GNIST. Mindre snak i skyllerummet. Ledighed bruges konstruktivt. Genbrug til hverdag og til kunst. Personaleblad for Skive Kommune nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GNIST. Mindre snak i skyllerummet. Ledighed bruges konstruktivt. Genbrug til hverdag og til kunst. Personaleblad for Skive Kommune nr."

Transkript

1 GNIST Personaleblad for Skive Kommune nr. 2 maj 2011 Mindre snak i skyllerummet Ledighed bruges konstruktivt Genbrug til hverdag og til kunst medarbejder.skivekommune.dk

2 2 Gnist Leder Indhold 3: Sundhedscenter og myndighedsafdeling flytter 3: Stor opbakning til sundhedsordningen 4: Fællesskab og samarbejde 6: Arbejdsgælde og arbejdsmoral 8: Den attraktive arbejdsplads 10: Flere ledige i kortere aktivering 12: Lossepladsen er nedlagt - skrald genbruges 14: Vi går efter RENT LIV 16: Slå rekorden den 10. og 11. september 18: Ansatte og beboere trives 19: 25 år som fællestillidsrepræsentant for HK 20: Kunstforeningen 22: Sportsforeningen 23: Personaleforeningen 28: Tiltrædelser 29: Jubilæer 30: Fratrædelser 32: Min passion: God bless you, Madam Karen Leder Af Per Mathiasen, kommunaldirektør Hold kursen! Vi begynder så småt at få de første pejlinger på, hvordan kommunens økonomi udvikler sig i år, og om det går som vi planlagde det i Budget Generelt ser det helt fornuftigt ud indtil videre. Også i år følger vi, i direktionen, meget tæt op på, hvordan det går med økonomien. Regeringen og KL har aftalt at kommunernes budgetter skal holdes, og Folketinget har givet mulighed for at kommuner, der ikke holder budgettet straffes økonomisk, både individuelt og kollektivt og sådan en straf vil vi naturligvis undgå. Desværre er det også sådan, at den økonomiske ramme, vi skal holde os inden for, ikke indeholder de midler vi har sparet op og overført fra tidligere år. På den måde bliver der i nogen grad spændt ben for den gode decentrale økonomistyring, hvor man lokalt kan disponere midlerne og spare op osv. Der er risiko for at man føler sig foranlediget til at bruge de sidste penge i december, bare for at sikre sig at de ikke bliver beslaglagt. Vi skal i Skive Kommune sikre os at dette ikke sker. Vi vil derfor arbejde hårdt på at holde kursen og fastholde vores fornuftige og decentraliserede økonomi, selvom den stigende centrale styring ikke gør det let for os. Rent liv og ambassadører Vi befinder os i en af de dele af landet, hvor den samfundsmæssige udvikling giver nogle udfordringer som er med til at sætte den kommunale dagsorden. Befolkningstallet bliver ved med at falde, uddannelsesniveauet og borgernes indkomstniveau er fortsat relativt lavt, og arbejdsløsheden ligger på et højere niveau end tidligere. Per Mathiasen, kommunaldirektør Vi har derfor, gennem en længere periode, arbejdet aktivt med strategier der skal imødegå disse udfordringer. Vi arbejder bl.a. med vores styrkepositioner som et middel til at skabe vækst, udvikling og fremgang. Vi har først og fremmest den skønne natur og fjorden, vi har gode fællesskaber, foreninger, aktive landsbyer, vi har en købstad i udvikling, og vi har en helt unik position inden for grøn energi. Alle disse ting er vi glade for og stolte over og det vil vi bruge som afsæt for ny udvikling. Vores udfordring er at gøre alle egnens styrker og herligheder kendt ude i landet og i resten af verden. Det skal være kendt for alle, at Skive Kommune er et godt sted at bo, at arbejde, at drive virksomhed, at besøge kort sagt, et godt sted at leve! Derfor arbejder vi lige nu med at udvikle en målrettet markedsføringsstrategi under pejlemærket Rent liv! et pejlemærke som er blevet til i en grundig og veldokumenteret proces. I løbet af året vil du komme til at høre mere om strategien. Vores mål er nemlig at også kommunens medarbejdere er engagerede ambassadører for vores skønne egn. Senest har vi måtte forholde os til at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil undersøge mulighederne for et affaldsdepot for radioaktivt affald ved Hvidbjerg eller ved Thise. Jeg synes ikke atomaffald rimer særlig godt på Rent liv! og en placering ved Hvidbjerg lige vest for Skive by eller ved Thise, som er et af vores kraftcentre for økologi og sunde fødevarer, forekommer jo nærmest at være absurd. Ingen ved hvordan processen ender, men alene tanken skaber en usikkerhed, som strider mod alt det vi arbejder for. Udgivet af: Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Layout: Idé af Fredskilde & Sørensen Reklamebureau ifølge Skive Kommunes designlinje samt HR og Kommunikation Tryk: HandyPrint A/S Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Bladet Gnist udkommer fire gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. I bladet anvendes det nye komma. Oplag: stk. Næste nummer udkommer: September 2011 Deadline næste nummer: 30. august 2011 Redaktionsgruppen: Bladets indhold besluttes af redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf , Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening Adgang til Intranettet hjemmefra: Adresse: Brugernavn: medarbejdernummer (uden nuller) Kode første gang: Skive123 (husk stort S) Adgang til CopenFysio: Brugernavn: medarbejdernummer (uden nuller) Adgangskode: eget valg - som skal gentages Firma brugernavn er: Skive (husk stor S) Firma password er: sundhed

3 Sundhed Gnist 3 Sundhedscenter og myndighedsafdeling flytter I løbet af maj flytter både kommunens myndighedsafdelingen og sundhedscenteret ind i Sundhedshuset på Regionshospitalet Skive. På den måde rykker de tættere på en af sundhedsområdets nære samarbejdspartnere, Region Midtjylland, og i sundhedscenteret forventer man på den måde, at kunne skabe endnu bedre sammenhæng for borgerne i forbindelse med genoptræningsforløb og områdets øvrige sundhedsfremmende aktiviteter. Myndighedsafdelingen Indflytningsdato: 2. maj Ny adresse: Myndighedsafdelingen, Skive Kommune, Sundhedshuset, Resenvej 25, plan 4, 7800 Skive Telefon: Sundhedscenteret Indflytningsdato: 15. maj Ny adresse: Sundhedscenter Skive, Skive Kommune, Sundhedshuset, Resenvej 25, plan 3, 7800 Skive Telefon: Webadresse: Stor opbakning til sundhedsordningen I marts måned var der mulighed for at give sin mening til kende om sundhedsordningen, og om man ville anbefale at forlænge aftalerne med GRpsykologerne og CopenFysio med endnu ét år. Undersøgelsen på Intranettet viste følgende: 115 svarede på spørgsmålene om psykologordningen: Fordelingen af svar om psykologdelen ser således ud: I meget høj grad tilfreds 68 % Høj grad tilfreds 6 % Mindre grad tilfreds 1 % Slet ikke tilfreds 1 % Ved ikke 30 % Svarerne på spørgsmålet om forlængelse fordeler sig således: Ja 70 % Nej 2 % Ved ikke 28% 117 svarede på spørgsmål om behandlingsdelen: I forhold til behandlingsdelen ser fordelingen således ud: I meget høj grad tilfreds 79 % Høj grad tilfreds 12 % Mindre grad tilfreds 5 % Slet ikke tilfreds 1 % Ved ikke 3 % Svarerne på spørgsmålet om forlængelse fordeler sig således: Ja 82 % Nej 7 % Ved ikke 11 % De aftaler der er indgået giver os mulighed for at forlænge disse med yderligere ét år. Forlænges aftalerne med yderligere et år, skal både behandlingsdelen og psykologhjælpen sendes i udbud i Styregruppen for sundhedsordningen vil, på et møde i juni, træffe endelig beslutning om aftalerne med GRpsykologerne og CopenFysio skal forlænges eller om udbuddet skal gennemføres nu. medarbejder.skivekommune.dk

4 4 Gnist Tema: Virksomhedens Sociale Kapital Fællesskab og samarbejde - fokus på social kapital Da Hoved-MED sidste år stillede opgaven. Hvordan kan vi styrke organisationens fællesskab og samarbejde? og derefter nedsatte en arbejdsgruppe til at arbejde med emnet, stod det hurtigt klart at det var Virksomhedens Sociale Kapital der skulle fokuseres på. Tekst og foto af konsulent Trine Højer, HR og Kommunikation - Det startede med at vi ville se på stress, men kom egentlig frem til, at vi i stedet ville se på den positive vinkel. Det er netop det der er det gode ved det her. Vi fokuserer på det positive, og vi tager udgangspunkt i vores kerneydelser, siger Henrik Nielsen, der er medlem af Hoved-MED og en del af arbejdsgruppen. - Igennem de senere år er social kapital et emne som mange organisationer er begyndt at interessere sig for, og forskning har påvist klare sammenhænge mellem virksomhedens sociale kapital og væsentlige parametre som sygefravær, personaleomsætning, kvalitet, effektivitet og økonomi, siger Ricki Laursen, der er HR og kommunikationschef og formand for arbejdsgruppen. Det er med andre ord påvist, at det ikke alene betaler sig at fokusere på den sociale kapital fordi det skaber bedre trivsel for medarbejderne, men også fordi det skaber bedre resultater i virksomhedens kerneydelser. - Et af udgangspunkterne var færre sygedage, men for mig er det mest en positiv sideeffekt. Det vigtigste er at det bidrager til et godt arbejdsmiljø. Man får noget positivt ud af det sammen med sine kollegaer, siger Henrik Nielsen. - Arbejdsmiljøarbejdet har tidligere har primært handlet om det fysiske arbejdsmiljø, og det har også haft meget fokus på individet. Arbejdet med den sociale kapital er derimod kendetegnet ved at det tager udgangspunkt i arbejdspladsen som helhed, og de opgaver vi løser sammen, forklarer Ricki Laursen. Han fortsætter: - En anden vigtig pointe er nemlig, at arbejdet med den sociale kapital ikke isolerer arbejdet med trivsel fra det øvrige arbejde, der foregår i en organisation. Produktivitet og trivsel ses som to sider af samme sag. Definition af virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital er den egenskab der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Kilde: Hvidbog om virksomhedens sociale kapital, si. 8. De tre diamanter Når det handler om at sætte fokus på virksomhedens sociale kapital arbejder man ofte med begrebet de tre diamanter som vejen til den gode arbejdsplads. Begrebet dækker over ordene tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Det er i samspillet mellem de tre diamanter at den gode arbejdsplads skabes. Den brede og den smalle satsning Udover at lave skrivebordsresearch har arbejdsgruppen været på studiebesøg i Odense Kommune, hvor man med stor succes har arbejdet med social kapital igennem de seneste år. Her var masser af inspiration at hente om emnet, og både ledere og medarbejdere var overbeviste om, at arbejdet har givet rigtig gode resultater. Det har været vigtigt for arbejdsgruppen, at få forankret tankegodset omkring den sociale kapital i organisationen. Derfor har man valgt at gå til opgaven fra to vinkler: En bred satsning, der har handlet om at integrere emnet i MED-uddannelsen. En smallere satsning, der handler om at arbejde mere intensivt med området i seks pilotprojekter. Henrik Nielsen siger: - Jeg tror, at det er fornuftigt, at forsøge at brede det ud og give mange et vist kendskab til det, så man bliver opmærksom på den sociale kapital. Samtidig er det godt, at man ikke kun satser på bredden, men også prøver at gå den anden vej, hvor man går dybere ind i det. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

5 Gnist 5 MED på banen For at give viden om social kapital videre til et bredt udsnit af organisationen har man i samarbejde med PUF, Parternes Uddannelsesfællesskab, udviklet et modul på MED-uddannelse, der handler om at arbejde med virksomhedens sociale kapital. På den måde opnår de mere end 300 ledere og medarbejdere, der deltager i MED-uddannelsen, indsigt i emnet. - Vi har i løbet af det seneste år brugt mange ressourcer på at uddanne vores MED-medlemmer, og i den forbindelse valgt at sætte virksomhedens sociale kapital på dagsordenen. Vi mener, at viden om emnet kan bidrage væsentligt til vores organisation, og igennem MED-organisationen når vi ud til alle kommunens arbejdspladser, siger Ricki Laursen. Pilotprojekt søsat Udover satsningen på at brede viden om social kapital ud gennem MED-uddannelsen har man søsat pilotprojekter. Med udgangspunkt i den viden der ligger om virksomhedens sociale kapital skal der her arbejdes med seks af kommunens arbejdspladser tre ældrecentre, to børnehaver og en skole. De er udvalgt fordi de har fundet emnet relevant og interessant at arbejde med i forhold til deres dagligdag og de udfordringer de står over for. Ricki Laursen siger: - Med pilotprojekterne ønsker vi at skræddersy organisationsudviklingsforløb med udgangspunkt i den viden, der ligger om virksomhedens sociale kapital og hvor vigtig den er for at skabe en velfungerende organisation. Vi går altså ind i de respektive organisationer og laver individuelle forløb i forhold til aktuelle udfordringer, og støtter arbejdspladserne i udviklingen af deres sociale kapital. Hvis du vil vide mere om arbejdet, eller hente viden og inspiration om social kapital kan du besøge arbejdsgruppens intranetside: Medarbejder > Personalepolitik > 5. Sundhed og trivsel > Social kapital Henrik Nielsen (tv) og Ricki Lausen (th) som er medlemmer af arbejdsgruppen. medarbejder.skivekommune.dk

