SOCIAL KAPITAL OG ORGANISATORISK LÆRING I DALUMGRUPPEN, ODENSE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL KAPITAL OG ORGANISATORISK LÆRING I DALUMGRUPPEN, ODENSE KOMMUNE"

Transkript

1 SOCIAL KAPITAL OG ORGANISATORISK LÆRING I DALUMGRUPPEN, ODENSE KOMMUNE PROJEKTRAPPORT 7. SEMESTER NAVN/UNDERSKRIFT Anne Britze Inger Nielsen Ib Herskind Søren Hardrup Kathrine Lykke Kirk Louise Bering Sørensen STUDIENUMMER UDDANNELSENS NAVN, UDDANNELSESSTEDETS NAVN Kandidatuddannelsen Læring- og forandringsprocesser, Aalborg universitet Ballerup VEJLEDERENS NAVN Nanna Friche AFLEVERINGSDATO Torsdag den 15. december 2011, kl RAPPORTENS OMFANG tegn med mellemrum/2400 = 84,9 sider

2 Forord Denne projektrapport er resultatet af projektarbejde på 7. semester på kandidat- uddannelsen Læring og forandringsprocesser ved Aalborg Universitet i Ballerup under vejledning af Nanna Friche. I arbejde med projektrapporten henviser vi til bøger, artikler og hjemmesider foruden et interview af en udviklingskoordinator fra Odense kommune og materiale udarbejdet af denne person. Bøger og artikler vil der i selve teksten blive henvist til på følgende måde: (forfatterefternavn årstal: sidetal). I tilfælde af, at en bog eller artikel har flere forfattere, vil henvisningen ske med reference til førstnævnte forfatters efternavn efterfulgt af et.al. Ved anvendelse af hjemmesider er hyperlinket anført i litteraturlisten og i teksten henvises der på følgende måde: (Ophavssted årstal:sidetal) f.eks. (Odense kommune 2010:2). Ved reference til bilag gøres det på følgende måde (bilag bilagsnummer:sidetal eller diasnummer) f.eks. (Hvenegaard et al. 2010:3). Når der henvises til det konkrete casemateriale, slutnotatet Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen gøres det ved (Hvenegaard et at. 2010: sidetal), idet slutnotatet er udarbejdet af Hans Hvenegaard, Eva Thoft, Line Keller og Tage Søndergaard Kristensen på baggrund af udviklingsprojektet Det stærke fællesskab. Slutnotatet er endvidere vedlagt som bilag 1. Citater præsenteres i citationstegn og med kursiv, eksempel på citat efterfulgt af en reference. I relation til dette projektarbejde er udarbejdet en blog på Wordpress, der dokumenterer gruppens proces og arbejde med denne projektrapport. Denne findes på og er endvidere vedlagt på cd- rom. Ballerup, december 2011

3 Indholdsfortegnelsen 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Læsevejledning Præsentation af case Procesforløb Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Hermeneutik Metodiske overvejelser Casestudy- metoden Kritik af casemetoden Interview Kritik af interviewmetode Kildekritik Teoretisk ramme for projektet Indføring i begrebet Social kapital Tillid og retfærdighed Organisatorisk læring Et strategisk perspektiv på organisatorisk læring Valg af teoretikere Peter Senge (Den lærende organisation) Ikuijiro Nonaka & Hirotaka Takeuchi (Videndeling i organisationen) Argyris og Schön (Fra Informationsbearbejdning til læring) Evaluering og organisatorisk læring Analyse... 62

4 6.1. Første nedslag uddannelsesdage for lokale og centrale trioer Delkonklusion første nedslag Andet nedslag fortolkning og planlægning Delkonklusion andet nedslag Tredje nedslag spørgeskemaundersøgelse & dialogmøde Delkonklusion tredje nedslag Diskussion Konklusion Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Problemformulering Litteraturliste Bilagsliste Side 4

5 1.0 Indledning I en foranderlig verden, hvor bl.a. velfærdssamfundet er under et kolossalt pres, er der sket afgørende forandringer i det, vi ikke længere definerer som offentlige institutioner, men som politisk styrede organisationer, der drives på baggrund af hel eller delvis offentlig finansiering. Styringsformerne er under pres og under stadig forandring og karakteriseret ved et paradigmeskifte fra decentral forvaltning til centraliseret decentralisering og decentraliseret centralisering, også kendetegnet ved New Public Management (Hjort 2005:7). De seneste 25 år har den offentlige sektor i langt de fleste europæiske lande gennemgået det, som betegnes som et paradigmeskifte, og det peger i retning af, at den offentlige sektor er godt på vej til at blive markedsliggjort, hvor nationale evalueringer og kvalitetsstandarder spiller en stadig større rolle i fastsættelsen af mål og resultatkrav til organisationernes kerneydelser (Hjort 2005:7). Den nyligt afgåede VK- regering beskriver i deres publikation Danmark i Balance i en global verden, at det er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være et af verdens ti rigeste lande (Regeringen 2010:2). For at nå målet ønsker de at sætte alle kræfter ind på at skabe vækst og fremgang i Danmark. Derfor skal der mobiliseres ressourcer, uanset hvor i landet de findes. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal stå stærkere i den globale konkurrence. VK- regeringen ønsker et Danmark i balance (Regering 2010:3). VK- regeringen har siden 2001 gennemført en række større reformer og initiativer af den offentlige sektor, som skal sikre et fortsat højt niveau i den offentlige service: Reformer af vores kommuner, sundhedssektor, uddannelser og den borgernære service. Reformerne medfører, at opgaverne inden for bl.a. sundhed, politi og retsvæsen samt den kommunale administration løses i færre, større og mere effektive enheder. VK- regeringen antager, at det styrker kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for alle danskere, men at det samtidig kan indebære, at borgerne oplever, at den fysiske afstand til den offentlige sektor er øget (Regeringen 2010:2-8). Side 5

6 Ud fra ovenstående kan identificeres 3 rationaler, der er på spil, idet der i omverdenens krav synes at være dels et økonomisk rationale ved spørgsmålet om overgang til helt eller delvist markedsbasering af driften, dels et politisk rationale i spørgsmålet om decentralisering og nye former for centralisering af beslutningsprocesserne i den offentlige forvaltning og dels et kulturelt rationale i ønsket om højere grad af brugerorientering og udvikling af kvaliteten af de offentlige ydelser (Hjort 2005:16). Dette grundlæggende paradigmeskifte stiller store krav til den offentlige sektor og ikke mindst dens ansatte, der i stigende grad befinder sig i et krydspres mellem stigende forventninger og strukturelle udfordringer (Hjort 2005:7). Dette har medført, at opgaveløsningen i det offentlige er blevet domineret af målinger, standarder og kontrakter, alt sammen i arbejdet med at få skabt et mere konkurrencedygtigt samfund, som bl.a. beskrevet af VK- regeringen (Lerborg 2011). Det ses, at de tre rationaler imødekommes, idet FOA (Fag og Arbejde) har indgået en trepartsaftale 1 med regeringen, kommunerne, Danske regioner og AC (Akademikernes centralorganisation). Aftalen skal sikre bedre kvalitet på velfærdsområdet og større tilgang af arbejdskraft til den offentlige sektor (FOA 2007:1). I Odense kommune blev der november 2008 udført kundetilfredsheds- og trivselsundersøgelse, der identificerede faldende kvalitet i opgaveløsningen, synliggjort gennem borgerklager og mistrivsel blandt medarbejderne og dermed forhøjet sygefravær (Jørgensen 2011:13). For at imødekomme en negativ udvikling indgik Odense kommune i 2008 en aftale med BAR SoSu om deltagelse i projektet Det stærke 1 Trepartsaftalen indeholder en række aftaleområder, som angiver hvordan offentlige institutioner fremadrettet skal forholde sig til; uddannelse/kompetenceudvikling og rekruttering, medarbejderinddragelse, kvalitet i offentlig service, arbejdsmiljø, lavere sygefravær og god ledelse. I aftalen findes bl.a. et krav om at udføre trivselsundersøgelser på offentlige arbejdspladser, samtidig med at institutionen hvert tredje år udarbejder lovpligtig Arbejdspladsvurdering (APV)(FOA, 2007:1-7). Side 6

7 fællesskab. Et projekt der gennem et fokus på social kapital satte fokus på forbedret håndtering af kerneydelsen og det psykiske arbejdsmiljø (Hvenegaard et al. 2010:15). Alle organisationer er i udgangspunktet i besiddelse af en vis grad af social kapital, og begrebet lægger op til dyrkelse af holdånd og det større fælles gode på baggrund af et allerede eksisterende kapital grundlag. Social kapital bygger på grundelementerne tillid, retfærdighed og samarbejde (Olesen et al. 2008:46-50), og at arbejde med social kapital i en organisatorisk kontekst er at arbejde med gensidigt forpligtende relationer baseret på grundelementerne, såvel horisontalt som vertikalt. Formålet med forøgelse af social kapital bliver dermed at skabe en kollektiv egenskab ved organisationen, som er indlejret i relationerne og ikke i den enkelte medarbejder (Olesen et al. 2008:8,29). I denne projektrapport vil vi med fokus på hjemmeplejeenheden Dalumgruppen i Odense Kommune anvende slutnotatet fra Det stærke fællesskab som case. Vi ønsker at forstå, hvad social kapital er i et organisatorisk perspektiv med udgangspunkt i en undring om, hvorvidt forøgelse af social kapital kan danne grundlag for organisatorisk læring, som et element i Odense kommunes ønske om at blive Danmarks bedste ældrepleje (bilag 6:8). 1.1 Problemfelt I vores søgning omkring et problemdomæne stødte vi på begrebet social kapital og blev interesseret i denne tilsyneladende nytænkende måde at skabe konstruktive samarbejdsrelationer, som fordrende grundlag for organisatorisk læring. Gruppen havde ikke på forhånd kendskab til social kapital i andre sammenhænge end Bourdieus udlægning heraf og blev derfor nysgerrige på, hvordan dette begreb kunne kobles til organisationer. Efter videre udforskning i begrebet social kapital blev det klart, at teorien anser en forhøjet social kapital som et kollektivt gode for organisationen. I gruppen opstod herefter undring over, om social kapital blot er gammel vin på nye flasker forstået på den måde, at der ikke er noget revolutionerende i at have fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde. Vi ser, at der lige såvel kunne være tale om emner som medarbejderinddragelse, forbedret kommunikation og lignende. Handler det blot Side 7

8 om, at ledelsen viser medarbejderne mere opmærksomhed og stoler på dem, eller hvad er det, der gør social kapital succesfuld at arbejde med? Gruppen besluttede ud fra ovenstående at arbejde videre med social kapital, idet vi kunne se mulighed for, at en forøgelse af social kapital vil medføre adfærdsændringer hos medarbejderne og dermed bidrage til organisatorisk læring. Med udgangspunkt i dette søgte vi forskellige cases omhandlende social kapital og fandt på Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundheds 2 hjemmeside et slutnotat; Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen. Notatet er udarbejdet på baggrund af projektet Det stærke fællesskab, som havde fokus på, hvordan virksomheders tanker omkring social kapital udmunder sig i praksis (Hvenegaard et al. 2010:4). Én af de medvirkende organisationer i projektet er Odense kommune. Ifølge slutnotatets resultater har de gennemført projektet og forøget social kapital i flere af deres afdelinger indenfor plejesektoren, herunder hjemmeplejeenheden Dalumgruppen, som udgør det empiriske grundlag for nærværende projektrapport (Hvenegaard et al. 2010:19). I arbejdet med casen finder vi det interessant, at Dalumgruppen, trods store udfordringer i form af samarbejdsproblemer og problemer vedrørende håndtering af kerneydelsen i projektperioden, formåede at forøge deres sociale kapital (Hvenegaard et al. 2010:14,19). Når Dalumgruppen arbejder med at forøge den sociale kapital, arbejdes der med de interpersonelle relationer. Vi undrer os derfor over, om denne interaktion mellem medarbejderne påvirker den organisatoriske læring. Det er derfor nærliggende se på koblingen mellem social kapital og organisatorisk læring. Vi interesserer os således for, hvordan Dalumgruppen har arbejdet social kapital, og hvorvidt dette har haft indflydelse på den organisatoriske læring. Ud fra ovenstående interesseområde er vi kommet frem til følgende problemformulering; 2 BAR Social & Sundhed (SoSu) består af repræsentanter for arbejdsgivere og medarbejdere. Deres opgave er at støtte virksomhedernes indsats for et bedre arbejdsmiljø, primært ved at udarbejde information, temamøder og uddannelse til arbejdspladserne. (Hvenegaard et al. 2010:1) Side 8

9 1.2 Problemformulering Vi ønsker at belyse om, Dalumgruppens arbejde med social kapital kan have indvirkning på grundlaget for organisatorisk læring, og i givet fald hvorfor? Arbejdsspørgsmål 1. Er det muligt at identificere organisatorisk læring i casen? 2. Kan der identificeres en sammenhæng mellem social kapital og organisatorisk læring i casen? 3. På hvilken måde har evalueringstilgangen i casen indvirkning på organisatorisk læring? 1.3 Afgrænsning Hvidbogen 3 om social kapital anfører, at der er sammenhæng mellem social kapital og produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø (Olesen et al. 2008:7). I denne projektrapport har vi valgt at fokusere på organisatorisk læring og kommer derfor ikke nærmere ind på de tre nævnte områder, ud over deres forbindelse til vores fokusemne; organisatorisk læring. I forhold til begrebet social kapital afgrænser vi os fra at tage overordnede samfundsperspektiver ind i projektrapporten. Vi er vidende om, at danske lønmodtagere i internationale benchmarkmålinger tilsyneladende har høj social kapital (Olesen et al. 2008:38), men i denne projektrapport kommer vi ikke ind på årsager/forklaringer til dette forhold. Ligeledes afgrænser vi os fra at inddrage medarbejdernes privatsfære, og således medtages ikke forhold som religiøse, etniske, familiære og lign. netværk. Vi koncentrerer os udelukkende om begrebet social kapital på det organisatoriske niveau. Det vil sige, at når vi betragter begrebet social kapital, ser vi isoleret på 3 Hvidbogen virksomhedens sociale kapital, er udarbejdet af Arbejdsmiljørådet og Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Formålet med udarbejdelse af en hvidbog er at oplyse offentligheden om et givent emne her social kapital i virksomheder (Olesen et al. 2008) Side 9

10 hjemmeplejeenheden Dalumgruppen under Odense kommune og deres arbejde hermed. Det samme er gældende, når vi beskæftiger os med læring, idet vi afgrænser os fra såvel det overordnede samfundsperspektiv som det individuelle perspektiv og betragter således udelukkende den organisatoriske læring i hjemmeplejeenheden Dalumgruppen. I casen består Dalumgruppen af både ledelse, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejdere, og vi antager derfor, at der eksisterer asymmetri i relationerne. Vi afgrænser os dog fra at se nærmere på disse ledelses- og magtforhold, og vi har således udelukkende fokus på gruppen som kollektiv enhed. Vi inddrager evalueringsteori af Friche et al. og tager udgangspunkt i deres organisationsforståelse som en tilgang til at forstå evaluering i organisationer. Herved afgrænser os fra andre tilgange til evaluering. 1.4 Begrebsafklaring Social kapital Social kapital defineres i denne projektrapport, som det gøres i Hvidbogen Virksomhedens Social Kapital (Olesen et al. 2008:8). Vi mener, at denne definition understøtter vores behandling af problemstillinger i forhold til organisatorisk læring i casen Social kapital - en tilgang med fokus på kerneydelsen. Virksomhedens sociale kapital er den egenskab der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. (Olesen et al. 2008:8) Side 10

11 Den valgte definition beskriver, hvordan de organisatoriske samarbejdsrelationer forbedres i relation til at løse en defineret kerneopgave, hvis relationerne er baseret på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne (se desuden afsnit om tillid og retfærdighed). Da formålet med nærværende projektrapport er at anskue social kapital som et kollektivt fænomen, der kan fordre til organisatorisk læring, arbejder vi ud fra Hvidbogens definition. Baggrunden for den valgte definition på social kapital præciseres yderligere i afsnit 5.1 Indføring i Social Kapital. Organisation Organisationer kan i udgangspunktet betragtes som gruppedannelser med en vis formalisering, men der er ikke i litteraturen enighed om en endegyldig definition. Vi vælger dog i projektet at arbejde ud fra Jacobsen & Thorsviks definition på organisationer. En organisation er et socialt system som er bevidst konstrueret med det formål at løse særlige opgaver og realisere bestemte mål. (Jacobsen & Thorsvik 2008:13) Jacobsen & Thorsviks definition på organisation mener vi er i tråd med definitionen på social kapital, fordi organisationen ud fra ovenstående definition er et system, der er socialt funderet, hvilket understøtter at arbejdet med at opbygge social kapital er et kollektivt fænomen (Olesen et al. 2008:29). Definitionen på organisationer hviler endvidere på en grundantagelse om, at disse er bevidst udformede på en måde som nogle mener er den mest effektive måde at løse opgaven på. (Jacobsen & Thorsvik 2008:13). Således er organisationsmedlemmerne defineret som ressourcer, der arbejder i fællesskab mod at løse en defineret kerneopgave. Side 11

12 Organisatorisk læring Koblingen mellem læring og organisationer handler grundlæggende om to dimensioner. For det første den kognitive læring som den enkelte deltager i organisationen opnår i en given proces og for det andet forandring i organisationens adfærd på baggrund af den samlede enheds nye viden (Laursen & Stegeager, 2011: 69). Denne sidste dimension omhandler organisatorisk læring, hvilket leder frem til følgende definition: Organisatorisk læring defineres som forandringer i organisationers adfærd, der har et adaptivt sigte, og som baserer sig på viden og erfaringer. (Laursen & Stegeager 2011:69) Organisatorisk læring kan derved karakteriseres som en bestræbelse på, at forbedre organisationens evne til i samspil med dens omverden at forfølge sine mål (Lauersen & Stegeager 2011:69). Læring er derfor en tilpasningsorienteret, vedvarende adfærdsforandring, som er baseret på bearbejdning og anvendelse af erfaringer og viden og som opleves som en forbedring (Lauersen & Stegeager 2011:50). Vi har valgt denne definition, idet vi ser et potentiale for, at læringen sker i sociale fælleskaber, og at læringen kan bidrage med udvikling i organisationen i form af adfærdsændringer. Gennem projektrapporten vil der blive inddraget andre teoretikeres læringsforståelse, men ovenstående vil være den grundlæggende definition. 1.5 Læsevejledning Først i projektrapporten præsenteres slutnotatet Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen, der udgør det grundlæggende empiri for nærværende projektrapport. Herunder beskrives Dalumgruppens arbejde med social kapital med det formål at beskrive projektforløbet, der via tre nedslagspunkter danner ramme for vores analyseafsnit. Side 12

13 Herefter gennemgås det videnskabsteoretiske ståsted og metodiske overvejelser angående indhentet empiri. Den teoretiske ramme for opgaven beskrives for at præcisere, hvad social kapital er, og herefter give en teoretisk forståelse for social læringsteori og organisatorisk læring. I præsentationen af social kapital inddrages Bourdieu, Coleman og Putnam. Læringsteoretikerne Senge, Nonaka & Takeuchi og Argyris & Schön anvendes for at belyse organisatorisk læring. Sluttelig beskrives teori om evaluering som grundlag for organisatorisk læring ud fra Friche et al. forståelse heraf. Afslutningsvis analyseres empirien ud fra den beskrevne teoretiske ramme for således at belyse, om arbejdet med at forøge social kapital i Dalumgruppe har haft en indvirkning på grundlaget for organisatorisk læring og i givet fald, hvordan dette kan forklares. Analysen er bygget op omkring Dalumgruppens beskrevne projektforløb og sætter fokus på tre nedslagspunkter, hvor vi vil søge at besvare vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Side 13

14 2.0 Præsentation af case Baggrund for projektrapporten Denne projektrapport tager udgangspunkt i notatet; Social kapital en tilgang med fokus på kerneydelsen (Hvenegaard et al. 2010). Notatet er udarbejdet på baggrund af udviklingsprojektet Det stærke fællesskab, som er gennemført i perioden Overordnet havde udviklingsprojektet Det Stærke Fællesskab til hensigt at bidrage med opmærksomhed og et inspirerende procesforløb, som skulle kvalificere og omsætte tankerne om social kapital til praksis samt at skabe viden og konkrete redskaber til virksomheders praktiske arbejde med social kapital (Hvenegaard et al. 2010:4). Notatet er udarbejdet af Branchemiljørådet Social og sundhed (BAR SoSu), der gennemførte projektet i samarbejde med konsulentfirmaerne; Grontmij, Task- Consult og TeamArbejdsliv, der alle arbejder med rådgivning indenfor arbejdsmiljø. Konsulenterne bag projektet opsøgte virksomheder, der havde vist interesse for social kapital eller psykisk arbejdsmiljø, og forudsætninger for deltagelse var, at organisationerne skulle være indenfor social- og sundhedsområdet, og at den øverste ledelse skulle bakke op om projektet (Hvenegaard et al. 2010:6). Deltagere Projektet Det stærke fællesskab er iværksat og gennemført i dele af Odense kommune og Bispebjerg hospital (Hvenegaard et al. 2010:4). I alt deltog 8 arbejdspladser i udviklingsprojektet; akut hjertemodtagelse og kantinen fra Bispebjerg hospital, en daginstitution, fire bo- tilbud og hjemmeplejeenheden Dalumgruppen fra Odense kommune (Hvenegaard et al. 2010:6). Heraf har vi valgt at arbejde videre med hjemmeplejeenheden Dalumgruppen, idet vi vurderede, at der var mest tilgængelig empiri om denne gruppe, der kunne bidrage til belysning af vores problemfelt. Dalumgruppen valgte at arbejde med; Medindflydelse på kørselsplanlægningen og anerkendende kommunikation i gruppen. De valgte indsatsområder blev diskuteret i gruppen og søgt forbedret gennem temadage med fokus på social kapital, interne kommunikation og medindflydelse, se afsnit 6.0 Analyse (Hvenegaard et al. 2010:19). Side 14

15 Resultater Hovedbudskaberne i notatet er således, at det er muligt at forbedre virksomhedens sociale kapital, forudsat at både ledelse og medarbejdere fokuserer herpå. Arbejdet med social kapital forudsætter en høj involveringsgrad fra både den nærmeste ledelse og ledelsen på et mere strategisk niveau. Derudover støtter de med deres involvering de lokale arbejdspladser og organisationens egne arbejdsmiljøkonsulenter og MED 4, hvilket har en betydningsfuld indflydelse (Hvenegaard et al. 2010:4). Notatet konkluderer endvidere, at det er muligt både at forbedre håndtering af kerneydelsen og trivslen, hvis der sættes fokus på social kapital. Et fokus på social kapital kan ikke erstatte indsatser i forhold til de sundhedsskadelige forhold på arbejdspladsen (Hvenegaard et al. 2010:4). Dalumgruppen havde i projektet Det stærke fællesskab den højeste udviklingshorisont i forhold til de syv øvrige arbejdspladser (Hvenegaard et al. 2010:14). Yderligere beskrivelse af de kvantitative målinger beskrives i efterfølgende afsnit. Disse kvantitative målinger fremkommer på baggrund af et spørgeskema, der er udarbejdet af AMI (Arbejdsmiljøinstitut), som i udviklede et tre- dækker spørgeskemakoncept til brug ved evaluering. Tre- dækkeren er modificeret til brug ved måling af Social kapital i BAR SoSus projekt, da de lokale og centrale trioer har tilpasset spørgeskemaerne til Odense kommune herunder Dalumgruppen (Hvenegaard et al. 2010:7) I nedenstående tabel 1 ses de samlede udviklingstendenser for de dimensioner, der blev målt i spørgeskemaundersøgelsen (Hvenegaard et al. 2010:14). For hver dimension angives forskellen i point mellem den første og den anden spørgeskemaundersøgelse. Felterne er farvet grønne eller røde ved henholdsvis en stigning eller et fald på 5 point. En forskel på 5 er ifølge BAR SoSu stor nok til, at de ansatte kan mærke en forskel i det daglige arbejde (Hvenegaard et al. 2010:13). Dalumgruppen er identificeret til kolonne E. 4 MED (Medarbejderudvalg), består i projektet Det stærke fællesskab af en tillidsrepræsentant (TR), arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og en lokal leder (Hvenegaard et al. 2010:7). Side 15

16 Tabel 1 Væsentlige ændringer over tid (Hvenegaard et al. 2010:14) Dimension A B C D E F H Retfærdighed Tillid Social Kapital Samarbejde Involvering i beslutninger Ledelseskvalitet Kvalitet i arbejdet Overflødige opgaver Job tilfredshed Job rekruttering Planer om at sige op Forbedringer? 22% 38% 63% 36% 71% 0% 22% Resultaterne fra tabel 1 vil blive anvendt i analyseafsnittets tredje nedslag med henblik på at besvare vores problemformulering. Baggrund for Odense kommunes arbejde med social kapital Odense kommune blev som ovenfor nævnt deltager i BAR SoSu projektet Det stærke fællesskab, fordi de havde vist interesse for social kapital forud for projektet. Denne interesse udsprang på baggrund af kommunens trivselsundersøgelse 2007, hvor det via resultaterne blev tydeligt for den øverste ledelse, at de primære indsatsområder var; forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og de sociale relationer blandt kommunens ansatte, hvorfor de fandt fokus på social kapital hensigtsmæssigt (Odense Kommune 2009:18). I Odense Kommune har der således fra starten været ledelsesmæssig opbakning i arbejdet med social kapital, og i 2009 blev det præciseret i direktørernes resultatkontrakter, at der skulle arbejdes med social kapital i de forskellige forvaltninger. Endvidere er social kapital efterfølgende blevet en del af det centrale HR- arbejde i Odense Kommune, hvilket betyder, at social kapital har været en væ- sentlig del af undervisningen målrettet både ledere og medarbejdere (Odense Kommune 2009:18). Social kapital er hermed blevet temasat bredt i organisationen og Side 16

17 indført som et langsigtet, strategisk fokus, hvor formålet blandt andet var, at de lokale afdelinger af Ældreplejen skulle medtænke social kapital i praksis (Odense Kommune 2009:18). Organisatorisk opbygning af Ældre og Handicapforvaltningen i Odense kommune For at bibringe en nærmere forståelse for Odense kommunes arbejde med social kapital finder vi det hensigtsmæssigt at skitsere den organisatoriske opbygning. Dette gøres for at belyse, hvor i organisationen der arbejdes med at forøge social kapital og for at visualisere de involverede organisatoriske niveauer i kommunen. Nedenfor ses organisationsdiagrammet for Ældre- og Handicapforvaltningen, der har en klassisk linje- stabs opbygning, hvor stabsfunktionerne udgøres af økonomi- og ledelsessekretariatet og hvor der i organisationen er funktionsopdelte afdelinger (Jacobsen & Thorsvik 2008:65). Denne medtager således ikke inddelingen af funktioner på lokalniveau, hvilket illustreres derfor ved figur 2. Figur 1 Overordnet organisationsdiagram over ældre- og handicapudvalget i Odense kommune (Odense Kommune 2011a) Hjemmeplejeenheden Dalumgruppen er placeret under Odense kommunale Ældrepleje. Ældreplejen varetager de opgaver, der primært er henvendt til ældre borgere, såsom hjemmehjælp, plejecentre og visitation til kommunens ydelser (Odense Kommune 2010:1). Side 17

18 Nedenstående figur 2 bidrager således med et overblik over, hvordan Odense Kommunale ældrepleje er inddelt på lokalniveau. Figur 2 Lokalt organisationsdiagram, Odense Kommunes ældrepleje (Odense Kommune 2011b) I forhold til det overordnede diagram visualiserer det lokale organisationsdiagram, at de kommunale og selvejende plejeboliger er samlet under funktionen Plejeboliger. I stabsfunktionen findes således Plan og udvikling, hvor vi har interviewet en af deres udviklingskoordinatorer, som har særlig fokus på hjemmeplejen. Dalumgruppen findes i den samlende funktion, Hjemmepleje, der ledes af en hjemmeplejechef, en hjemmeplejeleder og en souschef. Dalumgruppen er i dag opløst og lagt sammen med bl.a. hjemmeplejeenheden Bøgedal på grund af omstrukturering (Jørgensen 2011:13). I Dalumgruppen var der udover ledelsen, 23 medarbejdere, der forestod den daglige hjemmepleje i udekørende plejeteam 5. Forvaltningens vision Ældre- og handicapforvaltningen i Odense kommune har på baggrund af krav i velfærdssamfundet, ønsket at efterkomme nogle af disse krav, gennem opsættelse af en vision (bilag 7:2). Grundlaget for visionen opstod på baggrund af, at borgernes forventninger om mere individuel velfærd som aldrig har været større samtidig med, at de økonomiske udsigter til øget velfærd aldrig har været mindre. På baggrund af dette opsatte Ældre- og Handicapforvaltningen en overordnet vision om, at de med brugeren og borgeren i centrum, skal være med til at skabe nye løsninger til det næste velfærdssamfund (bilag 7:2). 5 Oplysninger vedrørende Dalumgruppens størrelse er modtaget fra Arbejdsmiljøkoordinator Lasse Bengtsson fra Odense Kommune, OKÆ Hjemmepleje via mailkorrespondance. Side 18

19 Da vi i denne projektrapport fokuserer på organisationens arbejde, medtager vi her det organisatoriske perspektiv fra visionen; Vi vil være en ansvarstagende og reflekterende organisation vi vil en kultur, der fordrer innovation og udvikling at de skal være ansvarstagende og reflekterende (bilag 7:2-4). 2.1 Procesforløb Vi har valgt at fokusere på tre nedslagspunkter fra projektet Det stærke fællesskab, som vi mener kan bidrage til at belyse et eventuelt læringsudbytte i Dalumgruppen i arbejdet med social kapital. Nedenstående figur 3 har til hensigt at bidrage med et overblik over, hvor i processen de tre nedslagspunkter er. Figur 3 - tre nedslagspunkter til anvendelse i analysen, modificeret efter Hvenegaard et al. 2010:6. Herunder vil de tre nedslagspunkter blive gennemgået med deres formål og indhold. Nedslagspunkt 1 Første nedslag er den første konkrete projektaktivitet, som sættes i værk i projektforløbet. Denne aktivitet var et todags- uddannelsesforløb for de deltagende arbejdspladsers lokale og centrale trioer. Side 19

20 Formålet var at introducere de to trioer til begrebet social kapital, og præsentere dem for en række metoder og værktøjer, som de kunne bruge i deres videre arbejde med at forhøje den sociale kapital i organisationen. Et af hovedelementerne var et spørgeskema, som trioerne skulle tilpasse de lokale forhold (Hvenegaard et al. 2010:7) og efterfølgende besvare. Tilpasningen af spørgeskemaet bestod i at tilføje afdelingsnavne, faggruppenavne og ledernavne, til den aktuelle hjemmeplejegruppe. Nedslagspunkt 2 Andet nedslagspunkt i casen er Fortolkning og planlægning et dialogmøde /netværksmøde, hvor alle ansatte deltog, og HR- konsulenten (den interne) styrede processen på mødet. Formålet med dette møde var at analysere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som omhandlede medarbejdernes oplevelse af niveauet af tillid, retfærdighed og samarbejde (se i øvrigt bilag 3) og derefter gennem dialog komme med fremadrettede forslag til indsatser, som den lokale trio kunne arbejdet videre med. Nedslagspunkt 3 Tredje nedslagspunkt tager sit afsæt i den anden spørgeskemaundersøgelse og det opfølgende dialogmøde, hvor alle ansatte deltog. Formålet var at diskutere resultaterne og den videre indsats. Side 20

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tekst: Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Eva Thoft, Grontmij Lise Keller, BAR SoSu Tage Søndergaard Kristensen, Task-Consult

Tekst: Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Eva Thoft, Grontmij Lise Keller, BAR SoSu Tage Søndergaard Kristensen, Task-Consult Tekst: Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Eva Thoft, Grontmij Lise Keller, BAR SoSu Tage Søndergaard Kristensen, Task-Consult Følgende styregruppe har været nedsat af BAR SoSu og fulgt projektet: Charlotte

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles)... 6 1.1 En ny tilgang til kommunikation... 6 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Hypotesen lyder som følger... 7 1.4 Problemformulering... 8 2 Videnskabsteori (fælles)...

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Ledelse og social kapital AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Tune ind! Rejs jer op og placer jer i rummet efter, hvor meget I allerede ved om social

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere