CO-Magasinet STORT JA TIL INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER SIDE 4-5 DANMARKS BEDSTE SAMARBEJDE SIDE 6-7 EUROPÆISK PATENTDOMSTOL TIL DE

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 03/2014 STORT JA TIL INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER SIDE 4-5 DANMARKS BEDSTE SAMARBEJDE SIDE 6-7 EUROPÆISK PATENTDOMSTOL TIL DE BAT SIDE 8-9 STORT JA TIL INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER SIDE 4-5 BESØG GIVER FLERE PRAKTIK PLADSER SIDE MEDA svar FOR AT UDDANNE FREMTIDENS MEDARBEJDERE SIDE DANMARKS BEDSTE SAMARBEJDE SIDE 6-7 INTERNATIONAL FAGbe BEVÆGELSE SIDE 14 KAMPEN I EU STÅR OM ARBEJDS PLADSER OG KONKURRENCEEVNE SIDE 15 HVAD NU HVIS DET IKKE GÅR OVER? SIDE LEAN-KULTUR VIGTIGERE END værktøjer SIDE BESØG GIVER FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE EN GOD PLAN FOR MASSE SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE FOKUS PÅ DET PSYKISKE ARBEJDS SMILJØ SIDE 24 STORT JA TIL INDUSTRIENS NYE OVERE STE SAMARBEJDE SIDE 6-7 EUROPÆISK PATENTDOMSTOL TIL DEBAT SIDE 8-9 BESØG GIVER FLERE PRAKT DDANNE FREMTIDENS MEDARBEJDERE SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆ ADSER OG KONKURRENCEEVNE SIDE 15 HVAD NU TIGERE END værktøje

2 Stor opbakning til indust overenskomster Der blev sat to rekorder ved urafstemningen om industriens nye overenskomster i april måned. For det første stemte et rekordhøjt antal af de stemmeberettigede ja til det treårige forlig. Denne gang lå andelen af ja-stemmer nemlig på godt 83 procent mod godt 72 procent ja-stemmer i Desuden benyttede hele 43 procent af de industriansatte sig af deres ret til at stemme ved urafstemningen, mens den tilsvarende stemmeprocent lå på 31 i Både den markant højere stemmeprocent og de mange ja-stemmer vidner om, at CO-industris topforhandlere har forhandlet et resultat hjem, som medlemmerne er godt tilfredse med. De mange ja-stemmer i år er medlemmernes ja til forbedringer i løn- og arbejdsvilkår så som ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge sat ind på fritvalgslønkontoen, bedre forældreorlov og bedre mulighed for at sikre, at vikaransatte ikke misbruges. Stor privat opbakning For resten af det private arbejdsmarked fik forligene også stor opbakning ved urafstemningen. Afstemningsresultatet viste nemlig, at knap 38 procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme, og det er den højeste andel siden Af de afgivne stemmer var der kryds ved et ja hos 77 procent, og det skal sammenlignes med 2012, hvor knap 70 procent af stemmerne på det private område var ja-stemmer. Resultatet fik da også finansminister Bjarne Corydon (S) til at udtrykke sin tilfredshed med afstemningsresultatet. - Jeg glæder mig over, at man er nået i mål med en overenskomst, der betyder bedre tryghed og mere uddannelse for alle de folk, der hver eneste dag hænger i byggekranerne eller slider på fabriksgulvet. Det synes jeg, de fortjener. Ny Samarbejdspris De nye overenskomster var ikke kommet i hus, uden at forhandlerne for både arbejdsgivere og lønmodtagere udviste maj side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: STORT JA TIL INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER På industriområdet slog både stemmeprocenten og andelen af ja-stemmer rekord. SIDE 4-5 DANMARKS BEDSTE SAMARBEJDE Tillidsrepræsentanter kan for første gang indstille deres virksomhed til CO-industris Samarbejdspris. SIDE 6-7 EUROPÆISK PATENTDOMSTOL TIL DEBAT CO-industri og Dansk Industri afholder regionale debatmøder om patenter. SIDE 8-9 BESØG GIVER FLERE PRAKTIK- PLADSER Praktikpladskampagnen giver flere lære- og elevpladser. SIDE MEDANSVAR FOR AT UDDANNE FREMTIDENS MEDARBEJDERE Efter flere års pause har Engskov Maskinfabrik besluttet at få en lærling igen. SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 14

3 leder riens nye en vis grad af samarbejde for at nå frem til resultatet. Og netop samarbejde bliver sat i fokus de kommende år i CO-industri. For her skal CO-industris nystiftede Samarbejdspris uddeles til de virksomheder, som gør sig fortjent til prisen gennem et forbilledligt samarbejde. CO-industris næstformand Mads Andersen skal være med til at finde de første to virksomheder, der skal have prisen. - I CO-industri mener vi, at et godt samarbejde på arbejdspladsen er vigtigt. Er der ikke et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, har medarbejderne ikke indflydelse på, hvordan produktionen foregår. Og det er jo sådan, at dem, der er tættest på produktionen i dagligdagen, også er dem, som har de bedste ideer til, hvordan produktionen kan ændres i positiv retning, siger Mads Andersen i artiklen på side 7. Han peger på, at virksomheder, som er gode til at lytte til medarbejderne og samarbejde med dem om at udvikle virksomheden, også er mere produktive og konkurrencedygtige. Det er primært tillidsrepræsentanter, der kan indstille deres virksomhed til samarbejdsprisen, og Mads Andersen håber, at prisen vil være med til at sætte fokus på det kæmpe arbejde, som tillidsrepræsentanterne hver dag yder for at få samarbejdet til at fungere. Ud over æren består prisen af en skulptur af kunstneren Stiig Kalsing. Forside: Fællestillidsrepræsentant Morten Hansen fra Engskov Maskinfabrik i Ringsted. Foto: Søren Steffen. KAMPEN I EU STÅR OM ARBEJDS- PLADSER OG KONKURRENCEEVNE Et mere velfungerende indre marked står højt på den politiske dagsorden hos kandidaterne i Europa-Parlamentsvalget. SIDE 15 HVAD NU HVIS DET IKKE GÅR OVER? Ansatte i industrien er i højrisikogruppen for at få eksem og hudallergi. SIDE LEAN-KULTUR VIGTIGERE END VÆRKTØJER Gevinsten ved lean udebliver, hvis arbejdspladsen ikke fokuserer målrettet på at skabe en god lean-kultur. SIDE EN GOD PLAN FOR MASSEFYRINGER En nagelfast køreplan for processen omkring kollektive afskedigelser er en fordel for både medarbejdere, ledelse og tillidsrepræsentanter. FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE FOKUS PÅ DET PSYKISKE ARBEJDS- MILJØ 2014 byder på en række temamøder om psykisk arbejdsmiljø. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Stort ja til industriens nye overenskomster På industriområdet slog både stemmeprocenten og andelen af ja-stemmer rekord Hos landets industriansatte var der ingen tvivl, da de satte deres kryds ved urafstemningen om forligsmandens mæglingsforslag: De nye overenskomster fik det blå stempel. Dette skete med en overbevisende og rekordhøj stemmeprocent på knap 43, og andelen af ja-stemmer på industriområdet var ligeledes i rekord med en andel på godt 83 procent af de afgivne stemmer. Dermed bekræfter medlemmerne i CO-industris otte forbund, at det resultat, som blev forhandlet færdigt søndag den 9. februar i Industriens Hus i København, er helt i orden. I 2012 lå stemmeprocenten og andelen af jastemmer på henholdsvis 30,9 og godt 72 procent. De mange ja-stemmer i år er samtidig et ja til forbedringer i løn- og arbejdsvilkår som ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge sat ind på fritvalgslønkontoen, bedre forældreorlov og bedre mulighed for at sikre, at vikaransatte ikke misbruges. - Forliget kan blandt andet bidrage til, at vikaransatte sikres mod misbrug, reallønnen sikres, og der sker desuden en lang række forbedringer af de industriansattes muligheder for uddannelse også i opsigelsesperioden, sagde Claus Jensen, kort efter de nye overenskomster var i hus. Stemmeresultat Industriens Overenskomst 2014 Forbund Antal Antal Antal Antal JA Antal NEJ Antal blanke Blanke eller stemme- afgivne afgivne afgivne JA stemmer i % afgivne stemmer i % eller ugyldige ugyldige berettigede stemmer stemmer i % stemmer NEJ stemmer stemmer stemmer i % 1. DM ,8% ,5% ,4% 64 0,2% 2. 3F ,9% ,1% ,9% 0 0,0% 3. HK ,7% ,8% 741 6,0% 22 0,2% 4. HK Handel ,5% 35 94,6% 2 5,4% 0 0,0% maj side 4 CO Magasinet 5. TL ,5% ,5% ,0% 67 3,5% 6. DEF ,9% ,7% ,1% 3 0,2% 7. B&R ,0% 9 3,3% ,7% 0 0,0% 8. Maler ,2% 15 71,4% 6 28,6% 0 0,0% 9.Serviceforbundet ,7% 15 93,8% 1 6,3% 0 0,0% Total ,9% ,1% ,7% 156 0,2%

5 Forligsmand Asbjørn Jensen (tv.) fremlagde resultatet af urafstemningen på det private arbejdsmarked i Forligsinstitutionen i København fredag den 11. april. Også LO og DA var til stede og kommenterede resultatet, der blev et stort ja til mæglingsforslaget. HK Privat i top Det højeste antal afgivne stemmer ligger hos HK Privat med en stemmeprocent på hele 54,7, skarpt forfulgt af blandt andre Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og 3F. Men ikke alle CO-industris forbund havde en massiv ja-procent. Blik og Rørs medlemmer stemte som de eneste nej tak til overenskomsterne med en nejprocent på knap 97. Af de godt stemmeberettigede på hele CO-industris område, benyttede godt sig af muligheden for at stemme om forliget enten via tablet, stemmeseddel, hjemmeside eller andet. Fire af CO-industris forbund har en ja-procent på mere end 90, mens de øvrige ligger derunder. Forud for afstemningen havde CO-industris forbund sat alle sejl til for at få stemmeprocenten i vejret i forhold til de forudgående år, og det lykkedes altså med en markant stigning i stemmeprocenten på 12 procentpoint i forhold til Af de afgivne stemmer var der kryds ved et ja hos 77 procent, og det skal sammenlignes med 2012, hvor knap 70 procent af stemmerne på det private område var ja-stemmer. Tilfredsheden var da også synlig hos LO-formand Harald Børsting, efter forligsmand Asbjørn Jensen havde fremlagt resultatet af urafstemningen. - Det er utrolig positivt, at så mange af vores medlemmer har valgt at bruge deres demokratiske ret. Desuden er det jo medlemmerne, der skal leve med resultaterne, og derfor er deres engagement helt afgørende. Derudover vil jeg gerne gi en stor ros til vores forbund, der med OK-kampagnen virkelig har gjort en indsats for at få medlemmerne til at stemme både via brev, mail og sms, siger Harald Børsting. Flere private ja-stemmer Tendensen på industriområdet med højere stemmedeltagelse og flere ja-stemmer ses også på det øvrige private område. Her viste urafstemningsresultatet, at knap 38 procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme, og det er den højeste andel siden Her kan du hente industriens nye overenskomster som pdf eller e-bog: Download.aspx Hvis du har brug for urafstemningspjecen, der giver et hurtigt overblik over det nye indhold i overenskomsterne, ligger den samme sted. side 5

6 Danmarks bedste sam Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop Et godt samarbejde si indflydelse og konku CO-industris nye samarbejdspris skal minde de danske virksomheder om, hvad de vinder v med med arbejderne, siger Mads Andersen, næstformand i CO-industri Det er ren win-win for både medarbejdere og virksomhed, når samarbejdet fungerer, og medarbejdere og ledelse sammen kan løse små og store udfordringer på arbejdspladsen. Det mener Mads Andersen, der blandt andet er næstformand i CO-industri og TekSam samt gruppeformand i 3F Industrigruppen. Han skal efter sommerferien være med til at finde de første to virksomheder, der gennem et forbilledligt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere har gjort sig fortjent til CO-industris Samarbejdspris. Ud over æren består prisen af en skulptur af kunstneren Stiig Kalsing. - I CO-industri mener vi, at et godt samarbejde på arbejdspladsen er vigtigt. Er der ikke et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, har medarbejderne ikke indflydelse på, hvordan produktionen foregår. Og det er jo sådan, at dem, der er tættest på produktionen i dagligdagen også er dem, som har de bedste ideer til, hvordan produktionen kan ændres i positiv retning, siger Mads Andersen. Samarbejde sikrer job Han peger på, at virksomheder, som er gode til at lytte til medarbejderne og samarbejde med dem om at udvikle virksomheden, også er mere produktive og konkurrencedygtige. - Og når det går godt for virksomheden, så er medarbejdernes job sikret, og de har mulighed for at få mere i lønposen og mere uddannelse, siger han. For Mads Andersen er det gode samarbejde kendetegnet ved, at der er gensidig respekt. - Det gode samarbejde er, når man informerer, lytter og lærer af hinanden i respekt for, hvordan hinandens verdener ser ud. Som medarbejdere og arbejdsgi- Tillidsrepræsentanter kan for første gang indstille deres virksomhed til CO-i Er du tillidsrepræsentant i industrien, ve af skulpturen Balance af kunstneren har mulighed for at nominere virksom- kan du for første gang nogensinde ind- Stiig Kalsing, som CO-industri forærede heder. stille din virksomhed til at modtage Dansk Industri ved indvielsen af organi- For at komme i betragtning til CO-indu maj side 6 CO Magasinet CO-industris nye Samarbejdspris. Prisen er stiftet for at give mulighed for at anerkende de mange virksomheder, som i hverdagen beviser, at både produktivitet og trivsel blomstrer, når ledelse og lønmodtagere samarbejder. Samarbejdsprisen er en miniatureudga- sationens nye domicil i juni De første to priser uddeles i oktober i år. Og det er først og fremmest tillidsrepræsentanterne, som kan indstille deres arbejdsplads til prisen, men også virksomhedens samarbejdsudvalg (SU) og CO-industris samarbejdskonsulenter stris Samarbejdspris vil virksomhederne blive vurderet ud fra kriterier som: Et velfungerende samarbejdsudvalg, der bliver informeret og hørt og er med til at forbedre virksomheden både socialt og produktivitetsmæssigt.

7 krer rrenceevne ed at have et godt samarbejde vere har vi jo hvert vores verdensbillede, men vi skal gerne mødes i et fælles billede, hvor der er enighed om, hvor vi skal hen, og hvad vores fælles mål er, siger han. Skulderklap til TR Det er primært tillidsrepræsentanter, der kan indstille deres virksomhed til samarbejdsprisen, og Mads Andersen håber, at prisen vil være med til at sætte fokus på det kæmpe arbejde, som tillidsrepræsentanterne hver dag yder for at få samarbejdet til at fungere. - Langt hen ad vejen er det tillidsrepræsentanterne, der sikrer, at der er et godt samarbejde. Derfor skal prisen også ses som et stort skulderklap til dem, fastslår han. Han håber derfor også, at modtagerne af CO-industris Samarbejdspris kan bruge den til at holde fast i det gode samarbejde og inspirere andre virksomheder til at gøre en særlig indsats for at skabe et godt samarbejde til gavn for både ledelse, medarbejdere og bundlinje. CO-industris nystiftede Samarbejdspris uddeles første gang i oktober i år, og det er først og fremmest tillidsrepræsentanter, som kan indstille deres arbejdsplads til prisen. Figuren er lavet af kunstneren Stiig Kalsing. arbejde ndustris Samarbejdspris Ekstraordinær god indsats i sam- Hvem, der vinder prisen, vil blive af- arbejdsudvalget, hvor arbejds- gjort af CO-industris dommerpanel, Hvordan nominerer jeg en pladsen eksempelvis har håndteret som består af Claus Jensen, formand virksomhed til Samarbejdsprisen? kriser i et godt samarbejde. Fokus på uddannelse. Psykisk arbejdsmiljø. Årligt emne: Har SU eksempelvis arbejdet for oprettelse af ekstra praktikpladser for at sikre faglært for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal, Mads Andersen, næstformand i CO-industri og formand for 3F Industrigruppe, Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri, og Peter Faber, områdeleder i CO- Som tillidsrepræsentant kan du indstille dit samarbejdsudvalg til CO-industris Samarbejdspris indtil den 31. august i år. Du kan læse mere om prisen og downloade nomineringsskemaet fra CO-industris hjemmeside under Samarbejdspris. side 7 arbejdskraft i fremtiden? industri.

8 Af Dorthe Kragh Europæisk patentdo CO-industri og Dansk Industri afholder regionale debatmøder om patenter Foto Alex Tran Den 25. maj skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os i Europa-Parlamentet de kommende fem år, men vi skal også beslutte, om vi synes, at det er en god ide med en ny, fælleseuropæisk patentdomstol. Og det kan være en svær beslutning for mange - for hvad betyder sådan en europæisk patentdomstol egentlig, og hvad sker der, hvis vi siger nej til at deltage? Derfor har CO-industri og Dansk Industri arrangeret fire regionale debatmøder, hvor der er mulighed for at høre mere om patentdomstolens indhold og få en debat med politikere fra henholdsvis jaog nej-siden. Det første møde var den 5. maj og det sidste den 21. maj. Møderne afholdes på virksomheder, der allerede i dag har mange patenter. Værtsvirksomhedens ledelse og en tillidsrepræsentant vil fortælle om, hvordan de bruger patentsystemet, hvilken betydning det har for virksomheden i forhold til innovation og arbejdspladser, og hvad den nye fælles patentdomstol vil betyde for virksomhedens produktion og vækstmuligheder. Ikke spekuleret over patenter En af de virksomheder, der har mange patenter, er Universal Robots i Odense. Virksomheden blev grundlagt i 2005 og har 100 medarbejdere. Universal Robots styrke er en anderledes måde at lave robotter på, og virksomheden har patentbeskyttet deres ide i Europa, USA, Australien, Kina, Japan, Indien, Thailand, Singapore, Rusland, Tyrkiet, Brasilien, Chile og Mexico. Og selv om patenter er afgørende for virksomhedens vækst, så har tillidsrepræsentant René Kristensen (Dansk Metal) som så mange andre ikke tidligere skænket dem mange tanker. - Patenter er ikke noget, jeg nogensinde har spekuleret på, udover at et patent er noget, man har eneret på, siger han i CO-industri og Dansk Industris fælles pjece Lille land Store ideer. Til gengæld fylder patenter meget i hele forretningstankegangen hos Esben Østergaard, teknisk direktør i Universal Robots. - Vi har et produkt, der er værd at beskytte, og derfor har vi brugt tre til fire millioner kroner på patenter. For os vil det være en stor fordel med et europæisk enhedspatent og en patentdomstol. Det vil give os en stor enkelthed i patenteringsfasen. Så skal vi kun søge et sted for at dække hele Europa-området, og vi får færre udgifter, fordi vi slipper for dyre oversættelser til mange europæiske sprog, siger han. Samme holdning har patentchef hos Grundfos Frank Petersen. Han siger i pjecen: - Man kan sagtens tjene penge uden at tage patent. Det gør bageren hver dag. Men hvis Grundfos ikke patenterer, får vi en stor ulempe, fordi andre gør det og dermed forbyder os at bruge deres gode ideer, mens de ville kunne bruges vores, hvis vi ikke patenterede. Derfor patenterer vi, siger han maj side 8 CO Magasinet - For os vil det være en stor fordel med et europæisk enhedspatent og en patentdomstol. Det vil give os en stor enkelthed i patenteringsfasen. Så skal vi kun søge et sted for at dække hele Europa-området, og vi får færre udgifter, fordi vi slipper for dyre oversættelser til mange europæiske sprog, siger Esben Østergaard, teknisk direktør i Universal Robots. Viden er lig med job Pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro er vært for et af CO-industri og DI s debatmøder, men for Roland Liniger, formand for de faglærtes klub, er der ikke så meget tvivl om, hvor krydset skal sættes den 25. maj. - Vi skal stemme ja, for det er afgørende for vores beskæftigelse at patentbe-

9 mstol til debat Foto Lars Horn/Baghuset - Vi er en videns virksomhed. Kan man bare stjæle vores viden, så ryger vores arbejdspladser. Gennem patenter skal vi beskytte os mod at få vores viden og dermed vores job stjålet, siger Jonny Jacobsen, fællestillidsrepræsentant, Man Diesel & Turbo. skytte vores ideer og forsvare patentet, siger han og fortsætter: - Vores beskæftigelse afhænger af, at vi er foran. Det er ikke billigt at udvikle. Derfor betyder det meget, at vi kan tjene de penge, vi skal, for at dække alle vores omkostninger. Det er det, folkeafstemningen om patentreformen handler om, og ikke om man kan lide EU eller ej, siger han. Grundfos har i alt et par tusinde patenter og indleverer cirka 35 patentansøgninger om året. Beskæftigelse er også et vægtigt argument for fællestillidsrepræsentant Jonny Jacobsen fra Man Diesel & Turbo i Frederikshavn, når han skal tage stilling til, den fælles patentdomstol. - Vi er en vidensvirksomhed. Kan man bare stjæle vores viden, så ryger vores arbejdspladser. Vi er ligesom bilfabrikkerne omgivet af pirater. Hvis alle kan stjæle alt, får vi heller ikke noget at reparere. Gennem patenter skal vi beskytte os mod at få vores viden og dermed vores job stjålet, siger han i pjecen. På Man Diesel & Turbo kan et patent nemlig også være en smart reservedelseller serviceløsning. Her kan du stadig nå at høre mere om patentdomstolen og deltage i debatten: Onsdag den 14. maj hos Linak i Guderup ved Nordborg, hvor du blandt andre kan møde Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne og Signe Brix fra Enhedslisten. Mandag den 19. maj hos Grundfos i Bjerringbro, hvor du blandt andre kan møde Jens Joel fra Socialdemokraterne og Anders Vistisen fra Dansk Folke parti. Onsdag den 21. maj hos Bavarian Nordic i Kvistgård, hvor du blandt andre kan møde udenrigsminister Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre og Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti. Møderne afholdes fra klokken 15 til 17. Der er fri adgang til møderne hos Linak og Grundfos, mens tilmelding til mødet hos Bavarian Nordic skal ske via side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Hands-On kampagnen Besøg giver flere praktikpladser Praktikpladskampagnen giver flere lære- og elevpladser 110 løfter om nye lære- og elevpladser. Det er det foreløbige resultat af CO-industris besøg på industriarbejdspladser landet over. Sammen med Dansk Industri har CO-industri gennem kampagnen Hands-On iværksat en praktikpladskampagne, som skal skaffe flere elev- og lærepladser i industrien. I fremtiden vil der nemlig komme stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft og kun ved at uddanne de unge nu, kan industrien sikre sig dygtige og velkvalificerede medarbejdere fremover. De to organisationer vil tilsammen besøge virksomheder over hele landet i løbet af 2014, og i slutningen af april har CO-industri foreløbigt besøgt 300 ud af de 500 virksomheder, som organisationen skal besøge. - Vi er blevet modtaget rigtig godt på virksomhederne, og det er dejligt at opleve, at mange af virksomhederne siger, at de gerne vil tage en ekstra ung ind, fordi det er en samfundsopgave at uddanne de unge. Det viser, at mange virksomheder er deres ansvar bevidst, siger Erik Mosegaard, ansvarlig for kampagnen i CO-industri. Delaftaler, ja tak Han oplever dog, at en del virksomheder stadig er lidt tilbageholdende med at tage lærlinge og elever ind på grund af krisen. Men mange af dem er interesserede i muligheden for at lave delaftaler, så de ikke behøver at siger ja til et helt uddannelsesforløb. - Mange kan se muligheder i at samarbejde med praktikcentrene, så de kan hente elever som ellers er i skolepraktik ind i kortere perioder. Det kan enten skyldes, at virksomheden er så specialiseret, at den ikke kan stå for en hel uddannelse, eller at virksomheden gerne lige vil se eleven lidt an, før der laves en aftale, fortæller Erik Mosegaard. Han er på møderne stødt på tillidsrepræsentanter, som er imod delaftaler, fordi de mener, at de unge maj side 10 CO Magasinet Danske noter Ændret praksis i sager om brystkræft og natarbejde Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg end 25 års natarbejde mindst en gang om ugen ikke har på et møde i december besluttet at ændre praksis i forhold til sager om brystkræft og natarbejde. Udvalget mener ikke, at der længere er tilstrækkelig lægelig viden, der bekræfter en sammenhæng mellem natarbejde i mindre end 25 år mindst en gang om ugen og risikoen for at udvikle brystkræft. Det skriver Arbejdsskadestyrelsen i et nyhedsbrev. Det betyder, at sager om brystkræft med mindre længere forelægges for Erhvervssygdoms udvalget. Disse sager kan fremover afgøres administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Til gengæld viser forskningen, at der muligvis er en øget risiko for udvikling af brystkræft ved flere nattevagter om ugen i forhold til en nattevagt om ugen. Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderer derfor, at flere nattevagter om ugen fremover

11 Kampagnen Hands-On sætter fokus på udfordringen med at skaffe faglærte til industrien. Du kan læse mere på har ret til at få en hel uddannelse på en rigtig arbejdsplads. - Og der skal ikke herske tvivl om, at det er det optimale. Men for de her unge, som er i skolepraktik, betyder det alverden for deres fremtidige jobmuligheder, at de på deres CV kan skrive, at de har været ud på en eller flere rigtige arbejdspladser, fastslår han. Samtidig oplever han også, at mange virksomheder efterlyser et bedre samarbejde med erhvervsskolerne. - Vi vil derfor tage virksomhedernes oplevelser videre til CO-industris uddannelsesudvalg. Det er vigtigt, at skolerne forstår, at de er nødt til at levere en god service over for virksomhederne, hvis de skal bidrage til de unges uddannelse, siger Erik Mosegaard. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der er stort behov for, at virksomhederne opretter flere elev- og lærepladser. Over unge står nemlig uden en praktikplads på en rigtig arbejdsplads. Næsten unge har forgæves søgt en praktikplads i danske virksomheder og butikker. Det er en stigning på otte procent i forhold til Samtidig er antallet af unge i skolepraktik steget med 16 procent i løbet af et år til næsten Desuden viser ministeriets tal, at færre unge end sidste år er i gang med en erhvervsuddannelse. I alt elever var i februar i år i gang med en erhvervsuddannelse, hvilket er et fald på to procent i forhold til året før. også vil kunne indgå som en del af vurderingen i den konkrete sag og eventuelt tale for en anerkendelse på trods af mindre end 25 års natarbejde, står der i nyhedsbrevet. Samtidig bliver sager med mindst 25 års regelmæssigt tilbagevendende natarbejde mindst en gang om ugen indstillet til anerkendelse med mindre der er pauser, latenstid eller livsstilsfaktorer og biologiske/genetiske faktorer, der taler imod en anerkendelse. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er årsagssammenhæng mellem natarbejdet og udviklingen af brystkræft. side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Søren Steffen Medansvar for at uddanne Efter flere års pause har Engskov Maskinfabrik besluttet at få en lærling igen Fællestillidsrepræsentant Morten Han- som led i kampagnen for at skaffe flere dere og i dag kommer som kontrollør for sen har netop været på lærlingejagt på praktikpladser i industrien. en af vores samarbejdspartnere. Vi skal EUC Sjælland sammen med værkføre- - Vi vil jo gerne have gode medarbej- jo også tænke på, at der skal være nogle ren på Engskov Maskinfabrik i Ringsted. dere. Derfor vil vi gerne tage vores del til at betale min pension en dag, griner Efter flere års pause har virksomheden af ansvaret for at uddanne nye lærlinge, han. besluttet at tage en smedelærling ind, siger Alex Johansen. Produktionschef Alex Johansen er selv og denne gang bliver han eller hun et eksempel på, at en maskinarbejder- håndplukket. Giv håndværket videre uddannelse ikke nødvendigvis er ens- Engskov Maskinfabrik har nemlig haft et Den holdning deler Morten Hansen. For betydende med, at man skal stå ved en par uheldige oplevelser med lærlinge, ham betyder det dog også meget, at maskine resten af livet. Han har læst maj side 12 CO Magasinet og egentlig var fabrikkens ejer mest indstillet på aldrig mere at tage lærlinge. Men halvandets års bearbejdning fra Morten Hansen og med opbakning fra virksomhedens nye produktionschef, Alex Johansen, er døren nu åbnet til de store haller i Ringsted for en lærling. Det sidste lille skub i den retning var et han kan give håndværket videre. - Jeg vil gerne have nogle unge ind, som jeg kan lære det, som jeg selv har lært. At være smed er spændende, og vi behøver ikke alle at læse og læse. Hvis de har lyst til at læse videre, så giver smedeuddannelsen også mulighed for at vælge for eksempel ingeniørvejen. Jeg videre til maskintekniker. - Vi har nogle gode grunduddannelser, som man kan bygge videre på. Men vi skal have folk ind i fagene, for vi kommer til at mangle folk i fremtiden. Men desværre tyder det på, at vi ikke er dygtige nok til at sælge vores fag, for der er ikke mange som har lyst til en fremtid i de besøg af en af CO-industris konsulenter har selv haft en lærling, som har læst vi- sorte fag, siger han.

13 Navn: Morten Korsgaard Hansen Alder: 50 år Arbejdsplads: Engskov Maskinfabrik i Ringsted Bopæl: Næstved Fagforbund: Dansk Metal Uddannelse: Rustfri klejnsmed Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant Familie: Gift og har en dreng på 11 år Fritidsinteresser: Fiskeri, fodbold og tid sammen med familien jbmhansen@gmail.com Navn: Alex Johansen Alder: 46 år Arbejdsplads: Engskov Maskinfabrik i Ringsted Bopæl: Ringsted Fagforbund: Lederne Uddannelse: Maskinarbejder og har læst videre til maskintekniker Familie: Gift, har en dreng på fire år og en pige på syv år Fritidsinteresser: Spiller badminton og er træner for sønnens fodboldhold aj@engskov.dk fremtidens medarbejdere Skal have lyst som om kort tid skal ud i det virkelige liv. de håndterer lærlinge, og det er aftalt, Derfor glæder både han og Morten Han- Derfor bliver der spurgt ind til de unges at der skal udarbejdes en lærlingebog, sen sig til at finde et ungt menneske, som lyst til at blive smed og til at stå op og som beskriver, hvilke faser lærlingen skal de kan lære finesserne ved håndværket. møde til en fast tid hver dag. igennem i de forskellige afdelinger. På - Jeg synes jo, at vi har så stort potentiale - Vi spørger, om de unge kommer til ti- den måde bliver det muligt at følge, hvor som læreplads, fordi vi laver så mange den, om de passer deres skole, og hvor langt lærlingen er i sin oplæring, og hvor forskellige produkter i så høj en kvalitet. mange sygedage de har. Det vigtigste er de stærke og svage sider er. Hvis man vil det, er det spændende ting, dog, om de har interesse og gå på mod, Men inden de kommer så langt, så skal man kan lære hos os, siger Morten Han- så skal det faglige nok komme af sig selv, de lige finde den rigtige lærling med den sen. forklarer Morten Hansen. rigtige kemi. Og netop det med at ville er noget, han - Og så regner vi med at tage to til tre ser grundigt efter, når han møder de unge på deres uddannelsesinstitution. Denne gang har Engskov Maskinfabrik nemlig besluttet, at den ikke vil vente på, at de unge kommer til dem, men at fællestillidsrepræsentanten og værkføreren tager på besøg på de nærmeste erhvervsskoler og hilser på de unge, stykker i praktik i en uge, så vi kan se, hvordan de trives i virksomheden. Men vi har ingen hast. Det er mere vigtigt, at vi bruger tiden til at finde den rigtige, supplerer Alex Johansen. De er dog begge sikre på, at de nok skal finde den rigtige lærling. De har søgt råd hos andre virksomheder om, hvordan Engskov Maskinfabrik i Ringsted er grundlagt i Fabrikken er primært underleverandør af dele til den danske og udenlandske industri inden for opsvejsning og bearbejdning af store emner, men har også egenproduktion. Der er 34 ansatte i virksomheden i Ringsted - heraf er 26 timelønnede samt 11 medarbejdere i Polen. side 13

14 International fagbevægelse Dansk millionstøtte til bedre arbejdsforhold på tøjfabrikker For lidt over et år siden blev hele verdens opmærksomhed rettet mod de elendige arbejdsforhold, som mange tekstilarbejrettigheder på globalt plan og samtidig bidrage til kampen - Jeg vil gerne slå et slag for beskæftigelsen og arbejdstagerdere i udviklingslandene arbejder under. Det skete, da fabriksbygningen Rana Plaza i Bangladesh styrtede sammen, og over børnearbejde, siger Mogens Jensen, handels- og udviklings- mod tvangsarbejde, diskrimination og de værste former for arbejdere mistede livet. minister (S). Nu bevilger Danmark 15 millioner kroner til programmet Ifølge IndustriALL Global begyndte udbetalingerne af kompensation til de efterladte samt sårede efter fabrikssam- Better Work, der løbende laver inspektioner og vurdere om tekstilfabrikker i Bangladesh og andre udviklingslande overholder national lovgivning og internationale konventioner om Hver af de berørte får 650 dollars i forudbetaling, mens den menstyrtningen på Rana Plaza i slutningen af marts. arbejdstagerrettigheder. endelige erstatning vil være baseret på forventet levetid for Samtidig øger Danmark kernebevillingen til FN s arbejdsorganisation, ILO, med 10 millioner kroner i år. ulykken. Udbetalingerne bliver administreret af de afdøde, samt hvor alvorligt de sårede er blevet ramt af ILO. Foto INDUSTRIALL Mere end ansatte mistede livet, da en tøjfabrik i Bangladesh kollapsede i april side 14 CO Magasinet maj Erhvervslivet får hjælp til at overholde menneskerettighederne Som et af de første lande i verden har Danmark fået en handlingsplan for, hvordan erhvervslivet gennemfører FN s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder (UN Guiding Principles for Business and Human Rights). FN s retningslinjer udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter. Principperne er især vigtige for danske virksomheder, som operer på nye vækstmarkeder, hvor menneskerettigheder ofte er under pres. - Der er ingen tvivl om, at det kan være svært for danske virksomheder at få overblik over, om menneskerettighederne bliver overholdt, når de går ind på nye vækstmarkeder. Vi hjælper derfor med værktøjer, råd og vejledning, siger Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister (S).

15 Af Dorthe Kragh Foto Hans Søndergård CO-industri og Dansk Industri holdt i april debatmøde med spidskandidaterne til Europa-Parlamentsvalget i maj. Kampen i EU står om arbejdspladser og konkurrenceevne Et mere velfungerende indre marked står højt på den politiske dagsorden hos kandidaterne i Europa-Parlamentsvalget Hvordan ser fremtiden for den danske I panelet sad Jeppe Kofod (Socialde- virksomheder fortalte om de udfordrin- model ud skal vi have working poor mokraterne), Morten Helveg Petersen ger, som de ser som de største for dansk som i Tyskland, eller er det EU, der skal (Radikale Venstre), Bendt Bendtsen industri i EU, heriblandt mangel på fri regulere det hele? Hvad skal der gøres (Det Konservative Folkeparti), Margrete bevægelighed for varer og protektioni- ved social dumping, og kan det gøres Auken (Socialistisk Folkeparti), Christina stiske særkrav trods EU-standardisering. uden at ødelægge det grundlæggende Egelund (Liberal Alliance), Ole Nors Niel- En virksomhed beskrev desuden, hvor- gode, som vi har i den danske model? sen (Folkebevægelsen mod EU), Morten dan en fælles europæisk patentdomstol Skal der være flere fælles regler for sik- Messerschmidt (Dansk Folkeparti) samt vil gøre den i stand til at konkurrere på kerheds- og arbejdsmiljøarbejde i EU Morten Løkkegaard fra Venstre. lige vilkår med de virksomheder, der al- end i dag? Og hvorfor kan EU finde ud lerede er dækket af de fælleseuropæiske af at regulere krumningen på en agurk, Fair konkurrencevilkår regler for patenter. men ikke at lave et fælles europæisk - For Socialdemokraterne er det vigtigt - Jeg mener, at det er vigtigt, at vi gør pantsystem på dåser og flasker? at kæmpe for danske arbejdspladser på danske virksomheder lige så konkur- Med de fire skarpe spørgsmål skød fæl- danske vilkår. Derfor skal det indre mar- rencedygtige som de virksomheder, lestillidsrepræsentant på Carlsberg, ked fungere bedre. Det er vigtigt, at vi de konkurrerer imod i udlandet. Jeg har Hans Andersen, diskussionen i gang, da CO-industri og Dansk Industri den 24. har ensartede konkurrencevilkår, som gælder både arbejdsmiljø, sikkerhed og endnu ikke mødt nogen virksomhedsledere, som ikke synes, at det her er et side 15 april havde inviteret spidskandidaterne løn, fastslog Jeppe Kofod (S). fantastisk forslag. Så giv virksomhe- til Europa-Parlamentsvalget til debat om Og netop et bedre fungerende indre derne mulighed for at træffe deres egne vækst og job på Jacobsens Brewhouse & marked fyldte godt i debatten, som tog valg ved at stemme ja den 25. maj, sag- Bar på Carlsberg i København. udgangspunkt i korte videoindslag, hvor de Bendt Bendtsen (C).

16 Af Dorthe Kragh Illustration I-BAR/Christina Rosendahl Design Hvad nu hvis det ikke går over? Ansatte i industrien er i højrisikogruppen for at få eksem og hudallergi side 16 CO Magasinet maj

17 På kan du læse mere om eksem og allergi. Her kan du også downloade en plakat med tidlige tegn på eksem. I-BAR har udgivet pjecen Eksem og hudallergi. Den kan bestilles på under pjecer og downloades fra I-BARs hjemmeside Ahh, det der, det har jeg også haft. Det går over igen. Der bliver ofte trukket på skuldrene, når industriansatte får røde udslæt, kløe eller tør og revnet hud. Men der er rigtig god grund til at være opmærksom på, hvordan kroppen reagerer på de mange forskellige stoffer, som de ansatte dagligt kan være udsat for på en typisk industriarbejdsplads. Nogle af de erhverv, hvor de ansatte er mest udsatte for at få eksem og hudallergi er nemlig inden for industrien. Særligt ansatte i fiskeindustrien, mekanikere, metal- og maskinarbejdere, ansatte på laboratorier og i procesindustrien er i farezonen for at komme i kontakt med materiale, som kan udløse allergi eller eksem. Faktisk er eksem den anden hyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelse på det danske arbejdsmarked og den lidelse, som oftest bliver anerkendt som en arbejdsbetinget lidelse. Få anmeldelser Selv om antallet af anmeldte tilfælde af eksem og hudallergi har været stigende gennem de seneste fem til syv år, så vurderer Videncenter for Allergi, at vi kun har set toppen af isbjerget. 80 til 90 procent af alle arbejdsbetingede lidelser bliver nemlig aldrig anmeldt som en arbejdsskade. - Vi ser en tendens til, at eksem er en accepteret del af det at være mekaniker eller laborant. Sådan er det bare det er noget, som de ældre i faget har prøvet, og det går væk igen. Problemet er bare, at de, der er blevet rigtigt syge, har forladt faget, og at der kun er dem, hvor eksemen forsvandt, tilbage til at overlevere erfaringerne. Derfor er der ukendskab til, at man faktisk kan anmelde eksem som en arbejdsbetinget lidelse, siger Jeanne Duus, Centerleder for Videncenter for Allergi. Umiddelbart lyder det måske ikke så farligt med lidt udslæt og revnet hud, men konsekvenserne kan være ganske alvorlige. En del bliver sygemeldt, og for nogle betyder eksemen, at de på sigt ikke kan være i deres erhverv mere. De ældre må måske gå på pension tidligere, end de havde planlagt, og for de unge kan det betyde, at de bliver tvunget ud i arbejdsløshed. - For det går ikke nødvendigvis væk. Nogle af de stoffer, der findes i eksempelvis skæreolie for at holde bakterier nede, findes også i andre produkter som kosmetik og rengøringsmidler, som man kan blive udsat for i andre fag eller privat, siger Jeanne Duus. Derfor er det afgørende, at man straks tager til lægen og bliver undersøgt for, hvad det er, som huden reagerer på i arbejdsmiljøet. - Det er vigtigt hurtigt at finde ud af, hvad man har fået allergi af, så arbejdspladsen eventuelt kan skifte produktet ud med et andet. Kun på den måde kan man blive rask og beholde sit job, siger hun. Eksem kan forebygges Men det allervigtigste for at undgå arbejdsbetinget eksem er forebyggelse. Der skal være adgang til handsker, som beskytter huden mod de farlige stoffer, og et ordentligt og ryddeligt arbejdsmiljø. Virksomhederne bør rydde op i de produkter, som de bruger, så der er så få og så lidt skadelige som muligt. Videncenter for Allergi arbejder i øjeblikket på en liste over samtlige allergifremkaldende stoffer, som vil blive lagt ud på centrets hjemmeside. Den vil kunne hjælpe især små og mellemstore virksomheder med at få et overblik over, hvilke allergifremkaldende stoffer, der er i de produkter, de bruger. Og endelig er det vigtigt at skabe en god kultur på arbejdspladsen, hvor man italesætter problemerne med eksem og arbejder målrettet på at undgå reaktioner gennem beskyttelse og ved at pleje hænderne med creme både på arbejdspladsen og i fritiden, så huden er så stærk som mulig. Fem gode råd om eksem og hudallergi: 1. Har du tegn på eksem, er det først og fremmest vigtigt at komme hurtigt til læge, så du kan blive helbredt og finde ud af, hvad der har udløst reaktionen. 2. Pas ekstra godt på de yngste på arbejdspladsen. Det er ofte dem, der får arbejdsbetinget eksem. Selv om de godt ved, at de skal beskytte sig, så kniber det tit med at huske det. 3. Sørg for, at der er handsker til stede, som beskytter ordentligt og passer brugeren. Lad være med at genbruge engangshandsker. Deres holdbarhed er begrænset. 4. Sørg for at have et ordentligt og ryddeligt arbejdsmiljø. I laboratorier er det eksempelvis vigtigt at have nem adgang til en håndvask og engangshåndklæder. 5. Ryd op i produkterne, som benyttes på arbejdspladsen. Brug så få som muligt, så er det lettere at få et overblik over, hvilke produkter I bruger, og hvad der er i dem. Kilde: Jeanne Duus, Videncenter for Allergi. side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto Arkivfoto fra Samson Agro Lean-kultur vigtigere end - Mange har den opfattelse, at hvis man bare starter med at indføre værktøjerne, så kommer kulturen af sig selv. Men ofte bliver det aldrig til noget med at bruge værktøjerne, og projektet falder fra hinanden for kulturen kommer ikke bare til medarbejderne, siger David Hansen maj værktøjer Gevinsten ved lean udebliver, hvis arbejdspladsen ikke fokuserer målrettet på at skabe en god lean-kultur Lean er en fantastisk tilgang til at skabe medarbejderdreven innovation, men skal lean blive en succes, er det afgørende, at der først bliver skabt en kultur, hvor medarbejderne engageres i at sige deres mening og bidrage med forbedringer. Det fastslår David Hansen. Han er leanforsker og har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og konsulentvirksomheden Resonans forsket i, hvad der får lean til at fungere. - Det er i princippet nemt at hyre nogle eksperter, som kan flytte rundt på maskinerne og tale om 5S og Kanban, men det er straks sværere at skabe en kultur med løbende forbedringer, hvor medarbejderne engagerer sig i at se mulighederne og gennemføre ideerne, siger han. Hans forskning viser, at de virksomheder, der er bedst til medarbejderdrevne forbedringer, alle har startet deres leanprojekt med en fokuseret indsats omkring leankulturen frem for uddeling af leanværktøjer. Engagerede medarbejdere Derfor bør virksomhederne starte deres leanprojekt med en målrettet indsats for at engagere medarbejderne. - Virksomheden skal starte med at fortælle medarbejderne, hvilke ambitioner den har med lean, så medarbejderne kan se meningen og konteksten med det, der sker. De skal have et klart billede af, at deres nye opgave både er drift og udvikling. Fokus skal ikke være på at leane produktionen, men på hele tiden at blive bedre til at forbedre. Det er en lille, men afgørende forskel, forklarer han. David Hansen understreger, at det ikke behøver at tage lang tid at komme i gang med kulturændrin- side 18 CO Magasinet De bedste virksomheder til at leane er dem, der starter projektet med en målrettet indsats for at engagere medarbejderne.

19 gen. Han har oplevet virksomheder, der på en enkelt dags fokuseret temadag om virksomhedens fremtid har engageret medarbejderne og accelereret lysten til forandringer gennem lean. - Men der skal arbejdes målrettet med det, og det tager lang tid. Man skal ikke tro, at fordi man har de rigtige værktøjer, så kommer forandringerne af sig selv, siger han. Bruges lean rigtigt, mener han, at tilgangen rummer store muligheder for at forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne. - Leans fornemste opgave er at koble effektiv drift og medarbejderdreven innovation, og det er netop Danmarks styrke, at vi har en kritisk og kreativ medarbejderkultur. Det kan blive vores chance for at leve af produktion, at vi bruger lean til at blive mere fleksible og innovative, så produktudvikling og produktionen bliver tættere koblet, fastslår David Hansen. Lean med CO-industri Kursus klæder medarbejderne på til at diskutere lean Der er meget at tage stilling til, når arbejdspladsen overvejer eller har indført lean. Derfor afholder CO-industri i 2014 et kursus, der klæder deltagerne på til at deltage aktivt i diskussionen om lean på arbejdspladsen, både før virksomheden beslutter at indføre lean, og når lean indføres på arbejdspladsen. På kurset vil deltagerne blive præsenteret for de vigtigste leanværktøjer, de vil møde eksterne oplægsholdere, som bidrager med nye vinkler på lean, og der vil være indlagt et virksomhedsbesøg, hvor deltagerne kan se, hvordan de leanværktøjer, som de kender i teorien, fungerer i virkeligheden. Samtidig får deltagerne også mulighed for at afprøve leanværktøjerne i et produktionsspil, hvor de skal opbygge en produktion og se på, hvordan lean kan fungere i produktionen. Desuden får deltagerne en grundig viden om de muligheder, som arbejdsmiljøloven, overenskomsterne og samarbejdsaftalen giver for at sikre indflydelse, når virksomheden går i gang med at snakke lean. Ligesom det vil blive debatteret, hvordan lean påvirker løn og det psykiske arbejdsmiljø. Kurset finder sted fra den 27. til den 30. oktober 2014 på Metalskolen Jørlunde. Tilmelding til kurset skal ske ved henvendelse til dit fagforbund. Du kan blive meldt til på FIU side 19

20 Af Dorthe Kragh Foto Jesper Voldgaard En god plan for En nagelfast køreplan for processen omkring kollektive afskedigelser er en fordel for både maj side 20 CO Magasinet På Grundfos er ledelse og tillidsrepræsentanter enige om en plan for kollektive afskedigelser. Dermed kan kræfterne bruges på at hjælpe kollegerne så godt som muligt, understreger Kitty Thaarup Herholdt, fællestillidsrepræsentant på Grundfos og medlem af 3F. En rigtig god plan for kollektive afskedigelser. Det lyder umiddelbart selvmodsigende, men det er ikke desto mindre det, de har på Grundfos, hvor en komplet køreplan for samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentanter i forbindelse med kollektive opsigelser altid ligger klar til brug i skuffen. Og selv om fyringer er ubehagelige, så sikrer planen en god, tryg og professionel afvikling af opsigelserne, lyder det enstemmigt fra både ledelsen og tillidsrepræsentanterne. - Vi har fundet en positiv proces til en situation, som ikke er så behagelig. Vi ved, hvad vi kan forvente os af hinanden, og kan koncentrere os om at lave et ordentligt stykke arbejde, siger Jette T. Pedersen, HR-direktør i Grundfos. Over otte dage tager planen både ledelse og tillidsrepræsentanter gennem alle trinene i en fyringsrunde lige fra første ekstraordinære samarbejdsudvalgsmøde (SU), hvor tillidsrepræsentanterne bliver underrettet om de kollektive afskedigelser, til den dag, hvor opsigelserne deles ud til de berørte medarbejdere. - Heldigvis har vi kun sjældent haft brug for køreplanen, men den sikrer, at fyringerne bliver afviklet hurtigt og ansvarligt, og at alle husker, hvad de skal gøre, og ingen er i tvivl om, hvem der gør hvad, siger Kitty Thaarup Herholdt, fællestillidsrepræsentant på Grundfos og medlem af 3F. Kort og intenst forløb På Grundfos har SU besluttet at gøre processen for kollektive afskedigelser så kort som mulig. Derfor er det også et meget komprimeret og intenst forløb, som både ledelse og tillidsrepræsentanter skal agere i, når en fyringsrunde skal gennemføres. Pro-