Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 110 Offentligt FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV. rolle i 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 110 Offentligt FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV. rolle i 2015"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 110 Offentligt Hvid FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV Samfundsvidenska rolle i 2015

2 Samfundsvidens skabens rolle i 2015 ens rolle i 2015 Hvidbog FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV NOVEMBER 2006

3 Samfundsvidenskabens rolle i Hvidbog Udgivet af: Forskningsrådet for Samfund og Erhverv Grafisk design: Marianne Dunker Jensen Redaktion: Pia Jørnø Tryk: Clichéfa Grafisk AS Oplag: ISBN: (trykt version) (online-version)

4 Indhold 1. Samfundsvidenskabens betydning for det moderne samfund En stærk og alsidig samfundsvidenskab Et offentligt gode, der giver indsigt 9 2. Samfundsvidenskaben i Leverandør af relevant og præcis viden Uddannelser af høj kvalitet En fremragende dansk samfundsvidenskab 17 i den internationale verden 2.4 Stærk metodeudvikling Vidensudvikling i samspil med omverdenen Hvor langt er vi fra visionen? Viden til tiden? Uddannelse og efteruddannelse International deltagelse og international kvalitet Metodegrundlag Samspil med omverdenen Behov for nye indsatser Vidensformidling Kandidat-, ph.d.- og efteruddannelse International deltagelse og international kvalitet Metodegrundlag Vidensudvikling i samspil med omverdenen 39 Bilag 40 Rådets sammensætning 40

5 Forord Dansk samfundsvidenskab er både bredt dækkende og produktiv og har en voksende og stadig mere international publikationspraksis. Men vi kan blive endnu bedre i de samfundsvidenskabelige miljøer i Danmark. Vi bør fortsat forbedre informationen og rådgivningen til beslutningstagerne og borgerne, blandt andet gennem samarbejde og partnerskaber. Vi bør vedligeholde og udvikle samfundsvidenskaben, så vi styrker forskningens høje kvalitet og sikrer et bredt og ajourført forskningsgrundlag for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi bør fremme det internationale forskningssamarbejde yderligere, blandt andet ved at udbygge vores satsning på eliteforskere. Og vi bør løbende opdatere de samfundsvidenskabelige metoder og teorier samt sikre kontinuiteten inden for samfundsvidenskabens mange forskellige forskningsområder. Det er kernen i den vision for dansk samfundsvidenskab, som Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) har udarbejdet i FSE præsenterer den samlede vision i denne hvidbog. Visionen omfatter fem hovedvisioner med tilknyttede delvisioner og succeskriterier samt betingelser for at opfylde succeskriterierne. Hvidbogen indeholder også rådets vurdering af, hvor dansk samfundsvidenskab befinder sig i dag i forhold til visionen. I det sidste kapitel giver FSE sit bud på de tiltag, der er nødvendige for at nå visionen.

6 Vi håber, at hvidbogen vil danne grundlag for en konstruktiv diskussion om fremtidens samfundsvidenskab blandt de forskere og beslutningstagere, der er optaget af samfundets problemstillinger, og bidrage til konkret planlægning og gennemførelse af de indsatser, der skal til for at virkeliggøre visionen. København, november 2006 Birgitte Sloth Formand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv 5

7 1. Samfundsvidenskabens betydning for det moderne samfund Samfundsvidenskaben er en aktiv medskaber af nutidens og morgendagens samfund. Den beskæftiger sig med hele det politiske, økonomiske, retlige og sociale grundlag for vores velstand og velfærd og med vores bestræbelser på løbende at forbedre den verden, vi lever i. Samfundsvidenskaben har leveret adskillige resultater, der har haft afgørende betydning for samfundets velstand og velfærd, ligesom de samfundsvidenskabelige kandidater er med deres forskningsbaserede uddannelser uundværlige for det moderne samfunds drift og økonomi. Produktionen af selv den mindste møtrik bygger på samfundsvidenskabelig viden om virksomhedsledelse, økonomistyring, markedsføring, regulering af arbejdsmarkedet, integrationspolitik, erhvervspolitik, arbejdsmiljølovgivning og miljøret. Det nationale og internationale retssamfund hviler på retsvidenskabelige begreber og argumenter. Opbygningen af den offentlige administration og forvaltning er over det meste af verden inspireret af Max Webers bureaukratimodel. Efterkrigstidens økonomiske politik og opbygningen af det internationale valutasystem er baseret på nye makroøkonomiske indsigter. Og de seneste årtiers forsøg på at udvikle nye effektive og demokratiske styringsformer har taget afsæt i politologiske og organisationssociologiske teorier. Bekæmpelse af globale problemer som sult, nød, forurening, diktatoriske regimer og terrorisme kræver ligeledes en betydelig samfundsvidenskabelig indsigt. Senest har samfundsvidenskabelige teorier om globaliseringens udfordringer til det danske samfund dannet baggrund for politiske diskussioner om tiltag, der kan tackle disse udfordringer. Også fremover vil samfundsvidenskaben spille en afgørende rolle: Der vil blandt andet være behov for at udvikle modeller for beslutningstagning i usikre omgivelser samt metoder til brugerdrevet innovation. Samfundsvidenskaben 6

8 kan også bidrage til at bygge bro mellem humanistiske, tekniske og naturvidenskabelige forskere ved at være formidler i tværvidenskabelige samarbejder inden for grundforskning såvel som anvendelsesorienteret forskning. POLITIKUDØVELSE OG SAMFUNDSVIDENSKAB I en analyse af danske folketingsmedlemmers holdning til ekspertviden og videnskabelig rådgivning finder over 90% af medlemmerne, at videnskab har en høj samfundsmæssig nytteværdi. På spørgsmålet om hvilke af de videnskabelige hovedområder, der har den største betydning for det politiske arbejde, vurderer folketingsmedlemmer, at samfundsvidenskab har den største betydning af alle hovedområder. Kilde: Dansk Center for Forskningspolitisk Analyse, Aarhus Universitet, notat, 2005/3. Globaliseringsrådet blev nedsat i april 2005 med henblik på at rådgive regeringen om, hvordan Danmark kan blive et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Globaliseringsrådets rapport blev offentliggjort i april Omkring halvdelen af Globaliseringsrådets 26 medlemmer har en samfundsvidenskabelig uddannelse, og samfundsvidenskabelige eksperter har desuden været stærkt repræsenteret blandt de 50 sagkyndige fra ind- og udland, der har holdt oplæg for Globaliseringsrådet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der har været formand for Globaliseringsrådet, har udtrykt begejstring for arbejdet i Globaliseringsrådet og dermed for det samfundsvidenskabelige input: Det har for mig været en meget berigende oplevelse. Det må jeg sige. Med mange input, og det er jo også grunden til, at vi undervejs har ændret mere end en tredjedel af de forslag vi oprindeligt kom med. Kilde: Interview i Information, 20. marts EN STÆRK OG ALSIDIG SAMFUNDSVIDENSKAB Samfundsvidenskaben tilbyder en teoretisk forankret forståelse og metodiske redskaber, der kan give os ny forskningsbaseret viden om samfundet. Den kaster et kritisk blik på samfundsudviklingen, identificerer fremtidige problemer og opstiller alternative løsningsmodeller og udviklingsscenarier på baggrund af 7

9 kvantitative og kvalitative analyser af samfundsudviklingen. Offentlige og private beslutningstagere trækker på samfundsvidenskabelig viden for at forstå komplicerede sammenhænge og træffe beslutninger om den fremtidige indretning af erhvervslivet, økonomien og samfundet i øvrigt. Samfundsvidenskabelige kandidater bruger deres teoretiske, metodiske og praktiske viden i styringen og udviklingen af organisationer og virksomheder og for at fremme bestemte sociale, økonomiske og politiske processer. Nye samfundsvidenskabelige begreber, erkendelser og forståelser hjælper politikere, organisationer og borgere til at orientere sig og handle i en kompleks verden, der forandres stadig hurtigere. Endelig rummer medierne hver dag en bred vifte af kommentarer fra samfundsforskere til centrale begivenheder i det politiske, økonomiske og sociale liv. Samfundsvidenskaben omfatter en række konkurrerende tilgange til at studere samfundet tilgange, som bygger på forskellige antagelser om samfundets beskaffenhed og drivkraften for menneskelig handling. De forskellige indfaldsvinkler og analyseperspektiver er med til at sikre en levende, dynamisk og mangefacetteret samfundsanalyse. De samfundsvidenskabelige resultater er ikke uigendrivelige sandheder de kan altid problematiseres ud fra alternative synsvinkler. På den måde giver samfundsvidenskaben mulighed for at indfange de mange forskellige aspekter af den komplekse virkelighed, vi lever i. De samfundsvidenskabelige årsagsforklaringer er komplekse, og de samfundsvidenskabelige resultater er ofte tilknyttet forbehold vedrørende deres gyldighed. Det skyldes dels det komplekse samspil mellem et stort antal bestemmende faktorer, dels at de fænomener, der studeres, er genstand for skiftende og ofte modstridende fortolkninger hos de involverede aktører. Det samlede billede kompliceres yderligere af, at aktørernes fortolkninger bagefter skal fortolkes af samfundsforskerne på baggrund af de forskellige samfundsvidenskabelige teorier. Det betyder, at samfundsvidenskaben har oparbejdet stor ekspertise i at håndtere ikke-eksperimentelle data i komplekse universer en ekspertise, som andre videnskabsgrene kan nyde godt af i fremtiden. FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) er et af fem faglige forskningsråd i Det Frie Forskningsråd, som hver især støtter forskning og giver forskningsfaglig rådgivning 8

10 i samarbejde med bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd. I 2006 uddeler rådet ca. 90 mio. kr. til samfundsvidenskabelig forskning. FSE dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi og retsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af en række tværgående temaer (f.eks. udviklingsforskning, kønsforskning, kulturgeografi). 1.2 ET OFFENTLIGT GODE, DER GIVER INDSIGT Samfundsvidenskabelig viden har karakter af et offentligt gode. Den er ikke beskyttet af patenter, men står gratis til rådighed for alle, der efterspørger viden om samfundets indretning og mekanismer. Samfundsvidenskaben frembringer ikke opfindelser såsom nye medikamenter, gensplejsede afgrøder og digitale kommunikationssystemer der kan sælges på det globale varemarked. Derimod er den rettet mod forståelse og forklaring af generelle udviklingstendenser og specifikke samfundsforhold. De forhold, samfundsvidenskaben beskæftiger sig med, er under stadig forandring. Næppe havde forskerne fået udviklet teorierne om den bipolære verdensorden under Den Kolde Krig, før dramatiske samfundsomvæltninger betød, at teorierne mest havde historisk interesse. På samme måde udfordres de nationalt forankrede teorier om økonomi, demokrati og retslig regulering i dag af den tiltagende globalisering, og opbrud i familie- og migrationsmønstre ændrer præmisserne for den sociologiske forståelse af individernes integration i samfundet. Når samfundet ændrer sig, tilbyder samfundsvidenskaben ny og relevant viden baseret på nye og tidssvarende teorier og metoder. Det er særlig nødvendigt, når skift i samfundets udvikling gør eksisterende viden og etablerede teorier forældede. Samfundsvidenskaben bidrager til at fremme og optimere teknologiske og organisatoriske udviklingsprocesser, bryde den negative sociale arv, øge den strukturelle konkurrenceevne og skabe en stærkere social sammenhængskraft. Samfundsvidenskaben kan for eksempel bidrage til en mere effektiv drift af sygehusene, bedre integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, fortsat vækst i erhvervslivet og energibesparende reformer på transportområdet. Den kan samtidig hjælpe os til bedre at forstå den verden, vi lever i. Ulrich Becks begreb 9

11 risikosamfundet, Emanuel Castells begreb netværkssamfundet og Robert Putnams begreb social kapital er gode eksempler på samfundsvidenskabelige begreber, der for alvor har vundet indpas i den offentlige debat. RISIKOSAMFUNDET Den tyske sociolog Ulrich Beck (1986) har defineret risikosamfundet som et samfund, hvor kampen om fordeling af velfærden er blevet overtaget af en kamp om fordeling af risici. Ifølge Ulrich Bech er der ikke længere nogen entydig sammenhæng mellem vækst og velfærd. Væksten fører i stigende grad til en række utilsigtede menneskeskabte risici for sundhed og miljø, som er med til at forringe velfærden. Ulrich Beck (1986): Risk Society: Towards a New Modernity. Munich: Ludwig-Maximilians University. NETVÆRKSSAMFUNDET Ifølge Manuel Castells (1996): er netværkssamfundet et samfund, hvor de væsentligste sociale strukturer og aktiviteter er organiseret omkring elektronisk skabte informationsnetværk. Senere netværksforskere ser løst koblede netværk af gensidigt afhængige aktører som en generel styrings- og organisationsform, der i stigende grad supplerer hierarkiske og markedsbaserede styringssystemer. Manuel Castells (1996) Network society. The Information age: Economy, society and culture. Oxford: Blackwell publishers. SOCIAL KAPITAL Begrebet social kapital har været brugt i flere samfundsvidenskabelige sammenhænge. Pierre Bourdieu (1986) definerer social kapital som samlingen af nuværende og potentielle ressourcer, der er kædet sammen til et varigt netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer af gensidigt kendskab og anerkendelse. Men begrebet bygger også på netværksforskning, hvor Robert Putnam (2000) bruger social kapital som den kollektive værdi af alle sociale netværk og de muligheder, der opstår fra disse netværk til at handle. Grundideen i de netværksbaserede definitioner er, at netværket giver res- 10

12 sourcer, som kan udnyttes ligesom andre former for kapital. Social kapital er således afgørende for innovation og økonomisk vækst i samfundet. Putnam, R. (2000): Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community. NY: Simon & Schuster 11

13 2. Samfundsvidenskaben i 2015 Dansk samfundsvidenskab er i en positiv udvikling ved at være en både velforankret, bredt dækkende og produktiv videnskabsgren med en voksende og stadig mere international publikationspraksis. STIGENDE SAMFUNDSVIDENSKABELIG PRODUKTION Figuren viser forskningspublikationsaktiviteten i de senere år på de samfundsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt det erhvervsøkonomiske fakultet på Copenhagen Business School. Målt i årsværk udgør disse tre de største samfundsvidenskabelige forskningsenheder i Danmark, og det vurderes, at udviklingen i publikationsaktiviteten på disse institutioner er udtryk for den generelle tendens inden for dansk samfundsvidenskab: at den samfundsvidenskabelige produktion er steget i de senere år. En direkte sammenligning med andre discipliner er umiddelbart ikke meningsfuld på grund af disciplinernes forskellige publiceringstraditioner og kanaler. INDEX 2001= Samfundsforskningspublikationer Kilde: Årsberetninger og årsrapporter fra København Universitet, Aarhus Universitet samt Copenhagens Business School. 12

14 Men det er ikke nok, at dansk samfundsvidenskab er produktiv og af høj kvalitet. Samfundsvidenskaben skal også fortsat yde et væsentligt bidrag til samfundsudviklingen. Vi skal derfor spørge os selv: Har vi i Danmark den samfundsvidenskab, vi gerne vil have? Løser samfundsvidenskaben de opgaver, vi vil have den til at løse? Spiller den i dag den samfundsmæssige rolle, vi ønsker, den skal spille? Det kræver klare mål for, hvad samfundsvidenskaben skal levere nu og i fremtiden. I det følgende giver vi et bud på idealmålene for samfundsvidenskaben i Vi har valgt år 2015, for omstillingsprocesser tager tid effekten af de beslutninger, vi træffer her og nu, vil først for alvor slå igennem om 8-10 år. Vores vision for samfundsvidenskaben består af følgende fem hovedvisioner, som vi har uddybet i afsnit : 1. Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være en troværdig og inspirerende leverandør af relevant viden til beslutningstagere på alle niveauer samt den brede offentlighed af interesserede og informerede borgere. 2. Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være et væsentligt grundlag for uddannelse og efteruddannelse af de aktører, der beskæftiger sig med problemstillinger af økonomisk, politisk eller anden samfundsmæssig karakter er dansk samfundsvidenskab fortsat af høj videnskabelig kvalitet og en aktiv og velintegreret del af den internationale forskning skal samfundsvidenskabens kvantitative og kvalitative forskningsmetoder være yderligere udviklet, så der opnås stadig større præcision og gyldighed af resultaterne. 5. Samfundsvidenskaben vil i 2015 have et solidt beredskab for at udvikle viden om nye eller ændrede samfundsforhold. 2.1 LEVERANDØR AF RELEVANT OG PRÆCIS VIDEN Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være en troværdig og inspirerende leverandør af relevant viden til beslutningstagere på alle niveauer samt den brede offentlighed af interesserede og informerede borgere. Rollen som leverandør af viden rummer tre vigtige elementer: 13

15 For det første skal samfundsvidenskaben producere viden om samfundet, der muliggør specifik rådgivning af beslutningstagere i den offentlige og private sektor hvad enten de opererer på det lokale, nationale eller transnationale niveau. Den forskningsbaserede rådgivning bør omfatte: identifikation af nye udfordringer og potentialer, forståelse af centrale samfundsmæssige sammenhænge og processer, og vurdering af konsekvenserne af forskellige udviklingstendenser og styringstiltag. Succeskriteriet for den første delvision om samfundsvidenskaben som vidensleverandør er, at alle beslutningstagere har adgang til pålidelig og præcis rådgivning. Betingelserne for, at dette succeskriterium opfyldes, er: at den samfundsvidenskabelige forskning er fremsynet, risikovillig og problemorienteret og samtidig forholder sig bredt og grundigt til aktuelle samfundsforhold at samfundsvidenskaben kan redegøre klart og tydeligt for grundlaget for sine forskningsresultater og for deres gyldighed og konsekvenser at samfundsvidenskaben leverer en målrettet og tilgængelig formidling af sine forskningsresultater For det andet skal samfundsvidenskaben tilbyde offentligheden en saglig og kritisk forståelse af politiske, sociale, økonomiske og retlige sammenhænge og udviklingstræk. Den skal give borgerne et kvalificeret grundlag for at deltage aktivt i den demokratiske debat og handle reflekteret, når der sker ændringer i de samfundsmæssige betingelser. Succeskriteriet for denne delvision er, at alle interesserede borgere har adgang til relevant viden om deres egne og andres livsbetingelser med henblik på at kunne tage informeret stilling til ændringsforslag og på at forstå, hvordan man kan påvirke samfundsudviklingen gennem individuel og kollektiv handling. Betingelserne for opfyldelsen af dette kriterium er: at samfundsvidenskaben til stadighed har et bredt forskningsmæssigt beredskab inden for forskellige områder af samfundslivet og med kort varsel kan generere klare og relevante analyser af aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser at samfundsvidenskaben leverer en relevant og opdateret viden, der giver grundlag for en helhedsorienteret, kritisk og handlingsrettet forståelse af samfundet 14

16 at samfundsvidenskaben stiller sig til rådighed med forskningsbaserede kommentarer til aktuelle begivenheder og med formidling af nye forskningsresultater gennem pressen og andre kommunikationskanaler For det tredje skal kapaciteten og bredden i de samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer sikres. Det indebærer, at forskningsmiljøerne skal have kapacitet og ekspertise til at vedligeholde og udvikle de eksisterende forskningsområder såvel som til at være med fra starten inden for nye spirende forskningsområder. Kun på den måde kan det forskningsmæssige beredskab vedligeholdes og udvikles, så samfundsvidenskaben til hver en tid kan producere kvalificerede analyser af aktuelle spørgsmål og fremtidige tendenser. Her er succeskriteriet, at der til stadighed er en kritisk masse af forskere inden for alle samfundsvidenskabelige områder. Det er nødvendigt for at sikre den fornødne kapacitet til at udvikle nye forskningsområder og for at undgå, at der pludselig opstår huller i den samfundsvidenskabelige viden, eksempelvis om de arabiske landes politiske kultur; og for at undgå, at forskningsområder uddør i forbindelse med generationsskifte (der har for eksempel været en reel risiko for dette inden for vælgerforskningen). Betingelserne for succes er: at der sker en løbende tilgang af unge forskere på alle samfundsvidenskabelige forskningsområder at der etableres forskningsmiljøer og uddannes forskere inden for nye, spirende forskningsområder som for eksempel eksperimentel og psykologisk økonomi, miljøsociologi og politologisk medieforskning 2.2 UDDANNELSER AF HØJ KVALITET Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være et væsentligt grundlag for uddannelse og efteruddannelse af de aktører, der beskæftiger sig med problemstillinger af økonomisk, politisk eller anden samfundsmæssig karakter. Kun derigennem vil det kunne sikres, at de mennesker, der løser samfundsrelaterede opgaver, har de fornødne kvalifikationer. Det er vigtigt, at de samfundsvidenskabelige kandidater har evnen til at skabe fornyelse og opfylde mål i organisationer, virksomheder og institutioner gennem kritisk og kreativ refleksion funderet i teoretiske, metodiske og sociale 15

17 kompetencer. Da samfundet er under konstant forandring, stiller evnen til fagligt funderet refleksion ganske særlige krav til den uddannelse, der skal leveres. Samfundsvidenskaben har to væsentlige opgaver som leverandør af uddannelse: For det første skal den høje kvalitet af de samfundsvidenskabelige uddannelser til stadighed sikres. Det er derfor afgørende, at de samfundsvidenskabelige uddannelser er forskningsbaserede, og at den forskningsbaserede viden løbende udvikles på baggrund af den nyeste forskning nationalt og internationalt. Samfundsvidenskaberne skal både give kandidaterne en faktuel viden om samfundsforhold og en dybere analytisk og historisk forståelse for baggrunden for konkrete begivenheder. De samfundsvidenskabelige kandidater skal endvidere trænes i at foretage systematiske og kritiske ræsonnementer i forhold til den viden, de opbygger. Den høje forandringshastighed i dagens samfund gør det vigtigere end nogensinde at udstyre kandidaterne med solide metodiske og analytiske redskaber, så de kan tackle nye problemstillinger og skaffe ny viden. Det skal blandt andet ske ved, at en større andel af kandidaterne erhverver forskningsmæssige kompetencer gennem den samfundsvidenskabelige ph.d.-uddannelse. Succeskriteriet er, at samfundsvidenskabelige kandidater har en forskningsbaseret viden om centrale samfundsmæssige forhold og processer; at de kan indsamle og benytte relevante forskningsresultater, og at de forstår de samfundsvidenskabelige metoder og analyser, der ligger til grund for denne viden, så den kan anvendes med kritisk omtanke til gavn for samfundet. Betingelserne for, at dette succeskriterium opfyldes, er: at de samfundsvidenskabelige uddannelser er forskningsbaserede, dvs. at der er en tæt sammenhæng mellem forskning og undervisning at de samfundsvidenskabelige uddannelser giver kandidaterne en bred forståelse for samfundsmæssige forhold såvel som spidskompetencer inden for de enkelte uddannelsers kerneområder at de samfundsvidenskabelige uddannelsesinstitutioner løbende udvikler og justerer undervisningens form og indhold, så uddannelserne til stadighed formidler den nyeste viden og er tilpasset samfundets behov at både de samfundsvidenskabelige kandidater og uddannelser er internationalt konkurrencedygtige, dvs. at kandidaterne får arbejde i udlandet, og at uddannelserne tiltrækker studerende fra udlandet 16

18 Den anden opgave i forbindelse med uddannelse knytter sig til den fortsatte kvalificering af de samfundsvidenskabelige kandidater og andre ansat i samfundsfaglige stillinger gennem forskellige former for efteruddannelse. Der er et voksende krav om at kunne håndtere nye og ændrede opgaver på et opdateret vidensgrundlag. Det kan kun indfries gennem jævnlig efteruddannelse, der tager udgangspunkt i kandidaternes egne erfaringer og perspektiverer disse i forhold til den nyeste forskning. Efteruddannelserne bør ikke kun rettes mod ledere, konsulenter og fuldmægtige i den offentlige og private sektor, men også mod dem, der varetager samfundsfaglig undervisning på forskellige ungdomsog mellemuddannelser. Succeskriteriet er her, at de færdiguddannede kandidater med jævne mellemrum benytter sig af relevante efteruddannelsestilbud og derved fastholder og videreudvikler deres samfundsvidenskabelige kompetencer. Gennem efteruddannelse skal kandidaterne kunne opdatere deres faktuelle og analytiske viden og forbedre deres evne til at indhente forskningsbaseret viden og anvende den i praksis. Betingelserne for, at dette succeskriterium opfyldes, er: at en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser tilbyder efter- og videreuddannelser, der imødekommer de færdige kandidaters behov for forskningsbaseret viden at de samfundsvidenskabelige efter- og videreuddannelser kombinerer praksisbaseret og forskningsbaseret viden at udviklingen af efter- og videreuddannelse sker i tæt samarbejde med aftagerne og kandidaternes faglige organisationer 2.3 EN FREMRAGENDE DANSK SAMFUNDSVIDENSKAB I DEN INTERNATIONALE VERDEN I 2015 er dansk samfundsvidenskab fortsat af høj videnskabelig kvalitet og en aktiv og velintegreret del af den internationale forskning. Internationalt forskningssamarbejde og udveksling af forskningsresultater er en nødvendig forudsætning for at bevare den høje videnskabelige kvalitet i dansk samfundsforskning. Og for at sikre danske myndigheder, virksomheder og borgere adgang til de nyeste og internationalt anerkendte forskningsresul- 17

19 tater, sådan at de har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger. Vi kan blandt andet erhverve ny relevant viden ved at medtage specifikke danske forhold i international komparativ forskning. Samarbejde er også nødvendigt for at få del i de internationale forskningsmidler, særligt fra EU s rammeprogrammer, inklusiv Det Europæiske Forskningsråd. Langt størstedelen af disse midler uddeles nemlig til forskningsprojekter, hvor der er samarbejde mellem forskere fra forskellige institutioner og lande. Det internationale samarbejde kan med fordel fremmes inden for forskningsområder, hvor det danske samfund har en speciel indretning, eller hvor der er særlige datamuligheder i Danmark. Men det bør også fremmes på områder, hvor der ikke nødvendigvis er et bestemt dansk fokus. Dansk grundforskning har nemlig meget at byde på. OPLAGTE OMRÅDER FOR INTERNATIONALT FORSKNINGSSAMARBEJDE Vi bør blandt andet fremme internationalt forskningssamarbejde på de områder, hvor det danske samfund har en speciel indretning, eller hvor der er særlige datamuligheder. Inden for de senere år har der for eksempel været forskningsmæssig fokus på det danske arbejdsmarked. De særlige danske arbejdsmarkedsregler og -institutioner giver stor fleksibilitet og en relativt høj indkomstkompensation ved ledighed (flexicurity). Danske registerdata er et andet eksempel. De giver enestående muligheder for eksempelvis at undersøge individers beskæftigelses- og ledighedsperioder over et længere tidsrum, samt hvordan husholdninger sammensætter deres indtjening og opsparing gennem et livsforløb. Et tredje eksempel er den decentrale danske velfærdsstat, der lægger vægt på demokrati og borgerinddragelse. Der er to vigtige udfordringer i at være en aktiv og velintegreret del af den internationale forskning: For det første skal der være internationalt anerkendt dansk forskning inden for alle samfundsvidenskabens forskningsområder. Det sker ikke mindst gennem publicering i internationale peer-reviewede tidsskrifter. Succeskriteriet er, at alle dele af dansk samfundsforskning deltager i det inter- 18

20 nationale forskningsmiljø. Betingelserne, for at dette succeskriterium er opfyldt, er: at alle danske samfundsforskere bidrager til den internationale forskning ved at publicere i peer-reviewede internationale tidsskrifter, deltage i forskningskonferencer på internationalt niveau eller besøge relevante udenlandske forskningsmiljøer at danske samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer og forskere er naturlige og attraktive samarbejdspartnere inden for alle fag- og emneområder, hvor der udbydes internationale forskningsmidler at der er internationalt anerkendt dansk forskning som grundlag for alle fag på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser For det andet skal dansk samfundsvidenskabelig forskning være internationalt førende på en række områder. Succeskriteriet er her, at dansk samfundsvidenskab er i international topklasse inden for de forskningsområder, hvor vi har et særligt samfundsmæssigt, datamæssigt eller kompetencemæssigt forspring. Eliteforskere i Danmark skal bidrage til at synliggøre dansk samfundsforskning internationalt og medvirke til, at danske forskningsinstitutioner bliver attraktive samarbejdspartnere i internationale forskningsprojekter og forskeruddannelser. Eliteforskningsmiljøerne skal være forbilleder, der påvirker samfundsforskningen generelt og medvirker til at sikre et generelt højt kvalitetsniveau. Betingelserne, for at dette succeskriterium er opfyldt, er: at danske forskere publicerer i de mest anerkendte internationale tidsskrifter, udgiver fremragende monografier og afhandlinger og er at finde blandt de internationalt mest citerede samfundsvidenskabelige forskere at danske forskere inviteres til prestigefyldte konferencer, gæsteforelæsninger, gæsteprofessorater, æresdoktorater etc. og kandiderer til og modtager internationale hædersbevisninger at danske forskningsmiljøer står i spidsen for succesfulde ansøgninger til for eksempel EU s rammeprogrammer, Det Europæiske Forskningsråd og European Science Foundation 19

21 2.4 STÆRK METODEUDVIKLING I 2015 skal samfundsvidenskabens kvantitative og kvalitative forskningsmetoder være yderligere udviklet, så der opnås stadig større præcision og gyldighed af resultaterne. Den nyeste informationsteknologi skal udnyttes mest muligt til indsamling, opbevaring, udveksling og behandling af såvel kvalitative og kvantitative data. Forskellige forskningsmetoder og datatyper skal kombineres for at reducere den bias, der er forbundet med de enkelte metoder og datatyper. Veludviklede forskningsmetoder er et ufravigeligt krav for at være en attraktiv samarbejdspartner i forskningsverdenen blandt fagfæller såvel som i tværvidenskabelige forskningsprojekter. Og for at de samfundsvidenskabelige forskningsresultater skal kunne anvendes af myndigheder, virksomheder og borgere. Succeskriteriet er, at de metodiske redskaber og kompetencer til hver en tid er state of the art i forhold til de nyeste, internationalt anerkendte metoder. Betingelserne for succes er: at danske samfundsforskere fortsat anvender de mest avancerede kvalitative og kvantitative metoder - sådan at de opnåede forskningsresultater til hver en tid anerkendes af det internationale forskersamfund; og sådan at resultaternes pålidelighed og kvalitet er tydelig for de danske myndigheder, virksomheder og borgere, der skal bruge resultaterne at danske samfundsforskere deltager i og bidrager til den internationale metodeudvikling, således at de hele tiden har adgang til den nyeste viden på dette område at danske samfundsforskere behersker metoder, som kan generere relevante resultater på de nye forskningsområder, der løbende fremkommer som følge af den teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling at danske samfundsforskere fortsat anses for attraktive samarbejdspartnere både blandt fagfæller og i tværvidenskabelige projekter, nationalt såvel som internationalt 2.5 VIDENSUDVIKLING I SAMSPIL MED OMVERDENEN Samfundsvidenskabens beredskab for at udvikle viden om nye eller ændrede 20

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017 Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Lad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR

Lad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR Lad os ikke spilde en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR ledelse forpligter Der er ingen grund til at udvikle en frygtkultur, selv om der tales om både pandemier, klimaændringer, ressourcemangel,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere