Landsmøde Deltagermateriale november på Smålandshavet. 3F Ungdom i Vejle, august. UHB møde, oktober. 3F Ungdom på Strøget, september

Transkript

1 Deltagermateriale.-. november på Smålandshavet F Ungdom i Vejle, august UHB møde, oktober F Ungdom i Silkeborg under valgkampen F Ungdom på Strøget, september

2 Indhold Kære deltager,... Program... Forslag til dagsorden... Aftale om Fair Repræsentation... Organisationsdiagram over F Ungdom 0/0... Forslag til nyt organisationsdiagram 0/0... Forslag til forretningsorden... Ungdomshovedbestyrelsens landsmødeberetning... Intro til behandling af principprogram, vedtægter, arbejdsprogram og udtalelser... Skabelon til ændringsforslag... 0 Vedtægter for F ungdom... Principprogram... Arbejdsprogram... Ændringsforslag til vedtægter... Ændringsforslag til Arbejdsprogrammet... 0 F Ungdom: Vores ønsker til kongres 0... Vejlegården det er vores fremtid der er på spil...

3 Kære deltager, Du sidder her med deltagermaterialet til F Ungdoms Landsmøde 0. Husk at læse det grundigt igennem, så du er godt forberedt. Du kan tage fat i den ungdomsansvarlige i din afdeling eller F Ungdoms næstformand Tanja Fynbo (tanja.fynbo@f.dk), hvis du har spørgsmål. Vi skal alle være med til at gøre Landsmødet til en god oplevelse for alle. Det gør vi ved at give plads til og respektere alle meninger, og ved at overholde disse regler: Reglement. Husk Det er vores alle samens opgave at sørge for vi får et godt Landsmøde og holder en venlig tone.. Alkohol Der er ingen, der møder påvirket op til mødetiderne, ligesom der heller ikke må nydes alkohol i Landsmødesalen. Egne drikkevarer må ikke medbringes i weekenden, men kan købes billigt på kursusstedet. Husk kontanter.. Din deltagelse Der vil løbende være pauser, og man forlader ikke landsmødet udenfor disse. Udebliver man fra dele af landsmødet uden grund er der hjemsendelse for egen regning. Det er heller ikke tilladt at invitere andre til kursusejendommen.. Andet Vi accepterer ikke slagsmål af nogen slags, ligesom det er strengt forbudt at være påvirket af eller indtage enhver form for euforiserende stoffer. Dette vil medføre øjeblikkelig bortvisning og transport er for egen regning. Derudover vil din afdeling straks blive underrettet. Venlig hilsen F Ungdom

4 Praktiske oplysninger Adresse Landsmødet holdes på Smålandshavet Alleen Karrebæksminde Kontaktpersoner under Landsmødet Nanna Biener Tim Callesen Tanja Fynbo 0 Ungdomskonsulent Ungdomskonsulent Politisk ansvarlig for Landsmødet Transport og økonomi Du har selv ansvaret for at komme til Landsmødet. F refunderer billigste offentlige transport og pladsbillet. Der udbetales ikke diæter, og der udbetales kun arbejdstab ved dokumenteret arbejdstab, som er aftalt på forhånd via mail på ungdom@f.dk. Alle refusioner og udbetalinger sker gennem din F afdeling. Mad og andre ønsker Vi er heldigvis meget forskellige, og der er plads til os alle hos F Ungdom. Hvis du har særlige ønsker med hensyn til mad eller andet, så kontakt Smålandshavet, senest den. oktober, på smalandshavet@f.dk eller 0 00.

5 Program Fredag:.00 Tjek ind.0 Intro for nye deltagere i salen.00 Aftensmad.00 Landsmødet åbnes med faneindmarch.00 Regionstid.00 Frist for ændringsforslag til vedtægter og principprogram Lørdag:.00 Morgenmad.00 Landsmøde forsat.00 Frokost.00 Gruppetid.00 Aftensmad.00 Frist for aflevering af forslag til arbejdsprogrammet, udtalelser, samt opstilling til landsmødevalg.00 Underholdning Søndag:.00 Mogenmad.00 Landsmøde forsat.00 Frokost.00 Evt. Landsmøde forsat Landsmødet slutter med faneudmarch

6 Forslag til dagsorden Valg af dirigenter Valg af referenter Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Fremlæggelse og behandling af Ungdomshovedbestyrelsens beretning Indkomne forslag Behandling og vedtagelse af principprogram og vedtægter Vedtagelse af arbejdsprogram Valg af: o Formand o organisatorisk næstformand o politisk næstformand o fanebærer og fanebærersuppleant Udtalelser Eventuelt

7 Aftale om Fair Repræsentation Eksperiment med kønskvotering i F ungdom - en mulighed for at komme videre med Aftalen om fair repræsentation. Baggrund Aftalen om fair repræsentation er en aftale der er fastsat i F s love og kan ikke fraviges. Kan der findes en aftale der enighed om og som sagligt begrunder at den forbedrer intentionerne i fair repræsentation kan en sådan laves. Dette eksperiment er et forsøg på, på en saglig måde, at komme videre med intentionerne i aftalen SAMTIDIG med at uhensigtsmæssige konsekvenser af aftalen minimeres. Der har været afholdt to møder med repræsentanter fra ungdomsudvalget og flertallet hælder til at kønskvotering er en mere demokratisk konstruktion i forhold til nye medlemmer, kvinder fra SID og til gamle RBF ere. Der var enighed om, at både VIDEN og HOLDNINGER er vigtige at få med i arbejdet. Formål At eksperimentere med en demokratisk konstruktion, der sikrer at mænd og kvinder i F kommer ligeværdigt til orde i F s ungdomsarbejde og deler magten, svarende til medlemssammensætningen. Hensigten er at finde nye effektive veje til fagforeningsdemokrati som F ungdom kan leve godt med og den voksne fagbevægelse kan lære af, og som ikke indeholder de negative konsekvenser af Fair repræsentation og de negative konsekvenser af, at tro at vi har ligestilling. Mål At mænd og kvinder er repræsenteret i demokratiet i F ungdom svarende til medlemssammensætningen. At analysere, skabe ny viden og erfaringer og fremdrage en lære som kan bruges i F s fremtidige ungdomsarbejde og som andre kan bruge. Indhold og organisering: Ungdomsarbejdet mainstreames ved at kigge på:

8 Repræsentation Ressourcer Realiteter (handlinger). Repræsentation: Kvoteringen Hverken mænd eller kvinder kan besidde mindre end / af pladserne/posterne. Når der skal stemmes på personer, skal alle kunne stemme. Kønskvotering anvendes på følgende to valg: Ordførerposterne og deres suppleanter (vælges på landsmødet) Udvalg Ved den regionale udpegning til landsungdomsudvalget anbefales, at der vælges en kvinde og en mand. Ressourcer Erfaringer viser, at især det ene køn sætter sig på retten til at uddele ressourcer og ofte tildeles flest ressourcer. For at imødegå denne uretfærdighed sættes der køn på økonomien i regnskabet. Det laves statistik på: Kønsfordelingen deltagere på ungdoms kursus. Kønsfordelingen på ansatte Kønsfordelingen på frivillige. Realiteter (handlinger) Der lægges et bevidst kønsperspektiv på: Landsmødet (landsmødeudvalget mainstreamer landsmødet evt. med bistand. Repræsentation og ligestillingsarbejdet er et punkt på beretningen) En kursus-række i samarbejde med f.eks. FIU-ligestilling, hvor aktive unge F ere og landsungdomsudvalget tilbydes uddannelse der giver både viden og holdninger i forhold til mangfoldighed. Hensigten er at det vil kvalificere ligestillingsperspektivet i det faglige. Populært sagt: Unge fagligt aktive skal helbredes for kønsblindhed. Der søges erfaringer hos Rød ungdom i Norge, hvor der er lavet nogle Bølle- kurser for unge kvinder. Landsungdomsudvalgsmøderne. Her sættes ligestilling/kvotering på, når der er noget nyt.

9 Kompetence Landsungdomsudvalget har selv kompetence til at gennemføre eksperimentet indenfor den beskrevne ramme og i samarbejde med centret. Udvalget har ikke kompetence til at dispensere fra Aftalen om fair repræsentation på anden måde. Reference F ungdom refererer via næstformanden til HB og kan fremlægge de første erfaringer på F s kongres i efteråret. Økonomi Der er ikke afsat særskilt økonomi til projektet, men evt. særlige udgifter til kurser, workshops, konferencer m.v. finansieres foreløbig fra puljen til foldedørs-projekter. Varighed Eksperimentet varer så længe aftalen om Fair repræsentation gælder. Erfaringerne fra eksperimentet indgår i overvejelserne over hvordan demokratiet bedst muligt organiseres fremover. Underskrifter: Jane Korczak, næstformand F Mattias Tesfaye, formand FU

10 Organisationsdiagram over F Ungdom 0/0 Gruppen: I hver gruppe vælges repræsentanter, hvoraf grupperepræsentanten også sidder med i Forbundets gruppebestyrelse og F Ungdoms forretningsudvalg. Ungdomsgruppen står for alt det faglige arbejde internt i gruppen i løbet af året. De repræsentanter varetager gruppens interesser i F Ungdoms Hovedbestyrelse. Regionen: I hver region vælges repræsentanter, hvoraf den ene er regionsformand, vedkommende er tilforordnet til regionens Faglig Politisk Udvalg(FPU). I regionen sørger man for at koordinere og forankre F Ungdoms arbejde lokalt. De repræsentanter sidder i F Ungdoms Hovedbestyrelse og varetager regionens interesser her. Forretningsudvalget/Formandskabet: Formandskabet varetager den daglige ledelse af F Ungdom. De sidder med som tilforordnede i F s Hovedbestyrelse. og indkalder og afholder hovedbestyrelsesmøder i F Ungdom. Derudover er de en del af forretningsudvalget som er øverste myndighed mellem UHB møderne.

11 Forslag til nyt organisationsdiagram 0/0 Den foreslåede ændring i vedtægterne betyder at der skæres en repræsentant fra hver gruppe og hver region, og at forretningsudvalget fjernes.

12 0 0 Forslag til forretningsorden. Landsmødet består af alle delegerede på landsmødet. Kun medlemmer af F under år er delegerede på landsmødet. De delegerede har stemmeret og er valgbare i henhold til F Ungdoms vedtægter, medmindre deres afdeling har modsat sig dette.. På Landsmødet deltager repræsentanter fra F s forbund, herunder repræsentanter fra sekretariatet; Ungdom, Regioner og Organisation. Repræsentanter fra forbundet har ikke taleret, men kan tildeles ordet af dirigenterne, hvis dette skønnes relevant. Repræsentanter fra forbundet er ikke valgbare.. Gæster deltager som observatører uden taleret. Gæster kan tildeles taleret af dirigenterne, såfremt dette skønnes relevant.. Landsmødet åbnes af formanden, der leder valget af to dirigenter.. Dirigenterne leder valget af to referenter, der skal tage referat af dagsordenspunkterne. Et udkast til referat skal være deltagerne i hænde senest uger efter landsmødet.. Dirigenterne leder valget af fem stemmetællere, der ved afstemninger, hvor dirigenterne finder det nødvendigt, tæller stemmerne.. Dirigenterne leder godkendelsen af forretningsorden, og dagsorden for Landsmødet.. Dirigenterne leder valget af tre redaktionsudvalgsmedlemmer. Redaktionsudvalget består af en referent, en dirigent og de tre landsmødevalgte redaktionsudvalgsmedlemmer. Kun de landmødevalgte redaktionsudvalgsmedlemmer har stemmeret i udvalget. Redaktionsudvalget skal gennemgå alle forslag og indstille rækkefølgen for behandling af forslag. Redaktionsudvalget kan komme med eventuelle redaktionelle ændringsforslag.. Talerne får ordet til det enkelte punkt i den rækkefølge de indskriver sig hos dirigenterne. Taletiden er fem minutter for førstegangsindlæg og tre minutter for andengangsindlæg. Taletiden kan indskrænkes yderligere af dirigenterne, hvis disse finder det nødvendigt, for at overholde tidsplanen. Gæstetalere og oplægsholdere er undtaget for begrænsning i taletid.

13 0 0. I tilfælde af, at en delegeret kræver ordet til forretningsordenen, skal vedkommende umiddelbart herefter tildeles ordet.. Såfremt der stilles forslag om mistillid til dirigenterne træder formanden straks i deres sted, og forestår afstemning herom. Hvis et mistillid vedtages træder dirigenterne tilbage, hvorefter formanden leder valget af nye dirigenter.. Ændringsforslag til principprogram og vedtægter skal være landsmødesekretariatet i hænde senest fredag kl..00. Opstilling til landsmødevalg samt forslag og ændringsforslag til arbejdsprogram og udtalelser skal være modtaget på landsmødesekretariatet senest lørdag kl Afstemninger afgøres ved simpelt flertal, dog undtaget punkterne beskrevet i Fair Repræsentation og ændringer af vedtægterne. Afstemningen foregår ved håndsoprækning af stemmekort.. Ændringer af vedtægter vedtages på et ordinært landsmøde med / flertal af de stemmeberettigede der er til stede i salen.. Personvalg skal foregå i henhold til aftalen om Fair Repræsentation.. Personvalg med mere end en kandidat foregår altid skriftligt.. Ved valg til en post med mere end én kandidat foretages afstemning mellem de opstillede kandidater. Den kandidat som har fået færrest stemmer, udgår af afstemningen til der kun er to kandidater tilbage, eller en kandidat har opnået mere end 0 % opbakning. Ved valg hvor der er to kandidater er den kandidat, der opnår flest stemmer, valgt. Ugyldige stemmer indgår ikke i stemmefordelingen, blanke stemmer tildeles ingen af kandidaterne. Ved stemmelighed tildeles de opstillede ekstra taletid og der foretages omafstemning.. Ved valg, til eller flere poster, tildeles de delegerede et antal stemmer svarende til det antal poster der skal besættes. De kandidater, svarende til antallet af poster der skal besættes, der opnår flest stemmer er valgt. Det er tilladt for de delegerede, at stemme på færre kandidater end de stemmer de har fået tildelt.

14 . Ved valg til en post, hvor der kun er en kandidat opstillet, foretages der tillidsvalg. Kandidaten skal opnå mindst 0 % + for at opnå valg. 0. Mobiltelefoner skal være på lydløs og må ikke forstyrre landsmødet.. Indtagelse af alkohol under mødet er forbudt.. Personer, der groft eller gentagne gange overtræder landsmødets forretningsorden, groft eller gentagne gange bander på talerstolen, eller i øvrigt forstyrrer mødets afholdelse kan bortvises af dirigenterne.

15 Ungdomshovedbestyrelsens landsmødeberetning De private overenskomster Dette år har stået i de private overenskomsters tegn. Allerede før forhandlingerne gik i gang, havde vi, ligesom arbejdsgivere, kørt både de store kanoner og store forsvarsværker frem. Arbejdsgiverne med Dansk Industri i front, stærkt akkompagneret af Dansk Byggeri, krævede mådehold. Kort sagt, vi skulle ikke regne med noget i lønningsposen, vi skulle bare smile og takke så længe vi havde et arbejde. Vel og mærket os, som havde et arbejde. Faktisk blev overenskomsten med Gartner, Landsbrug og Skovbrug-arbejdsgiverne underkendt af Dansk Arbejdsgiverforening, fordi den gav mere end Industrioverenskomsten gav. I en tid, hvor vores arbejdspladser er truet af udlicitering og systematisk løndumping, og hvor vi samtidig bliver svigtet af politikerne med hensyn til jobskabelse, så har disse overenskomstforhandlinger lært os, at vi må stå endnu stærkere, både til de private overenskomster igen i 0, men også til de offentlige næste år. Stemmeprocenten nåede igen uhyggelige dybder, og er stadig skræmmende langt under de 0 %, som det kræver for at stemme et nej igennem. Det betyder klart, at vores stærkeste våben strejkeretten - lige nu er på vej i afgrunden og kræver en kærlig hånd for, at vi overhovedet kan bruge det som forhandlingsmoment igen. Det er en trussel mod hele vores overenskomst system hver dag. Indenfor byggeri, transport og de grønne arbejdspladser er vi truet af systematisk løndumping, og det lykkedes ikke denne gang at få hverken kædeansvar, akkordafsavn eller forbud mod arme-ben-virksomheder. Det samme gælder inden for rengøringsområdet. Det truer vores kollegers eksistensgrundlag hver eneste dag. Samtidig er mange af vores kollegaer ramt af de dårlige vilkår og har overhovedet ikke muligheden for at få et arbejde, og dernæst er muligheden for at optjene dagpenge forsvindende. Desværre ser det ikke ud til at politikerne uanset partifarve har tænkt sig at gøre noget for os.

16 Kampen mod løndumpere Alligevel kan man undre sig over, at vi er nået hertil. Hvorfor vælger flere af vores kolleger det faglige fællesskab fra og samtidig automatisk vælger løndumping og andre overenskomstsikrede rettigheder fra? Sagen om Krifas stunt på Vejlegården har klart vist os, at vi har en kæmpe opgave foran os: At få muligheden for at tilkæmpe os de rettigheder, som overenskomstresultaterne i år manglede. Når vi nu har fat i emnet omkring løndumping så er det også vigtigt at vi kigger på os selv og søger for at vi ikke bliver østarbejdere i Norge ved at være med til at underbyde deres overenskomster. I Norge er der mangel på arbejdskraft og vi ser derfor danskere tage derop og tage et job til en løn der er højere end den danske men langt lavere end den overenskomstmæssige løn i Norge. Vi skal derfor kræve en overenskomstmæssig løn når vi rejser ud og arbejder så vi ikke bliver løndumpere. Som faglig ungdom i Danmarks stærkeste fagforening bliver vi nødt til at gå forrest. Vi skal bruge de næste par år på at oplyse vores generation og dem, som kommer efter, hvorfor vi har en overenskomst, hvad den gør godt for og hvad det kræver at holde den vedlige. Vi skal sætte alle sejl ind på at komme ud på arbejdspladser samt skoler (uanset fag) og sætte fokus på, hvordan man kan gøre noget i deres hverdag ikke i fagforeningen men på deres arbejdsplads og skole. Kort og godt hører fagforeningen ikke til inde bag lukkede døre eller på støvede kontorer. Nej, den hører til på arbejdspladsen. Vi skal uddanne unge i at bruge tillidsrepræsentanterne eller selv blive tillidsrepræsentanter til at udvikle arbejdspladsen og lærlinge/elevrepræsentanterne til at sikre verdens bedste uddannelse og verdens bedste rettigheder. Vi skal uddanne unge i at forstå og bruge deres overenskomst samt lære den videre til andre unge. Vi skal gøre fagforeningen til arbejdspladsen og omvendt! Først dér får vi knækket Krifa, dem der systematisk løndumper os og ikke mindst de politikere, som bare mener, at vi skal klappe i og takke for at vi (måske) har et arbejde.

17 Den samlede ungdomsindsats År 0 skulle også blive det år, hvor vi skulle gennemgå vores strategi for ungdommen. Ikke kun den frivillige del, men hele vores fagforenings indsats. Faget og branchen er blevet sat i fokus. Ungdomsarbejde skal handle om problemerne, udfordringerne og glæderne på arbejdspladsen samtidig med, at vi skal styrke hinandens oplysning og rettigheder inden for vores fag og brancher. Faglig weekend Byggegruppen afholdte igen i år faglig weekend. Weekenden har, før strategi-arbejdet, allerede sat fokus på fagets stolthed. Indtil sidste år har arrangementet kun været for tømrer, men blev i år udvidet med murerfaget og stukkatørfaget. Ikke uden grund er deltagerne gået derfra med en styrket stolthed over deres fag og fagforening. Jobpatruljen I januar 0 overgik ansvaret for Jobpatruljen fra LO til HK og F. Det har været en stor opgave, at sørge for at Jobpatruljen bliver bredt forankret og at aktive fra de andre forbund og ungdomspartierne har følt sig velkomne. I F Ungdom har vi deltaget i Jobpatruljen med stort engagement. Flere af os har været lokale koordinatorer, og endnu flere har deltaget i jobpatruljen lokalt. Vi har været ude og besøge.000 virksomheder, og talt med.00 fritidsjobbere under år. Internationalt samarbejde I F Ungdom har vi også arbejdet internationalt. En gruppe unge var i februar i Serbien for at hjælpe en fagforening inden for metalindustrien med at lave et stort arrangement i juli måned. Arrangementet var et samarbejde mellem flere foreninger i både Serbien, Kroatien, Slovenien, Ungarn og Bosnien. I juli måned var vi igen på besøg, for at hjælpe dem med at gennemføre dette arrangement. I september var en repræsentant fra F Ungdom i Bruxelles for at tale med andre unge fra Europa om formålet med at starte et europæisk netværk for unge fagforeningsaktive. Initiativet blev godkendt og det blev besluttet at vi, over de næste år skal arbejde for at lave

18 et netværk på tværs af lande med erfaringsudveksling og medlemsaktiviteter. Initiativet er for de aktive inden for fødevarer, landbrug og turisme. Netværksmøde Organisering F Ungdom afholdte den. april i F Esbjerg et netværksmøde, der omhandlede organisering, og hvordan man som medlem kan finde gode og brugbare oplysninger samt information på Fs hjemmesiden. Der var 0 unge mennesker, som havde en god spændende og lærerige dag. Der blev tilkendegivet fra deltagerne at de havde fået et godt udbytte ud af dagen. Talent 0 I august var unge samlet til en uges intenst uddannelse. De unge var særligt udvalgt af deres afdeling til at deltage i dette års talenthold. De havde hver et projekt med, som var alt fra undervisning om den danske model, opstart af ungdomsudvalg, til hvordan man får mere faglighed ind i en elevklub og organisering af arbejdspladsen. I løbet af ugen blev de unge udsat for mange forskellige opgaver, bl.a. en overenskomstforhandling, organisering af medlemmer og øvelser i lederskab/følgerskab. Deltagerne har efterfølgende realiseret mange af deres projekter hjemme i afdelingen, ligesom afdelingerne har givet stor ros til F Ungdom for denne nye form for uddannelse. På vegne af Ungdomshovedbestyrelsen, Peter Bøgh Formand

19 Intro til behandling af principprogram, vedtægter, arbejdsprogram og udtalelser F Ungdom er en dynamisk organisation, som hele tiden ændrer sig. Vi tilpasser os tiden og er selv ansvarlige for at tilpasse vores organisation til den tid vi er i. Derfor stilles der hvert år når vi kommer til denne tid forslag til vores papirer, som skal behandles på Landsmødet. De papirer der behandles på vores Landsmøde er; - Vores principprogram, dvs. vores holdninger - Vores vedtægter, som er de regler der gælder i vores organisation. - Vores arbejdsprogram, som beskriver de emner vi arbejder med i løbet af året. - Udtalelser Ungdomshovedbestyrelsen er kommet med nogle forslag som vi mener, vil forbedre vores organisation. Vi håber du vil bruge tid på at læse alle forslagene igennem inden vi mødes på Landsmødet, så du er forberedt på diskussionen. Selve forslagene finder du på de efterfølgende sider. På vegne af Ungdomshovedbestyrelsen, Tanja Fynbo Næstformand

20 Skabelon til ændringsforslag Ændring til (Sæt kryds) Vedtægter Principprogram Arbejdsprogram Handling (sæt kryds) Ændring af nuværende Tekst Sletning af tekst Tilføjelse Stillet af: Fra side linje Til side linje Ny tekst: Motivation: 0

21 0 0 Vedtægter for F ungdom Artikel. Navn og tilhørsforhold. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale F Ungdom, forkortet FU.. F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (Fs) ungdomsudvalg og arbejder i henhold til Fs love og Faglig og Politisk Grundlag og beslutninger taget på F Ungdoms landsmøde. F Ungdom er dermed underlagt beslutninger taget af Fs kongres og hovedbestyrelse (HB). Artikel. Formål. F Ungdoms formål er at: Organisere unge medlemmer i F Fastholde unge medlemmer i F Uddanne fremtidens tillidsvalgte samt aktive unge i F Forbedre unge medlemmers vilkår og rettigheder Artikel. Medlemsforhold. Alle medlemmer af F under år kan deltage i F Ungdoms aktiviteter. Artikel.. F Ungdoms myndigheder. F Ungdoms myndighed nævnt i prioriteret rækkefølge:. Landsmødet. Ungdomshovedbestyrelsen (forkortet UHB). Forretningsudvalget (forkortet FU). Formandskabet Artikel. Landsmødet. Landsmødet er F Ungdoms øverste myndighed.. Alle medlemmer af F Ungdom kan deltage på landsmødet med stemmeret og er valgbare. Stk.. Ansatte eller valgte fra forbundshuset og ungdomsansvarlige i afdelingerne over år gamle kan deltage på landsmødet, men uden stemmeret og de er ikke valgbare.

22 0 0 Stk.. Det er ikke muligt at opstille til en post, såfremt man er fyldt 0 når valget finder sted.. Landsmødet samles årligt, normalt første weekend i november. Stk.. FU udsender en skriftlig indkaldelse til alle afdelinger senest uger før mødets afholdelse.. FU er ansvarlig for at forslag til dagsorden, forretningsorden, tidsplan, skriftlig beretning, papirer til behandling samt indkommende forslag, er de tilmeldte til landsmødet i hænde senest uger før mødets afholdelse.. Landsmødet vedtager dagsorden for mødet. Dagsordenen skal minimum indeholde følgende punkter: Valg af dirigenter Valg af referenter Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Fremlæggelse og behandling af Ungdomshovedbestyrelsens beretning Indkomne forslag: Behandling og vedtagelse af principprogram og vedtægter Vedtagelse af arbejdsprogram Valg af: o Formand o organisatorisk næstformand o politisk næstformand o Fanebærer og fanebærersuppleant Udtalelser Eventuelt. Første frist for indsendelse af ændringsforslag til vedtægter og principprogram er. oktober. Stk.. De indkomne ændringsforlag samles derefter i et kompendium og sendes ud til regionerne senest to hverdage herefter. Stk.. Sidste frist for aflevering af ændringsforslag er fredag kl..00 på landsmødet. Stk.. Såfremt man ønsker ændringsforslag med ud i deltagermaterialet, skal det være den organisatoriske næstformand i hænde senest den. oktober.

23 0 0 Artikel. Ekstraordinært landsmøde. Ekstraordinært landsmøde afholdes når en af F Ungdoms myndigheder finder det nødvendigt, eller når mindst en, over det foregående landsmødes antal stemmeberettigede, ønsker det. Stk.. Af kravet skal der fremgå navn, cpr-nr. på medlemmerne, der ønsker det ekstraordinære landsmøde samt dagsorden for det ekstraordinære landsmøde.. Indkaldelse til ekstraordinært landsmøde skal ske med minimum ugers varsel. Artikel. Ungdomshovedbestyrelsen. UHB afholder minimum ordinære møder om året.. UHB består af: Forretningsudvalget repræsentanter fra hver region Yderligere repræsentanter fra hver af forbundets grupper Stk.. Det er ikke muligt at sidde i UHB med mere end mandat.. Forbundet kan deltage i UHB-møderne uden stemmeret. Artikel. Forretningsudvalget. Forretningsudvalget består af formanden, de næstformænd og de grupperepræsentanter.. Forretningsudvalget forestår den daglige ledelse af F Ungdom i overensstemmelse med Landsmødets og UHB s beslutninger.. De grupperepræsentanter varetager.,., og. suppleantposterne til F s hovedbestyrelse. Landsmødet vælger de HB suppleanter. Artikel. Formandskab 0. Formandskabet består af formanden og de to næstformænd, de er automatisk tilforordnede F s HB.

24 0 Artikel. Regionerne. F Ungdoms regioner følger Fs regionsopdeling.. F Ungdoms regioner skal mindst én gang årligt før Landsmødet afholde en generalforsamling, hvor der vælges en formand, samt yderligere repræsentanter til UHB. Stk.. Såfremt der ikke har fundet valg sted inden Landsmødet kan dette finde sted på Landsmødet i den respektive regions tid. Stk.. Herudover fastsætter regionerne selv deres struktur, forretningsorden og arbejdsprogram. Artikel. Grupperne. F Ungdoms grupper følger forbundets gruppeopdeling.. F Ungdoms grupper afholder hver deres gruppekonference i forbindelse med F Ungdoms landsmøde.. Dagsorden til gruppekonferencerne skal indeholde: Valg af dirigent Valg af referent Valg af ungdomsrepræsentant til forbundets gruppebestyrelse, som ligeledes sidder i FU. Valg af. og. suppleant til forbundets gruppebestyrelse, som ligeledes sidder i UHB.. Den valgte grupperepræsentant er tilforordnet den respektive gruppebestyrelse i forbundet. 0 Artikel. Samarbejde med forbundet. Efter hvert landsmøde skal FU, på et mandat fra UHB, forhandle en samarbejdsaftale med forbundet på plads. Aftalen skal definere arbejdsfordeling og økonomi for det kommende års ungdomsarbejde.

25 0 Artikel. Tegningsret og økonomi. F Ungdom tegnes af formandskabet. Formandskabet kan give fuldmagt til en eller flere personer.. Regnskabsåret for F Ungdom følger F s regnskabsår. 0. FU er ansvarlig for økonomien givet samarbejdsaftalen. Artikel. Ikrafttrædelse. Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelse på landsmødet. Artikel. Ændring af vedtægter. Ændring af vedtægterne kan kun foretages af landsmødet med / stemmeflertal. Artikel. Opløsning. Beslutning om at opløse F Ungdom kan kun besluttes af Fs kongres. Revideret på Landsmødet den. november 0.

26 Principprogram Principprogram for F Ungdom F Ungdom går ind for et samfund, som gavner alle i fællesskabet. Derfor ønsker vi et velfærdssamfund, som bygger på de socialistiske værdier og, hvor frihed, lighed og solidaritet er bærende elementer. Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er det bærende element i vores samfund, fremtid og hverdag. Derfor mener vi i F Ungdom, at vi skal have et arbejdsmarked, som til en hver tid gavner samfundet. Det gælder på følgende områder: 0 - Fleksibilitet: Danmark skal altid have det mest fleksible arbejdsmarked, derfor skal dagpengesystemet være tidssvarende, og sikre de ledige bedst mulig hjælp. Det gælder økonomisk, såvel som muligheden for at finde job. - Arbejdspladser: At være i arbejde er altafgørende for hverdagen, derfor kræver det et stabilt arbejdsmarked, med sikkerhed for arbejdspladsen. Det gælder såvel fastholdelse af arbejdspladser, som investeringer i nye. - Uddannelse: Uddannelse er vigtigt for den enkeltes fremtid. Vi går derfor ind for at Danmark altid skal have uddannelse i verdensklasse. Uddannelse, som ikke begrænses af ens baggrund eller samfundets udvikling, som for eksempel manglen på praktikpladser, men som bygger på lige muligheder. - Overenskomst: Vi mener at arbejdsmarkedet altid skal udvikles af, eller i samarbejde med, arbejdsmarkedets parter. Derfor er det ligeså vigtigt, at fagbevægelsen forbedrer sikkerheden og levestandarden igennem overenskomsterne. 0 Levevilkår Vi går ind for et mangfoldigt Danmark, der skal være ligestilling på alle områder. Vi mener ikke, at ens baggrund, som f.eks. socialstatus, etnicitet og køn, skal være en begrænsning, men derimod en fordel. Vi tror på lige uddannelsesvilkår for alle. Derfor går vi ind for at det økonomiske fundament for unge under uddannelse altid skal være til at leve for, dette gælder bl.a. SU, lærlingeløn og

27 SKP-løn. Vi mener at regler der gør forskel på udeboende studerende med SU skal forhindres(kilometer-reglen). Vi går ind for at alle studerende skal tilbydes en ungdomsbolig uden for lang ventetid. Vi mener det skal være muligt at flytte rundt i landet, og have mulighed for at få en bolig, uden for lang venteliste. Ligeledes går vi ind for at udgifterne på ungdomsboliger hele tiden følger udviklingen i SU en. Vi går ind for at psykiske og fysiske sygdomme skal bekæmpes i opløbet, så man ikke bliver fanget i systemet. Vi mener det psykiske helbred er mindst lige så vigtigt som det fysiske, og det er derfor vigtigt at have fokus på dette. Statens bureaukrati må ikke gøre det svært at være borger i samfundet. Vi går derfor ind for at reglerne om overførselsindkomster skal harmonere bedre, således at det bliver lettere at komme på fode igen. Organisationen og fagbevægelsen Vi står stærkest sammen, og derfor mener F Ungdom, at det er vigtigt med et stærkt tværfagligt samarbejde i mellem fagbevægelsens organisationer. Dette gælder fagbevægelsen i helhed, såvel som ungdomsfagbevægelsen. 0 Internationalt I F Ungdom går vi ind for et stærkt samarbejde i ILO. Vi mener det er vigtigt, at vi er solidariske med arbejdere rundt om i verden, på den måde står vi stærke sammen. Et samarbejde med fagforeninger på tværs af landegrænser er vigtigt for at øge forståelsen og kendskabet til hinandens kultur. Et øget samarbejde med unge fagligt aktive i lande er vigtigt ikke blot i Skandinavien, Europa og. verdens lande, men globalt da udfordringerne og problemer på arbejdsmarkedet er grænseoverskridende. EU sætter åbne grænser over lokale arbejderes rettigheder. Det har sat et massivt pres på vores løn og arbejdsvilkår. Derfor er vi i F Ungdom kritiske overfor EU. 0 Vedtaget på F Ungdoms Landsmøde den. november 0.

28 0 0 Arbejdsprogram Indledning Dette er F Ungdoms arbejdsprogram anno 0. Arbejdsprogrammet er det, som vi unge i F kæmper for i det daglige. Arbejdsprogrammets rammer dannes af principprogrammet. På baggrund af dette skal vi dreje pilen i den retning som vi vil med vores arbejde, samfund og fagforening som det ser ud i dag. Det er ud fra Arbejdsprogrammet at vi kæmper vores kampe, og ud fra dette vi laver vores kampagner, aktioner, møder, påvirker overenskomsterne og den politiske dagsorden. Dette er uanset om det er i afdelingen, kommunen, fagforening, folketinget eller på arbejdet. Alt for mange danskere føler, at hvis de bliver arbejdsløse, ikke kan få nogen uddannelse eller ikke har råd til forsørge deres familie: Så er det deres eget problem. Kun dem, som har pengene eller kontakterne kan komme videre. Det vil vi unge i F gøre op med. Alt for længe har vores samfund være styret af egoisme. Politikerne og arbejdsgiverne har set os almindelige arbejdere som forbruger af samfundet. Dette vil vi gøre op med. Vi vil tage del i samfundsdebatten og gøre Danmark til samfund, hvor det er arbejderen og ikke forbrugeren som er i centrum. Tillid, faglig stolthed og lige muligheder skal være hovedingredienserne i vores samfund igen. Derfor vil dette arbejdsprogram være vores holdning til alt det som påvirker vores arbejde og som Ungdomshovedbestyrelse forpligter vi os til at alle vores aktiviteter tager udgangspunkt i det følgende. God kamp! Uddannelse For os unge er det vigtigt at fagforeningen har en klar holdning til uddannelsessystemet. Det er vores fremtid, og vores mulighed for at få et arbejde, det handler om. Folkeskolen Vi skal aktivt kæmpe for en folkeskole, hvor ALLE er noget værd. I dag bliver alt for mange tabt på gulvet også de bogligt stærke. Intelligens bliver gjort op i, om man er klog nok til at gå

29 0 0 på gymnasiet. Derfor skal vi indrette folkeskolen så der er plads til både dem som er bogligt stærke, og dem som har skruet hoved og hænder rigtigt på. Klasserne er fyldt til bristepunktet med elever, og samtidig skal lærerne lave flere og flere opgaver. Resultatet er, at færre elever får hjælp og vil dermed ikke være klar til det samfund de skal ud i. Derfor skal vi have mere tid til at lærerne kan hjælpe eleverne, men også styrke deres samarbejde. I dag vejledes eleverne ud fra om de er egnet eller ikke egnet til gymnasiet. Dette udannelsessnobberi vil vi gøre op med. Vi skal have bedre og bredere vejledning som skal tilpasses den enkelte. Lærer skal uddannes i bredere forståelse af de danske uddannelser og dette skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedsparterne, for at øge fokus på erhvervspraktik i folkeskolen. Derved får unge et større indblik i arbejdsmarkedet ved selv at prøve det af på egen krop, og motiverer dem til at tage en erhvervsuddannelse i stedet for de andre uddannelser. Erhvervsuddannelserne I dag er Teknisk Skole blevet opsamlingssted for de folk, som ikke passer ind i gymnasiet. Dette styrker hverken uddannelserne eller stoltheden over sit fag. Erhvervsuddannelserne er uundværlig for det danske samfund, og derfor skal kvaliteten øges. Undervisningen skal følge med udviklingen. Vi skal gøre op med de lærer-fri timer, og udvikle undervisningen således at vi altid ligger i verdensklassen. Derfor skal arbejdsmiljø og faglig undervisning væres grundstenen i undervisningen og eleverne skal i samarbejde med fagudvalgene udvikle undervisningen. Virksomhederne skal tage et større ansvar og tage lærlinge på hele kontrakter. Det skal være slut med at nogle firmaer kører frihjul og ikke bidrager til samfundet. Derfor skal de, som ikke optager lærlinge, betale til en uddannelsesfond for lærlinge. Der skal sættes større fokus på voksenlæreordning. Kursus og efteruddannelse Vi skal arbejde for, at fjerne beløbsgrænsen for efteruddannelse, så flere kan uddanne sig til nye jobs, og dermed komme i arbejde.

30 Folkesundhed Folkesundhed er en rigtig vigtig del, og vi skal som fagbevægelse markere os i debatten. I dag har vi a- og b-hold, som bruger sundhedssystemet: Dem, som har en privatsundhedsforsikring, og dem som ikke har. De kan også groft sorteres i dem, som har et arbejde, og dem der ikke har. 0 0 Det skal vi gøre op med. Sundhedssystemet skal være lige for alle. Derfor ønsker vi skattefradraget til private sundhedsforsikringer afskaffet, og samtidig en styrkelse af det offentlige sundhedssystem. Tandlæger Vi har i dag et sundhedssystem hvor at folk er nød fravælge tandlægebesøg pga. økonomi, specielt unge under uddannelse, kontanthjælpsmodtagere og andre økonomisk udsatte. Men vi ser også at mange voksne går med dårlige tænder fordi de i deres unge dage ikke prioriterede tandlæge. I dag kan du komme gratis til læge og speciallæge, vi mener derfor at tandlæge også burde være et gratis offentligt tilbud. Vi skal arbejde for, at alle under uddannelse har ret til gratis tandlæge. Som det er i dag har alle danske værnepligtige gratis tandlæge og gratis medicin. Deres indkomst er markant højere end unge under uddannelse. Problemet vil kun vokse endnu mere i fremtiden, og unge vil pga. deres økonomi bliver ramt flere år senere af deres manglende tandsundhed. Unge under uddannelse har i dag simpelthen ikke råd til at gå til tandlægen, og dropper dermed den mulighed. Afgifter og fødevarer Vi skal kæmpe for, at de afgifter som er blevet indført på madvarer ikke skader os arbejdere, men styrker os og sikrer os forbedret sundhed. Indføres der afgifter på usunde vare, skal der samtidig lempes på sunde. Vi skal kæmpe for at danske virksomheder forpligtiger sig. For at styrke vores muligheder for hurtigst muligt at komme på arbejde igen, skal de tilbyde deres ansatte en firmabetalt sundhedsforsikring. Samtidig skal virksomhederne aktivt tage del i ansattes helbred. Virksomhederne skal i forbindelse med en udviklingssamtale med deres medarbejdere, tilbyde hjælp til eksempelvis 0

31 rygestop, hjælp ved overvægt, alkohol misbrug osv. Dette må dog ALDRIG blive forhold, der kan få indflydelse på en ansættelse. Integration 0 0 Fokus på den store gruppe af potentielle medlemmer med indvandrebaggrund. Potentielle medlemmer med indvandrebaggrund kommer ikke vandrende ind i afdelingerne af sig selv. F og resten af LO-arbejderne står overfor udfordringer som kulturforståelse og sprogbarrierer i forhold til medlemmer med indvandrebaggrund. Vi skal selv tage et ansvar for at komme ud på arbejdspladserne og sætter massiv fokus på kommunikation og andre udfordringer i forhold til at få borgere med indvandrebaggrund til at forstå vigtigheden af at organisere sig. Samtidig skal vi sørge for at tillidsrepræsentanter, ansatte og valgte lærer at sætte fokus på kulturforståelse og arbejderforståelse i forhold til danskere og danskere med indvandrebaggrund. Dette fokusområde skal også genspejle sig i vores kurser. Det er vigtigt at vi aktivt opsøger fora hvor vi kan komme i kontakt med denne gruppe af potentielle medlemmer. Det er derfor vigtigt at F med ungdommen i spidsen engagerer sig i kulturarrangementer på lokal og national basis. Fokus på den offentlige debat omkring integration. Det er meget vigtigt at fagbevægelsen tager stilling og stiller krav til arbejdsgiverne og kommunerne. Vi skal stille krav til at alle, uanset udfordringer, får den hjælp de har brug for, for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Især os unge skal være med til at præge indvandredebatten lokalt og nationalt. Den overvejende negative samfundsindstilling til indvandrere og asylansøgere, som mange politikere i nu år har forsøgt på at integrerer blandt danskerne skal vi være med til at ignorere og forkaste, og dermed danne vores egen selvstændige mening omkring uddannelse for indvandrere, behandlingsformerne og vilkårene for flygtninge på de danske asylcentre og ikke mindst, vi skal have en holdning til det indførte pointsystem som sorterer mennesker og deres rettigheder efter hvor høj en uddannelse de har med i bagagen når de træder ind på velfærdsdansk grund. Demokrati og oplysning Den danske model skal være en del af undervisningen. Vi skal præge uddannelsespolitikken og sørge for at læren om Den Danske model er obligatorisk på alle uddannelsesniveauer, i folkeskolen, på gymnasier, de tekniske skoler og på

32 andre uddannelsesinstitutioner. Vi skal samtidig arbejde for at denne undervisning sker i samarbejde med fagforeningerne. Vi skal sætte fokus på at danne erhvervsskolekontakt-projekter i de lokale afdelinger, således at vi i samarbejde med erhvervsskolerne sætter fokus på demokrati og den danske model. Jobpatruljen skal udvikles og aktiveres lokalt. Vi skal sætte fokus på at Jobpatruljen kommer til at køre lokalt i afdelingerne hvor ungdomsudvalg, unge aktive og ansatte samarbejder omkring planlægning og udvikling af Jobpatruljen. Sammen med os unge aktive skal afdelingerne tage ansvar for at Jobpatruljen dækker hele landet. Det er samtidig en pligt for alle afdelinger i løbende kontakt med deres fritidsjobbere, og uddanner dem i arbejdsmiljø og den danske model. EU og udlandet 0 0 Vi har de seneste år oplevet et øget pres på, hvad vi kalder den danske model altså det at arbejdsmarkedets parter selv løser spørgsmål om løn- og arbejdsforhold, og at man har en klar forståelse for konflikt og blokade-ret i forhold til at presse modparten og forsvare sine overenskomster. Samtidig blander regering og Folketing sig i videst muligt omfang uden om arbejdsmarkedsforhold. Med den fri bevægelighed af varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft har det indre marked sat overenskomsterne under voldsomt pres. Løn- og arbejdsvilkår forringes gradvist, når udbuddet af billig og let tilgængelig og arbejdskraft vokser. Et helt afgørende middel til at sikre samfundet mod social dumping og underbetalt udenlandsk arbejdskraft er vores konfliktret og retten til at kræve, at alle der arbejder i Danmark skal arbejde under danske overenskomster. Men dette har især EF-domstolen sat under et voldsomt pres efter en række domme. Man har underkendt konfliktretten til fordel for EU s økonomiske rettigheder. I en krisetid med høj arbejdsløshed og store sociale problemer i hele Europa, har EU s medicin på krisen heddet: øget konkurrence og stram styring af de enkelte landes offentlige finanser altså nedskæringer på vores velfærd. Man har vedtaget den europæiske pagt om konkurrenceevne eller Europagten. Den indeholder en række forslag til de enkelte lande, om hvordan de kan fremme

33 0 0 konkurrenceevnen, blandt andet løntilbageholdenhed, højere tilbagetrækningsalder og arbejdsmarkedsreformer. Alt sammen noget der vil føre til et øget udbud af arbejdskraft og dermed et forstærket pres på vores lønninger og overenskomster. Derfor skal vi kæmpe for, at EU anerkender overenskomster, som et led i et fleksibelt arbejdsmarked med sikkerhed for arbejderne. For at dette kan ske, skal vi have en Europæisk Hovedaftale med afsæt i den danske. Sammen skal EU, fagforeningerne og arbejdsgiverne etablere en europæisk arbejdsret således at sager som vedrører det europæiske arbejdsmarked behandles ud fra arbejdsmarkedssynspunkt frem for traktaterne. Indtil da, må vi kræve at EU blander sig fuldstændigt uden om det danske arbejdsmarked. Vi tror på et stærkt samarbejde mellem lande og folk i Europa og resten af verden, men det skal være på et solidarisk grundlag. Desværre er det lykkedes liberale politikere og arbejdsgivere at vende os arbejdere mod hinanden. Det har ført til en nedadgående spiral, hvor man kæmper om at underbyde hinanden. Vi skal forsvare vores overenskomster og konfliktret, og kræve at alle der kommer til Danmark følger vores system, men også at andre lande indretter deres system med afsæt i vores arbejdsmarkedsværdier. Vi skal være det gode eksempel, hvad der angår løn, arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedet I Danmark har vi en rodfæstet tradition for stærke fagforeninger, der deltager og tager ansvar for samfundets udvikling. I en tid hvor vi står midt i en dyb økonomisk krise, er det endnu mere vigtigt, at vi kommer med alternativer og gode bud på, hvordan vi får folk i arbejde og i uddannelse, og sikrer at det ikke er vores medlemmer der får regningen for den krise vi på ingen måde selv er skyld i. Det er helt centralt at vi skal få styrket fagbevægelsen, og at vi får stoppet de massive angreb vi har været udsat for de sidste år. Det er vores opgave som unge i F at aktivere de ungeisær dem under uddannelse. Vi skal tilbyde dem reelle alternativer til smarte reklamer og rabatkuponer. Vores fokus skal være på vores overenskomster, og vi skal understrege at det er os der opretholder og har forhandlingsretten til dem. Gennem de sidste år er hele klima- og energi området blevet forsømt, men nu står vi med en oplagt mulighed for at rette op på dette. Vi kræver at der bliver sat gang i omfattende klimarenovering af offentligt byggeri og investeringer i klimavenlig energi. Dette vil i sig selv skabe tusinder af arbejdspladser inden for såvel byggeri, industri og udvikling. Men det er ikke

34 nok at skabe arbejdspladser det skal ske på danske overenskomstmæssige vilkår, og der skal sikres praktikpladser og uddannelsesmuligheder. Økonomi Danmark har over de seneste mange år udviklet et skattesystem, som kræver en doktorgrad for at forstå. Almindelige arbejdere, som passer sit arbejde og tjener sine penge, vil derfor ikke have tid til samtidig at forstå et så kompliceret system. Samtidig er det indrettet således, at man selv er ansvarlig for at være oplyst om systemets regler. Sidst men ikke mindst er systemet blevet indrettet således, at de, som tjener mindst løfter mest. Derfor skal vi kæmpe for et simpelt skattesystem, hvor de som tjener mest løfter mest. 0 0 I det seneste årti er brugerbetaling blevet en fast grundpille i samfundet. Dette gælder alt fra arbejdstøj på erhvervsskolerne til den dyre offentlige transport. Det bidrager hverken til at tage en uddannelse eller spare på miljøet, hvis man ikke har råd. Vi mener ikke at det skal koste noget at blive kunstig befrugtet, tage efteruddannelse eller på anden måde sikre samfundet. Derfor skal vi kæmpe for en sektor, hvor de offentlige ydelser er gratis, men også motivere til at tage hensyn til samfundet. Politikerne har flere gange blandet sig i arbejdsmarkedsforhandlinger. Løntilbageholdenhed, lærlinge på SU og mangel på initiativ til at skaffe arbejdspladser har præget partiernes holdninger. Tilliden til det den danske model er svækket. Det er uanset om der er tale om overenskomster eller trepartsforhandlinger. To redskaber som har sikret os arbejde og fremtid i samfundet. Derfor skal vi kæmpe for at arbejdere og politikere igen får tillid til den danske model. F Ungdom skal, i samarbejde med ungdomskonsulenterne, arbejde for en bedre oplysning til afdelingerne om forbundets ungdomsaktiviteter, så afdelingerne kan få et bedre overblik over deres unge medlemmers aktive deltagelse. Der afholdes årligt - netværksmøder med faglige emner. Sidst revideret. november 0

35 Ændringsforslag til vedtægter Forslag : Nyt formål for F Ungdom - Stillet af Ungdomshovedbestyrelsen Ændring af side, linje - F Ungdoms formål er at: - Kæmpe for unges rettigheder - Oplyse unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet - Uddanne fremtidens tillidsvalgte Motivation: Ungdomshovedbestyrelsen ønsker at vores formål skal være mere konkret og vise at vi kæmper for den danske model. Forslag : krav om branchetilknytning - Stillet af Ungdomshovedbestyrelsen Ændring af side, linje 0 Alle medlemmer af F under år, som er beskæftiget eller senest har været beskæftiget inden for F s brancher, kan deltage i F Ungdoms aktiviteter. 0 Ny, stk. side, linje Valgbare er alene medlemmer af den respektive gruppe, under 0 år, som er beskæftiget eller senest har været beskæftiget inden for gruppens overenskomstområde. Motivation: På kongressen i 0 lovede F Ungdom at rette vores vedtægter således at man skal være beskæftiget eller senest have været beskæftiget i den branche man repræsenterer. 0 Forslag : Udtrædelse af ungdomshovedbestyrelsen - Stillet af Ungdomshovedbestyrelsen Ny, stk. side, linje 0

36 Hvis et UHB medlem glemmer at melde afbud til eller flere møder i løbet af året, udtræder vedkommende af Ungdomshovedbestyrelsen og suppleanten indtræder i dennes sted. Motivation: De seneste år har vi oplevet at man er blevet valgt til at sidde i Ungdomshovedbestyrelsen, men man deltager ikke i møder og aktiviteter, og melder ikke afbud. Alene i 0 har vi brugt næsten kr. på manglende afbud. 0 0 Forslag : FU nedlægges, og der skæres en repræsentant hver region og gruppe - Stillet af Ungdomshovedbestyrelsen Ændring af, punkt side, linje. forretningsudvalget(forkortet FU) Linjen slettes og punkt bliver til punkt. Ændring af, stk. side, linje - Formandskabet udsender en skriftlig indkaldelse til alle afdelinger senest uger før mødets afholdelse. Ændring af side, linje - UHB er ansvarlig for at forslag til dagsorden, forretningsorden, tidsplan, skriftlig beretning, papirer til behandling samt indkommende forslag, er de tilmeldte til landsmødet i hænde senest uger før mødets afholdelse. Ændring af side, linje - UHB består af: repræsentanter fra hver region repræsentanter fra hver af forbundets grupper Ændring af side, linje - F Ungdoms regioner skal mindst én gang årligt før Landsmødet afholde en generalforsamling, hvor der vælges en formand, samt yderligere repræsentant og suppleant til UHB. Ændring af side, linje 0- Dagsorden til gruppekonferencerne skal indeholde: Valg af dirigent

37 Valg af referent Valg af ungdomsrepræsentant til forbundets gruppebestyrelse. Valg af. og. suppleant til forbundets gruppebestyrelse.. suppleanten sidder ligeledes i UHB. Ændring af side, linje - Efter hvert landsmøde skal formandskabet, på et mandat fra UHB, forhandle en samarbejdsaftale med forbundet på plads. Aftalen skal definere arbejdsfordeling og økonomi for det kommende års ungdomsarbejde. Ændring af 0 side, linje UHB er ansvarlig for økonomien givet samarbejdsaftalen. Følgende slettes:, og side, linje - Motivation: Hvert år har vi problemer med at udfylde pladserne i Ungdomshovedbestyrelsen. Vi ønsker derfor at skære en plads i alle regioner og grupper og nedlægge forretningsudvalget. 0 Forslag : procedure for delegerede til landsmødet - Stillet af Ungdomshovedbestyrelsen Ændring af side, linje -side, linje : Valg af delegerede til F Ungdoms landsmødet foregår i henhold til afdelingernes vedtægter. Alle delegerede er valgbare. De delegerede vælges efter følgende regler: a. Hver F afdeling har faste delegerede. b. Hver F afdeling kan vælge en delegeret for hver påbegyndte 0 medlemmer, under år. Har afdelingen mere end medlemmer under år, indgår de delegerede nævnt i punkt a i afdelingens samlede antal delegerede. c. I afdelingens delegerede indgår formand og næstformand, som faste delegerede. Dette forudsætter at afdelingen har et valgt ungdomsudvalg. d. De øvrige delegerede vælges i henhold til afdelingens/ungdomsudvalgets vedtægter

38 Stk. : Medlemstallet, der ligger til grund for beregningerne, er afdelingens medlemstal pr.. december forud for Landsmødet. Forbundet udmelder medlemstallet til forretningsudvalget, som senest den. september i hvert landsmøde år meddeler afdelingerne, hvor mange delegerede, der kan vælges til landsmødet. Stk. : De delegerede bør vælges, så de forskellige brancher bliver rimeligt repræsenteret. Afdelingen skal på anmeldelsen til forbundet anføre, hvilken af de hovedgrupper, de delegerede skal placeres i. Stk. : I forbindelse med valg af delegerede skal afdelingen også vælge suppleanter. Senest uger før landsmødets begyndelse skal afdelingen give forbundet besked om navn og cpr-nummer på delegerede og suppleanter. Stk. : Ansatte eller valgte fra forbundshuset, samt afdelingernes ungdomsansvarlige der er fyldt år, kan deltage på landsmødet som gæster. Stk. : Det er ikke muligt at opstille til en post, såfremt man er fyldt 0 år når valget finder sted. Stk. : Den siddende ungdomshovedbestyrelse er faste delegerede til landsmødet. Stk. : Fratræder en valgt i ungdomshovedbestyrelsen sin post i utide, skal der gives skriftlig meddelelse til den organisatoriske næstformand, enten pr. mail eller fodpost, med efterfølgende tilbagemelding fra denne. 0 Motivation: Ungdomshovedbestyrelsen ønsker at prioritere det lokale ungdomsarbejde og vi ønsker at dem der repræsenterer F Ungdom på landsplan også er kendte ansigter i deres lokale afdeling. Forslag a: ændringsforslag til forslag - Stillet af region Syd Ændring af, stk. side, linje - Ved fratrædelse skal der gives skriftlig besked til den organisatoriske næstformand dette skal ske pr. mail eller fodpost med efterfølgende tilbagemelding fra den organisatoriske næstformand.