Erhvervsklynger under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsklynger under pres"

Transkript

1 Erhvervsklynger under pres Globaliseringens indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger Analyserapport udarbejdet til Landsplankontoret Skov og Naturstyrelsen, Miljøministeriet Poul Houman Andersen Anne Bøllingtoft Poul Rind Christensen Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus 2006 ISBN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INTRODUKTION BAGGRUND, OPDRAG OG FORMÅL ERHVERVSKLYNGEN SOM BEGREB ERHVERVSKLYNGERNES ROLLE I DEN ERHVERVSPOLITISKE AGENDA I UDLANDET OG I DANMARK INTERNATIONALE STUDIER DANSKE KLYNGESTUDIER ERHVERVSKLYNGERNES TRANSFORMATIONSPRES ET OVERBLIK TRANSFORMATIONSPRESSETS KILDER Kunde-, leverandør- og konkurrencepres Ny teknologi som kilde til transformation Ejerskabspres Globale standarder KLYNGERNES TRANSFORMATIONSDYNAMIK Global arbejdsdeling Nye forretningsmodeller og organisationsformer Innovationer, iværksætteri og rivalisering Global centrifugal- og lokal sammenhængskraft TRANSFORMATIONSPRESSETS KONSEKVENSER FOR KLYNGERNE Opløsningstendenser i klyngen Inerti og uddybet industriel specialisering Kompetenceklynger Vidensbaserede klynger DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE AF DANSKE ERHVERVSKLYNGER I KORT BESKRIVELSE AF HVER AF KLYNGERNE IT-området i Århus Tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området Fødevareindustrien i Vejle-området Møbelindustrien i Salling-området VIRKSOMHEDSETABLERINGER I ERHVERVSKLYNGERNE BESKÆFTIGELSESUDVIKLING I ERHVERVSKLYNGERNE VÆRDITILVÆKST I ERHVERVSKLYNGERNE BESKÆFTIGELSESSAMMENSÆTNING I KLYNGERNE INTERNATIONAL HANDEL SAMMENFATNING AF KLYNGEANALYSERNE DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE AF DANSKE ERHVERVSKLYNGER II INTERVIEWUNDERSØGELSERNE POPULATION OG UDVÆLGELSESKRITERIER OMDREJNINGSPUNKTERNE FOR INTERVIEWENE UNDERSØGELSERNES RESULTATER IT-området i Århus Tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området Fødevareindustrien i Vejle-området Møbelindustrien i Salling-området USIKKERHEDER I CASE-BESKRIVELSERNE SAMMENFATNING AF INTERVIEW UNDERSØGELSEN ERHVERVSKLYNGER I EN GLOBALISERET ØKONOMI ALMENE IMPLIKATIONER FOR KLYNGERNE Ændrede lokaliseringsfordele agglomerationseffekter Ændringer i virksomhedernes samspil i klyngerne social kapital effekter SÆREGNE IMPLIKATIONER FOR DE ENKELTE KLYNGER En ideal-typisk model KLYNGERNES FORFALDS- OG REGENERERINGSTEGN VIRKSOMHEDSSTRATEGIER OG -POSITIONER I KLYNGER UNDER GLOBALT PRES Eksportbase virksomheden...59

3 7.4.2 Importbase virksomheden Lokal systemintegrator Internationalisten REGIONALE ERHVERVSPOLITISKE IMPLIKATIONER Afgrænsning af erhvervsklyngerne Det innovative perspektiv One size-fit-all problemet Andre perspektiver for fokuseret erhvervsfremme indsats AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER REFERENCER...65 BILAG 1: BRANCHE OG KOMMUNEKODER...70 BILAG 2: DANSKE UNDERSØGELSER AF ERHVERVSKLYNGER...72 BILAG 3: CASESAMLING...77 HEVICO A/S...78 EASYFOOD A/S...82 DANPO A/S...87 KILOO APS...92 KEY2KNOW A/S...95 SYSTEMATIC SOFTWARE ENGINEERING A/S...99 HANBJERG MØBELFABRIK A/S BODILSEN A/S TVILUM-SCANBIRK A/S ELKJÆR STRIK A/S KELLO A/S EGETÆPPER A/S...125

4 1. Introduktion Baggrund, opdrag og formål Klyngedannelsen i den danske erhvervsstruktur har gennem en årrække tiltrukket sig betydelig opmærksomhed som en vej til en stærkere fokusering af de erhvervspolitiske foranstaltninger. Dette er ikke mindst tilfældet i agendaen for den regionale erhvervsudvikling. Den særlige opmærksomhed bygger på en udbredt antagelse om, at erhvervsklyngerne udviser særlige dynamiske karaktertræk, som er befordrende for vækst i såvel beskæftigelse som indkomster i såvel klyngen som i det videre regionale bagland. Et stærkt udviklingsstrategisk fokus på erhvervsklynger ses samtidig som en fordel, fordi det antages, at en koncentreret og koordineret indsats omkring klyngernes udvikling vil give større effekt af givne midler end en indsats, som spredes over et bredt spektrum af brancher og erhverv. Erhvervsklyngen som regional erhvervspolitisk agenda skal således ikke ses som en ny regional erhvervspolitisk arena, men snarere som et tilbud til fornyelse af den regionale erhvervsanalyse og til at forbedre det erhvervspolitiske samspil mellem aktører i regionen såvel som med landspolitiske tiltag. Baggrunden for den stærkt stigende interesse for erhvervsklyngen som et erhvervspolitisk fikspunkt skal findes i de internationale analyser, beretninger og erfaringer, som begyndte at træde i karakter i slutningen af 1980erne. På den ene side fremstod de industrielle distrikter i Norditalien som eksempler på succesfulde klyngedannelser, hvor ikke mindst de regionale myndigheder i Emilia- Rogmania ERVET tiltrak sig opmærksomhed. 1 Det var beretningerne fra disse industrielle distrikter, som inspirerede Erhvervsfremme Styrelsens Netværksprogram i perioden Dette program satte tidligt erhvervsklyngernes betydning i det erhvervspolitiske søgelys i Danmark. På den anden side publicerede Michael Porter i 1990 sin bog The Competitive Advantages of Nations, hvor han sammenfatter såvel nationale erfaringer som teoretiske bidrag til en klyngeudviklingsmodel, der har en stærk appel til både nationale klyngestudier og til en erhvervspolitisk indsats. Der er imidlertid de seneste år fremkommet flere internationale bidrag, som peger på, at den pågående globalisering af erhvervsstrukturen kan medvirke til at svække den indre dynamik i regionale klyngedannelser (Coe et al., 2003; Gereffi, 1999). Der tegnes et billede, hvor der sker et opbrud i klyngernes indre produktionsnetværk, idet virksomhederne i stigende grad udflager opgaver til leverandører i det globale produktionsnetværk (globale leverancenetværk); og hvor der sker ændringer i den centrale rolle som den geografiske nærhed har for vidensudveksling og -deling mellem virksomhederne, fordi de i stigende grad udvikler globale informations- og vidensnetværk; og endelig gennem den stigende betydning som internationalt ejerskab og koncerndannelse har for virksomhedernes strategiske orientering og ledelsesfilosofi (globale ledelseskoncepter). 1 Eksempler på publikationer, som tiltrak sig stor opmærksomhed er: Pyke & Sengenberger (1992): Industrial Districts and Local Rconomic Regeneration, fra International Labour Studies, Geneva og Piore & Sabel (1984): The Second Industrial Divide: Possibilities for Prosperity. 1

5 På den anden side er der også de seneste år fremkommet væsentlige bidrag i den internationale faglitteratur, som fastholder ja, endog fremhæver som noget centralt at de regionale klyngedannelser vil få stigende betydning for regionernes konkurrenceevne i en globaliseret verden (Porter, 1998; Krugman, 1997 og fx Scott, 1998; Maskell, Bathelt, Malmberg, 2005). I nærværende rapport tages denne problemstilling op til konkret belysning i en dansk kontekst, idet der gennemføres eksplorative analyser af den rolle forskellige dimensioner af globaliseringen spiller for fire danske klynger: IT-området i Århus, tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området, fødevareindustrien i Vejleområdet og møbelindustrien i Salling-området. Figur 1 illustrerer afgrænsningen af de 4 klynger. 2 Figur 1: Afgrænsning af de 4 klynger 3 Rapporten er baseret på et kommissorium fra Landsplankontoret, hvor formålet for projektet er, at afklare under hvilke betingelser, virksomhederne i klyngerne klarer sig bedre end andre virksomheder. Især klyngernes afhængighed af formelle tekniske og avancerede kvalifikationer skal belyses. Analyserne er baseret på en række centrale performance indikatorer, som belyser forskellige sider af klyngernes dynamiske karaktertræk. Rapportens undersøgelser og analyser falder i to centrale dele. I den første del kapitel 5 - gennemføres på grundlag af specialkørsler fra Danmarks Statistik (DS) en performance undersøgelse af de udvalgte erhvervsklynger. I disse undersøgelser 2 Mere detaljerede oplysninger angives i bilag 1: Branche og kommunekoder. 3 Note til fødevareindustrien i Vejle-området: Børkop, Jelling samt Tørring Uldum Kommune er ikke medtaget i nærværende rapport, idet opdragsgiver i en tidligere undersøgelse har konstateret, at der ikke forefindes fødevareindustrivirksomheder af betydning i disse kommuner, jf. her Nielsen, 2001.)). 2

6 søges ind til, hvorledes globale indikatorer som fx import og eksport præger klyngernes overordnede performance. Det er ønskeligt også at belyse den betydning, udviklingen i internationalt ejerskab til virksomheder i klyngerne har, men det har ikke været muligt at fremskaffe relevante data hos DS indenfor de givne rammer. Den første delundersøgelse har til formål at give en overordnet karakteristik af de udvalgte klyngers position i den globale arbejdsdeling og ikke mindst at fremlægge overordnede billeder af, hvorledes klyngernes udviklingstræk påvirkes. Afsnittet afrundes med en sammenstilling af centrale udviklingstræk for de udvalgte klynger, ligesom der reflekteres over, hvorledes klyngernes forskellighed kommer til udtryk i forhold til den internationale arbejdsdeling. I den anden del af undersøgelserne kapitel 6 - gennemføres en undersøgelse af, hvorledes en række virksomheder, som er centralt placeret i de undersøgte klynger, ser deres egen position i klyngen, og hvorledes de oplever den betydning, klyngen har for deres egne aktiviteter. Denne del af undersøgelsen er baseret på intensive semistrukturerede interviews i udvalgte virksomheder. På grundlag af undersøgelserne i denne del, fremlægges en typologi af virksomheder, baseret på deres forskellige positioner i erhvervsklyngen. Typologiens foreløbige karakter skal understreges, da de studier, der er gennemført her, har en eksplorativ karakter. Rapporten afsluttes med en række betragtninger, hvor det centrale spørgsmål er, hvor velegnet erhvervsklyngen er som grundlag for en regional udviklingsstrategi i et samfund, hvor globaliseringens indflydelse træder mere og mere i karakter. Rapporten er i det følgende disponeret som følger. Først kommer et afsnit, hvor erhvervsklyngebegrebet resumeres i dets forskellige afskygninger. I afsnittet fastlægges den definition, der anvendes videre frem i rapporten. I det følgende afsnit Erhvervsklyngernes rolle i den erhvervspolitiske agenda i udlandet og i Danmark gives først et overblik over de vigtigste udenlandske analyser og policy orienterede koncepter hvorefter danske klyngeanalyser fremlægges og drøftes. De væsentligste teoretiske og modelmæssige fundamenter for klyngeanalyser og politikker fremlægges. Afsnittet afsluttes med en kort status over klyngernes position i dansk regional erhvervsudviklingspolitik. Rapportens 4. afsnit erhvervsklynger under pres indledes med analyser af kilderne til det transformationspres, de regionale erhvervsklynger er underlagt. Disse kilder forbindes med de konkrete undersøgelser, som rapporten bygger på. I det følgende afsnit følger først de registerbaserede undersøgelser af de fire klynger. Der gives en redegørelse for undersøgelsernes udsnit og nøglevariable, hvorefter undersøgelsesresultaterne fremlægges. Dette underafsnit afsluttes med en redegørelse for usikkerhederne og for den modeludvikling, undersøgelserne har givet anledning til. Derefter følger interviewundersøgelserne foretaget i udvalgte virksomheder fra de fire klynger. I dette afsnit sættes fokus på, hvorledes klyngerne opfattes set med virksomhedernes briller. Står klyngerne centralt placeret i ledelsens bevidsthed, udgør klyngen et centralt omdrejningspunkt for virksomhedens drift og udviklingsaktiviteter? Også dette afsnit afsluttes med en redegørelse for de 3

7 usikkerheder, undersøgelserne implicerer, og for den modeludvikling undersøgelserne har givet anledning til. I det afsluttende kapitel 7 regionale erhvervsklynger i den globale økonomi sammenfattes undersøgelsernes hovedresultater, idet der lægges vægt på at belyse de varierede positioner, erhvervsklyngerne kan indtage i den globale økonomi og videre de forskellige positioner, virksomhederne i en given klynge kan indtage i spændingsfeltet mellem deres position i klyngen og deres position i deres globale produktions- og vidensnetværk. De globaliseringsvariable, som findes af særlig central betydning for erhvervsklyngernes videre dynamik, fremhæves og drøftes. De erhvervspolitiske implikationer, globaliseringen har for den regionale erhvervsklyngepolitik, opsummeres med grundlag i rapportens analyser. 2 Erhvervsklyngen som begreb Det er næppe for meget sagt, at der hersker en betydelig forvirring omkring, hvorledes en erhvervsklynge kan begribes. Emnet er sat under en meget omfattende til tider særdeles kritisk behandling (se fx Martin og Sunley, 2003; Maskell og Kebir, 2005). I det følgende holder vi os til at fremlægge den definition, der vil blive anvendt videre frem i rapporten. Den er: Den regionale klynge er defineret ved den geografiske nærhed mellem en gruppe af virksomheder og institutioner, som er forbundne gennem økonomiske såvel som sociale udvekslingsprocesser og gensidige tilpasningsprocesser. Den er baseret på flere forskellige bidrag, som hver især fremhæver særlige dimensioner ved kompetenceklyngen (Porter, 1998; Van de Ven et al., 1993; Johannisson et al., 2002). Udviklingen i klyngefænomenet peger på, at tre dimensioner er centrale, når vi taler om regionale klynger. Det er for det første den geografiske nærhed mellem de deltagende virksomheder. Den har dannet grundlag for mange klyngeanalyser såvel i Danmark som internationalt. Isoleret set har denne dimension den svaghed, at den blotte tilstedeværelse af en række virksomheder i samme branche nok kan give anledning til agglomerative fordele, men ikke i sig selv borger for et dynamisk samspil mellem virksomhederne. Derfor indgår det interorganisatoriske netværk i form af input-output såvel som sociale relationer - mellem virksomhederne som den 2. centrale dimension. Denne dimension lægger vægt på det kommercielle (handlede) såvel som det uhandlede samspil mellem virksomhederne, altså et socialt betinget samspil, som ikke handles i markedet (Storper, 1997). Ét af de forhold, som har påkaldt sig betydelig opmærksomhed, er det spill over af viden, som nærheden og samspillet mellem virksomhederne betinger. Endelig står ikke mindst i en vidensøkonomisk kontekst det institutionelle netværk mellem virksomhederne og institutioner, som er relaterede til virksomhedernes 4

8 operationsområde centralt. Herunder falder foruden vidensbærende institutioner, også fx finansielle institutioner og politikbærende institutioner. 3 Erhvervsklyngernes rolle i den erhvervspolitiske agenda i udlandet og i Danmark 3.1 Internationale studier I den internationale litteratur om erhvervsklynger tegner sig tre spor, som alle har det indre samspil mellem virksomhederne i klyngen som deres centrale element. På den ene side er det spor, som tager afsæt i de tidlige studier af klyngerne af små virksomheder i det, som ofte kaldes det 3. Italien de industrielle distrikter der har udviklet sig specielt i nordøst Italien. I dette spor spiller de socialt indlejrede koordinationsmekanismer mellem virksomhederne og også i forhold til de understøttende institutioner en central rolle. Samspillet mellem virksomhederne er uformelt og indrammes af tillid mellem aktørerne på den ene side og sociale sanktionssystemer udviklet i fællesskabet på den anden side. I dette spor ses udviklingen af et fælles indre arbejdsmarked med særegne traditioner og kompetencer også som en central faktor for såvel vidensdeling som konkurrenceevne. På den anden side er det spor, som navnlig Porter (1990) har tegnet med sine analyser af klynger i 10 lande, og den betydning de har for nationernes internationale konkurrenceevne. I dette spor ligger hovedvægten ved det lokaliserede konkurrencemoment og de materielle relationer mellem virksomheder med forskellig indbyrdes specialisering og deres samspil med ledende brugere i regionen. Porters spor lægger betydelig vægt på de reducerede transaktionsomkostninger mellem virksomhederne i en given klynge, styrken af den interne rivalisering mellem virksomhederne i klyngen og den vidensspecialisering, som samspillet med krævende brugere og vidensinstitutioner kan give anledning til. Porter (2001) lægger vægt på, at innovation har en stærk lokaliseringsmæssig forankring, som skabes i samlokaliseringen af gensidigt specialiserende virksomheder og understøttende vidensinstitutioner. Endelig er der det Skandinaviske spor, som bl.a. tegnes af Malmberg og Maskell (1997). I dette spor lægges hovedvægten på læring og vidensopbygning som en lokaliseret proces. Det forklares ved, at tavs ikke kodet viden klister til lokalområdet gennem samspillet mellem aktørerne der. Denne viden ses som et særligt værdifuldt element, fordi den ikke er alment tilgængelig, men er lejret i unikke lokalt forankrede samspil. Se Malmberg og Maskell (2005) for en nylig opsummering af det lokaliserede læringsperspektiv. Ved siden af disse tre spor har der udviklet sig et særskilt ydre spor, som ser den regionale klyngedannelse i samspil med globale spillere herunder ikke mindst multinationale virksomheders interne koncernnetværk. Blandt de emner, som disse studier har taget op, tegner sig to stærke temaer. På den ene side studier af hvorledes multinationale virksomheder søger at forbinde sig med regionale klynger gennem etablering af datterenheder i udvalgte klynger (se fx Forsgren et al., 1996; Lorenzen 5

9 og Mahnke, 2002; Andersen og Christensen, 2005). På den anden side studier af hvorledes multinationale selskabers organisering af deres globale forsyningsnetværk påvirker organiseringen af aktiviteter i regionale og nationale klynger (fx Gereffi, 2003; Enright, 2000; Christensen og Munksgaard, 2001). I dette ydre spor findes endnu kun få bidrag, som ser erhvervsklyngens dynamik i samspil med udviklingen i det globale produktionsnetværk. Eksempler på tidlige bidrag findes i Amin og Thift (1992) og Dicken (1992/2003). I ét af de senere bidrag (Basevi og Ottaviano, 2001) ses på de velfærdsmæssige implikationer af beslutninger om udflagning og knopskydninger fra eksisterende virksomheder i erhvervsklyngen. Det konkluderes, at de globale sourcingmuligheder har fremmet såvel aktivitets- som virksomhedslokalisering internationalt, og at virksomhedernes forsøg på at overkomme handelsbarrierer gennem omlokalisering sænker innovationstakten og skader velfærden i klyngen. Som konklusion må man imidlertid sige, at den internationale faglitteratur præges af, at globaliseringen af såvel produktions-, markeds- og vidensnetværk endnu ikke ses som centrale elementer, der griber fundamentalt ind i de regionale klyngedannelsers organisering og dynamik. Dette illustreres blandt andet af den hvidbog Andersson, Serger, Sörvik, Hansson (2004) udarbejdede, som blev resultatet af en international konference om klyngepolitik afholdt i Stockholm i Tværtom præges faglitteraturen af mange bidrag, som betoner, at regionale klynger får stigende betydning i det globale videnssamfund og derfor også bør påkalde sig erhvervspolitisk opmærksomhed, som et centralt mikroøkonomisk funderet supplement til nationale makroøkonomiske tiltag, se fx Porter (2001) og Bertelsen (2004). 3.2 Danske klyngestudier Langt de fleste klyngeanalyser i Danmark er udarbejdet med specifikke erhvervspolitiske formål for øje. På den ene side er der siden slutningen af 1990erne fremkommet en lang række rapporter, som har haft identifikationen af klynger som deres sigte. På den anden side er der specielt de senere år fremkommet en række analyser, som søger at benchmarke danske klynger i forhold til lignende internationale agglomerationer, brancher og klyngedannelser. Endelig bruges klyngeanalysen i stigende grad til at geare den regionale erhvervspolitik. Heri ligger på den ene side forsøg på at fokusere den erhvervspolitiske programvirksomhed på felter, som anses for særlig modtagelige overfor en politisk indsats. På den anden side forsøg på at adressere centrale faktorer, der virker forstærkende på konkurrenceevnen, som fx innovationsaktivitet og iværksætteri. De danske klyngeanalyser specielt de erhvervspolitisk orienterede har således i stor udstrækning fulgt de mønstre, som tegner sig i den internationale faglitteratur, specielt det spor, som tegnes af Porter. Det kan give anledning til kritiske refleksioner, alene af den grund, at den danske kontekst på mange måder er særegen. Der er imidlertid også en dansk kølvandsstribe, som tegner et langt spor tilbage i tiden til studier af dét, der dengang blev kaldt industrielle komplekser. Se Dreier, Kristensen og Laursen (1997) for en oversigt. 6

10 Listen af policy orienterede klyngestudier i Danmark er lang (I bilag 2 bringes en oversigt over de vigtigste). Startskuddet blev givet med rapporten Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken (Erhvervsfremme Styrelsen, 2001). Denne rapport koncentrerer sig om at indkredse eksisterende erhvervsklynger i Danmark. I de følgende år udgiver Erhvervs- og Boligstyrelsen en række politisk orienterede analyser (jf. bilag 2). Landsplankontoret, Miljøministeriet, gennemførte i 2001 en kortlægning af lokale og regionale klyngedannelser (Nielsen, 2001). Det skete på grundlag af ressourceområde statistikken. I rapporten konstateres, at der kan identificeres 139 erhvervsklynger, som i 1999 omfattede 18 procent af de beskæftigede i landet, idet man ved kortlægningen ser bort fra en række mindre veldefinerede klynger. Rapporten konstaterer også, at erhvervsklyngerne er forholdsvis jævnt fordelt over hele landet, om end regionale variationer forekommer. En af de første regionale klyngeanalyser med et erhvervspolitisk sigte blev lavet for Hovedstadsrådet (Oxford Research, 2002). I den analyse udpeges 7 klynger, som benchmarkes internationalt. I rapporten understreges 3 faktorer, som findes væsentlige for den erhvervspolitiske agenda. Det er etablering af en fælles klyngebevidsthed gennem organisering af klyngens aktører, skræddersyning af erhvervsfremmeinitiativer i dialog med centrale aktører i klyngerne og endelig klyngen som ramme for udvikling af et regionalt innovationssystem. Samme år udgiver det Jysk-fynske Erhvervssamarbejde en klyngerapport (Oxford Research, 2002), hvor der identificeres mere end 200 klynger, som potentielt kan danne grundlag for et fokuseret erhvervspolitisk samarbejde mellem de deltagende amter. Der peges på 34 klyngedannelser, som iflg. rapporten, kan danne grundlag for en fælles fokuseret indsats, herunder fx tiltrækning af udenlandske investeringer. I Det Økonomiske Råds Formandskabs rapport om dansk økonomi fra 2003 stiller formandskabet sig imidlertid skeptisk overfor den erhvervspolitiske værdi af en klyngefokuseret erhvervspolitik, således som det fremgår af nedenstående citat: Resultaterne af kapitlets empiriske analyser peger ikke på effektivitetsmæssige grunde til at fremme nogen bestemt erhvervsstruktur på regionalt niveau. Det indebærer, at erhvervspolitikken hverken generelt bør fokusere på at opbygge eller forhindre opbygningen eller væksten af såkaldte klynger. Resultaterne indebærer dermed, at den støtte, der gives til udvikling af regionale vækstmiljøer, i 2002 forholdsvis beskedne 50 mio. kr., ikke bør tage særligt hensyn til at udvikle regionale erhvervsmæssige klynger. Analyserne finder heller ikke nogen effekt på produktivitetsvæksten af konkurrenceforholdene i brancher og regioner. Kilde: Citat fra Dansk Økonomi 2003, kapitel 5, side 193. I dag fremstår erhvervsklyngen alligevel som et centralt omdrejningspunkt i den regionale erhvervspolitik i Danmark såvel som i mange andre lande. 4 Der er investeret ganske betydelige midler i klyngeanalyser og i erhvervsstrategisk program- 4 Se f.eks. og Observatory of European SMEs 2002, No 3: Regional Clusters in Europe, KPMG Special Services and EIM Business & Policy Research in the Netherlands. 7

11 virksomhed. 5 De midlertidige vækstfora, der er knyttet til de 5 nye regioner, har således alle med undtagelse af Hovedstaden fremlagt de første analyser af regionens erhvervsgrundlag, hvor erhvervsklyngerne indtager en fremtrædende position som grundlag for det strategiske arbejde med erhvervsudviklingsprogrammer. 6 Medens de regionale klyngeanalyser, som udarbejdes med et erhvervspolitisk sigte, har et stærkt fokus på den internationale konkurrenceevne og de potentialer, klyngerne i de enkelte regioner giver som ramme for en regionalt innovationspolitik, er det slående, at de mulige opbrudstendenser og aktivitetsmæssige udhulninger af klyngerne, som kan følge i kølvandet på den nye globale arbejdsdeling, optager mindre plads i analyserne. 4 Erhvervsklyngernes transformationspres et overblik Hvordan griber globaliseringen ind i klyngerne, og hvilke konsekvenser har dette for deres aktiviteter, udvikling og interne organisering? I det følgende diskuteres globaliseringens transformationspres, der sammen med aktørernes egne strategier og handlinger i klyngen skaber den dynamik som forandrer forretningsvilkårene for erhvervsklyngerne. Samtidig med at globalisering er et centralt begreb i denne sammenhæng, er det også et ord, som anvendes i mange forskellige sammenhænge og betydninger også indenfor erhvervs- og samfundsøkonomi. Leavitt (1983) forstår globalisering som en sammensmeltnings-proces, hvor kundepræferencer, leverandørkompetencer og markedsbetingelser i stigende grad bliver ensartede. Porter (1985) har defineret globalisering som en proces, hvor økonomier og brancher i stigende grad specialiserer sig og bliver afhængige af hinanden, men bevarer deres egenart. Giddens (1984) syn på globalisering afviger ikke radikalt fra Porters, men samordningen af de lokale og globale aktiviteter, der er i fokus, definerer den stigende globalisering ud fra et kompleksitetsperspektiv, hvor lokale netværk af sociale relationer og institutioner udvides og væver sig ind i hinanden. Det betyder, at økonomiske aktørers råderum bliver mere komplekst, og aktiviteter mere samtidige. Der kan drages en parallel fra sommerfugleeffekten i kaosteorien 7 til Giddens syn på globaliseringens kompleksitet: Aktiviteter, der udføres lokalt, kan have konsekvenser i fjerne markeder, og beslutninger, truffet lokalt blandt aktører i andre verdensdele, kan gribe direkte ind i organiseringen og ledelsen af hjemlige aktiviteter. Netværk mellem virksomheder, som kontinuerligt kan tilpasse sig disse lokale ændringer, afløser i disse år de multinationale virksomheder som globaliseringens dominerende organiseringsform. 5 Der er samtidig sket en vis globalisering af det politikforberedende arbejde med erhvervsklynger, idet flere globale konsulentvirksomheder er trådt ind i markedet for klyngeanalyser. 6 Alle disse rapporter er udarbejdet af Copenhagen Economics og Inside Consulting. De kan ses på 7 Ifølge kaosteorien er komplekse systemer, som for eksempel globale vejrsystemer, uforudsigelige, fordi selv meget små lokale forandringer er komplekst forbundet til det globale, og effekten af dem kan øges drastisk gennem systemets transformationer. 8

12 I en lille åben økonomi som den danske, eksponeres virksomhederne i højere grad for denne globalisering end i større økonomier, hvor hjemmemarkedet kan give grobund for en stærkere specialisering end tilfældet er i Danmark. Det har betydet, at danske virksomheder har hentet lærepengene på internationale markeder tidligere i deres udvikling end virksomheder med store hjemmemarkeder. Ambitiøse danske virksomheder har måttet skabe vækst på eksportmarkederne. Hvor internationalisering tidligere har handlet om en markedsmæssig eksponering, betyder globalisering i dag, at alle aktiviteter eksponeres: Fra indkøb af materialer og komponenter, over produktionsmæssig koordinering med leverandører, teknisk og vidensmæssigt samarbejde, til innovativt samarbejde med internationale brugere. Denne 360 graders eksponering af virksomheden indebærer en stigende indlejring i tætvævede globale produktions-, markeds- og vidensnetværk som vi ser som centrale kendetegn ved globaliseringen. Den indebærer i sidste ende også en betydelig institutionalisering af såvel samarbejdsformer som ledelsesperspektiver i virksomhederne. Karakteren af og kontrollen over klyngernes aktiviteter præges af et globalt transformationspres. Kilderne til dette er globaliseringen af markedsvilkår (faktor- og, afsætningsmarkeder og konkurrencen fra virksomheder og klynger med andre faktorvilkår end de danske), globaliseringen af ejerskab, samt globaliseringen af de institutionelle rammevilkår for virksomhederne, som blandt andet omfatter de grundlæggende politiske, juridiske, kulturelle, sociale og samfundsøkonomiske vilkår for erhvervsklyngerne og deres virksomheders aktiviteter. I den følgende gennemgang begrænser vi os til at diskutere nogle få, centrale transformationskilder, der i særlig høj grad griber ind i klyngernes aktiviteter og deres organisering, jf. nedenstående figur 2. Figur 2: Transformationspressets kilder Transformationspressets kilder Transformationsdynamik i klyngerne Transformationspressets konsekvenser for klyngerne Kundepres Leverandørpres Konkurrencepres Teknologipres Ejerskabspres Standardiseringspres Global positionering Global centrifugal- & lokal sammenhængskraft Nye organisationsformer, kompetencer og roller Innovation,iværksætteri og rivalisering Opløsning af klyngen Specialiseret produktionsklynge Kompetenceklynge Vidensklynge 9

13 4.1 Transformationspressets kilder Kunde-, leverandør- og konkurrencepres Medens vi traditionelt har set den internationale arbejdsdeling i et horisontalt perspektiv, hvor landene har specialiseret sig indenfor forskellige produktområder, kan den nye internationale arbejdsdeling bedre forklares som en vertikal specialisering. Den præges af en aktivitetsmæssig specialisering langs trinnene i de forædlingskæder, der fører fra råvarekilderne frem til de endelige brugere. Et af kendetegnene ved den øgede vertikale specialisering er, at den internationale handel med halvfabrikata har udvist væsentligt større stigningstakter end stigningen i den internationale handel med forbrugsvarer. 8 Globaliseringen af de industrielle varemarkeder har med andre ord taget fart de seneste år. Bag dette gemmer sig den kendte industrialisering af en række lande i såvel Østeuropa som Asien. Medens vi her i Danmark taler om vidensamfundets fremvækst, taler man i disse lande om fremkomsten af det industrielle samfund. En anden måde hvorpå globaliseringen skaber et direkte transformationspres, er gennem internationale kunders etablering af indkøbsfunktioner og lignende i lokalområdet. Virksomhederne i erhvervsklyngerne oplever derigennem, at den indre arbejds- og vidensdeling præges af nye internationale kunders perspektiver. I en artikel om skodistrikterne i det 3. Italien analyserer Amighini og Rabellotti (2003), hvorledes de globale modehuses tilstedeværelse i klyngerne og deres kontrol af nøgleaktiviteter som design og distribution præger balancen mellem virksomhedernes indbyrdes samarbejde og konkurrence. De peger på, at den globale sourcing aktivitet udtynder bestanden af virksomheder og samarbejdsmuligheder i de berørte klynger. Danske paralleller kan findes i vindmølleindustrien, indenfor mobiltelefoni og i den rustfri stålbranche. Dette er en af de måder, hvorpå sommerfugleeffekten i Giddens globaliseringsdiskussion udfolder sig. Et andet aspekt vedrører konkurrencen fra eksempelvis klynger og aktører fra 3. verdenslande, som gennem samarbejde og konkurrence med andre klyngers aktører søger at overtage deres markedsposition. Se for eksempel Russo (2004) som omtaler, hvorledes kinesiske klynger af keramiske fliseproducenter i løbet af få år har indtaget en førende global markedsposition på bekostning af virksomhederne i italienske distrikter, jf. også senere omtale Ny teknologi som kilde til transformation Virksomhedernes deltagelse i den nye internationale arbejdsdeling understøttes af to centrale basisinnovationer, nemlig 20 fods containeren og Internet. Begge innovationer favoriserer transport og dialog over store afstande. Digitaliseringen af samfundet kan med rette kaldes en revolutionerende basisinnovation, som griber ind i alle brancher, virksomheder og lokaliteter, således at teknologien grundlæggende griber ind i både den daglige praksis og de rutiner, der er etableret i den enkelte virksomhed, og i den måde hvorpå virksomhederne informerer og samarbejder med kunder, leverandører og fx konkurrenter. 8 Se f.eks. Lüthje, T. (2005). 10

14 Brugen af IKT har imidlertid ikke i sig selv nogen entydig indflydelse på balancen mellem virksomhedernes orientering mod globale produktions- og markedsnetværk på den ene side og orienteringen mod samspillet i den klynge, virksomhederne er lejret i, på den anden side. Brugen af IKT kan på nogle punkter medvirke til at forstærke etablerede samarbejdsrelationer. På andre punkter giver IKT mulighed for og anledning til at virksomhederne bryder med de samarbejdsmønstre, som har været dominerende hidtil. Brugen af IKT kan således styrke dialogen og vidensudvekslingen mellem virksomhederne i erhvervsklyngen, hvor den digitale kommunikation let kombineres med dialog ansigt til ansigt. Med dette in mente er der imidlertid ikke tvivl om, at IKT spiller en drivende rolle i den aktuelle globaliseringsproces. Brugen af IKT åbner på den ene side op for nye forretningsmuligheder. På den anden side rummer brugen af IKT en snebold-effekt, som tvinger virksomhederne til at ændre praksis i forhold til etablerede kommunikationsformer og ansporer virksomhederne til nye måder at organisere deres samarbejdsrelationer på. Brugen af digital informationsudveksling nedbringer den friktion, som afstanden tidligere har indebåret. Dette viser sig på en række områder: Dokumentudveksling er blevet afstandsneutral nedtoner behovet for nærhed Dialog over opbløder tidszonernes betydning nedtoner behovet for samtidigheden i informationsudveksling og dialog Nettet kan støtte open-sourcing nedtoner betydningen af fysiske/geografiske agglomerationsfordele Digitale markedspladser vinder frem og reducerer behovet for fysiske messer, udstillinger og on-site inspektioner Nettet kan facilitere fælles on-line produktionsplaner, ordrebøger og fx proces- og økonomistyringsfaciliteter Dokumentation og fx tegningsmateriale kan sendes digitalt og danne basis for onscreen dialog nedsætter behovet for nærhed ved open-end problemløsning Den digitale informationsudveksling har således afgørende betydning for, at transaktionsomkostninger i den globale markedsplads nedsættes i forhold til de traditionelt lave transaktionsomkostninger, som det nære samspil mellem virksomheder i erhvervsklyngerne er blevet tillagt. Samtidig skaber IKT rammer for andre former for vidensudveksling, således at vidensdeling teknisk kan faciliteres over lange afstande. Udviklingen af den digitale teknologi er imidlertid en nødvendig, men langt fra tilstrækkelig betingelse for at virksomhedernes samarbejdsrelationer globaliseres. Den organisatoriske og ledelsesmæssige understøttelse er af afgørende betydning. Der er imidlertid næppe tvivl om, at netop de internationalt opererende virksomheder udvikler organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, som styrker deres evne til at koordinere aktiviteterne i deres globale forsyningskæder, såvel som i deres interne koncernnetværk. Sagt på en lidt anden måde, så peger meget på, at digitaliseringen og organiseringen af globale forsyningsnetværk spiller sammen på en selvforstærkende måde. Der udvikles nye spillere og organisatoriske løsninger, som lukker de strukturelle huller, som besværliggør koordinationen af de globale aktivitetskæder. 11

15 Dermed medvirker de til at nedsætte transaktionsomkostningerne i de globale forædlingskæder Ejerskabspres Virksomhedsetableringer og opkøb af aktiviteter på tværs af landegrænser vokser stærkt i disse år 9. Dette omfatter både danske virksomheders etablering i udlandet og de udenlandske investeringer i Danmark. Nationalbankens seneste opgørelser over danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark viser, at antallet af udenlandske investeringer er i vækst. Denne udvikling kan følges på en række erhvervsområder, hvor danske virksomheder i stigende grad offshorer dvs. flytter produktions-, service- og udviklingsaktiviteter fra Danmark til udlandet, men beholder ejerskabet over dem. Samme form for kapitalbevægelse med modsatrettet fortegn findes også, idet en række erhvervsklynger tiltrækker udenlandske virksomheder, som køber op for at få adgang til klyngens kompetencer eksempelvis i vindmølleindustrien og indenfor IT og i den farmaceutiske industri. Danmarks Statistik har i en nylig temaundersøgelse om dansk erhvervsliv i et internationalt perspektiv, opgjort omfanget af udenlandsk ejede virksomheder i Danmark (Hansen og Mortensen, 2006). I nedenstående kort gengives deres andele af omsætningen i 2003 opgjort på amter. Der er store forskelle på den rolle det udenlandske ejerskab spiller i de amter, der indgår i undersøgelserne i denne rapport. Figur 3: Udenlandsk ejede virksomheder, opgjort på amter. Andele af omsætningen i Under 10 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct. 30 pct. og derover Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kilde: Hansen og Mortensen (2006), side 16. Gengivet med tilladelse fra Danmarks statistik. 9 Se for eksempel Nationalbankens kvartalsvise opgørelser over direkte udenlandske investeringer i Danmark. 12

16 Dette presser erhvervsklyngerne på flere måder. For det første betyder stadig flere offshoring aktiviteter fra distrikterne, at kapital og kompetencer forlader erhvervsklyngerne for at blive reetableret andre steder og i flere tilfælde leder det til at viden videregives til potentielle konkurrenter i andre lande, jf. Russo, op. cit. (2004). For det andet tilføres erhvervsklyngerne andre former for kapital, som er kontrolleret udenfor erhvervsklyngens geografiske afgrænsninger. På den anden side repræsenterer ejerskabspresset også nye muligheder for de enkelte aktører og for klyngen som sådan. Udenlandske virksomheders etablering i området tilfører ny viden om teknologier og processer og skaber muligheder for at bygge relationer til disse virksomheder (Lazerson & Lorenzoni, 1999), ligesom offshoring aktiviteter ofte skaber nye markedsmuligheder og dermed ofte trækker flere aktiviteter ind i distriktet (Berger & Locke, 2000) Globale standarder Også udviklingen af standarder globale eller stor-regionale (som fx EU) er en kritisk transformationskilde. Ikke mindst for udviklingen af de globale aktivitets- og informationsnetværk. Disse standarder kan enten være multilateralt aftalte standarder eller standarder sat af dominerende spillere på givne forretningsområder ligesom de kan håndtere varierende grader af kompleksitet. Disse standarder spiller også på mange andre områder en betingende rolle for danske virksomheders deltagelse i den internationale handel. Digitaliseringens understøttelse af udvekslingen af store datamængder har blandt andet lettet kodificeringen af sofistikerede produktionsprocesser og dermed styrket mulighederne for at opdele forædlingsaktiviteterne i diskrete trin baseret på moduler og standarder, som sikrer, at de kan forbindes. Standarder og moduler tillader således, at aktiviteter, som før måtte samlokaliseres i én lokalitet, kan spredes i geografisk rum. Fremvæksten af internationale eller i nogle tilfælde globale standarder og koncepter medvirker også til at undergrave de lokale standarder, som ofte er baseret på lokale samarbejdsrelationer og håndværksmæssige traditioner. Det, som før var en konkurrencemæssig fordel for virksomhederne i en given klynge, kan dermed vende sig til en rigiditet. Globale standarder kan ses som nedbrydende elementer for værdien af den sociale kapital, der er opbygget i klyngerne. De samarbejds- og koordinationsformer, som præger samspillet mellem virksomhederne i mange klynger, udfordres også af de ledelseskoncepter og administrative rammer, som de typisk store globale spillere introducerer i deres samarbejde med virksomhederne i klyngen. Danmarks Statistiks undersøgelser af barrierer for danske virksomheders outsourcing viser således, at usikkerheder omkring standarder spiller en langt større rolle for virksomhederne end afstand til leverandørerne eller fx sprogvanskeligheder og administrative barrierer (Hansen og Mortensen, 2006, side 41). 13

17 4.2 Klyngernes transformationsdynamik Global arbejdsdeling Udviklingen fra den industrielle økonomi til den vidensbaserede økonomi ses ofte som et skift fra industri til service. Udviklingen indeholder imidlertid også et mere fundamentalt skift fra organisations- og ledelsesformer vi kender fra industrisamfundet til nye mere netværksorienterede organisationsformer i videnssamfundet. Heri ligger bl.a., at viden udgør et mere og mere centralt omdrejningspunkt. I dette skift ligger imidlertid også et væsentligt skift i aktivitetssammensætningen i industriens virksomheder. Medens der traditionelt har været et stærkt fokus på de produktionsgennemførende opgaver selve produktionen sker der i disse år et markant skred i aktivitetssammensætningen i industriens virksomheder. Dette skred er illustreret i nedenstående figur. Figur 4: Den ændrede arbejdsdeling i den globale produktion Produktionsforberedende opgaver Produktionsgennemførende opgaver Produktionsopfølgende opgaver Udvikling Design Konstruktion Prototyper Produktionsplaner Indkøb Leverandørstyring Produktion Driftovervågning Logistik Vedligehold Reparation Kvalitetskontrol Dokumentation Kundeservice Montage Kundekontakt Salg Markedsføring Lav mobilitet Høj mobilitet Lav mobilitet Hyppigt: OECD-området Østeuropa og Asien Global lokalisering Kilde: Baseret på Christensen, 2004 Selv om lokalisering af alle typer af opgaver eksponeres i den globale konkurrence, er det navnlig de produktionsgennemførende opgaver, der sættes under pres fra lavtlønslandene. Dette billede bekræftes af den nylige undersøgelse fra Danmarks Statistik (Hansen og Mortensen, 2006). I nedenstående oversigt gengives undersøgelsens billede af hvilke opgaver, det er virksomhederne outsourcer. 14

18 Figur 5: Opgaver som virksomhederne outsourcer. Hyppigheder i procent 100 Pct Produktion af fysiske varer Forskning og udvikling Logistik og indkøb Call-center, salg og marketing Itaktivitet Administration i øvrigt Kilde: Hansen og Mortensen (2006), side 36. Gengivet med tilladelse fra Danmarks Statistik. Det er navnlig de produktionsgennemførende opgaver, som sættes under et løn- og produktivitetspres. Det kan virksomhederne kompensere for ved at øge automatiseringsgraden; udforme arbejdstilrettelæggelsen i produktionen mere effektivt og ved at outsource først og fremmest de simple, rutineprægede opgaver til virksomheder i netop lavtlønslandene. En undersøgelse foretaget af Jørgensen og Banff (2004) 10 af jern- og metalindustrien i Vejle Amt viser dette mønster. Denne undersøgelse peger også på den omkalfatrende virkning denne outsourcing har for kvalifikationsmønstret i virksomhederne, og hvorledes den navnlig rammer de mindre underleverandører, som traditionelt har levet af ofte forholdsvis simple håndværksprægede operationer, som leveres til større, internationalt orienterede virksomheder i regionen. Disse underleverandører tvinges i stort tal til at omformulere deres forretningsgrundlag og kompetencer. Det hedder i rapporten: På den anden side viser undersøgelsen blandt jern- og metalvirksomheder, at risikoen for at miste arbejdspladser især knytter sig til de virksomheder, som håndterer omstillingsprocesserne ved enten at afvikle produktion eller ved at fastholde produktion uden samtidig at igangsætte innovation. Den sidstnævnte risiko finder vi i særlig grad ved helt små virksomheder med 5-10 ansatte, som ikke har ressourcer til at source og derved fastholde forretningsgrundlag på standardprodukter, og som samtidig mangler ressourcer til at kunne investere i højteknologi og viden, der gør det muligt at konkurrere på specialprodukterne. Risikoen findes imidlertid også ved de helt store virksomheder, der indgår i globale eller internationale koncerner. Den løbende kalkulation af optimeringspunkter på koncernniveau gør det enkelte produktionssted sårbart med mindre produktionsstedet kan hævde sig ved helt særlige kompetencer. Kilde: Jørgensen & Banff, 2004, side En sammenfattende analyse baseret på rapporten findes i Jørgensen, Banff og Christensen (2005). 15

19 Virksomhedernes samarbejdsmuligheder i klyngen udtyndes, ligesom de perspektiver virksomhederne ser i lokalt samarbejde nedtones i forhold til de perspektiver de globale sourcing- og markedsmuligheder rejser. Det påvirker også den vidensgenerering, som følger med samarbejdet. Der er et betydeligt element af tavs viden knyttet til hvorledes man får samarbejdet med leverandører og kunder osv. til at fungere over lange afstande og på tværs af kulturelle skel. Ændringerne i den globale arbejdsdeling slår således direkte ind i den måde hvorpå de enkelte virksomheder organiserer deres produktion. En stigende andel af virksomhedernes produktion gennemføres i andre virksomheder. Derfor bliver ledelse og koordination af samarbejdet med disse virksomheder af central betydning. De produktionsforberedende opgaver opnår status af kernekompetencer og ledelsesopgaven bliver mere netværksorienteret Nye forretningsmodeller og organisationsformer I takt med ændringerne i den internationale arbejdsdeling forskydes den viden, som udgør den væsentligste strategiske produktionsfaktor. Vægten forskydes fra de produktionsgennemførende opgaver til de produktionsforberedende og opfølgende aktiviteter. Virksomheder i gamle brancher sættes under pres for at organisere deres aktiviteter på nye måder eller for at udvikle nye forretningsområder. Et eksempel er Ribe Maskinfabrik, som har forandret sig fra en traditionel jern- og metalvirksomhed til en global sourcing hub og vidensleverandør. Dette har haft store konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og organisationsform, som Ole Jørgensen fortæller: Før havde vi 40 svejsere. Nu er der kun tre tilbage. Før havde vi 14 lærlinge, nu kan vi ingen skaffe. Før var min far og jeg de eneste ingeniører vi skal leve af at sælge merværdi og ikke af at svejse...fremtidsmulighederne for os er nærmest ubegrænsede, men det har været en stor omstillingsproces. Citat fra: Conradsen, m.fl., 2005, kapitel 4, Side 60. Den stigende betydning af human talent i form af viden og læring i værdiskabelsesprocesser er både en drivkraft for og en konsekvens af den øgede globalisering. Videns rolle i værdiskabelse har altid været central, men i forhold til tidligere tider kræver udnyttelsen af denne viden ikke længere kontrol over strukturel kapital i form af produktionsfaciliteter, for at kunne omsættes i profitable forretningsmodeller. Produktionsfaciliteter har traditionelt været en strategisk konkurrenceparameter, der kunne skabe og bevare langtidsholdbare konkurrencemæssige fordele. I dag er denne organisatoriske forudsætning mindre selvskrevet i en række brancher, hvor menneskelig talent, defineret som unik viden og entrepreneuriel vilje, stadig nemmere kan omsættes direkte til forretningsmodeller uden solide krav til en organisation, der mestrer traditionelle funktionsspecialer, såsom at kunne styre interne produktions-, indkøbs- og salgsaktiviteter (Zysman, 2004). 16

20 I mange brancher er produktionsressourcer tilgængelige på det globale marked; underleverandører fra især lavtlønslande tilbyder deres produktionsfaciliteter og kompetencer. Men udnyttelsen af disse ressourcer kræver andre individuelle og organisatoriske kompetencer end de, som traditionelt gør sig gældende. Østeuropæiske og asiatiske lande indtager rollen som verdens ledende sourcing hubs, og en stadig større del af traditionel industriel produktion allokeres til disse lande. Et dansk eksempel på denne udvikling er hardwareindustrien. Danske fabrikanter af computer-platforme ejer ikke selv produktionsfaciliteter, men opbygger en blomstrende forretning som knudepunkter i globale produktionsnetværk og internationale salgsaktiviteter. Via deres relationer og evne til at konfigurere aktiviteter kan de gennemføre fremstillingsaktiviteter uden for deres ejermæssige rækkevidde. Produktionen varetaget i samarbejde med globale kontraktproducenter og salgsaktiviteterne er i høj grad baseret på adgang og relationsopbygning til store detailkæder indenfor forbrugerelektronik. Denne udvikling understøttes af udbredelsen af globale standarder i stadig flere industrigrene, som fører til ensartede snitfladerne mellem komponenter og delsystemer. En PC-fabrikant er i dag en samlefabrik, der koordinerer og konfigurerer produktionen af computere på baggrund af standardkomponenter, som fremstilles i alle dele af verden. 11 Disse forandringer sætter deres tydelige spor i organisationernes opbygning og bemanding. Antallet af medarbejdere med en længerevarende uddannelse stiger i de fleste erhvervsklynger, mens antallet med korte uddannelser falder. Varetagelse og ledelse af grænseflader til omverdenen på strategisk og operativt niveau udfoldes i funktioner, såsom forretningsudvikling, strategisk sourcing, logistikstyring. De nøglekundeansvarlige fylder stadig mere i virksomhedernes organisation, mens betydningen af traditionelle opgaver som produktion og konventionelt indkøb mindskes. Etablering, udvikling, fastholdelse og ledelse af virksomhedens kritiske relationer bliver centrale ledelsesaktiviteter Innovationer, iværksætteri og rivalisering Evnen til at kontrollere og skabe værdi gennem at adskille videns- og produktionsøkonomi er blevet en central konkurrenceparameter, som fundamentalt forandrer virksomhedernes forretningsmodeller og organisationsformer både organisatorisk og branchemæssigt. Dette ses i erhvervsklyngerne, hvis findelte arbejdsdeling og komplementære produktionsressourcer i mange år har været arnestedet for iværksætteri og kontinuerlig udvikling af ny viden. Det nye i denne udvikling er, at virksomhederne i erhvervsklyngerne i stadig højere grad har mulighed for at inddrage kompetencer og ressourcer udenfor erhvervsklyngen. Viden og talent udenfor den traditionelle erhvervsklynge vil også i stigende grad gribe ind i de lokale aktiviteter og definere produktions- og læringsprocesserne der. For virksomhederne i erhvervsklyngen betyder dette for det første, at den gensidige afhængighed af hinanden i et internt orienteret produktionssystem mindskes. For det andet betyder det, at samspillet mellem virksomhederne i klyngen i stigende grad præges af den praksis og de standarder, som sættes i de globale produktions- og markedsnetværk. 11 Et dansk eksempel på en sådan mindre virksomhed er Zepto Computers AS i Hedehusene. Virksomheden konkurrerer med markedsledende virksomheder som Dell og Acer. Zepto er ikke indlejret i en regional klynge. 17

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Klyngens dynamikker og forudsætninger. Institutleder Torben Damgaard Institut for entreprenørskab og relationsledelse

Klyngens dynamikker og forudsætninger. Institutleder Torben Damgaard Institut for entreprenørskab og relationsledelse Klyngens dynamikker og forudsætninger Institutleder Torben Damgaard Institut for entreprenørskab og relationsledelse 1 Klyngeforskning IER, SDU Kolding Netværk og virksomhedssamarbejde i industri og rådgiverbranchen

Læs mere

Underleverandørers Internationale markedsekspansion. Poul Houman Andersen

Underleverandørers Internationale markedsekspansion. Poul Houman Andersen Underleverandørers Internationale markedsekspansion Poul Houman Andersen Hvad er en underleverandør En underleverandør producerer ydelser 1) på baggrund af ordregivers specifikationer 2) som indgår i ordregiverens

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Kernekompetencer og innovation

Kernekompetencer og innovation Kernekompetencer og innovation Erfaringer fra fremstillingsvirksomhed Jens Frøslev Christensen, Copenhagen Business School Bygherreforeningens årskonference, 20. september 2013. Kernekompetencer Skaber

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere!

Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere! Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december 2015 Thisted Kommune Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere! Det er en stor glæde at kunne ønske jer alle tillykke med Kellpo s 20 års jubilæum.

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik?

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Lidt baggrund Verden er af lave WTF syndromet? Kernefamiliens relevans? Og hvad med erhvervslivet? Og det kommunale Danmark? Udfordringer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Analysens baggrund og ambition

Analysens baggrund og ambition FREMTIDENS INDUSTRI Analysens baggrund og ambition Baggrund: Bekymring over den generelle nedgang i industriens beskæftigelse og værdiskabelse i Danmark. Accelererende outsourcing i de senere år. Manglende

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden JOBCAMP 11 04.11.2011 PEER HULL KRISTENSEN Bench-marking de Nordiske Velfærdsstater: Situationen i 2008 1. Højeste skatteniveauer

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med KOMPETENCE Forsyning og tanker om nye regionale analyseprojekter HVA SNAKKER DU OM?? Erhvervsudviklingsdøgn 2015 Hvad vi mener med Kompetenceforsyning Enhver virksomhed har en unik kompetenceprofil. Den

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere