Forebyggelsespakke om mental sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsespakke om mental sundhed"

Transkript

1 Forebyggelsespakke om mental sundhed 1

2 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst og fordeling Tal på sundhed i kommunen Lovgivning Evidens Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Anbefalinger Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og Partnerskaber Dimensionering af de anbefalede indsatser Mål og indikatorer Omkostninger o Psykisk arbejdsbelastning o Svage sociale relationer Referencer 2

3 Formålet med pakken om mental sundhed er at fremme befolkningens mentale sundhed og styrke den kommunale forebyggelsesindsats omkring psykiske lidelser. Vægten i pakken er dels lagt på sundhedsfremmende indsatser for at skabe rammer og forudsætninger for psykisk og social trivsel for borgerne. Og dels på primær og sekundær forebyggelse af de mere udbredte psykiske symptomer og lidelser fx omkring adfærdsforstyrrelser, depression og angst (alkoholmisbrug behandles i pakken om alkohol). Meget tyder på, at antallet af risikofaktorer, har stor betydning for dårlig mental sundhed og evt. senere udvikling af psykopatologi, og at faktorer i omgivelserne kan være med til at forme udviklingsforløb, der munder ud i funktionsnedsættelse, uarbejdsdygtighed og sygdom. Pakken har derfor fokus på omgivelsernes betydning for mental sundhed igennem hele livsforløbet og på kommunens særlige placering i forhold til at sikre kvaliteten af disse omgivelser. i Fakta Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. ii Mental sundhed rummer dermed to elementer. Dels en oplevelsesdimension: at opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Og dels en funktionsdimension: at kunne klare dagligdags gøremål som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, at kunne indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer og stressbelastninger, som en almindelig dagligdag kan byde på. Der er dermed lagt vægt på mental sundhed som et positivt begreb, der rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Det er også centralt, at mental sundhed ses som en tilstand, der i en vis forstand går på tværs af sygdom. Det er muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. Der er derfor potentiale i at fremme mental sundhed for såvel raske som syge. De store, tværgående determinanter for mental sundhed drejer sig om usikker tilknytning, manglende omsorg, dårlig trivsel og læring i dagtilbud og skoler, mobning og diskrimination, uafsluttet skolegang, arbejdsledighed, belastende arbejdsmiljø, lav social kapital i boligområder og social isolation. iii iv Dertil kommer mere sygdomsspecifikke risikofaktorer, som knytter sig til familiær disposition, misbrug og infektioner i graviditeten, fødselskomplikationer mv. v Voksne og ældre Forekomst af dårlig mental sundhed: Ca. 10% af voksne (+16 år) dårlig mental sundhed, mens ca. 13% føler sig nervøse eller stressede. vi Der er social ulighed i fordelingen af dårlig mental sundhed: andelen er således højest i gruppen uden erhvervsuddannelse (16%). I gruppen med en kort uddannelse er den 9,3% og i gruppen med en lang videregående uddannelse er andelen 7,1%. vii 3

4 Der er klare sammenhænge mellem dårlig mental sundhed og en række kendte indikatorer for sygelighed: dårligt selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet. viiiix Det kan være svært præcist at fastslå hvilken vej de kausale pile går, men det skønnes at de formentlig går begge veje. Langvarig dårlig mental sundhed har konsekvenser; både for den enkeltes muligheder for at leve et godt liv, og for udvikling og forløb af sygdom (specielt hjertekarsygdom, depression og x xi xii xiii angst). Ældre, som oplever sygdom og funktionstab samt tab af sociale relationer (kolleger, ægtefælle og venner), eller ældre som tager sig af syge og svækkede pårørende, er særligt sårbare overfor mentale helbredsproblemer. xiv Det er kun lidt over halvdelen af den ældre befolkning på 65 eller derover, som angiver at have et godt mentalt helbred. xv Blandt ældre (+75 år) angiver 9,7% at de ofte er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre, og 14,1% at de sjældent eller aldrig træffer familie og venner. xvi Psykiske lidelser: Mentale helbredsproblemer ligger bag 50% af alle langtidssygemeldinger og 48% af alle førtidspensioner. Når unge under 30 år tildeles førtidspension skyldes det i fire ud af fem xvii xviii tilfælde psykiske lidelser. Omkring 5% af voksne danskere har og ca. 6,5% har angst. xix Borgere med kroniske sygdomme har to til tre gange så stor risiko end baggrundsbefolkningen for at have mentale helbredsproblemer i form af depression, angst og demens. Dette medfører forringet livskvalitet og et dårligere sygdomsforløb. Hvis forekomsten af ko-morbiditet inddeles efter socialgrupper ses en markant social ulighed. xx Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde for både mænd og kvinder som følge af funktionsbegrænsninger (i alt 25% af den totale sygdomsbyrde efterfulgt af kræft og xxi xxii kredsløbssygdomme, som hver står for hhv. 17% og 15,2% af den totale sygdomsbyrde). xxiii Børn og unge 15% af de årige angiver, at de har lav livstilfredshed. En ud af fem har tre eller flere indikatorer på psykiske symptomer. De er fx kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig underfor eller er presset af skolearbejdet. Der er klar sammenhæng mellem lav livtilfredshed og antallet af indikatorer på psykiske symptomer. xxiv Børn fra sårbare familier er særligt udsatte for sociale og mentale helbredsproblemer på længere sigt: ca. 12% af børn vokser op i en familie med et alkoholproblem, ca. 8% af børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom, 10-14% af mødre får en fødselsdepression og ca. 7% af fædre. xxv 4

5 Ifølge KL er udgifterne til specialundervisning og udsatte børn og unge steget med henholdsvis 18 og 11 procent fra 2007 til xxvi Børn og unge med psykosociale vanskeligheder har oftere indlæringsproblemer og oftere sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Det vurderes, at mentale helbredsproblemer ligger bag op mod 60% af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser. xxvii Ca. 15% af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. xxviii Samlet udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) - efterfulgt af allergiproblemer (astma og eksem) samt ulykker. xxix Omkring 2-5% af alle børn har ADHD, men forekomsten vurderes at være tre gange hyppigere hos drenge end hos piger. Fra 2000 til 2009 er der sket en kraftig stigning i antallet af personer (børn og voksne) i behandling med midler mod ADHD: fra i 2000 til i 2009, hvilket svarer til en stigning på over 1.000%. Nye målinger tyder på, at stigningen er stagneret siden I 2009 var 2,2% af drenge på år i medicinsk ADHD behandling. Tal på sundhed i kommunen Med udgangspunkt i data vedr. den mentale sundhed, vil der i en gennemsnitskommune med indbyggere være: personer (+16 år) med dårlig mental sundhed, og cirka der føler sig nervøse eller stressede. xxx personer har depression, hvoraf har moderat til svær depression og 750 lettere depression, og ca har angst (der kan være overlap mellem grupperne). xxxi Cirka 500 børn og unge angiver at de har lav livstilfredshed. 350 ældre (+75 år) angiver at de ofte er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre, og ca. 500 at de sjældent eller aldrig træffer familie og venner. xxxii Cirka 165 børn og unge under 18 år kommer årligt i behandling for en psykisk lidelse. Blandt 0-18 årige vil ca har været i behandling for en psykisk lidelse, når de fylder 18 år børn og unge under 18 år vokser op i en familie med et alkoholproblem. 715 børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom. Mellem børn og unge under 18 år har ADHD, heraf vil de 225 være i medicinsk behandling for lidelsen. Mellem 60 og 80 kvinder får en fødselsdepression. Lovgivning Pakkens indsatser bevæger sig fra sundhedsområdet og ind i social-, dagtilbuds-, skole-, beskæftigelses-, og ældreområdet. De hører derfor under flere forskellige lovområder: Rammer Sammenhængende børnepolitik: servicelovens 19 stk. 2. Tilbud 5

6 Grønne områder: Naturbeskyttelsesloven 1. Hjemmebesøg: bekendtgørelse nr af 03/12/ og 10, stk. 2 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Differentieret indsats overfor socialt og psykisk sårbare familier: bekendtgørelse nr af 03/12/ om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Trivselsfremme i dagtilbud: dagtilbudsloven 1, stk. 1 og stk. 3 samt 12 samt serviceloven (Barnets Reform): lov nr. 628 af 11/06/2010. Trivselsfremme på skoler: loven om undervisningsmiljø specielt 1 om rettigheder og 6 om undervisningsmiljø samt bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. Tidlig støtte via skolesundhedstjenesten: bekendtgørelse nr af 03/12/2010 8, stk. 2.3 og 10, stk. 3 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge samt vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, kapitel 12. Psykisk arbejdsmiljø: APV: arbejdsmiljøloven 15, mobning: bekendtgørelse nr. 559 af 17/06/2004 9a, indflydelse og balance mellem krav og muligheder: arbejdsmiljøloven 38 samt bekendtgørelse nr. 559 af 17/06/ og 7, tilbagevenden til arbejde efter sygdom: jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17/06/2004 6b, stk. 3, nr. 3. Trivselsfremme på ældrecentre: serviceloven 1, stk. 1 og 2 samt 79. Tidlig opsporing Tidlig opsporing af fødselsdepression: bekendtgørelse nr af 03/12/2010 8, 10, stk. 2 og 11 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Skærpet underretningspligt til kommunen når børn og unge mistrives: servicelovens 153. Tidlig opsporing via jobcentre: loven om en aktiv beskæftigelsesindsats 1, stk. 3 og 4. Tidlig opsporing via de forebyggende hjemmebesøg til ældre: bekendtgørelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre 1. Evidens Pakkens indsatser bygger på den bedst foreliggende evidens med særlig vægt på danske eller nordiske undersøgelser. Det vil sige systematiske oversigter, som sammenfatter og vurderer resultater på tværs af studier, samt studier med et godt og velbeskrevet forskningsdesign, som er publiceret i videnskabelige tidsskrifter og underlagt fagfællevurdering. Enkelte punkter om politikudvikling og videreudvikling af eksisterende indsatser i forebyggelsespakken om mental sundhed bygger på ekspertskøn ud fra en samlet vurdering af, hvad der skal til - baseret på den foreliggende viden. I forbindelse med de lovpligtige indsatser, som kommunen løfter i forvejen, er det målet, at kvalitetssikre dem bedst muligt herunder at kompetenceudvikle de relevante medarbejdere. Derudover har kommunen mulighed for selv at prioritere indsatser til fremme af mental sundhed. I forebyggelsespakken er samlet de indsatser, der har det bedste dokumentationsgrundlag, og hvor behovet vurderes at være størst. En række indsatser i pakken er placeret som udviklingsområder. Det er bl.a. tilfælde, hvor igangværende eller kommende projekter i en dansk kontekst, først vil give viden om effektive metoder indenfor en 4-årig periode. Hvis man alene ser på dokumentationen er det følgende indsatser, der har det bedste grundlag: Hjemmebesøg til førskolebørn 6

7 Integrerede indsatser til fremme af trivsel og kognitiv udvikling i dagtilbud og skoler Styrkelse af forældrefærdigheder Indsatser til at øge beskæftigelsen blandt unge Indsatser til forbedring af psykisk arbejdsmiljø Kurser i mestring af kroniske sygdomme (herunder angst og depression) Forebyggende tiltag på ældrecentre omkring ensomhed, fysisk inaktivitet og depression. xxxiii xxxiv xxxv xxxvi xxxvii xxxviii Der kan dog være andre hensyn som kan veje tungt i valg af indsatser. Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed. Der gøres allerede et stort og vigtigt arbejde på området også i form af aktiviteter i den frivillige sektor (forenings- og idrætsliv). xxxix Men der er stor forskel på omfanget af indsatsen og dækningsgraden af forskellige målgrupper, ligesom der ofte ikke måles og kvalitetssikres på mental sundhed. xl En samlet vurdering af området kan sammenfattes således: Der er et folkesundhedsmæssigt potentiale i at sætte ind i forhold til befolkningens mentale sundhed såvel menneskeligt som økonomisk. Mentale helbredsproblemer udgør en vigtig del af den sociale ulighed i sygdomsbyrden. Der eksisterer dokumentation for effekt af indsatser på en lang række områder. Der er tale om sociale investeringer, som ikke nødvendigvis er særlig dyre, og som vurderes at være omkostningseffektive på relativt kort og mellemlangt sigt. Mange kommuner har allerede prioriteret mental sundhed i sundhedspolitikken og udmøntet den i indsatser, men der er stor variation i antal og kvalitet af kommunale indsatser til fremme af mental sundhed. Kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper til at varetage sundhedsfremme og forebyggelse omkring mental sundhed er en afgørende forudsætning for god praksis (se afsnit om kompetencer) Mental sundhed lægger op til samarbejde på tværs af kommunens forvaltningsområder samt mellem kommuner og frivillige/organisationer. Målsætningen om at fremme mental sundhed - eller borgernes trivsel - kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at fremme andre målsætninger som fx bedre indlæring, reducere udgifter til specialundervisning, mindske frafald på ungdomsuddannelserne, øge beskæftigelsen, mindske sygefravær og sikre flere selvhjulpne ældre. Samarbejde mellem kommunen, regionen, almen praksis og praktiserende psykologer er afgørende for den tidlige indsats overfor mentale helbredsproblemer (se afsnit om partnerskaber). Anbefalinger De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet og som bl.a. forudsætter mere opsøgende arbejde og udvikling af nye kompetencer. 7

8 Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Indsatserne til fremme af mental sundhed er inddelt i fire kategorier, hhv. politiske rammer, tilbud til borgerne, informationsindsatser og tidlig opsporing. Under hver kategori er relevante målgrupper angivet. Rammer (G) En kommunal politik for mental sundhed med vedtagne mål og planer for en indsats til fremme af mental sundhed for alle borgere, børn og unge, voksne/ældre og særlige målgrupper. (G) På børne- og ungeområdet samordnes den kommunale politik for mental sundhed med den sammenhængende børnepolitik, som kommunen skal udarbejde i henhold til servicelovens 19 stk. 2. (G) Kommunens natur, parker eller byrum indarbejdes i en kommunal indsats til fremme af mental sundhed. Det kan fx være forbedring af indretning, adgangsforhold, færdsel eller aktivitetsmuligheder med afsæt i viden om effekt på mental sundhed af ophold i natur og uderum. xli (G) Fremme af mental sundhed foregår som en tværgående indsats i kommunen med en fast forankring og tydelig ansvarsplacering. Tilbud (G) Hjemmebesøg af sundhedsplejerske Min. 5 forebyggende hjemmebesøg af sundhedsplejerske i første leveår til alle familier for at støtte den tidlige tilknytning mellem barnet og forældre samt understøtte barnets generelle trivsel og udvikling. (U) Forældreuddannelse Tilbud om forældreuddannelse til førstegangsforældre for at styrke deres viden og færdigheder om betydningen af mental og fysisk sundhed for barnets udvikling og sammenhængen med hele familiens sundhed og trivsel. Inspiration til handling: Socialstyrelsen udbyder kurset klar til barn, som kommunen kan tilbyde kommende forældre (se Sundhedsstyrelsen afprøver også et universelt forældreuddannelsesprogram. Resultater forventes i løbet af (U) Tidlig indsats for sårbare familier Målrettet indsats for at nå og støtte socialt og psykisk sårbare familier fx med forældre, der selv har været udsat for omsorgssvigt, der har alkohol- eller stofproblemer, eller lider af psykisk sygdom. Sårbare forældre og børn vil ofte have brug for en tidlig, familieorienteret, tværfaglig og tværsektoriel indsats for at sikre barnets udvikling og 8

9 trivsel. Inspiration til handling: Se mere på kommunale erfaringer i Socialstyrelsens publikation: Guide målrettet indsats overfor sårbare unge mødre (2011). Sundhedsstyrelsen har også udgivet eksempler på kommunale familieorienterede alkoholproblemer). SFI har i 2012 udgivet forskningsoversigten: Indsatser overfor udsatte 0-3 årige og deres forældre en systematisk forskningsoversigt, 11:32. AKF har et igangværende forskningsprojekt omkring metoder til tidlig opsporing af udsatte børn: Resultater forventes i (G) Børns trivsel i dagtilbud I dagtilbud arbejdes systematisk med at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling. Det drejer sig om at skabe fællesskaber, hvor alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Det involverer også særlig støtte til familier med psykosociale vanskeligheder. Inspiration til handling: Dansk Center for Undervisningsmiljø tilbyder inspiration og værktøjer til arbejdet med et godt børnemiljø i dagtilbud på ligesom der kan søges viden på Social- og integrationsministeriets hjemmeside. Socialstyrelsen udbyder desuden evidensbaserede programmer til fremme af trivsel i dagtilbud: Endelig kan der søges inspiration i det igangværende forskningsprojekt: 'Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - modelprogram' (VIDA). Resultater findes på (G) Børns trivsel i skolen Skoler implementerer programmer til fremme af kognitiv, emotionel og social udvikling, opbygning af sociale fællesskaber og forebyggelse af mobning. Det bør sikres, at der sættes systematisk ind ift. indlæringsproblemer og adfærdsvanskeligheder, samt at alle børn får oplevelsen af at mestre skolearbejdet. Inspiration til handling: Socialstyrelsen udbyder dokumenterede programmer til fremme af trivsel i skolen: Ministeriet for børn og undervisning har en række sider med inspiration og værktøjer til fremme af trivsel i skolen: (G) Aktivering af unge ledige Unge arbejdsledige bør sikres aktivering med henblik på at opbygge kompetencer og indgå i et uddannelsesforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og ungdomsuddannelser er hovedaktører i en sammenhængende indsats. Inspiration til handling: Initiativer og redskaber findes på Center for aktiv beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet fx om ungepakkerne samt om unge og mentalt helbred (se på (U) Deltagelse i fritidsaktiviteter o Integration af udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter fx sport, spejder eller musik med henblik på at skabe nye sociale relationer og på sigt øget livskvalitet. Kommunerne børetablere fritidsvejledning og kombinere fritidsvejledning med muligheder for økonomisk støtte til børnene. 9

10 Inspiration til handling: Erfaringer fra projektet Fritidspas II kan ses på (U) Forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser o Partnerskaber mellem kommune og ungdomsuddannelser til forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelserne. Det drejer sig om sociale og pædagogiske indsatser med fokus på fællesskab, tilhørsforhold og mestring samt om bedre adgang til psykologisk rådgivning, mentorordninger og tilbud om støttegrupper. Inspiration til handling: Inspiration kan findes på under erhvervsskoleprojektet, Center for aktiv beskæftigelsesindsats, publikationen Vejen mod de 95% (2010) som er udgivet af KL og Undervisningsministeriet, samt publikationen Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse fra Undervisningsministeriet. En igangværende evaluering fra Socialstyrelsen handler om, hvorvidt psykologhjælp har effekt på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse: Resultater forventes i (G) Reduktion af stress på kommunale arbejdspladser Der udarbejdes lokale politikker for reduktion og håndtering af stress på kommunale arbejdspladser. xlii Inspiration til handling: Initiativer og redskaber findes på Center for aktiv beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet (www.cabiweb.dk, trivsel på arbejdspladserne) (G) Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær Der etableres politikker og procedurer for at sikre god tilbagevenden til arbejdet efter perioder med længerevarende sygefravær, herunder muligheder for fleksible arbejdskrav, samt evt. adgang til forskellige typer af job med varige fleksible arbejdskrav (fx fleksjob). Inspiration til handling: Initiativer og redskaber findes på Center for aktiv beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet (www.cabiweb.dk, trivsel på arbejdspladserne) (G) Trivselsfremme på ældrecentre Aktiviteter i ældrecentre tilrettelægges med henblik på at fremme trivsel, sociale relationer, fysisk aktivitet og at forebygge ensomhed, depression og funktionstab. (G) Implementering af pakker for selvmordsforebyggelse Kommunen implementerer og vedligeholder Socialministeriets pakker for selvmordforebyggelse blandt hhv. børn og unge og ældre. xliii xliv xlv Pakkerne anviser, hvordan kommunen kan sikre beredskab, organisering og samarbejde om indsatsen samt opkvalificering af relevante personalegrupper. Inspiration til handling: På hjemmesiden kan de målgrupperettede selvmordsforebyggelsespakker hentes. (G) Kurser i håndtering af kronisk sygdom Der udbydes kurser til borgere med kronisk sygdom og pårørende i håndtering af symptomer, dagligdagen, kommunikation og sociale relationer (generel patientuddannelse). Inspiration til handling: Komiteen for Sundhedsoplysning udbyder patientuddannelse i kronisk sygdom og smerte. Information kan findes på 10

11 (U) Kurser i håndtering af angst og depression o Borgere som har, eller er på vej til at udvikle, angst og depression tilbydes patientuddannelse i håndtering af angst og depression med fokus på at mestre dagligdagen, kommunikation og sociale relationer. Inspiration til handling: Sundhedsstyrelsen afprøver et kursusprogram til borgere med angst og/eller depression i satspuljen Lær at tackle angst og depression, Resultater forventes i løbet af Informationsindsatser (G) Formidling af information Kommunen bør løbende informere borgerne om indsatser til fremme af mental sundhed samt sikre information til borgerne om psykiske lidelser (fx via samarbejde med den regionale PsykInfo). (G) Formidling af information om rådgivningstjenester Kommunen skal informere unge på skoler og ungdomsuddannelser om, hvordan de kan få hurtig hjælp fx via hotline-telefontjenester fx via plakater og pjecer, som kan rekvireres hos tjenesterne (PsykInfo, PsykiatriFonden eller Livslinjen). (G) Deltagelse i nationale informationsindsatser Kommunen bør understøtte den nationale og regionale indsats til afstigmatisering af psykiske lidelser fx kampagnen: En af os: Tidlig opsporing (G) Screening for risikomarkører for fødselsdepressioner Som et led i sundhedsplejens hjemmebesøg i første leveår til alle familier, screenes for risikomarkører for fødselsdepression i hjemmet af begge forældre, når barnet er 6-8 uger. Forældre, der viser sig at være i risiko for fødselsdepression, tilbydes særlig støtte, fx samtalegrupper, udredning og evt. behandling. Inspiration til handling: en række fynske kommuner (bl.a. Middelfart Kommune) har udviklet et målrettet screeningsredskab. (U) Screening for psykosocial udvikling og funktion hos spædbørn o Via sundhedsplejen screenes spædbørn i alderen 9-10 mdr. for begyndende psykiske udviklingsforstyrrelser eller helbredsproblemer. Screeningen finder sted i barnets hjem og udføres af sundhedsplejersker, der er uddannet i screeningsmetoden. For de børn, som screenes positive, tilbydes rådgivning og vejledning af forældrene. Inspiration til handling: Screeningsmetoden PUF (screening af psykosocial udvikling og funktion) er under udvikling i en række hovedstadskommuner i et samarbejde mellem sundhedsplejen, Psykiatrisk Center Glostrup og Statens Institut for Folkesundhed. Metoden forventes færdigudviklet i løbet af 2015 (G) Tidlig indsats til børn med psykosociale vanskeligheder 11

12 Kommunen bør sikre en sammenhængende indsats via SSD-samarbejdet (det tidlige tværfaglige samarbejde mellem Socialforvaltning (herunder PPR), skole, sundhedspleje og dagtilbud) for at støtte børn og unge med tidlige tegn på psykosociale vanskeligheder - herunder problematisk adfærd (fravær, rusmiddelbrug og selvmordsrisiko). Inspiration til handling: Socialstyrelsen har udgivet pjecen: Dialog om tidlig indsats for at understøtte SSD. (U) Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og skoler o Der sikres adgang til socialrådgivere i dagtilbud og på skoler for at fremme en tidlig socialfaglig indsats omkring børn og familier med behov for særlig støtte. Inspiration til handling: Socialstyrelsen har gennemført projektet socialrådgivere i dagtilbud. På Socialstyrelsens hjemmeside kan findes information om projektet, ligesom der på Socialstyrelsens hjemmeside er information om tværfagligt samarbejde som en del af Barnets Reform (U) Tidlig stress-, angst- og depressions-opsporing i jobcentre o Tidlig opsporing i regi af jobcentre af psykosociale vanskeligheder med henblik på henvisning til kommunale tilbud og/eller udredning og behandling for langvarig stressbelastning, angst og/eller depression. Inspiration til handling: trivselsindekset WHO-5 afprøves i øjeblikket som et redskab til at afdække dårlig trivsel og vurdere om der er grundlag for nærmere udredning for depression, angst eller langvarig stressbelastning. Trivselsindekset, indtastningsfil samt guide til anvendelse vil blive gjort tilgængelig på i løbet af Trivselsindekset findes på: (U) Opsporing af mistrivsel blandt ældre De forebyggende hjemmebesøg målrettes til at opspore ensomhed, risiko for depression, selvmordsrisiko og demens med henblik på henvisning til kommunale tilbud og/eller udredning og behandling. Inspiration til handling: flere kommuner arbejder med at kvalificere personalet omkring mental sundhed i samarbejde med den kommunale demenskoordinator. Trivselsindekset WHO-5 afprøves i øjeblikket som et redskab til at afdække dårlig trivsel og vurdere om der er grundlag for nærmere udredning for depression, angst eller langvarig stressbelastning. Trivselsindekset, indtastningsfil samt guide til anvendelse vil blive gjort tilgængelig på i løbet af Trivselsindekset findes på: Implementering og opfølgning Kompetencer Relevante medarbejdergrupper skal sikres en systematisk uddannelse, efteruddannelse og faglig udvikling for at kunne varetage de kommunale opgaver omkring mental sundhed. Af fagpersoner drejer det sig først og fremmest om sundhedskonsulenter, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, samt medarbejdere på beskæftigelses- og ældreområdet. Givet kommunens brede og langvarige kontaktflade med borgere fx via dagtilbud, skoler, kommunale arbejdspladser og plejehjem kan den reelt gøre en forskel for borgerne ved at kompetenceudvikle frontmedarbejdere på dette område. Som et vigtigt element bør medarbejdere kvalificeres til at have blik for betydningen af god mental 12

13 sundhed blandt borgerne, samt deres egen betydning som fagpersoner for at løfte indsatsen på området. De relevante kompetencer er at: at kende betydningen af god mental sundhed at kunne bidrage til at skabe et trivselsfremmende miljø med fokus på tilhørsforhold, handlekompetencer, nogen at tale med og anti-mobning at kende tidlige tegn og reaktioner på psykosociale vanskeligheder og håndtere problemer når de opstår (kompetence til at omsætte viden til konkret handling), jf. Servicelovens 153 om skærpet underretningspligt at kende den handlepligt og handlevej der skal følges i henhold til lovgivningen, når børn og unge mistrives at kende til kommunens indsatser omkring mental sundhed (rammer, tilbud, information og tidlig opsporing) kende kommunens organisation og politik på området at kende andre fagpersoners rolle og ansvar på området Samarbejde og Partnerskaber Nedenfor beskrives i oversigtsform en række samarbejder og partnerskaber, som både er relevante på grund- og udviklingsniveau. Det afhænger af de konkrete indsatsområder i pakken, hvilke partnerskaber det er mest relevant at inddrage: Almen praksis og praktiserende psykologer i kommunen bør være informeret om kommunens indsatser og tilbud omkring fremme af mental sundhed. Det er vigtigt med samarbejde og koordination for at sikre, at almen praksis og de praktiserende psykologer har kendskab til og henviser borgere til relevante kommunale tilbud. De forebyggende børneundersøgelser i regi af almen praksis bør være et en integreret led i at opspore og støtte sårbare familier med særlige behov. Fritidssektoren/foreningslivet: en række kommuner har allerede etableret samarbejde med frivillige for at skabe aktiviteter særligt med socialt sigte. Det er fx besøgstjenester eller spisenetværk, hvor der skabes rum for socialt samvær. Målgrupperne for de frivillige indsatser er ofte ældre mennesker. xlvi Patientorganisationer: en række kommunerne har gode erfaringer med samarbejdet med private arbejdsgivere og med patientorganisationer. xlvii Organisationerne stiller typisk et koncept og eventuelt ressourcer til rådighed for kommunernes borgere med kronisk sygdom. Samarbejdet kan være formaliseret ved en samarbejdsaftale. Fx har PsykiatriFonden udviklet en lang række tilbud, som kommunerne kan gøre brug af: fx en informationsbus som kører ud til skoler for at oplyse om og aftabuisere psykiske lidelser og problemer. Desuden afholder PsykiatriFonden depressionsskoler i samarbejde med kommunerne, hvor borgere som tidligere har haft en depression, lærer at identificere og håndtere symptomer. Kræftens Bekæmpelse tilbyder sorggrupper til forskellige aldersgrupper, og Ældresagen organiserer besøgsvenner på plejehjem, hospitaler og i eget hjem. 13

14 Dimensionering af de anbefalede indsatser En stor del af indsatserne er målrettet alle borgere i en bestemt aldersgruppe/i en bestemt arena. Det gælder barselsbesøg, screening for risikomarkører for fødselsdepression, trivselsfremme i dagtilbud, skoler og på ældrecentre, sammenhæng i kommunens indsats overfor unge, indsats til fremme af psykisk arbejdsmiljø, forebyggende hjemmebesøg målrettet til mental sundhed samt løbende information til borgere om indsatser og rådgivningsmuligheder. I flere tilfælde er der tale om løbende indsatser eller indsatser som indebærer, at fremme af mental sundhed indgår som en integreret del af kultur og praksis fx trivselsfremme i dagtilbud, skoler og på ældrecentre samt indsatser til fremme af psykisk arbejdsmiljø. Målgruppen for en del af indsatserne er borgere i særlig risiko for mentale helbredsproblemer. Det gælder den differentierede indsats til familier med misbrug og psykisk sygdom, tidlig opsporing og håndtering af børn og unge med psykosociale vanskeligheder i regi af skolen, tidlig opsporing af voksne med dårlig mental sundhed i regi af jobcentre samt kurser i mestring af kronisk sygdom til borgere og pårørende. Her er det vigtigt at tænke systematisk omkring, hvordan kommunens organisation og brede kontaktflade til borgerne kan bidrage til at få rekrutteret de rette borgere til tilbud. Generelt er der tale om løbende indsatser, evt. i form af et beredskab der træder til ved behov. Mestringskurser ved kronisk sygdom kan fx i en almindelig kommune med borgere gennemføres ca. 10 gange om året med 16 deltagere på hvert kursus. Efterspørgslen vil formentlig være større, og derfor skal inklusionen til kurser sikre, at det er de rette der får tilbuddet ud fra kriterier om behov, motivation og social ulighed. Mål og indikatorer Monitoreringen af mental sundhed i befolkningen kan til dels monitoreres gennem sundhedsprofiler (for voksne, unge og børn). Der bør dog tages forbehold for, at sundhedsprofilerne har et stort selektivt bortfald ikke mindst blandt borgere med mentale helbredsproblemer. For børn og unges vedkommende kan monitoreringen også foregå via Skolebørnsundersøgelsen (www.hbsc.dk) og Børneforløbsundersøgelsen (www.sfi.dk). For sygdommenes vedkommende kan monitoreringen foregå via LPR, lægemiddelregistret og sygesikringsregistret (via en udbygning af Sundhedsstyrelsens landsdækkende monitorering af kronisk sygdom). Det overordnede mål kan brydes ned i kommunale delmål fx i form af: Mål for antal borgere, der skal nås med en given indsats Antal deltagere i tilbud Procentvis dækningsgrad af tilbud. Eller i det omfang det er muligt i form af effektmål fx: Forbedret mental sundhed blandt børn, unge, voksne og ældre 1, Reduktion i behov for og udgifter til specialundervisning Reduktion i frafald på ungdomsuddannelser Reduktion i sygefravær på kommunale arbejdspladser Større selvhjulpenhed/egenomsorg blandt ældre. 1 Fx målt ved spørgeskemaet SF-12 som også anvendes i sundhedsprofilerne eller trivselsindekset WHO-5, som er nemmere at anvende i praksis, og som korrelerer med SF

15 Regionale og kommunale sundhedsprofiler kan bruges som hjælp til at formulere kommunale delmål omkring helbredsstatus og sundhedsadfærd med den nationale sundhedsprofil og andre nationale befolkningsundersøgelser som referenceramme. Omkostninger Kommunerne har store udgifter til specialundervisning, førtidspension og sygefravær, som grunder sig i psykiske problematikker, der for en stor dels vedkommende kan forebygges eller afhjælpes. De nyeste internationale sundhedsøkonomiske analyser peger på, at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt både på kortere og længere sigt (med stigende effekt hvis parametre udenfor xlviii xlix l sundhedssektoren også tages med i beregningen fx omkring uddannelse og beskæftigelse). Forskellige forhold der gør sig gældende på indsatsniveau og i relation til bestemte målgrupper og arenaer. Det tyder fx på, at der er særligt stort investeringspotentiale i forældreuddannelse, indsatser på arbejdspladsen samt indsatser blandt ældre. li En dansk analyse af den økonomiske effekt af tidlige sociale indsatser overfor udsatte børn og unge konkluderer, at indsatser som forbedrer opvækstvilkår kan betale sig, hvis blot det lykkes 21% af børnene at få et liv som selv-forsørgende ikke-faglært i stedet for et liv på overførselsindkomster med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet (ref). Succesrater, som ligger over 21%, vil give en klar, positiv nettogevinst. Det vil sige, at hvis det lykkes at sikre et liv som selvforsørgende for et ud af fem børn, som tidlige indsatser rettes mod, så vil der udover den menneskelige gevinst være tale om en samfundsøkonomisk gevinst. Statens Institut for Folkesundhed har beregnet de samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter forbundet med hhv. psykisk arbejdsbelastning og svage sociale relationer. Psykisk arbejdsbelastning Ved at benytte 2012-modellen for den kommunale medfinansiering, svarer det til, at kommunen i alt afholder 265 mio. kr. af sundhedsvæsnets nettoomkostninger som følge af psykisk arbejdsbelastning. For gennemsnitskommunen svarer det til 2,4 mio. kr. årligt. Psykisk arbejdsbelastning medfører udgifter til førtidspension for kommunen. I 2005 blev det årlige antal førtidspensioner grundet psykisk arbejdsbelastning opgjort til personer. Tages der højde for at der er sket en befolkningstilvækst i perioden svarer det til førtidspensioner, hvilket forventes at koste kommunerne 376 mio. kr. I gennemsnitskommunen svarer det til 26 førtidspensioner og en udgift på 3,4 mio. kr. Svage sociale relationer Ved at benytte 2012-modellen for den kommunale medfinansiering, svarer det til, at kommunen i alt afholder 57 mio. kr. af sundhedsvæsnets nettoomkostninger som følge af svage sociale relationer. For gennemsnitskommunen svarer det til 0,5 mio. kr. årligt. Svage sociale relationer medfører udgifter til førtidspension for kommunen. I 2005 blev det årlige antal førtidspensioner grundet svage sociale relationer opgjort til 165 personer. Tages der højde for at der er sket en befolkningstilvækst i perioden, svarer det til 173 førtidspensioner, hvilket forventes at koste kommunerne 22,5 mio. kr. I gennemsnitskommunen svarer det til 1,5 førtidspension, hvilket forventes at koste gennemsnitskommunen 0,2 mio. kr. 15

16 Referencer i Harder, S. & Simonsen, E. (2010). Udviklingspsykopatologi', i Simonsen, E. & Møhl, B. (red). Grundbog i psykiatri Hans Reitzel, Kbh., s ii Eplov, L.F. & Lauridsen, S. (2008). Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen. iii Dalgard, O.S., Mathisen, K.S., Nord, E., Ose, S., Rognerud, M. & Aarø, L.E. (2011). Psykisk helse: Helsefremmende og forebyggende tiltak og anbefalinger. Norske folkehelseinstituttet. iv Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011). Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen. v Christiansen, E. (2012). Forebyggelse af psykiske sygdomme i den kommunale sektor. Notat fra Lægeforeningen, 9/ vi Christensen, A.I, Davidsen, M., Ekholm, O., Hansen, S.E., Holst, M. & Juel, K. (2011). Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen. vii Ibid. viii Christensen, A.I, Davidsen, M., Kjøller, M. & Juel, K. (2010). Mental sundhed blandt voksne danskere. Sundhedsstyrelsen. ix Ekholm, O. & Juel, K. (2011). National Sundhedsprofil Unge. Sundhedsstyrelsen. x Borg, V., Nexø, MA., Kolte, I.V. & Andersen, M.F. (2010). Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. xi Dalgard, O.S., Mathisen, K.S., Nord, E., Ose, S., Rognerud, M. & Aarø, L.E. (2011). Psykisk helse: Helsefremmende og forebyggende tiltak og anbefalinger. Norske folkehelseinstituttet. xii Eplov, L.F. & Lauridsen, S. (2008). Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen. xiii Madsen, H.M., Hvenegaard, A. & Fredslund, E.K. (2011). Opgaveudvikling på psykiatriområdet. Dansk Sundhedsinstitut. xiv Sundhedsstyrelsen (2010). Betydning af fysisk aktivitet for mental sundhed blandt ældre. xv Ibid. xvi Christensen, A.I, Davidsen, M., Ekholm, O., Hansen, S.E., Holst, M. & Juel, K. (2011). Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen. 16

17 xvii Borg, V., Nexø, MA., Kolte, I.V. & Andersen, M.F. (2010). Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. xviii Danske Regioner (2009). Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. xix Bertelsen, A., Munk-Jørgensen, P. & Bech, P. (2010). De psykiatriske diagnoser. PsykiatriFondens Forlag. xx Naylor, C., Parsonage, M., McDaid, D., Knapp, M., Fossey, M. & Galea, A. (2012). Long-term conditions and mental health. The cost of co-morbidities. The King s Fund and Centre for Mental Health. xxi Juel, K., Sørensen, J. & Brønnum-Hansen, H. (2006). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. xxii WHO (2001). The World Health Report Mental Health: New understanding, new hope. xxiii WHO (2008). The world Health Report Primary Health Care (Now More Than Ever). xxiv Holstein, B.E., Damsgaard, M.T., Henriksen, P.W., Kjær, C., Meilstrup, C., Nelausen, M.K., Nielsen, L., Rayce, S.B. & Due, P. (2011). Psykisk mistrivsel blandt årige. Sundhedsstyrelsen. xxv Sundhedsstyrelsen (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. xxvi Kommunernes Landsforening (2010). Udgifter til specialundervisning og udsatte børn presser folkeskole og ældrepleje. Momentum, xxvii PsykiatriFonden (2011). Psykiske problemer er den primære årsag til frafald på erhvervsuddannelserne. xxviii Sundhedsstyrelsen (2011). Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed. xxix Statens Folkhälsoinstitut (2011). Barns och ungas hälsa. Kunsapsunderlag för Folkhälsopolitisk rapport xxx Christensen, A.I, Davidsen, M., Ekholm, O., Hansen, S.E., Holst, M. & Juel, K. (2011). Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen. xxxi Bertelsen, A., Munk-Jørgensen, P. & Bech, P. (2010). De psykiatriske diagnoser. PsykiatriFondens Forlag. xxxii Christensen, A.I, Davidsen, M., Ekholm, O., Hansen, S.E., Holst, M. & Juel, K. (2011). Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen. xxxiii Dalgard, O.S., Mathisen, K.S., Nord, E., Ose, S., Rognerud, M. & Aarø, L.E. (2011). Psykisk helse: Helsefremmende og forebyggende tiltak og anbefalinger. Norske folkehelseinstituttet. 17

18 xxxiv National Institute for Health and Clinical Excellence (2008). Promoting children s social and emotional wellbeing in primary education. NICE public health guidance 12. xxxv National Institute for Health and Clinical Excellence (2008). Mental wellbeing and older people. NICE public health guidance 16. xxxvi National Institute for Health and Clinical Excellence (2009). Social and emotional wellbeing in secondary education. NICE public health guidance 20. xxxvii National Institute for Health and Clinical Excellence (2009). Promoting mental wellbeing at work. NICE public health guidance 22. xxxviii Special Supplement on Mental Health Promotion (2011), Health Promotion International. Vol. 26, No. S1. xxxix Sundhedsstyrelsen (2009). Fremme af mental sundhed i kommunen eksempler, muligheder og barrierer. xl Ibid. xli Ottosen, J., Lundqvist, S. & Johnson, L. (2011). Naturupplevelse och Hälsa forskningen visar vägen. Sveriges Lantbruksuniversitet. xlii Arbejdstilsynet (2006). Arbejdsbetinget stress. xliii Larsen, K.J. & Clausen, B. (2006). Kommunepakken: Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt børn og unge. Center for Selvmordsforskning og Socialministeriet. xliv Stephensen, I.K., Clausen, T.K., Kramme, A.L., Mouazzene, S. & Ladegourdie, A.C.L. (2006). Kommunepakken: Selvmordsforebyggelse blandt ældre. Center for Selvmordsforskning og Socialministeriet. xlv Sundhedsstyrelsen (1998). Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen. xlvi Sundhedsstyrelsen (2009). Fremme af mental sundhed i kommunen eksempler, muligheder og barrierer. xlvii Ibid. xlviii Knapp, M., McDaid, D. & Parsonage, M. (2011). Mental health promotion and mental illness prevention: The economic case, London School of Economics. xlix McDaid, D. & Park, A. (2011). Investing in mental health and well-being: findings from the DataPrev project, Health Promotion International. Vol. 26, No. S1. 18

19 l McDaid, D., Zechmeister, I., Kilian, R., Medeiros, H., Knapp, M., Kennelly, B. & the MHEEN Group (2008). Making the economic case for the promotion of mental well-being and the prevention of mental health problems, MHEEN II Policy Briefing. li McDaid, D. & Park, A. (2011). Investing in mental health and well-being: findings from the DataPrev project, Health Promotion International. Vol. 26, No. S1. 19

Forebyggelsespakke om mental sundhed

Forebyggelsespakke om mental sundhed Forebyggelsespakke om mental sundhed 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst og fordeling Tal på sundhed i kommunen Lovgivning Evidens Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Anbefalinger

Læs mere

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. sundhed

FOREBYGGELSESPAKKE. sundhed FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med Mental sundhed 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS og vidensgrundlag

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. sundhed

FOREBYGGELSESPAKKE. sundhed FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 tal PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med Mental sundhed 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS og vidensgrundlag

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Mental sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke om Mental sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke om Mental sundhed : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Også blandt børn og unge er der store udfordringer relateret til mental sundhed. Vidensråd for

Også blandt børn og unge er der store udfordringer relateret til mental sundhed. Vidensråd for Sagsfremstilling vedr. Forebyggelsesindsatsen til fremme af mental sundhed Sundheds- og Omsorgsudvalget for på sit møde den 4. maj 2015 nedenstående status til orientering. På udvalgsmødet den 3. juni

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området.

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området. Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området. Kamilla Bolt, COWI Undersøgelse 2009 Kvantitativ undersøgelse baseret på KL's "Godt i gang" fra september 2008 Oversigt over forebyggende

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område Status på forebyggelsespakkerne indenfor s område Kortlægningen er foretaget af Sundhedsafdelingen i efteråret 2015. Indhold Status på forebyggelsespakkerne...2 1) Alkohol...4 2) Fysisk aktivitet...4 3)

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Temarapport. om mental sundhed. Til drøftelse på Sundheds- og Kulturudvalget. Februar 2015

Temarapport. om mental sundhed. Til drøftelse på Sundheds- og Kulturudvalget. Februar 2015 Temarapport om mental sundhed Til drøftelse på Sundheds- og Kulturudvalget Februar 2015 1 Indhold Formål... 3 Definition på mental sundhed... 3 Udviklingen i mentale helbredsproblemer... 4 Mental sundhed

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED SAMMEN OM MENTAL SUNDHED V. PROJEKTKOORDINATOR MARTHA MONRAD HANSEN 13. oktober 2016 Dagsorden 1. Hvorfor denne indsats? Baggrund Partnerskabets sammensætning Målgruppe 2. Hvad viser vores undersøgelser?

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Mental sundhed i sundhedspolitikken

Mental sundhed i sundhedspolitikken Mental sundhed i sundhedspolitikken Haderslev Kommunes perspektiv Den 18. november 2010 Direktør Charlotte Scheppan, Haderslev Kommune Kommunale incitamenter Sundhedslovens 119 Omhandler forebyggende og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere