SOCIAL KAPITAL OG ORGANISATORISK LÆRING I DALUMGRUPPEN, ODENSE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL KAPITAL OG ORGANISATORISK LÆRING I DALUMGRUPPEN, ODENSE KOMMUNE"

Transkript

1 SOCIAL KAPITAL OG ORGANISATORISK LÆRING I DALUMGRUPPEN, ODENSE KOMMUNE PROJEKTRAPPORT 7. SEMESTER NAVN/UNDERSKRIFT Anne Britze Inger Nielsen Ib Herskind Søren Hardrup Kathrine Lykke Kirk Louise Bering Sørensen STUDIENUMMER UDDANNELSENS NAVN, UDDANNELSESSTEDETS NAVN Kandidatuddannelsen Læring- og forandringsprocesser, Aalborg universitet Ballerup VEJLEDERENS NAVN Nanna Friche AFLEVERINGSDATO Torsdag den 15. december 2011, kl RAPPORTENS OMFANG tegn med mellemrum/2400 = 84,9 sider

2 Forord Denne projektrapport er resultatet af projektarbejde på 7. semester på kandidat- uddannelsen Læring og forandringsprocesser ved Aalborg Universitet i Ballerup under vejledning af Nanna Friche. I arbejde med projektrapporten henviser vi til bøger, artikler og hjemmesider foruden et interview af en udviklingskoordinator fra Odense kommune og materiale udarbejdet af denne person. Bøger og artikler vil der i selve teksten blive henvist til på følgende måde: (forfatterefternavn årstal: sidetal). I tilfælde af, at en bog eller artikel har flere forfattere, vil henvisningen ske med reference til førstnævnte forfatters efternavn efterfulgt af et.al. Ved anvendelse af hjemmesider er hyperlinket anført i litteraturlisten og i teksten henvises der på følgende måde: (Ophavssted årstal:sidetal) f.eks. (Odense kommune 2010:2). Ved reference til bilag gøres det på følgende måde (bilag bilagsnummer:sidetal eller diasnummer) f.eks. (Hvenegaard et al. 2010:3). Når der henvises til det konkrete casemateriale, slutnotatet Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen gøres det ved (Hvenegaard et at. 2010: sidetal), idet slutnotatet er udarbejdet af Hans Hvenegaard, Eva Thoft, Line Keller og Tage Søndergaard Kristensen på baggrund af udviklingsprojektet Det stærke fællesskab. Slutnotatet er endvidere vedlagt som bilag 1. Citater præsenteres i citationstegn og med kursiv, eksempel på citat efterfulgt af en reference. I relation til dette projektarbejde er udarbejdet en blog på Wordpress, der dokumenterer gruppens proces og arbejde med denne projektrapport. Denne findes på og er endvidere vedlagt på cd- rom. Ballerup, december 2011

3 Indholdsfortegnelsen 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Læsevejledning Præsentation af case Procesforløb Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Hermeneutik Metodiske overvejelser Casestudy- metoden Kritik af casemetoden Interview Kritik af interviewmetode Kildekritik Teoretisk ramme for projektet Indføring i begrebet Social kapital Tillid og retfærdighed Organisatorisk læring Et strategisk perspektiv på organisatorisk læring Valg af teoretikere Peter Senge (Den lærende organisation) Ikuijiro Nonaka & Hirotaka Takeuchi (Videndeling i organisationen) Argyris og Schön (Fra Informationsbearbejdning til læring) Evaluering og organisatorisk læring Analyse... 62

4 6.1. Første nedslag uddannelsesdage for lokale og centrale trioer Delkonklusion første nedslag Andet nedslag fortolkning og planlægning Delkonklusion andet nedslag Tredje nedslag spørgeskemaundersøgelse & dialogmøde Delkonklusion tredje nedslag Diskussion Konklusion Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Problemformulering Litteraturliste Bilagsliste Side 4

5 1.0 Indledning I en foranderlig verden, hvor bl.a. velfærdssamfundet er under et kolossalt pres, er der sket afgørende forandringer i det, vi ikke længere definerer som offentlige institutioner, men som politisk styrede organisationer, der drives på baggrund af hel eller delvis offentlig finansiering. Styringsformerne er under pres og under stadig forandring og karakteriseret ved et paradigmeskifte fra decentral forvaltning til centraliseret decentralisering og decentraliseret centralisering, også kendetegnet ved New Public Management (Hjort 2005:7). De seneste 25 år har den offentlige sektor i langt de fleste europæiske lande gennemgået det, som betegnes som et paradigmeskifte, og det peger i retning af, at den offentlige sektor er godt på vej til at blive markedsliggjort, hvor nationale evalueringer og kvalitetsstandarder spiller en stadig større rolle i fastsættelsen af mål og resultatkrav til organisationernes kerneydelser (Hjort 2005:7). Den nyligt afgåede VK- regering beskriver i deres publikation Danmark i Balance i en global verden, at det er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være et af verdens ti rigeste lande (Regeringen 2010:2). For at nå målet ønsker de at sætte alle kræfter ind på at skabe vækst og fremgang i Danmark. Derfor skal der mobiliseres ressourcer, uanset hvor i landet de findes. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal stå stærkere i den globale konkurrence. VK- regeringen ønsker et Danmark i balance (Regering 2010:3). VK- regeringen har siden 2001 gennemført en række større reformer og initiativer af den offentlige sektor, som skal sikre et fortsat højt niveau i den offentlige service: Reformer af vores kommuner, sundhedssektor, uddannelser og den borgernære service. Reformerne medfører, at opgaverne inden for bl.a. sundhed, politi og retsvæsen samt den kommunale administration løses i færre, større og mere effektive enheder. VK- regeringen antager, at det styrker kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for alle danskere, men at det samtidig kan indebære, at borgerne oplever, at den fysiske afstand til den offentlige sektor er øget (Regeringen 2010:2-8). Side 5

6 Ud fra ovenstående kan identificeres 3 rationaler, der er på spil, idet der i omverdenens krav synes at være dels et økonomisk rationale ved spørgsmålet om overgang til helt eller delvist markedsbasering af driften, dels et politisk rationale i spørgsmålet om decentralisering og nye former for centralisering af beslutningsprocesserne i den offentlige forvaltning og dels et kulturelt rationale i ønsket om højere grad af brugerorientering og udvikling af kvaliteten af de offentlige ydelser (Hjort 2005:16). Dette grundlæggende paradigmeskifte stiller store krav til den offentlige sektor og ikke mindst dens ansatte, der i stigende grad befinder sig i et krydspres mellem stigende forventninger og strukturelle udfordringer (Hjort 2005:7). Dette har medført, at opgaveløsningen i det offentlige er blevet domineret af målinger, standarder og kontrakter, alt sammen i arbejdet med at få skabt et mere konkurrencedygtigt samfund, som bl.a. beskrevet af VK- regeringen (Lerborg 2011). Det ses, at de tre rationaler imødekommes, idet FOA (Fag og Arbejde) har indgået en trepartsaftale 1 med regeringen, kommunerne, Danske regioner og AC (Akademikernes centralorganisation). Aftalen skal sikre bedre kvalitet på velfærdsområdet og større tilgang af arbejdskraft til den offentlige sektor (FOA 2007:1). I Odense kommune blev der november 2008 udført kundetilfredsheds- og trivselsundersøgelse, der identificerede faldende kvalitet i opgaveløsningen, synliggjort gennem borgerklager og mistrivsel blandt medarbejderne og dermed forhøjet sygefravær (Jørgensen 2011:13). For at imødekomme en negativ udvikling indgik Odense kommune i 2008 en aftale med BAR SoSu om deltagelse i projektet Det stærke 1 Trepartsaftalen indeholder en række aftaleområder, som angiver hvordan offentlige institutioner fremadrettet skal forholde sig til; uddannelse/kompetenceudvikling og rekruttering, medarbejderinddragelse, kvalitet i offentlig service, arbejdsmiljø, lavere sygefravær og god ledelse. I aftalen findes bl.a. et krav om at udføre trivselsundersøgelser på offentlige arbejdspladser, samtidig med at institutionen hvert tredje år udarbejder lovpligtig Arbejdspladsvurdering (APV)(FOA, 2007:1-7). Side 6

7 fællesskab. Et projekt der gennem et fokus på social kapital satte fokus på forbedret håndtering af kerneydelsen og det psykiske arbejdsmiljø (Hvenegaard et al. 2010:15). Alle organisationer er i udgangspunktet i besiddelse af en vis grad af social kapital, og begrebet lægger op til dyrkelse af holdånd og det større fælles gode på baggrund af et allerede eksisterende kapital grundlag. Social kapital bygger på grundelementerne tillid, retfærdighed og samarbejde (Olesen et al. 2008:46-50), og at arbejde med social kapital i en organisatorisk kontekst er at arbejde med gensidigt forpligtende relationer baseret på grundelementerne, såvel horisontalt som vertikalt. Formålet med forøgelse af social kapital bliver dermed at skabe en kollektiv egenskab ved organisationen, som er indlejret i relationerne og ikke i den enkelte medarbejder (Olesen et al. 2008:8,29). I denne projektrapport vil vi med fokus på hjemmeplejeenheden Dalumgruppen i Odense Kommune anvende slutnotatet fra Det stærke fællesskab som case. Vi ønsker at forstå, hvad social kapital er i et organisatorisk perspektiv med udgangspunkt i en undring om, hvorvidt forøgelse af social kapital kan danne grundlag for organisatorisk læring, som et element i Odense kommunes ønske om at blive Danmarks bedste ældrepleje (bilag 6:8). 1.1 Problemfelt I vores søgning omkring et problemdomæne stødte vi på begrebet social kapital og blev interesseret i denne tilsyneladende nytænkende måde at skabe konstruktive samarbejdsrelationer, som fordrende grundlag for organisatorisk læring. Gruppen havde ikke på forhånd kendskab til social kapital i andre sammenhænge end Bourdieus udlægning heraf og blev derfor nysgerrige på, hvordan dette begreb kunne kobles til organisationer. Efter videre udforskning i begrebet social kapital blev det klart, at teorien anser en forhøjet social kapital som et kollektivt gode for organisationen. I gruppen opstod herefter undring over, om social kapital blot er gammel vin på nye flasker forstået på den måde, at der ikke er noget revolutionerende i at have fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde. Vi ser, at der lige såvel kunne være tale om emner som medarbejderinddragelse, forbedret kommunikation og lignende. Handler det blot Side 7

8 om, at ledelsen viser medarbejderne mere opmærksomhed og stoler på dem, eller hvad er det, der gør social kapital succesfuld at arbejde med? Gruppen besluttede ud fra ovenstående at arbejde videre med social kapital, idet vi kunne se mulighed for, at en forøgelse af social kapital vil medføre adfærdsændringer hos medarbejderne og dermed bidrage til organisatorisk læring. Med udgangspunkt i dette søgte vi forskellige cases omhandlende social kapital og fandt på Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundheds 2 hjemmeside et slutnotat; Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen. Notatet er udarbejdet på baggrund af projektet Det stærke fællesskab, som havde fokus på, hvordan virksomheders tanker omkring social kapital udmunder sig i praksis (Hvenegaard et al. 2010:4). Én af de medvirkende organisationer i projektet er Odense kommune. Ifølge slutnotatets resultater har de gennemført projektet og forøget social kapital i flere af deres afdelinger indenfor plejesektoren, herunder hjemmeplejeenheden Dalumgruppen, som udgør det empiriske grundlag for nærværende projektrapport (Hvenegaard et al. 2010:19). I arbejdet med casen finder vi det interessant, at Dalumgruppen, trods store udfordringer i form af samarbejdsproblemer og problemer vedrørende håndtering af kerneydelsen i projektperioden, formåede at forøge deres sociale kapital (Hvenegaard et al. 2010:14,19). Når Dalumgruppen arbejder med at forøge den sociale kapital, arbejdes der med de interpersonelle relationer. Vi undrer os derfor over, om denne interaktion mellem medarbejderne påvirker den organisatoriske læring. Det er derfor nærliggende se på koblingen mellem social kapital og organisatorisk læring. Vi interesserer os således for, hvordan Dalumgruppen har arbejdet social kapital, og hvorvidt dette har haft indflydelse på den organisatoriske læring. Ud fra ovenstående interesseområde er vi kommet frem til følgende problemformulering; 2 BAR Social & Sundhed (SoSu) består af repræsentanter for arbejdsgivere og medarbejdere. Deres opgave er at støtte virksomhedernes indsats for et bedre arbejdsmiljø, primært ved at udarbejde information, temamøder og uddannelse til arbejdspladserne. (Hvenegaard et al. 2010:1) Side 8

9 1.2 Problemformulering Vi ønsker at belyse om, Dalumgruppens arbejde med social kapital kan have indvirkning på grundlaget for organisatorisk læring, og i givet fald hvorfor? Arbejdsspørgsmål 1. Er det muligt at identificere organisatorisk læring i casen? 2. Kan der identificeres en sammenhæng mellem social kapital og organisatorisk læring i casen? 3. På hvilken måde har evalueringstilgangen i casen indvirkning på organisatorisk læring? 1.3 Afgrænsning Hvidbogen 3 om social kapital anfører, at der er sammenhæng mellem social kapital og produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø (Olesen et al. 2008:7). I denne projektrapport har vi valgt at fokusere på organisatorisk læring og kommer derfor ikke nærmere ind på de tre nævnte områder, ud over deres forbindelse til vores fokusemne; organisatorisk læring. I forhold til begrebet social kapital afgrænser vi os fra at tage overordnede samfundsperspektiver ind i projektrapporten. Vi er vidende om, at danske lønmodtagere i internationale benchmarkmålinger tilsyneladende har høj social kapital (Olesen et al. 2008:38), men i denne projektrapport kommer vi ikke ind på årsager/forklaringer til dette forhold. Ligeledes afgrænser vi os fra at inddrage medarbejdernes privatsfære, og således medtages ikke forhold som religiøse, etniske, familiære og lign. netværk. Vi koncentrerer os udelukkende om begrebet social kapital på det organisatoriske niveau. Det vil sige, at når vi betragter begrebet social kapital, ser vi isoleret på 3 Hvidbogen virksomhedens sociale kapital, er udarbejdet af Arbejdsmiljørådet og Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Formålet med udarbejdelse af en hvidbog er at oplyse offentligheden om et givent emne her social kapital i virksomheder (Olesen et al. 2008) Side 9

10 hjemmeplejeenheden Dalumgruppen under Odense kommune og deres arbejde hermed. Det samme er gældende, når vi beskæftiger os med læring, idet vi afgrænser os fra såvel det overordnede samfundsperspektiv som det individuelle perspektiv og betragter således udelukkende den organisatoriske læring i hjemmeplejeenheden Dalumgruppen. I casen består Dalumgruppen af både ledelse, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejdere, og vi antager derfor, at der eksisterer asymmetri i relationerne. Vi afgrænser os dog fra at se nærmere på disse ledelses- og magtforhold, og vi har således udelukkende fokus på gruppen som kollektiv enhed. Vi inddrager evalueringsteori af Friche et al. og tager udgangspunkt i deres organisationsforståelse som en tilgang til at forstå evaluering i organisationer. Herved afgrænser os fra andre tilgange til evaluering. 1.4 Begrebsafklaring Social kapital Social kapital defineres i denne projektrapport, som det gøres i Hvidbogen Virksomhedens Social Kapital (Olesen et al. 2008:8). Vi mener, at denne definition understøtter vores behandling af problemstillinger i forhold til organisatorisk læring i casen Social kapital - en tilgang med fokus på kerneydelsen. Virksomhedens sociale kapital er den egenskab der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. (Olesen et al. 2008:8) Side 10

11 Den valgte definition beskriver, hvordan de organisatoriske samarbejdsrelationer forbedres i relation til at løse en defineret kerneopgave, hvis relationerne er baseret på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne (se desuden afsnit om tillid og retfærdighed). Da formålet med nærværende projektrapport er at anskue social kapital som et kollektivt fænomen, der kan fordre til organisatorisk læring, arbejder vi ud fra Hvidbogens definition. Baggrunden for den valgte definition på social kapital præciseres yderligere i afsnit 5.1 Indføring i Social Kapital. Organisation Organisationer kan i udgangspunktet betragtes som gruppedannelser med en vis formalisering, men der er ikke i litteraturen enighed om en endegyldig definition. Vi vælger dog i projektet at arbejde ud fra Jacobsen & Thorsviks definition på organisationer. En organisation er et socialt system som er bevidst konstrueret med det formål at løse særlige opgaver og realisere bestemte mål. (Jacobsen & Thorsvik 2008:13) Jacobsen & Thorsviks definition på organisation mener vi er i tråd med definitionen på social kapital, fordi organisationen ud fra ovenstående definition er et system, der er socialt funderet, hvilket understøtter at arbejdet med at opbygge social kapital er et kollektivt fænomen (Olesen et al. 2008:29). Definitionen på organisationer hviler endvidere på en grundantagelse om, at disse er bevidst udformede på en måde som nogle mener er den mest effektive måde at løse opgaven på. (Jacobsen & Thorsvik 2008:13). Således er organisationsmedlemmerne defineret som ressourcer, der arbejder i fællesskab mod at løse en defineret kerneopgave. Side 11

12 Organisatorisk læring Koblingen mellem læring og organisationer handler grundlæggende om to dimensioner. For det første den kognitive læring som den enkelte deltager i organisationen opnår i en given proces og for det andet forandring i organisationens adfærd på baggrund af den samlede enheds nye viden (Laursen & Stegeager, 2011: 69). Denne sidste dimension omhandler organisatorisk læring, hvilket leder frem til følgende definition: Organisatorisk læring defineres som forandringer i organisationers adfærd, der har et adaptivt sigte, og som baserer sig på viden og erfaringer. (Laursen & Stegeager 2011:69) Organisatorisk læring kan derved karakteriseres som en bestræbelse på, at forbedre organisationens evne til i samspil med dens omverden at forfølge sine mål (Lauersen & Stegeager 2011:69). Læring er derfor en tilpasningsorienteret, vedvarende adfærdsforandring, som er baseret på bearbejdning og anvendelse af erfaringer og viden og som opleves som en forbedring (Lauersen & Stegeager 2011:50). Vi har valgt denne definition, idet vi ser et potentiale for, at læringen sker i sociale fælleskaber, og at læringen kan bidrage med udvikling i organisationen i form af adfærdsændringer. Gennem projektrapporten vil der blive inddraget andre teoretikeres læringsforståelse, men ovenstående vil være den grundlæggende definition. 1.5 Læsevejledning Først i projektrapporten præsenteres slutnotatet Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen, der udgør det grundlæggende empiri for nærværende projektrapport. Herunder beskrives Dalumgruppens arbejde med social kapital med det formål at beskrive projektforløbet, der via tre nedslagspunkter danner ramme for vores analyseafsnit. Side 12

13 Herefter gennemgås det videnskabsteoretiske ståsted og metodiske overvejelser angående indhentet empiri. Den teoretiske ramme for opgaven beskrives for at præcisere, hvad social kapital er, og herefter give en teoretisk forståelse for social læringsteori og organisatorisk læring. I præsentationen af social kapital inddrages Bourdieu, Coleman og Putnam. Læringsteoretikerne Senge, Nonaka & Takeuchi og Argyris & Schön anvendes for at belyse organisatorisk læring. Sluttelig beskrives teori om evaluering som grundlag for organisatorisk læring ud fra Friche et al. forståelse heraf. Afslutningsvis analyseres empirien ud fra den beskrevne teoretiske ramme for således at belyse, om arbejdet med at forøge social kapital i Dalumgruppe har haft en indvirkning på grundlaget for organisatorisk læring og i givet fald, hvordan dette kan forklares. Analysen er bygget op omkring Dalumgruppens beskrevne projektforløb og sætter fokus på tre nedslagspunkter, hvor vi vil søge at besvare vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Side 13

14 2.0 Præsentation af case Baggrund for projektrapporten Denne projektrapport tager udgangspunkt i notatet; Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen (Hvenegaard et al. 2010). Notatet er udarbejdet på baggrund af udviklingsprojektet Det stærke fællesskab, som er gennemført i perioden Overordnet havde udviklingsprojektet Det Stærke Fællesskab til hensigt at bidrage med opmærksomhed og et inspirerende procesforløb, som skulle kvalificere og omsætte tankerne om social kapital til praksis samt at skabe viden og konkrete redskaber til virksomheders praktiske arbejde med social kapital (Hvenegaard et al. 2010:4). Notatet er udarbejdet af Branchemiljørådet Social og sundhed (BAR SoSu), der gennemførte projektet i samarbejde med konsulentfirmaerne; Grontmij, Task- Consult og TeamArbejdsliv, der alle arbejder med rådgivning indenfor arbejdsmiljø. Konsulenterne bag projektet opsøgte virksomheder, der havde vist interesse for social kapital eller psykisk arbejdsmiljø, og forudsætninger for deltagelse var, at organisationerne skulle være indenfor social- og sundhedsområdet, og at den øverste ledelse skulle bakke op om projektet (Hvenegaard et al. 2010:6). Deltagere Projektet Det stærke fællesskab er iværksat og gennemført i dele af Odense kommune og Bispebjerg hospital (Hvenegaard et al. 2010:4). I alt deltog 8 arbejdspladser i udviklingsprojektet; akut hjertemodtagelse og kantinen fra Bispebjerg hospital, en daginstitution, fire bo- tilbud og hjemmeplejeenheden Dalumgruppen fra Odense kommune (Hvenegaard et al. 2010:6). Heraf har vi valgt at arbejde videre med hjemmeplejeenheden Dalumgruppen, idet vi vurderede, at der var mest tilgængelig empiri om denne gruppe, der kunne bidrage til belysning af vores problemfelt. Dalumgruppen valgte at arbejde med; Medindflydelse på kørselsplanlægningen og anerkendende kommunikation i gruppen. De valgte indsatsområder blev diskuteret i gruppen og søgt forbedret gennem temadage med fokus på social kapital, interne kommunikation og medindflydelse, se afsnit 6.0 Analyse (Hvenegaard et al. 2010:19). Side 14

15 Resultater Hovedbudskaberne i notatet er således, at det er muligt at forbedre virksomhedens sociale kapital, forudsat at både ledelse og medarbejdere fokuserer herpå. Arbejdet med social kapital forudsætter en høj involveringsgrad fra både den nærmeste ledelse og ledelsen på et mere strategisk niveau. Derudover støtter de med deres involvering de lokale arbejdspladser og organisationens egne arbejdsmiljøkonsulenter og MED 4, hvilket har en betydningsfuld indflydelse (Hvenegaard et al. 2010:4). Notatet konkluderer endvidere, at det er muligt både at forbedre håndtering af kerneydelsen og trivslen, hvis der sættes fokus på social kapital. Et fokus på social kapital kan ikke erstatte indsatser i forhold til de sundhedsskadelige forhold på arbejdspladsen (Hvenegaard et al. 2010:4). Dalumgruppen havde i projektet Det stærke fællesskab den højeste udviklingshorisont i forhold til de syv øvrige arbejdspladser (Hvenegaard et al. 2010:14). Yderligere beskrivelse af de kvantitative målinger beskrives i efterfølgende afsnit. Disse kvantitative målinger fremkommer på baggrund af et spørgeskema, der er udarbejdet af AMI (Arbejdsmiljøinstitut), som i udviklede et tre- dækker spørgeskemakoncept til brug ved evaluering. Tre- dækkeren er modificeret til brug ved måling af Social kapital i BAR SoSus projekt, da de lokale og centrale trioer har tilpasset spørgeskemaerne til Odense kommune herunder Dalumgruppen (Hvenegaard et al. 2010:7) I nedenstående tabel 1 ses de samlede udviklingstendenser for de dimensioner, der blev målt i spørgeskemaundersøgelsen (Hvenegaard et al. 2010:14). For hver dimension angives forskellen i point mellem den første og den anden spørgeskemaundersøgelse. Felterne er farvet grønne eller røde ved henholdsvis en stigning eller et fald på 5 point. En forskel på 5 er ifølge BAR SoSu stor nok til, at de ansatte kan mærke en forskel i det daglige arbejde (Hvenegaard et al. 2010:13). Dalumgruppen er identificeret til kolonne E. 4 MED (Medarbejderudvalg), består i projektet Det stærke fællesskab af en tillidsrepræsentant (TR), arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og en lokal leder (Hvenegaard et al. 2010:7). Side 15

16 Tabel 1 Væsentlige ændringer over tid (Hvenegaard et al. 2010:14) Dimension A B C D E F H Retfærdighed Tillid Social Kapital Samarbejde Involvering i beslutninger Ledelseskvalitet Kvalitet i arbejdet Overflødige opgaver Job tilfredshed Job rekruttering Planer om at sige op Forbedringer? 22% 38% 63% 36% 71% 0% 22% Resultaterne fra tabel 1 vil blive anvendt i analyseafsnittets tredje nedslag med henblik på at besvare vores problemformulering. Baggrund for Odense kommunes arbejde med social kapital Odense kommune blev som ovenfor nævnt deltager i BAR SoSu projektet Det stærke fællesskab, fordi de havde vist interesse for social kapital forud for projektet. Denne interesse udsprang på baggrund af kommunens trivselsundersøgelse 2007, hvor det via resultaterne blev tydeligt for den øverste ledelse, at de primære indsatsområder var; forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og de sociale relationer blandt kommunens ansatte, hvorfor de fandt fokus på social kapital hensigtsmæssigt (Odense Kommune 2009:18). I Odense Kommune har der således fra starten været ledelsesmæssig opbakning i arbejdet med social kapital, og i 2009 blev det præciseret i direktørernes resultatkontrakter, at der skulle arbejdes med social kapital i de forskellige forvaltninger. Endvidere er social kapital efterfølgende blevet en del af det centrale HR- arbejde i Odense Kommune, hvilket betyder, at social kapital har været en væ- sentlig del af undervisningen målrettet både ledere og medarbejdere (Odense Kommune 2009:18). Social kapital er hermed blevet temasat bredt i organisationen og Side 16

17 indført som et langsigtet, strategisk fokus, hvor formålet blandt andet var, at de lokale afdelinger af Ældreplejen skulle medtænke social kapital i praksis (Odense Kommune 2009:18). Organisatorisk opbygning af Ældre og Handicapforvaltningen i Odense kommune For at bibringe en nærmere forståelse for Odense kommunes arbejde med social kapital finder vi det hensigtsmæssigt at skitsere den organisatoriske opbygning. Dette gøres for at belyse, hvor i organisationen der arbejdes med at forøge social kapital og for at visualisere de involverede organisatoriske niveauer i kommunen. Nedenfor ses organisationsdiagrammet for Ældre- og Handicapforvaltningen, der har en klassisk linje- stabs opbygning, hvor stabsfunktionerne udgøres af økonomi- og ledelsessekretariatet og hvor der i organisationen er funktionsopdelte afdelinger (Jacobsen & Thorsvik 2008:65). Denne medtager således ikke inddelingen af funktioner på lokalniveau, hvilket illustreres derfor ved figur 2. Figur 1 Overordnet organisationsdiagram over ældre- og handicapudvalget i Odense kommune (Odense Kommune 2011a) Hjemmeplejeenheden Dalumgruppen er placeret under Odense kommunale Ældrepleje. Ældreplejen varetager de opgaver, der primært er henvendt til ældre borgere, såsom hjemmehjælp, plejecentre og visitation til kommunens ydelser (Odense Kommune 2010:1). Side 17

18 Nedenstående figur 2 bidrager således med et overblik over, hvordan Odense Kommunale ældrepleje er inddelt på lokalniveau. Figur 2 Lokalt organisationsdiagram, Odense Kommunes ældrepleje (Odense Kommune 2011b) I forhold til det overordnede diagram visualiserer det lokale organisationsdiagram, at de kommunale og selvejende plejeboliger er samlet under funktionen Plejeboliger. I stabsfunktionen findes således Plan og udvikling, hvor vi har interviewet en af deres udviklingskoordinatorer, som har særlig fokus på hjemmeplejen. Dalumgruppen findes i den samlende funktion, Hjemmepleje, der ledes af en hjemmeplejechef, en hjemmeplejeleder og en souschef. Dalumgruppen er i dag opløst og lagt sammen med bl.a. hjemmeplejeenheden Bøgedal på grund af omstrukturering (Jørgensen 2011:13). I Dalumgruppen var der udover ledelsen, 23 medarbejdere, der forestod den daglige hjemmepleje i udekørende plejeteam 5. Forvaltningens vision Ældre- og handicapforvaltningen i Odense kommune har på baggrund af krav i velfærdssamfundet, ønsket at efterkomme nogle af disse krav, gennem opsættelse af en vision (bilag 7:2). Grundlaget for visionen opstod på baggrund af, at borgernes forventninger om mere individuel velfærd som aldrig har været større samtidig med, at de økonomiske udsigter til øget velfærd aldrig har været mindre. På baggrund af dette opsatte Ældre- og Handicapforvaltningen en overordnet vision om, at de med brugeren og borgeren i centrum, skal være med til at skabe nye løsninger til det næste velfærdssamfund (bilag 7:2). 5 Oplysninger vedrørende Dalumgruppens størrelse er modtaget fra Arbejdsmiljøkoordinator Lasse Bengtsson fra Odense Kommune, OKÆ Hjemmepleje via mailkorrespondance. Side 18

19 Da vi i denne projektrapport fokuserer på organisationens arbejde, medtager vi her det organisatoriske perspektiv fra visionen; Vi vil være en ansvarstagende og reflekterende organisation vi vil en kultur, der fordrer innovation og udvikling at de skal være ansvarstagende og reflekterende (bilag 7:2-4). 2.1 Procesforløb Vi har valgt at fokusere på tre nedslagspunkter fra projektet Det stærke fællesskab, som vi mener kan bidrage til at belyse et eventuelt læringsudbytte i Dalumgruppen i arbejdet med social kapital. Nedenstående figur 3 har til hensigt at bidrage med et overblik over, hvor i processen de tre nedslagspunkter er. Figur 3 - tre nedslagspunkter til anvendelse i analysen, modificeret efter Hvenegaard et al. 2010:6. Herunder vil de tre nedslagspunkter blive gennemgået med deres formål og indhold. Nedslagspunkt 1 Første nedslag er den første konkrete projektaktivitet, som sættes i værk i projektforløbet. Denne aktivitet var et todags- uddannelsesforløb for de deltagende arbejdspladsers lokale og centrale trioer. Side 19

20 Formålet var at introducere de to trioer til begrebet social kapital, og præsentere dem for en række metoder og værktøjer, som de kunne bruge i deres videre arbejde med at forhøje den sociale kapital i organisationen. Et af hovedelementerne var et spørgeskema, som trioerne skulle tilpasse de lokale forhold (Hvenegaard et al. 2010:7) og efterfølgende besvare. Tilpasningen af spørgeskemaet bestod i at tilføje afdelingsnavne, faggruppenavne og ledernavne, til den aktuelle hjemmeplejegruppe. Nedslagspunkt 2 Andet nedslagspunkt i casen er Fortolkning og planlægning et dialogmøde /netværksmøde, hvor alle ansatte deltog, og HR- konsulenten (den interne) styrede processen på mødet. Formålet med dette møde var at analysere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som omhandlede medarbejdernes oplevelse af niveauet af tillid, retfærdighed og samarbejde (se i øvrigt bilag 3) og derefter gennem dialog komme med fremadrettede forslag til indsatser, som den lokale trio kunne arbejdet videre med. Nedslagspunkt 3 Tredje nedslagspunkt tager sit afsæt i den anden spørgeskemaundersøgelse og det opfølgende dialogmøde, hvor alle ansatte deltog. Formålet var at diskutere resultaterne og den videre indsats. Side 20

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser

Læs mere

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende TR Årskonference 3. september 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24 afdelinger under nedskæring

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere