Elektromagnetisk spektrum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektromagnetisk spektrum"

Transkript

1 Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde område er lige så afgørende. Desuden spiller varmeafgivelsen i den langbølgede del af IR-spektret en rolle, samt overfladens emissivitet. Uanset om man ønsker at overflader skal opvarmes så meget som muligt eller om man vil prøve at holde temperaturen nede, er det nyttigt med en vis forståelse af de forhold der bestemmer ind- og udstråling i en bredere del af spektret end blot det synlige lys Farver "Farve" eller "kulør" er et indtryk i den (menneskelige) hjerne. Når øjet opfanger lys, oversætter hjernen det til rødt, grønt osv. Hos normale mennesker handler det om den del af det elektromagnetiske spektrum som ligger mellem ca. 4 og 7 nanometer (nm) det der kaldes synligt lys. Elektromagnetisk spektrum Røntgen UV Synligt lys NIR Infrarød stråling Langbølget Radar...Radiobølger Sollys Fig. 1) Forenklet oversigt over spektrets forskellige områder. Det synlige lys udgør en forsvindende lille del af hele spektret; i figuren er dets udstrækning overdrevet. Grænserne mellem de forskellige bånd kan diskuteres; nogle kilder anfører f.eks. at det infrarøde område strækker sig helt til 1.. nm (1 mm) En rød farve opfattes som rød, fordi overfladen absorberer de andre bølgelængder i det synlige område, altså blå, grøn og gul. Omvendt reflekteres de røde bølgelængder. Det synsmæssige indtryk af den røde farve fortæller imidlertid intet om hvad der sker i den øvrige del af spektret om overfladen absorberer eller reflekterer f.eks ultraviolet lys og infrarød stråling; det kan ikke ses men det kan måles.

2 2 Sollys Solens stråler bliver filtreret når de passerer gennem atmosfæren (heldigvis, for det fjerner de mest aggressive stråler). Af den stråling der når jordens overflade er kun lidt under halvdelen synligt lys. UV-andelen fylder 5 %, men netop denne kortbølgede stråling har stor indflydelse på materialers nedbrydning, og på solbrændthed osv. Den spiller imidlertid kun en beskeden rolle for opvarmning af overflader her er det det synlige lys og den infrarøde stråling der tæller. Fig. 2) Sollysets spektrale sammensætning før og efter passage gennem atmosfæren (med inspiration fra ASTM G-173-3). 5 % af energiindholdet (ved jordoverfladen) ligger i det ultraviolette område, 45 % er synligt lys, og 5 % findes i det nære infrarøde (NIR) spektrum Opvarmning Når solen skinner på et rødt tegltag bliver det opvarmet fordi overfladen absorberer en del af det indstrålede spektrum. Et rødt tag absorberer blåt, grønt og gult lys men ikke rødt. Jf. fig. 3 kan man skønne at tagfladen i hvert fald absorberer ca. 3 % af den indstrålede energi fra sollyset. Men hvad så med resten af spektret? - Det ved vi ikke. Måske taget også absorberer i det infrarøde område og i den ultraviolette region. Det eneste der er sikkert, er at det ikke absorberer de ca. 15 % rødt lys, for de bliver reflekteret. Tagfladen absorberer altså mindst 3 % og højst 85 % af den indstrålede energi. Det er oplagt at der vil være stor forskel på opvarmningen i de to yderpunkter. En sort flade vil absorbere alt synligt lys, altså minimum 45 % af den indstrålede energi. At fladen er sort betyder imidlertid ikke at den absorberer i de ikke-synlige områder. Måske den gør, måske ikke. Absorptionen vil altså mindst være 45 % og kan gå helt op til 1 %. Også her er der stor forskel mellem yderpunkterne.

