Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress"

Transkript

1 Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress

2 Indhold 1. Trivsel og håndtering af stress en ny opgave for SU gode råd Hvordan kan SU gribe opgaven an? Forebyggelse Indsamling af viden om medarbejdernes trivsel Afhjælpning af problemer Hvad er trivsel i finanssektoren? Håndtering af stress Flere ideer og yderligere oplysninger Vejledningen er udgivet i oktober 2008 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet Henvendelse om publikationen kan ske til: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Store Kongensgade 81 C 1022 København K Tlf Applebys plads 5 / postbox 1960 / 1411 København k / tlf

3 1. Trivsel og håndtering af stress - en ny opgave for SU Den finansielle sektor har generelt meget tilfredse medarbejdere. Faktisk har danske finansarbejdspladser rekord indenfor arbejdsglæde på landsplan - og det er et resultat, FA og Finansforbundet ønsker at fastholde. Medarbejdernes trivsel er vigtig - ikke kun for medarbejderne selv, men også for virksomheden som helhed. Derfor havde OK2008 også fokus på trivsel og håndtering af stress. Medarbejdernes trivsel er ikke et nyt punkt på dagsordenen mellem FA og Finansforbundet. Trivselsovervejelser ligger bag en række af overenskomstens bestemmelser - og er også udgangspunktet for en række lokale bestemmelser, aftaler og tiltag i virksomhederne. Og sådan skal det også være, for det er i virksomheden, at problemerne opstår, løses og kan forebygges. FA og Finansforbundet har ikke noget ønske om at detailregulere trivselsindsatsen, men organisationerne vil gerne sikre, at der fortsat er fokus på medarbejdernes trivsel. Det kan f.eks. ske via regelmæssige drøftelser af aktuelle trivselsspørgsmål, indsatser og opfølgning. Ny bestemmelse i overenskomsten Resultatet af trivselsforhandlingerne ved OK 2008 blev en bestemmelse i Samarbejdsaftalen mellem FA og Finansforbundet ( 11, stk. 2, litra b), hvor det præciseres, at samarbejdsudvalget (også) har til opgave at drøfte principper for tilrettelæggelsen af virksomhedens arbejds- og personaleforhold, herunder trivsel og håndtering af stress.* Tanken er, at udmøntningen af denne bestemmelse skal ske lokalt. FA og Finansforbundet bidrager gerne med inspiration til de lokale initiativer, der skal gennemføres for at parterne kan leve op til den ny bestemmelse i Samarbejdsaftalen. Formålet med denne vejledning er at understøtte samarbejdsudvalgene og bidrage med idéer til, hvordan SU kan arbejde aktivt med trivsel og håndtering af stress. Trivsel og håndtering af stress kan betragtes som to sider af samme sag, men med forskelligt fokus. Trivsel har især fokus på forebyggelse og vedligeholdelse af det gode psykiske arbejdsmiljø, mens håndtering af stress handler om konkrete initiativer, når stresssymptomer er opstået. Samarbejdsudvalgets rolle Et samarbejdsudvalg kan drøfte og aftale initiativer inden for arbejds- og personaleforhold i bred forstand og dermed også forhold af betydning for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Nogle samarbejdsudvalg har allerede fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø, mens præciseringen i SU-aftalen for andre betyder, at opgaven med trivsel og håndtering af stress bliver tydeliggjort. Ændringerne i SU-aftalerne stiller hverken formelle eller indholdsmæssige krav til, hvordan samarbejdsudvalget skal varetage opgaven. Der kan efter behov vælges en større sammenhængende indsats eller afgrænsede initiativer. * Der er pt. to samarbejdsaftaler mellem FA og Finansforbundet. I aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg på bank- og realkreditområdet fremgår nu af 11 stk. 2, b, at samarbejdsudvalgets opgave er at drøfte principper for tilrettelæggelsen af virksomhedens arbejds- og personaleforhold, herunder trivsel og håndtering af stress. I aftalen om samarbejdsudvalg på sparekasseområdet, 10, stk. 2, fremgår nu, at samarbejds-/afdelingsudvalgets opgaver omfatter følgende områder: Arbejds- og personaleforhold herunder trivsel og håndtering af stress. stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 03

4 Erfaring og forskning på området opsummerer følgende gode råd: En systematisk tilgang, f.eks. gennem arbejdet med APV, er ikke nogen garanti for forbedring af trivslen. En vellykket indsats skal kobles med kerneopgaverne i arbejdet, så ledere og medarbejdere kan se psykisk arbejdsmiljø som noget, der kan bidrage til at forbedre opgaveløsningen og samarbejdet. Trivsel det gode psykiske arbejdsmiljø - skal hele tiden genopfindes, fordi organisation, omgivelser, opgaver og mennesker konstant ændrer sig. En fælles opgave - men forskellige roller og ansvar Opgaven med trivsel og håndtering af stress er fælles for ledelse, SU, SiU, lederne og medarbejderne, men handlemulighederne, rollerne i arbejdet og ansvaret er forskelligt for de parter, der deltager i indsatsen. Overordnet er det virksomhedens ansvar at skabe gode rammer og vilkår for trivsel blandt alle medarbejdere. Virksomheden har pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet både det fysiske og psykiske til enhver tid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Men medarbejderne har også et ansvar for at medvirke til at skabe trivsel og bidrage til at håndtere stress. Samarbejds- og sikkerhedsudvalg skal bidrage til at skabe en åben dialog i virksomheden, udarbejde rammer og retningslinjer for indsatsen og tage initiativ til handlinger, der kan skabe en fortløbende god udvikling. Koordinering mellem SU og SiU Med ændringen af SU-aftalen pålægges der samarbejdsudvalget et nyt, selvstændigt initiativ til at drøfte trivsel og håndtering af stress. Både A-siden og B-siden kan tage initiativ til drøftelsen. Det vil være hensigtsmæssigt at koordinere med sikkerhedsudvalget*, så de samme emner ikke skal behandles i flere interne udvalg. Kravene til virksomhedens materielle arbejdsmiljø og overholdelsen af arbejdsmiljøloven er uændrede. Det er alene den virksomhedsinterne organisering af indsatsen vedrørende psykisk arbejdsmiljø, der præciseres. Samarbejdsudvalget overtager ikke arbejdet med psykisk arbejdsmiljø helt. Indsatsen i forhold til virksomhedens arbejdsmiljø varetages som udgangspunkt af sikkerhedsorganisationen. Sikkerhedsorganisationen har gennem systematisk arbejde med APV og sygefravær ofte et godt kendskab til, hvordan det står til med trivslen i virksomheden og håndtering af stress. I nogle virksomheder har man sammenlagt samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg, jf. rammeaftalen mellem FA og Finansforbundet. Her vil både sikkerhedsudvalgets opgaver med at planlægge og koordinere sikkerhedsarbejdet og samarbejdsudvalgets opgaver, som de er beskrevet i SUaftalen, skulle drøftes i det sammenlagte udvalg. * Iflg. arbejdsmiljøloven skal en virksomhed have et sikkerhedsudvalg (SiU), når den har mindst 20 ansatte. SiU skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. 04 / stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa

5 gode råd En gruppe forskere fulgte i 3 år 14 danske virksomheders arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Blandt projektdeltagerne var også finansvirksomheder. Erfaringerne er siden samlet i 13 gode råd, som virksomheder kan støtte sig til, når de skal finde deres egen vej til trivsel på arbejdspladsen. Læs mere på: 1. De langsomme forandringer er de hurtigste Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger, men gennem vedvarende opmærksomhed. 2. Det gode psykiske arbejdsmiljø skal genopfindes Nye udfordringer og betingelser kræver nye initiativer, handlinger og dialog. 3. Mistillid til andres motiver lammer processen Ledelse og medarbejdere skal vise hinanden tillid og anerkende hinandens roller. 4. Skab en professionel uenighedskultur Lyt til brokkehoveder og tvivlere der er som regel en kerne af sandhed i det, de siger. 5. Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt Det er fællesskab om at udføre arbejdet, der skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden, som skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. 6. Lederen som sekretær for medarbejderne Meningsfulde arbejdsopgaver fordrer, at ledelsen fjerner forhindringer og sikrer ressourcer og indflydelse. 7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde Det er vigtigt, at processen med udvikling af trivsel og håndtering af stress kommer til at hænge sammen med det daglige arbejde. Ellers er der risiko for, at det bliver betragtet som en aktivitet, som ikke er vigtig og derfor let dør ud. 8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete og synlige resultater. 9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen - men løser ikke problemerne. En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet og opmærksomhed, men skal omsættes til handling. 10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og om at skabe udvikling og mening i arbejdet. 11. Hold skruen i vandet, når bølgerne går højt Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 12. Ingenting kommer af ingenting Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig investering. 13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 05

6 2. Hvordan kan SU gribe opgaven an? Ved forebyggelse Indsamling af viden om medarbejdernes trivsel Afhjælpning af problemer 2.1 forebyggelse Opgaven med trivsel og håndtering af stress kan gribes an på flere måder. Vælger man at fokusere på forebyggelse, kan man vælge flere strategier: Den traditionelle tilgang går ud på at fjerne eller reducere belastninger i arbejdet, der kan føre til stress og hindre trivsel (se f.eks. s. 6-7 i pjecen Stress hvad kan der gøres? ). En anden tilgang kan være at undersøge, om man allerede har gode eksempler på at forebygge stress og skabe trivsel. Vurdér tiltagene og forsøg at overføre disse erfaringer, arbejdsmetoder m.v. til andre situationer. En tredje tilgang kan være at forbedre lederes og medarbejderes evner til at forudse og håndtere forhold, der kan føre til stress og dårlig trivsel, f.eks hvordan man håndterer deadlines eller truende/voldelige kunder. Uanset hvilke strategier, der anvendes, skal man være opmærksom på følgende: 1. Hvor højt prioriteres opgaven/løsningen af ledelse, mellemledere og ansatte? 2. Anvender man tilstrækkelige ressourcer til at løse problemet, og er det koblet til de kerneopgaver, man skal løse? 3. Har vi den fornødne viden og kompetencer og resulterer indsatsen i synlige handlinger? Forebyggelse trin for trin* A: Se på risici 1. Hvilke risikofaktorer har vi? 2. Hvilke er mest alvorlige? 3. Hvilke risikofaktorer kan fjernes eller reduceres, og hvilke må vi lære at leve med? 4. Hvordan vil vi formindske risikoen? 5. Hvem gør hvad og hvornår? Handlingsplan med prioritering, tidsplan og ansvarsfordeling. 6. Opfølgning og evaluering. B. Se på muligheder 1. Hvilke eksempler har vi allerede på god triv sel eller stressforebyggelse? 2. Kender vi andre steder, hvor der er eksempler på god trivsel eller stressforebyggelse? 3. Hvilke af disse erfaringer kan vi overføre til nogle af vores andre områder? 4. Hvordan vil vi gøre det, og hvad og hvem skal inddrages for at det kommer til at virke? 5. Opfølgning og evaluering. * Inspiration fra Arbejdsrelateret stress en vejledning til samarbejdsudvalgene udgivet af Personalestyrelsen, m.fl / stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa

7 Eksempler på initiativer for at fremme trivsel SU kan f.eks. drøfte: visioner for samarbejdet i virksomheden og betydning for trivslen hvordan fokus på kerneopgaverne kan kombineres med arbejdsglæde og øget trivsel. hvordan trivsel kan fremmes gennem forskellige former for ledelse, selvledelse og samarbejde leder- og medarbejderdreven innovation, dvs. en aktiv og systematisk forbedring af produkter, arbejdsgange, service, mv., der kan kombineres med bedre trivsel trivsels-, sundheds- eller stresspolitikker, der sætter rammer for virksomhedens indsats og afklarer forventninger (f.eks. som del af eller supplement til personalepolitikken) trivsel, nærvær og sygefravær. Opgaven er at finde ud af, hvordan den enkelte virksomhed kan skræddersy sin egen indsats, som kan føre til positive resultater. stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 07

8 2.2. Indsamling af viden om medarbejdernes trivsel En indsats for at øge trivsel vil normalt være baseret på den viden, som virksomheden har om medarbejdernes arbejdsmæssige forhold. Viden kan opnås på forskellige måder, eksempelvis gennem: Skemabaserede kortlægningsmetoder f.eks. APV, triv - sels-, klima- eller medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Dialogbaserede metoder som f.eks. MUS samtaler eller dialogmøder om arbejdet og trivsel i teams og i afdeling. Ved at have personer med særlige kompetencer i forhold til trivsel og stresshåndtering eller andre rådgivende services, som medarbejdere kan gøre brug af (f.eks. at stille en stressvejleder til rådighed, tilbyde telefonrådgivning eller coaching). Skemabaserede kortlægningsmetoder Virksomheden har metodefrihed, når den i forbindelse med den skriftlige arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år skal kortlægge eventuelle problemer i medarbejdernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Virksomheden kan f.eks. vælge at anvende de APV-skemaer, som findes for kontorområdet på følgende links: kontor-apv.pdf 03-APV-checklister/Psykisk-APV.pdf En anden mulighed er at bruge de større spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø, som er udviklet af Nationalt Center for Arbejdsmiljø (NFA). De er tilgængelige på Brug af skemaer giver mulighed for at sammenligne sig med andre virksomheder, som bruger samme redskab (benchmarking), ligesom virksomheden kan følge udviklingen i egne medarbejderes psykiske arbejdsmiljø over tid. Virksomheden får gennem skemaerne de oplysninger, som er nødvendige for at have opfyldt lovkravet om at have kortlagt det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. Endelig findes der andre kortlægningsredskaber, som udbydes af private virksomheder. Det kan være trivsels-, klimaeller medarbejdertilfredshedsmålinger. Dialogbaserede metoder I mindre virksomheder kan dialogbaserede metoder være en mere enkel og direkte måde at få overblik og skabe muligheder og ideer til handlinger, der øger trivslen eller bidrager til håndtering af stress. Et dialogmøde kan f.eks. bestå i, at ledelse og medarbejdere sætter sig som mål at formulere deres egen forståelse af trivsel eller bud på stresshåndtering. Læs mere om dialogmøder på: Opfølgning og tilbagemelding Når kortlægning er gennemført, og der har vist sig behov for en indsats, er det næste skridt at udarbejde handleplaner og planer for indsatsen og følge op på denne. Kortlægninger af trivsel og stress skaber opmærksomhed, og det skaber forventninger til, at der bliver fulgt op på 08 / stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa

9 resultaterne. Der skal ske en fortolkning af de ofte generaliserede data, en prioritering og iværksættelse af konkrete handlinger på såvel virksomhedsniveau som lokalt niveau. skab synlighed og resultater Undersøgelsesresultaterne skal naturligvis præsenteres. Det kan ske i dialogmøder eller fællesmøder. Men der skal også skabes synlighed og resultater i hverdagen, da det ellers kan skabe modvilje mod at bruge tid på sådanne processer fremover. Der skal derfor afsættes de fornødne ressourcer til at realisere de tiltag, der er behov for. Markant forbedring på to år i Jyske Bank Jyske Banks afdeling i Horsens deltog i projektet Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø *, hvor den første kortlægning af arbejdsmiljøet viste et arbejdsmiljø under gennemsnittet. Det fik afdelingslederen til at efterlyse forslag og nye ideer til, hvordan arbejdet kunne gribes an. Medarbejderne efterlyste: at overliggeren i forhold til mål blev sat realistisk, så man fik succesoplevelser en klarere og mere entydig rollefordeling i afdeling at blive spurgt og involveret mere, når der skulle ske forandringer flere informationer, større åbenhed og mulighed for at ytre sig frit også med kritiske indspark klare mål og udviklingsplaner. Det sidste kom som en overraskelse for ledelsen, da der allerede var arbejdet med mål og udviklingsplaner. Men da både kundekrav, arbejdsopgaver og medarbejdersammensætning forandrer sig løbende, er der også behov for kontinuerligt at udvikle mål, udviklingsplaner, rollefordeling osv. Medarbejdere og ledere tog udgangspunkt i hver deres kompetencer og fik sammensat jobbeskrivelser, som passede til det, den enkelte gerne ville. Nogle jobfunktioner blev brudt op i kundemøde og papirarbejde, mens andre jobs blev ændret på andre måder også lederens. Ændringerne har givet målbare resultater to år efter. Sygefraværet er faldet, og stresssygemeldingerne er fortid. Ud af 26 arbejdsmiljødimensioner var der sket forbedringer på de 20. Og der arbejdes fortsat med trivslen. Det understøttes bl.a. af et projekt i hele Jyske Bank med navnet Skab overskud. Her sættes fokus på at forebygge, reducere og håndtere stress - bl.a. via intranet, it-baserede spil, pjecer, e-learning, dialogværktøj og gåhjemmøder. * Rapporten er udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), DTU, RUC, og Team Arbejdsliv v/ Peter Hasle m.fl stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 09

10 2. 3. Afhjælpning af problemer Afhjælpning af problemer afhænger naturligt nok af problemets karakter. Virksomheden har pligt til at sørge for, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. SU har til opgave at drøfte, hvordan man sikrer, at eventuelle problemer bliver løst i virksomheden generelt samt lokalt i de enkelte afdelinger. Det skal ligeledes sikres, at de fornødne kompetencer er til rådighed. Er der f.eks. tale om dårlig trivsel på grund af dårligt samarbejde mellem to afdelinger, behøver man ikke nødvendigvis at finde årsagen til, at problemet er opstået. Men begge parter skal være med til at finde frem til bedre samarbejdsmåder i fremtiden. Er en enkelt medarbejder f.eks. blevet syg af stress, er det vigtigt at skabe den fornødne ro, hjælp og afklaring til, at medarbejdere kan blive raske. Det er også vigtigt at have fokus på, hvordan tilbagevenden til arbejdet kan foregå, så man undgår, at den pågældende bliver syg igen. Guldmedalje til Middelfart Sparekasse men det kan altid gøres bedre HR-direktøren i Middelfart Sparekasse røg op af stolen, da en arbejdsmiljøforsker fra projektet Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø kom til at sammenligne kulturen i sparekassen med en sekt. For var man efterhånden blevet så ens i sparekassen, at der kom for få nye input og for lidt kritisk syn på arbejdet og kulturen? Middelfart Sparekasse lå bedst af alle virksomheder i VIPS-projektet og havde vundet flere priser for et godt arbejdsmiljø. Filosofien havde gennem flere år været, at medarbejderne skulle arbejde selvledende og slå igennem som personligheder i mødet med kunden og kollegerne. Men den faglige kompetenceudvikling var på et tidspunkt gledet lidt ud af fokus. Det blev der rettet op på. Det er stadig medarbejdernes eget ansvar at udvikle sig, men der er nu mere støtte i form af månedlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor der også bliver pirket til den medarbejder, som er ved at gå i stå fagligt. Men fokus er stadig på balancen i medarbejdernes liv, og hvis sparekassen oplever stresstilfælde, træder man til med rådgivning, bearbejdning og mulighed for rekreationsophold. I Middelfart Sparekasse ved man, at selvom det går godt, er der hele tiden brug for at stille sig selv kritiske spørgsmål og have øjnene åbne for forbedringsmuligheder. 10 / stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa

11 De seks guldkorn Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 11

12 3. Hvad er trivsel i finanssektoren? Hvad får finansansatte til at trives på deres job og i deres hverdag? Svaret afhænger af hvem man spørger, da alle formentlig vil have deres personlige svar på, hvad der får dem til at trives. Forskere på Nationalt Center for Arbejdsmiljø har beskrevet trivsel sådan: At den ansatte er veltilpas, dvs. glad, rolig, afslappet og vågner frisk og udhvilet. Trivsel er tilfredshed med både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, arbejdet som helhed og fremtidsudsigterne. Trivsel afhænger således af, hvad der er vigtigt for den enkelte medarbejder på jobbet og derhjemme samt hvordan den enkelte trives i samspil med andre i forskellige sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Symptomer på manglende trivsel Symptomer på manglende trivsel kan f.eks. være dårlig kommunikation, ringe samarbejde mellem grupper eller afdelinger, manglende engagement, dårlige møder eller øget fravær. Individuelt kan det komme til udtryk via adfærdsforandringer som f.eks. hyppige infektioner, træthed, magtesløshed og manglende engagement. Trivsel er en individuel oplevelse, men er samtidig knyttet til situationer og relationer til andre. Forskningen viser dog, at De seks guldkorn (s. 11) spiller en rolle for den enkeltes trivsel. De seks guldkorn fokuserer på faktorer, som gør sig gældende på arbejdspladsen. Men den enkeltes trivsel påvirkes også af mange andre ting, herunder privatliv, livsstil og helbred. Derfor kan trivsel også kræve ændringer udenfor arbejdspladsen. 12 / stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa

13 Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne Som supplement til de seks guldkorn kommer betydningen af det fælles samspil, der er på virksomheden i form af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Samarbejde Retfærdighed Tillid Model fra Virksomhedens sociale kapital, Hvidbog udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, 2008 Den seneste forskning fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser: At medarbejderne præsterer mere, når de oplever retfærdighed. Det kan eksempelvis være i form af, at tingene foregår på en ordentlig måde, og at de involverede bliver behandlet med respekt. At retfærdighed fremmer tillid, og tillid har betydning for tilfredshed og engagement. Det formodes samlet set at have indflydelse på produktiviteten. At retfærdighed og tillid har betydning for helbredet. Jo bedre samspil mellem tillid, retfærdighed og samarbejdsevne i virksomheden eller afdelingen, jo lavere stressniveau hos de ansatte. Eksempler på mål for at fremme trivsel Den enkelte virksomhed bestemmer selv, om den vil sætte konkrete mål for indsatsen for at øge trivsel og begrænse stress. Et mål kan være at forbedre motivation, arbejdsglæde og produktivitet hos medarbejderne. For en virksomhed med et højt trivselsniveau kan målet f.eks. være at fastholde dette niveau. Har en virksomhed problemer på dette område eller eventuelt blot problemer i bestemte afdelinger kan den vælge at iværksætte trivselsindsatser, der har til formål at løse eller forebygge disse problemer. Et andet mål kan være at begrænse sygefravær. Det kan komme både virksomheden og de pågældende medarbejdere til gode. For virksomheder, der har et relativt højt sygefravær, kan en trivselsindsats føre til et reduceret sygefravær. For den enkelte medarbejder kan reduceret sygefravær føre til mere arbejdsglæde og til, at ansættelsesforholdet kan fastholdes. Læs mere i den fælles vejledning om indsats over for sygefravær, som findes på: faelles_vejledning_sygefravaer.pdf Videncentrets vejledning kan findes på: aspx Trivsel trin for trin: Målsætning hvad forstår vi ved trivsel, og hvad vil vi? Eksisterende viden hvad ved vi? Praksis hvad gør vi, og virker det stadigvæk? Handlinger hvilke, og hvordan får vi opfyldt målene? Succeskriterier hvordan ved vi, om målene er opfyldt? Forankring ansvarlige og nøglepersoner Koordinering med sikkerhedsorganisationen andre? stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 13

14 4. Håndtering af stress At håndtere stress er aktuelt, når stresssymptomer allerede er udviklet hos den enkelte medarbejder, i en gruppe eller afdeling. Det indebærer, at det er nødvendigt at fjerne årsagerne til stress eller mindske belastningen herunder også at lære at tackle stressende påvirkninger. Hvad er stress?:* Stress opstår, når der er ubalance mellem den enkelte medarbejders ressourcer og de krav, der stilles til vedkommende. Stress kan fremkaldes både ved fysiske og psykiske belastninger. Stress bør forstås som noget, der foregår imellem mennesker og som er tilknyttet situationer og relationer. Stress er ikke bare den enkeltes problem, men et fælles anliggende. Stress kommer til udtryk ved forskellige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer og kan forekomme såvel kortvarigt som langvarigt. I vejledningen Stress hvad kan der gøres? Om at forebygge og håndtere stress i finanssektoren findes yderligere forklaringer på, hvad stress er, angivelser af hvordan man kan forebygge og håndtere stress, samt en række konkrete eksempler fra sektorens virksomheder. Samarbejdsudvalgets opgave med stresshåndtering En tidlig indsats er vigtig. Det forudsætter en rolleafklaring: Hvem gør hvad i virksomheden. Selve stresshåndteringen vil typisk foregå lokalt i relation til den leder, medarbejder eller det team, der har symptomer på stress. Leder, HRkonsulent, tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant vil ofte være inddraget i dette arbejde. Samarbejdsudvalgets rolle vil typisk være at drøfte rammer for indsatsen og have fokus på forebyggelse. SU kan f.eks. drøfte initiativer vedrørende: information fælles temadage om stress, artikler eller kampagner hvem man kan henvende sig til med sit stressproblem stresspolitik principper for tilbagevenden til arbejde efter stressrelateret sygdom, f.eks. deltids sygemeldinger behandlingstilbud - f.eks. stress-hotline, psykologhjælp, fysisk træning afdækning af stress f.eks. relevante spørgsmål i MUS, APV, dialog-spil om stress eller lign. udbyde kurser i, hvordan kollegaer kan støtte hinanden, når en medarbejder får stresssymptomer eller bliver sygemeldt opbygning af viden og kompetencer i stresshåndtering ledertræning i identifikation, forebyggelse og håndtering af stress balance mellem arbejdsliv og privatliv. Nedenstående model kan f.eks. inddrages som led i den lokale afklaring. Håndtering af stress trin for trin: Målsætning hvad vil vi i forhold til stresshåndtering? Eksisterende viden hvad ved vi? Praksis hvad gør vi, og virker det stadig væk? Handlinger hvilke, og hvordan får vi opfyldt målene? Succeskriterier hvordan ved vi, om målene er opfyldt? Forankring ansvarlige og nøglepersoner Koordinering med sikkerhedsorganisationen andre? * Stress hvad kan der gøres?, en vejledning om at forebygge og håndtere stress i finanssektoren, udgivet af DFL, FA og Finansforbundet, / stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa

15 Trivselsindsats og familievenlig arbejdsplads hos ATP Da ATP blev kåret som Danmarks mest familievenlige arbejdsplads i 2007, var det resultatet af en mangeårig indsats for at forebygge stress og skabe trivsel blandt medarbejderne. Det afgørende skridt tog ATP for ca. 10 år siden, da trivsels- og kompetenceindsatsen blev forankret i forretningsstrategien, hvor medarbejderne blev gjort til et strategisk fokus i forretningsmodellen på lige fod med kunder, forretningsprocesser og økonomi. En sund bundlinie og vedvarende toppræstationer kan kun skabes af medarbejdere, der trives og er i balance. Trivsels- og livsbalanceprogrammet hos ATP indeholder bl.a. tiltag som: Kompetenceudvikling af både krop og psyke via fem kompetenceakademier. Mål om, at alle medarbejdere skal bruge min. 5 dage på kompetenceudvikling årligt. Stressforebyggelse på dagsordenen siden Obligatoriske stress-managementkurser for lederne, stresshåndteringskurser for medarbejderne og kriseberedskab parat, når der opstår ubalance. Fokus på indhold og udvikling i jobbet med afsæt i livsbalance for den enkelte. Pit-stop samtaler mellem leder og medarbejder med særlig fokus på balance i livet som et supplement til den årlige medarbejdersamtale. Aktiv ferie eller fridag i hverdagen for børn og børnebørn for at skabe god sammenhæng mellem arbejde og familieliv. Medarbejderne kan tage deres børn eller børnebørn med på arbejde hele tiden. Motion og velvære i arbejdstiden f.eks. gymnastik, stavgang, løb i arbejdstiden samt kost- og ernæringsvejledning. stressvejledning oktober 2008 / finansforbundet / fa / 15

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Fælles vejledning Indhold Vejledningen er udgivet i december 2008 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Finanssektorens

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Stress i en trivselstid. Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk

Stress i en trivselstid. Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk Stress i en trivselstid Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk En historie Stress- og trivselsnetværk for HR/AM professionelle i kommuner (ca. 1/3) Arbejde med stress eller trivsel? Hvorfor?

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Tema 1 Tema 1A Hvad er arbejdspladsens tre vigtigste opgaver i forhold til at forebygge stress?

Tema 1 Tema 1A Hvad er arbejdspladsens tre vigtigste opgaver i forhold til at forebygge stress? Fem konferencer om psykisk arbejdsmiljø Den 30. og 31. maj 2007 i København Den 4. juni i Fredericia. Den 7 juni 2007 i Randers Den 8. juni 2007 i Åbenrå. De fem konferencedage blev gennemført med en kombination

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

NÅR DET HELE HOBER SIG OP

NÅR DET HELE HOBER SIG OP Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress En vejledning til Samarbejdsudvalgene Personalestyrelsen Finansministeriet Centralorganisationernes Fællesudvalg Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg

Læs mere