Åbne fodboldbaner i dagtimerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbne fodboldbaner i dagtimerne"

Transkript

1 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup Stine Frydendal Nielsen Laila Ottesen

2 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper en Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup, Master i Idræt og Velfærd Stine Frydendal Nielsen, Cand. Scient Idræt Laila Ottesen, Lektor, ph.d. Institut for Idræt Københavns Universitet 2011

3 Åbne fodboldbaner i dagtimerne Igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper en Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi Birgitte Rejkjær Krustrup, Stine Frydendal Nielsen & Laila Ottesen Institut for Idræt, Københavns Universitet 2011 Omslag og layout: Vicki Dam & Allis Skovbjerg Jepsen Forsidefotos: Anders Kjærbye, Lizette Kabre og Birgitte Rejkjær Krustrup Fotos: Christoffer Regild s. 10; Birgitte Rejkjær Krustrup, Ian Rollo og Lasse Christiansen s. 14, 25, 30, 36, 41, 46, 59, 77; Mikal Schlosser s. 44 tv.; Anders Kjærbye s. 44 th. Tryk: Det Samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Læsevejledning Indledning Formål Overordnet projektdesign Aktivitet, målgrupper og interventionskommuner Aktiviteterne Frokostfodbold og Eftermiddagsfodbold Målgrupper Interventionskommuner Sundhedsfremmende arbejdsprocesser Social kapital og netværk De konkrete projektforløb i Ballerup og Københavns Kommune Skovlunde bydel i Ballerup kommune Incitament for deltagelse bydelen Skovlunde i Ballerup Kommune Ballerup Kommune som samarbejdspartner Placering af motionsfodboldtilbuddet i Skovlunde Aktiviteten Frokostfodbold i Skovlunde Rekruttering af deltagere til Frokostfodbold i Skovlunde Aktiviteten Eftermiddagsfodbold i Skovlunde Rekruttering af deltagere til Eftermiddagsfodbold i Skovlunde Bydelen Vanløse i Københavns Kommune Incitament for deltagelse Vanløse bydel i Københavns Kommune Vanløse Lokaludvalg som samarbejdspartner Placering af motionsfodboldtilbuddet i Vanløse Aktiviteten Frokostfodbold i Vanløse Rekruttering af deltagere til Frokostfodbold i Vanløse Aktiviteten Eftermiddagsfodbold Vanløse Rekruttering af deltagere til Eftermiddagsfodbold i Vanløse Deltagere i "Åbne fodboldbaner i dagtimerne" Deltagere i Frokostfodbold i Skovlunde Deltagere i Frokostfodbold i Grøndal Centret Deltagere i Eftermiddagsfodbold i Vanløse Fysiologisk sundhedsprofi l af deltagerne i "Åbne fodboldbaner i dagtimerne"..43 3

5 Indhold 4 Interventionsstrategien resultater og anbefalinger Fysisk belastning ved Frokost- og Eftermiddagsfodbold Pulsfrekvens under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Bevægelsesmønster under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Selvoplevet belastningsgrad under Frokost- og Eftermiddagsfodbold Anbefalinger vedrørende praktisk afvikling af motionsfodbold Social kapital og netværksdannelse Social kapital handler også om chokolade Homogenitet i deltagergrupperne Historiefortælling Opbygning af bondende og bridgende social kapital Anbefalinger vedrørende opbygning af social kapital og netværk Kommunale rammer for samarbejde Viden om lokalsamfundet Sammensætning af styregruppe Geografisk placering Målgruppe og rekruttering Anbefalinger vedrørende rammer for kommunalt samarbejde Konklusion Hvidbogens anbefalinger Praktisk afvikling af motionsfodbold...75 Dannelse af netværk og social kapital...75 De organisatioriske rammer Efterskrift Referencer Appendix supplerende metodiske overvejelser Triangulering en kombination af kvantitative og kvalitative metoder Dokumentstudier Kvalitative forskningsinterview Fokusgruppeinterview Observationer Fysiologiske metoder Pulsmålinger under træning Videooptagelser under træning Bestemmelse af træningstilstand og sundhedsprofil Vægt, fedtprocent, muskelmasse og blodtryk Balance Intervalarbejdsevne Yo-Yo interval udholdenhedstesten...90 Bilag

6 Forord I lyset af den aktuelle debat om kommunernes forebyggelsesindsats forekommer fodbold som et interessant alternativ til stavgang, løb og fitnesstræning. Forskningen viser at fodboldtræning har et stort potentiale som en sundhedsfremmende intervention for store befolkningsgrupper med usund livsstil, både på kort og på lang sigt, men der er behov for at omsætte denne viden til en konkret kommunal baseret forebyggelsesindsats. Dette projekt har som formål at undersøge mulighederne for at få såvel de ophængte og de socialt udsatte 1 til at spille motionsfodbold. (Uddrag fra Institut for Idræts ansøgning til TrygFonden) Det interventionsprojekt med motionsfodbold, som den nærværende Hvidbog bygger sine anbefalinger på, kan ses som et eksempel på borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i kommunalt regi. Resultater og refleksioner fra projektet handler generelt om implementering af borgerrettede idræts- og motionstiltag, mere end det specifikt handler om fodbold som aktivitet, selv om denne aktivitet rummer en række forebyggende og sundhedsfremmende elementer. Et gennemgående tema er hvordan det at arbejde i netværk på det kommunale plan, skaber mulighed for netværk på borgerniveau! Netværk der forebygger sygdom ved at fremme lysten til deltagelse og netværk der kan fremme sundheden ved at gøre hverdagen lettere. Institut for Idræt på Københavns Universitet giver mulighed for at kombinere en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskningsvinkel, og kan derfor give et nuanceret billede af mekanismer og udfordringer som er væsentlige at forholde sig til, når sundhed og motion skal forankres på borgerniveau. Denne Hvidbog søger således, via erfaringer fra planlægningen af en 12 ugers intervention, samt realisering og efterfølgende erfaringsopsamling, at give anbefalinger til hvordan det gavnlige fysiologiske såvel som sociale og netværksdannende udbytte af motionsfodbold kan opnås i kommunalt regi. 68 voksne deltog i projektets fodboldtræning fra de to bydele Vanløse og Skovlunde. Endnu flere kunne have fået gavn af interventionen 2, men vi har måttet sande, at rekrutteringsarbejdet i forbindelse med etableringen af fodboldtræning for kommunens motionsfremmede borgere tager lang tid og er en stor udfordring. Dette har medvirket til at vores fokus i denne Hvidbog ikke alene er rettet mod deltagerne, men i høj grad også mod de udfordringer vi på flere niveauer har mødt i forbindelse med implementeringsarbejdet. Vores intervention henvendte sig i sit udgangspunkt både til udsatte grupper og til de ophængte grupper altså både til de, der ikke kan finde tiden til at motionere, og de 1 Ottesen og Skjerk (2006) beskriver bl.a. manglende overskud og tid som barrierer for fysisk aktivitet. 2 Tilbud om motionsfodbold for nybegyndere såvel som fysisk inaktive. 5

7 Forord der ikke ser det som en mulighed. En konsekvens af samarbejdet med de to kommuner blev dog, at fokus blev lagt på de udsatte, idet begge samarbejdspartnere fandt de største udfordringer netop her. Af denne grund er Hvidbogens hovedfokus lagt på de udsatte. Denne Hvidbog giver 20 konkrete anbefalinger til hvorledes man i kommunalt regi kan skabe motions tilbud, der kan få flere til at blive aktive. Interventionsprojektets resultater vil ligeledes blive præsenteret ved videnskabelige kongresser og ved udgivelse af videnskabelige artikler. Vores håb er at vores erfaringer og anbefalinger vil være katalysator for debat og virke som inspiration i de fora, hvor den kommunalt baserede sundhedsfremmende indsats bliver sat til debat og omsat til praktiske handlinger. Vanløse Lokaludvalg har bidraget aktivt gennem hele projektforløbet. Det være sig gennem de frivillige lokaludvalgsmedlemmer såvel som sekretariatet. Udvalget har således støttet projektet med arbejdstimer og har stået for diverse udgifter. Lokaludvalget har derudover støttet projektet med kr Ballerup Kommune har ligeledes været en aktiv medspiller og lagt en hel del arbejdstimer i projektet. Desuden har de forestået udgifter i forbindelse med trykning, kørsel m.v. Tak: Der er mange at takke i forbindelse med tilblivelsen af denne Hvidbog. Først og fremmest skal der siges stor tak til Vanløse Lokaludvalg og Ballerup Kommune. De anbefalinger der fremkommer i denne bog har kun været mulig på baggrund af den åbenhed og tillid, som de to samarbejdssteder har vist os. Det har været utrolig lærerigt og spændende. Desuden stor tak til alle de borgere, der har taget sig tid til at få en snak med os omkring motion og sundhed og allermest tak til de aktive deltagere, som har bidraget til det store datamateriale, som har dannet grundlaget for Hvidbogens anbefalinger. En stor tak skal også lyde til Mads Bendiksen, Lasse Christiansen og Mette Huus Pedersen, der på forbilledlig vis trænede deltagerne. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Peter Krustrup, der har hjulpet til og været en aktiv sparringspartner under hele forløbet. Tak til Vanløse Idræts Forening, der efterfølgende har taget udfordringen op og har etableret et hold for nogle af de kvinder, der deltog i projektet. Tak til Mads Lind fra Folkesundhed København for råd og vejledning i projektets opstart, og til sidst en stor tak til TrygFonden for den økonomiske støtte til dette projekt. Birgitte Rejkjær Krustrup Stine Frydendal Nielsen Laila Ottesen Januar

8 Læsevejledning Nærværende Hvidbog indeholder en første del (Kapitel 1-3) og en anden del (Kapitel 4-6). Delene kan læses uafhængigt af hinanden, men den baggrundsmæssige forståelse for projektets forløb og de fremkomne anbefalinger er større, hvis Hvidbogen læses i sin helhed. I kapitel 1 præsenteres baggrunden for og formålet med projekt Åbne fodboldbaner i dagtimerne. I kapitel 2 beskrives det overordnede projektdesign ved aktivitet, målgrupper og interventionskommuner, samt den teoretiske baggrund for Hvidbogens evaluering af lokalsamfundets rolle, design og igangsættelse samt afvikling af interventionen. I kapitel 3 beskrives den konkrete organisering og gennemførelse af interventionerne i de to kommuner/bydele. Den kommunale struktur som de to bydele er underlagt samt interventionens rammer i de pågældende kommuner, er beskrevet ud fra faktuelle offentligt tilgængelige oplysninger såvel som forfatternes subjektive oplevelser med etablering af samarbejdet omkring interventionerne. En deltaljeret beskrivelse er tillige foretaget af deltagernes træningsmæssige og sundhedsmæssige udgangspunkt, samt fremmødet til de forskellige træningstilbud. Hvidbogens kapitel 4 er en mere analyserende del, hvor vi forholder os til de erfaringer vi har gjort os med interventionerne i de to kommuner/bydele og giver anbefalinger til udbredelse af lignende tiltag. Denne evaluering er opdelt i en aktivitetsnær del vedrørende fysisk belastning og opbygning af social kapital mellem deltagerne i Frokost- og Eftermiddagsfodbold og en forvaltningsmæssig del vedrørende design og igangsættelse. Dette afsnit kan bruges som opslagsværk, hvor anbefalingerne er delt op i 3 grupper, som hver bygger på et stykke forudgående tekst med baggrund i interventionen. Kapitel 5 er en oversigt over Hvidbogens 20 anbefalinger. Kapitel 6 er et efterskrift, hvori det kort beskrives, hvad der efterfølgende er sket i Vanløse og hvilke perspektiver der er i et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Kapitel 7 viser den litteratur, der er benyttet i Hvidbogen. Bagerst i Hvidbogen findes et appendiks, kapitel 8, som gør rede for de metoder og metodiske overvejelser som Hvidbogen bygger på. 7

9 8

10 9 Del 1

11 Bolden er givet op til "Åbne fodboldbaner i dagtimerne". 10

12 1 Indledning Inspirationen til indeværende Hvidbog har været 6 års forskningsarbejde om motionsfodbold på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Resultaterne har vist at, fodbold er en alsidig, effektiv og netværksdannende aktivitet, der giver betydelige sundhedsfremmende effekter for utrænede og overvægtige mænd og kvinder på år. Det gælder uanset om deltagerne har dårlig kondition, er overvægtige, socialt udsatte, eller ikke har forudgående fodbolderfaringer. Helt nye undersøgelser har tillige afdækket at både pulsbelastning og aktivitetsmønster under fodboldtræning med spil til to mål er uafhængig af om der er 4, 6, 8, 14 eller 22 på banen. Et fund der underbygger at det umiddelbart er meget enkelt at organisere alsidig fitnesstræning 3 for små og store grupper gennem fodboldspil. Materialet er offentliggjort i en masterafhandling (Krustrup 2007) og adskillige videnskabelige artikler (Krustrup og Petersen 2007, Krustrup et al. 2007a+b, 2009, 2010 a, b, c, d, e, Ottesen 1998, Ottesen, Jeppesen og Krustrup, 2009, 2010). Projektresultaterne har vakt stor national og international opmærksomhed og har skabt en stor interesse for at afdække mulighederne for at bruge motionsfodbold i det kommunale forebyggelsesarbejde. Som bekendt er fodbold en meget populær idrætsgren med anslået aktive danskere. Mange af dem er organiseret i foreninger gennem DBU, DGI, DAI og DFIF. DBU alene har pr. 1/ i alt aktive medlemmer, hvoraf er over 25 år. Selvom antallet af fodboldaktive allerede er højt, appellerer fodbold potentielt til endnu flere. 90% af alle mænd og 20% af alle kvinder har således på et tidspunkt spillet fodbold og undersøgelser om inaktive danskere har vist at centrale motivationsfaktorer for deltagelse i fysisk aktivitet er positive sociale oplevelser og idrætsaktivitet som barn (Ottesen og Skjerk 2006). Tillige er det vist at fodbold, i modsætning til f.eks. golf og boksning, appellerer ligeligt til alle socialgrupper (Ottesen 1989, 1998, Bøje og Eichberg 1994). At fodbold kan fungere for nye målgrupper er dokumenteret i en undersøgelse på Københavns Universitet i 2008, hvor årige kvinder efter lodtrækning blev delt i en fodboldgruppe og en løbegruppe, der skulle træne 2 gange om ugen i 16 uger. Selvom de deltagende kvinder var utrænede og aldrig før havde spillet fodbold, kunne det konkluderes, at kvinderne i høj grad blev motiveret af fodboldaktiviteten og de sociale elementer ved fodboldtræning (Ottesen et al. 2010). For disse kvinder virkede det befordrende, at fodboldtræningen indeholdt kropskontakt, overraskende momenter og spilelementer som mål, tacklinger, hovedstød, etc., som man kan snakke om og grine af. Hvad angik løberne havde de betydeligt sværere ved at motivere sig ved løbeaktiviteten i sig selv. I 3 Her menes både kardiovaskulær, metabolsk og muskuloskeletal fitness. 11

13 1 Indledning Del 1 stedet motiveredes de af en række ydre omstændigheder og veldefinerede gevinster ved løbeturene. Dette gjaldt de sundheds- og træningsmæssige gevinster af løbetræningen, men også et øget fysisk og mentalt velvære. Det sociale element blev ikke inkluderet i løbernes angivelse af, hvad der kunne give dem lyst til deltagelse i løb, i forbindelse med det gennemførte projekt, men blev til gengæld nævnt flere gange som en betydningsfuld faktor, hvis de skulle fastholdes til løbetræning. Fodboldtræningen stimulerede til socialt samvær såvel udenfor banen som i forbindelse med træningerne, hvilket bevirkede akkumulering af social kapital og forstadier til netværksdannelse, der kan give praktisk støtte og opbakning i hverdagen (Ottesen et al. 2010). I det omfattende kommunale forebyggelses og sundhedsfremmende arbejde, bør der, efter kommunalreformen fra 2007, ikke længere alene være hovedfokus på børn, ældre og handicappede, men også på den store gruppe af inaktive voksne med markant forhøjet risiko for livsstilssygdomme. I kvalificeringen af arbejdet med disse målgrupper er der et stort behov for evidens 4 hvad angår sammenhængen mellem valg af aktivitet, afklaring af målgrupper og hvilke samarbejdspartnere der skal indgå i planlægning, udførelse og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Et andet vigtigt aspekt er at afklare om tilbuddene skal operere på individniveau såsom Motion på Recept eller på Community-niveau (Jarvie, 2003, Linstrøm, 2003). At ændre den enkeltes sundhedsadfærd i positiv retning er et eftertragtet ønske, men bestemt ikke enkelt: Et individs sundhedsadfærd påvirkes fra flere niveauer og af mange forskellige faktorer (Sundhedsstyrelsen 2007). Kommunerne får således en interessant rolle i forhold til at påvirke borgerne på flere niveauer (Sundhedsstyrelsen, 2009). Ifølge Margaret Whitehead og Göran Dahlgren (1991) hænger den enkelte borgers sundhedsadfærd sammen med livsstil, netværk og overordnede sociale og strukturelle forhold. I den nærværende intervention med motionsfodbold har ønsket været at evaluere dannelsen af social kapital og netværk på gruppeniveau i forbindelse med aktiviteten og at undersøge graden og betydningen af inddragelse af lokalsamfundets forskellige aktører i organisering og afvikling af interventionen. Nyere forskning har vist at det kan være nyttigt at rette forebyggelsestiltag mod lokalområder og fællesskaber, i stedet for individniveauet, både for at undgå formynderi og løftede pegefingre og fordi mennesker som skal ændre sundhedsadfærd har brug for sociale netværk og støtte i denne proces. Kortsigtede livsstilsforandringer som ensidigt fokuserer på individets forandring af adfærd virker ikke i længden. I denne Hvidbog vil aktivitet, målgrupper, lokalsamfundet, forvaltningsmæssig praksis og de involverede samarbejdspartnere blive analyseret i relation til det konkrete forebyg- 4 Evidens er i nærværende Hvidbog, ikke baseret på analyser foretaget på baggrund af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), ej heller på systematiske oversigter udarbejdet efter modellen for medicinsk teknologivurdering (MTV), men baseret primært på kvalitative undersøgelser og for de fysiologiske datas vedkommende kvantitative. Disse metoder har fundet anvendelse til at undersøge hvorfor og hvordan interventionen har virket og har dannet grundlag for de anbefalinger, der skal gøre det muligt at opnå og fastholde positive resultater med lignende interventioner. Se en diskussion af evidensbegrebet i Lone Friis Thing: Sætter evidensen den professionelle dømmekraft ud af spil? In: Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelserne. Nr. 9, 2009, s

14 Del 1 1 Indledning gelsestilbud for voksne mænd og kvinder: Åbne fodboldbaner i dagtimerne. Det vil med andre ord blive kortlagt hvordan en forebyggende og sundhedsfremmende intervention med motionsfodbold for utrænede voksne kan fungere i den virkelige verden. 1.1 Formål Formålet med det nærværende projekt: 1. At afprøve et konkret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud med motionsfodbold for voksne mænd og kvinder i to kommuner med henblik på at dokumentere og analysere betydningen af aktivitet, målgrupper, lokalsamfundets aktører og den kommunale forvaltningspraksis. 2. At undersøge fysisk belastning og opbygning af social kapital under fodboldtræning for utrænede deltagere i Frokost- og Eftermiddagsfodbold. 3. At udvikle evidensbaserede værktøjer og anbefalinger, der kan benyttes i arbejdet med planlægning og igangsættelse af kommunale motionstiltag for inaktive voksne. 13

15 I projekt "Åbne fodboldbaner i dagtimerne" blev der i en tre måneders periode tilbudt Frokostfodbold alle ugens dage og Eftermiddagsfodbold tre gange om ugen i henholdsvis Vanløse og Skovlunde. 14

16 2 Overordnet projektdesign I dette afsnit beskrives kort hvorledes projektet overordnet er designet med hensyn til aktivitetstilbud, målgruppe og ønsket om at gennemføre interventionen i to forskellige lokalsamfund. 2.1 Aktivitet, målgrupper og interventionskommuner Aktiviteterne Frokostfodbold og Eftermiddagsfodbold Aktiviteten bestod af såvel et tilbud om Frokostfodbold som Eftermiddagsfodbold. Frokostfodbolden blev afviklet alle dage mellem kl , mens Eftermiddagsfodbolden blev afviklet mandage, onsdage og fredage kl Fodboldtræningen blev gennemført på eksisterende fodboldfaciliteter, som ikke blev benyttet i dagtimerne, eller på offentlige græsarealer. Tilbuddet var fleksibelt for deltagerne, der havde mulighed for at gå og komme, som de havde lyst. Deltagerne fik tilbud om fysiologiske målinger. Fast deltagelse i træning og deltagelse i de fysiologiske målinger var således ikke et krav. Træningen organiseredes på en meget enkel måde ved spil til to mål bestående af kegler eller 2x5 m fodboldmål. Der var en træner fra Institut for Idræt tilstede ved alle træningspas og det var træneren der alt efter antallet af fremmødte deltagere fastsatte banestørrelse og måltype. Denne træner var primært valgt ud fra pædagogiske egenskaber og forståelse for de dynamiske processer i en gruppe Målgrupper Den definerede målgruppe for projektets interventioner var alle utrænede mænd og kvinder i alderen år, dog med særligt fokus på socialt udsatte og de ophængte. I forbindelse med Frokostfodbolden synes det muligt at rekruttere bredt både på og udenfor arbejdsmarkedet, herunder også de voksne, der ifølge nylige undersøgelser angiver manglende tid som den vigtigste barriere for idrætsdeltagelse ( de ophængte ) (Ottesen og Skjerk, 2006, Pilgaard, 2009). Eftermiddagsfodbolden rettede sig til gengæld primært mod deltagere udenfor arbejdsmarkedet, herunder grupper af inaktive voksne med lav indkomst og ingen eller kortvarige uddannelser (Pilgaard, 2009, fig. 1a og 1b). Det er velkendt at en del socialt udsatte har en forskudt døgnrytme og sover længe. Derfor var hypotesen at tidlig eftermiddag er et godt tidspunkt at få denne målgruppe i spil. 15

17 2 Overordnet projektdesign Del 1 Figur 1a. Personer med de højeste husstandsindkomster dyrker mest sport eller motion. Data er fra Pilgaard, Figur 1b. Sammenhængen mellem uddannelseslængde og idrætsdeltagelse er stadig markant i Data er fra Pilgaard, Interventionskommuner I projektets overordnede design indgik ønsket om at afprøve interventionen med motionsfodbold i to forskellige kommuner med henblik på at afdække betydningen af forvaltningsmæssig praksis, lokalsamfundets opbygning og de samarbejdspartnere, der i den enkelte kommune bidrager til planlægning og gennemførelse af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Vi valgte at tage udgangspunkt i to kommuner med en relativ forskellig strukturel opbygning. I Københavns Kommune har man etableret lokaludvalg i de forskellige bydele, f.eks. Vanløse lokaludvalg, til forskel for lokalråd, som de har i Ballerup Kommune, f.eks. Skovlunde lokalråd. Lokaludvalget har en langt større udøvende og selvstændig beslutningskompetence i deres lokalområde. Dette skyldes i høj grad, at de har fået stillet etårligt budget til rådighed, på 2,5 millioner kroner som de selv disponerer over, til forskel fra de ca kroner som lokalrådene disponerer over og som 16

18 Del 1 2 Overordnet projektdesign primært går til udgifter i forbindelse med lokalrådsarbejdet. I lokalrådene er det både foreningerne, der opstiller kandidater til lokalrådet, men enkeltpersoner opfordres også til at opstille til lokalrådet (www.ballerup.dk/get/51258.html). Det er normal kutyme at lokalrådsmedlemmer sidder så længe de er interesserende i det eller så længe den forening de repræsenterer ønsker det. Der er dog decideret valg til Skovlunde Lokalråd hvert fjerdeår. Dette svarer til den ordning der er i alle lokaludvalg, hvor medlemmerne bliver valgt for en 4-årig periode. I Vanløse afgør et repræsentantskab, hvilke interesseområder, foreninger og antal personer fra det pågældende område eller forening, der skal være repræsenteret i Lokaludvalget. I alt er der 23 pladser i Lokaludvalget, hvoraf de 7 er politisk udpegede repræsentanter af borgerrepræsentationen. I både lokalråd og lokaludvalg er arbejdet frivilligt og ulønnet. Til gengæld er der i lokaludvalgene ansatte sekretariatsmedarbejdere. I Vanløse Lokaludvalg er der tilknyttet tre ansatte; en projektmedarbejder, en udvalgssekretær og en kommunikationsmedarbejder, der alle er ansat af Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Det var derfor naturligt at gå direkte til det pågældende lokaludvalg, idet de selv kan træffe beslutninger om hvorvidt en intervention som Åbne fodboldbaner i dagtimerne skal prioriteres. Samarbejdet med bydelen Vanløse blev altså initieret gennem en direkte henvendelse til Vanløse Lokaludvalg, som valgte at gå ind i projektet. Sundhedsforvaltningen i Ballerup Kommune har en offensiv sundhedspolitik og initierer mange af de motionsfremmende projekter, som kommunen har, og det er derfor naturligt at gå til dem med et projekt som dette. Samarbejdet omkring projektet i bydelen Skovlunde blev således initieret gennem Ballerup Kommunes sundhedsforvaltning. Samarbejdet blev således etableret på to forskellige organisatoriske niveauer og samarbejdet med de to bydele opfyldte til fulde vores ønske om at afprøve forskellige typer af samarbejde (central og decentral organisering), forskellige samarbejdskonstellationer og kontaktflader. Ballerup Kommune gjorde det muligt for os på strukturelt niveau at få kontakt med kommunens jobcenter og skoler, som skabte rekruttering af denne vej. De tog endvidere kontakt til andre forvaltninger i kommunen såsom Miljø og Teknik samt Kultur og Fritid, som var behjælpelige med bestemmelse af lokaliteter. Københavns Kommunes struktur med Lokaludvalget i Vanløse gjorde at vi havde den direkte kontakt med bydelens borgere og gennem de forskellige repræsentanter i lokaludvalget blev der etableret kontakt til beboerforeninger og idrætsforeninger i nærområdet. Begge typer af samarbejdsrelationer rummer egenskaber, som kan være nyttige i forhold til projekter som Åbne fodboldbaner i dagtimerne. Indeværende Hvidbog vil belyse, hvordan de to forskellige samarbejdsformer hver især har fungeret i forhold til igangsættelsen af motionsfodbold for kommunens borgere. 17

19 2 Overordnet projektdesign Del Sundhedsfremmende arbejdsprocesser I evalueringen af vores intervention med Åbne fodboldbaner i dagtimerne har vi valgt at lade os inspirere af Neil Bracht, Lee Kingsbury og Chris Rissels fem-trinsmodel for sundhedsfremmende arbejdsprocesser (Bracht et al. 1999, fig. 2). Denne model er blevet brugt til at belyse den måde, hvorpå begrebet implementering anvendes i kommunalt regi og til at nuancere den eksisterende viden om implementering, ligesom den kan bruges i kortlægning af strukturering og forankring. På trods af, at der hele tiden formes nye partnerskaber i forhold til sundhedsfremme mellem samfundsmedlemmer, sundhedssektoren, de forskellige sundhedsydelser og nye instanser som erhvervsliv og frivillige grupper, argumenterer forfatterne for, at der til stadighed må stilles spørgsmålstegn ved hvor godt borgerinddragelsen og empowerment virker. Bracht, Kingsbury og Rissels fem-trinsmodel kan på dansk kan oversættes til 1) lokalsamfundsanalyse, 2) design og igangsættelse, 3) implementering, 4) forankring og opretholdelse samt 5) udbredelse og ny evaluering. Figur 2: Fem-trinsmodel for sundhedsfremmende arbejdsprocesser. Kilde: Bracht et al., (1999) I denne model er empowerment en vigtig del af den sundhedsfremmende proces, som af WHO defineres således: Health promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health (Ottawa charter, 1986: 1). Denne definition indikerer, at sundhedsfremme er en dynamisk proces, som afhænger af en række begivenheder og strategier, som ikke bare involverer individer, men også individers ejerskabsfølelse i forhold til processen (Bracht et al. 1999: s. 86). Modellen skal ligeledes ses som en dynamisk proces, og derfor vil der være eventuelle overlap mellem 18

20 Del 1 2 Overordnet projektdesign de fem stadier (Ibid: s. 90). Det er her vigtigt at tilføje, at der indenfor forskningen på dette felt, findes andre forslag til, hvordan sundhedsfremmende implementeringsprocesser kan foregå (f.eks.: Preceed-Proceed-modellen, Green og Kreuter, 1999). Projekt Åbne fodboldbaner i dagtimerne er gennemført som et sundhedsfremmende interventionsprojekt og ikke en implementering, og har derfor sin evalueringsmæssige tyngde i de første 3 faser af Bracht et al.-modellen. Vi befinder os så at sige i Brachts afsluttende evalueringsfase, hvor vi ser tilbage og analyserer elementer af de andre faser. Meget forenklet kan det siges, at vi ser på hvad der har virket og hvad der ikke har virket. Vi har suppleret modellen af Bracht et al. med en praksisnær analyse af dannelse af social kapital og netværk i forbindelse med de konkrete motionstilbud, som har vist sig at være vigtig for fastholdelse af fysisk aktivitet for ellers inaktive grupper. Vi har derfor analyseret direkte på hvad det er fodboldaktiviteten kan, og hvilken betydning den har for oplevelsen af fællesskab og muligheden for fastholdelse Social kapital og netværk Netværk på borgerniveau er yderst vigtigt i forhold til at fastholde borgerne i fysisk aktivitet (Krustrup, 2007, Ottesen et al., 2009). I Whitehead og Dahlgrens model (1991) ser vi, hvordan modellen tager udgangspunkt i individer. Dette fokus på individet fik betydning i forhold til Motion på Recept konceptet, hvor der efterfølgende ikke har været stor succes med at fastholde deltagerne i fysisk aktivitet efter afslutning af den receptbeskrevne træningsperiode (Roessler et al. 2007). Vi vil på baggrund af disse tidligere undersøgelser, inddrage et fokus på modellens yderste lag, som er de sociale levevilkår og disses indflydelse på muligheden for opbygning af social kapital og specielt netværksdannelse. Bracht et al. s implementeringsmodel tilføjes således en dimension af sociale relationer, med fokus på netværk som en forudsætning for fastholdelse i fysisk aktivitet. Dermed forsøger vi at forstå sundhedsfremme og forebyggelse i et mere strukturelt perspektiv end det er gjort i f.eks. Motion på Recept. Netværk skal i denne Hvidbog forstås som en del af begrebet social kapital. Begrebet social kapital anvendes hyppigt i den samfundsvidenskabelige teori og er blevet beskrevet af flere forskellige teoretikere. I nærværende Hvidbog benyttes den amerikanske sociolog Robert D. Putnams definition af social kapital: Egenskaber ved det samfundsmæssige liv som tillid, normer og netværk der fremmer samarbejdet mellem deltagerne og dermed forbedrer samfundets effektivitet: Som andre former for kapital er social kapital produktiv i den forstand, at den gør det muligt at opnå bestemte mål, som ikke ville være opnåelige i dens fravær. Fx vil en gruppe, hvis medlemmer udviser pålidelighed og viser omfattende tillid til hinanden, kunne udrette mere end en sammenlignelig gruppe, hvor pålidelighed og tillid er fraværende. (Putnam, 1993, s. 167, oversættelse Ibsen og Ottesen, 2005). 19

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af fodbold og jogging for 20-45 årige mænd Forsøgspersoner: 36 utrænede

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT IN T MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT RO DU KT ION KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation (red. Marianne

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 10. marts 2009, kl. 13:00 i udvalgsværelse 1. Åbent møde

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 10. marts 2009, kl. 13:00 i udvalgsværelse 1. Åbent møde Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Tirsdag den 10. marts 2009, kl. 13:00 i udvalgsværelse 1 Åbent møde Tilstede Britt Francke Mikkelsen (V) Jarne Rasmussen (O) Jørgen Juel Bragge (B) Lene W. Nielsen (A)

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 Vi mødes over en kop kaffe og taler om alt mellem himmel og jord.

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge DBU-DIF-CHS Seminar, Tilst 24/3-2015 Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge Peter Krustrup Institut for Idræt og Ernæring, Center for Holdspil og Sundhed,

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere