Erhvervsklynger under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsklynger under pres"

Transkript

1 Erhvervsklynger under pres Globaliseringens indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger Analyserapport udarbejdet til Landsplankontoret Skov og Naturstyrelsen, Miljøministeriet Poul Houman Andersen Anne Bøllingtoft Poul Rind Christensen Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus 2006 ISBN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INTRODUKTION BAGGRUND, OPDRAG OG FORMÅL ERHVERVSKLYNGEN SOM BEGREB ERHVERVSKLYNGERNES ROLLE I DEN ERHVERVSPOLITISKE AGENDA I UDLANDET OG I DANMARK INTERNATIONALE STUDIER DANSKE KLYNGESTUDIER ERHVERVSKLYNGERNES TRANSFORMATIONSPRES ET OVERBLIK TRANSFORMATIONSPRESSETS KILDER Kunde-, leverandør- og konkurrencepres Ny teknologi som kilde til transformation Ejerskabspres Globale standarder KLYNGERNES TRANSFORMATIONSDYNAMIK Global arbejdsdeling Nye forretningsmodeller og organisationsformer Innovationer, iværksætteri og rivalisering Global centrifugal- og lokal sammenhængskraft TRANSFORMATIONSPRESSETS KONSEKVENSER FOR KLYNGERNE Opløsningstendenser i klyngen Inerti og uddybet industriel specialisering Kompetenceklynger Vidensbaserede klynger DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE AF DANSKE ERHVERVSKLYNGER I KORT BESKRIVELSE AF HVER AF KLYNGERNE IT-området i Århus Tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området Fødevareindustrien i Vejle-området Møbelindustrien i Salling-området VIRKSOMHEDSETABLERINGER I ERHVERVSKLYNGERNE BESKÆFTIGELSESUDVIKLING I ERHVERVSKLYNGERNE VÆRDITILVÆKST I ERHVERVSKLYNGERNE BESKÆFTIGELSESSAMMENSÆTNING I KLYNGERNE INTERNATIONAL HANDEL SAMMENFATNING AF KLYNGEANALYSERNE DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE AF DANSKE ERHVERVSKLYNGER II INTERVIEWUNDERSØGELSERNE POPULATION OG UDVÆLGELSESKRITERIER OMDREJNINGSPUNKTERNE FOR INTERVIEWENE UNDERSØGELSERNES RESULTATER IT-området i Århus Tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området Fødevareindustrien i Vejle-området Møbelindustrien i Salling-området USIKKERHEDER I CASE-BESKRIVELSERNE SAMMENFATNING AF INTERVIEW UNDERSØGELSEN ERHVERVSKLYNGER I EN GLOBALISERET ØKONOMI ALMENE IMPLIKATIONER FOR KLYNGERNE Ændrede lokaliseringsfordele agglomerationseffekter Ændringer i virksomhedernes samspil i klyngerne social kapital effekter SÆREGNE IMPLIKATIONER FOR DE ENKELTE KLYNGER En ideal-typisk model KLYNGERNES FORFALDS- OG REGENERERINGSTEGN VIRKSOMHEDSSTRATEGIER OG -POSITIONER I KLYNGER UNDER GLOBALT PRES Eksportbase virksomheden...59

3 7.4.2 Importbase virksomheden Lokal systemintegrator Internationalisten REGIONALE ERHVERVSPOLITISKE IMPLIKATIONER Afgrænsning af erhvervsklyngerne Det innovative perspektiv One size-fit-all problemet Andre perspektiver for fokuseret erhvervsfremme indsats AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER REFERENCER...65 BILAG 1: BRANCHE OG KOMMUNEKODER...70 BILAG 2: DANSKE UNDERSØGELSER AF ERHVERVSKLYNGER...72 BILAG 3: CASESAMLING...77 HEVICO A/S...78 EASYFOOD A/S...82 DANPO A/S...87 KILOO APS...92 KEY2KNOW A/S...95 SYSTEMATIC SOFTWARE ENGINEERING A/S...99 HANBJERG MØBELFABRIK A/S BODILSEN A/S TVILUM-SCANBIRK A/S ELKJÆR STRIK A/S KELLO A/S EGETÆPPER A/S...125

4 1. Introduktion Baggrund, opdrag og formål Klyngedannelsen i den danske erhvervsstruktur har gennem en årrække tiltrukket sig betydelig opmærksomhed som en vej til en stærkere fokusering af de erhvervspolitiske foranstaltninger. Dette er ikke mindst tilfældet i agendaen for den regionale erhvervsudvikling. Den særlige opmærksomhed bygger på en udbredt antagelse om, at erhvervsklyngerne udviser særlige dynamiske karaktertræk, som er befordrende for vækst i såvel beskæftigelse som indkomster i såvel klyngen som i det videre regionale bagland. Et stærkt udviklingsstrategisk fokus på erhvervsklynger ses samtidig som en fordel, fordi det antages, at en koncentreret og koordineret indsats omkring klyngernes udvikling vil give større effekt af givne midler end en indsats, som spredes over et bredt spektrum af brancher og erhverv. Erhvervsklyngen som regional erhvervspolitisk agenda skal således ikke ses som en ny regional erhvervspolitisk arena, men snarere som et tilbud til fornyelse af den regionale erhvervsanalyse og til at forbedre det erhvervspolitiske samspil mellem aktører i regionen såvel som med landspolitiske tiltag. Baggrunden for den stærkt stigende interesse for erhvervsklyngen som et erhvervspolitisk fikspunkt skal findes i de internationale analyser, beretninger og erfaringer, som begyndte at træde i karakter i slutningen af 1980erne. På den ene side fremstod de industrielle distrikter i Norditalien som eksempler på succesfulde klyngedannelser, hvor ikke mindst de regionale myndigheder i Emilia- Rogmania ERVET tiltrak sig opmærksomhed. 1 Det var beretningerne fra disse industrielle distrikter, som inspirerede Erhvervsfremme Styrelsens Netværksprogram i perioden Dette program satte tidligt erhvervsklyngernes betydning i det erhvervspolitiske søgelys i Danmark. På den anden side publicerede Michael Porter i 1990 sin bog The Competitive Advantages of Nations, hvor han sammenfatter såvel nationale erfaringer som teoretiske bidrag til en klyngeudviklingsmodel, der har en stærk appel til både nationale klyngestudier og til en erhvervspolitisk indsats. Der er imidlertid de seneste år fremkommet flere internationale bidrag, som peger på, at den pågående globalisering af erhvervsstrukturen kan medvirke til at svække den indre dynamik i regionale klyngedannelser (Coe et al., 2003; Gereffi, 1999). Der tegnes et billede, hvor der sker et opbrud i klyngernes indre produktionsnetværk, idet virksomhederne i stigende grad udflager opgaver til leverandører i det globale produktionsnetværk (globale leverancenetværk); og hvor der sker ændringer i den centrale rolle som den geografiske nærhed har for vidensudveksling og -deling mellem virksomhederne, fordi de i stigende grad udvikler globale informations- og vidensnetværk; og endelig gennem den stigende betydning som internationalt ejerskab og koncerndannelse har for virksomhedernes strategiske orientering og ledelsesfilosofi (globale ledelseskoncepter). 1 Eksempler på publikationer, som tiltrak sig stor opmærksomhed er: Pyke & Sengenberger (1992): Industrial Districts and Local Rconomic Regeneration, fra International Labour Studies, Geneva og Piore & Sabel (1984): The Second Industrial Divide: Possibilities for Prosperity. 1

5 På den anden side er der også de seneste år fremkommet væsentlige bidrag i den internationale faglitteratur, som fastholder ja, endog fremhæver som noget centralt at de regionale klyngedannelser vil få stigende betydning for regionernes konkurrenceevne i en globaliseret verden (Porter, 1998; Krugman, 1997 og fx Scott, 1998; Maskell, Bathelt, Malmberg, 2005). I nærværende rapport tages denne problemstilling op til konkret belysning i en dansk kontekst, idet der gennemføres eksplorative analyser af den rolle forskellige dimensioner af globaliseringen spiller for fire danske klynger: IT-området i Århus, tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området, fødevareindustrien i Vejleområdet og møbelindustrien i Salling-området. Figur 1 illustrerer afgrænsningen af de 4 klynger. 2 Figur 1: Afgrænsning af de 4 klynger 3 Rapporten er baseret på et kommissorium fra Landsplankontoret, hvor formålet for projektet er, at afklare under hvilke betingelser, virksomhederne i klyngerne klarer sig bedre end andre virksomheder. Især klyngernes afhængighed af formelle tekniske og avancerede kvalifikationer skal belyses. Analyserne er baseret på en række centrale performance indikatorer, som belyser forskellige sider af klyngernes dynamiske karaktertræk. Rapportens undersøgelser og analyser falder i to centrale dele. I den første del kapitel 5 - gennemføres på grundlag af specialkørsler fra Danmarks Statistik (DS) en performance undersøgelse af de udvalgte erhvervsklynger. I disse undersøgelser 2 Mere detaljerede oplysninger angives i bilag 1: Branche og kommunekoder. 3 Note til fødevareindustrien i Vejle-området: Børkop, Jelling samt Tørring Uldum Kommune er ikke medtaget i nærværende rapport, idet opdragsgiver i en tidligere undersøgelse har konstateret, at der ikke forefindes fødevareindustrivirksomheder af betydning i disse kommuner, jf. her Nielsen, 2001.)). 2

6 søges ind til, hvorledes globale indikatorer som fx import og eksport præger klyngernes overordnede performance. Det er ønskeligt også at belyse den betydning, udviklingen i internationalt ejerskab til virksomheder i klyngerne har, men det har ikke været muligt at fremskaffe relevante data hos DS indenfor de givne rammer. Den første delundersøgelse har til formål at give en overordnet karakteristik af de udvalgte klyngers position i den globale arbejdsdeling og ikke mindst at fremlægge overordnede billeder af, hvorledes klyngernes udviklingstræk påvirkes. Afsnittet afrundes med en sammenstilling af centrale udviklingstræk for de udvalgte klynger, ligesom der reflekteres over, hvorledes klyngernes forskellighed kommer til udtryk i forhold til den internationale arbejdsdeling. I den anden del af undersøgelserne kapitel 6 - gennemføres en undersøgelse af, hvorledes en række virksomheder, som er centralt placeret i de undersøgte klynger, ser deres egen position i klyngen, og hvorledes de oplever den betydning, klyngen har for deres egne aktiviteter. Denne del af undersøgelsen er baseret på intensive semistrukturerede interviews i udvalgte virksomheder. På grundlag af undersøgelserne i denne del, fremlægges en typologi af virksomheder, baseret på deres forskellige positioner i erhvervsklyngen. Typologiens foreløbige karakter skal understreges, da de studier, der er gennemført her, har en eksplorativ karakter. Rapporten afsluttes med en række betragtninger, hvor det centrale spørgsmål er, hvor velegnet erhvervsklyngen er som grundlag for en regional udviklingsstrategi i et samfund, hvor globaliseringens indflydelse træder mere og mere i karakter. Rapporten er i det følgende disponeret som følger. Først kommer et afsnit, hvor erhvervsklyngebegrebet resumeres i dets forskellige afskygninger. I afsnittet fastlægges den definition, der anvendes videre frem i rapporten. I det følgende afsnit Erhvervsklyngernes rolle i den erhvervspolitiske agenda i udlandet og i Danmark gives først et overblik over de vigtigste udenlandske analyser og policy orienterede koncepter hvorefter danske klyngeanalyser fremlægges og drøftes. De væsentligste teoretiske og modelmæssige fundamenter for klyngeanalyser og politikker fremlægges. Afsnittet afsluttes med en kort status over klyngernes position i dansk regional erhvervsudviklingspolitik. Rapportens 4. afsnit erhvervsklynger under pres indledes med analyser af kilderne til det transformationspres, de regionale erhvervsklynger er underlagt. Disse kilder forbindes med de konkrete undersøgelser, som rapporten bygger på. I det følgende afsnit følger først de registerbaserede undersøgelser af de fire klynger. Der gives en redegørelse for undersøgelsernes udsnit og nøglevariable, hvorefter undersøgelsesresultaterne fremlægges. Dette underafsnit afsluttes med en redegørelse for usikkerhederne og for den modeludvikling, undersøgelserne har givet anledning til. Derefter følger interviewundersøgelserne foretaget i udvalgte virksomheder fra de fire klynger. I dette afsnit sættes fokus på, hvorledes klyngerne opfattes set med virksomhedernes briller. Står klyngerne centralt placeret i ledelsens bevidsthed, udgør klyngen et centralt omdrejningspunkt for virksomhedens drift og udviklingsaktiviteter? Også dette afsnit afsluttes med en redegørelse for de 3

7 usikkerheder, undersøgelserne implicerer, og for den modeludvikling undersøgelserne har givet anledning til. I det afsluttende kapitel 7 regionale erhvervsklynger i den globale økonomi sammenfattes undersøgelsernes hovedresultater, idet der lægges vægt på at belyse de varierede positioner, erhvervsklyngerne kan indtage i den globale økonomi og videre de forskellige positioner, virksomhederne i en given klynge kan indtage i spændingsfeltet mellem deres position i klyngen og deres position i deres globale produktions- og vidensnetværk. De globaliseringsvariable, som findes af særlig central betydning for erhvervsklyngernes videre dynamik, fremhæves og drøftes. De erhvervspolitiske implikationer, globaliseringen har for den regionale erhvervsklyngepolitik, opsummeres med grundlag i rapportens analyser. 2 Erhvervsklyngen som begreb Det er næppe for meget sagt, at der hersker en betydelig forvirring omkring, hvorledes en erhvervsklynge kan begribes. Emnet er sat under en meget omfattende til tider særdeles kritisk behandling (se fx Martin og Sunley, 2003; Maskell og Kebir, 2005). I det følgende holder vi os til at fremlægge den definition, der vil blive anvendt videre frem i rapporten. Den er: Den regionale klynge er defineret ved den geografiske nærhed mellem en gruppe af virksomheder og institutioner, som er forbundne gennem økonomiske såvel som sociale udvekslingsprocesser og gensidige tilpasningsprocesser. Den er baseret på flere forskellige bidrag, som hver især fremhæver særlige dimensioner ved kompetenceklyngen (Porter, 1998; Van de Ven et al., 1993; Johannisson et al., 2002). Udviklingen i klyngefænomenet peger på, at tre dimensioner er centrale, når vi taler om regionale klynger. Det er for det første den geografiske nærhed mellem de deltagende virksomheder. Den har dannet grundlag for mange klyngeanalyser såvel i Danmark som internationalt. Isoleret set har denne dimension den svaghed, at den blotte tilstedeværelse af en række virksomheder i samme branche nok kan give anledning til agglomerative fordele, men ikke i sig selv borger for et dynamisk samspil mellem virksomhederne. Derfor indgår det interorganisatoriske netværk i form af input-output såvel som sociale relationer - mellem virksomhederne som den 2. centrale dimension. Denne dimension lægger vægt på det kommercielle (handlede) såvel som det uhandlede samspil mellem virksomhederne, altså et socialt betinget samspil, som ikke handles i markedet (Storper, 1997). Ét af de forhold, som har påkaldt sig betydelig opmærksomhed, er det spill over af viden, som nærheden og samspillet mellem virksomhederne betinger. Endelig står ikke mindst i en vidensøkonomisk kontekst det institutionelle netværk mellem virksomhederne og institutioner, som er relaterede til virksomhedernes 4

8 operationsområde centralt. Herunder falder foruden vidensbærende institutioner, også fx finansielle institutioner og politikbærende institutioner. 3 Erhvervsklyngernes rolle i den erhvervspolitiske agenda i udlandet og i Danmark 3.1 Internationale studier I den internationale litteratur om erhvervsklynger tegner sig tre spor, som alle har det indre samspil mellem virksomhederne i klyngen som deres centrale element. På den ene side er det spor, som tager afsæt i de tidlige studier af klyngerne af små virksomheder i det, som ofte kaldes det 3. Italien de industrielle distrikter der har udviklet sig specielt i nordøst Italien. I dette spor spiller de socialt indlejrede koordinationsmekanismer mellem virksomhederne og også i forhold til de understøttende institutioner en central rolle. Samspillet mellem virksomhederne er uformelt og indrammes af tillid mellem aktørerne på den ene side og sociale sanktionssystemer udviklet i fællesskabet på den anden side. I dette spor ses udviklingen af et fælles indre arbejdsmarked med særegne traditioner og kompetencer også som en central faktor for såvel vidensdeling som konkurrenceevne. På den anden side er det spor, som navnlig Porter (1990) har tegnet med sine analyser af klynger i 10 lande, og den betydning de har for nationernes internationale konkurrenceevne. I dette spor ligger hovedvægten ved det lokaliserede konkurrencemoment og de materielle relationer mellem virksomheder med forskellig indbyrdes specialisering og deres samspil med ledende brugere i regionen. Porters spor lægger betydelig vægt på de reducerede transaktionsomkostninger mellem virksomhederne i en given klynge, styrken af den interne rivalisering mellem virksomhederne i klyngen og den vidensspecialisering, som samspillet med krævende brugere og vidensinstitutioner kan give anledning til. Porter (2001) lægger vægt på, at innovation har en stærk lokaliseringsmæssig forankring, som skabes i samlokaliseringen af gensidigt specialiserende virksomheder og understøttende vidensinstitutioner. Endelig er der det Skandinaviske spor, som bl.a. tegnes af Malmberg og Maskell (1997). I dette spor lægges hovedvægten på læring og vidensopbygning som en lokaliseret proces. Det forklares ved, at tavs ikke kodet viden klister til lokalområdet gennem samspillet mellem aktørerne der. Denne viden ses som et særligt værdifuldt element, fordi den ikke er alment tilgængelig, men er lejret i unikke lokalt forankrede samspil. Se Malmberg og Maskell (2005) for en nylig opsummering af det lokaliserede læringsperspektiv. Ved siden af disse tre spor har der udviklet sig et særskilt ydre spor, som ser den regionale klyngedannelse i samspil med globale spillere herunder ikke mindst multinationale virksomheders interne koncernnetværk. Blandt de emner, som disse studier har taget op, tegner sig to stærke temaer. På den ene side studier af hvorledes multinationale virksomheder søger at forbinde sig med regionale klynger gennem etablering af datterenheder i udvalgte klynger (se fx Forsgren et al., 1996; Lorenzen 5

9 og Mahnke, 2002; Andersen og Christensen, 2005). På den anden side studier af hvorledes multinationale selskabers organisering af deres globale forsyningsnetværk påvirker organiseringen af aktiviteter i regionale og nationale klynger (fx Gereffi, 2003; Enright, 2000; Christensen og Munksgaard, 2001). I dette ydre spor findes endnu kun få bidrag, som ser erhvervsklyngens dynamik i samspil med udviklingen i det globale produktionsnetværk. Eksempler på tidlige bidrag findes i Amin og Thift (1992) og Dicken (1992/2003). I ét af de senere bidrag (Basevi og Ottaviano, 2001) ses på de velfærdsmæssige implikationer af beslutninger om udflagning og knopskydninger fra eksisterende virksomheder i erhvervsklyngen. Det konkluderes, at de globale sourcingmuligheder har fremmet såvel aktivitets- som virksomhedslokalisering internationalt, og at virksomhedernes forsøg på at overkomme handelsbarrierer gennem omlokalisering sænker innovationstakten og skader velfærden i klyngen. Som konklusion må man imidlertid sige, at den internationale faglitteratur præges af, at globaliseringen af såvel produktions-, markeds- og vidensnetværk endnu ikke ses som centrale elementer, der griber fundamentalt ind i de regionale klyngedannelsers organisering og dynamik. Dette illustreres blandt andet af den hvidbog Andersson, Serger, Sörvik, Hansson (2004) udarbejdede, som blev resultatet af en international konference om klyngepolitik afholdt i Stockholm i Tværtom præges faglitteraturen af mange bidrag, som betoner, at regionale klynger får stigende betydning i det globale videnssamfund og derfor også bør påkalde sig erhvervspolitisk opmærksomhed, som et centralt mikroøkonomisk funderet supplement til nationale makroøkonomiske tiltag, se fx Porter (2001) og Bertelsen (2004). 3.2 Danske klyngestudier Langt de fleste klyngeanalyser i Danmark er udarbejdet med specifikke erhvervspolitiske formål for øje. På den ene side er der siden slutningen af 1990erne fremkommet en lang række rapporter, som har haft identifikationen af klynger som deres sigte. På den anden side er der specielt de senere år fremkommet en række analyser, som søger at benchmarke danske klynger i forhold til lignende internationale agglomerationer, brancher og klyngedannelser. Endelig bruges klyngeanalysen i stigende grad til at geare den regionale erhvervspolitik. Heri ligger på den ene side forsøg på at fokusere den erhvervspolitiske programvirksomhed på felter, som anses for særlig modtagelige overfor en politisk indsats. På den anden side forsøg på at adressere centrale faktorer, der virker forstærkende på konkurrenceevnen, som fx innovationsaktivitet og iværksætteri. De danske klyngeanalyser specielt de erhvervspolitisk orienterede har således i stor udstrækning fulgt de mønstre, som tegner sig i den internationale faglitteratur, specielt det spor, som tegnes af Porter. Det kan give anledning til kritiske refleksioner, alene af den grund, at den danske kontekst på mange måder er særegen. Der er imidlertid også en dansk kølvandsstribe, som tegner et langt spor tilbage i tiden til studier af dét, der dengang blev kaldt industrielle komplekser. Se Dreier, Kristensen og Laursen (1997) for en oversigt. 6

10 Listen af policy orienterede klyngestudier i Danmark er lang (I bilag 2 bringes en oversigt over de vigtigste). Startskuddet blev givet med rapporten Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken (Erhvervsfremme Styrelsen, 2001). Denne rapport koncentrerer sig om at indkredse eksisterende erhvervsklynger i Danmark. I de følgende år udgiver Erhvervs- og Boligstyrelsen en række politisk orienterede analyser (jf. bilag 2). Landsplankontoret, Miljøministeriet, gennemførte i 2001 en kortlægning af lokale og regionale klyngedannelser (Nielsen, 2001). Det skete på grundlag af ressourceområde statistikken. I rapporten konstateres, at der kan identificeres 139 erhvervsklynger, som i 1999 omfattede 18 procent af de beskæftigede i landet, idet man ved kortlægningen ser bort fra en række mindre veldefinerede klynger. Rapporten konstaterer også, at erhvervsklyngerne er forholdsvis jævnt fordelt over hele landet, om end regionale variationer forekommer. En af de første regionale klyngeanalyser med et erhvervspolitisk sigte blev lavet for Hovedstadsrådet (Oxford Research, 2002). I den analyse udpeges 7 klynger, som benchmarkes internationalt. I rapporten understreges 3 faktorer, som findes væsentlige for den erhvervspolitiske agenda. Det er etablering af en fælles klyngebevidsthed gennem organisering af klyngens aktører, skræddersyning af erhvervsfremmeinitiativer i dialog med centrale aktører i klyngerne og endelig klyngen som ramme for udvikling af et regionalt innovationssystem. Samme år udgiver det Jysk-fynske Erhvervssamarbejde en klyngerapport (Oxford Research, 2002), hvor der identificeres mere end 200 klynger, som potentielt kan danne grundlag for et fokuseret erhvervspolitisk samarbejde mellem de deltagende amter. Der peges på 34 klyngedannelser, som iflg. rapporten, kan danne grundlag for en fælles fokuseret indsats, herunder fx tiltrækning af udenlandske investeringer. I Det Økonomiske Råds Formandskabs rapport om dansk økonomi fra 2003 stiller formandskabet sig imidlertid skeptisk overfor den erhvervspolitiske værdi af en klyngefokuseret erhvervspolitik, således som det fremgår af nedenstående citat: Resultaterne af kapitlets empiriske analyser peger ikke på effektivitetsmæssige grunde til at fremme nogen bestemt erhvervsstruktur på regionalt niveau. Det indebærer, at erhvervspolitikken hverken generelt bør fokusere på at opbygge eller forhindre opbygningen eller væksten af såkaldte klynger. Resultaterne indebærer dermed, at den støtte, der gives til udvikling af regionale vækstmiljøer, i 2002 forholdsvis beskedne 50 mio. kr., ikke bør tage særligt hensyn til at udvikle regionale erhvervsmæssige klynger. Analyserne finder heller ikke nogen effekt på produktivitetsvæksten af konkurrenceforholdene i brancher og regioner. Kilde: Citat fra Dansk Økonomi 2003, kapitel 5, side 193. I dag fremstår erhvervsklyngen alligevel som et centralt omdrejningspunkt i den regionale erhvervspolitik i Danmark såvel som i mange andre lande. 4 Der er investeret ganske betydelige midler i klyngeanalyser og i erhvervsstrategisk program- 4 Se f.eks. og Observatory of European SMEs 2002, No 3: Regional Clusters in Europe, KPMG Special Services and EIM Business & Policy Research in the Netherlands. 7

11 virksomhed. 5 De midlertidige vækstfora, der er knyttet til de 5 nye regioner, har således alle med undtagelse af Hovedstaden fremlagt de første analyser af regionens erhvervsgrundlag, hvor erhvervsklyngerne indtager en fremtrædende position som grundlag for det strategiske arbejde med erhvervsudviklingsprogrammer. 6 Medens de regionale klyngeanalyser, som udarbejdes med et erhvervspolitisk sigte, har et stærkt fokus på den internationale konkurrenceevne og de potentialer, klyngerne i de enkelte regioner giver som ramme for en regionalt innovationspolitik, er det slående, at de mulige opbrudstendenser og aktivitetsmæssige udhulninger af klyngerne, som kan følge i kølvandet på den nye globale arbejdsdeling, optager mindre plads i analyserne. 4 Erhvervsklyngernes transformationspres et overblik Hvordan griber globaliseringen ind i klyngerne, og hvilke konsekvenser har dette for deres aktiviteter, udvikling og interne organisering? I det følgende diskuteres globaliseringens transformationspres, der sammen med aktørernes egne strategier og handlinger i klyngen skaber den dynamik som forandrer forretningsvilkårene for erhvervsklyngerne. Samtidig med at globalisering er et centralt begreb i denne sammenhæng, er det også et ord, som anvendes i mange forskellige sammenhænge og betydninger også indenfor erhvervs- og samfundsøkonomi. Leavitt (1983) forstår globalisering som en sammensmeltnings-proces, hvor kundepræferencer, leverandørkompetencer og markedsbetingelser i stigende grad bliver ensartede. Porter (1985) har defineret globalisering som en proces, hvor økonomier og brancher i stigende grad specialiserer sig og bliver afhængige af hinanden, men bevarer deres egenart. Giddens (1984) syn på globalisering afviger ikke radikalt fra Porters, men samordningen af de lokale og globale aktiviteter, der er i fokus, definerer den stigende globalisering ud fra et kompleksitetsperspektiv, hvor lokale netværk af sociale relationer og institutioner udvides og væver sig ind i hinanden. Det betyder, at økonomiske aktørers råderum bliver mere komplekst, og aktiviteter mere samtidige. Der kan drages en parallel fra sommerfugleeffekten i kaosteorien 7 til Giddens syn på globaliseringens kompleksitet: Aktiviteter, der udføres lokalt, kan have konsekvenser i fjerne markeder, og beslutninger, truffet lokalt blandt aktører i andre verdensdele, kan gribe direkte ind i organiseringen og ledelsen af hjemlige aktiviteter. Netværk mellem virksomheder, som kontinuerligt kan tilpasse sig disse lokale ændringer, afløser i disse år de multinationale virksomheder som globaliseringens dominerende organiseringsform. 5 Der er samtidig sket en vis globalisering af det politikforberedende arbejde med erhvervsklynger, idet flere globale konsulentvirksomheder er trådt ind i markedet for klyngeanalyser. 6 Alle disse rapporter er udarbejdet af Copenhagen Economics og Inside Consulting. De kan ses på 7 Ifølge kaosteorien er komplekse systemer, som for eksempel globale vejrsystemer, uforudsigelige, fordi selv meget små lokale forandringer er komplekst forbundet til det globale, og effekten af dem kan øges drastisk gennem systemets transformationer. 8

12 I en lille åben økonomi som den danske, eksponeres virksomhederne i højere grad for denne globalisering end i større økonomier, hvor hjemmemarkedet kan give grobund for en stærkere specialisering end tilfældet er i Danmark. Det har betydet, at danske virksomheder har hentet lærepengene på internationale markeder tidligere i deres udvikling end virksomheder med store hjemmemarkeder. Ambitiøse danske virksomheder har måttet skabe vækst på eksportmarkederne. Hvor internationalisering tidligere har handlet om en markedsmæssig eksponering, betyder globalisering i dag, at alle aktiviteter eksponeres: Fra indkøb af materialer og komponenter, over produktionsmæssig koordinering med leverandører, teknisk og vidensmæssigt samarbejde, til innovativt samarbejde med internationale brugere. Denne 360 graders eksponering af virksomheden indebærer en stigende indlejring i tætvævede globale produktions-, markeds- og vidensnetværk som vi ser som centrale kendetegn ved globaliseringen. Den indebærer i sidste ende også en betydelig institutionalisering af såvel samarbejdsformer som ledelsesperspektiver i virksomhederne. Karakteren af og kontrollen over klyngernes aktiviteter præges af et globalt transformationspres. Kilderne til dette er globaliseringen af markedsvilkår (faktor- og, afsætningsmarkeder og konkurrencen fra virksomheder og klynger med andre faktorvilkår end de danske), globaliseringen af ejerskab, samt globaliseringen af de institutionelle rammevilkår for virksomhederne, som blandt andet omfatter de grundlæggende politiske, juridiske, kulturelle, sociale og samfundsøkonomiske vilkår for erhvervsklyngerne og deres virksomheders aktiviteter. I den følgende gennemgang begrænser vi os til at diskutere nogle få, centrale transformationskilder, der i særlig høj grad griber ind i klyngernes aktiviteter og deres organisering, jf. nedenstående figur 2. Figur 2: Transformationspressets kilder Transformationspressets kilder Transformationsdynamik i klyngerne Transformationspressets konsekvenser for klyngerne Kundepres Leverandørpres Konkurrencepres Teknologipres Ejerskabspres Standardiseringspres Global positionering Global centrifugal- & lokal sammenhængskraft Nye organisationsformer, kompetencer og roller Innovation,iværksætteri og rivalisering Opløsning af klyngen Specialiseret produktionsklynge Kompetenceklynge Vidensklynge 9

13 4.1 Transformationspressets kilder Kunde-, leverandør- og konkurrencepres Medens vi traditionelt har set den internationale arbejdsdeling i et horisontalt perspektiv, hvor landene har specialiseret sig indenfor forskellige produktområder, kan den nye internationale arbejdsdeling bedre forklares som en vertikal specialisering. Den præges af en aktivitetsmæssig specialisering langs trinnene i de forædlingskæder, der fører fra råvarekilderne frem til de endelige brugere. Et af kendetegnene ved den øgede vertikale specialisering er, at den internationale handel med halvfabrikata har udvist væsentligt større stigningstakter end stigningen i den internationale handel med forbrugsvarer. 8 Globaliseringen af de industrielle varemarkeder har med andre ord taget fart de seneste år. Bag dette gemmer sig den kendte industrialisering af en række lande i såvel Østeuropa som Asien. Medens vi her i Danmark taler om vidensamfundets fremvækst, taler man i disse lande om fremkomsten af det industrielle samfund. En anden måde hvorpå globaliseringen skaber et direkte transformationspres, er gennem internationale kunders etablering af indkøbsfunktioner og lignende i lokalområdet. Virksomhederne i erhvervsklyngerne oplever derigennem, at den indre arbejds- og vidensdeling præges af nye internationale kunders perspektiver. I en artikel om skodistrikterne i det 3. Italien analyserer Amighini og Rabellotti (2003), hvorledes de globale modehuses tilstedeværelse i klyngerne og deres kontrol af nøgleaktiviteter som design og distribution præger balancen mellem virksomhedernes indbyrdes samarbejde og konkurrence. De peger på, at den globale sourcing aktivitet udtynder bestanden af virksomheder og samarbejdsmuligheder i de berørte klynger. Danske paralleller kan findes i vindmølleindustrien, indenfor mobiltelefoni og i den rustfri stålbranche. Dette er en af de måder, hvorpå sommerfugleeffekten i Giddens globaliseringsdiskussion udfolder sig. Et andet aspekt vedrører konkurrencen fra eksempelvis klynger og aktører fra 3. verdenslande, som gennem samarbejde og konkurrence med andre klyngers aktører søger at overtage deres markedsposition. Se for eksempel Russo (2004) som omtaler, hvorledes kinesiske klynger af keramiske fliseproducenter i løbet af få år har indtaget en førende global markedsposition på bekostning af virksomhederne i italienske distrikter, jf. også senere omtale Ny teknologi som kilde til transformation Virksomhedernes deltagelse i den nye internationale arbejdsdeling understøttes af to centrale basisinnovationer, nemlig 20 fods containeren og Internet. Begge innovationer favoriserer transport og dialog over store afstande. Digitaliseringen af samfundet kan med rette kaldes en revolutionerende basisinnovation, som griber ind i alle brancher, virksomheder og lokaliteter, således at teknologien grundlæggende griber ind i både den daglige praksis og de rutiner, der er etableret i den enkelte virksomhed, og i den måde hvorpå virksomhederne informerer og samarbejder med kunder, leverandører og fx konkurrenter. 8 Se f.eks. Lüthje, T. (2005). 10

14 Brugen af IKT har imidlertid ikke i sig selv nogen entydig indflydelse på balancen mellem virksomhedernes orientering mod globale produktions- og markedsnetværk på den ene side og orienteringen mod samspillet i den klynge, virksomhederne er lejret i, på den anden side. Brugen af IKT kan på nogle punkter medvirke til at forstærke etablerede samarbejdsrelationer. På andre punkter giver IKT mulighed for og anledning til at virksomhederne bryder med de samarbejdsmønstre, som har været dominerende hidtil. Brugen af IKT kan således styrke dialogen og vidensudvekslingen mellem virksomhederne i erhvervsklyngen, hvor den digitale kommunikation let kombineres med dialog ansigt til ansigt. Med dette in mente er der imidlertid ikke tvivl om, at IKT spiller en drivende rolle i den aktuelle globaliseringsproces. Brugen af IKT åbner på den ene side op for nye forretningsmuligheder. På den anden side rummer brugen af IKT en snebold-effekt, som tvinger virksomhederne til at ændre praksis i forhold til etablerede kommunikationsformer og ansporer virksomhederne til nye måder at organisere deres samarbejdsrelationer på. Brugen af digital informationsudveksling nedbringer den friktion, som afstanden tidligere har indebåret. Dette viser sig på en række områder: Dokumentudveksling er blevet afstandsneutral nedtoner behovet for nærhed Dialog over opbløder tidszonernes betydning nedtoner behovet for samtidigheden i informationsudveksling og dialog Nettet kan støtte open-sourcing nedtoner betydningen af fysiske/geografiske agglomerationsfordele Digitale markedspladser vinder frem og reducerer behovet for fysiske messer, udstillinger og on-site inspektioner Nettet kan facilitere fælles on-line produktionsplaner, ordrebøger og fx proces- og økonomistyringsfaciliteter Dokumentation og fx tegningsmateriale kan sendes digitalt og danne basis for onscreen dialog nedsætter behovet for nærhed ved open-end problemløsning Den digitale informationsudveksling har således afgørende betydning for, at transaktionsomkostninger i den globale markedsplads nedsættes i forhold til de traditionelt lave transaktionsomkostninger, som det nære samspil mellem virksomheder i erhvervsklyngerne er blevet tillagt. Samtidig skaber IKT rammer for andre former for vidensudveksling, således at vidensdeling teknisk kan faciliteres over lange afstande. Udviklingen af den digitale teknologi er imidlertid en nødvendig, men langt fra tilstrækkelig betingelse for at virksomhedernes samarbejdsrelationer globaliseres. Den organisatoriske og ledelsesmæssige understøttelse er af afgørende betydning. Der er imidlertid næppe tvivl om, at netop de internationalt opererende virksomheder udvikler organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, som styrker deres evne til at koordinere aktiviteterne i deres globale forsyningskæder, såvel som i deres interne koncernnetværk. Sagt på en lidt anden måde, så peger meget på, at digitaliseringen og organiseringen af globale forsyningsnetværk spiller sammen på en selvforstærkende måde. Der udvikles nye spillere og organisatoriske løsninger, som lukker de strukturelle huller, som besværliggør koordinationen af de globale aktivitetskæder. 11

15 Dermed medvirker de til at nedsætte transaktionsomkostningerne i de globale forædlingskæder Ejerskabspres Virksomhedsetableringer og opkøb af aktiviteter på tværs af landegrænser vokser stærkt i disse år 9. Dette omfatter både danske virksomheders etablering i udlandet og de udenlandske investeringer i Danmark. Nationalbankens seneste opgørelser over danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark viser, at antallet af udenlandske investeringer er i vækst. Denne udvikling kan følges på en række erhvervsområder, hvor danske virksomheder i stigende grad offshorer dvs. flytter produktions-, service- og udviklingsaktiviteter fra Danmark til udlandet, men beholder ejerskabet over dem. Samme form for kapitalbevægelse med modsatrettet fortegn findes også, idet en række erhvervsklynger tiltrækker udenlandske virksomheder, som køber op for at få adgang til klyngens kompetencer eksempelvis i vindmølleindustrien og indenfor IT og i den farmaceutiske industri. Danmarks Statistik har i en nylig temaundersøgelse om dansk erhvervsliv i et internationalt perspektiv, opgjort omfanget af udenlandsk ejede virksomheder i Danmark (Hansen og Mortensen, 2006). I nedenstående kort gengives deres andele af omsætningen i 2003 opgjort på amter. Der er store forskelle på den rolle det udenlandske ejerskab spiller i de amter, der indgår i undersøgelserne i denne rapport. Figur 3: Udenlandsk ejede virksomheder, opgjort på amter. Andele af omsætningen i Under 10 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct. 30 pct. og derover Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kilde: Hansen og Mortensen (2006), side 16. Gengivet med tilladelse fra Danmarks statistik. 9 Se for eksempel Nationalbankens kvartalsvise opgørelser over direkte udenlandske investeringer i Danmark. 12

16 Dette presser erhvervsklyngerne på flere måder. For det første betyder stadig flere offshoring aktiviteter fra distrikterne, at kapital og kompetencer forlader erhvervsklyngerne for at blive reetableret andre steder og i flere tilfælde leder det til at viden videregives til potentielle konkurrenter i andre lande, jf. Russo, op. cit. (2004). For det andet tilføres erhvervsklyngerne andre former for kapital, som er kontrolleret udenfor erhvervsklyngens geografiske afgrænsninger. På den anden side repræsenterer ejerskabspresset også nye muligheder for de enkelte aktører og for klyngen som sådan. Udenlandske virksomheders etablering i området tilfører ny viden om teknologier og processer og skaber muligheder for at bygge relationer til disse virksomheder (Lazerson & Lorenzoni, 1999), ligesom offshoring aktiviteter ofte skaber nye markedsmuligheder og dermed ofte trækker flere aktiviteter ind i distriktet (Berger & Locke, 2000) Globale standarder Også udviklingen af standarder globale eller stor-regionale (som fx EU) er en kritisk transformationskilde. Ikke mindst for udviklingen af de globale aktivitets- og informationsnetværk. Disse standarder kan enten være multilateralt aftalte standarder eller standarder sat af dominerende spillere på givne forretningsområder ligesom de kan håndtere varierende grader af kompleksitet. Disse standarder spiller også på mange andre områder en betingende rolle for danske virksomheders deltagelse i den internationale handel. Digitaliseringens understøttelse af udvekslingen af store datamængder har blandt andet lettet kodificeringen af sofistikerede produktionsprocesser og dermed styrket mulighederne for at opdele forædlingsaktiviteterne i diskrete trin baseret på moduler og standarder, som sikrer, at de kan forbindes. Standarder og moduler tillader således, at aktiviteter, som før måtte samlokaliseres i én lokalitet, kan spredes i geografisk rum. Fremvæksten af internationale eller i nogle tilfælde globale standarder og koncepter medvirker også til at undergrave de lokale standarder, som ofte er baseret på lokale samarbejdsrelationer og håndværksmæssige traditioner. Det, som før var en konkurrencemæssig fordel for virksomhederne i en given klynge, kan dermed vende sig til en rigiditet. Globale standarder kan ses som nedbrydende elementer for værdien af den sociale kapital, der er opbygget i klyngerne. De samarbejds- og koordinationsformer, som præger samspillet mellem virksomhederne i mange klynger, udfordres også af de ledelseskoncepter og administrative rammer, som de typisk store globale spillere introducerer i deres samarbejde med virksomhederne i klyngen. Danmarks Statistiks undersøgelser af barrierer for danske virksomheders outsourcing viser således, at usikkerheder omkring standarder spiller en langt større rolle for virksomhederne end afstand til leverandørerne eller fx sprogvanskeligheder og administrative barrierer (Hansen og Mortensen, 2006, side 41). 13

17 4.2 Klyngernes transformationsdynamik Global arbejdsdeling Udviklingen fra den industrielle økonomi til den vidensbaserede økonomi ses ofte som et skift fra industri til service. Udviklingen indeholder imidlertid også et mere fundamentalt skift fra organisations- og ledelsesformer vi kender fra industrisamfundet til nye mere netværksorienterede organisationsformer i videnssamfundet. Heri ligger bl.a., at viden udgør et mere og mere centralt omdrejningspunkt. I dette skift ligger imidlertid også et væsentligt skift i aktivitetssammensætningen i industriens virksomheder. Medens der traditionelt har været et stærkt fokus på de produktionsgennemførende opgaver selve produktionen sker der i disse år et markant skred i aktivitetssammensætningen i industriens virksomheder. Dette skred er illustreret i nedenstående figur. Figur 4: Den ændrede arbejdsdeling i den globale produktion Produktionsforberedende opgaver Produktionsgennemførende opgaver Produktionsopfølgende opgaver Udvikling Design Konstruktion Prototyper Produktionsplaner Indkøb Leverandørstyring Produktion Driftovervågning Logistik Vedligehold Reparation Kvalitetskontrol Dokumentation Kundeservice Montage Kundekontakt Salg Markedsføring Lav mobilitet Høj mobilitet Lav mobilitet Hyppigt: OECD-området Østeuropa og Asien Global lokalisering Kilde: Baseret på Christensen, 2004 Selv om lokalisering af alle typer af opgaver eksponeres i den globale konkurrence, er det navnlig de produktionsgennemførende opgaver, der sættes under pres fra lavtlønslandene. Dette billede bekræftes af den nylige undersøgelse fra Danmarks Statistik (Hansen og Mortensen, 2006). I nedenstående oversigt gengives undersøgelsens billede af hvilke opgaver, det er virksomhederne outsourcer. 14

18 Figur 5: Opgaver som virksomhederne outsourcer. Hyppigheder i procent 100 Pct Produktion af fysiske varer Forskning og udvikling Logistik og indkøb Call-center, salg og marketing Itaktivitet Administration i øvrigt Kilde: Hansen og Mortensen (2006), side 36. Gengivet med tilladelse fra Danmarks Statistik. Det er navnlig de produktionsgennemførende opgaver, som sættes under et løn- og produktivitetspres. Det kan virksomhederne kompensere for ved at øge automatiseringsgraden; udforme arbejdstilrettelæggelsen i produktionen mere effektivt og ved at outsource først og fremmest de simple, rutineprægede opgaver til virksomheder i netop lavtlønslandene. En undersøgelse foretaget af Jørgensen og Banff (2004) 10 af jern- og metalindustrien i Vejle Amt viser dette mønster. Denne undersøgelse peger også på den omkalfatrende virkning denne outsourcing har for kvalifikationsmønstret i virksomhederne, og hvorledes den navnlig rammer de mindre underleverandører, som traditionelt har levet af ofte forholdsvis simple håndværksprægede operationer, som leveres til større, internationalt orienterede virksomheder i regionen. Disse underleverandører tvinges i stort tal til at omformulere deres forretningsgrundlag og kompetencer. Det hedder i rapporten: På den anden side viser undersøgelsen blandt jern- og metalvirksomheder, at risikoen for at miste arbejdspladser især knytter sig til de virksomheder, som håndterer omstillingsprocesserne ved enten at afvikle produktion eller ved at fastholde produktion uden samtidig at igangsætte innovation. Den sidstnævnte risiko finder vi i særlig grad ved helt små virksomheder med 5-10 ansatte, som ikke har ressourcer til at source og derved fastholde forretningsgrundlag på standardprodukter, og som samtidig mangler ressourcer til at kunne investere i højteknologi og viden, der gør det muligt at konkurrere på specialprodukterne. Risikoen findes imidlertid også ved de helt store virksomheder, der indgår i globale eller internationale koncerner. Den løbende kalkulation af optimeringspunkter på koncernniveau gør det enkelte produktionssted sårbart med mindre produktionsstedet kan hævde sig ved helt særlige kompetencer. Kilde: Jørgensen & Banff, 2004, side En sammenfattende analyse baseret på rapporten findes i Jørgensen, Banff og Christensen (2005). 15

19 Virksomhedernes samarbejdsmuligheder i klyngen udtyndes, ligesom de perspektiver virksomhederne ser i lokalt samarbejde nedtones i forhold til de perspektiver de globale sourcing- og markedsmuligheder rejser. Det påvirker også den vidensgenerering, som følger med samarbejdet. Der er et betydeligt element af tavs viden knyttet til hvorledes man får samarbejdet med leverandører og kunder osv. til at fungere over lange afstande og på tværs af kulturelle skel. Ændringerne i den globale arbejdsdeling slår således direkte ind i den måde hvorpå de enkelte virksomheder organiserer deres produktion. En stigende andel af virksomhedernes produktion gennemføres i andre virksomheder. Derfor bliver ledelse og koordination af samarbejdet med disse virksomheder af central betydning. De produktionsforberedende opgaver opnår status af kernekompetencer og ledelsesopgaven bliver mere netværksorienteret Nye forretningsmodeller og organisationsformer I takt med ændringerne i den internationale arbejdsdeling forskydes den viden, som udgør den væsentligste strategiske produktionsfaktor. Vægten forskydes fra de produktionsgennemførende opgaver til de produktionsforberedende og opfølgende aktiviteter. Virksomheder i gamle brancher sættes under pres for at organisere deres aktiviteter på nye måder eller for at udvikle nye forretningsområder. Et eksempel er Ribe Maskinfabrik, som har forandret sig fra en traditionel jern- og metalvirksomhed til en global sourcing hub og vidensleverandør. Dette har haft store konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og organisationsform, som Ole Jørgensen fortæller: Før havde vi 40 svejsere. Nu er der kun tre tilbage. Før havde vi 14 lærlinge, nu kan vi ingen skaffe. Før var min far og jeg de eneste ingeniører vi skal leve af at sælge merværdi og ikke af at svejse...fremtidsmulighederne for os er nærmest ubegrænsede, men det har været en stor omstillingsproces. Citat fra: Conradsen, m.fl., 2005, kapitel 4, Side 60. Den stigende betydning af human talent i form af viden og læring i værdiskabelsesprocesser er både en drivkraft for og en konsekvens af den øgede globalisering. Videns rolle i værdiskabelse har altid været central, men i forhold til tidligere tider kræver udnyttelsen af denne viden ikke længere kontrol over strukturel kapital i form af produktionsfaciliteter, for at kunne omsættes i profitable forretningsmodeller. Produktionsfaciliteter har traditionelt været en strategisk konkurrenceparameter, der kunne skabe og bevare langtidsholdbare konkurrencemæssige fordele. I dag er denne organisatoriske forudsætning mindre selvskrevet i en række brancher, hvor menneskelig talent, defineret som unik viden og entrepreneuriel vilje, stadig nemmere kan omsættes direkte til forretningsmodeller uden solide krav til en organisation, der mestrer traditionelle funktionsspecialer, såsom at kunne styre interne produktions-, indkøbs- og salgsaktiviteter (Zysman, 2004). 16

20 I mange brancher er produktionsressourcer tilgængelige på det globale marked; underleverandører fra især lavtlønslande tilbyder deres produktionsfaciliteter og kompetencer. Men udnyttelsen af disse ressourcer kræver andre individuelle og organisatoriske kompetencer end de, som traditionelt gør sig gældende. Østeuropæiske og asiatiske lande indtager rollen som verdens ledende sourcing hubs, og en stadig større del af traditionel industriel produktion allokeres til disse lande. Et dansk eksempel på denne udvikling er hardwareindustrien. Danske fabrikanter af computer-platforme ejer ikke selv produktionsfaciliteter, men opbygger en blomstrende forretning som knudepunkter i globale produktionsnetværk og internationale salgsaktiviteter. Via deres relationer og evne til at konfigurere aktiviteter kan de gennemføre fremstillingsaktiviteter uden for deres ejermæssige rækkevidde. Produktionen varetaget i samarbejde med globale kontraktproducenter og salgsaktiviteterne er i høj grad baseret på adgang og relationsopbygning til store detailkæder indenfor forbrugerelektronik. Denne udvikling understøttes af udbredelsen af globale standarder i stadig flere industrigrene, som fører til ensartede snitfladerne mellem komponenter og delsystemer. En PC-fabrikant er i dag en samlefabrik, der koordinerer og konfigurerer produktionen af computere på baggrund af standardkomponenter, som fremstilles i alle dele af verden. 11 Disse forandringer sætter deres tydelige spor i organisationernes opbygning og bemanding. Antallet af medarbejdere med en længerevarende uddannelse stiger i de fleste erhvervsklynger, mens antallet med korte uddannelser falder. Varetagelse og ledelse af grænseflader til omverdenen på strategisk og operativt niveau udfoldes i funktioner, såsom forretningsudvikling, strategisk sourcing, logistikstyring. De nøglekundeansvarlige fylder stadig mere i virksomhedernes organisation, mens betydningen af traditionelle opgaver som produktion og konventionelt indkøb mindskes. Etablering, udvikling, fastholdelse og ledelse af virksomhedens kritiske relationer bliver centrale ledelsesaktiviteter Innovationer, iværksætteri og rivalisering Evnen til at kontrollere og skabe værdi gennem at adskille videns- og produktionsøkonomi er blevet en central konkurrenceparameter, som fundamentalt forandrer virksomhedernes forretningsmodeller og organisationsformer både organisatorisk og branchemæssigt. Dette ses i erhvervsklyngerne, hvis findelte arbejdsdeling og komplementære produktionsressourcer i mange år har været arnestedet for iværksætteri og kontinuerlig udvikling af ny viden. Det nye i denne udvikling er, at virksomhederne i erhvervsklyngerne i stadig højere grad har mulighed for at inddrage kompetencer og ressourcer udenfor erhvervsklyngen. Viden og talent udenfor den traditionelle erhvervsklynge vil også i stigende grad gribe ind i de lokale aktiviteter og definere produktions- og læringsprocesserne der. For virksomhederne i erhvervsklyngen betyder dette for det første, at den gensidige afhængighed af hinanden i et internt orienteret produktionssystem mindskes. For det andet betyder det, at samspillet mellem virksomhederne i klyngen i stigende grad præges af den praksis og de standarder, som sættes i de globale produktions- og markedsnetværk. 11 Et dansk eksempel på en sådan mindre virksomhed er Zepto Computers AS i Hedehusene. Virksomheden konkurrerer med markedsledende virksomheder som Dell og Acer. Zepto er ikke indlejret i en regional klynge. 17

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Fremtidens vækst gennem co-creation & netværk

Fremtidens vækst gennem co-creation & netværk Fremtidens vækst gennem co-creation & netværk Ledernes Netværksdag Odense Januar 2014 Poul Rind Christensen Væksten gemmer sig i netværket Kreativ transformation af det som er gennem: Den nye globale arbejdsdeling

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering Produktion i Danmark Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Titel: Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole Hvem er TRIN? CVU Fredericia Maskinmesterskole En succeshistorie inden for klyngeudvikling Cadore - Italien : - approx. 900 virksomheder inden for udvikling og produktion af solbrilleglas - over 35%

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere