Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer"

Transkript

1 Formandens skriftlige beretning Erhvervsuddannelsesreform: Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer HL fik dog anerkendt, at HD-uddannede lærere skal kunne undervise på EUX Overenskomst med regeringsindgreb: Opgør med arbejdstidsaftalen Forlig afværger retssag: Akademilærere bevarer vilkår

2 Indhold Overenskomst og lønforhold: 3 Aftalt spil om arbejdstid 5 Sådan er de nye arbejdstidsregler 7 Øvrige resultater af OK 13 8 Ny pensionsordning fra PFA Uddannelse: 9 Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer 11 Kampen for det toårige HG 13 Hvidbog: HG skal styrkes - ikke afkortes 15 Sådan kan taxametersystemet forbedres 16 Politisk fokus på HHX-taxameter 17 Revideret lov styrker akademierne 18 Akademilærere bevarer vilkår 19 AMU-redning kræver hurtig indsats 20 Folkemøde med udbytte 22 Dannelsen i uddannelse 23 International undersøgelse af erhvervsuddannelserne 24 Lærernes kompetencer skal udvikles i praksis 26 Taskforce skal fastholde de unge i uddannelse 27 Forskning i bedre undervisning Nordisk samarbejde: 29 Nordisk møde om udvikling og talentudvikling 30 Nordisk kritik af lockout og PISA-model Arbejdsmiljø: 31 Guide til indretning af underviserarbejdspladser 32 Populært seminar om underviserarbejdspladser 33 Stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 34 Hæfter om social kapital 35 Guide giver overblik over arbejdsmiljøværktøjer Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter: 36 Kontant udbytte og politisk gavn HL s organisation og aktiviteter: 37 Flertal af ledere bliver i HL 38 Ny formand for HL i Netværk for tillidsrepræsentanter 40 Nyhedsbreve giver aktivitet på hjemmesiden 41 HL på Facebook Fotos og illustrationer: Side 1, 5, 8, 18, 24, 26, 27, 31, 33: Colourbox Side 3, 4, 11, 13, 20, 38, 41: HL Side 9: Henrik Soerensen/Folketinget Side 30: Johannes Jansson/norden.org Side 34, 35: BAR U&F/3 BAR 2

3 Overenskomstforhandlinger: Aftalt spil om arbejdstid OK 13 sluttede med et lovindgreb, hvor lærernes arbejdstidsregler blev ændret markant. Helt efter regeringens plan blev et dramatisk år i den danske undervisningssektor. Overenskomstforløbet på undervisningsområdet blev et historisk brud med den danske aftalemodel. Det skyldes ikke, at regeringen i sidste ende valgte at afslutte arbejdsgivernes lockout med et lovindgreb. Det er set før. Det afgørende nye var, at udfaldet på forhånd var politisk fastlagt. Derfor blev der aldrig tale om forhandlinger. De faglige organisationer blev stillet i den situation, at den eneste mulighed for en aftale var, at de skrev under på det forslag, som arbejdsgiverne i overensstemmelse med regeringen fremlagde. Hvis ikke, lænede arbejdsgiverne sig tilbage og afventede, at forslaget blev gennemført ved lov. Med det baggrundstæppe vil forløbet om lærernes arbejdstid helt naturligt indtage en meget central rolle, når historien om OK 13-forhandlingerne skal beskrives. 3

4 Overgreb om arbejdstid Repræsentantskabsmødet den 19. april 2013 blev afviklet i skyggen af den igangværende lockout i staten og kommunerne, som arbejdsgiverne havde iværksat den 2. april 2013 over for de lærergrupper, som var ansat på overenskomstvilkår. Som ansat på tjenestemandslignende vilkår blev HL s lærergrupper i C010 ikke direkte berørt af lockouten. Det samme var tilfældet for kvotalønnede timelærere. Derimod har HL s lærergrupper til fulde mærket de beslutninger, som bragte lockouten til ophør. Som bekendt blev lockouten afsluttet ved lov den 26. april 2013, der helt og holdent imødekom arbejdsgivernes krav. Og ikke nok med det. Loven straffede lærerne ved at fjerne betydelige midler fra deres overenskomst i forbindelse med udfasningen af aldersreduktionen. Budskabet skulle stå lysende klart i forhold til fremtiden om at acceptere arbejdsgiverens krav for efterfølgende at undgå en økonomisk afstraffelse. Der var ikke tale om et indgreb i en arbejdskonflikt, men om et overgreb, der havde til formål at kyse organisationerne på det offentlige område. Konsekvenserne er allerede vist efterfølgende på et andet område. Pædagogerne valgte således et halvt år efter at acceptere en aftale med klart forringede vilkår med direkte henvisning til lockouten af lærerne. Tæt dialog om ændringer Det er helt indlysende, at så drastiske ændringer af lærernes arbejdstid, kræver en meget tæt dialog mellem tillidsrepræsentanterne, HL s bestyrelse og sekretariat. Derfor er der også blevet afviklet to landsdækkende møder med alle tillidsrepræsentanter i hhv. maj og november i 2013 alene med emnet arbejdstid. På mødet i november deltog en konsulent fra C010 med særligt kendskab til tjenestemændenes arbejdstid. På begge møder var der et meget stort fremmøde, selv om de blev afviklet på en lørdag. Herudover er der blevet afholdt medlemsmøder på en række skoler ligeledes med emnet arbejdstid. Etablering af 10 netværksgrupper for tillidsrepræsentanter er også et udtryk for et fælles ønske tæt dialog om bl.a. de nye arbejdstidsregler. Læs mere om TRnetværkene på side 39. 4

5 Sådan er de nye arbejdstidsregler Lovindgrebet betyder nye arbejdstidsregler pr. 1. august Se ændringerne her. Den nugældende arbejdstidsaftale bortfalder den 31. juli Det er den direkte følge af lovindgrebet i OK13, formelt kaldet Lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område. Fra 1. august 2014 indføres arbejdstidsregler, som generelt hviler på samme bestemmelser, som gælder for tjenestemændenes arbejdstid i staten, dog med nogle undtagelser som f.eks. en årsnorm. Nye bestemmelser Det betyder en række nye bestemmelser bl.a., at arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer der indføres regler om rådighedstjeneste der er mulighed for at indgå lokalaftaler mellem TR og skolen 5

6 Bestemmelser der bortfalder De nye arbejdstidsregler betyder også, at en række bestemmelser bortfalder blandt andet: bestemmelserne om arbejdstilrettelæggelse forberedelsestid maksimalt undervisningstimetal rettearbejde eksamensarbejde tid til pædagogisk praktisk teoretisk udvikling (50 timer), tid til hverv og visse funktioner tid til øvrige opgaver, herunder tid til TR overførsel af undertimer aldersreduktion, dog med bestemmelser om en overgangsordning, jf. efterfølgende Bestemmelser der videreføres Endelig videreføres en række bestemmelser. Det gælder bestemmelser om fridage, ferie, løn under sygdom, barsel samt: mulighed for at indgå plustidsaftaler mellem TR og skolen konvertering af ikke afviklet afspadsering til omsorgsdage udbetaling af ulempegodtgørelse: 25 procent for arbejde i tidsrummet Arbejde i weekend eller på søgnehelligdage godtgøres med tillæg på 50 procent. arbejdstiden beregnes fortsat for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode Særligt om aldersreduktion Som anført bliver de særlige bestemmelser om aldersreduktion ophævet, dog med en overgangsordning, som indebærer: Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år: Følger hidtil gældende regler Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har når de fylder 60 år ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsret. Som kompensation for udfasning af aldersreduktionen gives der med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende. Herudover ydes der ikke andre centralt aftalte tillæg. fortsat mulighed for overarbejde, enten i form af afspadsering med tillæg på 50 procent eller i form af betaling med tillæg på 50 procent. 6

7 Øvrige resultater af OK 13 Overenskomstresultatet indeholdt andre elementer end arbejdstid. Disse var forhandlet på plads før lovindgrebet. En række resultater, der var opnået ved forhandling mellem CFU og finansministeren i februar 2013 blev betinget fra finansministerens side, at der blev opnået enighed om kravene vedrørende arbejdstid på undervisningsområdet. Det lykkedes som bekendt ikke at opnå den enighed ved forhandlingsbordet om arbejdstid. I stedet blev kravene indarbejdet i Lov 409 sammen med de øvrige resultater, som der i februar 2013 havde været enighed om. Det var følgende: Overenskomstperioden er 2 år fra 1. april Beskedne generelle lønstigninger Pr. 1. april 2013: 0,82 % heraf udmøntning fra reguleringsordningen -0,82 % Pr. 1. april 2014: 0,80 % samt udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1. april Reguleringsordningen videreføres. Punkterne om øget fokus på tillid og samarbejde og kompetenceudvikling har udmøntet sig i 2 partsprojekter. Arbejdet med kompetenceudvikling er påbegyndt, og hvor HL også er repræsenteret ved formanden. Balance genoprettet for adjunkter og lektorer HL s adjunkter og lektorer i lønramme 34 har med OK 13 indhentet et efterslæb fra OK Dengang fik lærere i lønramme 31 et tillæg, som gjorde, at de lønmæssigt overhalede lærere i lønramme 34. Det er der med OK 13 rettet op på, så lærere på sluttrinnet i lønramme 34 igen får lidt mere i løn end lærere på sluttrinnet i lønramme 31. Derudover har adjunkter og lektorer fået samme regler for aldersreduktion, som lovindgrebet på det øvrige lærerområde indeholdt (se side 6). Øget fokus på tillid og samarbejde ved iværksættelse af fælles projekt. Styrkelse af arbejdet med kompetenceudvikling. Revision af de sociale kapitler. 7

8 Pension: Ny pensionsordning fra PFA I foråret 2014 træder en ny pensionsordning for HL-medlemmer, PFA Plus, i kraft. Man kan dog beholde den hidtidige pensionsordning. HL har i samarbejde med CO10 og PFA Pension besluttet at indføre en ny pensionsordning. Den nye pensionsordning PFA Plus trådte i kraft i foråret Den nye pensionsordning er frivillig for allerede ansatte hvorimod alle nyansatte automatisk vil få den nye ordning. Alle der er under 55 år er automatisk i den nye ordning, men har haft mulighed for at fravælge ordningen. Alle over 55 har selv skulle tilmelde sig ordningen Den gamle pensionsordning er som udgangspunkt placeret i gennemsnitsrentemiljøet. I PFA Plus vil pensionsindbetalingen blive placeret i markedsrentemiljøet, og det giver mulighed for at opnå et mere attraktivt afkast. Men der er også risiko for et lavere afkast. I gennemsnitsrentemiljøet er afkastet baseret på en depotrente, der fastsættes af pensionsselskaberne. Det mulige afkast forventes i fremtiden at være begrænset på grund af skærpede kapitalkrav til pensionsbranchen og udsigt til fortsat lav depotrente i de kommende år. I PFA Plus sparer man op i et fleksibelt investeringskoncept med fire forskellige investeringsprofiler. Fælles for dem alle er, at risikoen gradvist nedtrappes frem mod den enkeltes pensionsalder og man kan til enhver tid selv ændre investeringsprofil. PFA har tilbudt rådgivning omkring til- eller fravalget af den nye ordning. I den forbindelse havde PFA oprettet en rådgivningshotline, som medlemmerne kunne kontakte. For at sikre, at til- eller fravalg af PFA PLUS blev tilpasset den enkeltes behov, har HL opfordret alle medlemmer til at tage mod tilbuddet om en individuel rådgivningssamtale med PFA. 8

9 HG: Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer Med et fremtidigt HG på kun uger har de merkantile erhvervsuddannelser betalt for forbedringerne på de øvrige områder i reformen af erhvervsuddannelserne. Overordnet set meget skuffende og utilfredsstillende, selv om HL blev imødekommet på enkelte områder. 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om reform af erhvervsuddannelserne. Som frygtet blev det i høj grad de merkantile uddannelser inden for detail og handel, der betaler prisen. Hvor de øvrige erhvervsuddannelser får forlænget deres grundforløb, bliver HG, handelsskolernes grundforløb, skåret ned fra de nuværende typisk 2 år til maksimalt 40 uger. Reformen betyder, at elever fra 9./10. klasse fremover højst kan få et grundforløb på uger. Alle andre kan højst få 20 uger, hvor de i dag har mulighed for op til 2 år. Herefter skal eleverne i et hovedforløb, der hovedsageligt består af praktik, typisk i en virksomhed, kombineret med skoleophold. HL frygter, at et grundforløb på 20 uger fratager en hel del unge muligheden for at gennemføre uddannelsen. Det vil være stort set umuligt for mange af de elever, der i dag har brug for to år, at nå samme niveau på kun 20 uger. Samtidig vil de, der gennemfører grundforløbet, være dårligere rustet både modenhedsmæssigt og fagligt til en praktikplads. Mange virksomheder væl- ger allerede i dag at indgå praktikaftaler med studenter frem for HG-elever, og den tendens vil kun blive mere udbredt med reformen. 9

10 At reformen lægger op til, at eleverne i stedet får flere ugentlige timer, opvejer ikke afkortningen. Samtidig er vi bekymrede for, at den enkelte lærer bliver bedt om at undervise mere og dermed forberede sig mindre til den enkelte lektion. Det vil udhule kvaliteten af alle undervisningstimerne og dermed fungere stik imod hensigten om et kvalitetsløft. Lyspunkt med HD-lærere på EUX Der er også positive elementer i udspillet. Der indføres en merkantil EUX, hvor eleverne kan supplere deres erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Her bliver der frit optag, hvor regeringen oprindeligt havde lagt kvoter ind undervejs på uddannelsen, om hvor mange elever der kunne fortsætte. Det er altafgørende for de unges uddannelsesvalg, at de kan afslutte den uddannelse, de begynder på, hvis de ellers består deres fag. Vi er også glade for, at man har lyttet til os og lægger op til, at lærere med erhvervserfaring og en HD-uddannelse, kan undervise på EUX. På den måde er vi med til at sikre, at det netop bliver en erhvervsuddannelse og ikke en ny gymnasial HHX. Samtidig lægges der op til, at den store elevgruppe, der er 25 år eller derover, også fremover kan få en erhvervsuddannelse. Her er HL på den ene side tilfreds med, at disse elever ikke lukkes ude af systemet. Omvendt rammes de også af det forkortede grundforløb, og vi er alvorligt bekymrede for, at mange af dem vil få mere end svært ved at gennemføre på de 20 uger, som de fremover tilbydes. Alt i alt er der langt flere dårlige elementer end gode i den kommende reform. Vi må konstatere, at vi har fået en reform, hvor det merkantile område har finansieret forbedringerne på de øvrige. Nu begynder implementeringen Frem til august 2015 vil de konkrete elementer i reformen blive fastlagt. Der er derfor flere områder i reformen, der ikke konkretiserer, hvordan de skal gennemføres i praksis. HL er i dialog med parterne på området og vil orientere løbende om udviklingen. Læs mere om reformens betydning for HG på: 10

11 HG: Kampen for det toårige HG Det seneste år har HL kæmpet for at bevare muligheden for et toårigt HG. Hvidbog, indlæg i medierne samt møder med politikerne var en del af kampagnen. Forkortelsen af HG kom ikke som lyn fra en klar himmel. I lang tid har først embedsmænd og senere regeringen tydeligt tilkendegivet, at de ønskede at ensrette erhvervsuddannelserne og dermed kraftigt beskære HG. Derfor indgik HL tilbage i januar 2013 en aftale med pr-bureauet Advice om en kampagne, der skulle forsøge at påvirke den politiske proces, selv om udsigterne på forhånd var dystre. Hvidbog Omdrejningspunktet for indsatsen var en hvidbog, hvor vi opstillede dokumentation for, at en afkortning af HG-forløbet ville være en dårlig idé både i forhold til de elever, der har brug for faglige udfordringer, og i forhold til de elever, der har brug for ekstra hjælp. Budskabet var, at HG fortsat burde imødekomme alle elevgrupper, og alle elevgrupper kunne drage nytte af et toårigt forløb. I hvidbogen indgik dels en spørgeskemaundersøgelse blandt HL s lærere og ledere på HG, dels en fokusgruppeundersøgelse med HG-elever på andet år. Se hvidbogens pointer på side 13. Møder med politikere HL fik møder i stand med Folketingets uddannelsesordførere, som skulle være med til at forhandle reformen på plads. Vi mødtes blandt andre med Rosa Lund (Ø), Vivi Kier (K), Uffe Elbæk (R), Peter Juel Jensen og Karen Ellemann (begge V), Alex Ahrendtsen (DF) og Ane Halsboe-Jørgensen (S). Politikerne var optaget af forskellige elementer ved HG og ved erhvervsuddannelserne. Nogle interessere- 11

12 de sig for eksempel for elevernes videreuddannelsesmuligheder, mens andre var optaget af spørgsmålet om adgangsbetingelser. Der var lydhørhed over for HL s synspunkter, men der blev ikke givet nogen løfter. Debatindlæg i pressen I perioden frem til aftalen om reformen skrev HL flere debatindlæg og pressemeddelelser. Udover de gange, hvor vi selv kom ud med vores budskaber, kunne vi glæde os over, at andre parter også var med til at sætte fokus på HG s længde. Det gjaldt blandt andre Dansk Erhverv, HK Handel, enkelte tillidsrepræsentanter og især en række ledermedlemmer og direktører på handelsskolerne. Se debatindlæggene på Nyhedsbreve og plakater Synligheden over for medlemmerne er foregået gennem en løbende videreformidling af indsatsen til tillidsrepræsentanterne, men også direkte til medlemmerne via nyhedsbreve og Facebook. Derudover har vi sendt plakater og postkort til TR erne, som de kunne hænge op / uddele på skolerne. TR erne modtog også en læserbrevsskabelon samt en opfordring til at blande sig i den lokale debat. I hvert fald en TR har brugt skabelonen, og mindst to TR er derudover har skrevet debatindlæg. TR erne har desuden løbende modtaget mails med information omkring HL s tiltag (møder med politikere, debatindlæg mv.) Via nyhedsbrevet er stort set alle medlemmer blevet orienteret via mail siden februar 2013, ligesom alle HG-lærere og -ledere blev inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen omkring det toårige HG s styrker. Facebook Med Facebook-siden Bevar Gode Handelsuddannelser blev der etableret en ny kanal, som udover medlemmerne skabte kontakt til andre interesserede og støtter af sagen, primært elever. Her delte vi debatindlæg og andre udmeldinger gennem hele forløbet, og sidens fans bidrog i høj grad ved at dele opslagene med deres vennekreds. Facebook-siden fik i perioden over fans, og de enkelte opdateringer nåede hver gang ud til op til personer og yderligere op til personerne i de tilfælde, hvor vi tilkøbte annoncering af opslagene. Læs mere om Facebook-siden på side

13 HG: Hvidbog: HG skal styrkes ikke afkortes Se pointerne fra HL s hvidbog og resultatet af undersøgelsen blandt HL s medlemmer på HG. I maj 2013 præsenterede HL en hvidbog, der beskrev ulemperne ved at forkorte HG. Her er hovedpointerne: Sådan svækker en forkortelse HG: HL s hvidbog peger på følgende konsekvenser, hvis HG forkortes: Ingen mulighed for faglig differentiering. Grundforløbet bliver ikke udfordrende nok for de stærkere elever, som vil mangle muligheder for højniveaufag, der kan kvalificere dem til praktikpladser og evt. videre uddannelse. Samtidig lades de svagere elever i stikken, fordi der ikke bliver tid til at hæve deres niveau i det nødvendige omfang. Vigende efterspørgsel fra erhvervslivet. Eleverne vil få sværere ved at få en uddannelsesaftale. Både på grund af forringelsen af elevernes faglige niveau, og fordi eleverne ofte har brug for at modnes socialt. Arbejdsgiverne foretrækker at ansætte de lidt ældre og mere modne elever Øget udstødning. Især de svageste elever vil få vanskeligere ved at gennemføre grundforløbet og endnu sværere ved at få en uddannelsesaftale. Og disse unge vil sandsynligvis være for ringe rustede og motiverede til at overgå til anden uddannelse - og dermed blive helt udelukket fra at få en ungdomsuddannelse. Svækkelse af 95-procent-målsætningen. En afkortning af HG giver øget udstødning, manglende efterspørgsel fra erhvervslivet og forringede kvalifikationer hos de unge. Og er dermed helt i modstrid med regeringens egen målsætning om, at 95 pct. af alle 13

14 unge skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Sådan kan HG styrkes HL s hvidbog peger på, at HG bør udvikles og reformeres ud fra disse overordnede retningslinjer: HG er et grundforløb med en merkantil kernefaglighed, som samtidig har et generelt uddannelsespolitisk formål: Dels at kvalificere de unge til at indgå en uddannelsesaftale, og dels at sikre, at de unge kommer videre og får afsluttet en kompetencegivende ungdomsuddannelse. HG skal være fagligt motiverende og udfordrende for de stærkere elever. De skal have kompetencer, så de kan konkurrere med de gymnasieelever, der også søger praktikpladser på hovedforløbene. Derfor skal grundforløbet differentieres yderligere, så disse elever kan få flere højniveaufag. HG skal kunne rumme de fagligt svagere elever og øge deres basale færdigheder og sociale kompetencer til et niveau, hvor de kan påbegynde et hovedforløb eller en anden ungdomsuddannelse. HG skal være et grundforløb, der sikrer, at alle elevgrupper opnår den fornødne faglighed og modenhed, der gør dem efterspurgte af arbejdsgiverne. HG skal være et grundforløb, der giver adgang til og merit på andre uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse Advice A/S foretog i februar 2013 en spørgeskemaundersøgelse blandt HL s medlemmer. 501 lærere og ledere med tilknytning til HG har svaret, og undersøgelsen viser blandt andet: 74 procent af de adspurgte er enige eller meget enige i, at en forkortelse af HG-forløbet, til 12 måneder, vil gøre det sværere for HG-eleverne at få en uddannelsesaftale. Blandt de adspurgte forventes et fald i HG-elevernes samarbejdskompetencer, sociale kompetencer og faglige kompetencer samt et fald i afklaring i forhold til videre uddannelse/beskæftigelse, hvis HG-forløbet forkortes til 12 måneder. Hent HL s hvidbog på 14

15 Taxametre: Sådan kan taxametersystemet forbedres Ny rapport fra Tænketanken Cevea peger på syv konkrete ændringer, hvoraf nogle vil kunne gøre det nuværende taxametersystem klart bedre. HL har deltaget i styregruppen for projektet og er tilfreds med resultatet, selvom vi ikke tilslutter os alle anbefalingerne. Det nuværende færdiggørelsestaxameter skal afskaffes. Til gengæld skal der indføres et overflytningstaxameter og et socialt taxameter. Det anbefaler tænketanken Cevea bl.a. i en ny rapport, lavet i samarbejde med HL og en række andre lærer-, leder- og elevorganisationer. Med rapporten har vi fået nogle brugbare anbefalinger, som tager hånd om flere af de dårlige elementer, der er i det nuværende taxametersystem. Hvis anbefalingerne indføres på den rigtige måde, vil skolerne fremover få et tilskud, der bedre står mål med den opgave, de udfører. Der kan blandt andet tages højde for den ekstraopgave, der ligger i at uddanne mindre ressourcestærke elever fra uddannelsesfremmede hjem, ligesom der skabes incitamenter til at hjælpe unge videre til en anden uddannelse, hvis det tjener den unge bedst. Delvis enighed om et socialt taxameter Analysen blev præsenteret på en konference 21. oktober 2013, hvor lærer-, leder- og elevorganisationerne drøftede anbefalingerne. Her var der fuld opbakning til forslaget om afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret, ligesom der også var stor tilslutning til indførelse af en social faktor i udbetaling af taxametertilskud (et socialt taxameter). Omvendt var der stor uenighed om, hvorvidt indførelse af et socialt taxameter skulle foregå inden for eller på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser. Med andre ord spørgsmålet om midler skal omfordeles mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, eller om indførelse af en social faktor i taxameteret kun kan ske inden for de allerede afstukne økonomiske rammer for henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. For HL er der ingen tvivl. Et socialt taxameter skal alene fokusere på de saglige og statistisk begrundede forhold, der tager afsæt i forældrenes uddannelse og elevernes karakterer fra folkeskolen. Netop de forhold, som Cevea-rapporten så grundigt har dokumenteret, har afgørende indflydelse på elevernes gennemførelse og frafald. Hvilken uddannelse og hvilken uddannelsesinstitution eleverne går på, bør ikke spille ind på indførelsen af et socialt taxameter, hvis man vil have den fulde effekt af det. Læs anbefalingerne og hent hele rapporten via www. hl.dk/node/608 15

16 Takstforskelle er et hængeparti HL udgav tilbage i 2006 en omfattende taxameteranalyse, der konkluderede, at systemets uhensigtsmæssigheder burde undersøges nærmere. Det råder Ceveas nye rapport delvist bod på, i og med den afdækker flere af de uheldige facetter ved det nuværende taxametersystem, og den giver også politikerne klare bud på, hvordan disse facetter kan udbedres. Tilbage står spørgsmålet om selve taksterne, der blandt andet betyder, at det almene gymnasium får flere penge end handelsgymnasiet og HG. Det tager Cevea-analysen ikke fat i. De takster, der i dag findes i systemet, er baseret på forældede forudsætninger, som blot er blevet gentaget gennem årene, selv om uddannelsernes indhold og form er ændret væsentligt. En mere retfærdig og gennemskuelige formel, der kan ændre på disse forhold, mangler vi stadig. Dermed har taxametersystemet stadig ikke indfriet sit mest centrale krav: At tildelingen af midler baseres på et rationelt grundlag. Men det tyder på, at politikerne har fået øjnene op for problemstillingen - se nedenstående afsnit HHX-taxameter i politisk fokus De urimelige forskelle mellem stx og hhx-taxametrene skal udlignes. De borgerlige partier er opmærksomme på problemet og skal holdes til ilden frem mod forhandlingerne om finansloven for Hhx-taxameterspørgsmålet er igen blevet politisk hot blandt andet i kraft af HL s politiske arbejde. Spørgsmålet blev debatteret ved et åbent samråd i Folketinget den 10. december 2013 om de forskellige taxametre til de gymnasiale uddannelser. Ved den lejlighed gik den borgerlige opposition i kødet på undervisningsministeren og bad om forklaringer på de åbenlyse og uforklarlige forskelle mellem taksterne til hhv. stx og hhx. Det blev understreget, at hovedårsagen til de eksisterende forskelle med de nye arbejdstidsvilkår for gymnasiale lærere ikke længere var til stede. Ministerens synspunkt var, at netop de nye arbejdstidsregler gjorde, at hhx-skolerne havde fået økonomiske muligheder, der sikrede, at de havde de fornødne ressourcer til at drive den undervisning, som de er blevet pålagt. Meget tyder imidlertid på, at den borgerlige opposition er villig til at tage fat i taxameterspørgsmålet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for Og det politiske arbejde hermed er ved at gå i gang nu. Det er derfor væsentligt, at de bliver holdt til ilden. Vi skal imidlertid ikke være blinde for, at indsatsen for et mere retfærdigt gymnasialt taxameter også kan bruges af effektiviseringsbesatte Folketingspolitikere til alene at reducere taksterne til stx. Heri vil der intet være vundet for os. Så det vil være nødvendigt med en solid argumentation for, at der sker en udligning, altså et løft af hhx, der har et særligt behov herfor. 16

17 Erhvervsakademierne: Revideret lov styrker akademierne I 2013 blev lov om erhvervsakademier revideret. Med aftalen anerkendes akademierne nu som centrale uddannelsesinstitutioner på blandt andet det merkantile område. I 2009 blev erhvervsakademierne etableret som nye selvstændige institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. I 2013 blev lov om erhvervsakademierne revideret gennem en aftale mellem Regeringen, Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Formålet med revisionen er, at sikre en stærk selvstændig erhvervsakademisektor og en styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses og vidensinstitutioner. Revision af loven følger af evalueringen af erhvervsakademistrukturen, som blev offentliggjort i maj Uddannelses- og forskningsministeren var glad for at erhvervsakademierne er godt på vej til at opfylde de politiske målsætninger for sektoren herunder målsætningen om at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemfører en videregående uddannelse. Med aftalen anerkendes erhvervsakademierne som centrale uddannelsesinstitutioner på det tekniske og merkantile område. Aftalens initiativer skal understøtte videreudviklingen af en stærk og selvstændig erhvervsakademisektor, der udbyder praksisrettede uddannelser af høj kvalitet - også på bachelorniveau. Følgende elementer er en del af aftalen: Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser Nye krav til bestyrelsessammensætninger Uddannelsesudvalg skal styrke arbejdsmarkedstilknytningen Skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhederne Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier. 17

18 Erhvervsakademierne: Akademilærere bevarer vilkår Tjenestemandslignende ansatte lærere, der er overført til erhvervsakademierne, kan bevare deres løn- og ansættelsesvilkår fra erhvervsskolerne. Det er resultatet af en aftale, indgået mellem HL s centralorganisation CO10 og Finansministeriet. I 11. time dagen før retssagen mod Moderniseringsstyrelsen skulle begynde den 24. september indgik CO 10 og Moderniseringsstyrelsen en organisationsaftale, der sikrer løn og ansættelsesvilkår for de tjenestemandslignende ansatte på erhvervsakademierne. Aftalen medfører, at tjenestemandslignende ansatte lærere, der er overført til erhvervsakademierne, kan bevare deres løn- og ansættelsesvilkår fra erhvervsskolerne. Med aftalen indføres der tillige en tillægsstruktur som knyttes an til den nye stillingsstruktur, som alle lærere under CO 10-området har mulighed for at overgå til efter 1. august Lærere, der er blevet overført fra en erhvervsskole, kan også vælge at beholde deres hidtidige vilkår. For begge grupper gælder det, at de bevarer deres pensionsrettigheder ligesom alle er sikret et udligningstillæg, hvis lønnen på den nye tillægsstruktur er lavere end den nuværende. HL er meget tilfreds med aftalen, i og med at overførte lærere fra erhvervsskolerne kan bevare deres hidtidige ansættelsesvilkår, hvis de ønsker det. Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har de seneste to år afvist at imødekomme dette krav. Sekretariatet har afholdt netværksmøde med TR fra erhvervsakademierne, hvor også den nye aftale blev gennemgået. Sekretariatet har ved samme lejlighed tilbudt de ansatte på erhvervsakademierne en løngennemgang for at sikre, at de ved overgangen er blevet korrekt lønmæssigt indplaceret. 18

19 VEU-rådet og AMU: AMU-redning kræver hurtig indsats Taksterne skal hæves for at redde det nødlidende AMU-område. Det er en af mange ændringer, som VEU-rådet, hvor HL er repræsenteret, har foreslået. Siden vedtagelsen af den tidligere regerings genopretningspakke har AMU været nødlidende og i stærk tilbagegang. Også de merkantile undervisningsaktiviteter er hårdt ramt. Derfor har VEU rådet, hvor HL er repræsenteret, taget initiativ til og gennemført et serviceeftersyn, der har medført et væld af forslag til forbedring og ajourføring af AMU. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe under rådet, der har til opgave at se på mulighederne for yderligere fleksibilitet og kvalitet i AMU-programmet. Rådet har anmodet undervisningsministeren om et taksteftersyn, det igangsættes hurtigt. Skolerne bløder, der har været store afskedigelsesrunder, og det er afgørende, at der meget hurtigt sker noget. Rådet finder det vigtigt, at der bliver set på taksterne. Rådet har påpeget overfor ministeren, at det i sit serviceeftersyn har haft fokus på at undersøge, om AMU- programmet er gearet til at modsvare arbejdsmarkedets behov. Endvidere har VEU-rådet understreget behovet for harmonisering af reglerne om deltagerbetaling for deltagere med en videregående uddannelse med godtgørelsesreglerne for andre. Rådet har også henvendt sig til Beskæftigelsesministeriet for at gøre opmærksom på de barrierer, der er for ledige i forhold til at deltage i AMU-uddannelse, og rådet har opfordret til, at der sker en koordinering imellem de to ministerier. HL har således gennem sit arbejde især i VEU-rådet deltaget i bestræbelserne for at genrejse undervisningen på AMU området. Desværre må vi konstatere, at arbejdet indtil videre kun har båret fattig frugt. Man kan dog håbe, at den ekstra milliard kroner, der er afsat i Vækstplan DK til VEU-området, vil blive realiseret til gunst for AMU. Ministeren har i hvert fald givet tilsagn om at inddrage rådets overvejelser. 19

20 DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd: Folkemøde med udbytte Folkemødet 2013 på Bornholm gav HL mulighed for at fremføre sine budskaber over for politikere og repræsentanter for forskellige organisationer samt for at blande sig i debatter på uddannelsesområdet. HL var som medlem af DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd, en del af det fælles telt Verdens bedste investering under Folkemødet på Bornholm, juni Det fælles telt var omdrejningspunkt for en række debatter omkring uddannelse. Blandt andet da Lars Geer Hammershøj præsenterede DUS nye pjece om Dannelsen i uddannelse. Læs mere om pjecen Dannelsen i uddannelse på side 22. Blandt de øvrige arrangementer i teltet var en debat om fremtiden for de unge, der ikke passer ind i det nuværende uddannelsessystem. Her deltog Ulla Højmark, lektor ved Aalborg Universitet, Anders Vind, konsulent i LO, Jørgen Sams, vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning København og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet. Hver morgen var der sang og opsang til landets lærere. Det stod blandt andre Pernille Vigsø Bagge, børne- og undervisningsordfører for SF og Charlotte Rønhof, 20

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Program: Kl. 13.00-13-10: Velkomst ved lederforeningerne Kl. 13.10-13.45: Paradigmeskifte på undervisningsområdet ved Inge Friis Svendsen, Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen.

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen. Digital videndeling på DE s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Kompetenceudvikling af erhvervsskolernes medarbejdere og ledere Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/kompetence

Læs mere

HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING

HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING hg skal styrkes ikke afkortes EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING Indhold HG skal styrkes ikke afkortes 7 Der er brug

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen.

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen. MUNDTLIG BERETNING 14 Kære venner Velkommen til generalforsamling i Erhvervsskolelederne. Velkommen til den første generalforsamling efter vi har besluttet og gennemført tilslutning til Djøf. En særlig

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) 2014 Cirkulære

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Opmandskendelse. Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen

Opmandskendelse. Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen Opmandskendelse i Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) 1. Sagens genstand og behandling

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

OK15: HOVEDRESULTATER

OK15: HOVEDRESULTATER OK15: HOVEDRESULTATER Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 0,50 pct. i 2015, 0,80 pct. i 2016 og 3,20 pct. i 2017 inklusiv

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer)

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) 1 OAO_overenskomstforh_A5_NY.indd 1 24/02/11 09.41 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere