Den Sociale Kapital på efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Sociale Kapital på efterskole"

Transkript

1 Evalueringsrapport Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Efteråret 2011 Et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie, Akantus

2 Evaluering af Den Sociale Kapital på efterskole Udarbejdet af Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie Akantus Aps. Februar 2012 Fotos: Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie Akantus Aps. Brendstrupgårdsvej Århus Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 1

3 Indholdsfortegnelse Del 1: Projektets ramme og forløb Resumé Forord Den Sociale Kapital på efterskole - rammen for projektet Projektets forløb Evaluering Del 2: Projektets indhold og aktiviteter Den Sociale Kapital Stress og travlhed '7 gode tegn' Aktionslæring Kollegasparring Ledersparring Individuelle Samtaler Aktuelle temaer, der har understøttet forandringer Del 3: Metode, organisering og konklusion Metodiske refleksioner Projektstyring Konklusion Bilag Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 2

4 Del 1: Projektets ramme og forløb 1. Resumé Projektet Den Sociale Kapital på efterskole blev i efteråret 2011 gennemført på Lynghøj, Kongenshus, Skrødstrup, Tjele og Borremose Efterskoler. I alt deltog 59 lærere, 9 forstandere og viceforstandere/souschefer samt 12 medarbejdere fra køkken, pedel og kontor. Overordnet projektansvarlig har været forstander Jens Borup, Lynghøj Efterskole. Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus har været projektledere og stået for afviklingen af aktiviteterne. Projektets formål Projektet havde det overordnede formål at opsamle viden om, hvorvidt de anvendte begreber og metoder med fordel kan anvendes på hele Efterskoleområdet. På skolerne er der skabt et fælles sprog og sat fokus på, hvordan man kan udvikle og styrke skolens psykiske arbejdsmiljø i rammen af Den Sociale Kapital: tillid, retfærdighed og samarbejde. Forebyggelse af stress er gået fra at være den enkeltes evne til at håndtere det daglige arbejdspres til at være en fælles opgave funderet i en kultur, der i højere grad har bragt både medarbejdere og ledelse i balance med de grundlæggende værdier på skolen. Aktionslæring er introduceret og afprøvet som en metode, der understøtter det psykiske arbejdsmiljø. Projektet har ligeledes afprøvet en uformel kollegasparring. Projektets temaer Den Sociale Kapital Den Sociale Kapital på de 5 efterskoler var i udgangspunktet høj og er i projektperioden forbedret yderligere fra 10,9 til 11,4 i forhold til en mulig samlet max score på 16. Det er særligt lærernes Sociale Kapital, der er øget. Landsgennemsnittet blev målt til 10,2 af NFA i Der er arbejdet med Den Sociale Kapital på forskellig vis. Nogle har blot fået en kort introduktion til begreberne, mens andre har arbejdet med begreberne i workshops. Begreberne Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne har givet et fælles sprog i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Processerne på temadagene og Aktionslæring og Kollegasparring har i høj grad styrket bonding, bridging og linking. 95 % mener, at Den Sociale Kapital giver mening som ramme for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Stress og Travlhed Temaet rummer oplysning og erfaringsdeling om, hvad stress er, hvordan man forebygger og hvordan man afgrænser stress fra travlhed. Der er blevet større klarhed over, hvornår medarbejderne anvender ordet stress, og hvornår der er tale om travlhed og pres. Medarbejderne har fået en bedre indsigt i hinandens grænser, og der er lavet uformelle aftaler om, hvordan man kan gå til hinanden, hvis man er bekymret for en kollegas velbefindende. Dette har styrket muligheden for at flytte ansvaret fra den enkelte til en fælles opmærksomhed på faktorer, der kan påvirke stress. '7 gode tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø I arbejdet med '7 gode tegn har skolerne opstillet deres egne pejlemærker for, hvad de vurderer, er væsentligt for deres psykiske arbejdsmiljø. De 7 gode tegn kan bl.a. anvendes i det videre Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 3

5 arbejde med APV en og ved MUS. Ud fra skolernes arbejde er der identificeret 7 generelle fælles træk for det psykiske arbejdsmiljø, der kan arbejdes videre med i fremtidige indsatser på Efterskoleområdet. Aktionslæring Medarbejderne har haft let ved at tilegne sig og anvende Aktionslæring, da værktøjet er enkelt og metoden bygger videre på lærernes kompetencer i gode samtaler. Via Aktionslæring udvikler medarbejderne deres evne til at håndtere dilemmaer og problematikker ved løbende at udforske, eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer. Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere definerer rammer omkring tid og sted og ressourcer. 100 % af forstandere og souschefer og 88 % af lærerne vurderer, at Aktionslæring er en brugbar metode til kollegial sparring på Efterskoleområdet. Kollegasparring Kollegasparring betegner en uformel sparring med en kollega, uden at det er afgrænset af en bestemt form eller metode. Det er let at sætte i værk og alle faggrupper har deltaget. For nogle har det virket kunstigt, mens det for andre har givet en vigtig indsigt specielt i andres faggruppers hverdag. To skoler supplerer fremadrettet Aktionslæring med Kollegasparring som et alternativ. Ledersparring De 5 forstandere har haft 4 samtaler med en konsulent med udgangspunkt i Aktionslæringsmetoden. Temaerne har omhandlet planlægning og prioritering, samarbejdsrelationer og forstanderens rolle og betydning for skolens trivsel. Ledelsen påtager sig mange opgaver, og der er mange forventninger og ønsker til ledelsens rolle og opgavehåndtering. Det er meget værdifuldt for ledelsen at have et frirum, f.eks. en netværksgruppe eller individuel sparring. Individuelle Samtaler Alle lærere er blevet tilbudt en Individuel Samtale á 1 time med en af konsulenterne. Lærerne fik taget fat i det, der pressede eller stressede, eller et andet emne, som man havde fordel af at vende med en person udefra. Den Individuelle Samtale er samlet set den enkeltaktivitet i projektet, som flest medarbejdere vil anbefale til andre skoler. Aktuelle Temaer Der har været inddraget temaer, der var aktuelle for den enkelte skole for at understøtte projektets proces og formål. Temaerne har bl.a. omhandlet forventningsafstemning til ledelsen fra medarbejderen, hvilket gav et mere nuanceret billede af ønsker til ledelsen. To skoler ønskede feedback på, hvordan konsulenterne opfattede skolen. De centrale temaer, der blev formidlet mundtligt til skolen samlet på sidste temadag, gav skolen et vigtig fælles billede set udefra. 91 % har vurderet, at Aktuelle Temaer er vigtige. Dette bekræfter, at et forløb med meget stor fordel kan tilpasses den enkelte skole for at skabe relevans i hverdagen. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 4

6 Projektets form og organisering 3 temadage med et samlet timetal på 12 timer på hver skole har indeholdt temaer med Den Sociale Kapital, Stress og travlhed, Aktionslæring og Kollegasparring samt 7 gode tegn for et godt psykisk arbejdsmiljø. Alle lærere er blevet tilbudt individuel sparring og forstanderne har deltaget i et samtaleforløb på 4 gange. Vægten har i høj grad været lagt på samtalen som det vigtigste redskab til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Konsulenterne har bidraget med oplæg, men har primært faciliteret processer, der har understøttet, at deltagernes viden og erfaringer er bragt positivt i spil. På hver skole har SU samarbejdet med konsulenterne om tilrettelæggelsen, prioriteringen og timingen af skolens temadage og projektets øvrige aktiviteter. Før og efter forløbet er der fortaget kvantitative opgørelser og kvalitative individuelle og fokusgruppe-interviews Projektet har været organiseret med en styregruppe, der har mødtes 3 gange i løbet af projektperioden. Den har været ledet af Jens Borup og bestod desuden af forstander Inge Rørbæk fra Kongenshus Efterskole, AMR Harry Jensen fra Lynghøj Efterskole, TR Kristian Vestergaard fra Skrødstrup Efterskole, Jacob Højlund fra Borremose Efterskole, bestyrelsesmedlem Torben C. Skov fra De Frie Skolers Lærerforening, Mette Sanggaard Schultz, medlem af Efterskoleforeningens Pædagogiske Enhed, samt de 2 konsulenter. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 5

7 2. Forord I efteråret 2011 har 5 skoler sat fokus på nytænkning omkring det psykiske arbejdsmiljø. Alle har vidst, at projektet ud over at bidrage til skolernes egen trivsel også havde til formål at tilvejebringe nyttig viden til hele Efterskoleområdet. Lynghøj Efterskole, Kongenshus Efterskole, Skrødstrup Efterskole, Tjele Efterskole og Borremose Efterskole har alle åbnet deres døre for os, så vi har kunnet arbejde med de ideer og metoder, der lå i projektbeskrivelsen Den Sociale Kapital på efterskole balance imellem engagement og stress. Vi har oplevet en åbenhed og imødekommenhed ud over det sædvanlige. Alle steder har medarbejderne taget positivt imod både os og de ideer og værktøjer, vi er kommet med. Mange medarbejdere har udover den skemalagte tid til temadagene afprøvet Aktionslæring og Kollegasparring og deltaget i Individuelle Samtaler i deres egentid. Vi har oplevet en lyst til at lære og en vilje til at få det bedste ud af det. Faktisk har det været lidt svært at slippe igen. Efter det sidste styregruppemøde på Borremose, hvor julegudstjenesten var overstået og julemaden allerede var kommet på bordet, var det faktisk lige lidt svært at komme ud af døren og sige farvel til de mennesker, vi nu har lært så godt at kende. Som en forstander udtrykte det: I har været helt inde i maskinrummet på vores skoler. Vi føler os meget privilegerede over at have set det, vi har set. De mange kræfter medarbejderne lægger i at lave et fantastisk stykke arbejde. Det engagement og den vilje til at lykkes med både de gode og de svære oplevelser, som livet på en efterskole medfører. Det kæmpe store arbejde der bliver gjort for at give de unge et fantastisk år og bringe deres faglige niveau et stort skidt fremad. Ønsket om at give dem mod og lyst til uddannelse og et virksomt liv ude i verden. At tro på, at fællesskabet bærer, og det nytter at blive ved med at tro på det bedste i de unge langt ud over, hvad almindelig tålmodighed rækker. Det er virkeligt unikt at møde. Det er vores håb, at vi i denne rapport kan fange og videregive nogle af de tanker, medarbejderne og vi har gjort os undervejs og de resultater, projektet har vist om de metoder, vi sammen har afprøvet og arbejdet med. Det er vores håb, at I Lynghøj, Kongenshus, Skrødstrup, Tjele og Borremose Efterskoler er blevet hjulpet på vej til at understøtte og styrke jeres fællesskab omkring det psykiske arbejdsmiljø. Tak for samarbejdet og god vind fremover. Kærlig hilsen Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie Akantus Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 6

8 3. Den Sociale Kapital på efterskole - rammen for projektet Projektet Den Sociale Kapital på efterskole blev i efteråret 2011 afholdt på efterskolerne Lynghøj, Kongenshus, Skrødstrup, Tjele og Borremose. I alt deltog 59 lærere, 9 forstandere og viceforstandere/souschefer samt 12 medarbejdere fra køkken, pedel og kontorområdet. Overordnet projektansvarlig har været forstander Jens Borup, Lynghøj Efterskole. Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus har været projektledere og stået for afviklingen af aktiviteterne. Ideen til projektet opstod i et samarbejde imellem Lynghøj Efterskole og Akantus. Akantus har i flere år samarbejdet med efterskoler omkring temadage og forløb. Da Akantus i efteråret 2010 arbejdede med Aktionslæring i et Forebyggelsesprojekt i Dagpasningen i Syddjurs Kommune, opstod ideen om, at Aktionslæring kunne være et lettere gennemførligt alternativ til Kollegial Supervision på efterskolerne. Kombineret med ønsket om at Styrke Den Sociale Kapital og at forebygge stress fik Lynghøj Efterskole, som den projektansvarlige skole, bevilget projektet af Forebyggelsesfonden i Samlet er der årligt ca. 100 sager om langtidssygemeldinger på efterskolerne. At der er brug for værktøjer til at forebygge og håndtere stress, er tydeligt. Visse skoler er tillige under økonomisk pres, hvilket stiller nye krav til kompetencer og samarbejde. Fælles for projektets 5 skoler var en nysgerrighed og interesse i at tænke forebyggende. Ingen af skolerne er hverken mere eller mindre ramt stress end andre. Ønsket om at være på forkant med forebyggelse har givet et fantastisk samarbejde med mulighed for at afprøve nye metoder, som har kastet nogle spændende erfaringer af sig. Vi mener, at disse erfaringer kan anvendes af en bredere kreds af efterskoler. Rammen omkring projektet: Den Sociale Kapital Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgav i 2008 en hvidbog, som har påvirket dagsordenen for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Den Sociale Kapital er fremkommet efter, at man på baggrund af mange års forskning nationalt og internationalt har krydstjekket kendte og gængse parametre for et godt psykisk arbejdsmiljø Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. (NFA: Virksomhedernes Social Kapital, 2008, s. 44) Formålet med projektet Formålet med projektet var at skabe en kultur, der understøttede og udviklede efterskolernes Sociale Kapital og herigennem forbedrede det psykiske arbejdsmiljø og nedbragte stress. På skolerne skulle der skabes et fælles sprog og sættes fokus på, hvordan man kan udvikle og styrke skolens psykiske arbejdsmiljø i forhold til de 3 grundelementer i Social Kapital: tillid, retfærdighed og samarbejde, som også er vigtige værdier i efterskolen. Målet var at aftabuisere stress og give konkrete redskaber, der blev integreret i hverdagslivet på skolerne - redskaber, der både understøtter relationer mellem medarbejdere (bonding), relationer mellem forskellige (fag)grupper internt på skolen og imellem de deltagende skoler (bridging) og relationer mellem ledelse og medarbejdere (linking). Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 7

9 Projektet havde det overordnede formål at opsamle viden om, hvorvidt de anvendte begreber og metoder med fordel kan anvendes på hele Efterskoleområdet. Data og citater til denne rapport På alle 5 efterskoler er forløbet startet og sluttet med en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1 og 2), som denne rapport refererer til. Endvidere refereres til 2 fokusgruppeinterviews (se bilag 4), 1 afsluttende evaluering og 2 afsluttende interviews. Lærernes udtalelser er blevet anonymiseret, mens forstanderne: Jens Borup fra Lynghøj Efterskole, Inge Rørbæk fra Kongenshus Efterskole, Jens Medom Madsen fra Skrødstrup Efterskole og Poul Johansen fra Borremose Efterskole refereres med navns nævnelse. Projektet har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø Lidt betyder meget Lærer: Hvordan har projektet styrket min viden om hvad psykisk arbejdsmiljø er? Jeg tror, det er gået op for mig, hvor meget vi egentlig hver især har indflydelse på, hvad det der, det er for noget. Hvor lidt vi egentlig kan byde ind med, og hvor stor betydning det har i den store sammenhæng for os alle sammen. Man kan forebygge Lærer: Noget af det, jeg er blevet opmærksom på, det er, hvordan man kan forebygge. Jeg er blevet oplyst om i denne her proces, at man ved at anskueliggøre problemerne meget nemmere kan få dem ned på jorden, få dem taklet inden de vokser sig store. Medarbejderne i fokus Jens, forstander Skrødstrup: For os har det været væsentligt at få fokus drejet væk fra, at det altid handlede om de problematikker, der var imellem lærer og elev, men over til: hvordan håndterer vi de ting, der er imellem lærer og lærer. Alle er medspillere Jens, forstander Lynghøj: Nogle medarbejdere har fået en øjenåbner om, at vi alle sammen spiller med i det - eller er en del af det, og også fået en fælles udlægning og en fælles snak om det. Mere præcis viden Når vi sammenligner besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen før og efter på spørgsmålet: Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø? er temaerne nok de samme, men besvarelserne er blevet mere specifikke. Flere steder indgår nu temaer fra skolens 7 gode tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø og begreberne fra Den Sociale Kapital. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 8

10 Den sociale kapital resultater Den Sociale Kapital måles på 4 spørgsmål udviklet af NFA, som hver besvares på en skala fra 0-4. Disse lægges sammen til en samlet score, på maksimalt 16. Den sidst kendte måling af Den Sociale Kapital i Danmark er fra 2005, hvor landsgennemsnittet var 10,2. Den Sociale Kapital på de 5 efterskoler var i udgangspunktet høj og er i projektperioden forbedret yderligere fra 10,9 til 11,4. 16,0 Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper Gennemsnit: Før 10,9 - Efter: 11,4 12,0 8,0 Før: 13,9 Efter: 13,5 Før: 10,0 Efter: 10,9 Før: 11,9 Efter: 11,8 4,0 0,0 Forstander / souschef Lærer TAP Forbedringen af Den Sociale Kapital dækker over forskelle personalegrupperne imellem. Lærerne har forbedret deres Sociale Kapital fra 10 til 10,9. Dette er et markant resultat, særligt når man tager med i betragtning, at første måling er foretaget i begyndelsen af skoleåret, mens sidste måling er foretaget i efterskoleårets lidt tungere periode i begyndelsen af december. På dette tidspunkt kan medarbejderne være belastet af, at hverdagens problemer har vist sig, og der arbejdes med det lange seje træk. Interessant er det naturligvis også, at forstandernes Sociale Kapital er faldet fra en samlet score på 13,9 til 13,5 ud af 16. I udgangspunktet en ufattelig høj score for den Sociale Kapital. Resultatet er tankevækkende, men må også betragtes med en vis usikkerhed. Der er kun 8 respondenter i gruppen, og den enkeltes betydning for udfaldet er derfor meget stor. Lærerne scorer højere på alle 4 spørgsmål ved projektafslutning (se diagrammerne på næste side.) Andre faktorer kan være kommet i spil, men vi vurderer, at projektet kan have medvirket til denne ændring. Forstandernes score er ændret i forhold til de to spørgsmål, der primært handler om tillid. Spørgsmål 18 og 19 rummer en indbygget risiko for et tosidet svar. Forstandere og viceforstander skal her besvare i forhold til, om de skal stole på bestyrelsens udmeldinger, og om bestyrelsen stoler på at medarbejder gør et godt stykke arbejde. Men der kan være en mulighed for, at de kan have svaret i forhold til sig selv, eller viceforstanderen i forhold til forstanderen. Derfor er det vanskeligt at konkludere noget sikkert udfra tallene. For TAP erne er ændringen så lille, at det ikke kan tillægges betydning. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 9

11 Før - Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper 4,0 3,8 3,8 3,0 2,0 3,2 2,8 2,7 3,3 3,1 3,3 2,3 2,2 2,7 2,8 Forstander / souschef Lærer TAP 1,0 0,0 18. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 19. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 20. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 21. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? *Når forstandere og souschefer referer til ledelsen, henviser de til skolens bestyrelse. Efter - Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper 4,0 3,0 2,0 3,5 3,0 3,1 3,6 2,9 3,2 3,1 2,6 2,7 3,3 2,4 2,8 Forstander / souschef Lærer TAP 1,0 0,0 18. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 19. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 20. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 21. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 10

12 4. Projektets forløb På hver efterskole har vi tilpasset indhold, vægtning og timing til skolens aktuelle behov. Her et eksempel på et forløb på en af skolerne: Start Møde med forstander, TR, AMR Interview af lærer og forstander Spørgeskemaer til alle medarbejdere 1. Temadag 6 timer Stress hvad er stress, individuelle stressmarkører, stresshåndtering Aktionslæring og Kollegasparring introduktion Valg af makkere og aftaler om sparring i kollegapar Social Kapital arbejdet med begreberne tillid, retfærdighed, samarbejde '7 gode tegn' - startet på udvikling af '7 gode tegn' Forstandersparring, 2 samtaler 2. Temadag 3 timer 7 gode tegn beskrivelse og udvælgelse Aktionslæring og kollegasparring status Midtvejsmøde med forstander, TR, AMR. Evaluering af temadag 2 Forberede temadag 3 Aktionslæring, 1. kursusdag, 4 lærere Aktionslæring, 2. kursusdag, 4 lærere Individuelle Samtaler med lærere og forstander 3. Temadag 3 timer Aktionslæring og Kollegasparring status, fase 5 og det videre forløb Stress håndtering af travlhed 7 gode tegn hvor er de set siden sidst? Afrunding: Møde med forstander, TR og AMR om implementering Forstandersparring Fokusgruppeinterview Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 11

13 5. Evaluering Evalueringen har fokus på forandringer på den enkelte skole, som kan anvendes på tværs af Efterskoleområdet. Der er evalueret og dokumenteret både i forhold til de opnåede forandringer og processerne, der har understøttet forandringer. Evalueringen af projektet baserer sig på Kvantitative opgørelser: En gentaget spørgeskemaundersøgelse blandt alle skolens medarbejdere, se bilag 1. Svarprocenten på de indledende undersøgelser er 88 % og på de afsluttende på 81 %. Kvantitativ evaluering af projektets aktiviteter, se bilag 2 Kvalitative interviews 2 afsluttende fokusgruppeinterviews af hhv. 6 lærere fra 3 skoler, og af 4 forstandere, se bilag 4 1 optaget mundtlig evaluering efter 3. temadag 2 individuelle interviews fra den sidste skole Alle skoler har således bidraget til den mundtlige evaluering. Via de kvalitative interviews har vi indsamlet citater, der vidner om oplevelser og beskriver den forandrede situation. 7 gode tegn for et godt psykisk arbejdsmiljø Alle 5 skoler har opstillet deres egne pejlemærker for, hvad de vurderer, er væsentligt for deres psykiske arbejdsmiljø i form af 7 gode tegn. Efterfølgende har vi sammenskrevet skolernes tegn i 7 fælles tegn, som kan informere til at identificere generelle træk, der kan arbejdes videre med i fremtidige indsatser på Efterskoleområdet. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 12

14 Del 2: Projektets indhold og aktiviteter 6. Den Sociale Kapital Hvad er Den Sociale Kapital? Den Sociale Kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed (NFA: Virksomhedernes Social Kapital, 2008, s. 44) Hvorfor er temaet med i projektet? Formålet med projektet var at skabe en kultur, der understøttede og udviklede efterskolernes Sociale Kapital i forhold til tillid, retfærdighed og samarbejde. Målet var at integrere konkrete redskaber, der både understøttede relationer mellem medarbejdere (bonding), relationer mellem forskellige (fag)grupper internt på skolen og imellem de deltagende skoler (bridging) og relationer mellem ledelse og medarbejdere (linking). Hvad har deltagerne fået ud af det? 95 % mener, at Den Sociale Kapital giver mening som ramme for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Introduktionen af begreberne Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne har givet et fælles sprog i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Hvad er tallet for Den Sociale Kapital? Den Sociale Kapital på de 5 efterskoler var i udgangspunktet høj og er i projektperioden forbedret yderligere fra 10,9 til 11,4 i forhold til en mulig samlet max score på 16. Det er særligt lærernes Sociale Kapital, der er øget. Til sammenligning blev gennemsnittet i Danmark målt til 10,2 af NFA på 3517 lønmodtagere i Jens, forstander Skrødstrup: På min skole blev de så glade for at finde ud af, at vi egentlig havde det meget godt, - få sat ord på, at der faktisk er noget, vi er gode til her: at have den tillid og åbenhed, det samarbejde. Hvordan har vi arbejdet med det? På alle 5 skoler har vi introduceret begreberne i Den Sociale Kapital og har haft drøftelser af, hvad der ligger i de tre begreber, Tillid, Retfærdighed og Samarbejde. På 2 skoler har vi udfoldet betydningen og konkretiseret de tre begreber i gruppeprocesser, og brugt dem som afsæt til at arbejde med 7 gode tegn på et godt arbejdsmiljø. På en skole har vi ligeledes arbejdet os ind i betydningen og konkretiseret de tre begreber, men uretfærdighed fik et uforholdsmæssigt stort fokus, og der blev taget hul på problematikker, der ikke kastede noget konstruktivt af sig. Denne læring gav anledning til en mere let tilgang, hvor vi blot introducerede begreberne på to skoler i et dialogbaseret oplæg. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 13

15 Bonding, Bridging og Linking har vi udelukkende arbejdet med at skabe og har ikke arbejdet med begreberne indholdsmæssigt. 2 af skolerne havde af forskellige årsager valgt, at temadagene udelukkende var for skolens lærere og ledelse. De vigtigste pointer om Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne processen 1. Retfærdighed fører tankerne hen på uretfærdighed Hvor Tillid og Samarbejdsevne er velkendte og ofte anvendte begreber i efterskoleverdenen, vækker ordet Retfærdighed - og dermed også Uretfærdighed - oftest til eftertanke. Allerede i de indledende interviews, hvor vi spurgte, hvad interviewpersonerne forbandt med ordet retfærdighed, kom der en vis pause med eftertænksomhed. At der er en vis form for tabuisering omkring uretfærdighedsfølelsen er tydelig, og oftest skal folk lige have deres værdibegreber på plads, før de udtaler sig om deres holdning. Det har været et element i projektet, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed, og som har givet anledning til megen eftertanke. Inge, forstander Kongenshus: Retfærdighed er at have den rette adfærd overfor medmennesker, og to medmennesker er ikke ens, og derfor er det ikke retfærdigt at gøre præcis det samme med den ene som med den anden. 2. Sværere at tale om (u)-retfærdighed med kolleger end med elever Mange medarbejdere bemærkede, at eleverne ofte nævner, at en beslutning er uretfærdig, hvis ikke eleverne bliver behandlet ens. Et ofte givet svar er, at det er mere retfærdigt at behandle eleverne forskelligt, fordi de er forskellige. Men at det ofte er mindre italesat, når fokus kommer på retfærdighed i forhold til medarbejdere. 3. Fra at snakke om til at skabe Social Kapital Erfaringerne med at arbejde med de tre begreber har betydet, at vi undervejs i projektet har flyttet fokus fra at arbejde indholdsmæssigt med Tillid, Retfærdighed og Samarbejde til i stedet at fokusere på at skabe og understøtte Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne via arbejdsmetoder og værktøjer. De vigtigste pointer om Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne resultatet 1. At sætte ord på giver ejerskab De 3 skoler, der arbejdede i dybden med begreberne, har opnået et stort ejerskab til disse. Inge, forstander Kongenshus: Det at få de 3 ord sat på - hvordan man oplever forskellige situationer, det har også været en øjenåbner for mig. Det har øget forståelsen for, hvordan man kan føle sig ramt på de tre begreber, det tror jeg er rigtig vigtigt at have fokus på. 2. Tag hånd om uretfærdighed Jens, forstander Skrødstrup: Man er nødt til med den der retfærdighed om man så vil tale om den eller ej det er bare noget, der kan pine rigtig meget og skabe rigtig meget dårlig atmosfære, så det gælder om efter bedste evne at være obs. på det. Det er alt fra om f.eks. vores kontaktlærersamtaler, så er der nogle, der bliver hårdere ramt af det, end hvis de også lå om eftermiddagen.... Fange dem op og gøre noget ved det. Fælles fra et par forstandere: Det har tit noget med penge at gøre eller timefordeling eller opgaver eller mellemtimer, eller Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 14

16 hvem kommer af sted på kurser, eller hvis tur er det til at æde det sure skema, hvem tager flest af de hårde elever? Der er mange gode ting. 3. Mere legalt at snakke om uretfærdighed Det er blevet mere legalt at snakke om retfærdighedsfølelsen. Lærer: Jeg har nogle gange hørt folk sige: jamen nu er det min retfærdighedssans, der lige bliver ramt. Det er blevet mere legalt, og det er en god ting. 4. Lydhørhed og dialog skaber tillid og samarbejdsevne Den anerkendende tilgang med runder og lydhørhed overfor alle har understøttet medarbejderes samarbejdsevne og gensidige tillid. Lærer: Der er kommet et større sammenhold på vores skole, end der har været før. Maskerne i sikkerhedsnettet er måske blevet lidt mindre. De vigtigste pointer om Bonding, Bridging og Linking resultatet Proces: se Afsnit 13, Metodiske refleksioner 1. Aktionslæring og Kollegasparring skabte bridging Lærer: Det har været rigtig godt, at min første Aktionslæring var en fra vores praktiske personale. Det har været rigtig godt at opleve de frustrationer og de problemstillinger, de ser. Jeg var sammen med vores rengøringsdame. Bare sådan nogle simple ting, som at der stod kopper over alt at det var et problem, der fyldte så meget for hende. Så på den måde har det givet nogle øjenåbnere for andre faggrupper. Det synes jeg var fantastisk. Jens, forstander Lynghøj: Noget af det, der har virket hos os, er de forskellige medarbejdergrupper imellem - fra at være mit til vores. Det her har åbnet for, at nogle er kommet til at arbejde på tværs af faggrænser og har givet et løft til den fælles forståelse. 2. Temadage med alle medarbejdere skabte bridging De 3 skoler, hvor alle ansatte deltog i temadagene, fik et stort udbytte i form af bridging imellem alle faggrupper. Jens, forstander Lynghøj: Snakken var jo egentlig udmærket, for det går jo pludselig op for mig, at det praktiske personale synes det er uretfærdigt, at de ikke får del i bonusordningen. Og jeg tænkte: bonusordning? Vi har da ingen bonusordning! Så handler det om, at ny løn, den omtaler lærerne som Nu har vi fået bonus. Så siger køkkenet: Har I fået bonus?? Det var med til at få lavet nogle definitioner, så hvad var det lige, vi snakkede om. At det var en del af en lønmæssig overenskomst. Så der blev lavet en afklaring. Selv om folk til at starte med sagde: Det er jo ikke noget, vi snakker om her, så er det alligevel noget, der påvirker. 3. Bonding og bridging i 'de 7 gode tegn' På flere skoler er samspillet mellem de forskellige faggrupper og niveauer blevet integreret i 'de 7 gode tegn.' 4. Kursus i Aktionslæring skabte bridging Lærer: Jeg synes, det var rigtig godt at være på de kursusdage nede ved jer. Da var det rigtig godt at høre de andre problematikker fra de andre skoler - om hvordan de har grebet nogle problematikker an. Det var helt fantastisk at være sammen med de andre skoler på den måde. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 15

17 5. Styregruppe gav bridging og linking Arbejdet i styregruppen, hvor forstandere, medarbejdere og repræsentanter for FSL og Efterskoleforeningen mødtes, skabte både bridging og linking, og visse relationer fortsætter. F.eks. er der ud fra styregruppens arbejde opstået et ønske om, at AMR og TR fra de 5 skoler mødes i marts 2012 for at drøfte implementeringen af projektets metoder.. Vi har overvejet, om vores arbejde med Den Sociale Kapital metodisk kunne knyttes tættere til kerneopgaven: arbejdet med eleverne. På den anden side har medarbejderne givet udtryk for, at det i meget høj grad har været berigende, at der for en gangs skyld netop ikke blev sat fokus på pædagogiske metoder eller elevproblematikker. Medarbejderne har i den grad påskønnet, at de selv kom i fokus. Underbyggende resultater Den indbyrdes vægtning af de tre begreber i den Sociale Kapital er den samme før og efter projektet. Tillid vurderes som vigtigst for trivsel (9 på en skala fra 1-10), dernæst samarbejde (8,6). Retfærdig ses også som vigtigt for trivsel, men har dog den laveste prioritet af de tre begreber (8,0). Den Sociale Kapitals betydning for trivsel Trivsel 1. Hvor vigtig er tillid, for at du trives med dit arbejde 2. Hvor vigtig er retfærdighed, for at du trives med dit arbejde 3. Hvor vigtig er samarbejde, for at du trives med dit arbejde 9,0 8,0 8,6 Anbefale det til andre: Indkredsning af den sociale kapital Forstandere/ Souschef Lærere Anbefale 75 % 74 % 50 % Ikke anbefale 0 % 7 % 0 % Ved ikke 25 % 19 % 50 % Samlet vil 69 % anbefale andre efterskoler at arbejde med Indkredsning af Den Sociale Kapital. TAP Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 16

18 7. Stress og travlhed Hvad er Stress og travlhed? Temaet rummer oplysning og erfaringsdeling om, hvad stress er, hvordan man forebygger og afgrænser stress fra travlhed. Hvorfor er dette emne med i projektet? Temaet er helt centralt, da projektet har til formål at forebygge stress. Ønsket er at skabe et fælles vidensniveau, et fælles sprog og en fælles forebyggende indsats. Vores hypoteser var at skoleformen kan gøre det vanskeligt at finde balancen imellem engagement og stress at medarbejderne kan være ekstra belastede, hvis der er mange sårbare unge at medarbejderne yder en ekstra indsats, hvis skolen mangler elever at skoleformen lægger op til megen interessetid, og at det kan være særligt svært at sige fra Hvad har deltagerne fået ud af det? Lærer: Det er blevet mere legalt at sige fra. Lærer: Man vidste meget i forvejen, men det åbnede de der legale døre, at det var ok at sige det. Man tænker det rammer naboen. Når der så er en kollega, der kommer og siger: Du ser rimeligt presset ud, er der noget, jeg kan gøre for dig?. Så bliver man også selv mere bevidst om det på den måde. Symptomerne og alle de ting, dem havde man jo. Hvordan har vi arbejdet med det? Langt de fleste medarbejdere har viden om stress, men det er meget forskelligt, hvilken viden medarbejderne ligger inde med om symptomer, forebyggelse og behandling. Deltagernes viden er derfor inddraget i oplæg og erfaringsrunder. Særligt har det givet stof til eftertanke, når medarbejdere har delt deres personlige oplevelser af f.eks. deres markører for, hvornår de skal trække en grænse. Medarbejderne har også drøftet, hvordan de kan være hinanden behjælpelige ved tegn på pres og stress. De vigtigste stressorer som er kommet frem i forløbet Udefrakommende Perioder med sammenpressede arbejdsmængder Svære problematikker med elever Forandringer eller nye opgaver, der kommer ind over i sidste øjeblik Vagt- og undervisningsplaner, der kommer sent, særligt når det handler om specielle uger eller arrangementer Vanskeligt kollegasamarbejde Manglende indsigt i skolens fremtidsplaner Indefra kommende Ønsket om at gøre et rigtig godt stykke arbejde, f.eks. at tage sig af særligt belastede / belastende elever, eller ønsket om at løfte elevernes faglige niveau og skabe motivation for undervisningen At lade arbejdstiden og arbejdsmængden tage overhånd Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 17

19 Den samlede mængde af udefrakommende og indefra kommende forventninger til aktiviteter i familielivet, fritidslivet og arbejdslivet kan ligeledes være et pres De vigtigste pointer processen 1. Syn for sagen På 4 af skolerne har en eller flere medarbejdere fortalt om deres stress / stresssymptomer. 2. Kommer jeg nu til besvær? Medarbejderne er tilbøjelige til ikke at henvende sig til en kollega, hvis de er bekymrede for vedkommende. Kommer jeg nu til besvær? Er det mig, der skal tage snakken? Er det rette tid og sted? Hvordan skal jeg sige det? De vigtigste pointer resultatet 1. Større fælles viden Medarbejderne har fået en større fælles viden om forebyggelse og håndtering af stress og travlhed Hvad er stress? Markører for travlhed og stress Hvordan håndtere stress hver især og sammen? Nogle skoler har kort arbejdet med metoder til at håndtere travlhed 2. Adskil stress fra travlhed Der er blevet en større klarhed over, hvornår medarbejderne anvender ordet stress, og hvornår der er tale om travlhed og pres. Jens, forstander Skrødstrup: Jeg tror, at der hos os er kommet flere nuancer på, så man har plads til de store ord, når de store ord skal være der. Problemet er netop, at man kalder alt for mange ting for stress, f.eks. travlhed og at man er træt. Lærer: Før kunne jeg godt finde på at sige: "Åh, jeg er bare stresset", men jeg var jo ikke stresset. Jeg var bare frustreret over, at jeg havde lidt småtravlt. Forskellen imellem stress og travlhed er blevet tydeliggjort. I dag omformulerer jeg mig, og så tager jeg mig af de ting jeg skal tage mig af, og de ting, jeg ikke skal tage mig af, så tager jeg ikke dem. Det er jo lige så meget ikke at tage unødvendige byrder på sig, som lidt var mit problem før, som jeg er begyndt at vænne mig af med. Jeg har en tendens til at involvere mig i alt for mange ting. 3. Forskellige stressmarkører Medarbejderne har set mangfoldigheden i, hvad der kan presse og hvor forskelligt stress kommer til udtryk. 4. Kom bare Medarbejderne har fået en bedre indsigt i hinandens grænser. Der er lavet uformelle aftaler om, hvordan man kan gå til hinanden, hvis man er bekymret for en kollegas velbefindende. Langt de fleste medarbejdere ønsker, at kolleger henvender sig direkte, hvis de er bekymrede. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 18

20 5. Forstanderne er blevet mere opmærksomme Lærer: Der er i hvert fald sket noget ude hos os. Der er kommet en åbenhed om, at det er svært at dække hinanden ved vagter og sygedage. Vi har fået en flok vikarer i huset, sågar i køkkenet. Inge, forstander Kongenshus: Jeg tror faktisk, at jeg træder mere på bremsen overfor nogle medarbejdere, end jeg har gjort før. Jeg har fokus på, om de er presset på en måde, så det ikke er godt, men jeg øver mig da stadigvæk i det, for det er en øvelse for mig i, at jeg så ikke bare tager mere på mig. 6. Gør noget Alle skoler har arbejdet hen mod en fælles håndtering: Gør noget!, hvis du er bekymret for en kollegas velbefindende. Lærer: Nu er det ikke længere den enkeltes ansvar. Nu har man nogle kolleger, der proaktivt kan gå til ledelsen og sige, her har vi et problem. Den person her er simpelthen for belastet. Vi er nødt til at gøre noget. Ellers går det galt. Nu er det ikke længere på vores egne skuldre, nu er der ligesom nogle flere, der er med til at bære det. Og det sker på forkant. Vi kan være med til at bremse op. 7. Projektet har forebygget Jens, forstander Skrødstrup: Vi har i løbet af forløbet fået fisket nogle hjem igen fra en situation, hvor de var ude på kanten. Jeg tror, vi skal tage det meget alvorligt, når der er nogle, der udtrykker - om det så er travlhed eller stress - fordi man er på vej ud på en kant. Lærer: Det der med at sige nej, det er blevet ok, at man siger nej, og det tror jeg også det var før. Jeg tror det er ens selvopfattelse, at det ikke er ok at sige nej. At det er den, der har ændret sig. Det var jo sådan, at jeg var ude på kanten. Jeg har stået på kanten og vippet med, at jeg var ved at gå ned med stress. Det har været ok at sige blandt kolleger, at man er nået dertil. 8. De unge kvindelige lærere og de engagerede Jens, forstander Lynghøj: Stress. Det er den unge lærer, som synes hun skal have alting med hjem. Når man tillader, at forældre ringer til én på alle tider af døgnet, så tager man det også med hjem. Jens, forstander Skrødstrup: Der tror jeg, at vi som ledere er nødt til at sætte nogle meget klare rammer op, når vi har nye unge medarbejdere, for vi er ikke de eneste i det her samfund, der har en udfordring, når der er en ny, der starter indenfor sådan et fagfelt. Poul, forstander Borremose: Jeg oplever det også blandt dem, der ikke er nye, for du kan brænde så meget for det, du arbejder med, at de simpelthen vil bygge Eiffeltårnet alene. Der tror jeg da nok, at der har vi en opgave, selvom det er kanon for skolen, at der er nogle, der vil. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: 19

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Velfærdsledelse det handler om sundhed og trivsel Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2012

Velfærdsledelse det handler om sundhed og trivsel Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2012 Velfærdsledelse det handler om sundhed og trivsel Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2012 Krista Ebsen Blaabjerg, chefkonsulent, PreviaSundhed, keb@previasundhed.dk Temaer og indhold for workshoppen > Hvordan

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere