse for den verden, vi lever i samt skabe vores identitet og de relationer og det sociale liv vi hver især omgiver os med. 1 Normalt opfatter vi verbalsproget både mundtligt og skriftligt sprog som noget centralt i kommunikationen. 2 I det postmoderne samfund har denne eksistens betingelse 3 indlemmet nye udtryksformer, fx mobiltelefoni, både det at tale i mobiltelefon, men også det at sende billeder og tekst beskeder. Internettet har også bidraget med nye måder at kommunikere på, sociale medier som b.la. facebook, Twitter og Skype har gået der sejrsgang med tilbud om at kunne kommunikere både skriftligt, verbalt og visuelt. Dette behov for at kommunikere gælder som sagt alle mennesker, men for personer der pga. funktionsnedsættelse har forståelsesvanskeligheder og/eller er uden eller kun har et begrænset talesprog 4 kan det være vanskeligt at få opfyldt dette behov for kommunikation. Danmark har, b.la. ved at tilslutte sig FN s handicapkonvention 5, forpligtiget sig til at støtte disse menneskers muligheder for at kommunikere ved hjælp af alternativ kommunikation. Jeg har i to af mine praktikperioder arbejdet med voksne med nedsat funktionsevne. Jeg har der mødt mennesker, for hvem det har haft store positive konsekvenser, at de har fået muligheden for at bruge alternative kommunikationsformer. Samtidigt har jeg begge steder været vidne til situationer, der har fået mig til at undres over, hvorfor der ikke er mere fokus på, hvordan vi som pædagoger bedre kan imødekommer brugernes 1 Christensen, Mette. S Pahuus, Mogens. Citat fra side 23 øverst. 3 Christensen, Mette. S Christensen, Mette. S FN\'s Handicapkonvention. Side 3
4 forskellige måder at kommunikere. Der kan måske være tale om en vis form for berøringsangst i forhold til andre måder at kommunikere på, også selvom der er tale om en kommunikationsform som tidligere har været brugt med gode resultater i forhold brugeren. Jeg har oplevet, at der har været mere fokus på forståelsen af det medarbejderen har sagt end på muligheden for at få skabt den vigtige tovejs kommunikation. Disse praktikperioder er årsag til, at jeg har valgt, at mit bachelorprojekt skal belyse hvordan pædagoger ved at støtte alternative kommunikationsformer hos voksne med nedsat funktionsevne kan hjælpe dem til at opleve øget livskvalitet. Jeg vil i opgaven ud fra et relationistisk synsvinkel også synliggøre sammenhængen mellem at kommunikere og det at opleve livskvalitet. Problemformulering: Hvordan kan pædagoger arbejde med at udvikle alternativ og supplerende kommunikationsformer hos voksne med nedsat funktionsevne og derigennem øge mulighederne for, at de kan opleve livskvalitet? Afgrænsning og metodeovervejelser I opgaven har jeg afgrænset begrebet mennesker med funktionsnedsættelse til kun at dække voksne mennesker med funktionsnedsættelse, der har behov for at bruge alternativ og supplerende kommunikation. Derudover har jeg begrænset begrebet mennesker der har brug for alternativ og supplerende kommunikation til ikke at omfatte mennesker, der bruger alternativ og supplerende kommunikation som følge af: At de kun har kommunikationshandicap som følge af f.eks. svær hørenedsættelse eller døvhed Psykiske sygdomme Fysiske handicap/sygdomme Asberger syndrom og autisme Når jeg bruger ordet borger menes der voksne med funktionsnedsættelse. Side 4
5 Jeg er opmærksom på at noget at det materiale som bliver henvist til i opgaven er skrevet med børn og unge som kontekst. Der er to grunde til at jeg har valgt at tage det med. 1. Voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er tit på et mentalt niveau svarende til små børn eller forholdsvis unge mennesker. 2. Det der er beskrevet kan også være gældende for voksne. At beskrive alle typer for alternative og supplerende kommunikations former vil være et projekt, der nærmest er umuligt, der findes et utal af variationer. Men man kan dele kommunikationsmåderne ind i nogle grupper og beskrive hvad der karakterisere de forskelle grupper. Jeg vil i opgave bruge Siri Næss s definition af livskvalitet. Yderligere har jeg valgt at have særligt fokus på den sociale relations betydning for oplevelsen af livskvalitet. Derfor har jeg valgt kun at beskrive en af Siri Næss s 4 parametre for muligheden for oplevelse af livskvalitet. Nemlig den der omhandler mellemmenneskelige relationer. 6 Jeg har valgt at benytte et semistruktureret kvalitativt interview, fordi det giver mulighed for at den der bliver interviewet, har mulighed for at svare uddybende på spørgsmålene. Derudover har jeg valgt denne form fordi det åbner op for, at man kan stille uddybende og relaterede spørgsmål undervejs i interviewet. Slutteligt har jeg valgt en relationistisk vinkel på min opgave. Præsentation af centrale teoretiske begreber Hvad er livskvalitet? Den norske psykolog Siri Næss beskriver livskvalitet på følgende måde. En persons livskvalitet er høy i den grad personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er positive og lav i den grad personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er negative. 7 Positive følelser kan f.eks. være følelser af kærlighed, og negative følelser kan være følelser af ensomhed. Hun siger også at livskvalitet knytter sig til både til positive og negative oplevelser. Det 6 Næss, Siri: 7 Næss, Siri: Citat S. 8. Side 5
6 er altså ikke nok bare ikke har negative følelser og vurderinger for at kunne tale om, at man oplever høj livskvalitet, men der skal være en positiv grundstemning 8 Det er altså et subjektiv og psykologisk begreb. Det betyder altså også, at man ikke komme med ting ting, der vil give alle mennesker oplevelsen af at have en høj livskvalitet. Så når vi som pædagoger så ønsker at støtte de borgere, vi har en professionel relation til at opleve en øget livskvalitet, kan vi ikke bare tilbyde dem det samme og så oplever de alle en øget livskvalitet. Men vi kan tilbyde dem alle sammen, at vi vil lytte til, hvad de hver især oplever, der giver dem livskvalitet og så ud fra det forsøge at skabe de rammer, der gør, at den enkelte kan opleve en øget livkvalitet. Hvad er alternativ og supplerende kommunikation? En meget veldefineret beskrivelse af hvad alternativ og supplerende kommunikation er og som samtidigt tager udgangs punkt i at alternativ og supplerende kommunikation er et interpersonelt begreb findes i bogen Alternativ och kompletterande kommunikation (AKK) i teori och praktik. 9 Kommunikation mellem mennesker, som erstatter eller supplerer dårligt fungerende talesprog. Alternativ og støttende kommunikation omfatter: Brugeren personen med kommunikationsmæssig funktionsnedsættelse. Redskabet kommunikationsmåde og hjælpemiddel til dette. Omgivelserne mennesker, samspilspartner og miljø. 10 I definitionen skelnes der mellem alternativ kommunikation og Supplerende kommunikation. Alternativ Kommunikation Når et menneske i mødet med et andet menneske ikke er i stand til at kommunikere ved hjælp af mundtlig tale. 11 Supplerende kommunikation 8 Næss, Siri: S Björck-Åkesson, Eva Björck-Åkesson. S.8 10 Citat fra den svenske bog, Alternativ och kompletterande kommunikation (AKK) i teori och praktik. (Heister Trygg, Andersson, Hardenstedt & Sigurd Pilesjö, 1998) citeret fra Björck-Åkesson, Eva. S.8 11 von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen. S.6 Side 6
7 Når et menneske i mødet med et andet menneske bruger mundtlig tale, men har brug for støtte og supplering for at kunne kommunikere. Dvs. som supplement for mundtlig tale. 12 Formål med alternativ og supplerende kommunikation. Formålene med alternativ og supplerende kommunikation er de samme, som formålene er med normal kommunikation. Man kan altså bruge almindelige kommunikations modeller til at beskrive formålet med den alternative og supplerende kommunikation. (Se eventuelt afsnittet om Bloom and Lehay.) Forståelse af begrebet kommunikation Da begrebet kommunikation vil blive brugt i opgaven og dette begreb dækker over et utalt af definitioner 13 finder jeg det på sin plads at forklare, i hvilken betydning jeg vælger at bruge ordet kommunikation. Jeg definerer i opgaven kommunikation ud fra et relationistisk perspektiv. Det betyder, at det er gennem relationer, at mennesket skaber sin identitet og sin forståelse af verden. Ud fra et relationistisk perspektiv bliver der gennem kommunikationen i relationerne skabt en fælles forståelse ud fra en fælles kontekst mellem kommunikationspartnerne. Givet et eksempel: Jesper til Elisabeth: Det tog godt nok lang tid det møde i dag. Elisabeth efter betænkningstid: Jeg synes nu ikke at det tog så lang tid. Jesper påvirkes, af det han selv italesætter, og samtidigt påvirker han Elisabeth til at tage stilling til, om hun er af samme mening. Elisabeths svar påvirker så Jesper med hendes refleksion af hans udtalelse. Sådan forsætter den genside påvirkning gennem hele samtalen. Man kan altså ikke sige noget, uden at det påvirker både en selv, og den man siger det til. Det er gennem disse gensidige påvirkninger, at man skaber sin egen identitet men også sin opfattelse af verden omkring en. Samtidigt påvirker man også andres identitet og opfattelse af verden. Disse fælles påvirkninger er ikke noget, der først starter, når mennesket har fået talesprog. Stern beskriver i sin arbejdshypotese om spædbarnets udvikling, hvordan forældre og barn kommunikere ved hjælp af affektiv afstemning. Affektiv afstemning kan oversættes til følelsesafstemning. Et eksempel kunne være, at moderen registrer en bestemt følelsestilstand hos sit barn. Hun reagerer, og ændrer 12 von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen. S.6 13 Kommunikationsteori - en grundbog. S.51 Side 7
8 sin adfærd til en, der korresponderer med barnets adfærd. Når barnet opdager, at moderen har ændret hendes adfærd til en, der har med barnets egen følelses tilstand at gøre, oplever barnet at moderen beskæftiger barnet følelse, og dette er også med til at danne barnets identitet. Ud fra denne forståelse af kommunikation må konklusionen være, at kommunikation er altafgørende for menneskets opfattelse af både sig selv og af andre. Og at det er igennem kommunikation, man danner en forståelse for sine omgivelser. 14 Bloom og Lehay Ifølge Bloom og Lahey er sprog bygget op 3 forskellige dele se figur Fig. 1 Er der problemer med en eller flere af disse dele vil der være et dårligt fungerende sprog. Hvem er voksne med nedsat funktionsevne, der har behov for alternativ og supplerende kommunikation? Som defineret i afsnittet om alternativ og supplerende kommunikation kan man afgrænse, hvem der har behovet netop dette. Nemlig mennesker med dårligt talesprog. Ind i mellem bliver borgere uden talesprog omtalt som sprogløse eller borgere uden sprog. Disse formuleringer er meget uheldige, da det kan give et indtryk af, at borgerne ikke har et indre sprog eller ikke kan kommunikere. Selv om en borger er uden talesprog, betyder det ikke, at de ingen forståelse har for det talte sprog. Mange borgere uden talesprog kan sagtens forstå talesprog. Det at 14 Christensen, Mette. S Figuren er lavet på baggrund af beskrivelsen af Bloom og Laheys model i, Christensen, Mette. S. 152 Side 8
9 have et have et dårligt ekspressivt sprog betyder ikke nødvendigvis, at man har et dårligt impressivt sprog. 16 I forbindelse med at man taler om mennesker, der har brug for alternativ og supplerende kommunikation, taler man tit om kommunikationshandicap. Ud fra forståelsen af kommunikation som en handling der sker mellem to mennesker, kan man ikke se kommunikationsvanskeligheder, som noget der kun tilhøre det ene menneske. Kommunikationsvanskeligheder er noget som begge parter i den kommunikative relation er fælles om. Det er derfor også vigtigt, at der i FN s handicapkonvention 17 står, at ordet handicap henviser til noget, som opstår mellem mennesket med funktionsnedsættelse og omgivelserne. Mennesker kan altså opleve forskellige størrelser af kommunikations handicap alt afhængig af, hvilke mennesker de skal kommunikere med. 18 Konkret kan nævnes, at mennesker, der har behov for alternativ og supplerende kommunikation, kan have: multiple funktionsnedsættelser cerebral parese udviklingshæmning autismespektrumforstyrrelser erhvervede hjerneskader forskellige syndromer, f.eks. Down s syndrom 19 Hvem er så de voksne med nedsat funktionsevne, som jeg henviser til i denne opgave? De er voksne, der lider af nedsat funktionsevne forårsaget af hjerneskade, udviklingsforstyrrelser eller som resultat af en udviklingshæmning. 16 Christensen, Mette. S FN\'s Handicapkonvention. 18 Christensen, Mette. S. 155 Side 9
10 Hvilke alternative og supplerende kommunikationsformer findes der? Som beskrevet i mit afsnit om begrænsning vil jeg ikke specificere alle kommunikationsformer, da det ville blive alt for omfattende i dette regi. Men man kan dele kommunikationsformerne ind i forskellige grupper. For hver af disse vil jeg beskrive, hvad der karakteriserer de forskellige grupper samt komme med eksempler på hver. Kropsbaserede udtryksmåder Kropsbaserede udtryksmåder er, hvor man bruger kroppen som kommunikationsmiddel. De helt grundlæggende kropsbaserede udtryksmåder handler om at bruge kroppen til at sige ja eller nej. Hos voksne handler det for pædagogen om at identificere, hvilke bevægelser borgeren har tillært sig for at sige henholdsvis ja og nej. 20 Eksempler på kropsbaserede udtryksmåder 21 Mimik f.eks. smil Vokalisering Kropsbevægelser f.eks. rokken frem og tilbage, ryste med hovedet. Derudover: Håndtegn og manuelle tegn. Der er ikke forskel på manuelle tegn eller håndtegn. Det er to ord der dækker over de samme kommunikationsformer. Håndtegn er, som ordet indikerer, kommunikationsformer hvor man ved hjælp af hænderne laver forskellige tegn og bevægelser. Man kan underopdele håndtegn i grupper. 22 Tegnsprog Er typiske specifikt for det enkelte land, og kan endda have forskellige dialekter i landet. Eksempelvis er Dansk og Tysk tegnsprog lige så forskelligt som Dansk og Tysk tale sprog er. Derudover har tegnsprog sin helt egen opbygning til helt andre ordsammensætninger og ordstillinger end tale sprog. 23 Manuelle tegnsystemer Følger landets talesprog, i ordsammensætning, ordstilling og endelser, samtidigt med at det låner ord fra tegnsprog i på gældende land Interview på Sølund 21 Christensen, Mette. S von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen,s Ibid.s Ibid Side 10
11 Tegn til tale er en blanding af tegnsprog og manuelle tegnsystemer fra det pågældende land. 25 Ikke hjulpet kommunikation Ikke hjulpet kommunikation er alle de kommunikationsformer, hvor det er borgeren, der selv må lave det sproglige udtryk. Tegnsprog og brug af blink med øjnene, som udtryk for ja og nej er eksempler på ikke hjulpet kommunikationsformer. I denne gruppe hører ordinær pegning også til. For eksempel det at pege på en ting fordi det er selve det at pege, der er det sproglige udtryk. 26 Hjælpemiddels baserede udtryksmåder Hjælpemiddels baserede udtryksmåder er alle de kommunikationsformer, hvor der indgår fysiske hjælpemidler af forskellig art. Disse kommunikationshjælpemidler er altid et supplement til kropsbaserede udtryksformer. 27 Grafiske tegn Grafiske tegn benyttes typisk sammen med kommunikationshjælpemidler. Tidligere var der udelukkende tale om pegeplader, men i dag bruges grafiske tegn også på højteknologiske medier, som f.eks. avancerede øjenstyrede computere, eller som elektroniske pegeplader på touch skærme. Ligesom håndtegn er der også stor variation indenfor grafiske tegn. Nogle systemer er nemme at gennemskue for udenforstående, mens andre på ingen måde giver mening uden intens uddannelse. 28 Bliss I modsætning til alfabetet er Bliss et skrifttegnssprog hvor mindste enhed er ord i stedet for bogstaver. Bliss-systemet består af 100 grundtegn hvormed man kan danne ord der ikke findes som grundtegn. Som f.eks. Elefant der sættes sammen af 3 tegn Dyr lang Næse se fig figur 2 25 Ibid 26 ibid 27 Christensen, Mette. S von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen Ibid Side 11
12 Piktogrammer Piktogram systemet består af stiliserede tegninger, se fig. 3 hvilket gør det meget nemmere for udenforstående at forstå uden yderligere viden om systemet. I modsætning til bliss kan man ikke sammensætte piktogrammer til nye ord. Piktogrammer er særligt anvendelige til voksne med indlæringsvanskeligheder. 30 figur 3 Konkreter Det der kendetegner konkreter er, at man primært skal bruge den taktile sans, i stedet for synssansen. Konkreter kan både være ting og modeller af ting, som ligner eller som ikke ligner det, de skal repræsentere. Det vigtigste ved konkreter er, at man kan mærke forskel på dem. 31 Taktile tegn Er tredimensionelle modeller. Kan være 3D udgaver af Bliss tegn. Disse kan være til støtte for mennesker som er blinde eller som har nedsat syn, som bruger følesansen som et supplement til deres syn. 32 Hjulpet kommunikation Hjulpet kommunikation er alle de kommunikationsformer, hvor det sproglige udtryk har fået fysisk form uden for borgeren. I denne gruppe er b.la Bliss tavler, konkreter, men også talemaskiner, Det at pege på grafiske symboler er også i denne gruppe, da det er de grafiske symboler, der er den sproglige udtryksform von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen. S ibid S von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen. S ibid S. 8 Side 12
13 Afhængig kommunikation Afhængig kommunikation er der, hvor borgeren er afhængig af, at der er en anden person, der kan tolke det, han/hun udtrykker og formidle det ud til samtalepartneren. Det kan være en Bliss tavle, hvor borgeren kommunikerer ved at en hjælpers finger bevæges i et bestemt mønster henover tavlen, og borgeren ved hjælp af øjnene markerer, når fingeren rammer det rette tegn. Dette kaldes også partner støttet scanning. Det kan også være en personlig tolk, der kan tolke borgerens utydelige kropssprog, hvis borgeren ikke kan udtrykke sig ved hjælp af hjælpemidler. 34 Uafhængig kommunikation Uafhængig kommunikation er hvor, borgeren kommunikerer helt uden hjælp fra andre personer. Under uafhængig kommunikation kan grafiske tegn, eller anden form for skriftsprog benyttes. Hvor borgeren ved egen hjælp skriver på et stykke papir, eller taster på en computer. Det kan også være talemaskiner, hvor man ved hjælp af forskellige grafiske tegn får computeren til at udtale de ord man vil sige. 35 Hvordan finder pædagogen mulige alternative og supplerende kommunikationsformer for den enkelte borger? Det allervigtigste, når pædagogen møder en borger med nedsat kommunikationsevne, er at møde borgeren med respekt og anerkendelse for de kommunikationsformer, borgeren allerede har. Der er ingen mennesker, der ikke kommunikerer, 36 men der kan være mennesker, hvor det kan være vanskeligt at finde ud, hvordan de kommunikere. Det er disse kommunikationsformer, som pædagogen skal finde frem til, og dem skal pædagogen starte med at bruge og se som et grundsprog, der kan bygges videre på. Marlene Theager - Specialpædagogisk konsulent ved Videnscenter Skanderborg Sølund VISS.DK udtrykker det sådan. 34 Ibid 35 Ibid S Lorentzen, Per (2010) S. 56 Side 13
14 For mig er den aller-aller-aller vigtigste vej til at finde den rigtige kommunikationsform at være ekstremt skarp i observationer af den borger, fordi det handler om at finde den borgers ressourcer og så tage udgangspunkt i dem 37 Det kan nogle gange være en hjælp at video filme borgeren og ved at analysere optagelserne finde frem til hvilke kommunikationsformer borgeren allerede har. Begrundelsen for at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de kommunikationsformer borgeren allerede bruger er, at det er den samme grundlæggende måde borgere med kommunikativ funktionsnedsættelse lærer sprog på som mennesker uden kommunikativ funktionsnedsættelse. Med det som guide line vil det, ikke at tage udgangspunkt og anerkende eksisterende kommunikationsformer, svare til at moderen til et lille barn ikke vil anerkende/reagere på, at barnet er sulten, når det græder og siger mam mam. Og i stedet forlange at barnet skal bruge alfabetet og staver til at; jeg er sulten, før det kan få noget at spise. Lige som børn gennem formidlet læring med udgangspunkt i det som 38 Vygotsky kalder nærmeste udviklingszone 39. Det vil sige, det som barnet, med hjælp fra en mere kompetent person, kan løse 40. Sådan tilegner borgere med kommunikativ funktionsnedsættelse sig også sproget. Der udover er det vigtigt at huske, at der skal minimum to til at kommunikere, og at det ikke kun er den ene parts forudsætninger, man tager i betragtning, når man skal undersøge mulighederne for nye kommunikationsformer. Som Emmy Gade Kjelman kommunikationsvejleder / ergoterapeut på behandlingscenteret Østerskoven siger: Man er nødt til at tænke, at kommunikation er et sammenspil, at kommunikation ikke er noget man gør alene. Når man har vanskeligheder i kommunikationen, så er vi to om det, også selvom den ene ikke kan tale. Så er der i det samspil man har med hinanden, der har vi et fælles ansvar for, at det skal lykkes Interview på Sølund 6:18-6:31 38 Lorentzen, Per (2011) S Udviklingspsykologiske teorier, S Lorentzen 2011, S Interview på Østerskoven Bånd 1-06:15 06:38 Side 14
15 Borgere med talesprogs problemer kan også have andre vanskeligheder, som kan gå ind og påvirke kommunikationsevnen. Disse kan f.eks. være af fysiske, følelsesmæssige eller mentale karakter. Det kan være svært at skelne imellem dem. Så for at få den mest kompetente vurdering kan det være en god ide at få et tværfagligt samarbejde omkring hele processen. Så udover hjælp fra professionelle med kompetencer indenfor alternativ og supplerende kommunikation, kunne der også indgå fysioterapeuter ergoterapeuter speciallæger neuropædagoger og andre faggrupper 42 Udredning. For at systematisere alle de informationer man har brug for i forbindelse med at finde mulige alternativ og supplerende kommunikationsmåder til borgeren, kan man med fordel lave en udredning af personen samt dennes omgivelser. 43 Spørgsmål til at hjælpe med udredningen: o Hvad er borgerens naturlige kommunikative udtryksmåder og foretrukne kommunikationsformer opdelt i, hvor han/hun befinder sig? o Hvad er borgerens forudsætninger for at kommunikere og hvilke teknikker og redskaber, anvender han/hun hertil? o Hvor og sammen med hvilke samtalepartnere opstår der vanskeligheder i kommunikationen: o Hvem ønsker borgeren at kommunikere med? o Hvad ønsker borgeren at sige? o Hvordan ønsker borgeren denne kommunikation skal være? o Når kommunikationen lykkes hvor sker det, og med hvem? o Hvordan kommunikerer borgeren sammen med nære kommunikationspartnere i forhold til mere perifere kommunikationspartnere? Når man laver udredningen, er det vigtigt at være opmærksom på, at der også kan være omstændigheder end ikke umiddelbart forbindes med alternativ og supplerende kommunikation, så det er vigtigt, at man også undersøger disse. Derfor kan det være en stor fordel, at man i udredningen sikrer en tværfaglig vurdering på for eksempel følgende punkter: Björck-Åkesson, Eva Björck-Åkesson. 43 Ibid 44 Kjelman, Emmy Side 15
16 Fysiske/sansemæssige forudsætninger/udfordringer f.eks. motorik, syn og hørelse Kognitive forudsætninger f.eks. opmærksomhed, sproglige funktioner og hukommelse. Sociale færdigheder. Psykosociale faktorer, f.eks. gåpåmod, stædighed, vilje og selvtillid. Personlige faktorer f.eks. interesser, motivation, livshistorie og erfaringer. 45 Hvordan realiserer borgeren sammen med pædagogen de/den mulige alternative og supplerende kommunikationsform(er)? Der er flere ting, der er afgørende for, at et menneske med brug for alternativ og supplerende kommunikation kan indlære en ny kommunikationsform. Motivation Undervisning Tilgængelighed/Tilpasning/Tværfaglighed og Koordinering Træning Samtalepartneren Motivation Det kan være svært for mennesker, der tidligere har haft dårlige muligheder for at kommunikere at finde motivationen til at lære en ny kommunikationsform. Givetvis fordi deres erfaring siger dem, at der alligevel ikke er nogen der kan forstå dem, eller at folks tålmodighed med deres forsøg på at kommunikere har været for dårlige, så de føler, at det de siger alligevel ikke betyder noget for nogen eller i hvert fald ikke nok. Så det handler om, at man skal motivere brugeren til at skabe lysten og viljen til at kommunikere. Der kan være mange personlige ting, der kan motiver personer med behov for alternativ og støttende kommunikation til at ville lære en ny kommunikationsform. Men noget der virkeligt motiverer til at lære nye kommunikationsformer er, når de har fået så meget selvtillid, at de oplever den selvstyrende kommunikation. Når borgeren først oplever, at andre tillægger det, han/hun siger, værdi og oplever at omgivelserne lytter og anerkender, det vedkommende udtrykker, så øger det lysten til at lære at udtrykke sig i en form, som andre kan forstå. Indlæring af den selvstyrende 45 ibid, Citat Side 16
17 kommunikation er derfor ifølge Kommunikationsvejleder Emmy Gade Kjelmann det første mål for en ny borger på Behandlingscentret Østerskoven. 46 Undervisning og træning At lære en ny kommunikationsform kræver, at der er nogen, der kan undervise i, hvordan man bruger den nye kommunikationsform. Det at lære en ny alternativ og supplerende kommunikationsform kan sammenlignes med at mennesker med et normalt talesprog skal lære et andet lands sprog. Man kan i den forbindelse ikke bare forvente, at denne undervisning er overstået når man har vist brugeren, hvordan man evt. betjener et nyt kommunikationsværktøj. 47 Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være andre end borgeren, der kan have behov for undervisning. Borgerens kommunikationspartnere er meget centrale for centrale for, om borgeren kommer til at bruge den/de nye kommunikationsformer. Det er derfor vigtigt, at de pædagoger, som er i kontakt med borgeren, også kan bruge den/de nye kommunikationsformer. Man støtter bedst borgeren i indlæringen ved aktivt at bruge den/de ny kommunikationsformer. 48 Marlene Theager beskriver pædagogen ansvar for at lære borgernes forskellige kommunikationsformer så tydeligt; Du får faktisk penge for det. For at give dig så meget, at du kommunikere godt på hans vilkår! 49 I forbindelse med at lære nye kommunikationsformer kan borgeren have stor gavn af at have mulighed for at være sammen med rollemodeller, der benytter sammen kommunikationsform. 50 Fuldstændigt lige som mennesker, der bruger talesprog og skal lære et fremmedsprog, kan have gavn af at komme til det pågældende land og opleve andre praktisere sproget på dagligt plan, kan borgere, der er ved at lære en ny alternativ og supplerende kommunikationsform, have god gavn af at lære i fællesskab med andre. 51 Disse partnere kan være modeller for, hvordan man bruger konkrete kommunikationshjælpemidler f.eks. Bliss tavler eller avancerede computerbaserede talemaskiner. For at være en god rollemodel kræver det, at man behersker den pågældende 46 Interview på Østerskoven Bånd 4-04:20-06:08 47 Wriedt, Ole. S Kjelman, Emmy 49 Interview på Sølund 54:19-54:31 50 Christensen, Mette. S Kjelman, Emmy Side 17
18 kommunikationsform så godt, at vedkommende kan flytte sit eget fokus fra bruge af kommunikationsformen og til over på de følelsesmæssige udvekslinger og selve samspillet. 52 Tilgængelighed/Tilpasning/Tværfaglighed og Koordinering Der er flere praktiske ting der spiller ind på hvor god oplevelsen af alternative og supplerende kommunikationsformer kommer til at blive for borgeren. Selvom det lyder meget logisk, at for at borger skal have mulighed for at få noget fornøjelse af kommunikationshjælpemidlerne, så må brugeren have adgang til dem. Men der ligger en hel del udstyr pakket væk i skabe og skuffer, fordi det lige skal lades op eller det er gået i stykker. Her er det vigtigt, at man får nogle gode rutiner omkring omgangen med udstyret. 53 F.eks. hver aften når pædagogen, efter at have lagt borgeren i seng og inden han/hun forlader værelset, sætter det udstyr der bruger genopladelige batterier til opladning, så det er fuldt opladt og klar til brug næste morgen, så borgeren ikke oplever at skulle undvære udstyret en halv dag fordi, det skal lade op. Når nu brugeren alligevel ikke bruger det, når han/hun sover, er det jo det bedste tidspunkt at oplade det på. Når noget går i stykker er det også vigtigt, at det ikke bare bliver lagt til side, men at der med det samme bliver taget hånd om problemet og hurtigt bliver fundet en løsning på det. Det er også vigtigt at huske at tilbyde borgerne muligheden for at bruge deres kommunikationshjælpemidler i løbet af dagen. 54 F.eks. Hvis en borger, der bruger kørestol og ikke vil bruge Bliss kommunikationsbogen hele tiden og derfor ind imellem får pædagogen til at lægge den i tasken. Da vedkommende ikke selv kan nå sin taske, kan det være en god ide, at pædagogen i løbet af dagen uopfordret tilbyder borgeren at få bogen frem igen. Så Bliss bogen ikke bare bliver glemt som en mulighed for at kommunikere. Det er også vigtigt, at de ord, borgeren via den/de nye alternative og supplerende kommunikations former har mulighed for at udtrykke, er relevante for borgeren og hele tiden er opdateret i forhold til borgerens aktuelle liv. 55 Et ikke tilpasset ordforråd eller helt irrelevant ordforråd er en af hovedårsagerne til, at kommunikationsudstyr forbliver ude af brug Christensen, Mette. S Wriedt, Ole. S Ibid. 55 Ibid. S Ibid. S. 16 øverst på siden Side 18
19 For at holde kommunikations hjælpemidlerne opdateret og i funktionel stand kan det være en god ide, at der er en i personalegruppen, der har det overordnede ansvar for koordineringen af disse opgaver. Hvad kan være resultatet af denne realisering? Et resultat med at indlære og realisere en alternativ kommunikationsform, kan være at borgeren når til punktet Emmy Kjelmann beskriver i mit interview med hende. Borgeren bliver så god til den valgte kommunikationsform at han/hun oplever den selvstyrende kommunikation. 57 Selvstyrende kommunikation Den selvstyrende kommunikation er der hvor borgeren: har mod til at tage ordet og begynde at kommunikere har mod til at sætte dagsordenen i en samtale har mod til at byde ind i samtaler med egne holdninger og der hvor borgeren føler at han/hun har værdi. 58 Gennem indlæring af nye og alternative og supplerende kommunikationsformer har borgeren altså fået øget mulighed for at kunne kommunikere på nye måder og derved lettere ved at danne relationer til omverdenen. Dette betyder større muligheder for at danne egen identitet og forståelse af verden, og derved muligheden for at skabe livskvalitet. Selvom Siri Næss mener, at livskvalitet først og fremmest er et subjektivt og psykologisk fænomen, har hun alligevel gennem hendes arbejde med livskvalitet fundet 4 centrale objektive parametre, der kan indikere muligheder for oplevelse af livskvalitet. 59 Som nævnt i afgrænsningen er det kun den ene parameter, jeg vælger at beskrive, da det er den, der beskæftiger sig med mellemmenneskelige relationer. Hun kalder den sociale relationer. 57 Interview på Østerskoven 58 Interview på Østerskoven Bånd 4-04:20-06:08 59 Holm, Per Side 19
20 Siri Næss siger: En person har høyere livskvalitet i jo høyere grad personen har gode interpersonlige forhold; har et nært, varmt og gjensidig forhold til minst ett annet menneske. 60 Ved at forbedre kommunikationsmulighederne for individet, forbedrer man samtidigt mulighederne for at indgå i nære mellemmenneskelige relationer. Dette betyder sammen med ovenstående citat, at man øger mulighederne for at opleve livskvalitet. Det centrale i relationen er oplevelsen af at elske og blive elsket. Kærligheden beskrives som glæden ved at opleve og føle godhed og ømhed. Hvis ikke en person har dette, kan han/hun opleve ensomhed. Ensomhed oplevelses som fravær og savn af kærlighed og relationer til andre mennesker. 61 Den eneste mulighed pædagogen har for bevidst at øge muligheden for at borgeren oplever en øget livskvalitet er ved igennem dialog med borgeren at undersøge hvad den enkelte oplever som livskvalitet. Så udover at nogle i kraft af at kunne udtrykke sig oplever livskvalitet, så vil alle gennem kommunikation have mulighed for at udtrykke hvad de hver især synes øger deres livskvalitet. Og derved vil omgivelserne kunne hjælpe dem til at øge deres livskvalitet, hvis de ikke selv er i stand til det. Case På baggrund af det som I har læst indtil nu kan man tolke at kommunikation er en afgørende faktor for oplevelsen af livskvalitet gennem relationsdannelser. Det kan være svært konkret at beskrive hvordan man ved at støtte indlæring af alternative og supplerende kommunikationsformer kan støtte en borger i at opleve øget livskvalitet uden at nævne konkrete eksempler. Så derfor har jeg valgt at komme med et meget konkret eksempel. Det eksempel fik jeg, da jeg mødte Janni, som er borger på rehabiliteringscenteret Østerskoven i Hobro, og Emmy der er stedets sprogkonsulent. I fællesskab fortalte de mig historien om Janni. En historie om en piges kamp for at få lov til at sige noget. Janni er i starten af 20 erne og lider af cerebral parese, hvilket betyder at hun er afhængig af en kørestol og har ikke noget talesprog. Janni er ikke ret gammel før hendes forældre opdager at Janni ikke er helt som andre små børn, og får meget hurtigt startet en indlæring af bliss kommunikationssystemet. Allerede i børnehaven har Janni lært alle bliss symbolerne, og det fungerer rigtigt godt. Janni kommunikerer ved at personstøttet scanning af blisstavlerne. Men da 60 Næss, Siri, Citat: s. 73 midt for 61 Næss, Siri, s. 73 Side 20
21 hun kommer i skole, siger skolen fra overfor bliss systemet og ønsker ikke at bruge det. Skolen ville derimod have, at Janni skulle svare ja og nej ved hjælp af tegn på de spørgsmål, de stillede hende. Man kan altså sige, at fra at Janni havde et nuanceret kommunikationssystem, hvor hun selv kunne fortælle, hvad hun ville sige, så gav skolen hende nu kun mulighed for at svare ja/nej til de spørgsmål som skolen bestemte hun skulle svare på. Som janni selv siger: I skolen ville de overhovedet ikke se min bliss bog 62 Skolen forsøger med forskellige symboler, og med computer systemer og kontakter hvor Janni skal lære at kommunikere. Men Janni bliver bare sat ind for sig selv, og får at vide at nu skal hun øve sig, og så kommer vi om lidt og ser om du har lavet opgaven. På skolen tager man slet ikke udgangspunkt i at Janni allerede kan et kommunikationssystem, men vælger i stedet for at skrotte det, og forsøger at lære Janni noget helt nyt. Midt i Janni s 10 års skolegang, vælger skolen at få mentaltestet Janni, og får resultatet at Janni er retarderet. Så fra at være en barn der kan kommunikere, ender 10 års skolegang med en dybt frustreret Janni, der ikke kan kommunikere og er blevet vurderet mentalt retarderet. Efter endt skolegang kommer Janni på en ungdomsuddannelse. Her er der nogen der heldigvis kan se at Janni vist har nogen evner og muligheder som i den grad er blevet overset, og som slet ikke stemmer overens med en vurdering som retarderet. De tager kontakt til Holstebro kommune, og får dem til at bevilge en VISO udredning til Janni. Udredningen sker ved at Janni bliver videofilmet i forskellige kommunikative sammenspilssituationer. Så bliver der sammensat et tværfagligt team af specialister, Som specialist i alternativ kommunikation deltager Emmy i teamet. Første gang Emmy ser Janni, er da teamet får vist videooptagelserne. Man vurderer at Janni absolut vil have gavn af et tværfagligt rehabiliteringstilbud. Og at hun prøve en øjenstyret computer. Så blev det arrangeret at Emmy og en tekniker kunne få lov at tage ud og besøge Janni med en øjenstyret computer, som hun så kunne prøve kræfter med. Fra tidligere erfaringer orienterer Emmy de personer der er til stede ved janni s introduktion til computeren, om at de ikke skal forvente at Janni kan udtrykke sig fra start af. Og man skal ikke lægge nogen betydning i eventuelle valg af tegn de første gang, da janni højst sandsynligt bare ville vælge nogen tilfældige for at prøve systemet af. Men Janni viser fra start af store evner i forhold til at bruge en computeren. Så da hun første gang bliver præsenteret for hendes tidligere kommunikationssystem bliss, finder hun lynhurtigt ud af hvordan computeren fungerer, selvom 62 Interview Østerskoven Citat Janni Side 21
22 opdelingen af symboler er meget anderledes end den var på hendes gamle bliss tavle. Janni fører uden tøven ved hjælp af øjnene computerens markør over og aktiverer bliss symbolet der får computeres til at udtale ordet TAK. Og Janni drejer hovedet og kigger direkte på teknikeren. Emmy måtte så tage sine ord i sig, og erkende at hun i Janni s tilfælde havde konkluderet for tidligt. Janni får nu lov at beholde computeren, indtil hun begynder hendes ophold på Østerskoven. I dag kan Janni blandt andet skrive sangskriver, foredragsholder og snart også forfatter på hendes CV. Efter denne historie jeg lov at stille nogle spørgsmål direkte til janni. Da jeg spurgte Janni om hendes livskvalitet var blevet forbedret efter at hun fik computeren sagde hun med computerens stemme og egne lysende øjne: JA 63 Jeg bad hende komme med et eksempel på, hvordan hendes livskvalitet var blevet forbedret. Hun svarede prompte: Jeg har fået en mund 64. Det kan godt være at Janni bruger alternative kommunikationsformer, men man må sige at hendes kommunikation er meget tydelig og præcis. Til spørgsmålet om hun kan nævne eksempler fra dagligdagen på ting der er blevet nemmere at håndtere efter at hun har fået en mund er svaret endnu engang meget klart. Jannis lysende øjne bliver endnu engang akkompagneret af computerens stemme, der klart og tydeligt siger: ALT 65 Efter besøget hos Janni og Emmy på Østerskoven står det virkeligt tydeligt for mig, hvor meget muligheden for at kunne kommunikere med omverdenen kan betyde i forhold til oplevelsen af livskvalitet. Konklusion At kommunikere med omverdenen er helt basal for mennesker, for igennem kommunikation udvikler vi os som mennesker ved at skabe forståelse for den verden vi lever i samt skabe vores identitet, de relationer og det sociale liv vi hver især omgiver os med. Men for personer der på grund af funktionsnedsættelse, har forståelsesvanskeligheder og eller er uden eller kun har et begrænset talesprog, kan det være vanskeligt at få opfyldt dette behov for kommunikation. Formålet med alternativ og supplerende kommunikation er de samme som med normal kommunikation. Det betyder at det er gennem kommunikation man skaber den nære mellemmenneskelige relation til 63 Interview på Østerskoven Citat Janni 64 Interview på Østerskoven Citat Janni 65 Interview på Østerskoven Citat Janni Side 22
23 et andet menneske og ud fra forståelsen af kommunikation som en handling der sker imellem to mennesker, kan man ikke se kommunikationsvanskeligheder som noget der kun tilhører det ene menneske. I arbejdet med at finde mulige alternative og supplerende kommunikationsformer er det vigtigt at tage udgangspunkt i de sproglige kompetencer, som borgeren allerede har. I realiseringen af de udvalgte kommunikationsformer er det vigtigt at inddrage borgerens omgivelser, for at sikre bedst mulig effekt af kommunikationen. Den eneste mulighed pædagogen har for bevidst at øge muligheden for at borgeren oplever en øget livskvalitet er ved igennem dialog med borgeren at undersøge hvad den enkelte oplever som livskvalitet. Herved gør alternativ og supplerende kommunikation det nemmere for borgeren at udtrykke hvad de subjektivt opfatter som livskvalitet. Side 23
24 Litteraturliste Björck-Åkesson, Eva Björck-Åkesson m.fl.: Fælles problemløsning - en metode til implementeríng af kommunikationshjælpemidler. Oversat af Kjelmann, E 1. udg. Hjælpemiddelinstituttet Forlag, (Bog) Christensen, Mette. Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog. I: Dansk, kultur og kommunikation: Et pædagogisk perspektiv. side Redigeret af: Mogens Sørensen. 3. udg. AKADEMISK FORLAG, (Afsnit i bog) FN\'s Handicapkonvention. Udgivet af Social og integrationsministeriet. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Interview på Sølund. Med Marlene Theager - Specialpædagogisk konsulent ved Videnscenter Skanderborg Sølund VISS.DK optaget 7. juni 2013 Interview på Østerskoven. Med Janni der er ekspert bruger af alternativ kommunikation og Kommunikationsvejleder på Behandlingscenteret Østerskoven Emmy Gade Kjelmann optaget 4. juni 2013 Kommunikationsteori - en grundbog. Redigeret af: Jørgen Helder Helder m.fl.1. udg. Hans Reitzels Forlag, (Bog) Lorentzen, Per: Dialog med usædvanlige børn. 1. udg. Materialecentret, (Bog) Lorentzen, Per: Fra tilskuer til deltager. 1. udg. Materialecentret, (Bog) Næss, Siri: Livskvalitet som psykisk velvære. 1. udg. Norsk institutt for forskning om oppvekst, veldferd og aldring (NOVA), (Bog) Pahuus, Mogens. Kommunikation. I: Dansk, kultur og kommunikation: Et pædagogisk perspektiv. side Redigeret af: Mogens Sørensen. 3. udg. AKADEMISK FORLAG, (Afsnit i bog) Udviklingspsykologiske teorier. Redigeret af: Espen Jerlang. 3. udg. Nordisk Forlag A/S, (Bog) von Tetzchner, Stephen og Harald Martinsen: Alternativ og supplerende kommunikasjon. 2. udg. Gyldendal Norsk Forlag AS 2002, (Bog) Wriedt, Ole: Kommunikationshjælpemidler - en introduktion. 1. udg. Hjælpemiddelsinstituttet, (Bog) Holm, Per m.fl.: Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik. 1. udg. Forlaget systime, (Bog) Emmy Kjelman, uddrag af endnu ikke udkommet bog. Side 24
ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles
Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereNÅR DIT BARN IKKE TALER
NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereNYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION
NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION EN DIALOGISK UDREDNINGSMODEL PRÆSENTATION Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense Specialbørnehaven Platanhaven VIKOM nu med i ViHS
Læs mereKurser 2016. www.autismecenter.dk
Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereHer talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea:
Vedr. Thea Interview med Social Networks d. 10. og 24. oktober 2006 Generelt Thea er en udadvendt og charmerende pige på 11½ år. Hun har Cerebral Parese og Microcephalus. Theas forældre og Theas klasselærer
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereLæreplan for Abildgård børnehave
Læreplan for Abildgård børnehave Ud fra et grundlæggende menneskesyn, at alle mennesker er unikke og værdifulde og set i forhold til det demokratiske samfund vi er en del af; må vores intention med opdragelse
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereKan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro
Kan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro Program for præsentation Præsentation af ØS og os Rammer
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereGuide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder
Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereYdelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen
Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePrøvenr.: 5107 DKK. Skriftlig Prøve UCSyd Aabenraa Vejl.: Rikke Finderup
Indhold Indledning:... 1 Problemformulering:... 1 Emneafgrænsning:... 1 Metode:... 2 Hvad siger loven?:... 2 Kommunikations betydning:... 3 Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden:... 3 Totalkommunikation:...
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereKommunikation med børn og unge med autisme
Kommunikation med børn og unge med autisme Maria Højborg Nielsen Studienummer: 22110184 Prøvenummer: 1071 Vejleder: Lene Münster Censor: Jan Ole Nielsen Fag: Dansk, kultur og kommunikation Tegn inkl. Mellemrum
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mere