3 3 Fig. 3) Indstråling ved jordoverfladen. En rød flade absorberer blåt, grønt og gult lys. Det svarer til ca. 3 % af den indstrålede energi. Fladen absorberer ikke rødt lys (ca. 15 %). Men det kræver målinger at afsløre hvor meget overfladen absorberer af den ikke-synlige stråling (UV og NIR som tilsammen udgør 55 % af spektrets energi) Endelig vil en hvid overflade reflektere alt det synlige lys men ikke nødvendigvis stråling i de ikke-synlige områder. Absorptionen vil således kunne være alt fra til 55 %. De tre eksempler er vist i fig. 4. Absorption i % af indstrålet solenergi for 3 forskellige farver Max Min Max Min Hvid Rød Sort Max Min Fig. 4) Ud fra en gennemsnitlig betragtning ser det ud til at mørkere kulører absorberer mere energi fra sollyset end lysere farver. Det passer imidlertid ikke nødvendigvis i enkelttilfælde; det afhænger nemlig af fladernes absorption af ikke-synligt lys. Jf. diagrammet kan man således forestille sig en hvid flade med 55 % absorption og en sort der kun absorberer 45 %. I det tilfælde vil den hvide flade blive varmere end den sorte når solen skinner.

4 4 Afkøling Det røde tegltag bliver varmt når solen skinner; taget optager energi. Men temperaturen bliver ikke ved med at stige, for tagstenene afgiver også deres energi igen. Når der er ligevægt dvs. når der går lige så meget energi ud af stenene som de optager - standser temperaturstigningen. Forholdene er illustreret i fig. 5. Sol på et rødt tegltag Konvektion Indstråling Varmeledning Udstråling Fig. 5) Solen opvarmer taget til en temperatur hvor den indstrålede energi er i balance med varmeafgivelsen. Noget energi fjernes ved konvektion til luften, andet ledes bort til omgivelserne (tagkonstruktionen) og den sidste del stråler ud som langbølget IR Konvektion og varmeledning afhænger af lokale forhold, herunder konstruktionens udformning; her vil vi alene betragte den del af varmen der afgives som stråling. Et hvilket som helst legeme der er varmere end omgivelserne afgiver varme ved stråling. Det gælder helt ned til det absolutte nulpunkt dvs C eller K (grader Kelvin). Strålingsenergien afhænger kraftigt af temperaturen udstrålingen stiger med fjerde potens af temperaturen (T) målt i K den er altså proportional med T 4 (Stefan-Boltzmanns lov). Strålingens bølgelængde er omvendt proportional med temperaturen (Wien's forskydningslov): Jo varmere overflade, jo kortere bølgelængde. Forholdene om udstrålingens (emissionens) energi og bølgelængder er vist i fig. 6. Det fremgår at - udstrålingen foregår over et bredt udsnit af spektret ikke som én skarpt afskåret bølgelængde; kurverne er brede og bløde - sollysets energi topper i det synlige spektrum (ved ca. 6 nm), mens kurven for "stuetemperatur", dvs. ca. 25 C, har sit maximum helt oppe på ca. 1. nm altså i det infrarøde, nærmere bestemt i det langbølgede infrarøde område

5 Emission, W/m 2 *nm 5 Udstråling fra overflader med forskellig temperatur K 9.7 C Sollys 3. K 27 C K 7 C 5 K 225 C 3 K 25 C Bølgelængde, nm Fig. 6) Energi og bølgelængde af udstråling fra overflader, afhængig af temperaturen. Sollyses temperatur ligger omkring 6. K (med inspiration fra Wikimedia commons user Sch.) Den røde teglsten i fig. 5 modtager altså solenergi fra bølgelængder med et maximum på 6 nm (1-3 nm); stenen bliver opvarmet til måske 4 C, og afgiver så strålingsenergi med bølgelængder fordelt omkring et maximum på ca. 1. nm ( nm). Emissivitet Udstråling fra overflader afhænger altså af temperaturen, men derudover af overfladens emissivitet. Denne størrelse er et udtryk for hvor effektiv udstrålingen er i de forskellige dele af spektret. Hvis udstrålingen er 1 % i et bestemt bølgelængdeafsnit er emissiviteten 1, ( a ). De fleste overflader har emissivitet meget tæt på 1 (ca.,95) i det langbølgede IR-område; dvs. at de let afgiver varme ved temperaturer mellem 25 og 1 C det gælder også malede flader, uanset bindemiddel og kulør. En sort overflade afgiver således varmen lige så ubesværet som en hvid. Den mest bemærkelsesværdige undtagelse er metallisk blanke overflader. De har lav emissivitet (~,3), og afgiver derfor varme meget langsommere end stort set alle andre flader. De optager forresten også varmen langsommere, for absorptionen selv i sollysets område er også lav. Et blankt, metalskinnende bliktag er altså længe om at blive varmt, men det tager også tid inden det køler af igen. Fænomenet udnyttes f.eks. i thermoflasker med sølvskinnende belægning på glasindsatsen. "Metallicfarver" altså malinger der er peppet op med metallisk skinnende, skælformede pigmenter vil formentlig opføre sig som en hybrid mellem almindelig maling og blanke metaloverflader med emissivitet et sted mellem,3 og,95. a Hvis emissiviteten er 1 i hele spektret kalder man den pågældende overflade for "et absolut sort legeme"

6 % Refleksion % Refleksion 6 Varmereflekterende malinger Malede overflader absorberer (og reflekterer) sollys som tidligere beskrevet. En grøn farve må nødvendigvis absorbere de røde, gule og blå andele af det synlige lys. Det absorberede lys tilfører energi som opvarmer overfladen. Hvis man ønsker at holde temperaturen så lav som muligt må man se på den øvrige del af solspektret, altså først og fremmest på NIR-andelen. Her gælder det om at finde pigmenter der reflekterer så godt som muligt i det nære infrarøde område; husk på at ca. halvdelen af sollysets energi ligger i den usynlige NIR-stråling. Se fig. 7. Grønne pigmenter med høj og lav refleksion i NIR-området Grøn, cool Grøn, warm Bølgelængde, nm Fig. 7) Konstrueret eksempel på to grønne pigmenter hvor det ene ("cool") reflekterer rimeligt i NIR-området, mens det andet ("warm") absorberer NIR-stråling. Det sidstnævnte vil optage mere energi og derfor blive opvarmet mere end det første. Der er inspiration at hente i naturen, for det viser sig at farven i grønne blade netop har temmelig stor NIR-refleksion. Se fig 8 hvor refleksionsspektret for bladgrønt er sammenholdt med det hvideste hvide vi kender: titandioxid TiO 2. Refleksion af titandioxid og bladgrønt TiO2 Bladgrønt Bølgelængde nm Fig. 8) Titandioxid reflekterer godt både i det synlige område og i NIR. Bladgrønt reflekterer naturligvis grønt lys, men er også ganske effektivt i NIR-området 1

7 Temperaturstigning, C % Refleksion 7 I en nyligt publiceret undersøgelse fra ILF i Magdeburg (Institut für Lacke und Farben) har Neumann et al. forsøgt sig med alternativ pigmentering af en 2-k polyurethanmaling i kuløren RAL 331 ("Orientrød") netop for at reducere opvarmningen i sollys. Ét af resultaterne fremgår af fig. 9. Forsøgsprodukt med NIR-reflekterende pigmenter sammenlignet med referencemaling på hvidt 331-på sort 331-REF-på hvidt 331-REF-på sort Bølgelængde, nm Fig. 9) Malingerne (RAL 331 "Orientrød") er påført på hhv. hvidt og sort underlag. Det viser sig for det første at der er forskel på forsøgsmalingen og referenceproduktet - forsøgsmalingen reflekterer bedre i NIR-området. Men: underlaget "skinner i gennem" altså i NIR-området. Visuelt er farverne ens. Når NIR-refleksionen afhænger af underlagets farve skyldes det sandsynligvis at den langbølgede stråling formår at gennemtrænge malinglaget; det gør de kortere bølger i det synlige område ikke (1). Opvarmning under bestråling i laboratorieforhold på sort 331-på hvidt 2 Tid, s Fig. 1) Opvarmning af én af farverne fra fig. 9 med varmelampe i laboratoriet. Malingen påført på hvidt underlag opvarmes mindre end samme maling på sort baggrund (1) Neumann et al. (1) kan regne sig frem til temperaturreduktionen ved at måle en størrelse de kalder "TSR" "Total Solar Reflexion" et udtryk for den samlede procentiske refleksion i hele solspektret. Jo større TSR-værdi jo lavere opvarmning.

8 8 Det er oplagt at malevarers pigmentering spiller en væsentlig rolle for behandlingernes refleksion og opvarmning. I en anden undersøgelse ( 2 ) fra en pigmentleverandør (Heubach) viser L. Frischmann imidlertid at både bindemiddel og fyldstoffer også spiller ind. Én detalje er pigmenternes partikelstørrelse store partikler reflekterer stråling med lang bølgelængde, små partikler reflekterer mere kortbølget stråling. Frischmanns artikel har titlen "Sort og alligevel kold". Helt kold bliver en sort farve nok aldrig når solen skinner, men lunken kan den nok gøres. Hvad kan det bruges til Overfladers temperatur er af interesse, når man beskæftiger sig med energi; bygningers opvarmning og køling til eksempel. Temperaturen er også af betydning for materialers nedbrydning; for plastkomponenters udvidelse og sammentrækning, og i nogle tilfælde for irreversibel krympning; for træoverfladers termiske og fugtbetingede deformationer herunder deres tendens til revnedannelser. Endelig er det generelt at de fleste nedbrydningsprocesser fremskyndes af høje temperaturer en kendsgerning som forresten også gælder maling. Kulørte malinger nedbrydes med forskellig hastighed; det skyldes forskelle i receptur og i PVK (pigmentvolumenkoncentration), men dertil kommer selve opvarmningen som en særskilt faktor. 1 Med venlig tilladelse fra Neumann, B. og C. Dreyer: Hitze verhindern und sparen. Farbe und Lack p Frischmann, L.: Schwarz und trotzdem kalt. Farbe und Lack 8, 28, p. 3-33

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Tjekliste ved manglende varme.

Tjekliste ved manglende varme. Tjekliste ved manglende varme. 1. Tjek varmemåler kommer det varmt vand ind fra varmeforsyningen. 2. Tjek returvarme styringer er indstillet korrekt. 3. Tjek cirkulationspumpe er indstillet korrekt sommer

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Marabu INFO. Teknisk. Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter. Indhold. 1.0 Teori

Marabu INFO. Teknisk. Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter. Indhold. 1.0 Teori Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter Aw/enk 2006 06 Maj Udendørs-reklamer er blevet mere almindelige og i dag findes der meget få busser, tog, lastbiler eller taxaer, som ikke har en eller anden

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

De termiske forhold i drivhuset.

De termiske forhold i drivhuset. De termiske forhold i drivhuset. Denne artikel beskriver de forhold, som har indflydelse på drivhuset opvarmning og afkøling. Endvidere angives metoder, som gør det muligt for planterne at overleve i det

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Notat vedrørende renovering af Bakkegården tag.

Notat vedrørende renovering af Bakkegården tag. Maj 2015. Notat vedrørende renovering af Bakkegården tag. Flemming Christiansen Center for Trafik og Ejendomme Rådmandshaven 23 marts 2015. Notat. Notat fra bygningsgennemgang på plejecentret Bakkegården,

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine!

Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Vi er Danmarks største online hvidevareforhandler. Spørg

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret:

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret: Generelt indtryk Zuiko 135mm f/3,5 er et objektiv må være et af de mindste 135mm objektiver fra fortidens analoge dage. Det vejer blot 190 gr. og rager kun 73mm ud fra dit kamera (med modlysblænden trukket

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.

Læs mere

Indhold. Opgaven - Beskrivelse - Oplæg - Målgruppe. Inspirationssøgning. Brainstorm. Skitser - Symbol. Skitser - Site. Digitale skitser - Site.

Indhold. Opgaven - Beskrivelse - Oplæg - Målgruppe. Inspirationssøgning. Brainstorm. Skitser - Symbol. Skitser - Site. Digitale skitser - Site. GRAFISK DESIGN Indhold Opgaven - Beskrivelse - Oplæg - Målgruppe Inspirationssøgning Brainstorm Skitser - Symbol Skitser - Site Digitale skitser - Site Mockup OPGAVEN Beskrivelse Opgaven er en mindeside

Læs mere

OPSTREGNINGSVEJLEDNING

OPSTREGNINGSVEJLEDNING OPSTREGNINGSVEJLEDNING OVERVEJELSER INDEN OPSTREGNING Bogstavbanen, figurbanen og taltavlen er de tre baner, som aktiviteterne i Leg på streg er baseret på. Skabelonerne til opstregningerne findes i en

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

NespriTec. Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG

NespriTec. Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG NespriTec Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG Aldrig mere sprøjtetåge Afdækning som ved påføring med rulle Et unikt samarbejde mellem den tyske malinggigant Caparol og sprøjteproducenten

Læs mere

Sigmalife. Træbeskyttelse til professionelt arbejde SÅDAN. SIGMA.

Sigmalife. Træbeskyttelse til professionelt arbejde SÅDAN. SIGMA. Sigmalife Træbeskyttelse til professionelt arbejde SÅDAN. SIGMA. Skal træet bevare sit smukke udseende, skal det både plejes og beskyttes Lige meget hvor mange materialer, der er til rådighed i byggeindustrien,

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Værd at vide om solbriller

Værd at vide om solbriller Værd at vide om solbriller S Å D A N V Æ L G E R D U R I G T I G T Få solen som du vil have den... Beskyt dig mod UV-stråler På en rigtig sommerdag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, er der intet

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Isocell papirisolering viser ingen tegn på materialesvækkelse

Isocell papirisolering viser ingen tegn på materialesvækkelse Selv efter flere årtier ligger Isocell lige så præcist og formstabilt som den første dag Isocell papirisolering viser ingen tegn på materialesvækkelse Papirisolering fra ISOCELL kendes ikke kun på dens

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-KLASSEN 1. Lineføring 10 x 2 = 20 2.Stå 10 x 1,5 = 15 3.Sid 10 x 1,5 = 15 4.Dæk 10 x 1,5 = 15 5.Apport 10 x 2 = 20 6.Spring 10 x 1,5 = 15 7.Rundering 10 x

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved

Læs mere

Rødekro Andelsboligforening

Rødekro Andelsboligforening Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO: Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses

Læs mere

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende

Læs mere

Ny-C program 2009. NY C-KLASSEN 2009.

Ny-C program 2009. NY C-KLASSEN 2009. NY C-KLASSEN 2009. 1.LINEFØRING... 10 x 2,0 = 20 point 2.STÅ... 10 x 1,5 = 15 point 3.SID...10 x 1,5 = 15 point 4.DÆK... 10 x 1,5 = 15 point 5.APPORT m/valgfri apport /genstand... 10 x 2,0 = 20 point 6.SPRING...

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Appendiks til Grafisk design side 159

Appendiks til Grafisk design side 159 Appendiks til Grafisk design side 159 Appendiks 159/2 Negativ antikva Grotesk er bedre til negativ gengivelse end antikva, men i brochuren på side 159 i bogen er Berling anvendt. Berling anvendes til alle

Læs mere

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske

Læs mere

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax Brugsanvisning Varenr.: 9053293 Infrarødt termometer Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Infrarødt termometer - Varenr. 9053293 Beskrivelse: Infrarødt termometer.

Læs mere