Hvidbog. M13 - Malmø oktober Arbejdsseminar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog. M13 - Malmø 28. - 29. oktober 2013. Arbejdsseminar"

Transkript

1 Hvidbog M13 - Malmø oktober 2013 Arbejdsseminar

2 Indhold Indledning Program 4 Deltagerliste 6 De fire byeksempler 8 To internationale oplæg 10 English summaries 14 Forskere i panel 15 Social kapital og social innovation 16 Innovation i byer 18 Innovation som faser 19 Fortællinger om byen 20 Tirsdag den 29. oktober Udfordringer for Nordic City Network - Om NCNs mange projekter 21 NCN - og den internationale dimension 22 NCN - og nordisk uddannelse for byudvikling 22 M13 - M14 og livet derefter 24 Bilag 25 Udgiver Redaktion Tekst og opsamling Nordic City Network Per Riisom, Hannah Wadman og Henrik Poulsen Henrik Poulsen, Odense Kommune

3 Indledning Seminaret i Malmø den oktober var et arbejdsseminar M13 og en forløber for den store internationale konference næste år M14, der bl.a. skal bygges op omkring en urbaniade med Malmø som internationalt eksempel på den moderne komplekse kundskabsby. Som NCNs formand Christer Larsson understregede, er det vigtigt, at man i tiden frem til M14 arbejder på identificere og diskutere de hovedudfordringer, som vore byer står overfor, og som M14 efter planen skal give et internationalt perspektiv på. Det helt store fælles NCN-projekt netop i disse måneder er de godt 450 eksempler på velfærds- og byudvikling, der nu er indsamlet og i færd med at blive bearbejdet. Det hele er gået meget hurtigt, og der mangler fortsat en del bearbejdning af projekterne. De interessante spørgsmål er, hvad disse projekter er et udtryk for, og hvilken virkning de har. Hvordan afspejler de den nordiske velfærdsmodel i dens urbane sammenhæng, og kan der spores linjer i de mange projekter, der kan antyde eller direkte vise, hvor vi kan være på vej hen med den nordiske velfærd?. Fælles projektet er også et læringsforløb, hvor mængden og mangfoldigheden måske kan vise, om der er et særligt greb eller nogle særlige linjer, der kendetegner byudviklingen i Norden. Læringen består både i at identifi-cere og diskutere eventuelle fælles træk men også i at diskutere, hvordan de eventuelt kan videreudvikles frem over. Per Riisom sammenlignede situationen med et sejlende skib: når skibet er til havs, begynder kaptajnen at skrive en logbog. Hvis man tager de godt 400 projekter vurderede han, at 70% af dem er, hvad man kan kalde typiske eller repræsentative for den nordisk byudvikling, mens 20% er banebrydende og endnu 10% kan siges at være radikalt innovative men alene den tankegang, der ligger bag: at 18 større nordiske byer hver samler 25 lokale eksempler på, hvad der har haft betydning for dem er måske radikalt innovativ sammenlignet med, hvad et tilsvarende antal byer kunne finde på at gøre et hvilket som helst andet sted i Verden. Samlet set er de mange projekter måske udtryk for et paradigmeskift; nemlig at byernes store forandringer og omdannelser i stadigt stigende grad realiseres gennem et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommunerne og stærke private aktører og for det andet, at borgernes fokus på det offentlige som system og myndighed er på vej til at flytte sig i retning af et fokus på kommunen som en fælles støtte, som kan mobiliseres til at klare fællesskabets opgaver som et samarbejde mellem kommune og civilsamfund, det sidste i skikkelse af både foreninger og det enkelte menneske. Uanset, om der kan kippes med flaget for et samlet paradigmeskifte i nordisk urban velfærdsudvikling eller ej, så er det vigtigt at holde fast i, at projektet med de godt 450 eksempler tager form af en fælles læreproces, der skærper deltagernes opmærksomhed mod det, der virkelig vurderes som vigtigt stort eller småt på det korte eller det lange sigt i byernes forandring. Og som det gentagne gange er blevet slået fast, mens projekterne er løbet ind: det interessante er måske ikke så meget projekternes indhold eller ydre form, men hvilken virkning de har i lokalsamfundet.

4 Program Nordic City Network Arbejdskonferece i Malmö oktober 2013 Måndag 28 oktober Välkomna + introduktion till konferensen Per Riisom Presentation av deltagarna och programmet Christer Larsson presentationer: 4 medlemsstäder Contemporary Nordic tendencies Fika Inspirationsföreläsningar: Lawrence Barth, European contra Nordic contemporary tendencies + Academy of Urbanism Analys av de nordiska exemplen Michel Sudarskis, INTA Diskussion om nordiska tendenser Alla deltagare Stadsvandring i Västra hamnen: The Line Göran Rosberg + representanter från företag Lunch på MEC 4 M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network

5 GRUPPDISKUSSIONER Presentation av byarnas projekt Representant NCN medlemsstäder +analysgrupp (Malmö Högskola) Analys av de framlagda projekten Dialog om byarnas insats Samhällsutvecklingen bakom projekten Uppsamling dagens arbete Per Riisom Middag på Katrinetorp Tisdag 29 oktober Analysgruppen sammanträder Analysgrupp Uppsamling av gårdagen Analysgrupp - Grupparbete - Sortering av projekt - Pilotprojekt Per Riisom Fika Genomgång av programmet för M14 + Per Riisom Presentation och dialog om Urbaniaden, guiden + bok III Genomgång av ny hemsidan Giv Akt Lunch på MEC Debattupplägg: Christer Larsson NCN:s framtid och utveckling Debatt Alla deltagare Upplägg om skriftserie Torkild Green-Jensen Master class: Henrik Poulsen Ny kurs i stadsutveckling Eva Engquist Nordic Urban Forum Mads Sand Perspektiv och avslutning Per Riisom Christer Larsson Slut M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network 5

6 Deltagarlista M13 Aalborg Brian Høj Erik Møller Aarhus Thorkild Green Jensen Eskilstuna Dag Johansson Madeleine Lundbäck Pernilla Lindström Fredericia Uffe Steiner Jensen Mads Quottrup Sand Kristiandsand Grete Kvelland Skaara Anne S. Lislevand Linköping Saga Wingård Lund Johan Lindström Cecilia Hansson Malmö Johan Emanuelsson Carina Svensson Elisabeth Hellman Ingemar Gråhamn Stefan Lindhe Malin Backman Tyke Tykesson, Kerstin Gustafsson Kerstin Torseke Hulthén Norrköping Karin Milles Beier Tina Bosnjak Erixon Odense Kommune Henrik Poulsen Umeå Carl Arnö Isabella Forsgren Elin Pietroni Skedsmo/ Lilleström Andreas Bjørnnes Torild Fagerbekk, Plansjef 6 M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network

7 Sönderborg Simon Bryderup Gaardsda Vivian Krøll Tromsö Erik Øwre Trondheim Kari Elisabeth Paulsen Amund Aarvelta Anne Reinton Vasa Susanna Slotte-Kock Gehl Architects Louise Kielgast International Federation for Housing and Planning Regitze Marianne Hess Dorte Bøgelund Petersen ISU institutet för hållbar stadsutveckling Clara Norell Lunds Universitet Ola Jonsson Malmö Högskola Eva Engquist ÅF - Ångpanneföreningen Ulf Silbersky Urban Development Strategies Mats Olsson Stadskontoret Tove Dannestam M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network 7

8 Mandag den 28. oktober De fire byeksempler Om Media Evolution City I sjælden grad kan man denne gang slå fast, at der er en kobling mellem seminarets emner og diskussioner og så den fysiske ramme, som de finder sted i. Media Evolution City er Malmøs kreative mødested for især virksomheder indenfor mediebranchen. En kæmpe bygning, der har rødder tilbage i Malmøs industriepoke og i dag samler en mangfoldighed af mennesker og virksomheder. Som der står i stedets indbydende præsentationsfolder et mødested karakteriseret af de tre S er: samarbejde, synliggørelse og synergi. Kvarken (finsk: Merenkurkku) eller Norra kvarken er det ørige havområde mellem Umeå i Nord-Sverige og Vaasa i Nord- Finland hvor den Botniske Bugt danner en indsnævring. I Sverige skelner man mellem en Norraog Södra-kvarken (nordlige og syd-lige). Södra kvarken (finsk: Ahvenanrauma) er sundet mellem Åland og det svenske fastland. Med «Kvarken» mener man almindeligvis Norra kvarken. Man hører også Västra og Östra kvarken; Västra kvarken er da sundet mellem Umeå og Holmön, mens Västra kvarken er hovedsundet ud for Holmön/Ängesön. Kvarken med skærgården på begge sider blev i 2006 indlemmet i verdensarvsområdet Höga kusten, og fik navnet Höga kusten/kvarkens arkipelag. Som udvalgte eksempler på de godt 450 projekter fra NCNs medlemsbyer forelagde fire af de deltagende byer hver deres refleksioner over de valgte projekter: Vaasa (Susanna Slotte- Koch), Odense (Henrik Poulsen), Linköping og Lillestrøm (Andreas Bjørnes). For Vaasa var den store overskrift byens strategiske satsning på at blive måske endog Nordens energihovedstad. Erhvervs- og forskningsinteresser inden for dette område er massive i byen, og den er med til at give en fælles retning på den overordnede strategiske udvikling. Byens historiske fortælling handler både om Kvarken som kom på Unescos Heritage List i 2006 men også om en traditionel åbenhed mod Verden, der måske har bidraget til, at Vasa står ganske stærkt i det finske hierarki af byer, der klarer sig bedre end gennemsnittet. Og så giver Vaasas lokalisering mulighed for direkte kobling til men også etablering af mere strategiske alliancer til Umeå på den anden side af den Botniske Bugt. Den østbotniske region klarer sig godt i disse år. Den har for øjeblikket landets højeste beskæftigelse, lønniveauet flugter med Helsinkis, der er korte afstande, og hver femte indbygger er en studerende - i alt studerende fordelt på tre videregående uddannelsesinstitutioner. Der er heller ikke langt til et meget stort marked, som ikke mange andre byer er specielt optaget af; nemlig Rusland. Men den strategiske satsning er i Vaasa som i mange andre byer også oppe imod nogle udfordringer: aldrende befolkning, svag økonomisk vækst, manglende investeringer i nye arbejdspladser, fraflytning af veluddannede og færdige kandidater fra uddannelserne, pres på den kommunale økonomi i form af flere opgaver men med ringere statslig kompensation - den finske version af kendte velfærdsudfordringer. I Linköping er historien en lidt anden, måske fordi man tydeligere er indfældet i et by-hierarki og et netværk. Historisk har Linköping været bispe- og universitetsbyen, mens Norrköping 45 km derfra var industri- og handelsbyen. I dag indgår begge byer i en fælles strategisk alliance som Sveriges fjerde største storstadsregion. Allianceskabelse og regionalisering er interessante faktorer i Linköpings nyere udviklingshistorie. Forestillingen om, at to byer gennem alliance kan udgøre en storstadsregion ville næppe give samme mening, hvis ikke man netop geografisk var placeret så tæt på hovestaden Stockholm. 8 M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network

9 Odenses situation ligner mere Linköping end Vaasas. Der er ikke én overskrift for udviklingen. Der er flere, måske endog mange. Dualismen mellem industri/håndværk og tradition på den ene side, der er ved at forsvinde til fordel for viden, uddannelse og innovation på den anden er dog grundkonflikten begge steder. Mangfoldigheden hos Linköping fordrer lige som i Odense stærk fokus på importance of drivers, hvem er det, der sætter gang og driver projekter og forandringer inden for forskellige områder i byen? Og hvor ligger i givet fald byens barrierer for udvikling? I tilfældet Odense er der også fokus på, at der samtidig med de store udvendige byudviklingsprojekter finder en markant udvikling sted indvendigt i den kommunale organisation, hvor gamle organisatoriske skel nedbrydes og nye fagligheder i stigende grad mødes i en stadig mere åben og direkte dialog med borgerne. Måske er det ikke en uvæsentlig pointe, at det netop er kommunen som organisation, der griber ud efter kræfter i det civile samfund. Mødepladser er et nøgleord i Linköpings præsentation. Byen skal danne rammer for, at forskellige mennesker og dermed forskellige ressourcer kan finde hinanden. Pendanten til retorikken om mødepladser eller mødesteder er partnerskaber, som er meget aktuelle i Odenses strategiske udvikling - at store projekter i byen ikke kan realiseres uden partnerskaber mellem især kommunen og investorerne - men i virkeligheden også de aktører, der efterfølgende måske skal fylde de rammer ud, der bliver skabt gennem disse partnerskaber. Her fra er der et interessant spring til eksemplet fra Skedsmo kommune og Lillestrøm. Med åbningen af Norges internationale lufthavn Gardemoen i 1999 og etableringen af en station i Lillestrøm som eneste mellem lufthavn og Oslo centrum blev den helt grundlæggende eksistensbetingelse for Lillestrøm med ét slag ændret. Det skabte en helt ny lokal selvbevidsthed og en klar fornemmelse af at ligge på linien. Både den efterfølgende etablering af kulturcenter i Lillestrøm og projektet om kundskabsbyen Lillestrøm udspringer af lufthavnens tilblivelse og Lillestrøms særlige position mellem take off i Gardemoen og storbyens puls i Oslo. Det er interessant, at i tilfældet Lillestrøm er der denne fornemmelse af et startpunkt for en ny identitet, en ny kollektiv bevidsthed om, hvad Lillestrøm er for en by, og hvad den kan udvikle sig til. Måske har den særlige situation skabt klarhed over vilkår og urbane virkemidler, som er vanskeligere at klarlægge i byer, som ikke på samme måde har været udsat for et afgørende vendepunkt i sin historie. Fire byer, fire ret forskellige præsentationer af den ramme, som nogle af de godt 400 projekter udspiller sig inden for, og det understreger måske, at selv om der er talrige parallelle træk i de mange projekter, så har byerne også et særpræg. De udvikler sig på en historie, der er forskellig i forhold til geografi, ressourcer, infrastruktur og aktører - og måske andre forhold, men som har betydning for, hvilke konkrete skridt byen tager på et givent tidspunkt. I den endelige præsentation af de mange projekter skal denne dualisme mellem paralleller mellem byernes udvikling og byernes egne særtræk måske tegnes skarpere op, end den fremtræder i det foreløbige udkast. M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network 9

10 To internationale indlæg For første gang i NCN s seminarhistorie var der internationale indlæg - præsenteret af kompetente repræsentanter fra internationale forskningsmiljøer og netværk. Michael Sudarskis er generalsekretær for INTA og Lawrence Barth er professor i urbanisering (urbanism) ved Graduate School of Architectural Association, hvor hans forskning især ligger i spændingsfeltet mellem bygningsarkitektur og byplanlægning. To oplæg, der på en måde, havde hvert sit udgangspunkt eller hovedperspektiv. Michel Sudarski som generalsekretær i en international organisation, der arbejder med global urbanisering, anskuede typisk urbaniseringen fra et overordnet strukturelt og systemisk perspektiv, mens Lawrence Barth som arkitekt og forsker gik tættere på den moderne bys miljøer og bygninger. Michel Sudarskis indlæg tog sit udgangspunkt i byernes helt basale eksistensvilkår - en slags urban eksistensialisme - hvilke værdier, drivkræfter og barrierer har moderne byer spurgte han?. Det er der naturligvis ikke noget enkelt svar på, men den moderne bys udvikling udspiller sig i en konstant kamp mellem stærke drivkræfter og lige så stærke barrierer, der hele tiden er i spil mod hinanden. Et indiskutabelt hovedtræk, som Sudarski fremhævede, er dog byernes kommercialisering. I stigende grad overalt i Verden men måske med et særligt tyngdepunkt i Fjernøsten, er kapitalinteresser og forretningssektoren blevet en dominerende faktor i den måde, som byen fysisk udvikler sig på. Det kunne måske opfattes helt uproblematisk, hvis alle indbyggere i Verdens byer generelt blev rigere, men det modsatte synes at være tilfældet. Der bliver stadig flere fattigere og om muligt endnu mere alvorligt: middelklassen, der er alle byers og samfunds væsentligste kit, fordi den traditionelt bygger bro mellem de rige og de fattige, bliver samlet set også fattigere - f.eks. er 17% af alle franskmænd berettiget til social housing på grund af en faldende eller en mistet indtægt. De sociale spændinger stiger overalt. En spansk sociolog påpegede for nyligt, at den sydeuropæiske velfærdsmodel, hvor familien er anker for det enkelte menneske, er under hårdt pres på grund af krisen. Antallet af skilsmisser og andre familiestridigheder er i markant vækst. Den basale sociale sammenhæng er simpelthen truet i den moderne sydeuropæiske by. Og globalt set har byerne også en mangfoldighed af andre udfordringer, som Sudarskis understregede, netop ikke er nye og slet ikke - i modsætning til de sociale - er følgevirkninger af finanskrisen men et resultat af langvarige underliggende problemer, hvis udspring kan dateres langt tidligere. Presset på de naturlige ressourcer som energikilder og vand samt f.eks. forureningen er langt fra nye problemer. Disse faktorer er et direkte produkt af en materielt stadig mere krævende livsstil og ukritisk vækstfilosofi - og alt tyder på at presset vil intensiveres i de kommende årtier. Det er ikke mindst metropolernes uhæmmede vækst, der afspejler denne udvikling og hvor det er meget vanskeligt at pege på politiske styringsmekanismer med tilstrækkelig slagkraft. Og løsningen på presset og ressourceknapheden ligger ikke alene i smartere teknologiløsninger. Vi bliver tvunget til at ændre nogle grundlæggende vaner i vores livsstil, anførte Sudarskis, men slog han dernæst fast: Selv om vi har behov for innovation, vil folk ikke have innovation. De vil have mainstream. Alle taler om fornyelse, men ingen vil reelt forandre deres livsstil og vaner - og konklusionen er, at mens behovet for forandringer stedse vokser, er vores indre modstand mod dem uændret. Inertien forstærkes af, at den politiske ledelse lokalt og til dels nationalt under den globale finanskrise generelt har været hurtige til at skifte fokus fra miljøet og bæredygtigheden til at blive langt mere optaget af, hvordan man sikre velfærdsydelserne, når den økonomiske vækst lader vente på sig. 10 M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network

11 Markedsgørelsen af den moderne by hænger også sammen med, at begrebet mobilitet i en urban sammenhæng har ændret karakter og er blevet udvidet. Begrebet er ikke længere knyttet til den enkeltes bevægelse mellem arbejde og hjem, men drejer sig om, hvilke sammenhænge byen indgår i, regionalt, nationalt og internationalt. Den moderne by skal med andre ord række ud over sin egne grænser. Den tager imod et stigende antal mennesker, der spiller afgrænsede roller i byen, men ikke nødvendigvis lever hele deres liv inden for kommunens eller byens grænser. Vi kan indtegne vore ruter på kortet, og ruterne vil typisk strække sig over flere kommuneog bygrænser. Det er skiftet fra at være inhabitant til at blive territoriant, som prof. Nicoas Tixier fra Grenoble tidligere har udtrykt det på en af INTAs konferencer. Dette skift er i sig selv afgørende både for borgerens og for byens identitetsfølelse, fordi den ikke længere er bundet til ét sted men snarere er blevet relationel. Med andre ord; der er tale om både en begrebs- og en territorialudvidelse af mobiliteten som et fænomen, og det understreger vel også hele diskursen om byen som indfældet i en konkurrence med andre byer. Men derudover rejser territorielperspektivet også en række centrale spørgsmål om, hvordan en by hænger sammen med forstæderne, forstæderne sammen med omegnen, metropolen sammen med udkantsområderne - hvad er det i grunden, der danner en sammenhængende region, hvor alle byer f.eks. kan rekruttere arbejdskraft fra hinanden og tilsvarende i den enkelte by kan skabe værdier, der er til gavn i de øvrige byer? Vigtigheden af regionalisering, som var det primære genstandsfelt på Uppsala-seminaret, blev yderligere understreget af Sudarskis, der også slog til lyd for, at et territorium skabes gennem bevidste strategier og bevidste valg, der understøtter disse strategier. Sudarskis pointerede afslutningsvis tre ønskescenarier for fremtidens by: Balanced and intense city Eco and resilient city Equity in urban development Fremtidens urbanisering skaber et internt pres i alle byer på miljøet, på infra-strukturen, på behovet for billige boliger etc. Intensitet skal kunne rummes inden for en koordineret og balanceret udvikling. Fremtidens byer står over for klimaudfordringer, der typisk er menneskeskabte. Begrænsninger i emissioner af CO2 og bedre fysiske planlægning, ressourcekontrol og forebyggelse af f.eks. oversvømmelser m.m. vil understrege det altafgørende hensyn til byernes økologiske balance og gøre dem mere modstandsdygtige overfor naturkatastrofer. Byerne skal aktivt sikre social inklusion og arbejde på at styrke den daglige livskvalitet for alle indbyggere. De sociale spændinger skal slukkes bl.a. gennem en mere aktiv inddragelse af de urbane fællesskaber - soft urbanism, som Sudarskis kaldte det. Den helt afgørende pointe er imidlertid, at disse visioner eller scenarier for fremtidig byudvikling ikke realiseres eller indfinder sig automatisk, selv om den finansielle krise skulle blive afblæst. Realiseringen af dem kræver et strategisk politisk greb, der bl.a. i et helt andet omfang og langt mere gennemgribende, end det har været praktiseret før, skal aktivere nye aktører i det urbane fællesskab. Organisationen INTA blev etableret på fransk initiativ i 1975 på en kongres i Paris, hvor 240 delegerede fra 25 lande mødtes. Organisationen dannede spå et tidspunkt, hvor der i mange lande var stærk fokus på store planlægningsopgaver, og hvor initiativtagerne anså det for afgørende, at der var et forum, hvor alle, der var involveret i sådan storskala planlægning kunne mødes for at udveksle ideer og erfaringer. Foruden Frankrig var det især England og USA, der prægede organisationen i dens første år. Det er ikke et internationalt netværk af byer men snarere et mødested for forskellige aktører fra byplanlæggere, developere, politikere og forskere inden for byudvikling med et primære formål at dele viden og erfaringer. INTAs mest kendte aktivitet er INTA Peer to Peer Advisory Service, der er baseret på, at man kan få et hold af beslutningstagere og eksperter til at arbejde sammen om et kvalificere et projekt fra en af medlemsbyerne. Dermed understreger INTAs virksomhed også dialogen og samarbejdet mellem beslutningstagere, investorer på den ene side og praktikere på den anden side. M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network 11

12 Lawrence Barth har beskæftiget sig med arkitektur og byplanlægning gennem en årrække og er i dag professor ved Graduate School of the Architectural Association. I 2003 blev han tilknyttet Graduate School s Landscape Urbanism Programme og har stået bag forskningsprogrammer med fokus på sammenhængen mellem arkitektur og udvikling. Han har endvidere initieret bl.a. en forskningsklynge The Architecture of Innovation. Grundlæggende handler hans forskning om sammenhængen mellem de fysiske rammer, det arkitektoniske udtryks indflydelse på og betydning for de menneskelige interaktioner, der enten kan føre til innovation eller måske kan blokere for den. Lawrence Barth er medlem af UK s Academy of Urbanism Lawrence Barths udgangspunkt var byen og dens fysiske fremtrædelsesfor-mer. Den moderne bys store transformationsproces i retning af at blive en vidensby er i følge Barth universel eller i hvert fald har den så mange identiske træk på tværs af lande og kulturer. Forskellene ligger snarere i den måde, som man indretter byerne på for det første og for det andet, hvilke aktører eller processer, der så at sige vokser ud af disse rammer, og som er i stand til at forandre byen. Et nøglebegreb, som vi ikke tidligere har fokuseret på i den nordiske diskussion er, hvad han kalder valuechains. En konkurrence ikke mellem virksomheder eller mellem det offentlige og det private men mellem forskellige typer af værdikæder; dvs. afgørende faktorer, der set i en sammenhæng kan skabe forandringer i byen. I praksis er det traditionelle PPP projekt ofte suppleret med et fjerde P: nemlig philantrophy - med andre ord i byernes komplicerede udviklingsprocesser er det ikke kun de specifikke og økonomiske interesser, der sættees i gang. Der er også andre kræfter på spil, der muligvis interagerer med fokuserede aktører, men som ofte vil noget andet og mere. Filantroperne skal nok forstås her som en bred vifte af aktører fra fondskapitallister til borgere eller institutioner uden en meget afgrænset eller målrettet egennytte andet end måske et ønske om at bidrage til det store fællesskab gennem et engagement og dermed en påvirkning, der vil gøre en forskel. Måske kan de siges at være en del af den sociale kapital, men pointen er måske netop, at de er stærke nok til at spille en ret afgørende om end måske indirekte rolle også for de processer, der skaber vækst og velstand. PPP-P modellen, hvis man over hovedet kan tale om en model, har som konsekvens, at byerne skal være langt mere åbne over for, hvad der kan skabe værdi, og hvad der reelt kan have betydning i de miljøer, hvor der skabes jobs og velstand. I en nordisk sammenhæng kunne konsekvensen være følgende: I dag skaber byerne hovedsagelig fysiske rammer i form af forskerparker, erhvervs- og kulturkomplekser i håbet om efterfølgende at tiltrække vækstskabende aktører og aktiviteter, eller der formuleres ambitiøse projekter, som man så prøver at samler partnere til at kunne realisere. Måske skal der i fremtiden simpelthen langt mere til, hvis vi skal skabe dynamik og innovation. Måske skal vi skabe en teori for, hvordan fysiske rammer og kultur hænger sammen med menneskelig dialog og samarbejde. Den menneskelige og den fysiske dimension skal planlægges parallelt og ikke som i dag forskudt. Når han f.eks. ser på den generelle samfundsudvikling i Silicon Valley er de mest spændende initiativer ikke styret af det offentlige eller af meget store private aktører men snarere mange, mindre og private, der tager uventede initiativer - og pointen set med nordeuropæiske systembriller kan være, at disse initiativer og deres ophav opstår uden for de store systemer og deres påvirkning. De må være funderet i en særlig kultur og en selvbevidsthed. Denne grundlæggende antagelse indebærer også, at innovation - i modsætning til i industrialiseringens æra - i langt mindre grad handler om at opfinde ny teknologi, mens snarere om at implementere allerede eksisterende teknologier i nye sammenhænge eller kombinere eksisterende teknologier med hinanden til at løse tidens opgaver m.m. 12 M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network

13 Og værdikæderne skal måske forstås bredere som et samspil mellem fysiske, faktuelle vilkår og den menneskelige faktor, der kan skabe værdi for byen og dens fællesskaber. Rent visuelt kan man se tendensen i en række moderne byggerier, hvor forskellige indretningsmiljøer og forskellig arkitektur afløser hinanden - ofte inden for den samme bygning eller på den samme etage - eller endog inden for det samme kontorlandskab - en slags konstant skiften mellem muligheden for at skifte mellem intimitet og fællesskab - skift, der også kan understrege fremmarchen for det 4. stadsrum, som tidligere har været flittigt i det nordiske bysamarbejde. Og billedet kan skaleres op, så værdikæden i virkeligheden er en række af forskellige miljøer, der i en stor by kan komplettere hinanden, som f.eks. i Singapore eller i Hamburg, hvor man eksempelvis kan tegne en kæde mellem Hamburg HBF i den ene ende over byens kunstmil, shoppingkvarterer, historiske kvarterer frem mod mere grønne og rekreative områder. Et interessant diskurskifte set fra et arkitektsynspunkt er, - følge Barth - at det tidligere så stærke fokus på arkitekturen i den moderne by er afløst af en langt større interesse for de dynamiske processer inde bag murene, under overfladen - hvad sker der inde i bygningerne, ikke mindst, når de bliver åbnet op og stadigt flere mennesker får umiddelbart adgang - det fjerde stadsrum for nu at bruge et velkendt begreb. Bag det diskursskifte ligger vel også den erkendelse, at arkitekturen - den fysiske ramme i sig selv ikke kan sætte dynamikken i gang - den er kun et om end meget vigtigt delelement. Men det er dog et væsentligt første skridt, at vi - som Barth fremhæver - er også på vej til at opbløde skellet mellem arbejdet og alt anden menneskelig virksomhed, eller som han udtrykte det: arbejdspladsen er på vej til at blive et oplevelsessted, hvor mere end blot arbejdet skal klares og erfares. Et af de mest eklatante eksempler er fra Singapore, hvor meget avanceret forskningsområder i weekend erne invaderes af børn og børnefamilier og dermed liver rammen for et helt andet slags liv. På lidt længere sigt må konsekvensen blive You need to establish buildings that are more human og som et konkret eksempel kan man kigge på, rundt om og inden for i Kings Place i London - et bygningskompleks, der både kan favne kunsten, forretninger og innovative miljøer. Et andet helt afgørende nøgle ord bliver collaboration, og det er jo ikke nok blot at kræve, at vi alle skal samarbejde. Vi skal i langt højere grad virkelig i dybden med, hvordan forskellige mennesker og institutioner så også arbejder sammen: We need to be forensic, når det gælder begreber, slog Lawrence Barth fast og dermed fik han måske skrevet overskriften på fortsættelsen af de 450 proejkter, fordi det credo i virkeligheden er et krav til alle om at komme i dybden med, hvordan de menneskelige faktorer i vores byer kan kombineres med det formål at skabe innovation, nye arbejdspladser og dermed de ressourcer, der også kan finansiere fremtidens velfærd. M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network 13

14 English summaries For the first time on a NCN-seminar we welcome two international presenta-tions from Secr. Gen. Michel Sudarskis, INTA, and professor Lawrence Barth, Graduate School of Architectural Association. In his presentation Michel Sudarskis underlined the importance of some basic and existential conditions for living in and for the development of mod-ern cities. In many large cities world wide, growing social tensions and seg-regations can be observed also followed by a stronger dominance of private investors and private economic interests which naturally represent a challenge both to the local democracy but indeed also to the city environment and the possibilities for building up a sustainable city. The steady impoverishment of especially the middle class in many countries and cities represents a threat to the cohesiveness of the society. And the solution is not only a question of investment or implementing smart technology. We will basically need to change fundamental patterns in the daily life. This also illustrates the fact that the real challenges of the big modern city and the metropolis are not coming from the current financial crises. They are the consequences of a long lasting development and pressure on the city, its environment and its communities. In the future the growth of cities will require a much more systematic approach to the dynamic relationship between city and countryside, between city and suburbs. Regionalization is a key word in this process and we need to be much more aware of the dynamic relations between cities and cities and their regions. Finally Michel Sudarskis pointed out three scenarios for a future city ideal: a balanced and intense city, an eco and resilient city and equity in urban development. His conclusion was: to create better and sustainable cities is not a question of surviving the current crises; the cities need to cope with the longterm problems and challenges of global urbanism, which have been visible for at least the last couple of generations. Lawrence Barth focused on the relationship between the general transformation of cities and urban architecture and the way it is reflected in planning and human behaviour. In other words the physical structure and city landscape are a part of more complicated valuechains, which reflects that many different agents and partners today may have an impact on the urban devel-opment. Barth pointed out that the traditional Public-Private-Partnership PPP very often was supplied with a fourth P - for Philantrophy - cities are in-creasingly gathering a number of different partners and the way we build and plan the city is vital for this process. In order to create new and dynamic and competing valuechains it is necessary to think of terms of how to open up the city architecture and to make sure that new facilities and places are inviting different groups and users and not appear closed and introvert. From an overall planning point of view cities need to build up environments whose functions are not isolated from each other but complementary to each other as it can be seen in for instance metropolises like Hamburg and Singapore You need to establish buildings that are more human was the message - with the Hub at Kings Place in London as an example - and the conclusion is that this aim naturally must have impact on the appearance and the character of the architecture. However, the most important may not be the look but the possibility of any new facility or building to create human interaction because this interaction is the premises of future innovation in the city. 14 M13 Malmø Hvidbog Nordic City Network

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City Nordic Urban Forum Sharing the Nordic City Fælles projektoplæg September 2013 1 Smallish countries are often in the vanguard when it comes to reforming government. In the 1980s Britain was out in the lead,

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Fremtidens muligheder nutidens handlinger

Fremtidens muligheder nutidens handlinger Fremtidens muligheder nutidens handlinger Dansk Arkitektur Center inviterer til DK2050 konferencen Dato: 5. november kl. 8.30-16.15 Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Fremtidens muligheder

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

KONFERENCE 24-25/1-2013

KONFERENCE 24-25/1-2013 KONFERENCE 24-25/1-2013 IN BETWEEN? CITY Fra konkurrence til investering Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Himmerland Boligforening inviterer til konference om realisering

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Getting to the digital results. studietur

Getting to the digital results. studietur Getting to the digital results studietur Singapore 2012 Strategisk set er Singapore et skridt foran. Det er imponerende, hvordan de udpeger strategiske mål og eksekverer i bund for at overleve i den globale

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere