i dialog med jobcentrene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i dialog med jobcentrene"

Transkript

1 N y h e d s a v i s n r. 7 j u n i Beskæftigelsesudvalget i dialog med jobcentrene Beskæftigelsesudvalget har nu for alvor sat fokus på dialogen om den gode arbejdsplads på landets jobcentre. Og det har sat kraftigt spot på begrebet social kapital Med starten på dette år gik også startskuddet for en længere turné rundt i landet, hvor Beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal er på besøg i en lang række jobcentre. Her mødes udvalgets medlemmer med både tillidsfolk, medarbejdere, chefer og lokalpolitikere for at få sat spot på medlemmernes arbejdsmiljø. På dagsordenen er de pressede arbejdsforhold, stress og aktuelle faglige udfordringer. Baggrunden for turnéen er dels den endeløse offentlige debat om jobcentrene, som ofte har et negativt fokus, dels en undersøgelse blandt HK/Kommunals medlemmer på området, som viser, at arbejdsmiljøet lader meget tilbage at ønske på jobcentrene. Turen rundt i landet begyndte i HK/MidtVest den 24. januar og slutter sidst på året. I samme periode får også en række af HK s lokale afdelinger besøg af Beskæftigelsesudvalget, hvor medarbejderne på jobcentrene er inviteret til at komme og høre om begrebet social kapital og deltage i debatten om et bedre arbejdsmiljø. Undervejs på turen rundt i landet er Beskæftigelsesudvalget stødt på mange gode eksempler på, hvordan social kapital er ved at slå an i praksis. Og nogle af disse eksempler er blevet til en række artikler, som du kan læse i dette temanummer af Job Spot om social kapital. I Herning sætter de nu borgeren i centrum og har derfor omorganiseret jobcentret... Aalborg-rådmand opfordrer til at stoppe snakken om struktur og i stedet tale mere om indhold... I Køge startede de helt forfra med at organisere jobcentret, da de overtog resterne af det private job-eventyr... I Frederikshavn hjælpes ledige på vej af et korps af mentorer... side 7. Kommunaldirektøren i Halsnæs ser gerne, at man sætter jobcentrene fri og lader dem blomstre... side 4. side 6. side 6. side 8.

2 2 Spændende arrangementer Formandens klumme I det daglige arbejder jeg som virksomhedskonsulent med sygedagpengemodtagere. Grundlæggende oplever jeg mit arbejde som attraktivt. Det er altid en stor tilfredsstillelse når borgere og virksomheder synes, at jeg er med til at gøre en forskel og nå et godt resultat. Men der er store udfordringer på vores arbejdsområde. Fx kravene om rettidighed, dokumentation og unødigt bureaukrati, hvortil kommer konstante ændringer i lovgivning og styring af økonomien på området og sidst men ikke mindst: Offentlig skældud over, at vi ikke gør det godt nok i jobcentrene. Jeg ved godt, at den offentlige sektor er under pres i disse år, og at der ikke er økonomisk råderum til vækst samtidig med at kravet om effektivitet og produktivitet altid vil være i politisk fokus. Men jeg ved også, at oplevelsen af trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen er en grundlæggende motivationsfaktor, når man som medarbejder skal møde med positiv energi på arbejde hver dag. Udfordringen er derfor at få kravene om produktivitet og trivsel til at gå op i en højere enhed. Og det kan sagtens lade sig gøre, mener professor Tage Søndergård Kristensen, som for HK har skrevet bogen Trivsel og produktivitet to sider af samme sag. Heri introducerer han begrebet virksomhedernes sociale kapital og definerer det således: Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Heraf fremgår, at begreberne samarbejdsevne, tillid og troværdighed samt retfærdighed og respekt er nøglebegreber for skabelsen af et godt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads. At få opbygget en høj social kapital i vores hverdag stiller imidlertid krav til ledelseskvalitet lige som det er meget vigtigt, at vi som medarbejdere kan og vil tage medansvar og medvirke aktivt. Og endnu en forudsætning for at kunne lykkes med projektet er, at alle er klare på virksomhedens mål og har en fælles forståelse af kerneopgaven. Åben og konstruktiv kommunikation er et andet fokusområde, når vi taler social kapital. Mangelsprog à la Det kan vi ikke skal erstattes af ressourcesprog som fx Vi kan og Vi anerkender, at vi har forskellige holdninger og synspunkter. Værktøjet er særdeles brugbart på de indre linjer. Og det er mit håb, at man i jobcentrene tager ideen til sig. De politisk fastsatte rammebetingelser for vores arbejde forsøger vi som faglig organisation til stadighed at påvirke. 5. september: Møde for TR ere i HK/Odense om bl.a. afbureaukratisering. 4. oktober: Medlemsmøde med fokus på førtidspensionsreformen og med specielt fokus på psykisk syge og rehabilitering. Mødet foregår i HK/Hovedstaden og er arrangeret af HK/Kommunal i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Uge 43 eller 44: Medlemsmøde om samme emne i Jylland. Møde for TR ere og jobcenterchefer om fremtidens organisering i jobcentrene: Mødet holdes i Fællessalen på Christiansborg. Deltagere: Folketingspolitikere, repræsentanter for LO og HK/Kommunal. Tidspunktet er ikke endeligt besluttet, men kan ses på HK/Kommunals hjemmeside. Til sidst vil jeg gerne sige tak til de jobcentre, der har taget imod Beskæftigelsesudvalget og bidraget til en konstruktiv dialog. Fakta om beskæftigelsesudvalget. Ilse Asmussen Nyttige links Udvalget blev etableret 1. maj Det består af fire personer udpeget af HK/Kommunals ansvarspersoner for fag og fagudvalg nedsat af sektorbestyrelsen. Indsatsområderne er blandt andet: At markere udvalget i medierne At organisere tillidsrepræsentanter (TR) på alle jobcentre og TR-netværk At etablere samarbejde med andre faggrupper At skabe en faglig identitet for personalet i jobcentrene At tage initiativer vedrørende f.eks. uddannelse, lovgivning/bekendtgørelse, afbureaukratisering, udlicitering At overvåge og påvirke beslutningstagerne vedr. digitalisering på ydelsesområdet At holde konferencer og andre faglige arrangementer 3 2 I lighed med HK/Kommunals øvrige fagudvalg bevilges beskæftigelsesudvalget et årligt budget af sektorbestyrelsen, der administrerer forbundets finanser. Pengene skal dække udgifter i forbindelse med udvalgets arbejde og tilrettelæggelse af ovennævnte indsatsområder, diverse TR- og medlemsarrangementer, konferencer mv. 5 1 Udgiver: Beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal Weidekampsgade København C Tlf Redaktion og tekst: Berit Andersen Layout: Zoulmade.com Tryk: GreenGraphic Oplag: 700 Juni Ilse Asmussen, Lejre Kommune, formand 2. Jan Bolvig Mortensen, Københavns Kommune, næstformand 3. Anni Lai Arve, Aarhus Kommune 4. Sven Andersen, Aarhus Kommune 5. Birthe Bille Hansen, konsulent i HK/Kommunal

3 social kapital 3 Jo mere social kapital, des bedre arbejdsmiljø På mange jobcentre er man godt i gang med at oparbejde en høj social kapital. Men tiden er nu kommet til at få alle jobcentrene med på vognen. For det giver trivsel, som giver glade borgere og skaber øget produktivitet gode relationer Undersøgelser slår fast, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af at være på en god arbejdsplads og produktiviteten. Og andre undersøgelser viser, at medarbejderne på jobcentrene scorer lavest på spørgsmålet om, hvorvidt de befinder sig på en attraktiv arbejdsplads. Lægger man de to fakta sammen, er der kun ét at gøre set med HK/Kommunals øjne: At sætte ind for at højne det psykiske arbejdsmiljø på landets jobcentre. Derfor rejser Beskæftigelsesudvalget i år landet tyndt for at besøge jobcentre og få arbejdsmiljøet på dagsordenen for alvor. Vi rejser ikke rundt som dommere over nogen eller noget. kun for at sprede et budskab om, at det er muligt at gøre noget ved situationen selv med den lovgivning, der er i dag, siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Kommunal. Han er med på alle udvalgets møder rundt i landet, hvor han holder oplæg om begrebet social kapital, som HK mener, er vejen frem mod et bedre arbejdsmiljø: Vi siger, at der er en anden og bedre måde at gøre tingene på. Derfor opfordrer vi til, at man rundt omkring lige hæver sig op over dagligdagens trakasserier og gør en indsats for at skabe det, som alle ønsker sig: En arbejdsplads, som det er rart at møde op på hver morgen. Dette mål kan, ifølge arbejdsmiljøkonsulenten, nås ved at bruge og udvikle de ressourcer og potentialer, som allerede er på arbejdspladsen, på en måde der er til gavn for både virksomheden og medarbejderne. Tre knapper Når jobcentrene går i gang med at skabe de gode relationer og dermed bygge en høj social kapital op, er der især tre knapper, de kan skrue på i deres bestræbelser: Retfærdighed og respekt, tillid og troværdighed samt samarbejdsevne. Drejer man rigtigt på knapperne, får man en fantastisk energi og dermed en god organisation. Og drejer man forkert, får man en lav social kapital, som er lig med en masse bøvl og mindre arbejde, siger Niels Jakobsen. Så jo mere social kapital, des bedre bliver arbejdsmiljøet. Derfor ser han gerne, at alle jobcentre tager emnet op i et samarbejde ledere og medarbejdere imellem, arbejder med det og prøver at implementere det i organisationen. Og der er kun positive gevinster, som han siger: Man får glade medarbejdere, kan fastholde de dygtige og rekruttere nye højt kvalificerede ansatte, samtidig med at man får bedre produkter og mere tilfredse borgere. retfærdighed tillid og samarbejdsevne og respekt troværdighed der skal drejes den rigtige vej!! Vi kommer nemt til at tale om: Det, vi ikke vil have Det, der ikke virker Det, vi vil undgå Men i stedet skal vi tale om: Det, vi gerne vil have Det, der virker godt Den fremtid, vi ønsker os Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Kommunal Jeg frygter mest stress Jeg har arbejdet i systemet i mere end 35 år og har været med til rigtig mange ændringer på beskæftigelsesområdet. Det er gået meget ud over trivslen. Så stress en af de ting, jeg frygter mest i dag. For vi skal efterhånden bare kunne rigtig meget og bliver stadig færre til at gøre arbejdet. Så der er fart på. Og derfor er det godt, at beskæftigelsesudvalget har sat fokus på social kapital. Jeg vil også foreslå min arbejdsplads, at vi sætter det på dagsordenen her. Fx ved at få Niels Jakobsen ud og fortælle, da alle jo vil have glæde af at høre hans budskab. Alt i alt var jeg glad for mødet i HK/København. Også fordi jeg her fik en forståelse af, at vores forbund faktisk kan hjælpe os med mere, end vi måske lige går og tror. Så jeg vil helt sikkert bruge det mere fremover. Eva Hvalsøe Nielsen, Allerød Jobcenter - deltager på medlemsmøde i HK/København.

4 4 rodovre: aarhus: Tilfredse medarbejdere overkommer mere Klar voldspolitik på jobcenteret i Aarhus vest bliver der omgående og meget kontant grebet ind, så snart en borger ikke opfører sig ordentligt over for en medarbejder. Samtidig har stedets voldspolitik en stor forebyggende effekt Når en borger råber møgkælling eller truer tale ordentligt til os. Så kodeordet i vores med bål og brand er medarbejderne på voldspolitik er mest af alt kommunikation, jobcentret i Aarhus Vest rigtig glade for siger jobcenterchef Marianne Eriksen. stedets voldspolitik. For her finder de en vejledning, der gør, at de ved, hvordan de Stor mangfoldighed skal forholde sig. Voldspolitikken på jobcentret i Aarhus Vest Voldspolitikken rummer nemlig en klar læner sig op af kommunens overordnede procedure, som alle er bekendt med, og politik på området. Grundtanken bag den som straks sættes i værk. Først stoppes er, at enhver skal have lov til at være den, samtalen med borgeren, som får at vide, han er. at han skal tale ordentligt. Er det ikke nok, Som ansatte har vi hver især vores kan medarbejderen gå til sin chef, som så egen kulturelle baggrund. Og da centret tager en snak med borgeren. Og de mere dækker et område med borgere, der alvorlige situationer anmeldes straks til også har mange forskellige kulturelle politiet, og medarbejderen får omgående baggrunde, falder det os naturligt at psykologhjælp. være meget opmærksomme på, hvordan Denne klare procedure gør de ansatte vi taler til hinanden og til den enkelte på jobcentret trygge. Og i dag er de ikke borger på en respektfuld måde i denne i tvivl om, at den har en forebyggende mangfoldighed, siger Marianne Eriksen. effekt og medvirker til, at man kun meget Det betyder, at man på jobcentret sjældent oplever en ubehagelig borger. agerer professionelt over for den enkelte Jeg vil ikke sige, at vi har opdraget borger, så han oplever respekt for sin borgerne, men vi har gjort det meget situation og sine frustrationer, samtidig tydeligt for dem, at vi ikke vil finde os i, med at medarbejderne sætter grænser, at de taler grimt til os og råber og skriger der gør, at frustrationerne ikke bliver eller det, der er værre. På samme måde udtrykt i uacceptable udtalelser og som borgerne gerne vil have, at vi taler adfærd. pænt til dem, siger vi, at de også skal En satsning på et godt psykisk arbejdsmiljø har høj prioritet på jobcentret i Rødovre. Og resultaterne udebliver ikke I Rødovre er udskiftningen af medarbejdere meget mindre, end det ellers er normalt på beskæftigelsesområdet. Og ingen af dem, der rejser, gør det på grund af utilfredshed. Dette er et af de mere markante resultater af jobcentrets langvarige arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Vi satser målrettet på at skabe en velfungerende arbejdsplads. Først og fremmest for at mindske udskiftningen af ansatte. Men en afledt effekt er jo, at tilfredse medarbejdere overkommer mere, hvorfor vi også får en højere produktivitet, fortæller Jakob Duvå, chef for de 90 ansatte på jobcentret. Et af midlerne til at nå målene er et MED-udvalg, der er meget større end normalt, idet det består af en fra hvert af jobcentrets fem teams plus tillidsfolk og ledelse. Udvalget mødes hver anden måned og taler ikke blot om arbejdsmiljø og ansættelsesrelaterede forhold, men også om beskæftigelsesplaner og resultaterne af centrets arbejde. Hyppig information Kendetegnende for jobcentret i Rødovre er også et højt informationsniveau. Det er en del af strategien for at sikre, at alle ved, hvad der tales om og kan tale inden for samme ramme også når der skal løses problemer. Af samme grund er ledelsens og medarbejdernes dagsorden på MED-møderne meget ens. Og således bliver løsningerne de bedst mulige og nogle, der som regel er bred enighed om, ifølge jobcenterchefen. Og enigheden rækker også, når der er store udfordringer på dagsordenen. Fx den voldsomme travlhed i de danske jobcentre. I Rødovre fostrede ledelsen og medarbejderne således et forslag til kommunalbestyrelsen om at vedtage nogle normer for sagstal, sådan at jobcentret bliver opnormeret under stor ledighed og reduceret ved lavere ledighed. Og forslaget blev vedtaget. Bag forslaget lå også et fælles ønske om at sikre et højt fagligt niveau. Og med baggrund i dette fylder uddannelse meget i hverdagen. Senest har ikke færre end en snes medarbejdere taget diplomuddannelsen, samtidig med at der løbende er nogle i gang med projektuddannelse eller andet. At få lov at uddanne sig får de ansatte til at opleve, at arbejdspladsen gerne vil dem noget. Det giver medarbejdere, der godt gider være her og er derfor en god investering, siger jobcenterchefen og tilføjer: Hvis alt dette kaldes social kapital så har vi masser af det i Rødovre.

5 social kapital 5 Et godt arbejdsmiljø er det hele værd herning: Nu er borgeren i centrum I Herning er medarbejdere og ledelse på beskæftigelsesområdet startet helt forfra med at organisere sig. Håbet er at få mere fokus på borgerne og mindre på det administrative I Herning nåede ledelse og medarbejdere sidste efterår frem til en fælles forståelse af, at der var behov for en ny orientering og nye pejlemærker i beskæftgelsesindsatsen. Processer og formalia skulle ikke længere være målet, men en del af midlerne til at opnå mere værdi for borgerne. Det førte til, at man gik i gang med at lave en plan for styrkelse af beskæftigelsesindsatsen. Den blev forelagt Det lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget sidste efterår og rummede blandt andet et ny måde at organisere sig og tænke på. Planen skal gennemføres i en løbende proces, hvor tilretninger og handlinger sker undervejs, sådan at det hele kommer til at hænge sammen for medarbejderne og rent lovgivningsmæssigt. Vi blev enige om, at vi syntes, vi blev trukket i en stadig mere administrativ retning, og at vi fik stadig mindre tid til det egentlige at hjælpe borgere og virksomheder. Derfor prøvede vi at tænke i nye retninger. Og det realiserer vi nu i en løbende proces, fortæller Troels Kjærgaard, jobcenterchef i Herning Kommune. Nye pejlemærker Idegrundlaget bag planen er at sætte borgeren i centrum. De pejlemærker, der styres efter fremover, har således til hensigt at skabe mere værdi for brugerne af systemet. Og de er især fire: Bedre sammenhæng mellem den ydelse, borgeren får, og jobtræningstilbuddet. Læring af erfaringerne sættes i system. formålet med indsatsen for den enkelte skærpes. større tydelighed i missionen på beskæftigelsesområdet, så krydspresset på medarbejderne bliver mindre. Den nye retning i Hernings beskæftigelsesindsats er blevet til ved, at ledelsen først udarbejdede et grundlag, hvorefter der blev dannet tre arbejdsgrupper bestående af medarbejdere. Under en fælles overskrift, Hurtigst og bedst i arbejde eller uddannelse, skulle de finde frem til den bedste indretning af organisationen. Det er vigtigt, at medarbejderne får ejerskab til løsningerne. Derfor blev de inddraget fra start og fik lov til selv at finde frem til, hvordan den ideelle verden ser ud. Og vi som ledere kom først ind i processen igen, da vi skulle i gang med implementeringen, siger Troels Kjærgaard. Den egentlige gennemførelse af planen er for alvor kommet i gang her i foråret og har rykket rundt på medarbejderne, der også for en dels vedkommende har fået nye funktioner. Det betyder i praksis, at det at være sagsbehandler og jobkonsulent i nogle tilfælde nu glider over i hinanden, sådan at den enkelte kan følge en sag helt til dørs. Ideen er, at borgeren ikke hele tiden møder en ny medarbejder, som han så skal starte forfra med at fortælle sin livshistorie. Det vigtige er, at borgeren oplever, han får den hjælp, der bedst fører frem til målet om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger Troels Kjærgaard. Virksomheder med høj social kapital får ikke blot medarbejdere, der trives bedre, men også bedre tal på bundlinjen. Det viser en undersøgelse, som er blevet til bogen Trivsel og produktivitet to sider af samme sag I HK har man tit og ofte undersøgt medlemmernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og er kommet med bud på, hvad der gavner medlemmernes helbred og trivsel. Men sidste år valgte man at brede emnet ud og stille spørgsmålet om, hvordan sunde og bæredygtige arbejdspladser kan gå hånd i hånd med kravet om sunde og produktive medarbejdere. Svaret foreligger nu i form af bogen Trivsel og produktivitet to sider af samme sag, forfattet af sociolog, forsker og professor Tage Søndergård Kristensen. Med den på bordet håber HK at få indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø højere op på den nationale dagsorden. Både finanskrisen og den demografiske udvikling betinger, at vi går nye veje for at kunne sikre en fortsat øget konkurrenceevne og øget produktivitet. Og i den diskussion har betydningen af et godt arbejdsmiljø hidtil ikke haft den store plads. Men det håber jeg, den vil få med denne bog, siger Tage Søndergård Kristensen. Resultaterne af undersøgelsen bag bogen er i hvert fald soleklare: Et godt arbejdsmiljø og en høj social kapital kan ikke bare på én, men mange måder gavne danske virksomheder i deres bestræbelser på at øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen. Blandt andet vil en forbedring af arbejdsmiljøet øge produktiviteten, forbedre kvaliteten af de offentlige ydelser, mindske virksomhedernes omkostninger ifm. uønsket personaleafgang og fravær, mindske udstødningen fra arbejdsmarkedet, mindske stress, søvnproblemer og udbrændthed og mindske psykiske lidelser og lidelser i bevægeapparatet. Og hertil kommer, at alt dette samtidig har en masse afledte og åbenlyst positive effekter, påpeger Tage Søndergård Kristensen. Der er ingen, der tror, at et godt arbejdsmiljø og en høj social kapital kan løse alle problemer. Men i forlængelse af vores resultater vil det i hvert fald være uansvarligt ikke at tage disse begreber meget alvorligt, siger han. Bogen Trivsel og produktivitet er blevet til på baggrund af forskerens gennemgang af 32 udvalgte danske og internationale artikler, rapporter, bøger og undersøgelser. I alle tilfælde blev der konstateret signifikante sammenhænge mellem forskellige faktorer i arbejdsmiljøet og produktivitet, kvalitet eller økonomisk overskud. Hvad er social kapital? I de seneste to-tre år har begrebet virksomhedens sociale kapital vundet indpas i den danske arbejdsmiljøforskning med en enorm styrke. Især efter udgivelsen af en hvidbog om social kapital i 2008, som blev støttet af Arbejdsmiljørådet. Heri defineres begrebet således: Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne opgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. I hvidbogen konkluderes det, at virksomheder med en høj social kapital står i en vinder-position, idet de både har høj trivsel og høj produktivitet.

6 6 koge: DE lykkedes med en umulig opgave social kapital I jobcentret i Køge slikker de sårene efter to års dårlige erfaringer med udlicitering. Men efter at være startet helt forfra er de nu godt på vej mod deres mål om at blive Danmarks bedste jobcenter der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medarbejdere og ledelse, som fik til opgave at finde svaret på en enkelt spørgsmål: Hvad skal der til, for at Køge får Danmarks bedste jobcenter? Gruppen fik tilknyttet en konsulent til at hjælpe i processen. Og for at skabe klarhed om opgaven formulerede jobcenterchefen et visionspapir med konkrete mål ift. indsats, økonomi, omdømme og medarbejdertilfredshed. jobcenterchefen fast i, at han ville have et jobcenter, hvor det er rart at gå på arbejde om morgenen, og hvor medarbejderne er glade og engagerede og har medindflydelse, som han siger. Godt på vej Og selvom målet endnu ikke er fuldt, er de nu godt på vej i Køge. Det, der virkede, var, at medarbejderne pludselig oplevede at blive spurgt til råds, og at ledelsen faktisk handlede Da Køge Kommune efter bare to år havde erfaret, at en udlicitering af dele af jobcentrets opgaver ikke var nogen god ide, havnede aben på jobcenterchef Gorm H. Andersens bord. I hvert fald blev det nu hans opgave at finde ud af, hvordan man fra den ene dag til den anden fik sluset en masse nye opgaver, 1700 forventningsfulde borgere og 17 frustrerede medarbejdere ind i det kommunale jobcenter. Det var en stor mundfuld og en kæmpe udfordring. Især fordi det hele skete rimelig pludseligt, siger Gorm H. Andersen. Men opgaven skulle løses trods temmelig dårlig trivsel på arbejdspladsen, som nu rummede i alt 80 medarbejdere. Og i jobcentret besluttede man sig for at benytte anledningen til at tænke hele strukturen forfra. Derefter blev Ny organisation Det var i begyndelsen af Og i oktober blev der fremlagt et udkast til en helt ny organisation. Trods et samtidigt sparekrav på over tre millioner kroner lykkedes det, i kraft af en ihærdig indsats fra alle sider, at få organisationsændringen gennemført, samtidig med at man udpegede faglige koordinatorer og endda fik råd til at ansætte nye medarbejdere. Det sidste skyldtes, at jobcentret i meget lang tid ikke havde genbesat ledige stillinger. Indtil ændringerne slog igennem kørte jobcentret i et halvt års tid med fortsat stor utilfredshed blandt medarbejderne, påbud fra Arbejdstilsynet og en dagligdag, hvor alle bare kæmpede sig igennem, og hvor problemerne især på sygedagpengeområdet nærmest var uoverskuelige. Men hele vejen igennem holdt på deres ønsker. Medarbejderne havde selv været med til at skabe den nye organisation. Og nu så de den ført ud i livet. Det var en stor aha-oplevelse for mange af dem. Især for de, der kom fra det private Agens, siger Gorm H. Andersen. Og på spørgsmålet om, hvad ledelsen har lært af det hele, lyder svaret klart: Det handler om forberedelse, forberedelse, forberedelse. Og så om at være åben og erkende, at heller ikke cheferne har de vise sten, siger han og kommer med et par gode råd til andre: Få ekstern bistand ind. Læg en langsigtet proces-plan fra starten. Kommuniker, kommuniker, kommuniker. Og indhent forståelse hos politikerne for, at det koster på indsatsen. aalborg: Det er jo en fælles sag, vi er ude i. Og arbejdsmarkedets parter har nogle erfaringer og et kendskab, som kommunerne fint kan gøre brug af. Både i de lokale beskæftigelsesråd og andre udvalg, siger Mai-Britt Iversen Stop snakken om struktur rådmand mener, at fagbevægelsen er med til at afspore den nødvendige debat om beskæftigelsesindsatsen. Og hun opfordrer den til i stedet at forholde sig mere aktivt til, hvad der gøres og bør gøres I diskussionerne om jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen bliver der ofte sat spot på strukturen mere end på indholdet. Og det vil Mai-Britt Iversen gerne have vendt op og ned på. Hun er socialdemokratisk rådmand for Aalborg Kommunes Familie og Beskæftigelsesafdeling og siger: Det bekymrer mig, når jeg hører A-kasse-, LO-folk og andre sige, at indsatsen i kommunerne ikke er i orden og derefter kommer med pipfuglekurser som eksempel. For disse kurser forekom kun, da det var i staten, at beskæftigelsesindsatsen lå. Så det drejer den nødvendige debat i en helt forkert retning. I stedet vil hun gerne have, at diskussionen koncentrerer sig om, hvordan man bedst hjælper de ledige og de syge. Og her er det efter hendes mening vigtigt, at fagbevægelsen også forholder sig aktivt til, hvad den gerne vil have, blander sig i debatten og kræver indflydelse. Det er jo en fælles sag, vi er ude i. Og arbejdsmarkedets parter har jo nogle erfaringer og et kendskab, som kommunerne fint kan gøre brug af. Både i de lokale beskæftigelsesråd og andre udvalg, siger hun og forestiller sig på sigt partnerskaber som en oplagt mulighed for endnu mere samarbejde, der kan gavne indsatsen for at bringe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. For meget kontrol Noget andet, der forhindrer debatten om indholdet, er efter Mai-Britt Iversens mening de aktuelle lovgiveres fokus på dato og klokkeslæt for aktivering og fremmøde osv. og den omfattende kontrol, det medfører. Lovens vægt på pisk og straf er helt ude af trit med virkeligheden. For alle ledige vil jo meget gerne arbejde. Det er jo ikke sådan, at de fleste prøver at snyde. Så det er en helt forkert tankegang, der ligger bag reglerne på beskæftigelsesområdet i dag. Vi lovgiver for de fem procent, der prøver at snyde og ikke for de 95 procent, siger hun. På samme måde mener hun, at lovens incitamentsstruktur er helt forfejlet: Som om vi i jobcentrene ikke er interesserede i at få folk i arbejde. Men det er vi selvfølgelig. Det er jo vores borgere, som vi gerne vil gøre alt det bedste for. Og det er også skattekroner for os ikke kun for staten. Men problemet er, at vi er bundet på hænder og fødder. Fik vi i stedet indført metodefrihed, kunne vi selv forsøge os frem med, hvad der virker bedst, ligesom vi kunne målrette indsatserne til de forskellige ledige med forskellige behov. Det ville helt sikkert have en større beskæftigelsesmæssig effekt.

7 Frederikshavn: 7 Mentorer hjælper ledige i job nakskov: Ændringen af refusionsreglerne har fået Frederikshavn Kommune til fremover at satse på virksomhedsrettet aktivering. De ledige hjælpes på vej af et korps af mentorer I Frederikshavn har indsatsen over for kommunens 200 ledige i Match 2-gruppen skiftet helt karakter. Fra at have fokus på kurser og projekter, der skulle hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet, har man nu næsten udelukkende fokus på aktivering i virksomheder ved at oprette et antal såkaldte virksomhedscentre rundt omkring på nogle af kommunens større private arbejdspladser. Når man skal lave virksomhedsvendt aktivering, er det vigtigt at have virksomhederne med. Og det får vi i høj grad, når jobcentrene så at sige rykker deres projekter ud på virksomhederne, siger Flemming Søborg, arbejdsmarkedschef i Frederikshavn. Støtte til den enkelte For at gøre hele processen så effektiv som mulig og sikre de bedste konkrete resultater har jobcentret besluttet at oprette et korps bestående af en snes mentorer. Hver af dem skal bruges til at støtte og coache den enkelte ledige på alle de måder, der er behov for både på og uden for arbejdspladsen. Med mentorkorpset får både den ledige og virksomheden gavn af hinanden, mens virksomheden populært sagt slipper for alt bøvlet, siger Flemming Søborg. Mentorkorpset består af en gruppe projektmedarbejdere med en bredt sammensat faglig baggrund. En stor del af dem er jobcenter-medarbejdere. Og tilsammen har de fået tildelt de ressourcer, der tidsmæssigt skal til for at yde den ekstra indsats, der giver de konkrete resultater. Op foran i køen De foreløbige erfaringer fra Frederikshavn viser, at det giver god mening med denne form for aktivering. Jo tættere på virkeligheden, des større effekt har aktiveringen. For med aktivering i virksomheden lærer den ledige og arbejdsgiveren hinanden at kende. Og når den pågældende arbejdsplads får brug for nye medarbejdere har man nogen i stalden, man kan hyre. På den måde bevæger M2 erne sig fra bagest i køen og op foran, siger Flemming Søborg. Han understreger, at den nye indsats indtil videre kun er som fugle på taget, indtil de ledige rent faktisk er kommet i job. Ud over at hjælpe ledige i gang har mentorordningen også reddet en del stillinger på jobcentret, som med ændringen i refusionsregler stod over for store økonomiske udfordringer. Fakta Sidste år i november blev refusionsreglerne ændret, sådan at kommunerne får den højeste refusion 50 procent for virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse, mens kurser og kommunale projekter kun refunderes med 30 procent af udgifterne. Niels Jakobsen taler om social kapital på medlemsmøde i Jammerbugt Kommune. uddannelse på tværs af Kommuner Den nye introuddannelse for jobcentermedarbejdere bliver nu for første gang udbudt lokalt. I samarbejde med Metropol giver tre kommuner deres medarbejdere mulighed for fælles uddannelse Frem for at kursisterne i flok tager på uddannelse i København, vil underviseren nu komme til kursisterne. Det sker for første gang i det sydøstlige hjørne af Danmark, hvor der efter sommerferien udbydes et jobcenter-intromodul med deltagere fra Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Initiativet kommer fra Lolland kommune, hvor anledningen var et aktuelt fokus på kulturen på beskæftigelsesområdet. Det er et område, som i dag er kendetegnet ved mange forskellige kulturer, og hvor medarbejderne i høj grad finder deres identitet i forhold til deres uddannelse. Og der kunne vi godt tænke os en højere grad af ensartethed i opfattelsen af området, siger arbejdsmarkedschef Carsten Høj Hansen, Lolland. På samme tid havde man et ønske om en øget grad af faglighed for at kunne bryde de snærende bånd, som medarbejderne på området oplever. Det kræver en vis grad af faglighed at kunne manøvrere i et rum præget af voldsomt bureaukrati og temmelig rigide regler. Og jo mere faglighed, des nemmere bliver det at bryde båndene og udfordre vilkårene lidt, så vi hverken får automatpiloter eller samlebåndsproduktion ud af det, som der ellers er lagt lidt op til, siger arbejdsmarkedschefen. Mere uddannelse Disse ønsker i jobcentret førte frem til behovet for mere uddannelse til medarbejderne. Og for at det praktisk skulle kunne lade sig gøre i større omfang, fostrede man ideen om at gennemføre uddannelsen lokalt. Derefter kontaktede Carsten Høj Hansen Metropol. Og dette samarbejde har nu ført til, at Professionshøjskolen for første gang kører et jobcenter-intromodul på lokalt plan. I første omgang er det Lolland Kommune, der har købt et modul. Herfra udbyder vi tre pladser til medarbejdere fra hver af vores to nabokommuner. Og går det godt, håber vi, at de tre kommuner fremover kan skiftes til at finansiere et modul, siger arbejdsmarkedschefen. En yderligere fordel ved at køre uddannelsen i fællesskab er, som han ser det, at det giver noget synergi og en masse gode input på tværs af kommunegrænserne, når medarbejdere mødes på denne måde. Det er altid gavnligt at høre om, hvordan andre griber sagerne af, ligesom det giver god mening at lære af hinandens erfaringer, siger Carsten Høj Hansen. Desuden er der med en lokal forankring af uddannelsen større mulighed for at få lokale vinkler på indholdet, selvom der køres efter den officielle og godkendte undervisningsplan. Og det gør det mere nærværende for deltagerne, mener arbejdsmarkedschefen. Uddannelsen, der skal foregå i Nakskov, er første del af Metropols diplomuddannelse i beskæftigelse. Det er et otte dages kursus, der kommer til at køre enten som otte enkeltdage eller fire gange to dage. Og arbejdsmarkedschefen håber, at uddannelsen vil foranledige nogle af de deltagende medarbejdere til at gå videre med diplomuddannelsen, da modulet i Nakskov slutter med eksamen og dermed er kompetencegivende til det videre forløb.

8 halsnas: Lad jobcentrene blomstre Kommunaldirektør Michael Graatang, Halsnæs kommune, forstår godt, at jobcentermedarbejderne ikke trives. Han foreslår forsøg sat i gang på området med borgerne i centrum og uden den megen kontrol I Frederiksværk sidder en kommunaldirektør og Og det er selvfølgelig ikke let at arbejde sættes fri, og hvor den skrappe kontrol af med- ønsker sig brændende, at man sætter jobcen- i sådan et spændingsfelt, siger Michael arbejderne er væk til fordel for et kraftigere trene fri og lader dem blomstre. For som han Graatang og peger på tal fra KL, der viser, at fokus på indsatsen over for borgerne. ser det, er de ved at blive kvalt i regler, kontrol medarbejderne på jobcentrene i dag bruger Alle bliver nødt til at forstå, at vi kan bruge og bureaukrati, der har efterladt borgerne som 75 procent af deres tid på administration. ressourcerne langt bedre end til kontrol. Derfor social kapital sagesløse ofre og gjort hverdagen for medarbejderne dybt utilfredsstillende. Det overrasker mig ikke, at de ansatte på jobcentrene i undersøgelser falder ud som de, der trives dårligst i det offentlige. Det er der mange grunde til, at de gør. For eksempel at alle skælder ud på dem. Både borgere og politikere lokalt og centralt, siger Michael Graatang, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune. Et andet faktum er, at der for hver 13 ansatte i jobcentret, er en statsansat til at kontrollere dem. Og det får kommunaldirektøren til at drømme lidt om statslige styrelser, der delvis nedlægges, og hvor en stor del af medarbejderne i stedet flytter ud i den primære sektor, fx til jobcentrene. For al den kontrol har aldrig hjulpet nogen, mener han. Hverken de ledige eller de syge. Det er kontrol for kontrollens skyld. Og det er ikke en måde at lede dygtige og moderne skal vi blive ved med at råbe op og sige til de centrale myndigheder og politikerne, at det her ikke er godt nok. Også organisationerne skal slå i bordet. Ikke mindst fagforeningerne. Det er deres medlemmer, som jo nærmest udsættes for det, man kan kalde utilsigtet legaliseret voksenmobning, siger Michael Graatang og ser flere grunde til, at især fagforeningerne tager bladet fra mundet: De risikerer jo at miste medlemmer, fordi fortsættelsen af det system, vi har i dag, snart Alt for komplekst medarbejdere på. Det bliver de kun frustrerede vil kræve jurister, økonomer og statistikere bag Han mener, at hele beskæftigelsesindsatsen af, siger han. skrivebordene i stedet for socialrådgivere og i dag er blevet et alt for komplekst system, socialformidlere, eftersom det mere handler om der både er overstyret og overkontrolleret. Og Voksenmobning en afregning mellem kommuner og stat end om ændringerne i lovene på området kommer Michael Graatang ser derfor gerne, at man at hjælpe borgerne. Der er jo ikke mange krav så massivt og så hyppigt, at alle ansatte på starter med at bygge hele beskæftigelsesind- om, hvad vi skal nå i forhold til borgerne kun i jobcentrene arbejder i et tomrum, fordi de satsen op på ny, helt fra bunden. Fx ved at forhold til økonomi, tidspunkter, tidsfrister o.l. ikke ved, hvad der egentlig gælder lige nu. igangsætte nogle forsøg, hvor jobcentrene kobenhavn: I København har de på et af jobcentrene fået en trivselsarbejdsgruppe. Udgangspunktet var en fælles erkendelse af, at arbejdsvilkårene er barske, og et fælles ønske om på trods af dette at skabe et godt arbejdsmiljø At sætte fokus på trivsel Årshjul 2011, som fortæller, hvilke opgaver andre opgaver, der reelt hører til andre steder, Her har de taget sagen i egen hånd og arbejdsglæde er bestemt en udfordring midt i en tid, hvor vores vilkår er stramme budgetter, og hvor forandringer og løbende gruppen skal arbejde med. Heraf fremgår fx, at stresspolitikken er en af dem. Det er vigtigt at gøre klart, at ting tager tid. Og vi siger også meget tydeligt, at indsatsen for bedre trivsel er en fælles sag for hele huset og siger hun. Foruden den kommende stresspolitik har gruppen konkret barslet med en mentorordning, hvor ideen er at tildele alle nye medarbejdere en erfaren kollega som mentor i de første to uger. justeringer er en fast del af en løbende proces, der fordrer opbakning og Det skal sikre, at de bliver ordentligt modtaget vores dagligdag. Men netop involvering fra alle sider, siger Lisbeth Falk og og kommer godt i gang med deres nye job. i denne situation er det så fortæller, at gruppen som noget nyt også har Ordningen har allerede gjort positiv nytte ved meget desto vigtigere at oprettet en forslagskasse på centernettet, hvor modtagelse af de 37 nye kolleger fra Job på Om få dage får de 160 medarbejdere på jobcentret i Nyropsgade i København en stresspolitik. Og dermed kan den nye trivselsarbejdsgruppe fejre sit første rigtigt store konkrete resultat. Gruppen er blevet til efter en beslutning i centrets MED-udvalg om at sætte fokus på større arbejdsglæde og bedre trivsel både socialt og fagligt og både i centret som helhed og i de enkelte teams. få sat fokus på trivsel og arbejdsglæde. For vi tror, at vi derigennem kan hente ny, fælles energi både i de enkelte teams og på tværs af huset, siger afdelingschef Lisbeth Falk, Jobcenter Nyropsgade. Et årshjul Gruppen blev sammensat af en medarbejderrepræsentant fra hvert team, en arbejdsmiljøkoordinator samt to repræsentanter for ledelsen. Første projekt var at få fastlagt et alle kan komme med gode ideer og relevante input. Ny mentorordning Når det er aktuelt, vil gruppen gøre brug af eksperter udefra. For som afdelingschefen siger, er det vigtigt, at der er kvalitet i dens indsats, og at den giver mening for den enkelte. Derfor prioriterer vi også benhårdt mellem opgaverne, lige som vi pointerer, at vi ikke vil bruges som parkeringsplads for alle mulige Særlige Vilkår sidst i marts måned. Foreløbig har reaktionen fra medarbejderne på etableringen af trivselsarbejdsgruppen været fantastisk positiv, ifølge Lisbeth Falk. Og hun understreger, at også ledelsen går fuldt og helt ind i arbejdet: I disse tider, hvor vi er trængt på alle hylder, er man nødt til at gøre noget i fællesskabets ånd. For både indsatsen og de værktøjer, der kommer ud af den, giver noget god energi til hele huset.

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Torsdag den 19.02.09 kl. 15:00 i Jobcenter Greve, 3. sal Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side 1. Hul igennem til virksomhederne...3 2. Evaluering af Jobbutikken...4

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Trusler og vold florerer i jobcentre

Trusler og vold florerer i jobcentre Trusler og vold florerer i jobcentre Hver fjerde af de ansatte i jobcentrene oplever stigende problemer med voldelige borgere, og hver tredje sagsbehandler oplever trusler fra borgere som et voksende problem.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne?

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Workshop Nyborg, 11-11-2009 Birte Haugaard & Tage Søndergård Kristensen De to undersøgelser: En undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN Status pr. 1.10.2014 Tidsplan: 1.april: Økonomiudvalget forelægges undersøgelsens resultater 8. april: Byrådet forelægges undersøgelsens resultater

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere