Åbne fodboldbaner i dagtimerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbne fodboldbaner i dagtimerne"

Transkript

1 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup Stine Frydendal Nielsen Laila Ottesen

2 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper en Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup, Master i Idræt og Velfærd Stine Frydendal Nielsen, Cand. Scient Idræt Laila Ottesen, Lektor, ph.d. Institut for Idræt Københavns Universitet 2011

3 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper en Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup, Stine Frydendal Nielsen & Laila Ottesen Institut for Idræt, Københavns Universitet 2011 Omslag og layout: Vicki Dam & Allis Skovbjerg Jepsen Forsidefotos: Anders Kjærbye, Lizette Kabre og Birgitte Rejkjær Krustrup Fotos: Christoffer Regild s. 10; Birgitte Rejkjær Krustrup, Ian Rollo og Lasse Christiansen s. 14, 25, 30, 36, 41, 46, 59, 77; Mikal Schlosser s. 44 tv.; Anders Kjærbye s. 44 th. Tryk: Det Samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Læsevejledning Indledning Formål Overordnet projektdesign Aktivitet, målgrupper og interventionskommuner Aktiviteterne Frokostfodbold og Eftermiddagsfodbold Målgrupper Interventionskommuner Sundhedsfremmende arbejdsprocesser Social kapital og netværk De konkrete projektforløb i Ballerup og Københavns Kommune Skovlunde bydel i Ballerup kommune Incitament for deltagelse bydelen Skovlunde i Ballerup Kommune Ballerup Kommune som samarbejdspartner Placering af motionsfodboldtilbuddet i Skovlunde Aktiviteten Frokostfodbold i Skovlunde Rekruttering af deltagere til Frokostfodbold i Skovlunde Aktiviteten Eftermiddagsfodbold i Skovlunde Rekruttering af deltagere til Eftermiddagsfodbold i Skovlunde Bydelen Vanløse i Københavns Kommune Incitament for deltagelse Vanløse bydel i Københavns Kommune Vanløse Lokaludvalg som samarbejdspartner Placering af motionsfodboldtilbuddet i Vanløse Aktiviteten Frokostfodbold i Vanløse Rekruttering af deltagere til Frokostfodbold i Vanløse Aktiviteten Eftermiddagsfodbold Vanløse Rekruttering af deltagere til Eftermiddagsfodbold i Vanløse Deltagere i "Åbne fodboldbaner i dagtimerne" Deltagere i Frokostfodbold i Skovlunde Deltagere i Frokostfodbold i Grøndal Centret Deltagere i Eftermiddagsfodbold i Vanløse Fysiologisk sundhedsprofi l af deltagerne i "Åbne fodboldbaner i dagtimerne"..43 3

5 Indhold 4 Interventionsstrategien resultater og anbefalinger Fysisk belastning ved Frokost- og Eftermiddagsfodbold Pulsfrekvens under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Bevægelsesmønster under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Selvoplevet belastningsgrad under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Anbefalinger vedrørende praktisk afvikling af motionsfodbold Social kapital og netværksdannelse Social kapital handler også om chokolade Homogenitet i deltagergrupperne Historiefortælling Opbygning af bondende og bridgende social kapital Anbefalinger vedrørende opbygning af social kapital og netværk Kommunale rammer for samarbejde Viden om lokalsamfundet Sammensætning af styregruppe Geografisk placering Målgruppe og rekruttering Anbefalinger vedrørende rammer for kommunalt samarbejde Konklusion Hvidbogens anbefalinger Praktisk afvikling af motionsfodbold...75 Dannelse af netværk og social kapital...75 De organisatioriske rammer Efterskrift Referencer Appendix supplerende metodiske overvejelser Triangulering en kombination af kvantitative og kvalitative metoder Dokumentstudier Kvalitative forskningsinterview Fokusgruppeinterview Observationer Fysiologiske metoder Pulsmålinger under træning Videooptagelser under træning Bestemmelse af træningstilstand og sundhedsprofil Vægt, fedtprocent, muskelmasse og blodtryk Balance Intervalarbejdsevne Yo-Yo interval udholdenhedstesten...90 Bilag

6 Forord I lyset af den aktuelle debat om kommunernes forebyggelsesindsats forekommer fodbold som et interessant alternativ til stavgang, løb og fitnesstræning. Forskningen viser at fodboldtræning har et stort potentiale som en sundhedsfremmende intervention for store befolkningsgrupper med usund livsstil, både på kort og på lang sigt, men der er behov for at omsætte denne viden til en konkret kommunal baseret forebyggelsesindsats. Dette projekt har som formål at undersøge mulighederne for at få såvel de ophængte og de socialt udsatte 1 til at spille motionsfodbold. (Uddrag fra Institut for Idræts ansøgning til TrygFonden) Det interventionsprojekt med motionsfodbold, som den nærværende Hvidbog bygger sine anbefalinger på, kan ses som et eksempel på borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i kommunalt regi. Resultater og refleksioner fra projektet handler generelt om implementering af borgerrettede idræts- og motionstiltag, mere end det specifikt handler om fodbold som aktivitet, selv om denne aktivitet rummer en række forebyggende og sundhedsfremmende elementer. Et gennemgående tema er hvordan det at arbejde i netværk på det kommunale plan, skaber mulighed for netværk på borgerniveau! Netværk der forebygger sygdom ved at fremme lysten til deltagelse og netværk der kan fremme sundheden ved at gøre hverdagen lettere. Institut for Idræt på Københavns Universitet giver mulighed for at kombinere en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskningsvinkel, og kan derfor give et nuanceret billede af mekanismer og udfordringer som er væsentlige at forholde sig til, når sundhed og motion skal forankres på borgerniveau. Denne Hvidbog søger således, via erfaringer fra planlægningen af en 12 ugers intervention, samt realisering og efterfølgende erfaringsopsamling, at give anbefalinger til hvordan det gavnlige fysiologiske såvel som sociale og netværksdannende udbytte af motionsfodbold kan opnås i kommunalt regi. 68 voksne deltog i projektets fodboldtræning fra de to bydele Vanløse og Skovlunde. Endnu flere kunne have fået gavn af interventionen 2, men vi har måttet sande, at rekrutteringsarbejdet i forbindelse med etableringen af fodboldtræning for kommunens motionsfremmede borgere tager lang tid og er en stor udfordring. Dette har medvirket til at vores fokus i denne Hvidbog ikke alene er rettet mod deltagerne, men i høj grad også mod de udfordringer vi på flere niveauer har mødt i forbindelse med implementeringsarbejdet. Vores intervention henvendte sig i sit udgangspunkt både til udsatte grupper og til de ophængte grupper altså både til de, der ikke kan finde tiden til at motionere, og de 1 Ottesen og Skjerk (2006) beskriver bl.a. manglende overskud og tid som barrierer for fysisk aktivitet. 2 Tilbud om motionsfodbold for nybegyndere såvel som fysisk inaktive. 5

7 Forord der ikke ser det som en mulighed. En konsekvens af samarbejdet med de to kommuner blev dog, at fokus blev lagt på de udsatte, idet begge samarbejdspartnere fandt de største udfordringer netop her. Af denne grund er Hvidbogens hovedfokus lagt på de udsatte. Denne Hvidbog giver 20 konkrete anbefalinger til hvorledes man i kommunalt regi kan skabe motions tilbud, der kan få flere til at blive aktive. Interventionsprojektets resultater vil ligeledes blive præsenteret ved videnskabelige kongresser og ved udgivelse af videnskabelige artikler. Vores håb er at vores erfaringer og anbefalinger vil være katalysator for debat og virke som inspiration i de fora, hvor den kommunalt baserede sundhedsfremmende indsats bliver sat til debat og omsat til praktiske handlinger. Vanløse Lokaludvalg har bidraget aktivt gennem hele projektforløbet. Det være sig gennem de frivillige lokaludvalgsmedlemmer såvel som sekretariatet. Udvalget har således støttet projektet med arbejdstimer og har stået for diverse udgifter. Lokaludvalget har derudover støttet projektet med kr Ballerup Kommune har ligeledes været en aktiv medspiller og lagt en hel del arbejdstimer i projektet. Desuden har de forestået udgifter i forbindelse med trykning, kørsel m.v. Tak: Der er mange at takke i forbindelse med tilblivelsen af denne Hvidbog. Først og fremmest skal der siges stor tak til Vanløse Lokaludvalg og Ballerup Kommune. De anbefalinger der fremkommer i denne bog har kun været mulig på baggrund af den åbenhed og tillid, som de to samarbejdssteder har vist os. Det har været utrolig lærerigt og spændende. Desuden stor tak til alle de borgere, der har taget sig tid til at få en snak med os omkring motion og sundhed og allermest tak til de aktive deltagere, som har bidraget til det store datamateriale, som har dannet grundlaget for Hvidbogens anbefalinger. En stor tak skal også lyde til Mads Bendiksen, Lasse Christiansen og Mette Huus Pedersen, der på forbilledlig vis trænede deltagerne. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Peter Krustrup, der har hjulpet til og været en aktiv sparringspartner under hele forløbet. Tak til Vanløse Idræts Forening, der efterfølgende har taget udfordringen op og har etableret et hold for nogle af de kvinder, der deltog i projektet. Tak til Mads Lind fra Folkesundhed København for råd og vejledning i projektets opstart, og til sidst en stor tak til TrygFonden for den økonomiske støtte til dette projekt. Birgitte Rejkjær Krustrup Stine Frydendal Nielsen Laila Ottesen Januar

8 Læsevejledning Nærværende Hvidbog indeholder en første del (Kapitel 1-3) og en anden del (Kapitel 4-6). Delene kan læses uafhængigt af hinanden, men den baggrundsmæssige forståelse for projektets forløb og de fremkomne anbefalinger er større, hvis Hvidbogen læses i sin helhed. I kapitel 1 præsenteres baggrunden for og formålet med projekt Åbne fodboldbaner i dagtimerne. I kapitel 2 beskrives det overordnede projektdesign ved aktivitet, målgrupper og interventionskommuner, samt den teoretiske baggrund for Hvidbogens evaluering af lokalsamfundets rolle, design og igangsættelse samt afvikling af interventionen. I kapitel 3 beskrives den konkrete organisering og gennemførelse af interventionerne i de to kommuner/bydele. Den kommunale struktur som de to bydele er underlagt samt interventionens rammer i de pågældende kommuner, er beskrevet ud fra faktuelle offentligt tilgængelige oplysninger såvel som forfatternes subjektive oplevelser med etablering af samarbejdet omkring interventionerne. En deltaljeret beskrivelse er tillige foretaget af deltagernes træningsmæssige og sundhedsmæssige udgangspunkt, samt fremmødet til de forskellige træningstilbud. Hvidbogens kapitel 4 er en mere analyserende del, hvor vi forholder os til de erfaringer vi har gjort os med interventionerne i de to kommuner/bydele og giver anbefalinger til udbredelse af lignende tiltag. Denne evaluering er opdelt i en aktivitetsnær del vedrørende fysisk belastning og opbygning af social kapital mellem deltagerne i Frokost- og Eftermiddagsfodbold og en forvaltningsmæssig del vedrørende design og igangsættelse. Dette afsnit kan bruges som opslagsværk, hvor anbefalingerne er delt op i 3 grupper, som hver bygger på et stykke forudgående tekst med baggrund i interventionen. Kapitel 5 er en oversigt over Hvidbogens 20 anbefalinger. Kapitel 6 er et efterskrift, hvori det kort beskrives, hvad der efterfølgende er sket i Vanløse og hvilke perspektiver der er i et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Kapitel 7 viser den litteratur, der er benyttet i Hvidbogen. Bagerst i Hvidbogen findes et appendiks, kapitel 8, som gør rede for de metoder og metodiske overvejelser som Hvidbogen bygger på. 7

9 8

10 9 Del 1

11 Bolden er givet op til "Åbne fodboldbaner i dagtimerne". 10

12 1 Indledning Inspirationen til indeværende Hvidbog har været 6 års forskningsarbejde om motionsfodbold på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Resultaterne har vist at, fodbold er en alsidig, effektiv og netværksdannende aktivitet, der giver betydelige sundhedsfremmende effekter for utrænede og overvægtige mænd og kvinder på år. Det gælder uanset om deltagerne har dårlig kondition, er overvægtige, socialt udsatte, eller ikke har forudgående fodbolderfaringer. Helt nye undersøgelser har tillige afdækket at både pulsbelastning og aktivitetsmønster under fodboldtræning med spil til to mål er uafhængig af om der er 4, 6, 8, 14 eller 22 på banen. Et fund der underbygger at det umiddelbart er meget enkelt at organisere alsidig fitnesstræning 3 for små og store grupper gennem fodboldspil. Materialet er offentliggjort i en masterafhandling (Krustrup 2007) og adskillige videnskabelige artikler (Krustrup og Petersen 2007, Krustrup et al. 2007a+b, 2009, 2010 a, b, c, d, e, Ottesen 1998, Ottesen, Jeppesen og Krustrup, 2009, 2010). Projektresultaterne har vakt stor national og international opmærksomhed og har skabt en stor interesse for at afdække mulighederne for at bruge motionsfodbold i det kommunale forebyggelsesarbejde. Som bekendt er fodbold en meget populær idrætsgren med anslået aktive danskere. Mange af dem er organiseret i foreninger gennem DBU, DGI, DAI og DFIF. DBU alene har pr. 1/ i alt aktive medlemmer, hvoraf er over 25 år. Selvom antallet af fodboldaktive allerede er højt, appellerer fodbold potentielt til endnu flere. 90% af alle mænd og 20% af alle kvinder har således på et tidspunkt spillet fodbold og undersøgelser om inaktive danskere har vist at centrale motivationsfaktorer for deltagelse i fysisk aktivitet er positive sociale oplevelser og idrætsaktivitet som barn (Ottesen og Skjerk 2006). Tillige er det vist at fodbold, i modsætning til f.eks. golf og boksning, appellerer ligeligt til alle socialgrupper (Ottesen 1989, 1998, Bøje og Eichberg 1994). At fodbold kan fungere for nye målgrupper er dokumenteret i en undersøgelse på Københavns Universitet i 2008, hvor årige kvinder efter lodtrækning blev delt i en fodboldgruppe og en løbegruppe, der skulle træne 2 gange om ugen i 16 uger. Selvom de deltagende kvinder var utrænede og aldrig før havde spillet fodbold, kunne det konkluderes, at kvinderne i høj grad blev motiveret af fodboldaktiviteten og de sociale elementer ved fodboldtræning (Ottesen et al. 2010). For disse kvinder virkede det befordrende, at fodboldtræningen indeholdt kropskontakt, overraskende momenter og spilelementer som mål, tacklinger, hovedstød, etc., som man kan snakke om og grine af. Hvad angik løberne havde de betydeligt sværere ved at motivere sig ved løbeaktiviteten i sig selv. I 3 Her menes både kardiovaskulær, metabolsk og muskuloskeletal fitness. 11

13 1 Indledning Del 1 stedet motiveredes de af en række ydre omstændigheder og veldefinerede gevinster ved løbeturene. Dette gjaldt de sundheds- og træningsmæssige gevinster af løbetræningen, men også et øget fysisk og mentalt velvære. Det sociale element blev ikke inkluderet i løbernes angivelse af, hvad der kunne give dem lyst til deltagelse i løb, i forbindelse med det gennemførte projekt, men blev til gengæld nævnt flere gange som en betydningsfuld faktor, hvis de skulle fastholdes til løbetræning. Fodboldtræningen stimulerede til socialt samvær såvel udenfor banen som i forbindelse med træningerne, hvilket bevirkede akkumulering af social kapital og forstadier til netværksdannelse, der kan give praktisk støtte og opbakning i hverdagen (Ottesen et al. 2010). I det omfattende kommunale forebyggelses og sundhedsfremmende arbejde, bør der, efter kommunalreformen fra 2007, ikke længere alene være hovedfokus på børn, ældre og handicappede, men også på den store gruppe af inaktive voksne med markant forhøjet risiko for livsstilssygdomme. I kvalificeringen af arbejdet med disse målgrupper er der et stort behov for evidens 4 hvad angår sammenhængen mellem valg af aktivitet, afklaring af målgrupper og hvilke samarbejdspartnere der skal indgå i planlægning, udførelse og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Et andet vigtigt aspekt er at afklare om tilbuddene skal operere på individniveau såsom Motion på Recept eller på Community-niveau (Jarvie, 2003, Linstrøm, 2003). At ændre den enkeltes sundhedsadfærd i positiv retning er et eftertragtet ønske, men bestemt ikke enkelt: Et individs sundhedsadfærd påvirkes fra flere niveauer og af mange forskellige faktorer (Sundhedsstyrelsen 2007). Kommunerne får således en interessant rolle i forhold til at påvirke borgerne på flere niveauer (Sundhedsstyrelsen, 2009). Ifølge Margaret Whitehead og Göran Dahlgren (1991) hænger den enkelte borgers sundhedsadfærd sammen med livsstil, netværk og overordnede sociale og strukturelle forhold. I den nærværende intervention med motionsfodbold har ønsket været at evaluere dannelsen af social kapital og netværk på gruppeniveau i forbindelse med aktiviteten og at undersøge graden og betydningen af inddragelse af lokalsamfundets forskellige aktører i organisering og afvikling af interventionen. Nyere forskning har vist at det kan være nyttigt at rette forebyggelsestiltag mod lokalområder og fællesskaber, i stedet for individniveauet, både for at undgå formynderi og løftede pegefingre og fordi mennesker som skal ændre sundhedsadfærd har brug for sociale netværk og støtte i denne proces. Kortsigtede livsstilsforandringer som ensidigt fokuserer på individets forandring af adfærd virker ikke i længden. I denne Hvidbog vil aktivitet, målgrupper, lokalsamfundet, forvaltningsmæssig praksis og de involverede samarbejdspartnere blive analyseret i relation til det konkrete forebyg- 4 Evidens er i nærværende Hvidbog, ikke baseret på analyser foretaget på baggrund af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), ej heller på systematiske oversigter udarbejdet efter modellen for medicinsk teknologivurdering (MTV), men baseret primært på kvalitative undersøgelser og for de fysiologiske datas vedkommende kvantitative. Disse metoder har fundet anvendelse til at undersøge hvorfor og hvordan interventionen har virket og har dannet grundlag for de anbefalinger, der skal gøre det muligt at opnå og fastholde positive resultater med lignende interventioner. Se en diskussion af evidensbegrebet i Lone Friis Thing: Sætter evidensen den professionelle dømmekraft ud af spil? In: Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelserne. Nr. 9, 2009, s

14 Del 1 1 Indledning gelsestilbud for voksne mænd og kvinder: Åbne fodboldbaner i dagtimerne. Det vil med andre ord blive kortlagt hvordan en forebyggende og sundhedsfremmende intervention med motionsfodbold for utrænede voksne kan fungere i den virkelige verden. 1.1 Formål Formålet med det nærværende projekt: 1. At afprøve et konkret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud med motionsfodbold for voksne mænd og kvinder i to kommuner med henblik på at dokumentere og analysere betydningen af aktivitet, målgrupper, lokalsamfundets aktører og den kommunale forvaltningspraksis. 2. At undersøge fysisk belastning og opbygning af social kapital under fodboldtræning for utrænede deltagere i Frokost- og Eftermiddagsfodbold. 3. At udvikle evidensbaserede værktøjer og anbefalinger, der kan benyttes i arbejdet med planlægning og igangsættelse af kommunale motionstiltag for inaktive voksne. 13

15 I projekt "Åbne fodboldbaner i dagtimerne" blev der i en tre måneders periode tilbudt Frokostfodbold alle ugens dage og Eftermiddagsfodbold tre gange om ugen i henholdsvis Vanløse og Skovlunde. 14

16 2 Overordnet projektdesign I dette afsnit beskrives kort hvorledes projektet overordnet er designet med hensyn til aktivitetstilbud, målgruppe og ønsket om at gennemføre interventionen i to forskellige lokalsamfund. 2.1 Aktivitet, målgrupper og interventionskommuner Aktiviteterne Frokostfodbold og Eftermiddagsfodbold Aktiviteten bestod af såvel et tilbud om Frokostfodbold som Eftermiddagsfodbold. Frokostfodbolden blev afviklet alle dage mellem kl , mens Eftermiddagsfodbolden blev afviklet mandage, onsdage og fredage kl Fodboldtræningen blev gennemført på eksisterende fodboldfaciliteter, som ikke blev benyttet i dagtimerne, eller på offentlige græsarealer. Tilbuddet var fleksibelt for deltagerne, der havde mulighed for at gå og komme, som de havde lyst. Deltagerne fik tilbud om fysiologiske målinger. Fast deltagelse i træning og deltagelse i de fysiologiske målinger var således ikke et krav. Træningen organiseredes på en meget enkel måde ved spil til to mål bestående af kegler eller 2x5 m fodboldmål. Der var en træner fra Institut for Idræt tilstede ved alle træningspas og det var træneren der alt efter antallet af fremmødte deltagere fastsatte banestørrelse og måltype. Denne træner var primært valgt ud fra pædagogiske egenskaber og forståelse for de dynamiske processer i en gruppe Målgrupper Den definerede målgruppe for projektets interventioner var alle utrænede mænd og kvinder i alderen år, dog med særligt fokus på socialt udsatte og de ophængte. I forbindelse med Frokostfodbolden synes det muligt at rekruttere bredt både på og udenfor arbejdsmarkedet, herunder også de voksne, der ifølge nylige undersøgelser angiver manglende tid som den vigtigste barriere for idrætsdeltagelse ( de ophængte ) (Ottesen og Skjerk, 2006, Pilgaard, 2009). Eftermiddagsfodbolden rettede sig til gengæld primært mod deltagere udenfor arbejdsmarkedet, herunder grupper af inaktive voksne med lav indkomst og ingen eller kortvarige uddannelser (Pilgaard, 2009, fig. 1a og 1b). Det er velkendt at en del socialt udsatte har en forskudt døgnrytme og sover længe. Derfor var hypotesen at tidlig eftermiddag er et godt tidspunkt at få denne målgruppe i spil. 15

17 2 Overordnet projektdesign Del 1 Figur 1a. Personer med de højeste husstandsindkomster dyrker mest sport eller motion. Data er fra Pilgaard, Figur 1b. Sammenhængen mellem uddannelseslængde og idrætsdeltagelse er stadig markant i Data er fra Pilgaard, Interventionskommuner I projektets overordnede design indgik ønsket om at afprøve interventionen med motionsfodbold i to forskellige kommuner med henblik på at afdække betydningen af forvaltningsmæssig praksis, lokalsamfundets opbygning og de samarbejdspartnere, der i den enkelte kommune bidrager til planlægning og gennemførelse af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Vi valgte at tage udgangspunkt i to kommuner med en relativ forskellig strukturel opbygning. I Københavns Kommune har man etableret lokaludvalg i de forskellige bydele, f.eks. Vanløse lokaludvalg, til forskel for lokalråd, som de har i Ballerup Kommune, f.eks. Skovlunde lokalråd. Lokaludvalget har en langt større udøvende og selvstændig beslutningskompetence i deres lokalområde. Dette skyldes i høj grad, at de har fået stillet etårligt budget til rådighed, på 2,5 millioner kroner som de selv disponerer over, til forskel fra de ca kroner som lokalrådene disponerer over og som 16

18 Del 1 2 Overordnet projektdesign primært går til udgifter i forbindelse med lokalrådsarbejdet. I lokalrådene er det både foreningerne, der opstiller kandidater til lokalrådet, men enkeltpersoner opfordres også til at opstille til lokalrådet (www.ballerup.dk/get/51258.html). Det er normal kutyme at lokalrådsmedlemmer sidder så længe de er interesserende i det eller så længe den forening de repræsenterer ønsker det. Der er dog decideret valg til Skovlunde Lokalråd hvert fjerdeår. Dette svarer til den ordning der er i alle lokaludvalg, hvor medlemmerne bliver valgt for en 4-årig periode. I Vanløse afgør et repræsentantskab, hvilke interesseområder, foreninger og antal personer fra det pågældende område eller forening, der skal være repræsenteret i Lokaludvalget. I alt er der 23 pladser i Lokaludvalget, hvoraf de 7 er politisk udpegede repræsentanter af borgerrepræsentationen. I både lokalråd og lokaludvalg er arbejdet frivilligt og ulønnet. Til gengæld er der i lokaludvalgene ansatte sekretariatsmedarbejdere. I Vanløse Lokaludvalg er der tilknyttet tre ansatte; en projektmedarbejder, en udvalgssekretær og en kommunikationsmedarbejder, der alle er ansat af Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Det var derfor naturligt at gå direkte til det pågældende lokaludvalg, idet de selv kan træffe beslutninger om hvorvidt en intervention som Åbne fodboldbaner i dagtimerne skal prioriteres. Samarbejdet med bydelen Vanløse blev altså initieret gennem en direkte henvendelse til Vanløse Lokaludvalg, som valgte at gå ind i projektet. Sundhedsforvaltningen i Ballerup Kommune har en offensiv sundhedspolitik og initierer mange af de motionsfremmende projekter, som kommunen har, og det er derfor naturligt at gå til dem med et projekt som dette. Samarbejdet omkring projektet i bydelen Skovlunde blev således initieret gennem Ballerup Kommunes sundhedsforvaltning. Samarbejdet blev således etableret på to forskellige organisatoriske niveauer og samarbejdet med de to bydele opfyldte til fulde vores ønske om at afprøve forskellige typer af samarbejde (central og decentral organisering), forskellige samarbejdskonstellationer og kontaktflader. Ballerup Kommune gjorde det muligt for os på strukturelt niveau at få kontakt med kommunens jobcenter og skoler, som skabte rekruttering af denne vej. De tog endvidere kontakt til andre forvaltninger i kommunen såsom Miljø og Teknik samt Kultur og Fritid, som var behjælpelige med bestemmelse af lokaliteter. Københavns Kommunes struktur med Lokaludvalget i Vanløse gjorde at vi havde den direkte kontakt med bydelens borgere og gennem de forskellige repræsentanter i lokaludvalget blev der etableret kontakt til beboerforeninger og idrætsforeninger i nærområdet. Begge typer af samarbejdsrelationer rummer egenskaber, som kan være nyttige i forhold til projekter som Åbne fodboldbaner i dagtimerne. Indeværende Hvidbog vil belyse, hvordan de to forskellige samarbejdsformer hver især har fungeret i forhold til igangsættelsen af motionsfodbold for kommunens borgere. 17

19 2 Overordnet projektdesign Del Sundhedsfremmende arbejdsprocesser I evalueringen af vores intervention med Åbne fodboldbaner i dagtimerne har vi valgt at lade os inspirere af Neil Bracht, Lee Kingsbury og Chris Rissels fem-trinsmodel for sundhedsfremmende arbejdsprocesser (Bracht et al. 1999, fig. 2). Denne model er blevet brugt til at belyse den måde, hvorpå begrebet implementering anvendes i kommunalt regi og til at nuancere den eksisterende viden om implementering, ligesom den kan bruges i kortlægning af strukturering og forankring. På trods af, at der hele tiden formes nye partnerskaber i forhold til sundhedsfremme mellem samfundsmedlemmer, sundhedssektoren, de forskellige sundhedsydelser og nye instanser som erhvervsliv og frivillige grupper, argumenterer forfatterne for, at der til stadighed må stilles spørgsmålstegn ved hvor godt borgerinddragelsen og empowerment virker. Bracht, Kingsbury og Rissels fem-trinsmodel kan på dansk kan oversættes til 1) lokalsamfundsanalyse, 2) design og igangsættelse, 3) implementering, 4) forankring og opretholdelse samt 5) udbredelse og ny evaluering. Figur 2: Fem-trinsmodel for sundhedsfremmende arbejdsprocesser. Kilde: Bracht et al., (1999) I denne model er empowerment en vigtig del af den sundhedsfremmende proces, som af WHO defineres således: Health promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health (Ottawa charter, 1986: 1). Denne definition indikerer, at sundhedsfremme er en dynamisk proces, som afhænger af en række begivenheder og strategier, som ikke bare involverer individer, men også individers ejerskabsfølelse i forhold til processen (Bracht et al. 1999: s. 86). Modellen skal ligeledes ses som en dynamisk proces, og derfor vil der være eventuelle overlap mellem 18

20 Del 1 2 Overordnet projektdesign de fem stadier (Ibid: s. 90). Det er her vigtigt at tilføje, at der indenfor forskningen på dette felt, findes andre forslag til, hvordan sundhedsfremmende implementeringsprocesser kan foregå (f.eks.: Preceed-Proceed-modellen, Green og Kreuter, 1999). Projekt Åbne fodboldbaner i dagtimerne er gennemført som et sundhedsfremmende interventionsprojekt og ikke en implementering, og har derfor sin evalueringsmæssige tyngde i de første 3 faser af Bracht et al.-modellen. Vi befinder os så at sige i Brachts afsluttende evalueringsfase, hvor vi ser tilbage og analyserer elementer af de andre faser. Meget forenklet kan det siges, at vi ser på hvad der har virket og hvad der ikke har virket. Vi har suppleret modellen af Bracht et al. med en praksisnær analyse af dannelse af social kapital og netværk i forbindelse med de konkrete motionstilbud, som har vist sig at være vigtig for fastholdelse af fysisk aktivitet for ellers inaktive grupper. Vi har derfor analyseret direkte på hvad det er fodboldaktiviteten kan, og hvilken betydning den har for oplevelsen af fællesskab og muligheden for fastholdelse Social kapital og netværk Netværk på borgerniveau er yderst vigtigt i forhold til at fastholde borgerne i fysisk aktivitet (Krustrup, 2007, Ottesen et al., 2009). I Whitehead og Dahlgrens model (1991) ser vi, hvordan modellen tager udgangspunkt i individer. Dette fokus på individet fik betydning i forhold til Motion på Recept konceptet, hvor der efterfølgende ikke har været stor succes med at fastholde deltagerne i fysisk aktivitet efter afslutning af den receptbeskrevne træningsperiode (Roessler et al. 2007). Vi vil på baggrund af disse tidligere undersøgelser, inddrage et fokus på modellens yderste lag, som er de sociale levevilkår og disses indflydelse på muligheden for opbygning af social kapital og specielt netværksdannelse. Bracht et al. s implementeringsmodel tilføjes således en dimension af sociale relationer, med fokus på netværk som en forudsætning for fastholdelse i fysisk aktivitet. Dermed forsøger vi at forstå sundhedsfremme og forebyggelse i et mere strukturelt perspektiv end det er gjort i f.eks. Motion på Recept. Netværk skal i denne Hvidbog forstås som en del af begrebet social kapital. Begrebet social kapital anvendes hyppigt i den samfundsvidenskabelige teori og er blevet beskrevet af flere forskellige teoretikere. I nærværende Hvidbog benyttes den amerikanske sociolog Robert D. Putnams definition af social kapital: Egenskaber ved det samfundsmæssige liv som tillid, normer og netværk der fremmer samarbejdet mellem deltagerne og dermed forbedrer samfundets effektivitet: Som andre former for kapital er social kapital produktiv i den forstand, at den gør det muligt at opnå bestemte mål, som ikke ville være opnåelige i dens fravær. Fx vil en gruppe, hvis medlemmer udviser pålidelighed og viser omfattende tillid til hinanden, kunne udrette mere end en sammenlignelig gruppe, hvor pålidelighed og tillid er fraværende. (Putnam, 1993, s. 167, oversættelse Ibsen og Ottesen, 2005). 19

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber FODBOLD FITNESS - En mulighed for danske fodboldklubber INTRODUKTION 2 Dette hæfte er en introduktion til danske fodboldklubber, der overvejer eller ønsker at starte Fodbold Fitness. Mere end 140 klubber

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION INTRODUKTION FODBOLD EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER DBU.DK/ SUNDT, SJOVT OG SOCIALT MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig

Læs mere

FODBOLD FITNESS. for kvinder

FODBOLD FITNESS. for kvinder FODBOLD FITNESS for kvinder FORORD Mange forbinder automatisk fodbold med mænd! Det vil vi gerne ændre på, og med Fodbold Fitness for kvinder har vi gjort et ihærdigt forsøg på at skabe et motionstilbud,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved Gymnasielærerdag 2012 Alt det vi ikke ved Uddannelser på Institut for Idræt Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelse i Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Kandidatuddannelse i Humanfysiologi

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Græsrødder i bevægelse Program

Græsrødder i bevægelse Program Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Fitness i det Fri Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 33 Indhold 1. Introduktion....... 34 2. Projektets aktiviteter......... 35 3. Projektets resultater..... 35 4. Projektets virkning......... 36

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark

Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark Fælles klubhus som nabo til BK Frems gamle klubhus Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark Vi søger om tilskud til projektarbejde. Vi er syv klubber med fælles interesse

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Idrætskommuner scorer på livskvalitet. Sundhedssession 13.15-14.40

Idrætskommuner scorer på livskvalitet. Sundhedssession 13.15-14.40 Idrætskommuner scorer på livskvalitet Sundhedssession 13.15-14.40 VELKOMMEN Fodbold Fitness Et samarbejde mellem DBU Sjælland, Greve Kommune & Karlslunde Fodbold Dansk Boldspil-Union / DBU Bredde Hvorfor

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere