Åbne fodboldbaner i dagtimerne
|
|
- Helle Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup Stine Frydendal Nielsen Laila Ottesen
2 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper en Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup, Master i Idræt og Velfærd Stine Frydendal Nielsen, Cand. Scient Idræt Laila Ottesen, Lektor, ph.d. Institut for Idræt Københavns Universitet 2011
3 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper en Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup, Stine Frydendal Nielsen & Laila Ottesen Institut for Idræt, Københavns Universitet 2011 Omslag og layout: Vicki Dam & Allis Skovbjerg Jepsen Forsidefotos: Anders Kjærbye, Lizette Kabre og Birgitte Rejkjær Krustrup Fotos: Christoffer Regild s. 10; Birgitte Rejkjær Krustrup, Ian Rollo og Lasse Christiansen s. 14, 25, 30, 36, 41, 46, 59, 77; Mikal Schlosser s. 44 tv.; Anders Kjærbye s. 44 th. Tryk: Det Samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter
4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Læsevejledning Indledning Formål Overordnet projektdesign Aktivitet, målgrupper og interventionskommuner Aktiviteterne Frokostfodbold og Eftermiddagsfodbold Målgrupper Interventionskommuner Sundhedsfremmende arbejdsprocesser Social kapital og netværk De konkrete projektforløb i Ballerup og Københavns Kommune Skovlunde bydel i Ballerup kommune Incitament for deltagelse bydelen Skovlunde i Ballerup Kommune Ballerup Kommune som samarbejdspartner Placering af motionsfodboldtilbuddet i Skovlunde Aktiviteten Frokostfodbold i Skovlunde Rekruttering af deltagere til Frokostfodbold i Skovlunde Aktiviteten Eftermiddagsfodbold i Skovlunde Rekruttering af deltagere til Eftermiddagsfodbold i Skovlunde Bydelen Vanløse i Københavns Kommune Incitament for deltagelse Vanløse bydel i Københavns Kommune Vanløse Lokaludvalg som samarbejdspartner Placering af motionsfodboldtilbuddet i Vanløse Aktiviteten Frokostfodbold i Vanløse Rekruttering af deltagere til Frokostfodbold i Vanløse Aktiviteten Eftermiddagsfodbold Vanløse Rekruttering af deltagere til Eftermiddagsfodbold i Vanløse Deltagere i "Åbne fodboldbaner i dagtimerne" Deltagere i Frokostfodbold i Skovlunde Deltagere i Frokostfodbold i Grøndal Centret Deltagere i Eftermiddagsfodbold i Vanløse Fysiologisk sundhedsprofi l af deltagerne i "Åbne fodboldbaner i dagtimerne"..43 3
5 Indhold 4 Interventionsstrategien resultater og anbefalinger Fysisk belastning ved Frokost- og Eftermiddagsfodbold Pulsfrekvens under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Bevægelsesmønster under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Selvoplevet belastningsgrad under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Anbefalinger vedrørende praktisk afvikling af motionsfodbold Social kapital og netværksdannelse Social kapital handler også om chokolade Homogenitet i deltagergrupperne Historiefortælling Opbygning af bondende og bridgende social kapital Anbefalinger vedrørende opbygning af social kapital og netværk Kommunale rammer for samarbejde Viden om lokalsamfundet Sammensætning af styregruppe Geografisk placering Målgruppe og rekruttering Anbefalinger vedrørende rammer for kommunalt samarbejde Konklusion Hvidbogens anbefalinger Praktisk afvikling af motionsfodbold...75 Dannelse af netværk og social kapital...75 De organisatioriske rammer Efterskrift Referencer Appendix supplerende metodiske overvejelser Triangulering en kombination af kvantitative og kvalitative metoder Dokumentstudier Kvalitative forskningsinterview Fokusgruppeinterview Observationer Fysiologiske metoder Pulsmålinger under træning Videooptagelser under træning Bestemmelse af træningstilstand og sundhedsprofil Vægt, fedtprocent, muskelmasse og blodtryk Balance Intervalarbejdsevne Yo-Yo interval udholdenhedstesten...90 Bilag
6 Forord I lyset af den aktuelle debat om kommunernes forebyggelsesindsats forekommer fodbold som et interessant alternativ til stavgang, løb og fitnesstræning. Forskningen viser at fodboldtræning har et stort potentiale som en sundhedsfremmende intervention for store befolkningsgrupper med usund livsstil, både på kort og på lang sigt, men der er behov for at omsætte denne viden til en konkret kommunal baseret forebyggelsesindsats. Dette projekt har som formål at undersøge mulighederne for at få såvel de ophængte og de socialt udsatte 1 til at spille motionsfodbold. (Uddrag fra Institut for Idræts ansøgning til TrygFonden) Det interventionsprojekt med motionsfodbold, som den nærværende Hvidbog bygger sine anbefalinger på, kan ses som et eksempel på borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i kommunalt regi. Resultater og refleksioner fra projektet handler generelt om implementering af borgerrettede idræts- og motionstiltag, mere end det specifikt handler om fodbold som aktivitet, selv om denne aktivitet rummer en række forebyggende og sundhedsfremmende elementer. Et gennemgående tema er hvordan det at arbejde i netværk på det kommunale plan, skaber mulighed for netværk på borgerniveau! Netværk der forebygger sygdom ved at fremme lysten til deltagelse og netværk der kan fremme sundheden ved at gøre hverdagen lettere. Institut for Idræt på Københavns Universitet giver mulighed for at kombinere en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskningsvinkel, og kan derfor give et nuanceret billede af mekanismer og udfordringer som er væsentlige at forholde sig til, når sundhed og motion skal forankres på borgerniveau. Denne Hvidbog søger således, via erfaringer fra planlægningen af en 12 ugers intervention, samt realisering og efterfølgende erfaringsopsamling, at give anbefalinger til hvordan det gavnlige fysiologiske såvel som sociale og netværksdannende udbytte af motionsfodbold kan opnås i kommunalt regi. 68 voksne deltog i projektets fodboldtræning fra de to bydele Vanløse og Skovlunde. Endnu flere kunne have fået gavn af interventionen 2, men vi har måttet sande, at rekrutteringsarbejdet i forbindelse med etableringen af fodboldtræning for kommunens motionsfremmede borgere tager lang tid og er en stor udfordring. Dette har medvirket til at vores fokus i denne Hvidbog ikke alene er rettet mod deltagerne, men i høj grad også mod de udfordringer vi på flere niveauer har mødt i forbindelse med implementeringsarbejdet. Vores intervention henvendte sig i sit udgangspunkt både til udsatte grupper og til de ophængte grupper altså både til de, der ikke kan finde tiden til at motionere, og de 1 Ottesen og Skjerk (2006) beskriver bl.a. manglende overskud og tid som barrierer for fysisk aktivitet. 2 Tilbud om motionsfodbold for nybegyndere såvel som fysisk inaktive. 5
7 Forord der ikke ser det som en mulighed. En konsekvens af samarbejdet med de to kommuner blev dog, at fokus blev lagt på de udsatte, idet begge samarbejdspartnere fandt de største udfordringer netop her. Af denne grund er Hvidbogens hovedfokus lagt på de udsatte. Denne Hvidbog giver 20 konkrete anbefalinger til hvorledes man i kommunalt regi kan skabe motions tilbud, der kan få flere til at blive aktive. Interventionsprojektets resultater vil ligeledes blive præsenteret ved videnskabelige kongresser og ved udgivelse af videnskabelige artikler. Vores håb er at vores erfaringer og anbefalinger vil være katalysator for debat og virke som inspiration i de fora, hvor den kommunalt baserede sundhedsfremmende indsats bliver sat til debat og omsat til praktiske handlinger. Vanløse Lokaludvalg har bidraget aktivt gennem hele projektforløbet. Det være sig gennem de frivillige lokaludvalgsmedlemmer såvel som sekretariatet. Udvalget har således støttet projektet med arbejdstimer og har stået for diverse udgifter. Lokaludvalget har derudover støttet projektet med kr Ballerup Kommune har ligeledes været en aktiv medspiller og lagt en hel del arbejdstimer i projektet. Desuden har de forestået udgifter i forbindelse med trykning, kørsel m.v. Tak: Der er mange at takke i forbindelse med tilblivelsen af denne Hvidbog. Først og fremmest skal der siges stor tak til Vanløse Lokaludvalg og Ballerup Kommune. De anbefalinger der fremkommer i denne bog har kun været mulig på baggrund af den åbenhed og tillid, som de to samarbejdssteder har vist os. Det har været utrolig lærerigt og spændende. Desuden stor tak til alle de borgere, der har taget sig tid til at få en snak med os omkring motion og sundhed og allermest tak til de aktive deltagere, som har bidraget til det store datamateriale, som har dannet grundlaget for Hvidbogens anbefalinger. En stor tak skal også lyde til Mads Bendiksen, Lasse Christiansen og Mette Huus Pedersen, der på forbilledlig vis trænede deltagerne. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Peter Krustrup, der har hjulpet til og været en aktiv sparringspartner under hele forløbet. Tak til Vanløse Idræts Forening, der efterfølgende har taget udfordringen op og har etableret et hold for nogle af de kvinder, der deltog i projektet. Tak til Mads Lind fra Folkesundhed København for råd og vejledning i projektets opstart, og til sidst en stor tak til TrygFonden for den økonomiske støtte til dette projekt. Birgitte Rejkjær Krustrup Stine Frydendal Nielsen Laila Ottesen Januar
8 Læsevejledning Nærværende Hvidbog indeholder en første del (Kapitel 1-3) og en anden del (Kapitel 4-6). Delene kan læses uafhængigt af hinanden, men den baggrundsmæssige forståelse for projektets forløb og de fremkomne anbefalinger er større, hvis Hvidbogen læses i sin helhed. I kapitel 1 præsenteres baggrunden for og formålet med projekt Åbne fodboldbaner i dagtimerne. I kapitel 2 beskrives det overordnede projektdesign ved aktivitet, målgrupper og interventionskommuner, samt den teoretiske baggrund for Hvidbogens evaluering af lokalsamfundets rolle, design og igangsættelse samt afvikling af interventionen. I kapitel 3 beskrives den konkrete organisering og gennemførelse af interventionerne i de to kommuner/bydele. Den kommunale struktur som de to bydele er underlagt samt interventionens rammer i de pågældende kommuner, er beskrevet ud fra faktuelle offentligt tilgængelige oplysninger såvel som forfatternes subjektive oplevelser med etablering af samarbejdet omkring interventionerne. En deltaljeret beskrivelse er tillige foretaget af deltagernes træningsmæssige og sundhedsmæssige udgangspunkt, samt fremmødet til de forskellige træningstilbud. Hvidbogens kapitel 4 er en mere analyserende del, hvor vi forholder os til de erfaringer vi har gjort os med interventionerne i de to kommuner/bydele og giver anbefalinger til udbredelse af lignende tiltag. Denne evaluering er opdelt i en aktivitetsnær del vedrørende fysisk belastning og opbygning af social kapital mellem deltagerne i Frokost- og Eftermiddagsfodbold og en forvaltningsmæssig del vedrørende design og igangsættelse. Dette afsnit kan bruges som opslagsværk, hvor anbefalingerne er delt op i 3 grupper, som hver bygger på et stykke forudgående tekst med baggrund i interventionen. Kapitel 5 er en oversigt over Hvidbogens 20 anbefalinger. Kapitel 6 er et efterskrift, hvori det kort beskrives, hvad der efterfølgende er sket i Vanløse og hvilke perspektiver der er i et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Kapitel 7 viser den litteratur, der er benyttet i Hvidbogen. Bagerst i Hvidbogen findes et appendiks, kapitel 8, som gør rede for de metoder og metodiske overvejelser som Hvidbogen bygger på. 7
9 8
10 9 Del 1
11 Bolden er givet op til "Åbne fodboldbaner i dagtimerne". 10
12 1 Indledning Inspirationen til indeværende Hvidbog har været 6 års forskningsarbejde om motionsfodbold på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Resultaterne har vist at, fodbold er en alsidig, effektiv og netværksdannende aktivitet, der giver betydelige sundhedsfremmende effekter for utrænede og overvægtige mænd og kvinder på år. Det gælder uanset om deltagerne har dårlig kondition, er overvægtige, socialt udsatte, eller ikke har forudgående fodbolderfaringer. Helt nye undersøgelser har tillige afdækket at både pulsbelastning og aktivitetsmønster under fodboldtræning med spil til to mål er uafhængig af om der er 4, 6, 8, 14 eller 22 på banen. Et fund der underbygger at det umiddelbart er meget enkelt at organisere alsidig fitnesstræning 3 for små og store grupper gennem fodboldspil. Materialet er offentliggjort i en masterafhandling (Krustrup 2007) og adskillige videnskabelige artikler (Krustrup og Petersen 2007, Krustrup et al. 2007a+b, 2009, 2010 a, b, c, d, e, Ottesen 1998, Ottesen, Jeppesen og Krustrup, 2009, 2010). Projektresultaterne har vakt stor national og international opmærksomhed og har skabt en stor interesse for at afdække mulighederne for at bruge motionsfodbold i det kommunale forebyggelsesarbejde. Som bekendt er fodbold en meget populær idrætsgren med anslået aktive danskere. Mange af dem er organiseret i foreninger gennem DBU, DGI, DAI og DFIF. DBU alene har pr. 1/ i alt aktive medlemmer, hvoraf er over 25 år. Selvom antallet af fodboldaktive allerede er højt, appellerer fodbold potentielt til endnu flere. 90% af alle mænd og 20% af alle kvinder har således på et tidspunkt spillet fodbold og undersøgelser om inaktive danskere har vist at centrale motivationsfaktorer for deltagelse i fysisk aktivitet er positive sociale oplevelser og idrætsaktivitet som barn (Ottesen og Skjerk 2006). Tillige er det vist at fodbold, i modsætning til f.eks. golf og boksning, appellerer ligeligt til alle socialgrupper (Ottesen 1989, 1998, Bøje og Eichberg 1994). At fodbold kan fungere for nye målgrupper er dokumenteret i en undersøgelse på Københavns Universitet i 2008, hvor årige kvinder efter lodtrækning blev delt i en fodboldgruppe og en løbegruppe, der skulle træne 2 gange om ugen i 16 uger. Selvom de deltagende kvinder var utrænede og aldrig før havde spillet fodbold, kunne det konkluderes, at kvinderne i høj grad blev motiveret af fodboldaktiviteten og de sociale elementer ved fodboldtræning (Ottesen et al. 2010). For disse kvinder virkede det befordrende, at fodboldtræningen indeholdt kropskontakt, overraskende momenter og spilelementer som mål, tacklinger, hovedstød, etc., som man kan snakke om og grine af. Hvad angik løberne havde de betydeligt sværere ved at motivere sig ved løbeaktiviteten i sig selv. I 3 Her menes både kardiovaskulær, metabolsk og muskuloskeletal fitness. 11
13 1 Indledning Del 1 stedet motiveredes de af en række ydre omstændigheder og veldefinerede gevinster ved løbeturene. Dette gjaldt de sundheds- og træningsmæssige gevinster af løbetræningen, men også et øget fysisk og mentalt velvære. Det sociale element blev ikke inkluderet i løbernes angivelse af, hvad der kunne give dem lyst til deltagelse i løb, i forbindelse med det gennemførte projekt, men blev til gengæld nævnt flere gange som en betydningsfuld faktor, hvis de skulle fastholdes til løbetræning. Fodboldtræningen stimulerede til socialt samvær såvel udenfor banen som i forbindelse med træningerne, hvilket bevirkede akkumulering af social kapital og forstadier til netværksdannelse, der kan give praktisk støtte og opbakning i hverdagen (Ottesen et al. 2010). I det omfattende kommunale forebyggelses og sundhedsfremmende arbejde, bør der, efter kommunalreformen fra 2007, ikke længere alene være hovedfokus på børn, ældre og handicappede, men også på den store gruppe af inaktive voksne med markant forhøjet risiko for livsstilssygdomme. I kvalificeringen af arbejdet med disse målgrupper er der et stort behov for evidens 4 hvad angår sammenhængen mellem valg af aktivitet, afklaring af målgrupper og hvilke samarbejdspartnere der skal indgå i planlægning, udførelse og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Et andet vigtigt aspekt er at afklare om tilbuddene skal operere på individniveau såsom Motion på Recept eller på Community-niveau (Jarvie, 2003, Linstrøm, 2003). At ændre den enkeltes sundhedsadfærd i positiv retning er et eftertragtet ønske, men bestemt ikke enkelt: Et individs sundhedsadfærd påvirkes fra flere niveauer og af mange forskellige faktorer (Sundhedsstyrelsen 2007). Kommunerne får således en interessant rolle i forhold til at påvirke borgerne på flere niveauer (Sundhedsstyrelsen, 2009). Ifølge Margaret Whitehead og Göran Dahlgren (1991) hænger den enkelte borgers sundhedsadfærd sammen med livsstil, netværk og overordnede sociale og strukturelle forhold. I den nærværende intervention med motionsfodbold har ønsket været at evaluere dannelsen af social kapital og netværk på gruppeniveau i forbindelse med aktiviteten og at undersøge graden og betydningen af inddragelse af lokalsamfundets forskellige aktører i organisering og afvikling af interventionen. Nyere forskning har vist at det kan være nyttigt at rette forebyggelsestiltag mod lokalområder og fællesskaber, i stedet for individniveauet, både for at undgå formynderi og løftede pegefingre og fordi mennesker som skal ændre sundhedsadfærd har brug for sociale netværk og støtte i denne proces. Kortsigtede livsstilsforandringer som ensidigt fokuserer på individets forandring af adfærd virker ikke i længden. I denne Hvidbog vil aktivitet, målgrupper, lokalsamfundet, forvaltningsmæssig praksis og de involverede samarbejdspartnere blive analyseret i relation til det konkrete forebyg- 4 Evidens er i nærværende Hvidbog, ikke baseret på analyser foretaget på baggrund af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), ej heller på systematiske oversigter udarbejdet efter modellen for medicinsk teknologivurdering (MTV), men baseret primært på kvalitative undersøgelser og for de fysiologiske datas vedkommende kvantitative. Disse metoder har fundet anvendelse til at undersøge hvorfor og hvordan interventionen har virket og har dannet grundlag for de anbefalinger, der skal gøre det muligt at opnå og fastholde positive resultater med lignende interventioner. Se en diskussion af evidensbegrebet i Lone Friis Thing: Sætter evidensen den professionelle dømmekraft ud af spil? In: Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelserne. Nr. 9, 2009, s
14 Del 1 1 Indledning gelsestilbud for voksne mænd og kvinder: Åbne fodboldbaner i dagtimerne. Det vil med andre ord blive kortlagt hvordan en forebyggende og sundhedsfremmende intervention med motionsfodbold for utrænede voksne kan fungere i den virkelige verden. 1.1 Formål Formålet med det nærværende projekt: 1. At afprøve et konkret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud med motionsfodbold for voksne mænd og kvinder i to kommuner med henblik på at dokumentere og analysere betydningen af aktivitet, målgrupper, lokalsamfundets aktører og den kommunale forvaltningspraksis. 2. At undersøge fysisk belastning og opbygning af social kapital under fodboldtræning for utrænede deltagere i Frokost- og Eftermiddagsfodbold. 3. At udvikle evidensbaserede værktøjer og anbefalinger, der kan benyttes i arbejdet med planlægning og igangsættelse af kommunale motionstiltag for inaktive voksne. 13
15 I projekt "Åbne fodboldbaner i dagtimerne" blev der i en tre måneders periode tilbudt Frokostfodbold alle ugens dage og Eftermiddagsfodbold tre gange om ugen i henholdsvis Vanløse og Skovlunde. 14
16 2 Overordnet projektdesign I dette afsnit beskrives kort hvorledes projektet overordnet er designet med hensyn til aktivitetstilbud, målgruppe og ønsket om at gennemføre interventionen i to forskellige lokalsamfund. 2.1 Aktivitet, målgrupper og interventionskommuner Aktiviteterne Frokostfodbold og Eftermiddagsfodbold Aktiviteten bestod af såvel et tilbud om Frokostfodbold som Eftermiddagsfodbold. Frokostfodbolden blev afviklet alle dage mellem kl , mens Eftermiddagsfodbolden blev afviklet mandage, onsdage og fredage kl Fodboldtræningen blev gennemført på eksisterende fodboldfaciliteter, som ikke blev benyttet i dagtimerne, eller på offentlige græsarealer. Tilbuddet var fleksibelt for deltagerne, der havde mulighed for at gå og komme, som de havde lyst. Deltagerne fik tilbud om fysiologiske målinger. Fast deltagelse i træning og deltagelse i de fysiologiske målinger var således ikke et krav. Træningen organiseredes på en meget enkel måde ved spil til to mål bestående af kegler eller 2x5 m fodboldmål. Der var en træner fra Institut for Idræt tilstede ved alle træningspas og det var træneren der alt efter antallet af fremmødte deltagere fastsatte banestørrelse og måltype. Denne træner var primært valgt ud fra pædagogiske egenskaber og forståelse for de dynamiske processer i en gruppe Målgrupper Den definerede målgruppe for projektets interventioner var alle utrænede mænd og kvinder i alderen år, dog med særligt fokus på socialt udsatte og de ophængte. I forbindelse med Frokostfodbolden synes det muligt at rekruttere bredt både på og udenfor arbejdsmarkedet, herunder også de voksne, der ifølge nylige undersøgelser angiver manglende tid som den vigtigste barriere for idrætsdeltagelse ( de ophængte ) (Ottesen og Skjerk, 2006, Pilgaard, 2009). Eftermiddagsfodbolden rettede sig til gengæld primært mod deltagere udenfor arbejdsmarkedet, herunder grupper af inaktive voksne med lav indkomst og ingen eller kortvarige uddannelser (Pilgaard, 2009, fig. 1a og 1b). Det er velkendt at en del socialt udsatte har en forskudt døgnrytme og sover længe. Derfor var hypotesen at tidlig eftermiddag er et godt tidspunkt at få denne målgruppe i spil. 15
17 2 Overordnet projektdesign Del 1 Figur 1a. Personer med de højeste husstandsindkomster dyrker mest sport eller motion. Data er fra Pilgaard, Figur 1b. Sammenhængen mellem uddannelseslængde og idrætsdeltagelse er stadig markant i Data er fra Pilgaard, Interventionskommuner I projektets overordnede design indgik ønsket om at afprøve interventionen med motionsfodbold i to forskellige kommuner med henblik på at afdække betydningen af forvaltningsmæssig praksis, lokalsamfundets opbygning og de samarbejdspartnere, der i den enkelte kommune bidrager til planlægning og gennemførelse af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Vi valgte at tage udgangspunkt i to kommuner med en relativ forskellig strukturel opbygning. I Københavns Kommune har man etableret lokaludvalg i de forskellige bydele, f.eks. Vanløse lokaludvalg, til forskel for lokalråd, som de har i Ballerup Kommune, f.eks. Skovlunde lokalråd. Lokaludvalget har en langt større udøvende og selvstændig beslutningskompetence i deres lokalområde. Dette skyldes i høj grad, at de har fået stillet etårligt budget til rådighed, på 2,5 millioner kroner som de selv disponerer over, til forskel fra de ca kroner som lokalrådene disponerer over og som 16
18 Del 1 2 Overordnet projektdesign primært går til udgifter i forbindelse med lokalrådsarbejdet. I lokalrådene er det både foreningerne, der opstiller kandidater til lokalrådet, men enkeltpersoner opfordres også til at opstille til lokalrådet ( Det er normal kutyme at lokalrådsmedlemmer sidder så længe de er interesserende i det eller så længe den forening de repræsenterer ønsker det. Der er dog decideret valg til Skovlunde Lokalråd hvert fjerdeår. Dette svarer til den ordning der er i alle lokaludvalg, hvor medlemmerne bliver valgt for en 4-årig periode. I Vanløse afgør et repræsentantskab, hvilke interesseområder, foreninger og antal personer fra det pågældende område eller forening, der skal være repræsenteret i Lokaludvalget. I alt er der 23 pladser i Lokaludvalget, hvoraf de 7 er politisk udpegede repræsentanter af borgerrepræsentationen. I både lokalråd og lokaludvalg er arbejdet frivilligt og ulønnet. Til gengæld er der i lokaludvalgene ansatte sekretariatsmedarbejdere. I Vanløse Lokaludvalg er der tilknyttet tre ansatte; en projektmedarbejder, en udvalgssekretær og en kommunikationsmedarbejder, der alle er ansat af Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Det var derfor naturligt at gå direkte til det pågældende lokaludvalg, idet de selv kan træffe beslutninger om hvorvidt en intervention som Åbne fodboldbaner i dagtimerne skal prioriteres. Samarbejdet med bydelen Vanløse blev altså initieret gennem en direkte henvendelse til Vanløse Lokaludvalg, som valgte at gå ind i projektet. Sundhedsforvaltningen i Ballerup Kommune har en offensiv sundhedspolitik og initierer mange af de motionsfremmende projekter, som kommunen har, og det er derfor naturligt at gå til dem med et projekt som dette. Samarbejdet omkring projektet i bydelen Skovlunde blev således initieret gennem Ballerup Kommunes sundhedsforvaltning. Samarbejdet blev således etableret på to forskellige organisatoriske niveauer og samarbejdet med de to bydele opfyldte til fulde vores ønske om at afprøve forskellige typer af samarbejde (central og decentral organisering), forskellige samarbejdskonstellationer og kontaktflader. Ballerup Kommune gjorde det muligt for os på strukturelt niveau at få kontakt med kommunens jobcenter og skoler, som skabte rekruttering af denne vej. De tog endvidere kontakt til andre forvaltninger i kommunen såsom Miljø og Teknik samt Kultur og Fritid, som var behjælpelige med bestemmelse af lokaliteter. Københavns Kommunes struktur med Lokaludvalget i Vanløse gjorde at vi havde den direkte kontakt med bydelens borgere og gennem de forskellige repræsentanter i lokaludvalget blev der etableret kontakt til beboerforeninger og idrætsforeninger i nærområdet. Begge typer af samarbejdsrelationer rummer egenskaber, som kan være nyttige i forhold til projekter som Åbne fodboldbaner i dagtimerne. Indeværende Hvidbog vil belyse, hvordan de to forskellige samarbejdsformer hver især har fungeret i forhold til igangsættelsen af motionsfodbold for kommunens borgere. 17
19 2 Overordnet projektdesign Del Sundhedsfremmende arbejdsprocesser I evalueringen af vores intervention med Åbne fodboldbaner i dagtimerne har vi valgt at lade os inspirere af Neil Bracht, Lee Kingsbury og Chris Rissels fem-trinsmodel for sundhedsfremmende arbejdsprocesser (Bracht et al. 1999, fig. 2). Denne model er blevet brugt til at belyse den måde, hvorpå begrebet implementering anvendes i kommunalt regi og til at nuancere den eksisterende viden om implementering, ligesom den kan bruges i kortlægning af strukturering og forankring. På trods af, at der hele tiden formes nye partnerskaber i forhold til sundhedsfremme mellem samfundsmedlemmer, sundhedssektoren, de forskellige sundhedsydelser og nye instanser som erhvervsliv og frivillige grupper, argumenterer forfatterne for, at der til stadighed må stilles spørgsmålstegn ved hvor godt borgerinddragelsen og empowerment virker. Bracht, Kingsbury og Rissels fem-trinsmodel kan på dansk kan oversættes til 1) lokalsamfundsanalyse, 2) design og igangsættelse, 3) implementering, 4) forankring og opretholdelse samt 5) udbredelse og ny evaluering. Figur 2: Fem-trinsmodel for sundhedsfremmende arbejdsprocesser. Kilde: Bracht et al., (1999) I denne model er empowerment en vigtig del af den sundhedsfremmende proces, som af WHO defineres således: Health promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health (Ottawa charter, 1986: 1). Denne definition indikerer, at sundhedsfremme er en dynamisk proces, som afhænger af en række begivenheder og strategier, som ikke bare involverer individer, men også individers ejerskabsfølelse i forhold til processen (Bracht et al. 1999: s. 86). Modellen skal ligeledes ses som en dynamisk proces, og derfor vil der være eventuelle overlap mellem 18
20 Del 1 2 Overordnet projektdesign de fem stadier (Ibid: s. 90). Det er her vigtigt at tilføje, at der indenfor forskningen på dette felt, findes andre forslag til, hvordan sundhedsfremmende implementeringsprocesser kan foregå (f.eks.: Preceed-Proceed-modellen, Green og Kreuter, 1999). Projekt Åbne fodboldbaner i dagtimerne er gennemført som et sundhedsfremmende interventionsprojekt og ikke en implementering, og har derfor sin evalueringsmæssige tyngde i de første 3 faser af Bracht et al.-modellen. Vi befinder os så at sige i Brachts afsluttende evalueringsfase, hvor vi ser tilbage og analyserer elementer af de andre faser. Meget forenklet kan det siges, at vi ser på hvad der har virket og hvad der ikke har virket. Vi har suppleret modellen af Bracht et al. med en praksisnær analyse af dannelse af social kapital og netværk i forbindelse med de konkrete motionstilbud, som har vist sig at være vigtig for fastholdelse af fysisk aktivitet for ellers inaktive grupper. Vi har derfor analyseret direkte på hvad det er fodboldaktiviteten kan, og hvilken betydning den har for oplevelsen af fællesskab og muligheden for fastholdelse Social kapital og netværk Netværk på borgerniveau er yderst vigtigt i forhold til at fastholde borgerne i fysisk aktivitet (Krustrup, 2007, Ottesen et al., 2009). I Whitehead og Dahlgrens model (1991) ser vi, hvordan modellen tager udgangspunkt i individer. Dette fokus på individet fik betydning i forhold til Motion på Recept konceptet, hvor der efterfølgende ikke har været stor succes med at fastholde deltagerne i fysisk aktivitet efter afslutning af den receptbeskrevne træningsperiode (Roessler et al. 2007). Vi vil på baggrund af disse tidligere undersøgelser, inddrage et fokus på modellens yderste lag, som er de sociale levevilkår og disses indflydelse på muligheden for opbygning af social kapital og specielt netværksdannelse. Bracht et al. s implementeringsmodel tilføjes således en dimension af sociale relationer, med fokus på netværk som en forudsætning for fastholdelse i fysisk aktivitet. Dermed forsøger vi at forstå sundhedsfremme og forebyggelse i et mere strukturelt perspektiv end det er gjort i f.eks. Motion på Recept. Netværk skal i denne Hvidbog forstås som en del af begrebet social kapital. Begrebet social kapital anvendes hyppigt i den samfundsvidenskabelige teori og er blevet beskrevet af flere forskellige teoretikere. I nærværende Hvidbog benyttes den amerikanske sociolog Robert D. Putnams definition af social kapital: Egenskaber ved det samfundsmæssige liv som tillid, normer og netværk der fremmer samarbejdet mellem deltagerne og dermed forbedrer samfundets effektivitet: Som andre former for kapital er social kapital produktiv i den forstand, at den gør det muligt at opnå bestemte mål, som ikke ville være opnåelige i dens fravær. Fx vil en gruppe, hvis medlemmer udviser pålidelighed og viser omfattende tillid til hinanden, kunne udrette mere end en sammenlignelig gruppe, hvor pålidelighed og tillid er fraværende. (Putnam, 1993, s. 167, oversættelse Ibsen og Ottesen, 2005). 19
FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.
DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation
Læs mereFODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed
FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereEn undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)
En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereFODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin
FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereMotion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Læs mere1 Visionen med FCM SAMFUND er, at vi vil: Bruge sportens magt til at engagere, inspirere og hjælpe folk i vort samfund til at nå deres livsmål. Være med til at skabe et godt, festligt og lykkeligt fritidsliv
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereDisposition for dette oplæg:
Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs mereSundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE
Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereEn undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse
En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereBilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)
Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereFODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber
FODBOLD FITNESS - En mulighed for danske fodboldklubber INTRODUKTION 2 Dette hæfte er en introduktion til danske fodboldklubber, der overvejer eller ønsker at starte Fodbold Fitness. Mere end 140 klubber
Læs mereSund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018
Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018 Konsulent og projektleder, Christina Bjørk Petersen, E-mail: cbp@friluftsraadet.dk Tel: 24644229 Projekt Sund i Naturen Udvalgte
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereGræsrødder i bevægelse Program
Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Fitness i det Fri Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 33 Indhold 1. Introduktion....... 34 2. Projektets aktiviteter......... 35 3. Projektets resultater..... 35 4. Projektets virkning......... 36
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereFODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION
INTRODUKTION FODBOLD EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER DBU.DK/ SUNDT, SJOVT OG SOCIALT MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereBergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle
Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse
Læs mereStatus Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013
Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter
Læs mereFODBOLD FITNESS. for kvinder
FODBOLD FITNESS for kvinder FORORD Mange forbinder automatisk fodbold med mænd! Det vil vi gerne ændre på, og med Fodbold Fitness for kvinder har vi gjort et ihærdigt forsøg på at skabe et motionstilbud,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereSocial kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler
Læs mereLokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mereGymnasielærerdag Alt det vi ikke ved
Gymnasielærerdag 2012 Alt det vi ikke ved Uddannelser på Institut for Idræt Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelse i Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Kandidatuddannelse i Humanfysiologi
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereVelkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed
Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereDrejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden
Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereSpace. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole
ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang
Læs mereFYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser
FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereStrategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed
Hovedbestyrelsesmøde den 30. januar 2017 Bilag 7.1 Strategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed Strategisk analyse Udvikling og formulering Gennemførelse af strategier Evaluering og revurdering DGI Vingsted
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereEvaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018
Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark
Fælles klubhus som nabo til BK Frems gamle klubhus Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark Vi søger om tilskud til projektarbejde. Vi er syv klubber med fælles interesse
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereIdræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk
Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter
Læs mere