Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 110 Offentligt FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV. rolle i 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 110 Offentligt FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV. rolle i 2015"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 110 Offentligt Hvid FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV Samfundsvidenska rolle i 2015

2 Samfundsvidens skabens rolle i 2015 ens rolle i 2015 Hvidbog FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV NOVEMBER 2006

3 Samfundsvidenskabens rolle i Hvidbog Udgivet af: Forskningsrådet for Samfund og Erhverv Grafisk design: Marianne Dunker Jensen Redaktion: Pia Jørnø Tryk: Clichéfa Grafisk AS Oplag: ISBN: (trykt version) (online-version)

4 Indhold 1. Samfundsvidenskabens betydning for det moderne samfund En stærk og alsidig samfundsvidenskab Et offentligt gode, der giver indsigt 9 2. Samfundsvidenskaben i Leverandør af relevant og præcis viden Uddannelser af høj kvalitet En fremragende dansk samfundsvidenskab 17 i den internationale verden 2.4 Stærk metodeudvikling Vidensudvikling i samspil med omverdenen Hvor langt er vi fra visionen? Viden til tiden? Uddannelse og efteruddannelse International deltagelse og international kvalitet Metodegrundlag Samspil med omverdenen Behov for nye indsatser Vidensformidling Kandidat-, ph.d.- og efteruddannelse International deltagelse og international kvalitet Metodegrundlag Vidensudvikling i samspil med omverdenen 39 Bilag 40 Rådets sammensætning 40

5 Forord Dansk samfundsvidenskab er både bredt dækkende og produktiv og har en voksende og stadig mere international publikationspraksis. Men vi kan blive endnu bedre i de samfundsvidenskabelige miljøer i Danmark. Vi bør fortsat forbedre informationen og rådgivningen til beslutningstagerne og borgerne, blandt andet gennem samarbejde og partnerskaber. Vi bør vedligeholde og udvikle samfundsvidenskaben, så vi styrker forskningens høje kvalitet og sikrer et bredt og ajourført forskningsgrundlag for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi bør fremme det internationale forskningssamarbejde yderligere, blandt andet ved at udbygge vores satsning på eliteforskere. Og vi bør løbende opdatere de samfundsvidenskabelige metoder og teorier samt sikre kontinuiteten inden for samfundsvidenskabens mange forskellige forskningsområder. Det er kernen i den vision for dansk samfundsvidenskab, som Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) har udarbejdet i FSE præsenterer den samlede vision i denne hvidbog. Visionen omfatter fem hovedvisioner med tilknyttede delvisioner og succeskriterier samt betingelser for at opfylde succeskriterierne. Hvidbogen indeholder også rådets vurdering af, hvor dansk samfundsvidenskab befinder sig i dag i forhold til visionen. I det sidste kapitel giver FSE sit bud på de tiltag, der er nødvendige for at nå visionen.

6 Vi håber, at hvidbogen vil danne grundlag for en konstruktiv diskussion om fremtidens samfundsvidenskab blandt de forskere og beslutningstagere, der er optaget af samfundets problemstillinger, og bidrage til konkret planlægning og gennemførelse af de indsatser, der skal til for at virkeliggøre visionen. København, november 2006 Birgitte Sloth Formand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv 5

7 1. Samfundsvidenskabens betydning for det moderne samfund Samfundsvidenskaben er en aktiv medskaber af nutidens og morgendagens samfund. Den beskæftiger sig med hele det politiske, økonomiske, retlige og sociale grundlag for vores velstand og velfærd og med vores bestræbelser på løbende at forbedre den verden, vi lever i. Samfundsvidenskaben har leveret adskillige resultater, der har haft afgørende betydning for samfundets velstand og velfærd, ligesom de samfundsvidenskabelige kandidater er med deres forskningsbaserede uddannelser uundværlige for det moderne samfunds drift og økonomi. Produktionen af selv den mindste møtrik bygger på samfundsvidenskabelig viden om virksomhedsledelse, økonomistyring, markedsføring, regulering af arbejdsmarkedet, integrationspolitik, erhvervspolitik, arbejdsmiljølovgivning og miljøret. Det nationale og internationale retssamfund hviler på retsvidenskabelige begreber og argumenter. Opbygningen af den offentlige administration og forvaltning er over det meste af verden inspireret af Max Webers bureaukratimodel. Efterkrigstidens økonomiske politik og opbygningen af det internationale valutasystem er baseret på nye makroøkonomiske indsigter. Og de seneste årtiers forsøg på at udvikle nye effektive og demokratiske styringsformer har taget afsæt i politologiske og organisationssociologiske teorier. Bekæmpelse af globale problemer som sult, nød, forurening, diktatoriske regimer og terrorisme kræver ligeledes en betydelig samfundsvidenskabelig indsigt. Senest har samfundsvidenskabelige teorier om globaliseringens udfordringer til det danske samfund dannet baggrund for politiske diskussioner om tiltag, der kan tackle disse udfordringer. Også fremover vil samfundsvidenskaben spille en afgørende rolle: Der vil blandt andet være behov for at udvikle modeller for beslutningstagning i usikre omgivelser samt metoder til brugerdrevet innovation. Samfundsvidenskaben 6

8 kan også bidrage til at bygge bro mellem humanistiske, tekniske og naturvidenskabelige forskere ved at være formidler i tværvidenskabelige samarbejder inden for grundforskning såvel som anvendelsesorienteret forskning. POLITIKUDØVELSE OG SAMFUNDSVIDENSKAB I en analyse af danske folketingsmedlemmers holdning til ekspertviden og videnskabelig rådgivning finder over 90% af medlemmerne, at videnskab har en høj samfundsmæssig nytteværdi. På spørgsmålet om hvilke af de videnskabelige hovedområder, der har den største betydning for det politiske arbejde, vurderer folketingsmedlemmer, at samfundsvidenskab har den største betydning af alle hovedområder. Kilde: Dansk Center for Forskningspolitisk Analyse, Aarhus Universitet, notat, 2005/3. Globaliseringsrådet blev nedsat i april 2005 med henblik på at rådgive regeringen om, hvordan Danmark kan blive et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Globaliseringsrådets rapport blev offentliggjort i april Omkring halvdelen af Globaliseringsrådets 26 medlemmer har en samfundsvidenskabelig uddannelse, og samfundsvidenskabelige eksperter har desuden været stærkt repræsenteret blandt de 50 sagkyndige fra ind- og udland, der har holdt oplæg for Globaliseringsrådet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der har været formand for Globaliseringsrådet, har udtrykt begejstring for arbejdet i Globaliseringsrådet og dermed for det samfundsvidenskabelige input: Det har for mig været en meget berigende oplevelse. Det må jeg sige. Med mange input, og det er jo også grunden til, at vi undervejs har ændret mere end en tredjedel af de forslag vi oprindeligt kom med. Kilde: Interview i Information, 20. marts EN STÆRK OG ALSIDIG SAMFUNDSVIDENSKAB Samfundsvidenskaben tilbyder en teoretisk forankret forståelse og metodiske redskaber, der kan give os ny forskningsbaseret viden om samfundet. Den kaster et kritisk blik på samfundsudviklingen, identificerer fremtidige problemer og opstiller alternative løsningsmodeller og udviklingsscenarier på baggrund af 7

9 kvantitative og kvalitative analyser af samfundsudviklingen. Offentlige og private beslutningstagere trækker på samfundsvidenskabelig viden for at forstå komplicerede sammenhænge og træffe beslutninger om den fremtidige indretning af erhvervslivet, økonomien og samfundet i øvrigt. Samfundsvidenskabelige kandidater bruger deres teoretiske, metodiske og praktiske viden i styringen og udviklingen af organisationer og virksomheder og for at fremme bestemte sociale, økonomiske og politiske processer. Nye samfundsvidenskabelige begreber, erkendelser og forståelser hjælper politikere, organisationer og borgere til at orientere sig og handle i en kompleks verden, der forandres stadig hurtigere. Endelig rummer medierne hver dag en bred vifte af kommentarer fra samfundsforskere til centrale begivenheder i det politiske, økonomiske og sociale liv. Samfundsvidenskaben omfatter en række konkurrerende tilgange til at studere samfundet tilgange, som bygger på forskellige antagelser om samfundets beskaffenhed og drivkraften for menneskelig handling. De forskellige indfaldsvinkler og analyseperspektiver er med til at sikre en levende, dynamisk og mangefacetteret samfundsanalyse. De samfundsvidenskabelige resultater er ikke uigendrivelige sandheder de kan altid problematiseres ud fra alternative synsvinkler. På den måde giver samfundsvidenskaben mulighed for at indfange de mange forskellige aspekter af den komplekse virkelighed, vi lever i. De samfundsvidenskabelige årsagsforklaringer er komplekse, og de samfundsvidenskabelige resultater er ofte tilknyttet forbehold vedrørende deres gyldighed. Det skyldes dels det komplekse samspil mellem et stort antal bestemmende faktorer, dels at de fænomener, der studeres, er genstand for skiftende og ofte modstridende fortolkninger hos de involverede aktører. Det samlede billede kompliceres yderligere af, at aktørernes fortolkninger bagefter skal fortolkes af samfundsforskerne på baggrund af de forskellige samfundsvidenskabelige teorier. Det betyder, at samfundsvidenskaben har oparbejdet stor ekspertise i at håndtere ikke-eksperimentelle data i komplekse universer en ekspertise, som andre videnskabsgrene kan nyde godt af i fremtiden. FORSKNINGSRÅDET FOR SAMFUND OG ERHVERV Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) er et af fem faglige forskningsråd i Det Frie Forskningsråd, som hver især støtter forskning og giver forskningsfaglig rådgivning 8

10 i samarbejde med bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd. I 2006 uddeler rådet ca. 90 mio. kr. til samfundsvidenskabelig forskning. FSE dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi og retsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af en række tværgående temaer (f.eks. udviklingsforskning, kønsforskning, kulturgeografi). 1.2 ET OFFENTLIGT GODE, DER GIVER INDSIGT Samfundsvidenskabelig viden har karakter af et offentligt gode. Den er ikke beskyttet af patenter, men står gratis til rådighed for alle, der efterspørger viden om samfundets indretning og mekanismer. Samfundsvidenskaben frembringer ikke opfindelser såsom nye medikamenter, gensplejsede afgrøder og digitale kommunikationssystemer der kan sælges på det globale varemarked. Derimod er den rettet mod forståelse og forklaring af generelle udviklingstendenser og specifikke samfundsforhold. De forhold, samfundsvidenskaben beskæftiger sig med, er under stadig forandring. Næppe havde forskerne fået udviklet teorierne om den bipolære verdensorden under Den Kolde Krig, før dramatiske samfundsomvæltninger betød, at teorierne mest havde historisk interesse. På samme måde udfordres de nationalt forankrede teorier om økonomi, demokrati og retslig regulering i dag af den tiltagende globalisering, og opbrud i familie- og migrationsmønstre ændrer præmisserne for den sociologiske forståelse af individernes integration i samfundet. Når samfundet ændrer sig, tilbyder samfundsvidenskaben ny og relevant viden baseret på nye og tidssvarende teorier og metoder. Det er særlig nødvendigt, når skift i samfundets udvikling gør eksisterende viden og etablerede teorier forældede. Samfundsvidenskaben bidrager til at fremme og optimere teknologiske og organisatoriske udviklingsprocesser, bryde den negative sociale arv, øge den strukturelle konkurrenceevne og skabe en stærkere social sammenhængskraft. Samfundsvidenskaben kan for eksempel bidrage til en mere effektiv drift af sygehusene, bedre integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, fortsat vækst i erhvervslivet og energibesparende reformer på transportområdet. Den kan samtidig hjælpe os til bedre at forstå den verden, vi lever i. Ulrich Becks begreb 9

11 risikosamfundet, Emanuel Castells begreb netværkssamfundet og Robert Putnams begreb social kapital er gode eksempler på samfundsvidenskabelige begreber, der for alvor har vundet indpas i den offentlige debat. RISIKOSAMFUNDET Den tyske sociolog Ulrich Beck (1986) har defineret risikosamfundet som et samfund, hvor kampen om fordeling af velfærden er blevet overtaget af en kamp om fordeling af risici. Ifølge Ulrich Bech er der ikke længere nogen entydig sammenhæng mellem vækst og velfærd. Væksten fører i stigende grad til en række utilsigtede menneskeskabte risici for sundhed og miljø, som er med til at forringe velfærden. Ulrich Beck (1986): Risk Society: Towards a New Modernity. Munich: Ludwig-Maximilians University. NETVÆRKSSAMFUNDET Ifølge Manuel Castells (1996): er netværkssamfundet et samfund, hvor de væsentligste sociale strukturer og aktiviteter er organiseret omkring elektronisk skabte informationsnetværk. Senere netværksforskere ser løst koblede netværk af gensidigt afhængige aktører som en generel styrings- og organisationsform, der i stigende grad supplerer hierarkiske og markedsbaserede styringssystemer. Manuel Castells (1996) Network society. The Information age: Economy, society and culture. Oxford: Blackwell publishers. SOCIAL KAPITAL Begrebet social kapital har været brugt i flere samfundsvidenskabelige sammenhænge. Pierre Bourdieu (1986) definerer social kapital som samlingen af nuværende og potentielle ressourcer, der er kædet sammen til et varigt netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer af gensidigt kendskab og anerkendelse. Men begrebet bygger også på netværksforskning, hvor Robert Putnam (2000) bruger social kapital som den kollektive værdi af alle sociale netværk og de muligheder, der opstår fra disse netværk til at handle. Grundideen i de netværksbaserede definitioner er, at netværket giver res- 10

12 sourcer, som kan udnyttes ligesom andre former for kapital. Social kapital er således afgørende for innovation og økonomisk vækst i samfundet. Putnam, R. (2000): Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community. NY: Simon & Schuster 11

13 2. Samfundsvidenskaben i 2015 Dansk samfundsvidenskab er i en positiv udvikling ved at være en både velforankret, bredt dækkende og produktiv videnskabsgren med en voksende og stadig mere international publikationspraksis. STIGENDE SAMFUNDSVIDENSKABELIG PRODUKTION Figuren viser forskningspublikationsaktiviteten i de senere år på de samfundsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt det erhvervsøkonomiske fakultet på Copenhagen Business School. Målt i årsværk udgør disse tre de største samfundsvidenskabelige forskningsenheder i Danmark, og det vurderes, at udviklingen i publikationsaktiviteten på disse institutioner er udtryk for den generelle tendens inden for dansk samfundsvidenskab: at den samfundsvidenskabelige produktion er steget i de senere år. En direkte sammenligning med andre discipliner er umiddelbart ikke meningsfuld på grund af disciplinernes forskellige publiceringstraditioner og kanaler. INDEX 2001= Samfundsforskningspublikationer Kilde: Årsberetninger og årsrapporter fra København Universitet, Aarhus Universitet samt Copenhagens Business School. 12

14 Men det er ikke nok, at dansk samfundsvidenskab er produktiv og af høj kvalitet. Samfundsvidenskaben skal også fortsat yde et væsentligt bidrag til samfundsudviklingen. Vi skal derfor spørge os selv: Har vi i Danmark den samfundsvidenskab, vi gerne vil have? Løser samfundsvidenskaben de opgaver, vi vil have den til at løse? Spiller den i dag den samfundsmæssige rolle, vi ønsker, den skal spille? Det kræver klare mål for, hvad samfundsvidenskaben skal levere nu og i fremtiden. I det følgende giver vi et bud på idealmålene for samfundsvidenskaben i Vi har valgt år 2015, for omstillingsprocesser tager tid effekten af de beslutninger, vi træffer her og nu, vil først for alvor slå igennem om 8-10 år. Vores vision for samfundsvidenskaben består af følgende fem hovedvisioner, som vi har uddybet i afsnit : 1. Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være en troværdig og inspirerende leverandør af relevant viden til beslutningstagere på alle niveauer samt den brede offentlighed af interesserede og informerede borgere. 2. Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være et væsentligt grundlag for uddannelse og efteruddannelse af de aktører, der beskæftiger sig med problemstillinger af økonomisk, politisk eller anden samfundsmæssig karakter er dansk samfundsvidenskab fortsat af høj videnskabelig kvalitet og en aktiv og velintegreret del af den internationale forskning skal samfundsvidenskabens kvantitative og kvalitative forskningsmetoder være yderligere udviklet, så der opnås stadig større præcision og gyldighed af resultaterne. 5. Samfundsvidenskaben vil i 2015 have et solidt beredskab for at udvikle viden om nye eller ændrede samfundsforhold. 2.1 LEVERANDØR AF RELEVANT OG PRÆCIS VIDEN Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være en troværdig og inspirerende leverandør af relevant viden til beslutningstagere på alle niveauer samt den brede offentlighed af interesserede og informerede borgere. Rollen som leverandør af viden rummer tre vigtige elementer: 13

15 For det første skal samfundsvidenskaben producere viden om samfundet, der muliggør specifik rådgivning af beslutningstagere i den offentlige og private sektor hvad enten de opererer på det lokale, nationale eller transnationale niveau. Den forskningsbaserede rådgivning bør omfatte: identifikation af nye udfordringer og potentialer, forståelse af centrale samfundsmæssige sammenhænge og processer, og vurdering af konsekvenserne af forskellige udviklingstendenser og styringstiltag. Succeskriteriet for den første delvision om samfundsvidenskaben som vidensleverandør er, at alle beslutningstagere har adgang til pålidelig og præcis rådgivning. Betingelserne for, at dette succeskriterium opfyldes, er: at den samfundsvidenskabelige forskning er fremsynet, risikovillig og problemorienteret og samtidig forholder sig bredt og grundigt til aktuelle samfundsforhold at samfundsvidenskaben kan redegøre klart og tydeligt for grundlaget for sine forskningsresultater og for deres gyldighed og konsekvenser at samfundsvidenskaben leverer en målrettet og tilgængelig formidling af sine forskningsresultater For det andet skal samfundsvidenskaben tilbyde offentligheden en saglig og kritisk forståelse af politiske, sociale, økonomiske og retlige sammenhænge og udviklingstræk. Den skal give borgerne et kvalificeret grundlag for at deltage aktivt i den demokratiske debat og handle reflekteret, når der sker ændringer i de samfundsmæssige betingelser. Succeskriteriet for denne delvision er, at alle interesserede borgere har adgang til relevant viden om deres egne og andres livsbetingelser med henblik på at kunne tage informeret stilling til ændringsforslag og på at forstå, hvordan man kan påvirke samfundsudviklingen gennem individuel og kollektiv handling. Betingelserne for opfyldelsen af dette kriterium er: at samfundsvidenskaben til stadighed har et bredt forskningsmæssigt beredskab inden for forskellige områder af samfundslivet og med kort varsel kan generere klare og relevante analyser af aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser at samfundsvidenskaben leverer en relevant og opdateret viden, der giver grundlag for en helhedsorienteret, kritisk og handlingsrettet forståelse af samfundet 14

16 at samfundsvidenskaben stiller sig til rådighed med forskningsbaserede kommentarer til aktuelle begivenheder og med formidling af nye forskningsresultater gennem pressen og andre kommunikationskanaler For det tredje skal kapaciteten og bredden i de samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer sikres. Det indebærer, at forskningsmiljøerne skal have kapacitet og ekspertise til at vedligeholde og udvikle de eksisterende forskningsområder såvel som til at være med fra starten inden for nye spirende forskningsområder. Kun på den måde kan det forskningsmæssige beredskab vedligeholdes og udvikles, så samfundsvidenskaben til hver en tid kan producere kvalificerede analyser af aktuelle spørgsmål og fremtidige tendenser. Her er succeskriteriet, at der til stadighed er en kritisk masse af forskere inden for alle samfundsvidenskabelige områder. Det er nødvendigt for at sikre den fornødne kapacitet til at udvikle nye forskningsområder og for at undgå, at der pludselig opstår huller i den samfundsvidenskabelige viden, eksempelvis om de arabiske landes politiske kultur; og for at undgå, at forskningsområder uddør i forbindelse med generationsskifte (der har for eksempel været en reel risiko for dette inden for vælgerforskningen). Betingelserne for succes er: at der sker en løbende tilgang af unge forskere på alle samfundsvidenskabelige forskningsområder at der etableres forskningsmiljøer og uddannes forskere inden for nye, spirende forskningsområder som for eksempel eksperimentel og psykologisk økonomi, miljøsociologi og politologisk medieforskning 2.2 UDDANNELSER AF HØJ KVALITET Dansk samfundsvidenskab vil i 2015 være et væsentligt grundlag for uddannelse og efteruddannelse af de aktører, der beskæftiger sig med problemstillinger af økonomisk, politisk eller anden samfundsmæssig karakter. Kun derigennem vil det kunne sikres, at de mennesker, der løser samfundsrelaterede opgaver, har de fornødne kvalifikationer. Det er vigtigt, at de samfundsvidenskabelige kandidater har evnen til at skabe fornyelse og opfylde mål i organisationer, virksomheder og institutioner gennem kritisk og kreativ refleksion funderet i teoretiske, metodiske og sociale 15

17 kompetencer. Da samfundet er under konstant forandring, stiller evnen til fagligt funderet refleksion ganske særlige krav til den uddannelse, der skal leveres. Samfundsvidenskaben har to væsentlige opgaver som leverandør af uddannelse: For det første skal den høje kvalitet af de samfundsvidenskabelige uddannelser til stadighed sikres. Det er derfor afgørende, at de samfundsvidenskabelige uddannelser er forskningsbaserede, og at den forskningsbaserede viden løbende udvikles på baggrund af den nyeste forskning nationalt og internationalt. Samfundsvidenskaberne skal både give kandidaterne en faktuel viden om samfundsforhold og en dybere analytisk og historisk forståelse for baggrunden for konkrete begivenheder. De samfundsvidenskabelige kandidater skal endvidere trænes i at foretage systematiske og kritiske ræsonnementer i forhold til den viden, de opbygger. Den høje forandringshastighed i dagens samfund gør det vigtigere end nogensinde at udstyre kandidaterne med solide metodiske og analytiske redskaber, så de kan tackle nye problemstillinger og skaffe ny viden. Det skal blandt andet ske ved, at en større andel af kandidaterne erhverver forskningsmæssige kompetencer gennem den samfundsvidenskabelige ph.d.-uddannelse. Succeskriteriet er, at samfundsvidenskabelige kandidater har en forskningsbaseret viden om centrale samfundsmæssige forhold og processer; at de kan indsamle og benytte relevante forskningsresultater, og at de forstår de samfundsvidenskabelige metoder og analyser, der ligger til grund for denne viden, så den kan anvendes med kritisk omtanke til gavn for samfundet. Betingelserne for, at dette succeskriterium opfyldes, er: at de samfundsvidenskabelige uddannelser er forskningsbaserede, dvs. at der er en tæt sammenhæng mellem forskning og undervisning at de samfundsvidenskabelige uddannelser giver kandidaterne en bred forståelse for samfundsmæssige forhold såvel som spidskompetencer inden for de enkelte uddannelsers kerneområder at de samfundsvidenskabelige uddannelsesinstitutioner løbende udvikler og justerer undervisningens form og indhold, så uddannelserne til stadighed formidler den nyeste viden og er tilpasset samfundets behov at både de samfundsvidenskabelige kandidater og uddannelser er internationalt konkurrencedygtige, dvs. at kandidaterne får arbejde i udlandet, og at uddannelserne tiltrækker studerende fra udlandet 16

18 Den anden opgave i forbindelse med uddannelse knytter sig til den fortsatte kvalificering af de samfundsvidenskabelige kandidater og andre ansat i samfundsfaglige stillinger gennem forskellige former for efteruddannelse. Der er et voksende krav om at kunne håndtere nye og ændrede opgaver på et opdateret vidensgrundlag. Det kan kun indfries gennem jævnlig efteruddannelse, der tager udgangspunkt i kandidaternes egne erfaringer og perspektiverer disse i forhold til den nyeste forskning. Efteruddannelserne bør ikke kun rettes mod ledere, konsulenter og fuldmægtige i den offentlige og private sektor, men også mod dem, der varetager samfundsfaglig undervisning på forskellige ungdomsog mellemuddannelser. Succeskriteriet er her, at de færdiguddannede kandidater med jævne mellemrum benytter sig af relevante efteruddannelsestilbud og derved fastholder og videreudvikler deres samfundsvidenskabelige kompetencer. Gennem efteruddannelse skal kandidaterne kunne opdatere deres faktuelle og analytiske viden og forbedre deres evne til at indhente forskningsbaseret viden og anvende den i praksis. Betingelserne for, at dette succeskriterium opfyldes, er: at en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser tilbyder efter- og videreuddannelser, der imødekommer de færdige kandidaters behov for forskningsbaseret viden at de samfundsvidenskabelige efter- og videreuddannelser kombinerer praksisbaseret og forskningsbaseret viden at udviklingen af efter- og videreuddannelse sker i tæt samarbejde med aftagerne og kandidaternes faglige organisationer 2.3 EN FREMRAGENDE DANSK SAMFUNDSVIDENSKAB I DEN INTERNATIONALE VERDEN I 2015 er dansk samfundsvidenskab fortsat af høj videnskabelig kvalitet og en aktiv og velintegreret del af den internationale forskning. Internationalt forskningssamarbejde og udveksling af forskningsresultater er en nødvendig forudsætning for at bevare den høje videnskabelige kvalitet i dansk samfundsforskning. Og for at sikre danske myndigheder, virksomheder og borgere adgang til de nyeste og internationalt anerkendte forskningsresul- 17

19 tater, sådan at de har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger. Vi kan blandt andet erhverve ny relevant viden ved at medtage specifikke danske forhold i international komparativ forskning. Samarbejde er også nødvendigt for at få del i de internationale forskningsmidler, særligt fra EU s rammeprogrammer, inklusiv Det Europæiske Forskningsråd. Langt størstedelen af disse midler uddeles nemlig til forskningsprojekter, hvor der er samarbejde mellem forskere fra forskellige institutioner og lande. Det internationale samarbejde kan med fordel fremmes inden for forskningsområder, hvor det danske samfund har en speciel indretning, eller hvor der er særlige datamuligheder i Danmark. Men det bør også fremmes på områder, hvor der ikke nødvendigvis er et bestemt dansk fokus. Dansk grundforskning har nemlig meget at byde på. OPLAGTE OMRÅDER FOR INTERNATIONALT FORSKNINGSSAMARBEJDE Vi bør blandt andet fremme internationalt forskningssamarbejde på de områder, hvor det danske samfund har en speciel indretning, eller hvor der er særlige datamuligheder. Inden for de senere år har der for eksempel været forskningsmæssig fokus på det danske arbejdsmarked. De særlige danske arbejdsmarkedsregler og -institutioner giver stor fleksibilitet og en relativt høj indkomstkompensation ved ledighed (flexicurity). Danske registerdata er et andet eksempel. De giver enestående muligheder for eksempelvis at undersøge individers beskæftigelses- og ledighedsperioder over et længere tidsrum, samt hvordan husholdninger sammensætter deres indtjening og opsparing gennem et livsforløb. Et tredje eksempel er den decentrale danske velfærdsstat, der lægger vægt på demokrati og borgerinddragelse. Der er to vigtige udfordringer i at være en aktiv og velintegreret del af den internationale forskning: For det første skal der være internationalt anerkendt dansk forskning inden for alle samfundsvidenskabens forskningsområder. Det sker ikke mindst gennem publicering i internationale peer-reviewede tidsskrifter. Succeskriteriet er, at alle dele af dansk samfundsforskning deltager i det inter- 18

20 nationale forskningsmiljø. Betingelserne, for at dette succeskriterium er opfyldt, er: at alle danske samfundsforskere bidrager til den internationale forskning ved at publicere i peer-reviewede internationale tidsskrifter, deltage i forskningskonferencer på internationalt niveau eller besøge relevante udenlandske forskningsmiljøer at danske samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer og forskere er naturlige og attraktive samarbejdspartnere inden for alle fag- og emneområder, hvor der udbydes internationale forskningsmidler at der er internationalt anerkendt dansk forskning som grundlag for alle fag på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser For det andet skal dansk samfundsvidenskabelig forskning være internationalt førende på en række områder. Succeskriteriet er her, at dansk samfundsvidenskab er i international topklasse inden for de forskningsområder, hvor vi har et særligt samfundsmæssigt, datamæssigt eller kompetencemæssigt forspring. Eliteforskere i Danmark skal bidrage til at synliggøre dansk samfundsforskning internationalt og medvirke til, at danske forskningsinstitutioner bliver attraktive samarbejdspartnere i internationale forskningsprojekter og forskeruddannelser. Eliteforskningsmiljøerne skal være forbilleder, der påvirker samfundsforskningen generelt og medvirker til at sikre et generelt højt kvalitetsniveau. Betingelserne, for at dette succeskriterium er opfyldt, er: at danske forskere publicerer i de mest anerkendte internationale tidsskrifter, udgiver fremragende monografier og afhandlinger og er at finde blandt de internationalt mest citerede samfundsvidenskabelige forskere at danske forskere inviteres til prestigefyldte konferencer, gæsteforelæsninger, gæsteprofessorater, æresdoktorater etc. og kandiderer til og modtager internationale hædersbevisninger at danske forskningsmiljøer står i spidsen for succesfulde ansøgninger til for eksempel EU s rammeprogrammer, Det Europæiske Forskningsråd og European Science Foundation 19

21 2.4 STÆRK METODEUDVIKLING I 2015 skal samfundsvidenskabens kvantitative og kvalitative forskningsmetoder være yderligere udviklet, så der opnås stadig større præcision og gyldighed af resultaterne. Den nyeste informationsteknologi skal udnyttes mest muligt til indsamling, opbevaring, udveksling og behandling af såvel kvalitative og kvantitative data. Forskellige forskningsmetoder og datatyper skal kombineres for at reducere den bias, der er forbundet med de enkelte metoder og datatyper. Veludviklede forskningsmetoder er et ufravigeligt krav for at være en attraktiv samarbejdspartner i forskningsverdenen blandt fagfæller såvel som i tværvidenskabelige forskningsprojekter. Og for at de samfundsvidenskabelige forskningsresultater skal kunne anvendes af myndigheder, virksomheder og borgere. Succeskriteriet er, at de metodiske redskaber og kompetencer til hver en tid er state of the art i forhold til de nyeste, internationalt anerkendte metoder. Betingelserne for succes er: at danske samfundsforskere fortsat anvender de mest avancerede kvalitative og kvantitative metoder - sådan at de opnåede forskningsresultater til hver en tid anerkendes af det internationale forskersamfund; og sådan at resultaternes pålidelighed og kvalitet er tydelig for de danske myndigheder, virksomheder og borgere, der skal bruge resultaterne at danske samfundsforskere deltager i og bidrager til den internationale metodeudvikling, således at de hele tiden har adgang til den nyeste viden på dette område at danske samfundsforskere behersker metoder, som kan generere relevante resultater på de nye forskningsområder, der løbende fremkommer som følge af den teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling at danske samfundsforskere fortsat anses for attraktive samarbejdspartnere både blandt fagfæller og i tværvidenskabelige projekter, nationalt såvel som internationalt 2.5 VIDENSUDVIKLING I SAMSPIL MED OMVERDENEN Samfundsvidenskabens beredskab for at udvikle viden om nye eller ændrede 20

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet SAS Forum 2006 Morgendagens IT-udfordringer Falkonercenteret 4. oktober 2006 Disposition

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere