Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?"

Transkript

1 Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1

2 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af disse foretaget i almen praksis(1). Af disse var positive, hvilket svarer til 7.8 % (1). Undersøgelser har bekræftet mistanken om at kvinder, positive for C. trachomatis, er i større risiko for at udvikle Pelvic inflammarory disease (PID) sammenlignet med kvinder, der ikke er positive for C. trachomatis infektion. (2,3). PID anses for at være årsag til at nogle kvinder senere udvikler infertilitet og ektopisk graviditet. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi (4) anbefaler at yngre kvinder testes for C. trachomatis infektion forud for invasive indgreb(4). I praksis er der formentlig yderligere en del ikke-yngre kvinder, der testes for C. trachomatis infektion forud for invasivt indgreb, for en sikkerheds skyld. Vores fornemmelse er, at der i almen praksis ikke er en ensartet retningslinje på dette område, og at det nyeste viden på området ikke er blevet implementeret i klinisk praksis. Formålet med denne litteratur gennemgang er at undersøge om gældende retningslinjer, for opsporing af Chlamydia Trachomatis, er up to date i forhold til litteraturen på området. At estimere risikoen for PID til asymptomatisk Chlamydia Trachomats infektion. Desuden undersøge om man skal teste kvinder forud for anlæggelse af intra-utherine device (IUD). Metode: Vi søgte Pubmed, hvor vi brugte Mesh ordene Chamydia Trachomatis og PID, Chamydia Trachomatis og IUD og til sidst Chlamydia Trachomatis og age groups. Efterfølgende søgte vi på ordene chlamydia trachomatis og Popi efter råd fra vejleder, for at få nyeste litteratur, på området, med. Vi anvendte samme søgniner på På søgte vi endvidere på epinyt 2012 og chlamydia trachomatis samt på og med ordene sensitivitet og chlamydia. Vi søgte hvor vi brugte søgeordet chlamydia. Her udover søgte vi på samt med henblik på vejledninger. Efter gennemlæsning, udvalgte vi artikler, som vi mente var dækkende for ovenstående problemstilling, samt Dansk selskab for obstetrik og gynækologs vejledning for Seksuelt overførte infektioner samt chlamydia trachomatis, epinyt 2012 fra Statens seruminstitut. Resultater: Vores litteratursøgning har givet et sæt retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Dansk selskab for obstetrik og gynækologi. I, Klamydiainfektioner, vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 (5) fra Sundhedstyrelsen anbefales 2

3 Indikationer. - Altid test ved kendt Klamydiaeksposition. - Ved symptomer der giver mistanke om klamydiainfektion især hos kvinder < 26 år. - Ved anden påvist seksuel overførbar infektion, uanset alder. - Overvejes hos personer med særlig risiko, fx ved usikker sex eller hyppige partnerskift. - Altid test hos kvinder < 26 år, som skal have foretaget transcervicale indgreb - Da, hyppigheden af klamydia er så lav hos personer > 30 år, bør disse ikke testes medmindre en af de ovenstående indikationer er til stede. (5) DSOG anbefaler, at test for Chlamydia Trachomatis ved symptomer, består af en cervix podning samt først ladt urin. Yderligere at yngre kvinder bør testes forud for invasive indgreb, uden at forholde sig til, hvem yngre kvinder er. Det bemærkes at DSOGs anbefalinger har rekommendationsgrad C (evidensniveau 4), hvilket bygger på opgørelser og kasuistikker. I det følgende vil vi kort gennemgå artiklerne fundet ved litteratursøgningen. Vi har inkluderet 4 artikler, ud over epinyt 2012, der forsøger at angive prævalensen af Chlamydia Trachomatis infektion. Disse er J.K.Møller et al., Skjeldestad et al., Hiltunen et al. og Morre et al. Vi har inkluderet 3 artikler, der beskriver alvorligheden, samt komplikationsraten, nemlig Risser og Risser, Morre et al. og POPI-studiet. Og endelig 2 artikler, hvoraf det ene er et review, nemlig Mohlajee et al. og en original artikel, Skjeldestad et al., der forsøger at undersøge komplikations risikoen / komplikationsraten hos kvinder med CT infektion, der får anlagt IUD. Epinyt 2012, bygger på tal fra (4) 3

4 (1) Den positive prædiktive værdi, på baggrund af overstående tabel. Sensitivitet: 83,3 % Specificitet: 99,5 % (5) årige 85, 6 % årige 87 % årige 70,6 % årige 47,5 % årige 29,5 % Disse tal er på baggrund af kvinder, der af den ene eller anden grund har søgt læge mhp test, hvilket formentlig overestimerer prævalensen, og dermed også den positive prædiktive værdi. I undersøgelse foretaget af J.K.Møller et al(6)., hvis formål var at undersøge årsagerne til CT testning i forhold til alder, køn og prævalens i Århus. I en population på , kvinder , mænd 1072, fundet hos alment praktiserende læger i Århus, gennem 1,5 år. Efter hver podning blev udfyldt et afkrydsningsskema med spørgsmål om køn, alder, årsag til testning. Mulighederne for afkrydsning var: rutine, symptomer, udsættelse for smitte eller inden transcervicale indgreb. Årsag til testning var kun udfyldt i 28,6 %. For at kompensere for dette, udvalgte man derfor 200 tilfældige test, som man kontaktede mhp indikation for testning. Denne gruppe mente man ikke adskilte sig væsentligt fra den gruppe, man havde oplysninger om, på trods af enkelte forskelle i gruppernes sammensætning. (6) 4

5 Hos de årige fandt man den højeste prævalens på 7,2 % (CI: 5,4 % - 9,3 %) Prævalensen i aldersgruppen >30 år var 1,4 % (CI: 0,9 % - 2,0 %) (6) Hvis man isoleret kigger på test foretaget inden transcervicale indgreb, fandt man, at årige havde en prævalens på 5,5 % (CI: 1,8-12,4) sammenlignet med de årige der havde en prævalens på 0,8 % (CI: 0,2-2,3) (6) Typen af transcervicalt indgreb er ikke angivet, men vil formentlig være meget forskellig i de to grupper, altså overvejende kirurgisk abort hos de yngre, mens det hos kvinder > 30 år formentlig er en større andel af anlæggelse af IUD. Som ses i ovenstående figur, finder Møller et al. en klar sammenhæng mellem alder og faldende prævalens af Chlamydia Trachomatis, ved asymptomatisk undersøgelse. Med baggrund i dette er ikke fornuftigt at teste kvinder, hvis de er asymptomatiske og over 30 år. Hvis vi kigger på antallet af test udført på asymptomatiske kvinder over 30 år, blev ca. 25 % af alle test foretaget på denne gruppe, svarende til ca test årligt. Her var sygdomsprævalensen 1,4 % (0,9 % - 2,0 %). Ved prævalenser mellem 0,5 % - 1,5 % er den positive prædiktive værdi på omkring 50 %, hvilket ikke kan forsvares pga. de sigende sociale konsekvenser af en positive test. I norsk studie af Skjeldestad et al (7). hvor formålet var at undersøge prævalensen af CT infektion hos kvinder, der ønskede IUD samt årsager til for tidlig fjernelse af spiralen. Test for CT inden anlæggelse af IUD er ikke rutine i Norge, med mindre kvinden er <24 år eller særlig risiko adfærd er til stede. Ved graviditet testes kvinder i Norge for CT. Det anbefales yderligere at unge kvinder <24 år testes hver 12 mdr. Dette, et kohordestudie med 3 mdr. s follow-up, hvor 30 praktiserende læger i 13 klinikker omkring Trondheim i Norge, rekrutterede 957 kvinder der tidl. havde født og var ml år. De henvendte sig på eget initiativ mhp. spiral som antikonception. Ved positivt svar på CT test blev der givet antibiotisk behandling dage efter anlæggelsen af IUD. Resultater: 5 positive CT tests, Prævalens: 0,5 % 957/5 = 0,5 % 0 tilfælde af PID rapporteret efter 3 mdr. s follow-up. Prævalensen for CT hos kvinder < 24 år: 2 % år 0,2 % > 35 år 0,8 % (7) Svaghederne ved studiet er dets meget begrænsede størrelse, dets få cases, samt at det er lavet på en stærkt selekteret gruppe. Man kunne godt tænke at den sande prævalens, i Norge, var højere en 0,5 %, pga. kohordens selektion. Skjeldestad et al. anbefaler ikke test for CT forud for spiralanlæggelse hos kvinder ældre end 24 år, samt hos kvinder der ikke har haft risikoadfærd uanset alder. Denne anbefaling da prævalensen i denne gruppe er meget lav. Der blev ikke observeret tilfælde af PID, hos de kvinder, der ved anlæggelse af IUD havde en positiv CT test. I Finland lavede Hiltunen et al(8). i et observationelt tværsnitsstudie, der havde til formål at finde prævalensen af CT i Finland. I alt blev personer testet ved at de henvendte sig til STD 5

6 (sexual transmitted disease) klinikker eller hos praktiserede læger personer blev testet positive for CT. Her fandt man en prævalens af CT, i STD klinikkerne, på 8,4 %. 5,3 % hos de praktiserende læger. Det bemærkes, at finske kvinder med IUD er i øget risiko for CT infektion. Dette formentlig på baggrund af den medfølgende nedsatte brug af barrieremetode som antikonception. Hvis man kigger på prævalensen, set i sammenhæng med kvindens alder, finder Hiltunen et al. en prævalens som vist nedenfor årige kvinder 15,9 % årige kvinder 11,1 % årige kvinder 6,3 % >30 årige kvinder jf. figuren nedenfor er der stort set ingen pos. test.(8) Studiets svagheder er, at prævalenserne stammer fra STD klinikkerne, hvilket formentlig vil overestimere prævalensen af CT betydeligt, da dette vil være en kraftigt selekteret gruppe, der søger disse klinikker. Morre et al(9). Et kohorte baseret case-control studie fra der forsøgte at redegøre for det naturlige forløb af CT, hos asymptomatiske kvinder, samt at finde clearance- og komplikationsraten ud fra selvrapportering. De fandt 744 kvinder i alderen år, hvoraf 30 var positive for CT. De udvalgte 186 tilfældige kvinder fra CT-negativ gruppen, som kontrolgruppe. Case- og kontrolgruppen var i store træk sammenlignelige. Follow-up perioden løb over 12 mdr., hvor kvinderne skulle aflevere en urinprøve efter henholdsvis 1 mdr., 6 mdr. og 12 mdr. Prøverne blev først testet ved studiets afslutning, for at undgå etiske dilemmaer. Ved studiets afslutning blev alle kvinder, der gennem studiet havde afleveret en positiv prøve, tilbudt antibiotika behandling. (8) 6

7 Prævalens af CT Samlet prævalens ved 1. test. 4,0 % årige kvinder 5,3 % årige kvinder 3,4 % årige kvinder 0 % Efter 12. mdr. s follow-up fandt Morre et al. en spontan clearance på 44,7 % hos de kvinder, der initialt blev testet positive for CT. Hos de kvinder, der initialt var positive for CT infektion, var der ingen der udviklede symptomer på PID og ingen der modtog antibiotika, der havde virkning på CT. For at komme komplikationsraten, til CT nærmere, lavede Risser og Risser(3) i 2006, et review med det formål at finde incidensen af PID hos kvinder med ubehandlet CT infektion. Efter grundig litteratursøgning inkluderede de 6 studier. De fandt at incidensen af PID hos kvinder med ubehandlet CT ligger mellem 0 % - 30 % (3). De 6 inkluderede studier, alle var meget små, og med stor variation i den kliniske diagnose PID. Derfor konkluderes det, at der på dette område er behov for yderligere og større studier til at belyse dette mere præcist. Dette studie var allerede påbegyndt i form af POPI studiet(2), et randomiseret case-kontrol studie, med 12 mdr. s follow-up. I POPI studiet rekrutterede man i perioden , 2529 seksuelt aktive kvinder i alderen år. Studiet havde til formål at finde ud af, om screening og behandling af CT mindsker risikoen for PID. De fandt en prævalens af CT infektion på 5,4 % i screenings gruppen. 5,9 % i kontrolgruppen. Screening gruppens prøver blev testet, og kvinder i denne gruppe, der var positive for CT infektion, blev behandlet. Prøverne indsamlet fra kontrolgruppen blev nedfrosset, og testet efter follow-up periodens 12. mdr. Dette for at undgå at blive fanget i det etiske dilemma, det vil være at lade kvinder med kendt CT infektion, gå ubehandlet. De fandt en Incidens af PID på 1,3 % i screeningsgruppen og 1,9 % i kontrolgruppen. Dette giver en RR 0,65 (CI: 0,34-1,22). Hovedparten af de kvinder, der udviklede PID, var CT negative ved baseline. Det skal dog bemærkes at flere af disse kvinder, var blevet CT positive ved PID diagnosetidspunktet. Og at 70 % af de kvinder der udviklede PID angav, at de havde haft 2 eller flere seksual partnere indenfor follow-up perioden. Af de kvinder der ved baseline var positive for CT, udviklede 7 kvinder fra kontrolgruppen PID, hvilket svarer til en incidens på 9,5 %, sammenlignet med kun 1 fra screeningsgruppen, hvilket svarer til en incidens på 1,6 %. Dette gav en RR på 0,17 (CI: 0,03 1,01).(2) (9) 7

8 Number needed til screen (NNS) 147, for at undgå 1 tilfælde af PID. Og number needed to treat (NNT) på 13 for at undgå 1 tilfælde af PID. I studiet vises det, at man kan nedsætte risikoen for PID ved at screene for, og evt. behandle CT infektion, én gang om året. De fleste kvinder, der udviklede PID var dog CT negative ved baseline, hvilket tyder på mellemliggende inficering. I POPI studiet lykkedes det at vise en lavere risiko for PID i screenings-gruppen, dette dog ikke med statistisk signifikans. Det skyldes formentlig en blanding af flere faktorer. Bl.a. grundet en lav risiko for PID på <3 %, og at man kun kunne tilskrive 16/26 tilfælde af PID, til CT. Yderligere blev en stor andel chlamydia testet og behandlet udenfor studiet. Hos kvinder i kontrolgruppen, der ved base-line var positive for CT, blev 43 % individuelt testet og behandlet. Dette sammenholdt med kun 24 % hos kvinderne i screeningsgruppen. Dette vil mindske forskellen mellem screening- og kontrolgruppen. PID er en vanskelig diagnose at stille, hvilket bevirker dårlig sensitivitet samt specificitet for diagnostikken af PID. Mohllajee et al(10): Har lavet en review artikel, der inkluderer 8 studier. 6 af disse med CT. Formålet med denne artikel var at vurdere en evt. øget risiko for PID ved spiralanlæggelse hos kvinder, der har STD sammenlignet med kvinder, der ikke har STD. Altså vurdere sammenhængen mellem CT og PID hos kvinder der må anses for at være i meget høj risiko for dette. De fandt en absolut risiko på 0 % - 5 % for PID hos de kvinder, der ved anlæggelse havde STD og 0 % - 2 % hos de kvinder, der ikke havde STD på tidspunktet for anlæggelse af IUD. De fandt en øget RR for PID hos kvinder, der får anlagt IUD, hvis de havde CT. Denne var mellem 1,63-46,35. Det største studie i dette review, Sinei et al, finder en RR på 2,69 CI(1,11-6,53) Problemet ved dette review er, at det bygger på meget små studier, der har haft forskellige design og formål, hvorfor det ikke står særligt stærkt. Det virker sandsynligt at den sande RR ligger mellem 1,11 og 6,53 som Sinei et al. komme frem til. Diskussion: De gældende rekommendationer fra DSOG og SST er aktuelt, at kvinder testes for CT infektion: ved symptomer, ved anden påvist seksuelt overført sygdom, ved eksponering, ved risikoadfærd samt inden transcervicale indgreb hos kvinder der er < 26 år. Det er vores klare fornemmelse, at der er en holdning i almen praksis, at better safe than sorry, hvilket i denne sammenhæng betyder en overtestning af kvinder. Tidligere har man haft en mere eradikations-minded tilgang til testning for CT, i et forsøg på at nedsætte sygdomsbyrden i populationen, hvilket har medført, at man har anbefalet en årlig screening af yngre kvinder i vores nabolande. Vi formoder at noget af denne tankegang stadig hænger fast i almen praksis, hvilket afspejler sig i måden, man tester kvinder. Som vist af Møller et al. blev 25 % af alle tests for CT udført på asymptomatiske kvinder > 30 år, hvilket er overtestning af denne gruppe med ca test årligt. Dette svarer til en udgift på små 35 mio. kroner årligt. 8

9 Epinyt 2012 viser tydeligt at prævalensen af CT er højest i aldersgruppen mellem år med herefter faldende tendens særligt efter 30 års alderen. Morre et al. viser i en Hollandsk population en clearance på 45 % hos kvinder med asymptomatisk CT infektion. Der blev yderligere rapporteret 0 tilfælde af PID gennem de 12 mdr s follow up periode. Dette kunne indikere, at alvorligheden af CT infektion aktuelt er overvurderet, og at screening af asymptomatiske kvinder ikke er vejen frem. Fra POPI-studiet ved vi, at de fleste tilfælde af PID forekom hos kvinder var CT negative ved baseline, og at man kun kunne konstatere CT infektion hos 50 % på diagnose tidspunktet. De konkluderer derfor, at man i højere grad bør teste i forbindelse med risikoadfærd, end ved årlig screening. De fandt at NNS var 147, for at undgå ét enkelt tilfælde at PID, samt at NNT var 13, for at undgå ét tilfælde af PID i aldersgruppen år. Så selv hos de årige, som må anses for at være en højprævalensgruppe, skal man teste 147, for at forebygge ét tilfælde af PID. Dette svarer ca. til én uges arbejde for en almen praktiserende læge, hvorfor man i større udstrækning skal koncentrere indsatsen mod unge med risikoadfærd eller ved symptomer. I Danmark anbefales, at kvinder < 26 år testes forud for transcervicale procedurer, så som anlæggelse af IUD. Mohllajee et al. konkluderer at der er en øget risiko for udvikling af PID, ved anlæggelse af IUD, hvis kvinden har CT. Gruppe der typisk anvender IUD som prævention er en gruppe, der gennemsnitlig vil have højere alder, i højere udstrækning vil være i fast parforhold og generelt have mindre risiko for CT end gennemsnittet. Disse antagelser, for populationen, vil mindske risikoen for PID i Danmark sammenlignet med Mohllajees undersøgelse. De sociale omkostninger ved en positiv CT test kan være og er formentlig betydeligt større, hvis du er > 30 år, da du formentlig har stiftet familie og er i fast parforhold. En positiv prædiktiv værdi på 48 %, er i vores øjne ikke tilstrækkelig til at anbefale testning, med mindre kvinden har symptomer. Det skal dog nævnes, at gruppen der anvender IUD i Danmark aktuelt ændrer sig i retning af også at inkludere unge og yngre kvinder, der i stigende grad ikke har født, eller ikke er i fast parforhold, med dertil hørende øget risikoadfærd, hvilket man bør have in mente. Konklusion: Vi mener derfor, at gældende retningslinjer fra DSOG og SST er brugbare og underbygget i litteraturen. Mht. kvinder > 30 år, har vi fundet en prævalens på ca. 0,5 % 1,4 %. Vi ved fra Morre et al. at ca. 50 % clearer deres CT infektion selv inden for 12 mdr. og fra POPI-studiet at kun 1,9 % udvikler PID. Når man så kigger på den positive prædiktive værdi i denne aldersgruppe, som er 48 %, mener vi ikke, at man kan retfærdiggøre/ anbefale CT test på denne gruppe, hvis de er asymptomatiske ej heller forud for transcervicale indgreb. Asymptomatisk screening bør i højere udstrækning afløses af testning ved symptomer og ved risikoadfærd, og at alvorligheden af CT infektion har været overvurderet, som risikofaktor til PID. 9

10 Referenceliste 1.Statens Serum Institut: Klamydia 2011, EPI-nyt 2012; 35 2.Pippa Oakeshott et al: Randomised controlled trial of screening for Chlamydia trachomatis to inflammatory disease: the POPI trial, BMJ 2010;340:c1642 prevent pelvic 3.W L Risser and J M H Risser: The incidence of pelvic inflammatory disease in untreated women infected with Chlamydia trachomatis: a structured review, International Journal of STD & AIDS 2007; 18: DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik Og Gynækologi) referenceprogram: Infektioner 2011, Seksuelt overførbare infektioner: Chlamydia trachomatis 5. Sundhedsstyrelsen 2005: Klamydiainfektioner: Vejledning for diagnose og behandling i Almen Praksis. 6. J. K. Møller et al: Reasons for Chlamydia trachomatis testing and the associated age-specific prevalences, Scand J Clin Lab Invest 2003; 63: F. E. Skjeldestad et al: IUD Users in Norway Are at Low Risk for Genital C. Trachomatis Infection, Contraception 1996; 54: Eija Hiltunen-Back et al: A Nationwide Sentinel Clinic Survey of Chlamydia Trachomatis Infection in Finland; Sexually Transmitted Diseases may 2001 Vol 28, No Servaas A Morre et al: The natural course of asymptomatic Chlamydia trachomatis infections: 45% clearance and no development of clinical PID after one-year follow-up, International Journal of STD and AIDS 2002; 13 (suppl. 2): Anshu P. Mohllajee et al: Does insertion and use of an intrauterine device increase the risk of pelvic inflammatory disease among women with sexually transmitted infection? A systematic review, Contraception 73 (2006)

11 11

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens

Læs mere

Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år

Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Forskningstræningsopgave 15. Januar 2010 OPGAVEN ER LAVET AF Fie Firdevs Tamer, Lone Vejlø Bækby og Lene Bisgaard Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...4

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen

Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Forskningsopgave FT1 2007 1 Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis

Læs mere

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Det behøver ikke at gøre ondt

Det behøver ikke at gøre ondt Det behøver ikke at gøre ondt Evaluering af indsatsen mod klamydia i Frederiksberg Kommune 21 25 Formålet med dette projekt er at styrke indsatsen til forebyggelse af klamydia blandt unge i Frederiksberg

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Fører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen?

Fører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen? Fører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen? Forskningstræningsopgave d. 1/2/2017 -Af Hannah Hamilton Dutoit og Anne Kodahl Hold 32 -Vejleder: Berit Andersen Baggrund...

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb. Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb

Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb. Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Definition Ikke akut overgreb Erklæring Myter Vurdering Definition af seksuelle

Læs mere

Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis.

Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Forskningstræning jan. 2010. Udarbejdet af: Anne Marie Vase og Stine Tange. Vejleder: Berit Andersen Forskningsspørgsmål: Er vaginalpodning

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Gratis prævention norske erfaringer s. 6

Gratis prævention norske erfaringer s. 6 Juni 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet. I dette nummer vurderer

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges

Læs mere

Kvindekrop og familieplanlægning s. 4

Kvindekrop og familieplanlægning s. 4 December 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til årets sidste nyhedsbrev. I dette julenummer

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Kreftscreening generelt

Kreftscreening generelt Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge.

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge. Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Af Anne Louise Lindeberg Madsen, læge Peter Johansen, læge. Indhold Introduktion... 2 Metode... 4 Resultater.... 5 Klamydia

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Det er centralt, at informationssøgningsundervisningen bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteket

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Jeg troede ikke, jeg var sådan en s. 2. Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen s. 3. Hvorfor er klamydiatallene så høje? s. 5

Jeg troede ikke, jeg var sådan en s. 2. Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen s. 3. Hvorfor er klamydiatallene så høje? s. 5 Juli 2008 Antallet af personer testet positive for klamydia har aldrig været større. Derfor er der i dette nyhedsbrev fokus på klamydia. Læs blandt andet en ung kvindes beretning om at få klamydia, hvad

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling

Læs mere

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed Sex & Samfund 8. oktober 2014 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt.

Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt. Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed Århus amt 2005

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning Dias 1 Oversigtsdias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Dias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Baggrund for avlsprogrammet Arvelighed

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010 Spørgeskema vedrørende prostatakræft Side 1 Du bedes besvare nedenstående spørgsmål så nøjagtigt som muligt. De oplysninger du giver, behandles strengt fortroligt. Dato for udfyldelse CPR-nummer Hvor høj

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden

Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden Lidt om Nat Bach Matematisk modellering i epidemiologi Beviser og ræsonnementer i matematik Morten Blomhøj, Studieleder for Nat Bach

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og

Læs mere