6 6 Gnist Tema: Virksomhedens sociale kapital Arbejdsglæde og arbejdsmoral Det er ingen nyhed, men et tilbageblik på sygefraværet i de seneste år giver alligevel anledning til at kippe med flaget. Sygefraværet er lavt og faldt yderligere i Det er fordi vi har fokus på at skabe gode arbejdspladser og fordi vi har nogle gode medarbejdere med den rette indstilling til arbejdet, mener kommunaldirektør Per Mathiasen. Tekst af HR- og kommunikationschef Ricki Laursen. Fotos: Arkiv Skive Kommune. Sygefraværet i Skive Kommune er lavt. Det er ingen stor nyhed, for sådan har det været siden dannelsen af den nye kommune i Ikke nok med at det er lavt det falder. Og derfor er det nok værd at nævne endnu engang. Fra et stabilt niveau omkring 5 % i faldt det yderligere til 4,7 % i Grafen herunder viser udviklingen i sygefraværsprocenten sammenlignet med sygefraværet i landets kommuner samlet set. Sygefraværet i kommunerne er også på landsplan faldende, men det ændrer ikke ved at Skive Kommune stadig er en af de kommuner i landet som har det allerlaveste sygefravær. Forskel på fravær Sygefraværet er, som i alle andre kommuner, højest på ældreområdet og socialområdet. Sygefraværet er let faldende på stort set alle områder, og efter en stor indsats på ældreområdet faldt sygefraværet fra 7,0 % i 2009 til 6,2 % i 2010 og bidrog derfor væsentligt til den generelt faldende tendens. Sygefraværet varierer også en del mellem de enkelte arbejdspladser. Det er dog kun ganske få arbejdspladser som har et fast højt sygefravær. Der arbejdes konkret på arbejdspladserne med at afdække årsager og planlægge en eventuel indsats de steder, hvor sygefraværet har mere systematisk karakter og derfor kan være udtryk for en uhensigtsmæssig kultur. Kommer ikke af sig selv De gode resultater er jo noget vi har arbejdet for i mange år, siger kommunaldirektør Per Mathiasen, som i al sin tid som øverste leder i Skive Kommune har arbejdet målrettet med den menneskelige vinkel på det at drive en stor kommunal virksomhed. Indsatsen som sikrer de gode arbejdspladser, og i sidste ende det lave sygefravær, er meget bred. Der er ikke nogen enkel opskrift. Vi arbejder aktivt og målrettet med personalepolitik, arbejdsmiljø og sikkerhed, god ledelse, decentralisering og nærhed, kompetenceudvikling, indflydelse og ansvar, fællesskab og samarbejde, konflikthåndtering, sundhedsordninger, sygefraværssamtaler osv. osv Pas på! Statistik! Denne artikel baserer sig på tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor og Skive Kommunes egne tal. Tallene er derfor internt sammenlignelige. Der findes dog flere opgørelsesmetoder, så tallene kan godt variere fra tal du evt. hører i andre sammenhænge Alle kommuner Skive Kommune Skive Kommunes samlede sygefravær har ligget på et stabilt niveau omkring 5 % i I 2010 faldt sygefraværet yderligere og ligger nu på 4,7 %. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

7 Gnist 7 En god arbejdsplads og et sundt arbejdsliv præget af arbejdsglæde kræver at man ser på helheden og bruger hele paletten af tiltag som kan gavne arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Og så taler vi åbent om det. Det mener jeg er helt afgørende. Fælles værdier Men samtidig handler det også om noget meget grundlæggende, som jeg også er meget bevidst om, fortsætter Per Mathiasen, nemlig at vi har gode medarbejdere med en god og sund holdning til hvad det vil sige at være syg og hvornår man er nødt til at blive hjemme. Det er guld værd for os som arbejdsplads, at vi har disse fælles værdier som vi kan basere vores arbejde og vores fællesskab på. Fornyet fokus Hoved-MED vedtog i 2010 en Sundheds- og trivselsstrategi som blandt andet har til formål at fastholde det lave sygefravær. Der er i år prioriteret to spor, hvor det ene handler om den enkelte medarbejders trivsel gennem generel uddannelse af ledere og medarbejdere til trivselsagenter i regi af den obligatoriske MED-uddannelse. Målet er, så tidligt som muligt, at hjælpe konkrete medarbejdere som er i risikozonen vedr. mistrivsel og stress. Det andet spor handler om at udvikle virksomhedens sociale kapital, hvilket har som fokus at forbedre løsning af kerneopgaven gennem fokus på fællesskabet og samarbejdet på arbejdspladsen (se artiklen side 4-5). Begge disse indsatsområder gennemføres i medarbejder.skivekommune.dk

8 8 Gnist Trivsel Den attraktive arbejdsplads - alfa og omega for den gode service På ældreområdet har mere end 450 medarbejdere og ledere i Skive Kommune i løbet af de sidste 1½ år været en del af projektet Den Attraktive Arbejdsplads. Både ledere og medarbejdere har i den forbindelse været igennem efteruddannelse og på de involverede arbejdspladser har man fået nye gode vaner. Tekst og foto af konsulent Trine Højer, HR og Kommunikation Projektets formål er at skabe en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i plejecentrene og hjemmeplejen samt øge andelen af medarbejdere, der møder på arbejde og dermed mindske sygefraværet. Forløbet består for medarbejderne af et 4 dages kursus på Social- og Sundhedsskolen i Skive og derefter 2 dages opfølgning ude på de deltagende arbejdspladser. Lederne kommer som en del af projektet igennem en coachuddannelse, der sætter fokus på deres rolle som teamcoach. Mindre snak i skyllerummet Der var fra starten stor opbakning på ældreområdet til at deltage i projektet fra både ledelse og medarbejdere. Teamsamarbejde i centrum Ældreområdet er i høj grad bygget op omkring teamsamarbejde, og projektets formål er netop at styrke teamsamarbejdet. - Vi har jo på ældreområdet en struktur, der betyder at én til én-ledelse ikke er praktisk muligt i det daglige. Med 50 medarbejdere, der arbejder på forskellige tider af døgnet, skal jeg som leder have fokus på teamledelsen og hvordan vores teams kommer til at fungere bedst muligt. Det er simpelthen nødt til at være sådan, siger Ida Rump. De 10 bud Fundamentet for projektet er at skabe en anerkendende kultur, hvor dagligdagens arbejdsmæssige udfordringer mødes og tackles konstruktivt medarbejderne imellem. Blomsten skaber nye løsninger Et af de værktøjer som medarbejderne har brugt er 5-F-modellen. Med modellen har medarbejderne fået en fælles fremgangsmåde til skabe løsninger på organisationens udfordringer. Modellen er illustreret med en stor rød blomst, og 5-F står for: Fokuser > Forstå > Forestil > Fastslå > Frigør. På Rødding Ældrecenter følte nogle af medarbejderne ikke altid at dagens opgaver blev fordelt helt retfærdigt. Det skulle der naturligvis findes en løsning på, og en arbejdsgruppe blev nedsat. Charlotte Gravesen, der var med i arbejdsgruppen, forklarer: - Der er blevet en anden forståelse og mindre fordomme i forhold til, at andre er anderledes end en selv, siger Ida Rump, der er leder af Rødding Ældrecenter, og en af de ledere der deltager i projektet, og fortsætter: - Et af mine ønsker har været, at medarbejderne skulle få øje på den styrke, der ligger i at vi er forskellige. Jeg synes, at det er lykkedes, at få etableret nogle velfungerende teams, som kan se sig selv som en del af noget større, og samtidig formår at kigge indad. Charlotte Gravesen, der er social- og sundhedsassistent på Rødding Ældrecenter, supplerer: - Vi har fået mere åbenhed og ærlighed. Vi er blevet bedre til at sige tingene, og der er mindre snak i skyllerummet, man kan bedre gå til hinanden. I Rødding har medarbejderne udarbejdet 10 bud på, hvad der skal være fokus på i dagligdagen, for at fastholde udviklingen og de hænger i glas og ramme på væggene i ældrecenterets tre grupperum. Budene fungerer som en rettesnor i dagligdagen og bliver brugt aktivt. - Vi kan godt finde på at stoppe op og tale om budene, hvis vi oplever, at vi ikke helt efterlever dem, siger Charlotte Gravesen. De 10 bud Trivselsmodellen - Vi brugte blomsten, og tog fat i, hvad det egentlig var, vi gerne ville synliggøre. Hvad er det for nogle arbejdsopgaver, der skal løses? Det er jo ikke kun morgenplejen, der er mange andre ting der skal laves i løbet af en dag. Vi fik skrevet ned, hvad det er for nogle opgaver vi har og fik synliggjort dem. Det gør, at det nu er meget lettere at sige til, hvis man ikke synes, at fordelingen af opgaver er helt god, eller at sige fra, hvis man fx skal have gjort plads til noget mødeaktivitet eller til praktiske 1. Vi skal alle have det godt. 2. Jeg vil lytte til dig og se dig i øjnene når du taler til mig. 3. Jeg vil vise dig åbenhed uden at tolke det du fortæller. 4. Jeg vil være anerkendende og acceptere dig. 5. Jeg viser interesse for dig. 6. Jeg/vi er ærlige overfor hinanden. 7. Vi har ingen tabuer eller sårbare emner. Ex. skilsmisser, død, sex, misbrug, sorg. 8. Vi har ingen dumme spørgsmål. 9. Jeg kan holde på din hemmelighed. 10. Jeg vil være din ven og hjælpe dig. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

9 Gnist 9 opgaver som at ordne ved fuglene, vande planter og sådan noget. Ida Rump supplerer: - Det der tidligere stod på listen til morgenmødet var alle beboerne, men der foregår rigtig mange andre ting som der også skal være tid til. Godt arbejdsmiljø giver god service Både fra Forebyggelsesfonden og fra ældreområdets øverste chef er der stor tilfredshed med projektet og de resultater det foreløbig har givet. Adspurgt om hvad der skal ske når projektet er slut, siger Sonja Johnsen, der er chef for Ældreområdet: - Når projektet er slut skal det jo egentlig gerne køre videre i de områder der har været med, og medarbejdere og ledere kan bruge de metoder de har lært. Vi har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til om andre skal have et tilsvarende tilbud det er jo et ret dyrt projekt. For Sonja Johnsen er der ingen tvivl om, at fokus på den attraktive arbejdsplads er væsentligt. - Set fra min stol, er det alfa og omega, at vi har nogle gode arbejdspladser. Vi kan ikke levere en ordentlig service til de ældre, hvis vi ikke har det. Her betyder medarbejdere og ledelse rigtig meget, og jeg tror, at man hele tiden skal have fokus på det, slutter Sonja Johnsen. Blomsten - de 5 F er Fakta om projektet Den Attraktive Arbejdsplads Thisted, Viborg og Skive Kommune har tilsammen modtaget 15 mio. kr. i tilskud fra Forebyggelsesfonden til at dække omkostningerne ved efteruddannelse af både medarbejdere og ledere. Charlotte Gravesen og Ida Rump i haven ved Rødding Ældrecenter. Et billede af den plakat der hænger flere steder på plejehjemmet. medarbejder.skivekommune.dk

10 10 Gnist Løntilskudsjob Flere ledige i kortere aktivering I den senere tid har der været en større gennemstrømning af ledige i praktik og løntilskud hos de offentlige arbejdspladser i Skive Kommune, hvor planen er at øge antallet af offentlige løntilskudspladser med næsten 30 % - fra 350 til 450. Tekt og fotos af adm. sagsbehandler Stine Christensen Mark, Jobcentret Det øgede antal løntilskudspladser betyder til gengæld at de, der bliver sendt ud, skal være i kortere periode på arbejdspladsen. En simpel kalkule viser nemlig, at det er den bedste vej til at få fast arbejde efter en ledighedsperiode: - Vi har i år valgt at øge antallet af løntilskudspladser i kommunen, da vores erfaringer og nyere forskning viser, at løntilskudspladser generelt er blandt de mest effektive tilbud til igen at genindtræde på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi forkortet perioden i løntilskud fra seks til tre måneder. På grund af den forkortede dagpengeperiode er det vigtigt, at de ledige ikke bliver fastlåst i én bestemt retning og sætter deres lid til en løntilskudsstilling, der ikke nødvendigvis giver dem arbejde, fortæller Bjørn Holmgaard leder af Aktiveringsteamet, der sender ledige ud i løntilskud. I arbejdet med de ledige handler det om at udvide deres muligheder ved for eksempel at afprøve nye områder eller ved at bygge videre på den enkeltes kompetencer: - Det er kun i enkelte tilfælde, at de offentlige løntilskudsstillinger giver fast arbejde samme sted. Til gengæld er de med til at opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet samtidig med, at de skaber afklaring og udvikling i forhold til fag, kompetencer og det sociale fællesskab. Derudover er de ubeskriveligt vigtige i forhold til at modvirke ledighedsdepression, som mange kan blive ramt af, når de mister jobbet. Det kan være hårdt at miste et job, som for mange også er en stor del af ens identitet. Det kan gå ud over jobsøgningen og dermed vejen tilbage til arbejdsmarkedet, forklarer Bjørn Holmgaard. Ledighed bruges konstruktivt Mange benytter ledighedsperioden til at tage videreuddannelse eller foretage et brancheskifte - særligt til de pædagogiske fag og ældreplejen. I de tilfælde er det oplagt at anvende praktik- og løntilskudsperioden i det offentlige til at afprøve de nye områder, før man eventuelt kaster sig over en uddannelse. Blandt dem, der har valgt at kigge i alternative baner, er Mikkel Kristiansen, som er uddannet i en tøjbutik. Men efter endt elevtid viste det sig som noget af en udfordring at finde arbejde, og derfor trives Mikkel Kristiansen i øjeblikket som pædagogmedhjælper på Tambohus under Ungdomsskolen i Skive. Her er han både med i formiddagsundervisningen og er en vigtig brik i eftermiddagens ungdomsklub: - Når man som nyuddannet kæmper mod 400 ansøgninger, så skal du virkelig være god for at ende som den udvalgte - og det kan godt tage modet lidt fra én. Så jeg begyndte i stedet at kigge efter andre muligheder. Jeg havde på forhånd interesse for arbejdet med unge, og da jeg så mødtes med min sagsbehandler, fandt jeg ud af, at jeg kunne komme på Tambohus. Det var en alle tiders mulighed for at prøve faget af, fortæller Mikkel Kristiansen, der lige skulle bruge et par dage på at se den nye udfordring an: Siden frosten er gået af jorden, er ledigheden faldet markant. I år satte nedgangen dog tidligere ind. Om det skyldes konjekturerne eller den øgede indsat, vil Bjørn Holmgaard, leder af Aktiveringsteamet, kun gisne om på nuværende tidspunkt, men han glæder sig over udviklingen Antal forsikrede ledige i 2011 Skive Kommune Siden årsskiftet er antallet af ledige faldet med over 21 % - fra 1950 til 1539 personer Uge Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

11 Gnist 11 Der skal være tale om meningsfyldt arbejde, så de løntilskudsansatte føler sig som en del af hverdagen på lige fod med deres kollegaer. På den måde får vi også mest ud af det, og det bliver en såkaldt win-win situation, forklarer Kent Sørensen, leder af Ungdomsskolen i Skive. Mikkel Kristiansen (bagerst) må ofte se sig slået af de unge i klubben på Tambohus her må han bøje sig for sin navnebror Mikkel. Men ledighedskampen har han tænkt sig at vinde og er helt på det rene med, at han må kaste sig ud i nye muligheder og evt. søge udover kommunegrænsen. - Den første tid handler det selvfølgelig om at lære eleverne, de unge i klubben, de nye kollegaer og arbejdsgangene at kende. Her har Hans Kristensen (red.: afdelingsleder) været rigtig god til lige at tage mig til side for, for eksempel at fortælle, hvordan de plejer at takle forskellige situationer. Netop indføringen i hverdagen er en vigtig brik i praktikken og løntilskudsansættelse for at begge parter får mest muligt ud af perioden. For Kent Sørensen, der er leder af Ungdomsskolen Skive, handler det derfor om, at introduktionen er i orden: - Her i huset sker der utrolig meget, og så er det vigtigt, at vi lige husker at stoppe op, så de nye bliver introduceret ordentligt. Det er afdelingslederne, der står for den daglige kontakt, og de fungerer som en form for mentorer for de nye. Mikkel Kristiansen nikker genkendende til Kent Sørensens ord. For ham er det en rigtig god oplevelse at være på Tambohus, hvor mentorordningen og opbakningen fra kollegaerne har været en stor hjælp: - Der er hele tiden en rigtig god spar- ring, og jeg føler på intet tidspunkt, at jeg har stået alene i forhold til opgaverne eller ungerne. Vi holder møder i kollegateamet mindst én gang i ugen, hvor vi tager ugens hændelser op, og får dem vendt. Disse møder er med til at klæde dig på samtidig med, at man får rystet mindre gode oplevelser af sig. Så er man ligesom klar til at gå på weekend, kommer det med et smil fra Mikkel Kristiansen. Fredericia Banegård Det kan virke som lidt af en svingdør, når en ny kollega skal integreres på tre i stedet for seks måneder, hvilket også er en udfordring for enkelte institutioner. Men på Tambohus har den forkortede periode ikke været et problem: - Det er vigtigt, at folk kommer herned og får en erkendelse af, om faget er noget for dem eller ikke. Det handler jo i høj grad om, at de får mulighed for at prøve det af. Der skal derfor også være tale om meningsfyldt arbejde, for at både de og vi får noget ud af det. Men vi er også meget vant til, at der hele tiden kommer nye ansigter - det er lidt som Fredericia Banegård, hvor der hele tiden er liv og vildt gang i den. Vi lever lidt i kaos, fortæller Kent Sørensen, der vælger at se på de hurtigt skiftende kollegaer som en ekstra ressource: - De ansatte i løntilskud gør det muligt for os at få lavet ting, vi ellers ikke havde tid og mulighed for. Samtidig er det administrative arbejde ved løntilskudsansættelsen skåret væk, hvilket er en stor glæde for kontorpersonalet. Og for Mikkel Kristiansen er det ikke kun i løntilskudsperioden, at det er vigtigt, at der er tale om meningsfyldte udfordringer. Det gælder generelt for de kurser og tilbud, man bliver stillet overfor som ledig: - Jeg har valgt efter noget, jeg gerne ville og det kan jeg anbefale til andre. Det gør også, at jeg har mod på en ny løntilskudsansættelse andet sted. Men det er vigtig, at der bliver hørt på, hvad jeg ønsker, og at der bliver taget udgangspunkt i mine kompetencer. Af det jeg har deltaget i indtil nu som ledig, er det ikke alt, jeg har fået lige meget ud af. Men muligheden for at være her på Tambohus har været fantastisk. Man kommer jo til at holde af ungerne, og det er noget af det bedste, jeg har prøvet. Derfor er jeg også meget villig til at gå videre med pædagogfaget, slutter Mikkel Kristiansen. medarbejder.skivekommune.dk

12 12 Gnist Virksomhedsportræt Lossepladsen er nedlagt - skrald genbruges Det er en skrøne at alt affald ender i samme container, og sendes til forbrænding. Der er penge i rent affald, samt større og større miljøkrav der skal overholdes. Tekst og fotos af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Svend Pedersen: Vi har en udfordring i at informere både borgere og virksomheder for at øge sorteringen af affald. Irene Johansen: I showroomet har vi en planche der viser udviklingen på renovationsområ- - De fleste der kommer på besøg på Skive Renovation 4-S bliver overrasket over hvor mange miljø- og genbrugskrav der er på affaldsområdet. Vi hører også tit fra besøgende skoleklasser, at de forventede at se affald overalt, griner Irene Johansen, sekretariatsleder i 4-S. Kolossal udvikling - Der er sket en helt kolossal udvikling inden for renovationsområdet de seneste 25 år. Indtil 1985 blev alt skrald smidt på en åben losseplads. I dag sorterer og genbruger vi langt det meste affald. Kun 6% af alt affald bliver lagt i deponi, fortæller Irene Johansen. Et deponi er en moderne losseplads, hvor der er høje miljøkrav både til konstruktionen og til hvilke typer affalds der lægges her. I Skive Kommunes deponi er det hovedsageligt materialer fra byggerier der deponeres. Mængden af affald er steget voldsomt. I dag producerer hver dansker i gennemsnit 7 kilo affald om dagen. Langt det meste affald - 94%, bliver genbrugt i mere eller mindre grad. Det mindst genanvendelige er husholdningsaffaldet. - Det usorterbare køkkenaffald bliver sendt til forbrænding, som bliver til varme. Det er en dyr proces og ikke særlig CO 2 venlig, derfor forsøger vi hele tiden at bringe mængden ned, eller i hvert fald undgå at den vokser, siger sektionsleder Svend Pedersen. Sammenhæng: Økonomi og miljø I dag sorteres der på genbrugspladserne i Skive Kommune i mere end 40 forskellige affaldstyper. Fordi mængden af affald pr. husstand er stigende, er det konstant en udfordring at få flere sorterings-kategorier til at fungere. Som det første blev det lovpligtigt i Danmark at sortere glas og papir/pap affald. - Dengang var der masser af startvanskeligheder, fordi industrien slet ikke var gearet til at håndtere genbrugsaffaldet. I dag er det er en stor forretning, fortæller Irene Johansen, og Svend Pedersen supplerer; - Forskellen på om du smider 1 kg aviser i papircontaineren eller i skraldespanden betyder meget for både økonomien og miljøet. Et kg husholdningsaffald koster 60 ører at sende til forbrænding. 1 kg papir kan sælges for 1,00 kr. Et andet eksempel er plastik. 1 kg brugte plastikposer omdannes til plastgranulat og kan genbruges i nye plastprodukter. Det giver en besparelse på 2 liter olie i produktionen af plastik foruden CO 2 besparelsen i fremstillingsprocessen. Jern, kobber og glas bliver smeltet om og brugt i nye produkter. Gamle murbrokker bruges til vejfyld og brugt træ bliver til nye spånplader. På samme måde er det med de øvrige sorterede kategorier fra genbrugspladsen. Nye vaner skal læres - En af vores helt store udfordringer er at informere. For selvom vi har delt en folder rundt til alle husstande, informeret i aviser og skrevet på hjemmesiden, så tager det tid før alle kender reglerne og følger dem, smiler Irene Johansen og tilføjer; - Vi ved at borgerne gerne vil sortere affald, men de skal vejledes så det bliver en naturlig del af hverdagen. Ligeså naturligt som vi sorterer glas, papir, batterier, medicinrester mv. skal vi også sortere CD/DVD ere, toner/printer-blæk, dåser, plastik og f.eks. elektronik. Sortering til rent affald - På genbrugspladserne gør vi meget for at borgernes sortering er ren. Blander man jern med plastik, eller husholdningsaffald med glas, så er affaldet urent, og kan ikke genbruges, siger Irene Johansen. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

13 Gnist 13 Udover genbrugspladsen i Kåstrup, på billedet ovenfor, har Skive Kommune en genbrugsplads på Oddervej og en mindre plads på Fur. På genbrugspladsen i Kåstrup er der endvidere en genbrugsbutik der drives af Folkekirkens Nødhjælp. Containere fulde af dåser står side om side med dynger af plastik klar til afhentning og genbrug. Siden 2006 har alle husstande sorteret dåser og plastik fra husholdningsaffaldet. - I 4-S har vi affaldskonsulenter som vejleder og informerer om sortering både til borgere og virksomheder, fortæller Svend Pedersen. Dengang: Automatisk sortering Morten Petersen, der blev ansat i 4-S i 1987, siger; - Da jeg startede i 4-S var her en stor losseplads og der var lige bygget en automatisk affaldssortering, så jeg har sådan set været med i hele forløbet og set den enorme udvikling. Det automatiske sorteringsanlæg var lidt af en sensation i Danmark, det var kæmpestort og det tog lang tid få kørt ind. - Vi fandt hele tiden ting der skulle ændres eller justeres for at få systemet til at virke, fortæller Morten Petersen som også har været sikkerhedsrepræsentant i en årrække. Den automatiske affaldssortering betød blandt andet at affaldet kørte på bånd. På vej gennem systemet fjernede magneter alle metaller, vindsigter blæste plastik fra osv. Systemet blev dog aldrig den helt store succes, og medarbejdernes arbejdsmiljø led. Det var hårdt for luftvejene. - I starten kørte vi fra kl. 7-15, men affaldsmængden steg, så vores produktionstid blev udvidet til at køre toholds skift fra 6 morgen til 22 aften. Når det kørte godt var der maks ½ times stop om dagen, fortæller Morten Petersen. I dag: fokus på arbejdsmiljø - I dag arbejder vi alle på dagholdet. Der er styr på arbejdsmiljøet, blandt andet fordi vi har stort set ingen kontakt med affaldet, slutter Morten Petersen. Morten Petersen er glad for den store udvikling der er sket på renovationsområdet. - Vores håndtering af affald betyder at medarbejderne stor set ikke kommer i kontakt med affaldet, og det er godt for arbejdsmiljøet, siger han. Fakta: I 1976 blev 4-S Skiveegnens Renovationsselskab I/S dannet som et fælleskommunalt affaldsselskab i et samarbejde mellem de daværende Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre kommuner. Selvom de fire kommuner nu er lagt sammen har selskabet beholdt navnet. 1986: Automatisk affaldsstation, hvor affaldet kørte på bånd og magneter fjernede metaller, vindsigter blæste plastik væk mv. 1986: Bekendtgørelse om at kommuner skal indsamle papir, pap og glas til genbrug. Helt ny og fremmed tanke for borgere og virksomheder at skulle aflevere aviser og syltetøjsglas. I dag er det en selvfølge. 1989: Klunsernes tid er ovre, genbrugsaffald skal afleveres på bemandede genbrugsstationer. 2001: Mekanisk affaldssortering nedlægges. 2005: Genbrugsbutikken åbner i Kåstrup og drives af Folkekirkens Nødhjælp. Tøj indsamles af Frelsens Hær. 2006: Bekendtgørelse om at alle borgere skal sortere metaldåser, plastiskdunke og plastikflasker. 2009: Folketinget vedtager at maksimum 6% af affaldet må smides i deponi. Lossepladsen i Kåstrup fra 1976 lukker med 1,5 mio. tons affald og nye deponier, som lever op til de skærpede miljøkrav, etableres i Kåstrup. 2010: skoleelever besøgte 4-S Showroom med skrot-collager, historisk gennemgang, fakta-viden og udstilling om genbrug. 2011: Genbrugsbutikken har åbent torsdag, fredag og lørdag. Der omsættes for kr. pr. uge. I Skive Kommune er der genbrugspladser på Oddervej og Kåstrupvej, samt en mindre genbrugsplads på Fur. På Genbrugspladsen sorteres affald i mere end 40 forskellige typer affald. medarbejder.skivekommune.dk

14 14 Gnist Branding af Skive Kommune Vi går efter RENT LIV RENT LIV. Det er pejlemærket i Skive Kommunes brandingstrategi, som vil blive skudt i gang med en opstartsevent på Skive Havn d. 17. september. Tekst af konsulent Birgitte Bahat og fotos af Thomas Køser, Kultur og Markedsføring Skive har noget særligt. Kort fortalt handler det om fjorden, det aktive liv, den rene energi og de gode fødevareoplevelser, som egnen kan byde på. Det er disse aktiver, som i brandingstrategien er sammenfattet under pejlemærket RENT LIV. RENT LIV er altså ikke noget fuldstændigt eller absolut, men i højere grad en retning, som alle på egnen sammen kan styre efter. - RENT LIV er et fundament, som vi skal raffinere, udbygge og blive endnu bedre til at arbejde med og fortælle om, siger kommunaldirektør, Per Mathiasen. - Det skærper fokus i vores arbejde, så vi nu kan være helt skarpe på, hvad vi skal satse på, siger Hanne Greisen, chef for Kultur og Markedsføring. Vigtigt redskab Brandingstrategien er et vigtigt redskab, der skal være med til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, Skive står overfor, på grund af borgernes aldersmæssige sammensætning og uddannelsesniveau. Dette kan løses gennem øget vækst, og målet er, at brandingen skal medvirke til at udbrede kendskabet til egnens gode sider og på den måde tiltrække flere nye borgere og turister. - Det er ikke, fordi jeg tror, at når folk i København hører om RENT LIV, så smider de alt, hvad de har i hænderne og flytter hertil, men når nogen står i den situation, at de skal flytte til området, så kan brandingen føre til, at valget falder på lige netop Skive. Fordi de ved, at her er der blåt og grønt og højt til himlen, her har de muligheden for et godt og aktivt liv, samtidig med tid, ro og rum til fordybelse, siger Per Mathiasen. Mange aspekter RENT LIV skal forstås bredt, for der er mange aspekter i det. - Jeg ser det som en styrke, at det indeholder flere forskellige facetter og dimensioner, så man kan bruge det i mange sammenhænge og skabe individuelle positive oplevelser. Mennesker er jo heldigvis forskellige, det gælder også dem, som vi gerne vil have til at flytte hertil, siger kommunaldirektøren. Netop bredden i RENT LIV er en vigtig del af strategien. Tanken er at hele egnen kan bruge RENT LIV i deres markedsføring, der hvor budskabet passer ind i sammenhængen. RENT LIV er altså ikke kun et kommunalt Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

15 Gnist 15 projekt, og Kultur og Markedsføring arbejder i øjeblikket med at skabe lokal forankring hos en lang række af egnens aktører. - Vi går efter at samle de lokale kræfter - både private virksomheder, frivillige organisationer, ildsjælene, m.fl. Hvis vi står sammen om at brande vores egn og sammen spreder det fælles budskab; at Skive er kendetegnet ved RENT LIV, mener jeg vi har en rigtig god chance for at brænde igennem, siger Hanne Greisen. Også kommunaldirektøren ser borgere og virksomheder som bærende kræfter i brandingen. - Er der noget, der virker, så er det ejerskab, og jeg har meget stor tiltro til lokalsamfundene. Der er virkelig nogle ildsjæle rundt omkring i kommunen, som arbejder seriøst på at skabe udvikling. Det gør en stor for- skel at få dem med, siger Per Mathiasen. Kommunens identitet Den kommunale virksomhed er som egnens største arbejdsplads naturligvis også en vigtig aktør. - RENT LIV er en del af vores identitet og indgår allerede i dag i det arbejde, vi udfører. Vi er den kommune i landet, som har flest solceller på de kommunale bygninger, vi understøtter et meget aktivt idræts- og foreningsliv, vores planer for by- og landsbyudvikling peger kraftigt i retningen af et rent liv. Der er mange eksempler, og hele grundideen er at vi også fremover gennemfører en masse aktiviteter, som understøtter budskabet, siger Per Mathiasen. Afdelingen for Kultur og Markedsføring vil efter sommeren arrangere en række cafémøder, hvor strategien vil blive præsenteret. - Det vigtigt, at alle kender til strategien, for som medarbejdere fungerer vi jo alle som ambassadører for kommunen, siger Per Mathiasen. På møderne vil der desuden blive lagt op til konkret diskussion af, hvordan man fremover kan anvende strategien i det kommunale arbejde. - Vi har brug for, at medarbejderne er med til at tænke igennem, hvordan hvert område bruger strategien. Det vil jo være meget individuelt, hvordan man kan tænke strategien ind i opgaverne og indsatsområderne og på den måde bidrage til at skabe mere RENT LIV i Skive Kommune, siger Per Mathiasen. TROVÆRDIG OG ÆGTE Rådgivningsvirksomheden Lead Agency har været involveret i udformningen af brandingstrategien RENT LIV. Opgaven lød, at brandingen skulle være ægte og troværdig og bygge på kommunens reelle styrkepositioner og dermed potentiale for udvikling. At det lige netop er RENT LIV, som fremover skal kendetegne Skive, er derfor langt fra grebet ud af den blå luft. Brandingstrategien tager udgangspunkt i veldokumenterede analyser og dokumenter fra visonsprocessen, planstrategi 2009, rapport om tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikter m.fl. Desuden bygger den på en række kvalitative interviews med nøglepersoner, som bor på Skiveegnen. Byrådet har været inddraget i processen, medlemmerne har haft mulighed for at komme med input om Skiveegnens særlige kvaliteter, og ikke mindst er strategien blevet godkendt i samtlige politiske udvalg. RENT LIV Pejlemærket RENT LIV skal hjælpe med at skabe en fælles retning, når vi markedsfører Skive Kommune. Pejlemærket sammenfatter essensen af fire konkrete styrkepositioner: Det aktive liv Fjorden Moderne fødevareoplevelser Danmarks rene energiklynge VIDEO- OG FOTO- KONKURRENCE For at få borgerne involverede vil Kultur og Markedsføring gennemføre en video- og fotokonkurrence i løbet af sommeren, hvor borgere kan komme med deres fortolkning af RENT LIV. Resultaterne vil blive vist ved opstartseventen til september. medarbejder.skivekommune.dk

16 16 Gnist Skiveløbet Slå rekorden den 10.og 11. september Sidste år deltog mere end 300 medarbejdere fra Skive Kommune i Skiveløbet, og dermed slog vi vores hårdeste konkurrent, Skive Kaserne, i konkurrencen om at stille det største hold. Vi åbner nu for tilmeldingen til dette års Skiveløb og håber på igen at få masser af deltagere, så vi kan slå rekorden fra sidste år. Du kan vælge at cykle, løbe eller gå stavgang. Skive Kommune skaber festlig ramme Under løbet slår Skive Kommune telt op på pladsen, hvor medarbejdere og deres familier kan hygge sig i forbindelse med løbene. Her serverer vi gratis sandwich og vand til Kommunens aktive deltagere, og der er mulighed for at købe pølser, øl og vand i teltet. I år uddeler vi desuden gratis kasketter til alle Kommunens deltagere. Om søndagen sætter vi ekstra tryk på den gode stemning i teltet med musikalsk underholdning mellem kl. 11 og 14. Intern konkurrence: Kommunens mest motionsglade afdeling/institution Udover den individuelle tilmelding, som er nødvendig for alle, har vi en intern konkurrence om at blive Kommunens mest aktive afdeling under løbet. Kommunens mest motionsglade afdeling/institution præmieres med en vandrepokal og en stor kurv med sunde lækkerier. Du og dine kolleger kan deltage ved at udfylde blanketten nedenunder. Blanketten findes også på intranettet. Afhentning af løbsnummer og kasket Løbsnumre og kasketter udleveres i Skive Kommunes telt på dyrskuepladsen fra lørdag kl. 9.00, og vi opfordrer alle deltagere til at komme i god tid inden løbsstart. Spørgsmål til Skiveløbet Hvis du har brug for yderligere information er du velkommen til at kontakte Else Larsen, telefon Program Til Skiveløbet 2010 deltog folk i alle aldre, til en hyggelig og fornøjelig dag i selskab med kollegaer og familie. Tilmelding Alle deltagere skal udfylde tilmeldingsblanketten, som du finder vedlagt dette nummer af GNIST eller på intranettet, hvor du skal følge denne sti: Medarbejder > Sundhedsordning > Skiveløbet Hvis du kan lokke familien med til Skiveløbet er de naturligvis også meget velkomne på Kommunens hold og modtager gratis forplejning og kasket. Tilmeldingsfristen er: Fredag den 12. august Husk at vedlægge aftalte penge for alle deltagere til løbsgebyr. Du kan se på tilmeldingsblanketten hvad de enkelte discipliner koster og hvor tilmeldingen skal afleveres. Det vil være en stor hjælp for vores interne arrangører, hvis der afleveres afdelings-/institutionsvist. Lørdag den 10. september 9:00 Skive Kommunes telt åbner 12:15 Start af Skive Cykelløb 100 km. 12:45 Start af Skive Cykelløb 25 km. 13:15 Start af Skive Cykelløb 55 km. 14:00 Start af Stavgang 5,3 km og 9,3 km. 16:00 Teltet lukker Søndag den 11. september 9:00 Skive Kommunes teltet åbner 10:15 Start af halvmaraton 10:30 Start af Skiveløbet 9,3 km. 11:00 Musikken spiller op i Skive Kommunes telt 12:00 Start af Skiveløbet 5,3 km. 13:00 Start af Skiveløbet 2,7 km. 14:00 Præmieoverrækkelse til Kommunens mest motionsglade afdeling/institution 16:00 Teltet lukker HUSK! Musikalsk underholdning i teltet Søndag kl. 11:00-14:00 Tjek på sundheden Sundhedsafdelingen og CopenFysio har søndag en sundhedsbod i teltet. Her kan du få tjekket blodtryk, målt body-age og desuden få generel rådgivning om sundhed og fx Kommunens tilbud om gratis rygestopkurser. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

17 Gnist 17 Send tilmelding til: Else Larsen, Kultur og Markedsføring, Torvegade 10, 7800 Skive eller via KONKURRENCE: Kommunens mest motionsglade afdeling/institution Kriterier For at kunne deltage i konkurrencen skal gruppen som udgangspunkt være på min. 15 ansatte i Skive Kommune. For at kunne definere sig som en gruppe, skal man have et fælles tilhørsforhold. Dvs. det skal f.eks. være en institution, en hjemmeplejegruppe, en forvaltningsafdeling. Hvis jeres afdeling er for lille, kan I slå jer sammen med en anden lille afdeling (man kan altså ikke håndplukke og definere sin egen lille gruppe). Herefter afgøres konkurrencen af, hvor høj en deltagelse der er i forhold til afdelingens/institutionens antal medarbejdere - dog tages der hensyn til kolleger, som ikke har mulighed for at deltage på grund af arbejde. Præmie Den vindende afdeling/institution får udover æren en vandrepokal og en stor kurv med sunde lækkerier. TILMEDLINGSFRIST: FREDAG DEN 12. AUGUST Gruppens/afdelingens ansættelsessted: Navn på grupperepræsentant: Antal ansatte i alt i gruppen/afdelingen: Antal der ikke deltager på grund af weekendarbejde: Antal deltagere: Skriv navnene på gruppens løbsdeltagere her: medarbejder.skivekommune.dk

18 18 Gnist Arbejdsmiljø Fra venstre ses Leder af Gammelgård Birgitte Kassow, social og sundhedsassistent Sonja Arentsen, tillidsrepræsentant Inge Marie Enemark, souschef for Ældreservice Marianne Frost, sekretær i LO Ejner Holst, LO-repræsentant Jette Praus og formand for LO Skive-egnen Poul Jean Hansen. Ansatte og beboer trives Da sygefraværet i 2008 kom op på 10 procent, besluttede ledelse og ansatte på Plejecenter Gammelgaard i Skive at gøre en aktiv indsats for at vende udviklingen. Et konstant fokus på forflytning af beboerne har mindsket antallet af arbejdsskader i nakke, skuldre og ryg. Særligt uddannede medarbejdere hjælper til at løse konflikter, og en skarp prioritering af opgaverne blandt andet ved sygdom har fjernet den værste stress. Sygefraværet er nu nede på omkring seks procent. - Det er flot, at I også har taget fat i det psykiske. Det er fint, vi kan forebygge fysiske skader, men vi skal også få folk til at trives, sagde Ejner Holst Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

19 Gnist år som fællestillidsrepræsentant for HK Af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Bill Pharsen er i foråret 2011 genvalgt - igen - som HK s fællestillidsrepræsentant. Den post har han besiddet i 25 år. Bill blev ansat i Skive Kommune i 1978, og valgt til Samarbejdsudvalget i 1982, valgt som tillidsrepræsentant i 1985 og som fællestillidsrepræsentant i Han har arbejdet under seks borgmestre og fem kommunaldirektører. Hvad er den største forskel fra dengang og i dag? - Dengang var det meget sjovere, griner Bill, og fortsætter; - Der var sociale klubber, vi drak fyraftensøl og løste ikke bare dagens problemer, men også arbejdspladsens og sommetider landets problemer. Hvad laver en fællestillidsmand? - Nogle gange er jeg katolsk præst. Altså forstået på den måde at jeg skal lytte, men ikke agere eller bruge de informationer som jeg får. Andre gange gyder jeg olie på vandene og forsøger at få hverdagen til fungere bedst muligt. Og så er der selvfølgelig alle møderne. HK-bladet bragte et portræt af Bill Pharsen i 1990 i forbindelse at han blev formand for HK Skive-Nykøbing. Foto: HK Skive-Nykøbing I løbet af de 25 år, hvad er det største højdepunkt som fællestillidsmand? - Det er klart Skive-bremsen. I 1988 var kommunen økonomisk trængt og for første gang nogensinde skulle der skæres i administrationen. Fra medarbejdersiden gik vi aktivt ind i forhandlingerne og fik overbevist ledelsen om, at der sammen med fyringerne skulle være penge til at sikre de fyrede uddannelse, så de kunne omplaceres i kommunen eller få nyt job andet sted. Det lykkedes, der blev fyret 19 medarbejdere, alle blev hjulpet videre, og Skive Kommune kom i Ekstrabladet under overskriften Skive-bremsen. Hvad har været den største udfordring i de 25 år? - Kommunesammenlægningen var en kæmpe udfordring med at bringe fem kulturer (fire kommuner og Viborg Amt) sammen. Jeg tror det kom bag på os alle sammen, hvor forskellige de fem arbejdskulturer egentlig var. Også i dag oplever jeg engang imellem rester at de gamle kulturer, så den udfordring lever endnu. Hvilke udfordringer ser du i den kommende tid? - Skive-bremsen kører igen, der er fortsat kulturforskelle fra kommunesammenlægningen, men ellers synes jeg vi skal køre den skjulte fabrik løbende. Det betyder at vi konstant skal have fokus på at minimere dobbeltarbejde, uhensigtsmæssige og ineffektive arbejdsgange. Der er ikke noget mere dræbende for en medarbejder end at lave noget arbejde som en kollega, i en anden afdeling, allerede har lavet, så det synes jeg vi have fokus på. Bill Pharsen har arbejdet i mange forskellige afdelinger i løbet af sine 33 års ansættelse, i dag arbejder han i HR og Kommunikationsafdelingen. medarbejder.skivekommune.dk

20 20 Gnist Kunstforening Juni måneds udstiller: Majken Bilgrav Sørensen Mine arbejdsområder spænder fra akvarel over akryl og olie. Formsproget er lyrisk-ekspressivt altid med udgangspunkt i oplevet, sanset natur og med en særlig optagethed af fugle. Det er i fuglens væsen og dens forbundethed med landskabet, at fascinationen ligger. Jeg har set på - og tegnet fugle - fra jeg var barn, og jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig med at prøve at fange deres fascinerende liv og verden i maleriet. Fugle rummer så meget skønhed, så mange hemmeligheder, og er så forskellige i form og farve, at de er blevet min bedste undskyldning for at male. De står for liv levet i total harmoni med de omgivelser, som de er sat i. Jeg maler på natursansninger og nethindebilleder. Hver dag forsøger jeg at vise skønheden, og jeg søger at indbygge en stemning eller en fortælling i mine billeder, som gerne skulle give en følelse af, at vi stadig har meget at opleve, glædes over, og - ikke mindst - at passe på. Jeg bor i Tårup pr. Knudby ved Hjarbæk fjord. Her har jeg også atelier. Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i kunsthistorie skriver: Majken Bilgrav Sørensens malerier er ikke de et hundrede procents naturalistiske fuglegengivelser, man finder i opslagsbøger, men netop forsøg på kunstnerisk at fange hver arts karakteristika og samspil med omgivelserne. Stilen er ekspressiv og indlevende med brede, tydeligt markerede penselstrøg og fint opfattede farvegradueringer. Forbillederne er først og fremmest Cezanne og danske klassiske modernister som Johannes Larsen, Fritz Syberg og Harald Leth Med sit usentimentale blik for de forskellige fuglearter, sin friske kolorit og ekspressive penselføring er Majken Bilgrav Sørensen en værdig arvtager til de store danske naturskildrere gennem tiden Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Titel på mødet kan skrives i dette felt side 2 Sygefravær er delt i 2 lige store dele: - kort og langt sygefravær Kort sygefravær = max. 28

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune Kommunaldirektør Per Mathiasen HR-chef Ricki Laursen Konstant lavt sygefravær 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Skive (KRL)

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune Kommunaldirektør Per Mathiasen Næstformand for Hoved-MED Jørgen Christensen Konstant lavt sygefravær 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS F O A f a g o g a r b e j d e VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS Vi er glade for at skulle være kollega med dig, mens du er ansat hos os. Vi håber, at du vil falde godt til på arbejdspladsen, og at du kan

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? DIN ARBEJDSSITUATION De følgende spørgsmål omhandler din daglige arbejdssituation. Vi ønsker din oplevelse af forholdene, og der er ikke rigtige og forkerte svar. Prøv så vidt muligt at forholde dig til

Læs mere

TRIN FOR TRIN. Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin

TRIN FOR TRIN. Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin april 2011 TRIN FOR TRIN F O A F A G O G A R B E J D E Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin Få mere information om løntilskudsjob

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kære beboer i Herstedøster

Kære beboer i Herstedøster Kære beboer i Herstedøster Her er som lovet en sammenfatning af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelserne i forbindelse med papcontainerprojektet, og svar på en række spørgsmål, der er blevet stillet.

Læs mere

UNGE I FOA. Bliv tillidsrepræsentant. Sådan får du indflydelse. Ung på job Hierarki på arbejdspladsen

UNGE I FOA. Bliv tillidsrepræsentant. Sådan får du indflydelse. Ung på job Hierarki på arbejdspladsen UNGE I FOA Sådan får du indflydelse Bliv tillidsrepræsentant Ung på job Hierarki på arbejdspladsen HVAD VIL DU VÆLGE? Ansatte i Tryghedsplejen - herunder søsterselskabet Servisio - har ingen overenskomst.

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere